3 minute read
TIL CIVIL, TRÆD AF!
Det kan være svært at finde rundt i, hvilke af dine militære vaner og nye værdier du faktisk bør fastholde, og hvilke du trygt kan lægge tilbage på hylden og lade forblive en del af din tid i Forsvaret. Vi har spurgt tidligere værnepligtige, hvilke vaner du bør tage med dig, så du kan forberede dig på civil livet!
Milit R Stilletid
Kan du huske dengang, hvor det var lidt sejt at komme for sent til en fest? Efter mange måneders hjernevask, hvor tid har været altafgørende for din eksistens, bliver det en meget svær vane at falde tilbage i. Og det er helt normalt, hvis du allerede har set dig irriteret på civile kammerater, som ikke dukker op til tiden. Du kan med stor fordel fastholde denne egenskab, som kun vil blive taget imod med kyshånd af din kommende arbejdsgiver!
Madst Vsugeren
“REGN ER BLOT FLYDENDE SOLSKIN”
Vi forstår i dén grad, hvis denne vane bliver svært at fastholde… Især hvis du har pyntet dig op og iført dig dit fineste jakkesæt eller din flotteste dansekjole. Men ærligt, det vil gøre din eksistens meget lettere, når det pludselig står ned i stænger, og du bliver våd, kold og klam. Bevar krigermentaliteten, og husk, at “du ikke er våd, før du har vand i lungerne!”
DU KAN MERE, END DU TROR
Surprise! Hvis der er noget, du især kan tage med dig videre, er det præcis denne mentalitet og erfaring, som du næsten ikke slipper udenom i værnepligten. Fysisk pres. Psykisk pres. Manglende mad, søvn eller overskud. Selv da du troede, at du ikke kunne mere, fortsatte du - og det er faktisk meget sejere, end du tror! Denne tilgang er en sikker vinder, som du kun vil blive stolt af dig selv for at fastholde.
DEM, DU KAN AFLÆGGE:
Hvem skulle tro det? Det bliver faktisk fysisk muligt at nyde et overdådigt måltid - på en hverdag! Og om ikke andet kan du sippe lidt af din juice, tage en lille smule på tallerkenen ad gangen og ikke lade dig forstyrre af TIDEN - som altid har en tendens til at gå lidt hurtigere i CAF. Men vær forberedt. Det er faktisk sværere, end man skulle tro - og du vil med sikkerhed ende i et par situationer, hvor du må læne dig tilbage i stolen og vente på, at dine kammerater bliver færdige.
DEM, DU IKKE SELV ER HERRE OVER “JAVEL, HR. SERGENT”
Det militære rangsystem er efterhånden kommet under huden på dig, men nu kan du igen tale til folk uden at bekymre dig om stjerner, streger eller blomster. Dog kan det forekomme dig underligt, når mor pludselig giver dig en ordre, og i det civile er “javel” bestemt ikke det rigtige svar i denne sammenhæng. Så efterlad formaliteterne! Hvis du trods vores råd vælger at fastholde denne vane, er det sgu lidt malplaceret…
Telefonen P V Relset
Du har igen snart mulighed for at tage telefonen, når din mor, kæreste eller nabo ringer på diverse tider af døgnet. Og du kan ikke længere slippe af sted med undskyldningen om, at du skal vedle alle dine ting eller er på feltøvelse (ordene VEDL og feltøvelse er i forvejen volapyk i deres ører). Om ikke andet er det en stor fordel, hvis du stadig kan lægge telefonen fra dig og nyde en flot solnedgang eller godt selskab, men nu kan du snart ikke længere fyre de gode militære undskyldninger af.
“DET HEDDER “KONTROLLERER”
Vi ville ønske, at vi kunne fortælle dig, at det stopper med at gøre ondt i dine ører, når ordet, vi ikke tør nævne, bliver brugt i dit nærvær. Og hvis du nogensinde falder tilbage i denne vane, vil du være en af de få! Hvis du blot kommer til et punkt, hvor du ikke længere italesætter, når andre benytter sig af jordens værste ordvalg, er du rigtig godt stillet og kan fortsætte med at “kontrollere” derudad!
“DINE LOMMER ER ÅBNE”
Det vil højst sandsynligt forekomme dig normalt at begynde at kontrollere dine kammeraters beklædning, om lommerne er åbne, eller om buksebenene sidder rigtigt ved støvlekanten. Men stop for guds skyld med at gøre det, når du er tilbage i det civile. Du er ikke en god makker, men snarere en træls ven, hvis du går og retter på andre hele tiden. Lad det blive i din Forsvarsfortid.
H Nderne Op Af Lommerne
Nu behøver du snart ikke tænke over, om du skal holde dig selv i hånden eller trille tommelfingre. Du kan faktisk putte dine hænder ned i dine varme lommer uden at få skæld ud! Selvom dette bliver dit livs optur, vil du næppe undgå følelsen af, at det, du gør, er forkert. Spoiler: Mens flertallet vender tilbage til vandvarmerne, er der faktisk en del, som fortsat holder hænderne i det fri! Kaldes det hjernevask eller god holdning? Make your choice.