FORSYNINGS
60 spildevand #2/21
PORTRÆT Succeskriterie — er indvielsen af et havnebad i Silkeborg Silkeborg Forsynings arbejde skal være med til at skabe merværdi lokalt. Det skal ske igennem et solidt fokus på miljø, klima, kommunikation og helhedsløsninger, som beskrevet i 2020-strategien. Praktisk betyder det for eksempel, at klimaudfordringer, kloakrenoveringer og borgerinddragelse sammen skal danne basis for et klimatilpas ningsprojekt i Silkeborgs indre by og sikre badevandskvaliteten i Remstrup Å, havnen og Silkeborgsøerne. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SILKEBORG FORSYNING Silkeborgs omgivelser er unikke. Ikke mange andre steder i Danmark kan en by bryste sig af at være omgivet af så meget smuk natur og ferskvand. Gudenåen strømmer igennem, søer omkranser den, og vandet giver mulighed for kano- og kajakcentre og andet søsport. Områdets skønhed har i årtier lig get til grund for Silkeborg Forsynings meget stærke miljøfokus, men nu vil forsyningen endnu mere. Deres nye strategi står - ud over miljø - nu på yderligere tre ben: Klima, kommunikation med omgivelserne og helhedsløsninger der højner livskvaliteten for bebo erne i byen. Det kan blandt andet være ved at skabe mulighed for sociale fællesskaber i forbindelse med tekniske anlæg. Strategien omsættes på smukkeste vis i det kommen de projekt – Sydbyen.
Silkeborg har altid haft fokus på miljøet Hvis man spørger Silkeborg Forsynings vandchef, Jan Pedersen om, hvad der kendetegner spildevandsfor syningen, så er det progressive løsninger til gavn for miljøet. Han fremhæver, hvordan forsyningen var en af de første til at begynde at separatkloakere i stor stil, hvordan de fik opbygget og struktureret tømnings ordningen samt forbedret spildevandsrensningen i det åbne land. Sidst men ikke mindst fjernede man fosfor på renseanlægget allerede for 45 år siden. I dag er det andre initiativer, der ligger på tegneblokken på vand chefens kontor. At forsynings- og klimasikre Silkeborgs gamle, indre by - Sydbyen - er et af dem og at flytte eller renovere det eksisterende renseanlæg, der ligger lige ud til Langsøen, er et andet. - I Sydbyen vil vi sikre forsyningssikkerhed, men også skabe merværdi for byens borgere. Det betyder, at når vi renoverer bydelens gamle led
ningsnet, så vil vi inddrage borgerne i løsningerne, tænke helhedsorienteret og indtænke både klima og miljø. Praktisk går vi benhårdt efter at sikre badevandskvalitet i havnen og søerne, når projek tet er afsluttet. I dag er Sydbyen fælleskloakeret. Kommer der heftige regnskyl, er der mulighed for overløb, og det sker – helt efter reglerne – til Remstrup Å og Gudenå systemet. Ifølge den seneste spildevandplan skal åen og søerne dog opnå badevandskvalitet i 2021. Som det er lige nu, påvirker spildevandsforsyningen vandkvaliteten negativt, men det vil man ændre ved at aflede regnvand lokalt og så kun bruge fælles kloakken til spildevand.
Ny strategi giver fokus De spændende planer for Sydbyen udspringer af det strategiske grundlag, som Silkeborg Forsyning som koncern vedtog i 2020. Forsyningen dækker genbrug og affald, varme, drikkevand og spildevand, og spildevandsgrenen har ca. 50 medarbejdere og generer en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. Afregningsgrundlaget er på 3,9 mio. m3 spildevand om året, der bliver renset på 11 renseanlæg. Efter driftsomkostninger har forsyningen ca. 70 mio. kr. til anlægsarbejder om året, og det er nogle af disse, Jan Pedersen ønsker at bruge på at konkretisere strategierne og føre dem væk fra chefgangene og ud i byen. - Vi vil sikre, at vi ikke ”kun” laver tekniske anlæg, men laver rekreative løsninger for borgerne. Det har længe været vores ønske, men vi vil stadig mere. Vi samar bejder med kommunen, og vi har de samme fokusom råder. Sammen vil vi have borgere og samarbejdspart nere til at tage ejerskab om løsningerne. Det gør vi