Solkysten november 2016 - Golf del Sur

Page 1

solkysten La revista escandinava

Magasinet for skandinaver i Spanien

Carratracas kongelige kurbad var Målagas første turistattraktion Loft & Roomers ønsker ny butik i 2017


Reportaje Golf del Sur copia.qxp_Layout 1 28/10/16 8:54 Pรกgina 24

GOLF

Golf del Sur, en oase ved Atlanterhavet Patricia Zimmermann patricia@solkysten.eu

24

november 2016 solkysten.eu


GOLF

A

t spille golf på De Kanariske Øer er en stor fornøjelse året rundt, men særligt i løbet af de kommende måneder, hvor kulden kommer til det europæiske kontinent, mens øerne fortsat nyder godt af behagelige temperaturer, normalt på over 20 grader. Banen ”Golf del Sur” i den sydlige del af Tenerife – fem minutter fra den internationale lufthavn Tenerife Sur – forstår at drage fordel heraf. Den er godt besøgt i efterårs- og vintersæsonen, hvor dens sløjfer byder velkommen til golfspillets trækfugle.

Internationale turneringer Golfbanen blev oprindeligt designet af Pepe Gancede, men blev i 2005 renoveret under ledelse af Manuel Piñero. Den blev indviet i 1987 med en professionel turnering på sin første dag og har siden huset et stort antal internationale konkurrencer. I flere år var Golf del Sur vært for Tenerife Open, der hører ind under PGA European Volvo Tour, med sejre til José María Olazabal i 1989 og 1992. I 1995 dannede banen rammen om Shell Wonderful World of Golf, hvor Ernie Els var oppe imod Phil Mickelson. Der er også sat to verdensrekorder i long drive

her, begge gange af britiske Karl Woodward, der ved sidste lejlighed brød 400 yards-barrieren med et slag på 408 yards (373m). Kvindegolfen har ligeledes foldet sig ud på dens fairways med afholdelsen af Tenerife Ladies Open første gang i 2002 og igen i 2007.

Landskabelig harmoni Golf del Sur består af tre meget forskellige 9-hulssløjfer: Nordsløjfen, sydsløjfen og linksløjfen. Dette var den første golfbane på De Kanariske Øer med 27 huller på turneringsniveau. Hver af de tre sløjfer har nogle charmerende særpræg, der fortjener at blive omtalt hver for sig. Alle er lette at gå og kan spilles til fods, så man bedre kan beundre deres skønhed og koncentrere sig om spillet. Landskabet er en perfekt harmoni af palmetræer, kaktusser, bunkere med en type lavasand, som øboerne kalder »picón«, samt små buske, hvor det pusler, når man går forbi. Lyder stammer fra de sorte firben af arten gallotia galloti, der er typiske for De Kanariske Øer. Det vrimler også med kaniner, der giver ekstra arbejde til de ansvarlige for banens vedligeholdelse.

solkysten.eu november 2016

25


GOLF

Nordsløjfen Denne bane byder på en række smukke kontraster, der straks falder i øjnene. Det omkringliggende ørkenområde strækker sig fra øst til vest mellem havet og øens indre med en blød stigning ind mod midten af øen. Derinde knejser vulkanen Pico del Teide, der med sine 3718 meter er det højeste punkt i EU. (Nej, det ligger ikke i Alperne!) Hul nr. 3 er 472 meter langt fra gul tee, et par 5-hul der i sin tid blev udnævnt som et af verdens 500 bedste huller. Mod højre er det flankeret af det imponerende naturreservat Barranco de San Blas, der er fast stoppested på trækfuglenes rute. Der er en stærk farvekontrast mellem det okkerfarvede reservat og den klare grønne fairway. Ved dette hul gør man klogt i at holde sig ovre i venstre side af fairwayen ved drivet såvel som ved andetslaget.

26

november 2016 solkysten.eu

Sydsløjfen Denne sløjfe er mere teknisk betonet end ovennævnte, men kan være mere spændende for spilleren, der søger udfordringer. Dens 180 meter lange hul nr. 2, et par 3-hul, er nok golfbanens signaturhul. »Spejlægget«, som det kaldes, blev i 2015 udnævnt af Golf World Magazine som et af Europas 100 bedste huller. Det er kendetegnet ved sin green, der er som en ø totalt omringet af lavasand. Det gør det tilrådeligt at ramme greenen i det første slag.


GOLF

solkysten.eu november 2016

27


GOLF

Linksløjfen Denne sløjfe har flere huller, der er bemærkelsesværdige for deres skønhed og sværhedsgrad. Dens 447 meter lange hul nr. 3 er et par 5-hul. Midt på fairwayen er der et vandfald, og i baggrunden bruser havet. Hvis teeslaget går godt, kommer man til et lille udsigtspunkt, hvorfra der er gode chancer for et vellykket andetslag. Hul nr. 5 er et 316 meter langt par 4-hul. Det hævede teested giver en fantastisk udsigt til golfbanen, til dens søer og til havet. Uanset om man bruger jern eller wood til sit drive, er man nødt til at skyde lige ud, for til venstre er bolden ude, og langs højre side er der vand. Så det vanskeligste ved dette hul kan være at vælge den rette kølle.

28

november 2016 solkysten.eu



GOLF Naturlig flora På disse sløjfer er de brede fairways omgivet af en naturlig flora med mange arter. Golf del Sur udgør således en ægte oase på 800.000 kvadratmeter klods op ad Atlanterhavet. Palmetræer og kæmpekaktusser grænser op til golfbanen, hvis medarbejdere passer og bevarer dem. Golf del Sur er blandt de spanske golfbaner, der er TÜV-certificeret i miljøstandarderne ISO 14001 og Golf de la Biósfera. Banens servicetilbud omfatter bl.a. øvebane, bar og restaurant, golfskole, minigolf, golfbutik, buggie-bar, putting og chipping green.

30

november 2016 solkysten.eu



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.