HVORFOR SKAL VI BEKYMRE OS OM MIKROFORURENINGER I SPILDEVANDET ?
TEMA
mikro forure ning
Miljøfremmede eller miljøfarlige stoffer. Kemikalier, tungmetaller, nanopartikler, mikroplast og medicinrester. Begrebet mikroforureninger dækker potentielt over mange ting, og lige nu er der stort fokus på, hvad de gør ved os og miljøet. Men hvad præcist refererer vi til, når vi taler om mikroforureninger, hvordan påvirker de omgivelserne, og hvordan renser vi for dem? TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD
Sammen blev vi enige om definitionen ” overfor” og også, at tungmetaller ikke er medtaget i denne sam menhæng. Det er de ikke, da brugen af mange af dem i dag er udfaset, selv om det ikke forhindrer, at de dukker op i miljøet omkring os. Dog er nanopartikler medtaget, da brugen af dem er udbredt, og der er meget få anvendelsesbegrænsninger på nanoproduk ter, forklarer Anders Baun, professor i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi. - Man er kommet over hypen, hvor der blev reklame ret for ”nano” på alt. Nu er det bare en del af pro duktet. Dog hører nanopartikler til blandt gruppen af miljøfremmede stoffer. Problemet med det er, at mange af de produkter, vi bruger nanopartikler i – som kosmetik og rengøringsmidler - de skylles direkte ud med spildevandet.
Hvilke mikroforureninger er det største problem? Men er nanopartikler den største forureningskilde, når vi taler om mikroforurening er? Og for hvem – mennesker eller miljø? Vi starter med at se på, hvilke stoffer i gruppen af mikroforureninger, der udfordrer os mest og hvorfor. - Hvis vi taler spildevand, så er der ikke nogen direkte trussel mod mennesker fra nanopartikler. Men ser vi på miljøet, så er der tre nano materialer, vi skal holde øje med: Titandioxid (TiO2), sølv og kobberoxid. Sølv og kobber er for eksempel giftige for planter, men ikke for mennesker. Sølv bruges meget som nanomateria le i anti-mikrobakterielle overflader – for eksempel i køleskabe. Lige nu måler vi ikke for nanomaterialerne i spildevand. Det er teknisk set meget vanskeligt, så vi ved ikke, hvad der kom mer ud med det, forklarer Anders Baun. Mens nanopartiklerne altså ikke umiddelbart synes at udgøre en stor trussel mod menneskelig sundhed, så er det en mulig trussel mod mil jøet. Og sådan er det med flere mikroforureninger, forklarer Jes la Cour Jansen – selv om han advarer mod at tale om
spildevand #2/21 25
Hvad er mikroforureninger? En definition er ikke bare sådan lige at finde. Tjek nettet, og der er mange, der tilbyder en, men faktisk lige så mange, der afholder sig fra det. Inkluderer begrebet for eksempel tungmetal ler? Eller nanopartikler? Da temaet for dette nummer af Spildevand er mikroforureninger, er det vigtigt at få defineret en forståelsesramme for, hvad vi taler om. Derfor var det også det første spørgsmål til professor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger, Jes la Cour Jansen. - Det dækker jo over miljøfremmede stoffer DEFINITION som medicinrester, Mikroforureninger kan defineres mikroplast, industri som menneskeskabte kemikalier, kemikalier, pesticider der forekommer i højere end fra landbrug og private (potentielt) naturligt forekom samt for eksempel mende koncentrationer i (vand) parabener fra hygiejne miljøet på grund af menneskelig produkter. Det kan også aktivitet, men dog stadig i lave dække over tungmetal koncentrationer. ler og nanopartikler, Kilde: Micropollutants and men er de relevante Challenges, 2020 her?
Jes la Cour Jansen er pro fessor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger.
Anders Baun er professor i risikovurdering af nanomate rialer ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi.
Jacob Kragh Andersen er procesingeniør og ph.d. Han er ansat ved EnviDan A/S.
