SOLDATEN | 10. Udgave | 2016

NOVEMBER · NR. 10 · 2016

Politikerne om

værnepligtens fremtid

»Jeg bliver altid spurgt, om man skal være bedre som kvinde« INTERVIEW MED DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE GENERAL

+

FIF FRA FESTKASSEN + FORSVARETS NYE LØJTNANTUDDANNELSE + SIDSTE BREV FRA BREVKASSEN + MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Kære alle sammen

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Mette Høj Lauridsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Nu er det slut. For os. Og det samme gælder snart en hel del af jer.

Vi er klar til en intensiv omgang overlevering til de nye journalister i december, før vi tager det sidste skridt ud af Marinestation Holmen og ud i det civile liv. Måske kommer vi en dag tilbage, hvem ved?

Sidder du også og græder salte tårer over, at din tid i det grønne tøj er ved at være forbi? Så kig med på siderne 4-7 og 22-24, hvor vi har skrabet nogle forslag sammen til, hvad DU kan lave, når din værnepligt om lidt er forbi.

Det bliver ikke let. Måske skal du snart til at tage stilling til, hvilket tøj du skal have på om morgenen. Måske skal du sætte hår. Måske skal du flytte hjemmefra! Du går en svær tid i møde, og vi har fundet en passage i sangen Wonderwall, som beskriver vores situation så godt:

And all the roads we have to walk are winding And all the lights that lead us there are blinding There are many things that I Would like to say to you but I don’t know how Hvis du er ligesom os, så hjælper det at høre sangen, til du brækker alle dine følelser op og kan starte forfra på en ny tilværelse. Held og lykke fremover! (I må også gerne ønske os held og lykke)

Striber

2 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Månedens Snapchat Bedste hilsner, Mette Høj Lauridsen og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN

Prinsen på den hvide hest finder du hos HESK side 8

02 Leder 03 Indholdsfortegnelse 04-06 Den korte vej til stjernerne

07 Rekrutteringsannonce 08 Drengene fra HESK 09 Side Najne 10-12 Fremtidens værnepligt 20-21 Giver kvinder bøvl og uro??

13 Brevkassen 14-15 Fif fra Festkassen 16-18 Profil i Forsvaret: Lone Træholt

19 Kort & Godt 20-21 Undersøgelse:

Giver kvinder bøvl og uro?

22-24 SSR: Ikke bare

en weekendkriger

25 Vinderen af

dykkerkonkurrencen!

26-27 History Facts: Krigen, hvor ingen døde

28-29 Best of Hørt på messen 22-24 SSR – En specialstyrke udenfor Forsvaret Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat!

Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk

30-31 Nyt fra Værnepligtsrådet 32 Bagsiden:

Snapchat-collage

SOLDATEN Nr. 10 • 2016 3

Den korte vej

til

’erne

Fra november 2016 er det blevet muligt at søge en ny uddannelse i Forsvaret.

Den hedder Løjtnantsuddannelse (LTU) og giver dig efter 12 måneders uddannelse mulighed for at gå med en stjerne på skuldrene – nemlig rangen sekondløjtnant.

- Uddannelsen implementeres først og fremmest, fordi vi kommer til at mangle delingsførere i vores HBU-enheder.

Det gør vi, fordi vi ikke får uddannet nok premierløjtnanter til Hæren. Sekundært er det også en rekrutteringsplatform til officersuddannelsen af linjen taktisk officer – mænd og kvinder, der søger direkte fra deres gymnasieuddannelse, vil måske også være interesseret i en videreuddannelse i Forsvaret, siger major Magnus Nautrup, souschef i kompetence- og uddannelsessektionen, Hærstaben i Værnsfælles Forsvarskommando.

Optagelsesprøven til løjtnantsuddannelsen minder om den til taktisk officer; dog er det ikke et krav, at du har en bachelor eller professionsbachelor, når du søger fra civil.

For at søge om optagelse på løjtnantsuddannelsen skal du blot have en gymnasieuddannelse.

I 2009 blev kronprinsesse Mary udnævnt til løjtnant i hjemmeværnet. I dag er hun premiereløjtnant i hjemmeværnet.

Løjtnant i Hæren Sådan hedder uddannelsen på Forsvarets hjemmeside.

Idéen er nemlig, at du efter to års uddannelse er uddannet løjtnant. Det foregår således:

24 mdr.

HSGS/LBU (6 mdr.)

AFD-periode (4 uger)

HKIC/LTU (4 mdr.)

AFD/UAFD – periode (13 mdr.)

INDTAG FRA REG

Du går seks måneder på Hærens Sergentskole (HSGS) i Varde for at få din løjtnantsbasisuddannelse (LBU). Herefter følger en måneds praktik ved en HBU-enhed, hvor du bliver gruppefører i en værnepligtsdeling.

4 SOLDATEN NR. 10 • 2016

METTE HØJ LAURIDSEN

Når du har gennemført din praktikperiode som sergent, studerer du fire måneder på Løjtnantsskolen ved Hærens Kamp- og Ildstøtte Center (HKIC) i Oksbøl, hvor du gennemgår løjtnantsuddannelsen (LTU). Efter dette forløb får du rang af sekondløjtnant – dvs. én stjerne. Herefter følger 12 måneders tjeneste ved en underafdeling, hvor du er delingsfører for to hold værnepligtige.

Du er nu færdiguddannet løjtnant i Hæren.

Uddannelsen indhold LBU’en indeholder fire hovedfag: Almen officersuddannelse - hvor du vil blive uddannet inden for: Ledelse, uddannelseslære, skydelederuddannelse, forebyggende vedligeholdelsestjeneste og føreruddannelse.

Basisuddannelse – hvor du vil blive uddannet inden for: Eksercits, tjenestekendskab, samtaleledelse, hjælp til samfundet og idræt (MFT-II-instruktør).

Funktionsuddannelse – hvor du vil blive uddannet inden for: Skyttetjeneste, skydeuddannelse på Gevær M/95-serien, panserværnsvåben, pistol, håndgranattjeneste, orienteringslære og signaluddannelse.

Føreruddannelse – hvor du vil blive uddannet inden for: Taktiske forhold for afsiddet infanteri.

Hvad så, når jeg er blevet løjtnant?

Når din kontrakt på 24 måneder er udløbet, er du blevet løjtnant. Det er jo ikke premierløjtnant, som kan blive delingsfører for HRU’erne og tage med på udsendelse – men det kan du godt blive! Du kan vælge at gå to veje inden for Forsvaret, når du er blevet udnævnt løjtnant:

Studievilkår Løn Du bliver ansat fra den første dag på en 24-måneders-kontrakt.

Under uddannelsen, løjtnantsbasisuddannelse og løjtnantsuddannelsen, er din løn på ca.

21.370 kr. om måneden.

Under efterfølgende tjeneste som delingsfører er din løn på ca.

22.270 kr. om måneden.

Kost Som hovedregel betaler du selv for din kost med få undtagelser som fx under øvelser og i praktikperioderne.

Indkvartering Under uddannelsen i Varde og Oksbøl vil du blive indkvarteret på Varde Kaserne og efterfølgende i Oksbøllejren.

Som delingsfører vil du blive tilbudt indkvartering mod egenbetaling. http://www2.forsvaret.dk/uddanne l s e s s i t e / ud d a n ne l s e r / P a g e s / Lojtnant_i_haeren.aspx

Reserveofficer Søger du ind i reservestrukturen, kan du få en rådighedskontrakt, som gør dig i stand til at arbejde i Forsvaret sideløbende med et job eller studie i det civile.

- En rådighedskontrakt giver dig mulighed for løbende at arbejde med dine kompetencer inden for den enhed, hvor du har en kontrakt. Du kan blandt andet deltage i øvelser, komme på kurser, stå skydeleder eller agere instruktør.

Det kan være enkelte eller flere dage ad gangen efter aftale med den enhed,

Optagelsesprøve 1. selektion • Skriftlige prøver • Styrketest (coretest, niveau 2) • Løbetest minimum 2.400 meter på 12 minutter eller yo-yo udholdenhedstest Består du 1. selektion, kan du inviteres til 2. selektion.

2. selektion • Planlægningsopgave • Interview med psykolog • Helbredsundersøgelse http://www2.forsvaret.dk/uddanne l s e s s i t e / ud d a n ne l s e r / P a g e s / Lojtnant_i_haeren.aspx

Sikkerhedslære

SOLDATEN NR. 10 • 2016 5

METTE HØJ LAURIDSEN

hvor du har kontrakt. Du vil også kunne kontraktansættes kortvarigt i for eksempel et år, hvor du igen kan arbejde som delingsfører eller i en anden funktion, siger Ronny Rasmussen, sagsbehandler hos værnepligts- og rekrutteringsafdelingen.

Officersuddannelse For at blive optaget på officersuddannelsen som løjtnant skal du have en akademiuddannelse. Det er muligt at skrive kontrakt med Forsvaret med henblik på indtræden på officersuddannelsen. Du kan efter et år tage en akademiuddannelse sideløbende med tjeneste som for eksempel delingsfører for et hold værnepligtige. Det tager to år at få en akademiuddannelse på denne måde. Herefter kan du begynde på officersuddannelsen, som er en diplomuddannelse på Hærens Officersskole og varer 22 måneder. Når det er gennemført, bliver du udnævnt premierløjtnant, Skydeleder.

og så kan du pryde skuldrene med to stjerner. I forhold til en almindelig officersuddannelse springer du 10 måneders basisuddannelse i Varde over, fordi du allerede har denne uddannelse fra din LBU. Du kan også vælge at tage en videregående civil uddannelse og derefter søge direkte ind på Hærens Officersskole. Sideløbende med din civile uddannelse kan du søge en rådighedsstilling og derigennem blive indkommanderet nogle dage om året og således supplere din SU.

Hvornår kan jeg starte??

Du kan allerede nu søge om at starte din løjtnantsuddannelse! Men ønsker du at starte til februar, skal du have en sergentuddannelse.

Det første hold starter pr. 1. februar 2017. Du kan dog kun ansøge om at starte på dette hold, hvis du allerede er ud-

Befaling forud for kampstilling.

dannet sergent i Hæren og er eller har været tjenestegørende. Her søger du direkte ind på løjtnantsuddannelsen og springer således de første syv måneder af uddannelsen over. Det gælder desuden for sergenter på alle kommende hold.

Det andet hold starter pr. 1. august 2017, hvor alle med en gymnasial uddannelse kan søge om optagelse. Det bliver muligt at søge om optagelse på dette hold til foråret 2017.

Eksamen.

6 SOLDATEN NR. 10 • 2016

FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Hvorfor stoppe nu? Din værnepligtsuddannelse åbner mange døre for videreuddannelse i Forsvaret. Du kan lige nu blandt andet søge uddannelserne til:

> PILOT

SØG NU!

> JOINT TERMINAL ATTACK OPERATOR

10 NOVEMBER

> ELEKTRONIKFAGTEKNIKER > AUTOMATIKTEKNIKER > FLYMEKANIKER

14 NOVEMBER

> MILITÆR TOLK - Arabisk

15 NOVEMBER

> LØJTNANTSUDDANNELSEN > COMMUNICATION AND INFORMATION SPECIALIST > KAMPINFORMATION

20 NOVEMBER

> FLYVELEDER > IDENTIFACATION OPERATOR

01 DECEMBER

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/KARRIERE eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 10 • 2016 7

IDAIDA RAVNEBERG RAVNEBERG

Drengene fra hesteskadronen Hesteskadronen. En helt unik enhed i Forsvaret, der ved siden af os andre idioter kunne give mindelser om Daenerys Targaryen med sine drager, når de ubesværet tæmmer deres kæmpestore, I dre nge n es varmblodede venner. Men her er det skam ikke kun hestepiger, de li ng e r der regerer! SOLDATEN har spurgt to ægte hankønsde 35 s o lhestehviskere om alt det, I vil vide. d a te r

i a l t, h v o r af de 23 e r p ige r.

I valgte begge Hest­ eskadronen – var det fordi, I tidligere havde hvisket med heste?

Johannes: Aldrig. Havde aldrig klappet én. Det har været noget af en udfordring, en hel del grænser, der skulle overskrides. Til sessionen sagde de, at det var lige meget, om man kunne ride, det skulle vi nok lære. Det lød jo betryggende – men senere har vi fået en hel del høvl for det! Heldigvis er det nogle gode folk her, og de har styr på det.

Nicklas: Jeg kendte lidt til heste derhjemmefra, hvor jeg også har kunnet ride. Jeg følte, at man ved HESK ville blive en del af noget større, mens man samtidig er i en helt unik enhed.

Havde I regnet med, at der var så mange piger? Fylder det meget?

Nicklas: Ja, det havde vi fået at vide.

Faktisk har det styrket vores lille mandeverden, vi drenge har fået et stærkt sammenhold. Vi er nødt til at bevare vores mandighed, for at der ikke går fnidder i den.

Johannes: Sådan har været fra starten. Det var drengene, man fandt sammen med, de var nemmest at komme ind på. Og så havde man det til fælles, at vi var så få!

Nicklas: Drengene drikker måske lidt flere øl og på lidt flere tidspunkter end bare torsdag. Men sammenholdet fungerer. Da vi var i felten, hjalp vi pigerne lidt med deres rygsække, når vi er her på garnisonen, hjælper de os med hestene!

Hvilke fordomme kan man møde som dreng i HESK? Nicklas: Der er jo sådan en gammel fejde mellem HESK og Livgarden, og den hører man for, når man støder ind i dem… De griner højlydt og hånligt af os, og vi af dem! De synes, vi er nogle svanser. Hesteklappere.

Johannes: Når folk hører om, hvad vi egentlig laver, og hvor mange piger der er her i forhold til alle andre steder - så tænker de nok, at vi har regnet fidusen ud!

Nicklas: Ofte glemmer folk, at vi også er soldater – det er ikke bare en rideskole!

Hvad har I lært mest om: Heste eller piger?

Nicklas: Det er fandme svært at svare på…

Johannes: Jeg har lært en hel del om heste, men altså også ret meget om piger!

8 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Nicklas: Om piger har jeg lært, at man nogle gange bare skal sige javel - ligesom til alle mulige andre mennesker i Forsvaret!

Johannes: Og så skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke det værd. Og lyt for guds skyld til, hvad de siger i staldene, de har meget mere erfaring!

Nicklas: De ved, om det er en god idé, at den hest skal stå på hovedet eller ej.

Ville I anbefale en tørn hos HESK til andre drenge?

Johannes: Ja! Og også til pigerne! Oplevelserne, minderne… Det er noget helt unikt. Man er en del af en større familie.

Nicklas: Som værnepligtig er du lige så meget en del af det som alle andre.

Her på stedet siger vi: En gang husar, altid husar!

METTE HØJ LAURIDSEN

Side

-pigen

M/5317 Sirius-jagtriffel, ældste model Her er tale om et våben, som det er få i Forsvaret, der kommer i berøring med. Ja, det er faktisk kun nørderne i Oksbøl samt folk, der arbejder med Siriuspatruljen og stationsspecialisterne på Grønland.

at det skal genlades for hvert skud (repeterriffel). Modellen blev brugt af de amerikanske styrker under 1. verdenskrig. Den blev indført i det danske forsvar i 1953 i hjemmeværnet. Siden slutningen af 50’erne har det været en del af Siriuspatruljens udstyr, og det er den stadig.

Her er også tale om det ældste våben, der stadig er i operativ brug i Forsvaret i Danmark. Næste år har våbnet 100-års-jubilæum. Våbnet er et amerikansk gevær, kendt som M1917 Enfield, kaliber.30 (7,62 mm x 63 mm), der blev udviklet i 1917 på basis af den britiske Enfield-riffel fra 1914. Geværet har lås af mausertypen, hvilket vil sige,

Siriuspatruljen er udstyret med denne type riffel, fordi den er så pålidelig under arktiske forhold. Riflen bliver brugt til selvforsvar i tilfælde af, at de bliver angrebet af isbjørne eller moskusokser. Udover denne type våben er patruljens soldater også udstyret med pistol (Glock 20), en nyere type jagtriffel (SAKO 85) samt haglgevær kaliber 12.

Fakta: Vægt uden bajonet........................................4,3 kg Længde uden bajonet.................................118 cm Pibelængde.....................................................66 cm Kaliber.......................................................7,62 mm

SOLDATEN NR. 10 • 2016 9

Hvad skal der ske med

VÆRNEPLIGTEN? I 2017 skal der vedtages et nyt forsvarsforlig.

De sidste mange gange har værnepligten fået en tur i maskinen, og vi har derfor lavet en lille rundspørge blandt forsvarsordførerne for at få et overblik over, hvad der egentlig foregår i de politiske hoveder. Her bringer vi de svar, vi har modtaget – læs med og bliv klogere!

Eva Flyvholm – Forsvarsordfører for Enhedslisten

Martin Lidegaard – Forsvarsordfører for Radikale Venstre

Rasmus Jarlov – Forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti

Leif Mikkelsen – Forsvarsordfører for Liberal Alliance

Peter Juel Jensen – Forsvarsordfører for Venstre

Holger K. Nielsen – Forsvarsordfører for Socialistisk Folkeparti

Marie Krarup – Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti

Henrik Dam Kristensen – Forsvarsordfører for Socialdemokratiet

OBS: Liberal Alliance har sparet jer for lidt læsetid og har blot følgende svar på samtlige spørgsmål:

- Da alle spørgsmål drejer sig om værnepligt, kan jeg svare meget enkelt, idet Liberal Alliance i sin arbejdsplan har gjort det klart, at vi går ind for en afskaffelse af værnepligten.

Derfor giver svarene sig selv.

– Leif Mikkelsen, forsvarsordfører for Liberal Alliance.

10 SOLDATEN NR. 10 • 2016

IDA RAVNEBERG

1

Nej. Vi vil gerne have en længere værnepligt og langt flere personer omfattet.

Er I tilfredse med værnepligtens nuværende form

Vi vil gerne udbygge mht. antal, men må erkende, at det er der hverken politisk opbakning eller økonomi til. Vi vil gerne fastholde værnepligten i det kommende forlig.

?

Nej, den burde være længere, og flere burde have fornøjelsen af at være værnepligtige.

Vi ønsker at nedlægge værnepligten i dens nuværende form og i stedet fokusere kræfterne på 1) en mere moderne og effektiv rekruttering af højt motiverede mænd og kvinder, der ønsker at gøre karriere i det danske forsvar. 2) Tænke værnepligt, beredskab og Hjemmeværnet på tværs og sammen, så det bliver muligt at melde sig til en frivillig indsats og uddannelse, der virkelig gør en forskel for ikke mindst beredskabet og samtidig fungerer som rekrutteringsgrundlag til Hæren.

Vi mener egentlig, at der skulle være værneret i stedet for pligt, for der er frivillige nok, der søger ind. Derudover virker det til, at det forløber forholdsvis uproblematisk.

Som udgangspunkt ser det meget fornuftigt ud.

Vi er ikke tilhængere af værnepligten. Den fungerer reelt som rekrutteringsbase for den professionelle del af Forsvaret, og som sådan er den meget kostbar. Det er i øvrigt lidt mærkeligt at tale om en pligt, når der snildt kan fyldes op med frivillige. Forsvaret må vænne sig til, at man må konkurrere med andre offentlige institutioner – f.eks. politiet – om de unge.

Nej. Vi ønsker en reform af værnepligten, der forbedrer mulighederne for at aftjene civil værnepligt, løse bredere samfundsnyttige opgaver og styrke beredskabet.

2

Er I generelt tilhængere af at have en værnepligt? Har de seneste års begivenheder (f.eks. terrorangreb, russiske aggressioner, flygtningekrisen) påvirket jeres holdning angående det relevante i at have værnepligtige

?

Vi er meget glade for værnepligten. Den skal bare udvides.

Vi sætter værnepligten højt, for værnepligten giver også et samfund sammenhængskraft, som der jo netop er brug for i de nævnte situationer.

Ja. Ingen tvivl om at udviklingen i Østeuropa og Mellemøsten kun har gjort det endnu mere relevant med et stærkt forsvar og derfor også med flere værnepligtige.

På grund af den nye verdensorden og Danmarks nye udenrigspolitiske fokus vil vi i fremtiden have brug for et stadigt mere professionelt og fleksibelt forsvar, som er specialuddannet til at håndtere særligt vanskelige udfordringer i Mellemøsten, Arktis og Østersøen.

Rent principielt mener vi, at vi bør lave værnepligten om til værneret.

De seneste års begivenheder har ikke påvirket vores holdning til værnepligten. Der er kun i lille udstrækning militære løsninger på de problemer, og under alle omstændigheder kan Forsvaret godt håndtere rekrutteringsudfordringen.

Generelt ønsker vi i Enhedslisten helt andre prioriteringer for det danske forsvar, så f.eks. FN’s fredsbevarende missioner kommer mere i fokus. Men vi er tilhængere af værnepligt, da det i højere grad end ved en professionel hær sikrer repræsentation af den bredere befolkning i forsvaret.

SOLDATEN NR. 10 • 2016 11

IDA RAVNEBERG

3

Hvad er jeres holdning til den nuværende løsning med værnepligt for mænd og værneret for kvinder – har man et ligestillingsproblem på dette område

?

5

Den skal fastholdes. Men kvinder skal ikke foran i køen, som det sker nu.

Hvis man bibeholder den nuværende ordning, så er det ikke noget, Venstre agter at ændre på.

Ja, men værnepligten skal ikke handle om at løse ligestillingsproblemer. Den handler om at forsvare Danmark. Hvor politisk ukorrekt det end kan være, er mænd også i 2016 stærkere end kvinder, og derfor giver det ikke mening at kalde kvinder til fronten i samme omfang som mænd. Men vi er meget glade for de kvinder, der finder vej til Forsvaret, og vil gerne have flere af dem.

I henhold til, at Radikale Venstre ønsker værnepligten ophævet, så vi gerne, at mænd som kvinder havde værneret, ikke værnepligt.

Det er et grundlovsanliggende, men jeg noterer mig med tilfredshed, at der er flere og flere unge kvinder, som søger ind. Der er en fornuftig udvikling. Men det er ikke ligestillingsspørgsmålet, der er drivkraften bag ønsket om værneret i stedet for værnepligt.

Der er absolut et ligestillingsproblem i tilgangen. Men heldigvis tiltrækkes mange piger af Forsvaret. Kønsneutral værnepligt kunne være en god idé.

Vi ønsker ligestilling af mænd og kvinder, også i Forsvaret. Med en reform af værnepligten mod bredere samfundsopgaver bør pligten derfor også gælde både mænd og kvinder.

4

Hvordan vil I sørge for, at det i fremtiden fortsat vil være attraktivt for de værnepligtige at søge videre i Forsvaret, trods de seneste besparelser

Hvor meget kommer værnepligten og dens udformning til at fylde for jer i forbindelse med det nye forsvarsforlig

?

Meget.

Det vil fremtiden vise.

Meget. Værnepligt giver meget slagkraft til Forsvaret af Danmark for pengene. Vi har brug for flere stærke unge kampsoldater og færre folk bag et skrivebord.

Radikale Venstre vil arbejde for, at værnepligten nedlægges i dens nuværende form, og at resurserne i stedet bruges på en ny samtænkning af værnepligt, hjemmeværn og beredskab samt opbyggelsen af det professionelle forsvar.

Værnepligten er jo hele basen for, at vi har Forsvaret. Hvis den base ikke er i orden, så kan vi jo gøre alt mulig andet, men det nytter ikke, at vi har en hel masse materiel og alt mulig andet, hvis vi ikke har dygtige og kompetente mennesker. Derfor interesserer værnepligten os meget.

Det fylder altid og vil også gøre det næste gang.

?

Vi forventer ikke at indgå i forhandlinger om det kommende for­­svarsforlig, bl.a. fordi vi ikke er enige i milliardindkøbet af nye kampfly, som bliver en af de store udgifter de kommende år.

Hele forsvaret skal styrkes. Så det bliver attraktivt at være i Forsvaret.

Det er noget af det, vi i forsvarsforligskredsen må tale om. Vi kan se, at den interne rekruttering ikke er så stor, som vi gerne så, derfor vil det snart blive drøftet.

Det vil vi gøre ved at rulle besparelserne tilbage. Vi SKAL have et højere forsvarsbudget. (se spørgsmål 5) Når man arbejder et sted som Forsvaret, så betyder arbejdsmiljøet rigtig meget. Derfor synes vi, at det er bekymrende med de HR-målinger, der indikerer, at en del af Forsvarets ansatte er usikre og utrygge. Det har vi påpeget over for Forsvarets ledelse.

Det handler grundlæggende om, at Forsvaret bliver en attraktiv arbejdsplads med interessante opgaver, og hvor man kan bruge sine kompetencer til at søge andre steder hen i samfundet, hvis man ønsker det.

Der er ingen tvivl om, at mange ansatte i Forsvaret føler, at arbejdsforholdene er elendige. Ifølge HR-målingerne skyldes det bl.a. nedskæringer og dårlig ledelse. Desuden mener vi, at ytringsfriheden for de ansatte i Forsvaret bør styrkes for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og et veloplyst fundament for de politiske beslutninger.

12 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Månedens brev:

OBS! SOLDATEN tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion.

Nyd derfor læsning på eget ansvar, med et gran salt til.

Kære Brevkasse Jeg står i den ulykkelige situation, at jeg driver en brevkasse, som ingen skriver til.

Mere end én gang har jeg måtte ty til ufine midler og selv nedskrible og poste et frustreret læserbrev. Nogle gange er illusionen kommet så vidt, at mine medarbejdere er blevet glædeligt overraskede, når de få dage senere har modtaget brevet.

Alligevel har det på sin vis været en succes. Nogle få har fundet støtte.

Mange har følt sig stødt. Et flertal har rystet på hovedet.

Brevkassen blev læst.

Nu er mine dage på den her post talte, og i takt med at denne sorgens dag kommer tættere på, hvor jeg ikke længere kan få penge for at bestyre en fiktiv, unyttig brevkasse, bliver jeg mere og mere fortvivlet.

Hvor kan jeg finde et lige så ædelt formål med livet – en lige så stor kilde til arbejdsglæde?

Med venlig hilsen, Redaktøren Kære redaktør Vi må indrømme, at vi også denne gang blev glade, da vi åbnede postkassen og fandt et brev.

Overraskede blev vi, da vi læste det. Og så alligevel…

Det havde måske anet os. Det var jo ikke en overvældende mængde henvendelser, vi modtog.

Alligevel kunne man jo have sine spinkle forhåbninger om, at der alligevel sad nogen derude, der havde glæde af vores råd og vejledning. Det har vi nu stadig.

Eftertænksomhed og bagklogskab til side – vi har faktisk et godt råd til netop dig.

Kilde til stor arbejdsglæde kan du nok finde andetsteds i Forsvaret. Du kunne jo slå op på side 7 i dette blad og få nogle idéer til en fremtidig militær karriere.

Hvis dette virkelig er Brevkassens endeligt, kan vi selv føle os nødsaget til at gøre det samme.

Vi takker som altid for henvendelsen, og håber meget, at vores svar var dig til hjælp.

Med ønsker om alt det bedste og tak for nu, Brevkasseredaktionen

SOLDATEN NR. 10 • 2016 13

METTE HØJ LAURIDSEN

FIF fra FEST KASSEN

Måske tror du, at du allerede har haft den vildeste bytur, du vil komme til i værnepligten. Men du tager fejl – for I har endnu ikke holdt AFSLUTNINGSFEST! Festen bliver det vildeste, fedeste og største brag af en fest, men den skaber ikke sig selv! Vi har lavet nogle fifs til, hvordan I kan skabe en fest, I sent vil glemme: Lav et festudvalg! Måske har I allerede lavet

Skift pladser undervejs. Bare tre-fire gange undervejs. Det kræver ikke mere end nogle sætninger såsom: ”Alle dem Læg sedler under taller-

med blondt hår skifter plads”, ”Alle med

kenerne. Det kan f.eks.

et, men hvis ikke, så gør det straks.

Festudvalget kan f.eks. stå for lokaler, mad og festlege (der er masser inspiration både på disse sider)

sort tøj skifter plads”.

Leg ’omvendt banko’. Måske har I prøvet

være sedler med opgaver,

det til lagkagebanko. Alle rejser sig, der

man skal udføre i løbet af

bliver sagt en sætning såsom ”Alle dem,

aftenen, eller sedler med

som har tisset i badet, sætter sig ned”, og

roller, man skal spille –

den person, der står til sidst, har vundet!

såsom ’den fulde onkel’.

Lav nomineringer. ”Holdets kammerat”,

Køb en runde-hat. Find på et ’forbudt’

”holdets minisergent”, ”holdets Rambo” osv.

ord at bruge, og lad hatten gå på runde, så den person, der siger det forbudte ord, får lov til at have hatten på. P.S.: Den må godt være grim. Virkelig grim.

14 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Lad være med at tage

Tag pænt tøj på. Der må

hjem med den første

godt være lange kjoler, høje

og den bedste. Nat-

hæle, blazere og slips. Helt

ten er ung, og du skal

ærligt – I har været slørede

se dine befalingsmænd

og trætte i fire måneder, det

i øjnene til aftrædelse

er på tide at vise, hvad I el-

dagen efter.

lers har at byde på!

METTE HØJ LAURIDSEN

Spillet om at komme hinanden ved Klip de 40 kropsdele ud, og kom en af hver slags i to skåle.

Regler: Gå sammen i hold med to mand på hver. For hver omgang er der et andet hold, der agerer spilledere.

Der er et hold på ad gangen. De stiller sig et sted med god plads.

Spillederne trækker et stykke papir fra hver skål. Det kan eksempelvis være: Hage og albue.

Holdet, der er på, skal nu få den enes albue til at røre den andens hage.

Spillederne trækker to nye stykker papirer fra hver skål. Eksempelvis: Finger og fod.

Holdet, der er på, skal nu få den enes finger til at røre den andens fod, samtidig med at de fastholder albuen på hagen.

Spillederen trækker igen to nye stykker papirer fra hver skål. Eksempelvis: Hår og lår.

Holdet, der er på, skal nu få den enes hår til at røre den andens lår, samtidig med at de fastholder albuen på hagen og fingeren på foden.

Spillet fortsætter således, indtil holdet, der er på, ikke længere kan fastholde berøringen mellem de tidligere nævnte kropsdele. Der tælles sammen, hvor mange runder de har fuldført. Herefter går næste hold på.

Det hold, der til sidst har kunnet få berøring mellem to kropsdele flest gange, vinder.

Kropsdele Tunge

Balle

Hånd

Navle

Tænder

Fod

Hage

Skridt

Knæ

Øjenbryn

Næse

Knæhase

Albue

Lår

Skulder

Finger

Øre

Kind

Hånd

Hår

Fod

Armhule

Knæ

Tunge

Balle

Knæhase

Navle

Tænder

Skulder

Hage

Skridt

Kind

Øjenbryn

Næse

Hår

Albue

Lår

Armhule

Finger

Øre SOLDATEN NR. 10 • 2016 15

En

Prof l i Forsvaret

Portræt af Lone Træholt

Den 30. september blev hun udnævnt til brigadegeneral, og der er ikke blevet gået stille med dørene. Du har sikkert allerede læst eller hørt om hende: den første kvindelige general. Lone Træholt griner selv lidt af den store mediedækning – men hun synes, at det er hendes ansvar at stille op til interview, når hun nu er den første til noget.

- Jeg bruger ikke meget tid på at tale kvindesager. Jeg gør mit job, det er det, jeg er ansat til, og det er det, jeg egner mig bedst til. Jeg anerkender dog, at i og med jeg kommer højere op i hierarkiet, har jeg også lidt af en forpligtelse til at være en slags rollemodel. Min egentlige motivation til at tage den rolle på mig er at vise andre kvinder, at der også er en karrierevej i Forsvaret, siger Lone Træholt.

at kvinder kunne ansøge om at blive karriereofficerer på kontrol- og varslingslinjen. Alligevel var der flere udfordringer for Lone Træholt at søge: - Vi ansøgte om linjeskift til at blive piloter. Der blev lidt røre i andedammen, fordi kvinderne prøvede at bevæge sig ind på mændenes område.

Det endte med, at vi fik svar fra forsvarsministeren om, at det altså ikke kunne lade sig gøre af forskellige årsager.

Karrierevejen

– Jeg fik at vide, at det var en skam, at jeg var en kvinde, for jeg fløj ellers nydeligt. Det er en af de sætninger, som har sat sig lidt i mig, siger Lone Træholt.

Det var ikke en lang tradition af forfædre i Forsvaret, der fik Lone Træholt til at søge ind på officersuddannelsen i 1978.

- Min karriere startede lidt tilfældigt.

Min storebror var jagerpilot og han er den eneste anden i min familie, der er i Forsvaret. Det var ham, der sagde, at jeg kunne blive officer. Egentlig ville jeg være biolog eller lærer, siger Lone Træholt.

- Jeg kom til optagelsesprøve på et afbud. Og efter fem dages optagelsesprøver var jeg pludselig optaget. Vi var 3 tilbage af de 14, der var startet på optagelsesprøverne.

Lone Træholt begyndte på uddannelsesforløbet 1. august 1978. Blot to år forinden havde Forsvaret åbnet for,

16 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Chefen Pilot blev det altså ikke til, men i stedet har hun siden 2000 været ansat i otte forskellige chefstillinger, og hun har i løbet af sin karriere været udstationeret i 11 år. Det har hovedsagligt været i Tyskland, men det er også blevet til en enkelt udsendelse til Congo.

- Jeg var chef for operationssektionen, da vi når til 9/11. Det er for mange en dag, hvor de kan huske, hvor de var.

Jeg kan huske det rigtigt godt. Der var

IDA RAVNEBERG

travlt den dag. Det er klart, at Forsvaret i krisesituationer har en væsentlig rolle. Det var en meget svær tid - men samtidig meget lærerig, siger Lone Træholt.

I slutningen af september i år kom hun hjem fra byen Uedem i Tyskland.

Her har hun været leder for operationsdivisionen. Hendes tjeneste i udlandet samt resten af hendes erfaring var den rigtige forberedelse til chefstillingen hos Flyvevåbnets Taktiske Stab. At det skulle blive en brigadegeneralstilling, fik Lone Træholt først endeligt at vide i starten af september. Titlen passer godt til hende,

selvom hun aldrig selv har været en person, der sigtede efter stjernerne.

- Da jeg arbejdede som militærassistent, kom jeg pludselig op og så, hvad der foregik i de øverste lag. Det, syntes jeg, var meget spændende. Jeg tror nok, at det var der, min appetit blev vækket for at se, hvilken indflydelse man kunne gøre, hvis man fik en højere grad. Graden i sig selv har aldrig været interessant, men det har været interessen for hvilken forskel, jeg kunne gøre, siger Lone Træholt.

Forsvaret som arbejdsplads - Vi bliver formet af det firma, vi arbejder i, som hedder Forsvaret. Man spørger så sig selv, om det her er

noget, man vil bruge sit liv på – det handler både om personlige valg og ambitioner, men også en stillingtagen til den ’krigsmaskine’, som Forsvaret jo er. Kan jeg stå inde for det her? Hvad med mit liv? Hvad med mine børn?

Men efter 38 år i Forsvaret står det klart, at Forsvaret var den rigtige arbejdsplads for Lone Træholt.

- Forsvaret passer godt til mig, fordi jeg er bedre til den der ligefremme og kontante tone. Den der indirekte snak kan jeg slet ikke finde ud af.

- Jeg gør det bedste, jeg kan, fordi jeg synes, at det, jeg gør, giver mening.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogen, der kan passe på og værne om de danske værdier. Det er ikke, fordi jeg får tårer i øjnene, hver gang jeg ser det danske flag. Det handler om den frie verden, vi lever i, og de muligheder, vi har i Danmark - dét er værd at værne om, siger Lone Træholt.

Det er vigtigt for Lone Træholt at fortælle om Forsvaret som en arbejdsplads – ikke bare for kvinder, men for alle, som kunne finde sig til rette her. Mange har en meget ensformig forestilling om Forsvaret, men Lone Træholt lægger vægt på, hvor meget Forsvaret egentlig rummer: - Jeg har prøvet at være passager i en F-16, jeg har prøvet at springe ud i faldskærm sammen med Jægerkorpset, jeg har prøvet at blive hejst fra et skib til et andet, jeg har prøvet at vandre i fjeldene i Grønland, jeg har set en isbjørn på Thule. Jeg har set og

SOLDATEN NR. 10 • 2016 17

oplevet så meget. At have haft mulighed for at gøre alt dette har været fantastisk.

- Jeg synes, at det sammenhold, der er på min arbejdsplads, i den grad er vanedannende. Fordi man skal stole så meget på hinanden, og fordi vi er afhængige af hinanden, så ser vi hinanden på en anden måde. Det handler ikke om køn, men mere om: Hvad kan du, hvad gør du, hvem er du?

Kvinden Lone Træholt Lone Træholt har efterhånden haft mange dage med interviews. Alle er interesserede i at snakke med hende – den første kvindelige general. Men Lone Træholt er ikke særligt optaget af forskellen på kønnene.

- Jeg bliver altid spurgt, om man skal være bedre som kvinde. Jeg synes, at det er et hypotetisk spørgsmål, for jeg gør jo altid det bedste, jeg kan – det er ikke, fordi jeg er kvinde.

- I Danmark har man generelt ikke kønskvotering, og det kan have været med til, at der ikke sidder lige så mange kvinder i Forsvaret og endnu færre i toppen af Forsvaret. Til gengæld har jeg indtryk af, at de kvinder, der er kommet frem, har været meget

18 SOLDATEN NR. 10 • 2016

respekteret, fordi der ikke har været tvivl om, at de, der er kommet frem, har kunnet noget. Personligt går jeg ikke ind for kønskvotering, jeg tror ikke på det, siger Lone Træholt.

Det er ikke første gang, at Lone Træholt oplever den store opmærksomhed på grund af sit køn. Da hun i sin tid blev udnævnt til oberst, var der også mange medier, der ønskede at dække historien.

Slutbemærkningen handler ikke om køn. Lone Træholt vælger alle sine ord med omtanke, men hendes køn fylder bare ikke så meget i hendes tanker. I stedet vender vi tilbage til tanken om at være en rollemodel: - Jeg håber, at jeg har været en god soldat, en god chef og en god leder.

Og jeg håber, at det er nok til, at andre folk – også kvinder – kan se sig selv gøre karriere her i Forsvaret.

IDA RAVNEBERG

Kort & Godt

NO 2016 AN

DIGITAL KRIG KRÆVER NY ENHED Engang foregik al krig på slagmarken, mand mod mand, med eller uden bajonetter (se læserbrev på side 20) . I år 2016 er virkeligheden imidlertid en anden – blandt andet er cyberangreb blevet en væsentlig trussel mod nationale anliggender. Efter et årelangt ønske om indførelsen af en særlig enhed med speciale i militære cyberoperationer, Computer Networks Operations, er det blevet en realitet for det danske forsvar.

Den nye CNO-enhed hører til under Forsvarets Efterretningstjeneste og kommer udelukkende til at fokusere på støtte til Forsvaret. Blandt andet skal enheden med kort varsel kunne udsende såkaldte CND-teams (Computer Network Defense) til missioner, hvis der er behov for det.

Stillingerne i den nye enhed vil blive besat af både militære og civile medarbejdere, hvoraf nogle er analytikere, andre sagsbehandlere og andre igen medarbejdere med særlige kompetencer inden for IT.

DANSK RADARBIDRAG I IRAK FORLÆNGES Mandag den 10. oktober blev det politisk besluttet, at det danske radarbidrag til Operation Inherent Resolve (OIR) skal forlænges. Bidraget består af ca. 30 mand og har siden januar i år overvåget og kontrolleret luftrummet over Irak. Deres arbejde er at sørge for, at koalitionens missioner kan blive gennemført problemfrit og effektivt.

Bidraget fra Air Control Wing leverer det mest driftssikre radarbillede over det sydlige Irak og er derfor også det primære radarbillede for hele OIR. I alt er der omkring ti teknikere med ansvar for driften af radaren, alle udstationeret på Al Asad Air Base. De resterende 20 mand fra bidraget er operatører, der sidder i luftoperationscenteret på Al Dhafra Air Base udenfor Abu Dhabi.

Siden radarbidragets start har operatørerne udført tæt på 20.000 missioner, hvor de har sørget for at få flyene sikkert gennem luftrummet.

DANSKE VETERANER TIL INVICTUS GAMES I CANADA Når den canadiske by Toronto i slutningen af september næste år byder til tredje omgang af Invictus Games, et stævne for veteraner med fysiske eller psykiske skader, stiller Danmark med et militært landshold. Danske veteraner deltog ligeledes ved de to tidligere udgaver af stævnet, som blev afholdt i London i 2014 og Florida i 2016.

- For mange af veteranerne har muligheden for at skulle deltage i stævnerne været med til at få dem i gang med at dyrke idræt igen. Og det har været med til at trække veteraner, som ellers har isoleret sig, ind i sociale fællesskaber med andre veteraner, siger premierløjtnant Nicklas Bjaaland, der er leder af det danske Invictus-projekt.

Det danske hold kommer til at bestå omkring 30 veteraner. De kan deltage i 12 forskellige sportsgrene, hvor nogle af de mere særlige discipliner omfatter sitting volleyball og kørestolsbasket.

SOLDATEN NR. 10 • 2016 19

Den 8. oktober bragte Ekstra Bladet et læserbrev, der handlede om kvinder i Forsvaret. Vi er to kvindelige journalister på bladet. Vi læste begge indlægget, og det satte en masse tanker i gang hos os. Skaber vi bøvl og uro?

Vi bestemte os for at lave en undersøgelse herom og tog derefter til Slagelse for at få svar fra nogle af jer værnepligtige.

Vi anbefaler, at du læser læserbrevet først og derefter undersøgelsen.

Følgende er et læserbrev bragt

i Ekstra Bladet den 8. oktober.

Kvinder giver bøvl og uro

r uden bajonetter. Det ten er det dig eller mig. Med elle ge general. deli kvin te førs den fået har k bør færdes. Her er det Danmar er ikke et område, hvor kvinder af i plisseret ni pag kom et e dted skri n inde et det. Kvinder kan få General mand mod mand. Har selv prøv l. t – ikke i aktiv tjeneste nederde en administrativ rolle i forsvare rt ved at se svæ har ligt, nep vær nt aftje giver kun bøvl og uro Vi, der har og slet ikke med fællesstuer. Det sender gys eral gen g deli kvin en og t, vare kvinder i Fors på kasernerne. . De menige spørger: et længe væk under ned i hele Forsvarets organisation Tænk på mændene, der har vær her? tligt egen langsomt kønnere og Hvad sker der streng eksercits. Pigerne bliver fænomenet har , este tjen de gjor jeg r hvo blander os i oplagte I livgarden, kønnere. Ligesom vi mænd ikke cister. Overs-ra køn er måd n inge på er Vi ronsvømning og kølogså bredt sig. kvindelige sportsdiscipliner: synk respekteog er elsk and at/m sold e ægt En hovedet ikke: lekast. e og mere overtager rer kvinder.

Jeg beder jer kvinder, der mer kvin flere r hvo rne, kase en fra g dsla et: Fred i det mindJeg så et tv-in mandens naturlige rolle i samfund taler om De ge. ligti nep vær som n stue der er med på ste Forsvaret. . Det er det ikke. Spørg soldater-livet som en feriekoloni raner – stærke mænd, de udstationerede soldater – vete krigens front. Ved fronder vender nedbrudte hjem fra

*Skribenten af læserbrevet har givet SOLDATEN tilladelse til at trykke læserbrevet i sin fulde form.

20 SOLDATEN NR. 10 • 2016

METTE HØJ LAURIDSEN

Hvad er det mest upassende for en kvindelig general at have på? *Vi går ud fra, at forfatteren henviser til nederdelen tilhørende uniform M/72, der i øvrigt ikke er plisseret.

Vi må ud fra undersøgelsen for fremtiden anbefale, at Forsvaret hverken indfører skotsk kilt eller plisseret nederdel som en del af uniformsbestemmelserne.

53 % Plisseret nederdel* 47 % Skotsk kilt

Hvad sender gys ned ad ryggen på dig?

83 % Dræberklovne 17 % Kvinder i Forsvaret

Hvordan vil du definere forfatteren til artiklen?

76 % Som en køns-racist Kommentar fra anonym værnepligtig: Det hedder sexist.

Køns-racist er ikke et ord.

24 % Som en ægte soldat, der elsker og ’respekterer’ kvinder

Hvad skaber mest bøvl og uro?

73 % Aflyste og forsinkede tog 27% Kvinder

Hvad er Forsvaret?

86 % Kongeriget Danmarks væbnede styrker

Tak for svarene, der giver os ro sjælen.

Vi trykker for god ordens skyld en udtalelse fra Sune Wadskjær Nielsen, redaktør af Forsvarets Facebook, der skrev følgende i forbindelse med Forsvarets deltagelse i Copenhagen Pride: – Forsvaret mener, det er vigtigt at markere, at vi ønsker alle typer af ansøgere til vores ledige militære og civile job uanset køn, etnicitet og religion.

Med en alsidig medarbejder­skare mener vi, at Forsvaret bedst kan løse sine mange udfordringer.

14% En sportsdisciplin forbeholdt mænd

Hvad synes du, kvinder skal frede?

84 % Regnskoven Kommentar fra anonym værnepligtig: Jeg svarer begge.

Det burde mænd da også.

16 % Forsvaret

Hvad udbryder de menige som oftes, når de ser en kvinde i Forsvaret?

95 % Dibs!

5% Hvad sker der egentlig her?

SOLDATEN NR. 10 • 2016 21

SSR: Ikke en hobby Glem alt om trafikveste og citronmåner. Når Thorsten ikke arbejder som sikkerhedsvagt i det indre København, er der fortsat brug for et vågent blik og vaks handling som specialtrænet soldat i Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR).

22 SOLDATEN NR. 10 • 2016

IDA RAVNEBERG

farve på lys baggrund

Optagelsen til SSR handler om at finde dem man kan stole på i kamp.

Foto: Daniel Mathiasen

Foto: Niels Lyager Milling

SOLDATEN NR. 10 • 2016 23

2D S/H

▼

- Du får mulighed for en form for tjeScenen er kold og fugtig, det er slut okneste, man ellers kun finder to steder tober, og vi befinder os et sted i øveli Forsvaret (hos jægerne og frøerne, sesterrænet ved Antvorskov Kaserne i red.). Det åbner for kurser og uddanSlagelse. SOLDATEN har mødt en af de nelse, du heller ikke kan få andre mere garvede gutter fra SSR, og udstysteder, hvilket giver en stor personlig ret med et krus sort kaffe går snakken udvikling, siger Thorsten. lystigt mellem ham og kollegerne.

Hjemmeværnets Særlige Støtte og Re- Aspiranterne tror os ikke, når vi siger kognosceringskompagni har gennem at deres rygsæk kun bliver tungere, årene trænet sammen med danske når man ER kommet ind i SSR, siger og udenlandske specialoperationsThorsten med et skævt smil. styrker, hvad end det er på øvelser – Men vi har så meget mere grej med (senest på øvelse Night Hawk) eller ud på opgave, at aspiranternes mere under uddannelser som kampsvømend 40 kilo tunge belastning kun er meruddannelsen hos Frømandskorplille smagsprøve på, hvad der venter set. Man fristes til at spørge, hvorfor dem senere.

SSR-soldaterne ikke ’bare’ søgte ind til Egentlig skulle snakken denne dag specialstyrkerne? Hvad er forskellen? dreje sig om Thorsten, 44 år, sikker2D farve på lys baggrund - Specialstyrkesoldaterne går selvfølhedsvagt og frivillig i Hjemmeværnet gelig i det hver dag og er på et meget og SSR siden 2001. Med en tidligere højere niveau end SSR. Men det giver karriere i Forsvaret efterfulgt af 15 år også nogle kompetencer, at man har i SSR med både uddannelser ved spedet civile ved siden af tjenesten. Man cialstyrkerne og internationale udsentænker måske ud af boksen og spørdelser ved han en del. ger: Hvorfor gør vi det sådan? Vi brænDet gør ham dog ikke mere ivrig efter der jo for at gøre det bedst muligt – elat tale om sig selv. Han virker ikke lers ville vi ikke bruge vores fritid på som en mand, der er glad for at sidde det, siger Thorsten. stille og snakke, helst skal han være der, hvor der sker noget.

Tjenesten ved SSR er da heller ikke - Efter et lille årti i Forsvaret følte jeg, en hobby, men militærtjeneste ved at det var tid til noget nyt, og søgte ud siden af ens civile arbejde eller stui det civile. Der gik dog ikke mere end die. Sidst Thorsten regnede efter, havet halvt år, før jeg begyndte at savne de han brugt mere end 2.000 timer på det grønne igen. et år, og ikke kun nogle weekender!

Det var mødet med en gammel beVed SSR er kravet at man kan bruge kendt og udsendt, som var i SSR, der 25 dage om året udover træningsaftelokkede ham til at søge og i 2001 kom ner. han ind. Hvad var det, der lokkede – - Hver onsdag aften træner vi med og fastholdt – den inkarnerede hærhenblik på, hvad vi snart skal til. Hvis mand?

Soldater fra SSR blev specialuddannet af Jægerkorpset og indsat som Protection Team i Irak i 2006. Thorsten ses yderst til venstre.

Foto:Privat.

vi snart skal have skydeperiode, kan det være, at vi træner våbenbetjening og lignende, hvis der skal være øvelse, træner vi brug af signalmidler og brug af kamera. Vi har altid blikket rettet mod det næste mål.

SSR er specialtrænede i indhentning af information og støtter Forsvaret med patruljer og stabspersonel, nationalt som internationalt. Soldater fra SSR har været udsendt til blandt andet Irak og Afghanistan, og støtter også den igangværende Operation Inherent Respolve (OIR) med instruktører. Thorsten uddyber: - Vi træner at kunne støtte specialoperationsstyrkerne. Det er ikke os, der sparker dørene ind, men det er blandt andet os, der indhenter de informationer, de skal bruge til at bygge deres angrebsplan på.

I patruljerne kan man specialisere sig inden for det felt, der har ens interesse og hvor evnerne rækker til det. I 2006 blev Thorsten og syv andre SSR-soldater uddannet af Jægerkorpset som Protection Team til Irak. Her skulle nogle kunne lidt af det hele, mens andre specialiserer sig enten inden for sanitet, signal eller som spejdere, lidt ligesom i patruljerne.

– den virkeligt ivrige kan klare det på et år. Uddannelsen er delt op i 10 moduler fordelt på henholdsvis Høvelte Kaserne nord for København, Århus og Aalborg.

Hvad er det for nogle folk, SSR søger?

- Jeg ved ikke, om man kan tale om en type. Men det er vigtigt at være samarbejdsvillig og have stor viljestyrke.

Det er bedre at møde i mindre god form med en stor portion vilje, end at der møder en regulær Superman op, der til gengæld mangler viljen. Fysikken kan vi gøre noget ved, men ikke psyken bag, siger Thorsten.

Et kendetegn for SSR-folket er især, at de alle brænder for det, har viljestyrken og desuden kommer med meget forskellige kompetencer: - Man kommer til at blive presset på et andet niveau og lærer sig selv at kende. Så kan det være, at man græder sig selv i søvn om aftenen og tænker: ’Det skal nok blive bedre næste dag’ – det gør det måske ikke – men man fortsætter alligevel!

Der bliver grinet rundt om det interimistiske kaffebord. Man mærker tydeligt, at de her gutter kender hinanden

godt. Med det store antal timer, de fleste af dem lægger i SSR, er det ikke alle, der har så meget tid til familie, men som den ene af Thorstens kolleger spøger med: - Vi har jo hinanden – og i en rigtig familie går man i det samme tøj!

Første del af optagelsen består af en testweekend, hvor aspiranterne bliver kørt igennem forskellige fysiske tests.

Herpå følger tre moduler, hvor aspiranterne uddannes i forskellige egenskaber, der skal gøre dem klar til den afsluttende øvelse. Denne varer syv døgn og er ikke for tøsedrenge.

- Udover alle de fysiske og faglige krav er der også en anden vigtig faktor, vi ser på: Er dette en mand, du ville tage ud med? Hvis svaret er nej, skal der ske noget drastisk, for at han/hun alligevel bliver optaget.

Nu skriver jeg hun. Der har dog endnu ikke været nogen kvinder, der har gennemført optagelsesforløbet til SSR. Et par gange har ansøgere været tæt på, men især kunne man forestille sig, at patruljeugen, hvor rygsækken ofte vejer mere end 40 kg, kunne blive et problem.

- Jeg tror det i sidste ende er viljen, det handler om, siger Thorsten, for gennem tiden har vi haft en del seje små gutter, som har bestået og har vist sig at være gode soldater i SSR!

Der stilles store krav til den enkelte soldat i SSR. Klik ind på www.ssr.dk og læs mere om kravene.

SSR er ikke for alle – men måske er det noget for dig?

Ikke råd til at dumpe Det faktum, at SSR er en del af Hjemmeværnet og ikke stående styrke i Forsvaret, giver dem en ekstra god grund til at gøre sig umage: - Vi skal altid gøre det godt, fordi vi ’bare er Hjemmeværnet’. Vi skal helst præstere over niveau. Derfor stiller vi også høje krav til aspiranterne og os selv. Vi har ikke råd til at sende en mand på kursus, som så dumper.

Samarbejde og viljestyrke Grunduddannelsen hos Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni tager omkring to år

24 SOLDATEN NR. 10 • 2016

Thorsten (t.h.) er blandt andet kampsvømmeruddannet af Frømandskorpset, og blev indsat som kampsvømmer to gange på øvelse Night Hawk, til støtte for specialoperationsstyrkerne.

Foto: Lars Borresen Fabrin

METTE HØJ LAURIDSEN

Vinder af konkurrencen om en tur i vandet med historisk dykkerudstyr!

SOLDATEN har modtaget følgende historie, som vinder konkurrencen om en dag på Marinestation Holmen i København med rundvisning, en tur i trykkammer og et dyk med 2-bolts hjelm.

Tillykke!

#FED TUR Chancen for at være/følge en delingsfører for en dag.

(LMG). Noget man aldrig ser som værnepligtig. Vi fik en præsentation af det angreb, vi skulle ud at lave, og var sådan set klar.

Ingen vidste mere end det, men som menig er det vist en ret sjælden chance. Derfor var jeg også hurtig til at melde mig, da den bød sig.

Vi havde været på felt III de foregående to døgn, og jeg var naturligvis lidt træt, da jeg blev hentet onsdag morgen i Finderup øvelsesterræn. Jeg blev kørt ind til Holstebro Kaserne og fik hilst på de forskellige i Vikingkompagniets 1. deling. Jeg fik en hurtig præsentation af dagens program. Det hed: Først lidt spisning, så en appel, så klar til kamp og derefter en bustur til Thisted Lufthavn for at blev indsat derfra med Merlin-helikopter.

Spisning i cafeteriet var rart efter to dages feltøvelse. Appel var lidt spøjst, når man nu er “ny” i delingen - men meget fint. Klar til kamp var sjovt at se. Den er noget anderledes, end man er vant til som menig. Oven i hatten har de også noget lidt federe grej, end man selv slæber rundt på. En helt anden uniform, anderledes hjelme, skudsikre veste, andre radioer, et noget nyere og mere moderne våben og ikke mindst et let maskingevær

Vi gik i bussen og blev kørt til Thisted lufthavn. Den var indrettet taktisk med adgangskontrolpost, vagter og sandsække foran indgangen. Der var en sikkerhedsinstruks til helikopteren (Merlin) omkring indgang, udgang og fastspænding. Vi var de første, der skulle af sted, så den startede op, og vi gik ombord - med mange sommerfugle i maven fra min side af.

Vi fløj ikke mere end et par minutter og blev sat af på en mark i en skov.

Der var kamp med det samme, da vi landede. Jeg skulle bare løbe bagved delingsføreren og observere. Der føltes lidt underligt, når man nu godt kunne hjælpe, men det kom jeg også til. Efter lidt tid var der en såret. Jeg blev kaldt over for at assistere sanitetsmanden. Det var lidt forvirrende - en anden slags førstehjælp end værnepligtige er vant til. Han blev lappet sammen, og alt var godt. Vi fik nedkæmpet fjenderne og skulle videre til et bunkerkompleks i Hanstholm.

Da vi landede, gik der endnu engang ikke længe, før der var kamp, og denne gang blev jeg sat til at støtte en af grupperne. Jeg var nu en rigtig del af dem - følte jeg. Vi fik, trods stor forvirring, kæmpet os igennem bunkerne. Klokken var nu 22, og turen gik hjemad.

Det var klart en af de fedeste dage, jeg har haft som menig. At få lov til at arbejde med stående styrker - rigtige professionelle soldater - og så en tur i helikopter. Jeg gik i seng med et træt, men med et kæmpe smil!

Hilsen MG Hjørring JDR

Vin de r af k o n k u r re nce n f ra SOLDATEN 8

SOLDATEN NR. 10 • 2016 25

> HISTORY

f a cts

Danmark i krig med spansk by i 172 år I 172 år var Danmark officielt i krig med den lille, sydpanske by Huescar.

Det blev på mange måder en bemærkelsesværdig krig – måske særligt fordi der aldrig faldt et skud.

Men hvordan gik det til?

Lad os lige få rammerne på plads: Året er 1809, og store dele af Europa er ramt af Napoleonskrigene. Danmark er ikke en undtagelse - vi støtter den famøse, lille franskmand i sin fremfærd, og dette huer mildest talt ikke spanierne.

Også dette kræver lidt forklaring – i starten var Frankrig og Spanien nemlig brothers in arms. Napoleon havde ganske vist en hel del soldater udstationeret i Spanien, men det var jo naturligvis kun for at kunne komme hurtigt til Portugal, hvis der skulle udbryde oprør! I 1808 sendte Spanien så 13.000 soldater til Danmark for at hjælpe med at forsvare Danmark mod briterne (der ikke brød sig om

vores støtte til Napoleon). Vi havde brug for hjælp – året før havde vi haft Københavns bombardement, hvor halvdelen af byen og hele flåden – HELE FLÅDEN – var brændt ned.

Nu sad de spanske og franske soldater altså sammen oppe i Danmark og hyggede sig. Eller hygge sig havde de måske gjort, hvis det ikke havde været så forbandet koldt. De af soldaterne, der var blevet installeret i Koldinghus, fyrede så kraftigt i kakkelovnene, at hele slottet brændte ned som resultat. Uheldig episode.

Det blev langsomt varmere og lysere udenfor, og da foråret rigtig stod for døren i april i 1809, døde den spanske kong Carlos IV. Hans efterfølger

VS

26 SOLDATEN NR. 10 • 2016

på tronen blev sønnen Fernando VII, og med ham ved magten ændrede Napoleon lige pludselig taktik. Han bestemte sig for, at de spanske tropper i Danmark skulle isoleres, og at der skulle mange flere franske soldater til Spanien. Og denne gang var de der ikke under påskud af at skulle holde øje med Portugal.

Spanien lå nu i uafhængighedskrig med Frankrig. Det naturlige resultat heraf blev selvfølgelig, at enhver ven af Frankrig var en fjende af Spanien. Og hvem stod så på den liste?

Et dumdristigt lille kongerige nordpå ved navn Danmark, som de færreste spaniere på tidspunktet nok har vidst hvor lå.

IDA RAVNEBERG

Den 11. november 1809 kom den historiske krigserklæring på bordet, der beordrede til at angribe de danske styrker, hvor end de befinder sig, og til at hævne fornærmelserne og ikke indstille fjendtlighederne, før der er indgået en pagt om fred mellem de to landes hoffer.

I 1814 blev uafhængighedskrigen afblæst og freden genoprettet. Skulle man tro. Men fredsbudskabet nåede åbenbart ikke ud til alle de andalusiske flækker. Således blev en forordning fra det lokale bystyre i Huescar om at afbryde alle forbindelser med Danmark og ligefrem bekrige kongeriget aldrig rigtig ophævet.

En del år senere, i 1981, kunne en professor fra Granada fremvise den stadigt gældende krigserklæring, som han havde fundet i rådhusarki-

vet. Dette gav naturligvis anledning til en del opstandelse.

På 172-årsdagen for krigserklæringen, den 11. november 1981, blev den danske ambassadør i Spanien sendt til Huescar for officielt at slutte fred. Mens Dannebrog strøg til tops på flagstangen, og fremmødte eksildanskere bosat ved Solkysten sang ’Kong Christian’ udklædt som vikinger, kunne ambassadøren sige, at han da var glad for, at krigen endelig var slut.

Krigen mellem den sydspanske flække Huescar og Kongeriget Danmark kom til at vare i 172 år. Ingen skud blev affyret. Ingen sårede. Ingen døde.

Hurra for freden!

SOLDATEN NR. 10 • 2016 27

Be st of > HØRT PÅ MESSEN c it ate r ”KULDE ER BARE E N ANDEN FORM FOR VARME.”

gent sine menige Under en feltøvelse belærer en ser det at ’sigte efter om måludpegning og fortæller, at en. klokken’ kan være en god ting i felt nig hånden og me et Efterfølgende hæver en forvirr stiller følgende spørgsmål: kken, når den æn”Hvordan kan man sigte efter klo drer sig hele tiden?”

R TIL SIT EN BEFALINGSMAND TALE DELSE FREDAG: KOMPAGNI INDEN AFTRÆ AT KILDE ”HUSK, AT DET ER PIKANT , MEN PERVERST KÆRESTEN MED EN FJER N.” AT BRUGE HELE KYLLINGE

and: Utilfreds befalingsm

stå her i ”Så kan I jo få lov til at om I skulle retstilling og overveje, gge under tage en hundelort og læ de grødjeres baret i stedet for ed.” hjerner, I er udstyret m

”HELLERE VÆRE EN GOD STIKKER END EN GOD VE N”

”Grunden til at det hedder 1. gruppe, 2. gruppe osv. er, at folk ikke kan koncentrere sig , hvis man eksempelvis siger: gruppe 4, gruppe 5, gruppesex.”

eg river Befalingsmand: ”J stopper blødhovedet af dig og eretninger.” ningen med indb

fundet et lille Sergent, efter at have stuen: stykke af et blad på mmeste, jeg nogen”Det dér, det er det kla er på få sekunder, sinde har set! Det rådn er sig selv til døde.” og så ligger alle og skid

Befalingsmand:

SG: ”Der lugter af sved og skam herinde.

Hvad fanden har I lavet?”

28 SOLDATEN NR. Nr. 10 9 •• 2016 2016

t her er svært. ”I tænker måske, at de e. ært. Nogle ting er svær Men nej, det er ikke sv en øre leverpostej på Som for eksempel at sm -yo. rugbrødsmad med en yo Men ikke det her.”

de­ En sergent holder et oplæg om sky ende stillinger og siger til en småsnakk menig: ”Luk røven og hør efter.” r!”

Den menige svarer: ”Jeg hører efte så?”

Sergenten spørger: ”Hvad sagde jeg e Menig: ”Noget omkring den liggend skydestilling.” en Sergenten: ”Nej, jeg sagde luk røv og hør efter.”

”Om fire måneder er jeg vild med jer alle sammen , for til den tid er I alle små klon er af mig, og jeg er TOSSET med mig selv.”

En MG siger ”Ha’ en go d dag” til sergenten.

Sergenten svarer: ”Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre .”

Befalingsmand gør sig filosofi ske overvejelser, efter at en menig har dummet sig et utal af gange:

”For fanden menig, du får mig til at tro på reinkarnation, for der er simpelthen ikke nogen, der kan blive så dum på ét liv.”

kunder for sent MG kommer 10 se er være, at 10 sekund dt go n ka et ”D dig S: O ligger og hygger du r nå d, ti ng la ikke er r samme en hvis man tage m , en st re kæ ed , så m over et stearinlys d in er ld ho og k stive pi ng tid.” er 10 sekunder la

SG: ”TREDJE DELING, I HOLDER JER KRAFTEDEME VÆK FRA KUFFENS KAGE, I STINKER JO TIL COOPER-TEST.”

rkampstræning Sergenten skal under næ til et eksempel. udlevere en plastikkniv Brøndby?”

SG: ”Nogen, der er fra en jeg er fra MG: ”Nej, hr. sergent, m Amager.” psykopat.”

SG: ”Endnu bedre, din

SG: ”Hold op med at stå at smile. Jeg er ikke jer es fucking tandlæge, jeg vil ikke se jeres tænder.”

”Meddel infirmeriet, at vi har brug for en abort, med 21 års tilbagevirkende kraft.”

SG til deling: ”I skal huske at tape remmene på jeres basis op. Hvis ikke I gør det, kan I hænge fast i en busk, og så dør I. Eller… Hvis der er ild i busken, så dør I i hvert fald.”

n I være så SG: ”Hvordan fanden ka nanden i røven mange syge? Piller I hi er hvad?” og slikker på fingeren ell

SOLDATEN NR. 9 • 2016 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet - Vi er til for jer I Værnepligtsrådet kan vi ligesom de fleste andre værnepligtige så småt se frem mod enden på vores tid som menige. Perioden, vi ser tilbage på, har været lærerig, spændende og til tider udfordrende. Disse syv måneder har givet os en stor erfaring og viden om Forsvaret, en erfaring vi ser frem til at overbringe til de nye rådsmedlemmer, der blev valgt på Landstalsmandsmødet ved AFTC i Karup d. 3 og 4. november.

Det tætte samarbejde med vores norske pendant Vernepliktsrådet betyder

traditionen tro et besøg fra Norge, denne gang i uge 49. Til den tid vil de nye rådsmedlemmer være startet på kontoret og kan derfor fra starten af deres periode få input fra de norske tillidsvalgte. Programmet for dagene med norsk besøg vil blandt andet indeholde et besøg på forskellige tjenestesteder samt på Forsvaret Dag, hvor de norske besøgende vil få et indblik i den danske værnepligtsstruktur.

Noget, som har fyldt meget i vores arbejde de seneste syv måneder, har været Forsvarets store fokus på mang-

foldighed. Et fokus, som også Værnepligtsrådet har klare holdninger til.

Via seminarer hos Forsvarsministeriet, Forsvarets Personalestyrelse samt vores deltagelse i årets Copenhagen Pride mv. har vi kunnet bidrage med vores syn på mangfoldighedsmålet.

Værnepligtsrådet besøger de værnepligtige ved Søværnets Basisuddannelse (SBU) på Center for Skibssikkerhed (SIC) Som værnepligtig i Søværnet skal man i lighed med de kongelige værnepligtsenheder i Hæren udføre egentlig tjeneste under sin værnepligt – ikke blot en uddannelse. Målsætningen for værnepligtige ved Søværnets basisuddannelse (SBU) er således sejlads med enten 1. eller 2. eskadre fra henholdsvis Frederikshavn og Korsør.

Inden de unge mænd og kvinder kan gå ombord på Thetis eller Iver Huitfeldt, skal de gennemgå tre måneders grunduddannelse. Ligesom alle andre værnepligtige i Forsvaret bliver de i SBU’en undervist i brugen af våben, i førstehjælp og i MFT frem mod afprøvning af soldatens fysiske form på løbebanen og under core-test. Yderligere har Søværnet to basiskrav, nemlig Redningsmiddel- og Fartøjstjeneste (REFA) samt Skibssikkerhed (SIC).

Værnepligtsrådet sendte Simon en tur til Hvims i Nordjylland midt imellem Frederikshavn og Skagen på Center

30 SOLDATEN NR. 10 • 2016

for Skibssikkerhed for at følge den lidt anderledes undervisning i miljø.

Uddannelsen på SIC omhandler havaritjeneste, lækstopning/afstivning, miljø, CBRN, redning, brandslukning og røgdykning. Uddannelsen tager to uger, hvor de værnepligtige arbejder tæt sammen for at løse de scenarier, som de møder ved de forskellige stationer.

Skibsrøgdykkeruddannelsen er STCW -godkendt af Søfartsstyrelsen, hvilket betyder, at den værnepligtige efter tjenestens afslutning kan tage job offshore i Danmark og har et godkendt sikkerhedscertifikat fra sin værnepligt ved Søværnet.

et hav af oplevelser på Thetis og Iver Huitfeldt.

Helt ekstraordinært har seks udvalgte værnepligtige fået mulighed for at sejle med Svanen og Thyra på deres sejlads mod Vestindien. Påmønstringen på de to sejlkuttere skete i Holland, og de værnepligtige skal deltage i sejladsen til Lissabon. Undervejs vil de have flere stop i både Frankrig og Spanien inden Lissabon, hvor de forlader skibet.

Fra Værnepligtsrådet side vil jeg takke for gode besøg og samtaler med både værnepligtige og ledelsen hos Søværnet!

Under min iagttagen på SIC er de værnepligtige i gang med både slukning af mindre brande og afværgelse af store miljøskader. De to delinger af værnepligtige ved Søværnet har nu gennemført deres egentlige uddannelse og er klar til en måned med sejlads og

Simon Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk

Sebastian Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk

Alexander Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 10 • 2016 31

TAK FOR REJSEN