Youtube for musikere

Page 1

YOUTUBE FOR MUSIKERE & ANDRE KREATIVE IVÆRKSÆTTERE MED SMÅ BUDGETTER © Maiken Ingvordsen | sowhatcopenhagen.com Den Digitale Musiker


p. 2


Introduktion Musikere, billedkunstnere, forfattere og andre kunstnere - vi er alle små kreative iværksættere, der skaber vores egne produkter og selv er produktet. Hvis vi skal få ‘butikken’ til at løbe rundt, skal vi være lige så kreative i vores markedsføring, som vi er med vores kunst. Budgetterne er ofte små eller ikke eksisterende, men heldigvis fer der virkelig håb for os her, i det nye digitale, medielandskab. Det virker virkelig, at være tilstede på nettet med en digital identitet, som musiker idag. Hvis du har en professionel indgangsvinkel og forstår at brande dig selv på nettet, så er der god mulighed for at opleve konkrete resultater som flere ‘kunder’ i ‘butikken’: Salg af din musik, koncerter, kurser, foredrag, undervisning osv. Det er en god idé: 1) At have en professionel strategi, så arbejdet med de sociale medier ikke er ‘tilfæl....dig’ skyden med spredehagl og ren tidsfordriv 2) At forstå hvordan du kommunikerer interessant 3) At se de sociale medier som en del af hele din branding - de kan aldrig stå alene. .....Det er meget vigtigt, at du stadigvæk er et fysisk, socialt væsen. Når du kommer igang, og har lagt en professionel strategi, vil du mærke hvor konkret og tilfredsstillende et arbejde det er. Jo mere energi, du selv lægger i din digitale markedsføring - jo mere får du tilbage. Følelsen af, at du rent faktisk kan gøre noget selv, betyder utrolig meget. Det vil give dig energi og mod på nye projekter. Så kører møllen, og du kommer i et kreativt flow. Jeg mener, at vi som musikere står overfor en meget unik situation, som kan unyttes på ufattelig mange måder, til vores egen fordel. Youtube er én af de interessante sociale medier, der er på markedet lige nu, som kan bruges i din markedsføring.


BROADCAST YOURSELF!

p. 4


Hvad er YOUTUBE? Som professionel musiker er der mange gode grunde til at være repræsenteret på Youtube med din egen youtubekanal. Her uploader du dine videoer, der er med til at markedsføre dig og din musik så fans, bookere, branchen og kolleger kan opleve dig visuelt. Andre vil gerne se dig ’live’ og opleve personen bag musikken. Det er en vigtig del af din branding. Youtube har eksisteret siden 2005 og er blevet en vigtig søgemaskine, når vi søger efter musik og kunstnere. Heldigvis er det ikke specielt kompliceret at lave sin egen youtubekanal. De tekniske krav til video på nettet er ikke specielt høje, så alle kan være med – nybegyndere som professionelle. I 2006 blev Youtube opkøbt af Google, der også viser videosøgeresultater fra Youtube. Googler du f.eks. jazzsangerinden Katrine Madsen, kommer der videoer frem allerede på første side i Google sammen med almindelige søgeresultater. Som uregistreret bruger kan du se alle videoer på Youtube. Som registreret bruger, med din egen kanal, kan du uploade videoer selv, så længe du er over 18. Det er vigtigt at nævne, at du selv skal eje alle rettigheder til materiale, du uploader. Som musiker kan du eksempelvis bruge din egen youtubekanal til at uploade musikvideoer, video fra studiet, backstagemateriale fra koncerter, interviews, undervisning, EPK (trailerfilm for et nyt album) eller viralfilm (særlig form for reklamefilm).


p. 6


YOUTUBES udseende og opbygning www.youtube.com bringer dig til Youtube’s officielle startside. Siden domineres af populære videoer og reklamer. Mest brugbart er SØGEFELTET øverst, hvor du kan søge på hvad som helst. Der findes en hjælpefunktion i søgefeltet, så såsnart du taster starten af et ord ind, vil søgefeltet foreslå muligheder og hjælpe dig. Trykker du SEARCH får du en liste af søgeresultater. Du kan enten trykke på billedet eller den blå overskrift for en film, for at se den. Lige under den blå overskrift ser du filmens beskrivelse (description) med lysegrå skrift og dine søgeord fremhævet med sort, fed skrift. Du får desuden nogle ekstra oplysninger om hvordan filmen evt. er ratet (hvor mange stjerner den har modtaget af seerne), hvornår den er uploaded, og hvor mange der har set den. Sidst, men ikke mindst, kan du se hvem, der har uploaded den. Du ser et lille blåt navn forneden til højre ved ’views’. Du kan evt. klikke på dette navn for at blive ført videre til ophavsmanden kanal og se flere videoer fra samme bruger. Vælger du at klikke videre på en videos billede eller titel, kommer du videre til denne videos egen specifikke side. Her er der mange muligheder. Er filmen optaget i HD, vil den fylde det meste af videofeltet foroven, når du afspiller den. Er filmen filmet i almindelig 4:3 format, vil den centrere sig og vise sig i midten af videofeltet, med sorte bjælder til hver side, når du afspiller den. Til højre under videoen ser du info om, hvem der har loaded videoen op (profilbillede, navn etc.). Du kan klikke her og se mere om denne bruger eller SUBSCRIBE (abbonere) på denne brugers film. Så du får en email, når brugeren oploader nye film.


Til højre ser du desuden en URL, dvs. et langt link med den direkte webadresse til den specifikke film film (du kan også se adressen øverst i din browser). Du ser også en EMBED-kode til at sætte filmen ind på andre websites f.eks. Facebook eller Myspace (mere herom senere). Resten af siden viser til højre forslag fra Youtube om enten flere film af samme bruger eller relaterede videoer. Til venstre, under videofeltet øverst på siden, finder du knapper som FAVORITE (markerer at dette er en film, du godt kan lide), SHARE (del filmen med andre – mere herom senere), PLAYLIST (lav en samling af film, der passer sammen), du kan se statistik over seere, skrive en kommentar og meget mere. Klikker du ind på en brugers kanal, allerede når du har søgt på en video, eller som før nævnt inde på en videos specifikke side, kan denne kanal se ud på mange forskellige måder. Det afhænger helt af, hvordan brugeren har valgt at designe sin kanal. Lad os komme i gang med din kanal.

p. 8


I gang med YOUTUBE Åbn din browser og gå ind på www.youtube.com. Øverst til højre finder du linket CREATE ACCOUNT. Du starter med at vælge et brugernavn (username). Overvej om det skal være dit eget navn, dit band/kunstnernavn eller firmanavn. Det brugernavn du vælger bliver navnet på din profil og en del af din webadresse på youtube, ex. www. youtube.com/ditbrugernavn. Brug gerne et brugernavn du også bruger på andre sociale netværk f.eks. Facebook og Myspace. Så kan folk genkende dig på nettet. Check om dit brugernavn er ledigt med CHECK AVAILABILITY knappen, vælg hvor du er placeret geografisk, din fødselsdato og dit køn. Derefter kan du bare trykke I ACCEPT. Nu skal du angive en emailadresse. Hvis du allerede har en g-mail, kan du bruge den, og ellers angiver du bare en anden mailadresse. Du får nu tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte den email, du har angivet. Det er vigtigt, da du først kan uploade film, når du har gjort dette. Du er nu logget ind på Youtube, og rent overbliksmæssigt skal du lægge mærke til det link øverst til højre med DIT BRUGERNAVN og en lille pil, der peger nedad. Når du klikker på linket, kommer du altid til forsiden af din kanal, som andre udefra ser den. Desuden er det godt at lægge mærke til ACCOUNT og MY VIDEOS, der dukker frem, når du tager musen over DIT BRUGERNAVN link. Som udgangspunkt er din kanal sat op med forskellige default features og i grå nuancer. Lad os se nærmere på, hvordan vi kan tilpasse den indholds- og designmæssigt.


p. 10


BASISOPSÆTNING AF DIN KANAL Basisopsætning kræver at vi skal ind 2 forskellige steder. Klik på DIT BRUGERNAVNlinket øverst til højre og vælg ACCOUNT. Du kommer ind på en ny side. Klik på PROFILE SETUP og upload et profilbillede (CHANGE PICTURE). Skriv derefter en lille, fængende beskrivelse af dig selv i feltet nedenunder, samt link til din egen hjemmeside. Som udgangspunkt behøver du ikke udfylde mere under PROFILE SETUP. Gå nu til forsiden af din kanal igen ved at klikke på dit DIT BRUGERNAVN linket øverst til højre. Lige under det røde youtubelogo øverst ser du 4 knapper, som opsætter din kanal. På SETTINGS navngiver du din kanal med en titel (typisk dit brugernavn). Vælg også kanaltype (instruktør, musiker, guru etc.). CHANNEL TAGS udfyldes med enkelte søgeord, der vil hjælpe andre med at finde din kanal og dine videoer. Tryk SAVE CHANGES. Under dit profilbillede til venstre finder du boxen PROFIL og til højre et lille link, der hedder EDIT. Prøv at trykke på EDIT og se, hvordan du nu får adgang til at vælge hvilke informationer, der skal være tilgængelige i din profilbox. Du kan vælge til og fra samt skrive informationer ind med det samme. Jeg vil nøjes med at have NAME, TOTAL UPLOAD VIEWS, LAST SIGN IN, WEBSITE, CHANNELDESCRIPTION og ABOUT ME slået til og udfyldt. Husk at trykke på SAVE CHANGES, når du er færdig. Der er utallige muligheder for, hvordan du kombinerer de features, du kan have på din kanal. Du bestemmer selv, om du vil vise dem der abbonerer på dine film (subscribers), de kommentarer du får på kanalen, dine seneste aktiviteter etc. Jeg vil have en enkelt udseende kanal, så derfor vælger jeg øverst oppe knappen MODULES (edit channel under søgefeltet) og klikker alle flueben væk pånær CHANNEL COMMENTS. Det er interessant at se, hvad folk har af meninger om dine film. Husk at trykke SAVE CHANGES. Nu har du som udgangspunkt en ren kanal, der kun viser dine egne uploadede film.


DESIGN DIN KANAL Nu mangler du bare at lave et personligt design med farver og evt. baggrundsbillede, der matcher dine andre profiler på nettet, så du har en gennemgående grafisk profil. Det samme gælder hvis du har trykt, grafisk materiale såsom visitkort, postkort, posters, flyers, et aktuelt cd-cover etc. Det er professionelt og flot at det hele hænger sammen. Klik på THEMES AND COLORS øverst under søgefeltet (Edit Channel). Her kan du vælge pre-definerede designs. Farverne skifter med det samme, så du kan se, hvad du får. Det er en såkaldt WYSIWYG-editor (What You See Is What You Get). Når du bliver træt af de pre-definerede farver, og vil have farverne til at matche præcist med din egen grafiske profil, kan du trykke på SHOW ADVANCED OPTIONS (lige under farvepaletterne). Her kan du nu vælge skrifttype, diverse farvekoder for sidens elementer og oploade et baggrundsbillede. Husk at trykke SAVE CHANGES. Nu skal du i gang med at producere og oploade film!

p. 12



TIPS TIL AT KOMME IGANG MED AT FILME Vi er blevet vant til at se videoer på nettet og har accepteret, at de ikke er i lige så høj kvalitet som på TV (endnu). Dette sammenholdt med, at det rent teknisk og økonomisk nu er tilgængeligt for de fleste at optage og klippe film i en eller anden form gør, at der ikke længere er de store forhindringer i at komme i gang med at producere sine egne film og offentliggøre dem. Jeg er selv MAC-computerbruger, derfor tillader jeg mig, at tage udgangspunkt i dette i det følgende. Du skal bruge følgende for at komme i gang med at producere film til Youtube: Et kamera Lydoptagelse Lys En computer Internet adgang Alt efter hvor kompliseret, du ønsker, dine videoer skal være, kan du investere i optageudstyr og lære at bruge video- & lydredigeringsprogrammer. Der er utrolig mange muligheder, så her giver jeg 3 eksempler på hvordan, du f.eks. kan komme i gang, udfra mine egne erfaringer.

p. 14


Begynder uden budget For dig, der bare vil hurtigst muligt i gang uden at investere for mange penge og for meget tid. Har du en bærbar computer (Mac), har du adgang til det indbyggede kamera og den indbyggede mikrofon, der sidder i computerskærmen. Hvis du har en stationær computer kan du bruge et webkamera. Kvaliteten af billedet afhænger af kameraet, men jeg har set udemærkede eksempler på musikere, der har optaget koncerter eller lavet musikvideoer, ved at spæne frem og tilbage foran computerskærmens kamera. Lyssætning er ofte prikken over i’et. Brug indirekte lys fra et vindue, til for eksempel at lyse et ansigt op. En malerlampe, en skrivebordsspot eller billygter i mørke er også gode, gratis effekter. Vær kreativ!


p. 16


Den øvede med et lille budget 3-10.000 kr. Har du lidt penge til at investere i et kamera og lidt software, kan du komme langt med dine film. Nogle gange bruger jeg et lille smart videokamera til under 5.000 kr., der hedder Flip. Det er et super simpelt kamera, der kan optage 2 timers HD film af gangen, direkte ned på harddisk, hvorefter filmene overføres via et indbygget USB stik. Med til kameraet hører et lille videoredigeringsprogram. Ellers kan jeg varmt anbefale Mac’s iMovie, som jeg selv oprindelig startede med at klippe i for 5 år siden. Gør gerne lidt ekstra ud af lyden, hvis billedkvaliteten er lav. Der er stor forskel på lyd med en ekstern mikrofon tæt på kilden, i stedet for kameras indbyggede mikrofon. Undgå en fjern lyd med alt for meget klang fra rummet. Få lyden til at være tæt og lækker med en god mikrofon. Det er bl.a. her, du kan løfte kvaliteten af din film op på et højere niveau. TIP: Læg mærke til, om der kan sættes en extern mikrofon til, hvis du køber et kamera. Det vl senere gøre en stor forskel. Den professionelle med et reelt budget fra 30.000 kr. + Jeg har arbejdet professionelt med DVD-produktion til TV og film til nettet de sidste 4 år. Til det har jeg måtte investere i et professionelt kamera, trådløse mikrofoner, professionelt lys, Final Cut og Pro Tools software. Naturligvis er der en betydelig kvalitetsforskel fra begynderens setup til den professionelles, men du skal huske på, at det er den gode idé og det interessante indhold, som i sidste ende betyder noget på nettet. Se bare de mange amatørvideoer på Youtube, der opnår kultstatus, og senere finder vej til f.eks. TV.


UPLOAD DINE FILM TIL YOUTUBE (TEKNISK INFORMATION) Nu går jeg ud fra, at du har én eller flere film liggende på din computer og skal til, at loade dem op på din youtubekanal. Der er nogle enkelte specificationer, der er gode at kende til. Ifølge Youtube, foretrækker de formaterne H.264, MPEG-2 eller MPEG-4. Jeg plejer selv at oploade quicktimefiler (.mov). Skærmformatet (aspect ratio) kan være enten 16:9 (640x360) eller 4:3 (480x360). Lydformatet anbefales at være enten mp3 eller AAC. Vigtigt! En video må højest vare 10 minutter men husk også, at det er sjovest at se små korte videoer på nettet. Har du en koncert, et foredrag eller andet, der tager længere tid, må du altså splitte filmen op i flere afsnit. En anden vigtig information er, at videoen højest må fylde 2 GB. Det er dog også helt vildt meget – selv for en 10 minutters film, og med de flestes uploadhastihed på internettet vil det tage timevis at uploade 2 GB. Jeg anbefaler virkelig, at du sætter dig lidt ind i og prøver af, hvordan du kan komprimere dine film, så de fylder meget mindre og stadig ser pæne ud og lyder godt. Sådan komprimerer jer film til Youtube Jeg plejer selv at starte med en full resoution quicktime-fil fra f.eks. Final Cut. I ukomprimeret format fylder 2 min. og 30 sek. ca. 500 MB. Jeg åbner derefter filen i Quicktime Pro. Vælger så EKSPORTER > BREDBÅND HØJ >VALG > STØRRELSE > AKTUEL. Når computeren har tygget sig igennem filen fylder den istedet nu 36 MB og ser rigtig godt ud. Den bliver lidt skarpere og mere crips i billedkvaliteten. p. 18


Upload af din film Gå nu ind på din youtubekanal og vælg den gule UPLOAD-knap øverst til højre. Du kommer derefter ind på en side, hvor du følger instruktionerne: Klik på UPLOAD VIDEO og vælg videofilen lokalt på din computer. Nu går filmen i gang med at uploade (husk ikke at lukke vinduet ned, mens den er i gang med at uploade). Du kan sagtens fortsætte med at udfylde nogle vigtige informationer omkring filmen, mens den uploader. Det er meget vigtigt, at du tager dig god tid til dette arbejde, da det har stor betydning for, hvor nemt andre vil kunne finde filmen, når de søger på den. Title Det er min erfaring, at det er en god idé at få så meget med i titlen som muligt. Når man senere ser titlen på Youtube, ser man kun starten af titlen, men resten vil blive læst af søgemaskinerne. Eksempel: En musikvideo med nummeret ’Paradis’ med Majbritte Ulrikkeholm fra cd’en ’Menneske’ ville jeg give følgende titlen: Paradis (Majbritte Ulrikkeholm) fra cd’en ’Menneske’. Så har jeg fået alle de vigtige informationer med i titlen. Description Her skal du skrive så meget ind, som du orker, inkl. evt. link til hvor, man kan købe din musik, din hjemmesideadresse etc. ’Description’ er den informerende tekst, som seere kan læse neden under din film, når de ser den. Så det er ret vigtigt. Tags Her skal du skrive kerne-søgeord. Du kan separere dem med et komma eller ej. Category Vælg en beskrivende kategori.


Privacy Her holder du bare markeringen i ’Share’, da videoen skal være offentlig og gerne ses af så mange som muligt. Du kan oploade flere videoer af gangen ved at bruge knappen UPLOAD VIDEO nederst. Du kan også fortælle om din video via Facebookknappen eller Twitter med AUTOSHARE OPTIONS. Jeg synes dog, du hellere skal vente med dette til senere, hvor du har tjekket, at alt er ok med videoen. Når du har oploaded en film, kan du sagtens rette dens informationer til senere. Vær opmærksom på, at der går op til ca. 10 minutter, inden filmen er tilgængelig på din kanal. Vær tålmodig. Hvis der er noget galt med filmen, vil den ikke blive godtaget af Youtube, og så må du prøve igen. Tips til upload og formater Lav evt. en test-youtubekanal, hvor du uploader dine film og ser, hvordan de ser ud kvalitetsmæssigt, leg med formaterne (4:3, 16:9 etc) samt med hvordan du komprimerer filmene, inden du loader dem op på din officielle kanal. Du kan sagtens have flere youtubekanaler. Jeg har selv 3 stk. - 2 officielle (youtube.com/dendigitalemusiker + youtube.com/sowhatfilm) samt en testkanal. De film, du loader op, vil lægge sig i en rækkefølge, der som udgangspunkt viser den sidste nye oploadede film først, så har du mange film, kan det betyde noget, hvilken rækkefølge du uploader de endelige film i. Dine seere ser den øverste film flest gange. Så test og planlæg inden du loader op.

p. 20


EDITERING AF DINE FILM EFTER DU HAR UPLOADED DEM Der er flere ting, man kan få lyst til at ændre på, når man har uploaded film. Det kan f.eks. være titlen, rækkefølgen filmene bliver vist i på kanalen osv. Du editerer dine videoer ved at klikke på dit DITBRUGERNAVN linket øverst til højre og vælge linket MY VIDEOS. Her ser du nu til højre en liste over de film, du har oploaded, og der er mange editeringsmuligheder. Vi nøjes med at se på den vigtigste nu. Klikker du på EDIT udfor en video kommer du ind på videoens egen udvidede side. Her kan du rette titlen, beskrivelsen, tags (søgeord) etc. Du kan også vælge ud af 3 billeder hvilket et, der skal repræsentere videoen, så folk får lyst til at klikke på den. Som en sjov feature kan du markere på et kort hvor videoen er optaget og hvornår (date and map). Desuden finder du en masse settings omkring hvordan videoen er tilgængelig (broadcasting and sharing options). Husk at klikke SAVE CHANGES, hvis du foretager nogen ændringer.


p. 22


PROMOVER DIN YOUTUBEKANAL Ligesom med alle andre hjemmesider, er der ingen, der ser dine videoer eller finder din youtubekanal, hvis du ikke selv gør et grundigt promotionarbejdet. Til gengæld er det er rimelig taknemmeligt arbejde, da folk som regel meget gerne vil have links til videoer, og har din egen hjemmeside et ’video’-menupunkt, er der garanteret mange, der vil klikke på dette. Det er lækkert, professionelt og overskudsagtigt at tilbyde videoer. Embed video Du kan indsætte din video fra Youtube, og vise den på andre websites, direkte på disse sider. Det gør du ved at kopiere den kode, der hedder EMBED (den starter med: <object width=) og indsætte den f.eks. på en HTML-website, på Facebook i en statusopdatering, på Myspace eller på din blog. Så kan folk se videoen direkte fra dette medie og selv bestemme, om de vil gå videre til Youtube for at se flere videoer. Link (URL) Du kan også kopiere en direkte adresse (URL) til din video på Youtube. Dette link kan bruges, hvis du vil sende et link i f.eks. en email, Twitte en video, sætte et link på din hjemmeside etc. Share (del) Youtube har en masse muligheder for at dele din video direkte fra Youtube med andre. Der findes en SHARE-knap under videoen, så den kan blive sendt direkte til Facebook, Twitter, Myspace etc. Youtube har desuden en email-service (også nede under filmen), hvor du kan skrive emailadresser ind, som videoen skal sendes til. Det ser forholdsvist pænt ud at modtage en video i en email sendt på denne måde og kan f.eks. bruges som nyhedsbrevsservice.


Videoresponse Hvis din video er relevant i forhold til andre videoer, kan du oploade den som RESPONS til andre populære videoer med samme indhold og målgrupper. Du kan loade en video op som svar til en anden video ved at klikke ned på VIDEO RESPONSES trekanten under en anden brugers video og her få adgang til at uploade en video. Din video skal godkendes af ejeren af den video, du kommenterer. Youtube har ligesom alle andre sociale netværk et internt emailsystem. Jeg bruger det dog ikke, da det bare er endnu et sted at tjekke emails. Det er til gengæld meget populært at rate (give karakter) og kommentere hinandens videoer. Det har du adgang til, når du er en registreret bruger.

p. 24


ANNOTATIONS - FOR DEN ØVEDE BRUGER Du har mulighed for at sætte en interaktiv kommentar ind på dine film. Den virker som en slags ekstra info eller reklame, der gør, at seerne bliver nødt til at lægge mærke til dét, du skriver eller linker til. Det kan f.eks. være smart med en annotation, hvis du gerne vil have seeren til at klikke videre til din hjemmeside eller til et sted på nettet, hvor man kan købe din musik. Det er også smart at have en annotation på en video, hvis andre embedder (indlejrer) din video på andre hjemmesider. Så er videoen lige pludselig ude af sine egne omgivelser, og med en god annotation med link til f.eks. din hjemmeside, vil seeren, der er f.eks. er stødt på videoen på en blog, nemt kunne finde ud af mere omkring dig og din musik. For at sætte en annotation på en video skal du ind under MY VIDEOS (klik på dit brugernavn øverst til højre). Klik på ANNOTATIONS knappen udfor den ønskede video. Nu ser du videoen og til højre kan du vælge din annotations udseende (speech bubble, note, eller spotlight). Nederst ser du en tidslinie for din video. Sæt f.eks. markøren udfor 10 sekunder (0:10) og klik på den første annontationmulighed (speech bubble). Du ser nu, at der kommer en blå markering frem på tidslinien. Den kan du strække/formindske og placere hvor du vil. Dette bestemmer hvornår og hvor længe din annotation er fremme på filmen. Du ser din speech bubble på selve filmens lærred. Skriv nu f.eks.: ’Læs mere på www.dinhjemmeside.dk’ i speech bublen, vælg farven rød (klik på det lille farvehjul). Placer din speech bubble et pænt sted på lærredet ved at flytte den med din mus. Klik på PUBLISH knappen ude øverst til højre. Gå tilbage til almindeligt view af din video og se resultatet.


VIRAL MARKEDSFØRING, EPK OG SALG AF MUSIK MED UDGANGSPUNKT I YOUTUBE Youtubevideoer hører bl.a. under det, man i reklamebranchen kalder for viral markedsføring, der meget kort fortalt betyder at noget bliver spredt via mund-til-mund metoden. Eller i disse dage fra email-til-email, Facebook-til-Facebook, fra blog-til-blog eller fra Twitter-til Twitter. Hvis vi ser en sjov, flot, anderledes eller speciel video, sender vi den videre til vores venner og på den måde kan en video hurtigt brede sig som en virus (en positiv virus). Det er en effektiv og billig møde at promovere sig på, men selvfølgelig er det en stor udfordring at lave så spændende videoer og finde lige den gode idé, så andre vil sende videoen videre. Der findes dog masser af eksempler på, hvor det lykkedes for små penge af lave succesfulde viralfilm, der opnår kæmpe seertal. Eksempler på virale film Jeg har selv produceret nogle viralfilm, der har fået høje seertal på Youtube. F.eks. producerede jeg sammen med Jonas Hjorth fra reklamebureauet Ogilvy en film hjemme i min egen stue for legetøjsfirmaet Mattell, hvor vi byggede en vild kørebane til en legetøjsbil. Den film har i skrivende stund haft over 180.000 seere på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=D79xt5UsbMU) Filmen havde et meget lille budget, så den har tjent sig ind tusindvis af gange i forhold til en almindelig, trykt annonce. Et eksempel på en god viral musikvideo er f.eks. bandet OK Go’s løbebåndsvideo. Videoen er lavet med ét stillkamera helt lo-fi og går ud på, at bandet har lavet en sjov koreografi på 4 løbebånd: http://www.youtube.com/watch?v=QaRfxjcpYvM p. 26


EPK Et andet brugt video-markedsføringsredskab er dét, man i musikbranchen kalder for en EPK (Elektronic Press Kit). Det er en video, der fungerer som en trailer for et nyt projekt eller album. Indholdet er typisk en musikvideo, eller klip fra indspilningen i studiet, klippet sammen med et interview med kunstneren. Jeg har produceret en del EPK’er. Her er links til nogle eksempler: Jesper Dupont: http://www.youtube.com/watch?v=lWe4bTYc3kE Katrine Madsen: http://www.youtube.com/watch?v=0mTzHEsnOIw The Youtube Session Som sidste eksempel på hvordan, du på en kreativ måde kan bruge Youtube på som musiker, er sangeren Ernie Halter: http://www.youtube.com/ernell42 Ernie har en meget populær youtubekanal, så han har udgivet lydtracket fra nogle af de sange, han spiller på Youtube, på iTunes. Albummet har han kaldt Low-Fidelity. Det er charmerende, fedt og en super fed idé. Jeg synes at hans live youtubealbum lyder lige så fedt, som hans almindelige producerede albums.


p. 28


LIDT BLANDEDE YOUTUBE LINKS TIL INSPIRATION http://www.youtube.com/sowhatfilm Min egen, første youtubekanal siden 2007 http://www.youtube.com/dendigitalemusiker Min youtubekanal specielt omkring digitalt salg og markedsføring http://www.youtube.com/majbritteulrikkeholm http://www.youtube.com/ulrikkeholmsamtaler Sanger og forfatter Majbritte Ulrikkeholms youtubekanaler http://www.youtube.com/Simmekbh Sanger og sangskriver Michael Simpson http://www.youtube.com/familymusicprod Sanger Katrine Madsen & bassist Jesper Bodilsen http://www .youtube.com/sorenbebe Jazzpianist Søren Bebe http://www .youtube.com/nomisatoc Jazzsaxofonist Simon Spang-Hanssen http://www .youtube.com/MorrisCPH Sanger og sangskriver Ulrik Elholm


YOUTUBE FOR MUSIKERE

& ANDRE KREATIVE IVÆRKSÆTTERE MED SMÅ BUDGETTER Læs mere om Maiken Ingvordsen her Den Digitale Musiker www.dendigitalemusiker.dk So What Copenhagen www.sowhatcopenhagen.com So What Film www.sowhatfilm.com Maiken Ingvordsen afholder kurser og rådgiver forår og efterår i konceptet Den Digitale Musiker - gør-det-selv salg & markedsføring online


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.