Feltspader

Historier om værnepligtige, der forbliver en god historie

Forsinket kontrol af manden

Efter en lang SKYT-dag i terrænet ser delingen frem til at komme hjem til et varmt bad. Det danske vintervejr har vist sig fra sin koldeste side, hvor der er faldet en halv meter sne, og temperaturen er langt under frysepunktet. Inden aftrædelse er der en kort mønstring for at se, om hele delingen har styr på stumperne. Til alles overraskelse mangler menig Søgelys sit ene magasin. En panisk angst går gennem kroppen, og i ren refleks kontrollerer han samtlige lommer i håb om at finde magasinet. Det er ikke til at finde, så menig Søgelys må tage tilbage i terrænet og lede efter magasinet. Efter flere timers eftersøgning må menig Søgelys komme opgivende tilbage. Det er fysisk umuligt at finde det, når der ligger en halv meter sne. Ved ren tilfældighed kommer hans delingskammerat forbi og spørger, om der er en, der mangler et magasin, for han kunne ikke forstå, hvorfor han pludselig havde et ekstra magasin. Menig Søgelys bliver lettet, da han nu slipper for en indberetning.

Hvordan lyder en håndgranat?

Under SKYT-dag bliver delingen introduceret til brugen af håndgranater. Der bliver både trænet, hvordan den fungerer i praksis, hvilke elementer den indebærer, samt hvor højt den lyder. Ved sidstnævnte er det svært at finde et udtryk, der definerer lyden af en håndgranat, så delingsføreren beskriver det ved, at den siger røvhul, når den eksploderer. De værnepligtige stiller ikke spørgsmålstegn ved det, hvor de nu er klar til selv at afprøve det. Men inden den første håndgranat bliver kastet, bliver menig Nysgerrig nødt til at få afklaret et pulserende spørgsmål. Foran hele delingen spørger menig Nysgerrig: “Skal man så råbe ‘røvhul’ før, under eller efter at man kaster håndgranaten?”

Hvorefter hele delingen inklusive delingsføreren og sergenterne bryder ud i høj latter.

Med ekstra vægt i basis

Under feltøvelsen blev menig Sulten udnævnt til midlertidig patruljefører. I en helt ny position skulle menig Sulten tage ansvar for sin gruppe. Det indebar både at sørge for, at alle havde det godt, at der var styr på stumperne samt notere, hvis der var mangel på materiel. Feltrationens energibeholdning var ikke nok til at holde menig Sulten i gang. Under FADSUM begyndte menig Sulten at dagdrømme om lækker mad, hvilket kom til udtryk i hans notesblok. Mens hans kammerater var ved at tælle deres materiel op, sad han og tegnede en kylling. På selvsamme side noterede han det manglende materiel, så de kunne blive genforsynet hurtigst muligt.

NK så spøjst på sedlen og tog det meget bogstaveligt, hvad der var brug for i gruppen. Da NK kom tilbage med materiel, var der en frossen kylling i blandt. Det ville være spild at smide den ud, så menig Sulten var nødsaget til at binde den fast til sit basis resten af dagen. Menig Sulten har nu lært, at man ikke tegner eller skriver unødvendige ting ned på en materielliste.

Det fonetiske alfabet skal stå sin prøve

Delingen er ved at afslutte undervisningen i signaltjeneste, hvor teorien skal stå sin prøve. Til undervisningen er de værnepligtige blevet omskolet til det fonetiske alfabet, modtagekontrol og meget mere. Til prøven bliver hver menig kaldt op på radioen, hvor de bliver stillet forskellige spørgsmål.

Signaltjeneste er ikke mening ABCs stærkeste side, så nerverne sidder uden på tøjet. Det bliver menig ABCs tid til at vise, hvad hun har lært. Sergenten spørger, hvordan man staver til menig, hvorefter menig ABC ånder lettet ud, for det var da et nemt spørgsmål. Hun begynder hurtigt, uden at tænke yderligere over det, og svaret lyder:” M, E, N, I, G.” Sergenten ser opgivende på menig ABC og udbryder i grin. Menig ABC er nu ikke længere i tvivl om, at når man staver over net, er det med det fonetiske alfabet.