Vejen mod en flyvende arbejdsplads

Drømmer du om at sidde i et sprintnyt F-35-kampfly? Eller udføre redningsaktioner i en helikopter eller fragte materiel til Estland i et transportfly? Så checker du ind på flyveskolen, hvor du efter fem måneder har været i luften 30 gange og nu er afklaret med, om du skal være pilot.

Startskuddet Til At Blive Pilot

“Det vigtigste er ikke, at de lærer at flyve. Det er, hvor hurtigt de kan lære at flyve, og hvordan de håndterer de forskellige elementer,” fortæller KAP, leder af uddannelsessektionen. KAP har været instruktør og leder af uddannelsessektionen i over 10 år, så han har uddannet mange piloter i Forsvaret.

Uddannelsen ved flyveskolen, også kendt som pilotskolen, starter et nyt uddannelsesforløb i januar hvert år. Det er starten på fem måneders hård og intensiv læring, hvor man på kort tid lærer at flyve. Forløbet er planlagt ud fra det til tider barske danske vejr. Derfor bliver eleverne kastet direkte ud i en masse teori, så de er klar til foråret, hvor flyvesæsonen for alvor går i gang.

På de fem måneder er der sat 30 flyvelektioner af pr. elev. Hverken mere eller mindre. Det lægger et stort pres på eleverne. De skal præstere og vise en stærk progressiv udvikling på de få måneder, hvor der er mulighed for at komme i luften.

Efter de første fem måneder på flyveskolen bliver man sendt til en videreuddannelse i udlandet, alt efter hvilken flytype man får tildelt.

Et Travlt Og Pakket Program

Dagen starter ud i briefinglokalet, hvor hele flyveskolen samles. Når eleverne er langt nok i forløbet, kommer de selv til at stå for briefingerne. Her bliver alle orienteret om vejrforholdene, de aktive flyvebaner, skydeområder, samt hvad der ellers har relevans for dagens flyvning. Lige efter får eleverne en stand-up, hvor

Efter morgenbriefingen går eleverne op i klassen, hvor de forbereder sig på dagens flyvning og briefer med deres instruktør. Til hver flyvetime er det tydeligt beskrevet, hvad der forventes, så eleven ved, hvad der er i fokus. Eleverne er selv med til at klargøre flyet. Efter flyvningen får eleven tid til at reflektere over sin flyvning i egen logbog, og til sidst er der debriefing med instruktøren. Når eleverne ikke er i luften, bruger de tiden på at forberede sig til næste flyvning, undervisning eller eksamen. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

- KAP, leder af uddannelsessektion én elev bliver udvalgt til at stille sig i retsstilling og gennemgå nødproceduren, hvis flyet skulle gå i stykker. “Der er et pres, når man står foran alle sine kammerater, men vi prøver at gøre det sammenligneligt med, hvis man sidder alene i et fly, der går i stykker, og man skal udføre nødproceduren, hvor der også kan opstå det her pres,” fortæller KAP.