FORSYNINGSPORTRÆT: Succeskriterie er indvielsen af et havnebad i Silkeborg

FORSYNINGS PORTRÆT —

Succeskriterie er indvielsen af et havnebad i Silkeborg

Silkeborg Forsynings arbejde skal være med til at skabe merværdi lokalt. Det skal ske igennem et solidt fokus på miljø, klima, kommunikation og helhedsløsninger, som beskrevet i 2020-strategien. Praktisk betyder det for eksempel, at klimaudfordringer, kloakrenoveringer og borgerinddragelse sammen skal danne basis for et klimatilpasningsprojekt i Silkeborgs indre by og sikre badevandskvaliteten i Remstrup Å, havnen og Silkeborgsøerne.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SILKEBORG FORSYNING

Silkeborgs omgivelser er unikke. Ikke mange andre steder i Danmark kan en by bryste sig af at være omgivet af så meget smuk natur og ferskvand. Gudenåen strømmer igennem, søer omkranser den, og vandet giver mulighed for kano og kajakcentre og andet søsport. Områdets skønhed har i årtier ligget til grund for Silkeborg Forsynings meget stærke miljøfokus, men nu vil forsyningen endnu mere. Deres nye strategi står ud over miljø nu på yderligere tre ben: Klima, kommunikation med omgivelserne og helhedsløsninger der højner livskvaliteten for beboerne i byen. Det kan blandt andet være ved at skabe mulighed for sociale fællesskaber i forbindelse med tekniske anlæg.

Strategien omsættes på smukkeste vis i det kommende projekt – Sydbyen.

Silkeborg har altid haft fokus på miljøet

Hvis man spørger Silkeborg Forsynings vandchef, Jan Pedersen om, hvad der kendetegner spildevandsforsyningen, så er det progressive løsninger til gavn for miljøet. Han fremhæver, hvordan forsyningen var en af de første til at begynde at separatkloakere i stor stil, hvordan de fik opbygget og struktureret tømningsordningen samt forbedret spildevandsrensningen i det åbne land. Sidst men ikke mindst fjernede man fosfor på renseanlægget allerede for 45 år siden. I dag er det andre initiativer, der ligger på tegneblokken på vandchefens kontor. At forsynings og klimasikre Silkeborgs gamle, indre by Sydbyen er et af dem og at flytte eller renovere det eksisterende renseanlæg, der ligger lige ud til Langsøen, er et andet. I Sydbyen vil vi sikre forsyningssikkerhed, men også skabe merværdi for byens borgere. Det betyder, at når vi renoverer bydelens gamle ledningsnet, så vil vi inddrage borgerne i løsningerne, tænke helhedsorienteret og indtænke både klima og miljø. Praktisk går vi benhårdt efter at sikre badevandskvalitet i havnen og søerne, når projektet er afsluttet.

I dag er Sydbyen fælleskloakeret. Kommer der heftige regnskyl, er der mulighed for overløb, og det sker – helt efter reglerne – til Remstrup Å og Gudenåsystemet. Ifølge den seneste spildevandplan skal åen og søerne dog opnå badevandskvalitet i 2021. Som det er lige nu, påvirker spildevandsforsyningen vandkvaliteten negativt, men det vil man ændre ved at aflede regnvand lokalt og så kun bruge fælleskloakken til spildevand.

Ny strategi giver fokus

De spændende planer for Sydbyen udspringer af det strategiske grundlag, som Silkeborg Forsyning som koncern vedtog i 2020. Forsyningen dækker genbrug og affald, varme, drikkevand og spildevand, og spildevandsgrenen har ca. 50 medarbejdere og generer en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. Afregningsgrundlaget er på 3,9 mio. m3 spildevand om året, der bliver renset på 11 renseanlæg. Efter driftsomkostninger har forsyningen ca. 70 mio. kr. til anlægsarbejder om året, og det er nogle af disse, Jan Pedersen ønsker at bruge på at konkretisere strategierne og føre dem væk fra chefgangene og ud i byen. Vi vil sikre, at vi ikke ”kun” laver tekniske anlæg, men laver rekreative løsninger for borgerne. Det har længe været vores ønske, men vi vil stadig mere. Vi samarbejder med kommunen, og vi har de samme fokusområder. Sammen vil vi have borgere og samarbejdspartnere til at tage ejerskab om løsningerne. Det gør vi

I dag er Sydbyen fælleskloakeret. Kommer der heftige regnskyl, er der mulighed for overløb, og det sker – helt efter reglerne – til Remstrup Å og Gudenåsystemet. Ifølge den seneste spildevandplan skal åen og søerne dog opnå badevandskvalitet i 2021.

igennem borgerinddragelse og partnering. Vores mål er at lave bedre og mere effektive løsninger sammen med andre for de samme eller færre midler.

Hvordan det konkret skal ske, er plan og projektchef Finn Hjerrild Johansens ansvarsområde, og han glæder sig til at komme i gang.

Begrænset plads til innovative løsninger

Udfordringen for Finn Hjerrild Johansen og kollegerne fra Silkeborg Forsyning er, at som i mange andre ældre bydele, så er pladsen til at grave og arbejde begrænset. Flere steder ligger husene helt ud til fortovet, og gaderne er smalle, så planen er at lede regnvandet væk over jorden, mens spildevandet ledes i de eksisterende rør under. Vores planer ligger ikke fast, for en del af dette projekt går jo netop ud på at åbne op for kommunikation og dialog med grundejere, borgere og samarbejdspartnere. Dem, der bor og arbejder i området, skal på banen. Vi har selvfølgelig nogle idéer, vi kan smide på bordet, men vi er også åbne overfor andre forslag. og regnvand. De skal ikke længere være monofunktionelle, men laves om til blågrønne løsninger, der giver områderne yderligere brugsværdi. I dag er nogle af områderne temmelig grå, siger Finn Hjerrild Johansen, men kan eksempelvis regnvandsbede tænkes ind, kan det give vejen både farve og en ny funktion. Sydbyenprojektet skal forbedre lokalmiljøet. Som det er nu, leder vi regn og spildevandet væk.

Fremover skal regnvandet blive i området, men det skal renses, inden det ledes ud i Remstrup Å. Det kan for eksempel ske igennem vejbedsløsninger, hvor vi renser vandet igennem filtermuld. Ved at anlægge vejbede, kan vi både rense og forsinke vandet, inden det ledes videre. Fra Sydbyen er det ikke til et regnvandsbassin, for det er der ikke plads til, men direkte ud i en å.

Arbejdet i Sydbyen er estimeret til at koste ca. 120 mio. kr. og vare mellem fem og syv år. Endnu er projektet meget tidligt i processen, så udbudsfasen er ikke påbegyndt. Dog er hverken Jan Pedersen eller Finn Hjerrild Johansen i tvivl om, at det skal udføres som partnering. Vi vælger én entreprenør og én rådgiver, der skal arbejde sammen i hele projektperioden. Fordelen

Plan- og projektchef Finn Johansen (tv) og vandchef Jan Pedersen (th) fra Silkeborg Forsyning står ved Lyngsø i hjertet af Sydbyen i Silkeborg. Silkeborg er omkranset af ferskvand, der er en stor del af byens udtryk.

ved det setup er, at vi har den samme entreprenør og rådgiver med fra start til at udvælge og planlægge løsninger. Partnering er bedre for os, for rådgiveren og for entreprenøren, fordi vi kan samle erfaringer og viden sammen og bygge ovenpå, forklarer Jan Pedersen.

Han, Finn Hjerrild Johansen og andre kolleger har været på besøg i andre byer og fået inspiration. De har blandt andet være i Middelfart, Herning, Randers, Aarhus, Skanderborg og Odense, og alle stederne har givet dem stof til eftertanke.

Fra lukkede rør til lugning

Men én ting er alle de spændende tekniske løsninger, Silkeborg Forsyning og entreprenørerne i de kommende år skal prøve kræfter med. Noget andet er driften af anlæggene efterfølgende. I dag er driftsafdelingen gearet til at drifte lukkede rør, men ikke til at luge ukrudt mellem specielle planter i et vejbed. Og det giver muligheder for eksisterende og nye fagligheder, siger Finn Hjerrild Johansen. Fremover får vi for eksempel brug for landskabsarkitekter. Det er en faglighed, vi ikke er vant til at arbejde sammen med, og det er spændende for ingeniører som os. Vi er jo vant til at arbejde med rør, som ingen ser. Sydbyenprojektet tvinger os til at tænke i synlighed og nye løsninger, og det er spændende.

Med synligheden kommer også nye spørgsmål. For hvordan laver man for eksempel en fordelingsnøgle for driftsomkostninger vedrørende oprydning af blade, saltning og så videre med kommunen? Finn Hjerrild Johansen har endnu ikke fundet løsningen, så det er han og kollegerne ved at se på.

Mange spørgsmål men kun ét succeskriterie

Lige nu er der mange spørgsmål for spildevandsforsyningen i forbindelse med Sydbyprojektet, og det bliver ikke mindre de kommende år, siger Jan Pedersen. For snart skal medarbejderne ud og starte en dialog med borgerne om deres veje og gader. Vi skal kigge ned ad en gade, spørge os selv og beboerne, om vi skal have to fortove, eller kan vi lave noget andet? Der skal være plads til de grønne løsninger samtidig med, at byen kan leve. Det er målet for os.

Et andet mål er, at projektet giver den ønskede badevandskvalitet i havnen og i søerne omkring Silkeborg.

PARTNERING

Ved partnering etableres et samarbejde, der gennem vedtagelse af fælles målsætninger og etablering af rammer for en åben og ærlig kommunikation tilstræber at øge den gensidige respekt og tillid mellem (kontrakts) parterne.

SEPARATKLOAKERING I SILKEBORG KOMMUNE

Indtil videre har Silkeborg Forsyning separatkloakeret mere end 90% af det tidligere fælleskloakerede oplandsareal. Frem til 2040 skal forsyningen separatkloakere de sidste 10%, og udgiften til den opgave er beregnet til at være på mellem 800 mio. og én mia. kr.

Det er er succeskriteriet for forsyningen og kommunen, og personligt ser Jan Pedersen meget frem til dagen, hvor snoren til havnebadet kan klippes. Vi skal have elimineret overløb ved Gudenåen og generelt i havnen. Vi skal medvirke til, at byen får rekreativt brug af vandområderne. Der ligger blandt andet en stor ro og kajakklub, så vores succeskriterie… ja det er at kunne klippe snoren til et nyt havnebad, fordi badevandkvaliteten er så god, at byens borgere kan svømme i havnen – også i regnvejr.

Vil gøre endnu mere for miljøet

Et andet skridt i den retning er også beslutningen om, hvorvidt centralrenseanlægget Søholt skal forblive på sin nuværende placering eller flyttes 13 km ned i Gudenådalen. Lige nu ligger anlægget på bredden af Silkeborg Langsøs Østbassin, men Finn Hjerrild Johansen påpeger, at der ikke kan opnås badevandskvalitet med de nuværende krav til rensning. I hvert fald ikke med udløb til Langsøen. Endnu har kommune og forsyning ikke taget endelig stilling til, hvad der skal ske, men om det bliver på bredden af Langsøen eller i Gudenådalen, så skal renseanlægget opgraderes til at kunne udbygges med supplerende renseprocesser for at imødekomme fremtidens krav til spildevandsrensning. Hvis anlægget flytter ud, er der mere plads, og så overvejer forsyningen et traditionelt aktivt slamanlæg, hvorimod man hælder mere til at anvende MBBRteknologier, hvis anlægget skal være mere kompakt. Vi overvejer vores muligheder ud fra klima, miljøog kommunikationshensyn. Vi vil samarbejde med videns og uddannelsesinstitutioner om at kommunikere viden om spildevand og rensning til for eksempel skolebørn. Vi vil se på muligheden for at forædle rådnetanksgassen til biogas og sende det på naturgasnettet, fordi der her ligger en stor klimagevinst. Endelig vil vi fortsat arbejde med miljøet for øje, for området er unikt, og vi skal passe på det, som vi har gjort de sidste mange årtier, slutter Jan Pedersen.

KORT OM: SILKEBORG FORSYNING

Spildevandsforsyningen har ca. 50 medarbejdere og generer en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. Afregningsgrundlaget er på 3,9 mio. m3 spildevand om året, og det bliver renset på 11 renseanlæg. Efter driftsomkostninger har forsyningen ca. 70 mio. kr. til anlægsarbejder om året.

SILKEBORG FORSYNING I TØRRE TAL

• Antal medarbejdere: 50 i spildevandsforsyningen • Antal renseanlæg: 11 • Antal pumpestationer: 220 • M3 renset spildevand om året: 8.560.000 m3 • Km kloakledning: Ca. 1.200 km • Kundegrundlag: 15.000 spildevandsførende stik • Servicerer hvilke kommuner: Silkeborg Kommune

I Sydbyen vil Silkeborg Forsyning sikre forsyningssikkerhed, men også skabe merværdi for byens borgere. Det betyder, at når bydelens gamle ledningsnet renoveres, bliver borgerne inddraget i løsninger, forsyningen skal tænke helhedsorienteret, og den skal indtænke både klima og miljø. Succeskriteriet er at sikre badevandskvalitet i havnen og søerne, når projektet er afsluttet.