SUS-samtale med spejderledere

HVERDAGS UDELIV

KENDER DU DEM, DER ER TRIVES BEDST UDENFOR

På Brejning Efterskole står der udeliv, ansvar, projektledelse og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftsliv, ideerne og succeserne er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr. Outdoorlinjen Outdoor er nordisk friluftsliv og bushcraft. Med naturen som ramme træner vi samarbejde og praktiske færdigheder, imens vi er i naturen.

Hey gruppeleder!

Har du overvejet SUS-samtalen?

Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge. Det er målet, som alle frivillige i vores organisation har sagt ja til at efterleve, hver gang vi tager spejderhatten på. Men hvad med lederne? Kan vi egentlig bidrage til spejdernes udvikling, hvis ikke vi får mulighed for at udvikle os selv? Wide giver dig, der er gruppeleder, kursusleder eller måske løbsleder, inspiration til, hvordan du kan bidrage til dine lederes udvikling gennem individuelle samtaler.

Individuelle ledersamtaler bringer dig tættere på den enkelte leder og giver mulighed for at diskutere ting, som ellers ikke ville komme frem på leder- eller afdelingsmøder. Det er uden tvivl en tidskrævende opgave, men udkommet skulle gerne være tiden værd. Som udgangspunkt kan ledersamtalerne være en god idé at afholde i slutningen af et spejderår, så der kan ses frem mod ny udvikling i det kommende. I mindre grupper kan ledersamtalerne afholdes årligt, mens større grupper kan have gavn af årligt at veksle mellem gruppesamtaler i hver afdeling og individuelle sessioner.

I må gerne lave aftaler og sætte mål til jeres samtale. Er der nogle specifikke ting, som lederen gerne vil arbejde videre med, eller er der nogle ting, du som gruppeleder kan gøre? Hvis I laver en aftale, er det vigtigt, at den er konkret. Det vil sige, at begge parter ved præcis, hvad der skal til for, at aftalen bliver overholdt, og I nemt kan agere efter den. Måske en tidsbestemt aftale kunne være en god idé, fx “inden juleferien skal jeg have været ansvarlig for to møder, så jeg kan blive bedre til at tage ansvar og bidrage til en god gruppedynamik”.

Slut samtalen af med at lave en opsummering. Det er en god måde at sikre, at begge parter har forstået elementerne i samtalen på samme måde, samtidig med at det giver din leder en følelse af at være blevet forstået. →

Før samtalen:

Forberedelse er nøglen

En ledersamtale er sjældent konstruktiv, hvis ikke begge parter har forberedt sig.

Det hele starter med invitationen til selve samtalen. Når du indkalder en leder til en samtale, skal du gøre dig overvejelser omkring tid og sted. Det er vigtigt, at der er ro omkring samtalen, så der opstår en fortrolighed mellem leder og gruppeleder. Måske det skal være omkring bålet, en aften i spejderhytten, på en gåtur eller hjemme hos din leder. Sæt også nok tid af - en time burde være passende.

Foruden information om tid og sted bør invitationen også beskrive formålet med samtalen. Det gøres nemt ved at give 5-7 spørgsmål eller emner, som lederen kan gøre sig tanker om, inden mødet finder sted. Det er vigtigt, at spørgsmålene er åbne og lægger op til refleksion hos lederen. Der kommer tit noget godt ud af at spørge, ‘hvad er din rolle i afdelingen?’ eller måske ‘hvilken ledertype vil du gerne være?’.

Du kan også sagtens tilføje nogle få specifikke spørgsmål, som ‘hvilke kurser vil du gerne på i det kommende år?’ og ‘hvilken afdeling vil du gerne være i efter ferien?’.

Nogle dage før selve samtalen er det en god idé at sende en påmindelse ud til lederen. I en travl hverdag kan møder glippe, og det er ærgerligt at vente på en, som ikke møder op.

Under samtalen: Husk aktiv lytning

Når mødet finder sted, er det vigtigt at huske de indledende spørgsmål - de er jeres dagsorden. Samtaler kan hurtigt løbe af sporet, så det er vigtigt, at du sørger for, at I hele tiden vender tilbage til kernen. Men husk at sætte tid af til et ‘eventuelt’ punkt i slutningen. Der kan dukke ting op i løbet af samtalen, som også kræver nogle minutter til sidst.

Som gruppeleder skal du være den lyttende part, men det er ikke ensbetydende med, at du skal være passiv. Vær i stedet aktivt lyttende. Spørg interesseret ind til lederens overvejelser og stil opfølgende eller uddybende spørgsmål, når du fanger nogle bestemte følelser eller vendinger. Husk de tre grundsten – det er vigtigt, at din leder føler sig hørt og forstået.

De tre grundsten

1. Vær anerkendende 2.Vær nysgerrig 3.Vær ressourceorienteret

Fra Guide til ledersamtaler (Det Danske Spejderkorps, 2010)

Efter samtalen:

Nu starter arbejdet

Nu er samtalen slut, og der er med god sandsynlighed kommet nogle konkrete ting på bordet, som du skal agere på.

For at afslutte projektet godt er det vigtigt at lave en løbende opsamling på de mål og aftaler, der blev lavet til ledersamtalen. Du behøver ikke at arrangere et møde i samme omfang som selve ledersamtalen, men tag gerne fem minutter efter et afdelingsmøde eller giv din leder et kald. Så holder I hinanden ansvarlige, og der er langt større chance for, at I får rykket på noget.

Har du observeret et mønster mellem samtalerne, kan det være relevant at inddrage det på de store ledermøder.

Til sidst - særligt hvis I er et gruppeleder-team - vil en evaluering af samtaleforløbet være godt. Vend om I fik det ud af samtalerne, som oprindeligt var tanken. Stod arbejdsindsatsen mål med det udbytte, der kom ud af samtalerne? Fungerede det med tid og sted for møderne? Er der noget, I skal ændre på til næste gang, I skal gøre det?

Når du handler hos os, bidrager du til, at børn får oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps, og hele vores udbytte går til arbejdet med børn og unge. Derfor gør du en forskel, når du vælger Spejder Sport.