TEMA: Mikroforurening Hvorfor skal vi bekymre os om mikroforureninger i spildevandet?

HVORFOR SKAL VI BEKYMRE OS OM MIKROFORURENINGER I SPILDEVANDET?

TEMA mikro forure ning

Miljøfremmede eller miljøfarlige stoffer. Kemikalier, tungmetaller, nanopartikler, mikroplast og medicinrester. Begrebet mikroforureninger dækker potentielt over mange ting, og lige nu er der stort fokus på, hvad de gør ved os og miljøet. Men hvad præcist refererer vi til, når vi taler om mikroforureninger, hvordan påvirker de omgivelserne, og hvordan renser vi for dem?

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Hvad er mikroforureninger? En definition er ikke bare sådan lige at finde. Tjek nettet, og der er mange, der tilbyder en, men faktisk lige så mange, der afholder sig fra det. Inkluderer begrebet for eksempel tungmetaller? Eller nanopartikler? Da temaet for dette nummer af Spildevand er mikroforureninger, er det vigtigt at få defineret en forståelsesramme for, hvad vi taler om. Derfor var det også det første spørgsmål til professor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger, Jes la Cour Jansen. Det dækker jo over miljøfremmede stoffer som medicinrester, mikroplast, industrikemikalier, pesticider fra landbrug og private samt for eksempel parabener fra hygiejneprodukter. Det kan også dække over tungmetaller og nanopartikler, men er de relevante her?

Sammen blev vi enige om definitionen ” overfor” og også, at tungmetaller ikke er medtaget i denne sammenhæng. Det er de ikke, da brugen af mange af dem i dag er udfaset, selv om det ikke forhindrer, at de dukker op i miljøet omkring os. Dog er nanopartikler medtaget, da brugen af dem er udbredt, og der er meget få anvendelsesbegrænsninger på nanoprodukter, forklarer Anders Baun, professor i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi. Man er kommet over hypen, hvor der blev reklameret for ”nano” på alt. Nu er det bare en del af produktet. Dog hører nanopartikler til blandt gruppen af miljøfremmede stoffer. Problemet med det er, at mange af de produkter, vi bruger nanopartikler i – som kosmetik og rengøringsmidler de skylles direkte ud med spildevandet.

Hvilke mikroforureninger er det største problem?

Men er nanopartikler den største forureningskilde, når vi taler om mikroforureninger? Og for hvem – mennesker eller miljø? Vi starter med at se på, hvilke stoffer i gruppen af mikroforureninger, der udfordrer os mest og hvorfor. Hvis vi taler spildevand, så er der ikke nogen direkte trussel mod mennesker fra nanopartikler. Men ser vi på miljøet, så er der tre nanomaterialer, vi skal holde øje med: Titandioxid (TiO2), sølv og kobberoxid. Sølv og kobber er for eksempel giftige for planter, men ikke for mennesker. Sølv bruges meget som nanomateriale i antimikrobakterielle overflader – for eksempel i køleskabe. Lige nu måler vi ikke for nanomaterialerne i spildevand. Det er teknisk set meget vanskeligt, så vi ved ikke, hvad der kommer ud med det, forklarer

Anders Baun.

Mens nanopartiklerne altså ikke umiddelbart synes at udgøre en stor trussel mod menneskelig sundhed, så er det en mulig trussel mod miljøet. Og sådan er det med flere mikroforureninger, forklarer Jes la Cour Jansen – selv om han advarer mod at tale om

DEFINITION

Mikroforureninger kan defineres som menneskeskabte kemikalier, der forekommer i højere end (potentielt) naturligt forekommende koncentrationer i (vand) miljøet på grund af menneskelig aktivitet, men dog stadig i lave koncentrationer. Kilde: Micropollutants and Challenges, 2020

Jes la Cour Jansen er professor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger.

Anders Baun er professor i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi.

Jacob Kragh Andersen er procesingeniør og ph.d. Han er ansat ved EnviDan A/S.

TEMA mikro forure ning

Almindelige renseanlæg kan ifølge Jes la Cour Jansen fjerne mange stoffer. For eksempel er ibuprofen og paracetamol nemt biologisk nedbrydelige. Andre stoffer er langt sværere at fjerne fra spildevandet, og derfor kalder Jes la Cour Jansen det for ”fup”, hvis man hævder at opnå høje rensegrader for medicinrester generelt ved biologisk rensning.

miljø og sundhed som uafhængige begreber. For begge, mener han, er industrikemikalierne dog langt den største trussel – fordi der er så mange, og fordi vi ikke har overblik over, hvordan de påvirker os og miljøet. Jeg vil klart sige, at industrikemikalier er den største trussel – sådan noget som PFOS og parabener.

Medicinrester og til dels sprøjtemidler får meget omtale, og forskning i deres fjernelse fra spildevand er der, hvor pengene er. Men lægemidler er overvurderede. Industrikemikalierne er farligst, fordi de kan have human toksisk effekt og være kræftfremkaldende, og vi er eksponeret for dem i hverdagslivet – ikke bare igennem spildevand og drikkevand. I første omgang skal vi interessere os for dem på grund af miljøet. Men vi er jo en del af det. Hvis vi for eksempel slår bierne ihjel, vanskeliggøres fødevareproduktion. Det skræmmende er, at vi faktisk ikke ved, hvad mange af de her stoffer gør ved os – derfor burde vi lovgive ud fra forsigtighedsprincippet.

Jes la Cour Jansen undervurderer ikke visse lægemidlers skadende effekt. Han nævner for eksempel hormoner, der er problematiske, fordi fisk feminiseres. Dog er det meget få lægemidler, der skader planter og dyr direkte. Grunden er, at et lægemiddel, der virker på mennesker, ikke virker på en plante, medmindre de har den samme receptor.

Anders Baun ser anderledes på medicinrester i naturen. For de kan lede til antibiotikaresistens, og det er en stor trussel mod folkesundheden, siger han. En af de ting, man er allermest nervøs for i forhold til spildevand, er netop antibiotikaresistens. Det skal man også være, for hvis vi ikke længere kan bruge antibiotika, vil det for alvor gå ud over folkesundheden. I Danmark har vi en meget restriktiv lovgivning med hensyn til brug af antibiotika, men stofferne anvendes bredt for eksempel i dambrug og landbruget. Herfra ender spildevandet jo ikke nødvendigvis på spildevandsanlæggene, og det er en stor udfordring. Jacob Kragh Andersen, senior procesingeniør, ph.d. og ansat ved EnviDan A/S ser renseteknologier, der renser bredt som løsningen. For lige nu fylder diskussionen om central eller decentral rensning for medicinrester måske nok meget, men som vi bliver klogere på andre og nye stoffer, vil behovet for rensning også blive mere komplekst.

Miljø og folkesundhed går hånd i hånd

Udfordringen for forsyningerne, som lovgivningen er i dag, er, at det er uklart, om det for eksempel er centrale renseanlæg, der skal behandle spildevand fra hospitalerne, eller der skal renses decentralt ved kilden. Flere forsyninger efterlyser en national strategi på området, for først når det er klart, hvor ansvaret ligger, kan investeringen i løsninger for alvor komme i gang. Alligevel er Jacob Kragh Andersen forsigtigt optimistisk, når han ser på det, der sker rundt om i Danmark. Der er flere danske forsyninger, som har testet eller tester teknologier til reduktion af miljøfremmede stoffer, og tiltag til implementering i fuldskala forventes inden for en kort tidshorisont. Det er et godt udtryk for, at man tager det seriøst.

Regeringen har lovet en strategi på området i 2021, men der kan gå mange år, før en decideret lovgivning implementeres. Det taget i betragtning, så havde jeg ikke forventet, at så mange forsyninger ville være i gang på nuværende tidspunkt, og at de generelt har så stor bevågenhed på området.

Det er også nødvendigt med handling, for særligt vandmiljøet er sårbart overfor mikroforureningerne. Det kan være fra lægemidler eller biocider, der for eksempel findes i algefjerner, og som skylles ud med regnvand. Eller det kan være føromtalte industrikemikalier. I alle tilfælde skal vi være på forkant, siger Anders Baun. Mange af de her stoffer tager mange år om at vise, hvor farlige eller sundhedsskadelige de er.

Derfor skal vi være forsigtige med at bruge dem,

Udenfor Aalborg er det nye universitetshospital og tilhørende renseanlæg ved at blive bygget. Det er Suez Water A/S, der leverer renseteknologi. Det er en ozonbaseret løsning, der skal rense hospitalets spildevand.

og vi skal være opmærksomme på at rense for dem. Hvis først miljøet lider, følger vores egen sundhed med.

Biologisk rensning er ikke effektiv nok

Men hvordan renser vi for mikroforureninger? Det spørgsmål bruger både Jacob Kragh Andersen og Jes la Cour Jansen en del tid på at undersøge. Begge har arbejdet på projekter i Sverige, hvor man er meget længere fremme end i Danmark. Begge har også hentet mange erfaringer fra Schweiz, der som det første land i verden implementerede en national strategi og lovgivning vedrørende reduktion af mikroforureninger i 2016. I Schweiz, Tyskland, Frankrig og Sverige bruger man enten ozon, aktiv kul eller en kombination.

Der forskes en del i at kombinere ozon med for eksempel UV eller brintperoxid og i at udvikle nye adsorptionsmaterialer, men grundlæggende er der ikke andre metoder lige nu. De danske universiteter ser mest på, hvor de kan hente penge. Det kan de tilsyneladende til biologiske rensemetoder, men de er ikke tilstrækkeligt effektive til reduktion af mikroforureninger, siger Jes la Cour Jansen.

Jes la Cour Jansen forklarer, at ozonbehandling ’knækker’ for eksempel lægemidlers molekyler, så man fjerner deres oprindelige effekt. Derved fjerner man den specifikke påvirkning på mennesker, som midlet har. Formålet er, at det bliver meget mindre giftigt, men det betyder ikke, at det bliver ugiftigt. I nogle tilfælde kan biprodukter også blive mere giftige end det oprindelige stof.

Ser man på behandling med aktiv kul, så binder kullet mikroforureningerne. Efterfølgende brændes kullet, og stofferne forsvinder. Dog adsorberes ikke alle stoffer på kullet, og energimæssigt er det væsentligt dyrere end ozonbehandling. Derfor ser man i dag i stadig højere grad, at rensning for mikroforureninger udføres med en kombination af ozon og aktiv kulbehandling. Dog er der intet, der bare ’forsvinder’, advarer Anders Baun. Derfor er det væsentligt at fokusere på indholdet af mikroforureninger i spildevandsslammet, hvor det køres på landbrugsjord, og om indholdet af mikroforureninger stiger over tid.

Se mod udlandet

Danmark kan hente mange erfaringer fra udlandet, både når det drejer sig om ønsket om en national strategi og selve rensningen for mikroforureninger. I Sverige udfører Svenskt Vatten for eksempel politisk lobbyarbejde, og i Malmø har VA Syd truffet en strategisk beslutning og opstillet mål om, at det nye regionale renseanlæg – Nya Sjölunda, skal inkludere reduktion af mikroforureninger, selv om det endnu ikke er et lovkrav. Jacob Kragh Andersen er pt involveret i arbejdet med at udvide og opgradere det eksisterende Sjölunda renseanlæg til Nya Sjölunda, og han er imponeret over, hvor stor aktivitet og hvor langt svenskerne er kommet på relativt kort tid i forhold til reduktion af mikroforureninger. I Sverige har myndighederne siden 2019 sat flere puljer af til forstudie og investeringsprojekter omhandlende reduktion af mikroforureninger fra spildevand. Der er indtil videre sat penge af til ca. 35 forskellige projekter i en lang række svenske forsyninger. Derfor er Sverige i dag nogle skridt foran Danmark på dette område. Men også herhjemme er der fokus på muligheder for at opnå støtte til udviklingsprojekter indenfor reduktion af mikroforureninger for eksempel under

Miljøstyrelsens MUDPprogram. Men der er værd at følge med i, hvad der foregår i Sverige og i fremtiden lære af de svenske erfaringer.

I Danmark er det kun Kalundborg Centralrenseanlæg, der på nuværende tidspunkt har et fuldskalaanlæg til fjernelse af visse mikroforureninger installeret.

TEMA mikro forure ning