Tips og tricks til succesaktiviteter

At være ude altid

Noget af det, jeg værdsætter mest i vores gruppe, er, at vi altid er ude. Og når vi siger altid, mener vi det. Alle spejdermøder foregår udendørs i en skov, hvor vi har en lille hytte med to toiletter og et lille køkken.

Vi har rigtig god erfaring med at være ude med vores mikroer. Spejdernes forældre skal lige vænne sig til at klæde deres børn på til at være udenfor, men når der er styr på det, kan alt lade sig gøre. Jeg kan kun anbefale at rykke lidt flere af grenens spejdermøder udendørs og eksperimentere med det. På den måde kan I finde det format, som passer til jeres afdeling.

Desuden afholder vi ikke spejdermøder i løbet af ugen. Vores spejdermøder ligger enten hver anden lørdag eller søndag. Når vi mødes med 14 dages mellemrum, har vi til gengæld tre timers spejdermøder, hvor vi har masser af tid til at gennemføre sjove og spændende aktiviteter, og hvor vi har mulighed for at komme mere i dybden med forskellige emner.

Brug forældrene

Noget, vi har rigtig god erfaring med, er at inddrage spejdernes forældrene. Vi har et fast koncept, som vi kalder for ‘forældrehjælper’ i modsætning til ledere. En forældrehjælper deltager på lige fod med lederne i de enkelte spejdermøder, men er ikke med til det forberedende arbejde. Det vil sige, at forældrehjælperen kun bruger den tid på spejdermødet, som et spejdermøde reelt varer.

Ved inddragelse af forældre er det vigtigt at bruge dem på en god måde, der både motiverer og fastholder dem.

Jeg har ofte mødt en forældrehjælper, som siger, at de jo ikke ved så meget om spejderarbejde. Her er det vigtigt, at du som leder instruerer forældrehjælperen i den forestående opgave og bakker op undervejs. Herudover kan du fortælle, at det vigtigste for at være en god spejderleder er, at man tager sine spejdere alvorligt og giver dem plads til at prøve sig selv og hinanden af. Man er ikke en dårlig leder, bare fordi man ikke kan tænde et bål.

For nylig stod vi i den ene af vores mikroafdelinger og havde brug for nogle flere hænder til gennemførelsen af spejdermøderne. Derfor skrev vi ud til mikroernes forældre:

TIPS OG TRICKS

TIL SUCCESAKTIVITETER

Succesaktiviteter er på sin vis individuelle, og fordi en særlig aktivitet virker i den ene gruppe, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at den virker i alle andre. Alligevel har mikroleder Ulrik Ankergren skitseret nogle af de aktiviteter, som altid ender ud som succeshistorier for hans mikrospejdere.

TEKST ULRIK ANKERGREN, KØGE SPEJDERNE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

Vi skriver til jer vedrørende det at være forældrehjælper. Vi står og har behov for lidt flere voksenhænder til nogle af vores spejdermøder, og vi vil derfor høre, om det er noget, I kunne tænke jer at hjælpe med til. Man kan være forældrehjælp på to måder:

1. Deltage fast hver gang. 2. Deltage en eller flere gange.

Som forældrehjælper skal man ikke forberede noget eller deltage i planlægning mv. Man skal blot møde op til samme tid som spejderne. Så vil vi ledere “bruge” jer ved forskellige opgaver med spejderne mv. Der er ingen krav om at have det mindste kendskab til spejderverdenen.

Vi var meget overvældede over tilbagemeldingerne. Vi blev rent faktisk nødt til at udvælge nogle af forældrene, for hvis de alle kom, ville vi til nogle af møderne stå med ni voksne til 20 spejdere. På den måde blev for få hænder pludselig til et luksusproblem.

Denne tilgang til forældrehjælp kan også være en god måde at rekruttere nye ledere på, da man kan opnå et godt kendskab til den enkelte forælder og derved få ledere, som passer ind i afdelingen eller gruppen.

Valgmuligheder giver medbestemmelse

For et par år siden ønskede vi at prøve at gøre spejdermøderne lidt anderledes. Vi sad og skulle planlægge et halvt års spejdermøder for vores mikroer, og det bliver altid gjort i fællesskab for de to mikroafdelinger. Vi blev enige om at lave temaet ‘Spejder i middelalderen’. Resultatet blev, at vi sammensatte syv aktivitetskasser, som var:

• Middelaldertøj • Snor • Snitte • Leg • Træ- og lerperlebrænding • Skjold og andet tilbehør • Middelalderurter og kost

De syv aktivitetskasser skulle så danne grundlag for alle vores spejdermøder. Måden, som vi afholdt spejdermøderne på, var, at vi f.eks. havde tre af aktivitetskasserne fremme ved et spejdermøde. Så kunne patruljerne “shoppe” rundt mellem det, de havde lyst til. Der var også plads til fri leg. Denne måde at gøre det på fungerede rigtigt godt, for der var altid en af aktiviteterne, som spejderne gerne ville. Så den enkelte spejders engagement var drevet at lyst, og vi undgik derfor at “presse” spejderne til at lave noget meget bestemt. Dette resulterede i spejdermøder nærmest uden konflikter, og uden spejdere som drev rundt og gav udtryk for at kede sig. Principperne ved denne tilgang kan du overføre til et andet tema og udforme aktivitetskasser til dette.

En aktivitet, der altid virker

En aktivitet, som altid virker hos os, er at få fat i vildt, en jæger har skudt. For nylig var vi heldige at få fat i en hare og en and. Da vi først skulle bruge vildtet to uger senere, kom haren og anden en tur i fryseren, uden at vi gjorde noget ved dem. Et par dage inden dyrene skulle bruges, blev de taget ud af fryseren, så de var klar til spejdermødet. I en e-mail, som vi altid sender til spejderne og forældre, nogle dage før vi skal mødes, havde vi fortalt spejderne, at vi skulle partere vildtet. Inden spejderne ankom, havde vi hængt haren og anden ned fra nogle rafter. Alene den reaktion, man får fra spejderne, når de ankommer, er helt fantastisk. Mange af dem havde været meget spændte på at se en hel hare. Her lader vi spejderne røre og mærke på dyrene alt det, de vil, men selvfølgelig med respekt for vildtet.

Efter opstart parterede en af lederne vildtet sammen med spejderne. Her kan spejderne få lov til at mærke og røre ved alt, såsom afklippet hareben eller hjerte, ligesom de også kan kigge ind i andens mund. I starten er spejderne tilbageholdende, da mange ikke er vant til at se hele, døde dyr. Men det varer ikke længe, så tager nysgerrigheden over, og så bliver der udforsket.

Når vildtet er parteret, bliver der lavet mad ud af det på bålet. Her hjælper mikroerne til med at snitte grøntsager. Mens det hele står og småsimrer, laver vi en anden aktivitet. Som afslutning spiser alle en fantastisk vildtgryde, hvor spejderne har været med i hele processen fra et dødt dyr, til at de spiser en lækker omgang mad. En fantastisk aktivitet, hvor det er muligt at give spejderne en god forståelse for, hvor andebrysterne nede i supermarkedet egentlig kommer fra.

45 % af danskerne ville sige ja til at være frivillige – hvis bare de bliver spurgt.

KILDE SFI-UNDERSØGELSEN “UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE 2004-2012”