Samarbejde for miljøet i Schweiz

I 2016 indførte schweiziske politikere lovgivning om rensning af spildevand for mikroforureninger. I dag renser 12 renseanlæg for blandt andet medicinrester, hormoner og rustbeskyttere, mens 135 til 180 andre planlægger at udbygge deres anlæg inden 2040 for at kunne håndtere mikroforureninger.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MILAD AHMADVAND FOR VSA-PLATTFORM VERFAHRENSTECHNIK MIKROVERUNREINIGUNGEN

Schweiz’ beliggenhed har haft stor indflydelse på, at landet i dag er verdens førende, når det gælder om at rense spildevand for mikroforureninger. Som indlandsstat er der ingen oceaner at udlede til, og myndighederne har haft et klart ønske om ikke at ”eksportere” forurening til nabolandene. Udfordringen ledte for fem år siden til en national strategi og lovgivning på området. Forskerne kunne nemlig måle høje koncentrationer af visse mikroforureninger, og hvis det ikke skulle give varige skader for miljøet – og på længere sigt folkesundheden – skulle noget gøres hurtigt. I dag har Schweiz rensefaciliteter til håndtering af en række mikroforureninger på 12 anlæg og planer om udbygning af yderligere 135 til 180 anlæg frem mod 2040.

TEMA mikro forure ning

Renseanlæg i Herisau, Schweiz, hvor man doserer pulveriseret aktiv kul (PAC) til fjernelse af mikroforureninger.

Enighed om handling

Allerede før den nationale strategi var færdig og blev til lovgivning, var forskere, politikere og teknikere enige om, at der var brug for handling på området. Derfor blev de nuværende 12 anlæg udvalgt som pilotprojekter, fordi de kunne gøre en forskel – hurtigt. Med lovgivningen blev der opstillet tre kriterier for, hvornår et renseanlæg kunne modtage støtte til udbygning. Det første var steder, hvor vandmiljøet var særligt udfordret – eller kunne blive det. Således blev renseanlæg, hvis udledninger af renset vand udgjorde mere end 10% af recipientens, opprioriteret. Det samme gjorde anlæg med over 24.000 tilsluttede indbyggere, der lå tæt på drikkevandsreservoirs. I Schweiz kommer 40% af drikkevandet fra kilder, 40% fra grundvand og 20% fra overfladevand. Derfor var renseanlæggenes beliggenhed væsentlig. Endelig blev renseanlæg i nærheden af byer med over 80.000 tilsluttede indbyggere udvalgt, og dette skete specifikt for ikke at ”eksportere” mikroforureninger med floderne til Tyskland.

Siden har teknikere og ingeniører haft travlt med at undersøge, hvilke renseteknologier der passer bedst til de pågældende anlæg. Renseanlæg er nemlig ikke ens, og det er spildevandet, der ledes dertil, heller ikke, fortæller Aline Brander, der arbejder for den schweiziske forening for vandbeskyttelse, VSAPlattform Verfahrenstechnik Mikroverunreinigungen .

TEMA mikro forure ning

På kortet herunder ses eksisterende og nogle af de planlagte renseanlæg, der kan håndtere rensningen af mikroforureninger i Schweiz. Fem mod 2040 planlægger 135 til 180 anlæg at implementere teknologi, der gør dem i stand til at rense for mikroforureninger. I Schweiz kører man med enten ozon-behandling, rensning med aktivt kul eller en kombination.

Verfahren, Stand

GAK, In Betrieb GAK, Planung/Bau Kombi, In Betrieb Kombi, Planung/Bau Ozon, In Betrieb Ozon, Planung/Bau PAK, In Betrieb PAK, Planung/Bau

Målet er at finde frem til den bedste løsning for hvert renseanlæg. For at gøre det, er der en del forhold, der skal tages i betragtning. Det kan for eksempel være plads, eksisterende infrastruktur, de indledende biologiske renseprocesser og kapacitet.

Et andet forhold, der må indtænkes – særligt i forhold til rensning med ozon – er spildevandets sammensætning. I nogle områder er ozonbehandling bedst og billigst, og hvor der er flere industrier, er aktivt kul eller en kombination af kul og ozon bedst.

Aline Brander kalder ingeniørerne “kreative”, når det kommer til at finde løsninger, der passer præcist til områdets unikke udfordringer. De veksler mellem det eksperimentelle og det kendte, alt efter hvilke udfordringer de står overfor. Ozonbehandling og Ulmerprocessen, der er dosering af pulveriseret aktivt kul (PAC) i et separat rensetrin, er standard i dag. PACdosering før sandfiltrering eller i forbindelse med de biologiske rensetrin er ved at blive standard – ligesom også brugen af granulært aktivt kul, GAC, i filtre er det. Vi har brug for flere undersøgelser af kombinationer af ozon og aktivt kul samt GAC i fluidised bed bassiner.

Hvor meget og hvor mange anlæg?

Det er op til de regionale myndigheder i kantonerne at finde ud af, hvilke renseanlæg der skal opgraderes. Derimod er det op til renseanlæggenes bestyrelser at søge penge til projekterne. Alle offentlige renseanlæg i landet betaler til en fond, der skal viderefordele midlerne, og indtil nu er der altså interesse fra mellem 135 og 180 anlæg frem mod 2040, hvor muligheden for at søge penge udløber. Hver forsyning betaler en skat til fonden på ni schweizerfranc (ca. 60 Dkk) per indbygger per år, indtil anlægget er opgraderet. Når en forsyning skal i gang med at opgradere, kan den søge op til 75% af omkostningerne i fonden. Det er op til renseanlæggenes bestyrelser at beslutte, om det ’kun’ er skatteborgerne, der skal betale for at rense for mikroforureninger, eller om de også vil fakturere virksomhederne i området, forklarer Aline Brander.

Generelt, fortæller Aline Brander, er der stor interesse og motivation blandt forsyningerne for at opgradere. Mange af renseanlæggenes ledelser og bestyrelser har også været involveret i lovgivningsarbejdet, da det blev sat i gang, og det giver ejerskab over projekterne i dag.

DE 12 STOFFER

I Schweiz måler man effekten af renseindsatsen ud fra 12 stoffer fordelt på to grupper:

Stoffer, der kan renses effektivt for (Gruppe 1):

1. Amisulpride (aktiv lægemiddelingrediens) 2. Carbamazepine (aktiv lægemiddelingrediens) 3. Citalopram (aktiv lægemiddelingrediens) 4. Clarithromycin (aktiv lægemiddelingrediens) 5. Diclofenac (aktiv lægemiddelingrediens) 6. Hydrochlorothiazide (aktiv lægemiddelingrediens) 7. Metoprolol (aktiv lægemiddelingrediens) 8. Venlafaxine (aktiv lægemiddelingrediens)

Stoffer, der kan renses for (Gruppe 2):

9. Benzotriazole (rustbeskyttelse) 10. Candesartan (aktiv lægemiddelingrediens) 11. Irbesartan (aktiv lægemiddelingrediens) 12. Methylbenzotriazole and 5Methylbenzotriazole mixture (rustbeskyttelse)

Tilfredshed med tidlig indsats

Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvor effektiv den schweiziske indsats mod mikroforureninger bredt forstået har været. Dog kan forskerne sige noget om 12 stoffer, der bruges som indikator for rensningens effekt, fortæller Aline Brander. Vi kan se, at rensningen fjerner mere end 80% af de 12 stoffer, og yderligere 500 stoffers tilstedeværelse i spildevandet reduceres med mere end 80%.

Vi er også blevet opmærksomme på nogle stoffer, der er meget svære at rense for.

Aline Brander erkender, at det generelt er svært at måle miljøeffekten af opgraderingerne. For det er et komplekst billede, hvor også næringsstoffer, landbrugets udledninger og så videre skal indregnes. Alligevel kan forskerne se, at færre partikler ender i recipienterne omkring de anlæg, der har installeret løsninger til fjernelse af mikroforureninger end de, der ikke har. Det her er med til at forbedre vandmiljøet signifikant. Endnu er det svært at sige præcist, hvor meget det forbedres, for 12 opgraderede anlæg er ikke nok. Men om fem til 10 år, så kan vi sige meget mere.

Hvad kan Schweiz lære andre lande?

Dog kan Schweiz allerede nu dele ud af de erfaringer, man har med tilblivelsen af en national strategi på området og de opgraderinger af anlæg, der er udført. Og alpelandet gør det gerne, for mikroforureninger er et stigende problem over hele verden.

TEMA mikro forure ning

TEMA mikro forure ning

Vi har oplevet stor interesse fra andre lande. I starten var det mest tyskerne, men i dag er svenskerne også begyndt at arbejde aktivt med fjernelse af mikroforureninger, ligesom Holland og andre

EUlande er ved at komme med. Ved at besøge vores anlæg kan de få en forståelse for, hvilke ren

seløsninger der virker bedst på hvilket spildevand, og de kan se anlæggene i virkeligheden. I Schweiz er det enten ozon eller aktiv kulbehandling eller en kombination, for de biologiske metoder er ikke tilsvarende effektive mod en bred vifte af mikroforureninger, siger Aline Brander.

Besøgende kan også se kompakte anlæg, der kan installeres på renseanlæg med lidt plads. Eller de kan lære, at det er vigtigt at beslutte sig for, om det er alt spildevandet eller blot en del af det, der skal renses for mikroforureninger. Hvis man skal rense hele flowet, så kræver det plads og kapacitet.

Renses for eksempel tørvejrsflowet, så kan man stadig fange 90% af mikroforureningerne, men blot bruge den halve plads.

Lige meget hvilke løsninger, som anlæg i Schweiz eller i resten af verden vælger, så er det vigtigt at tilbyde finansiering. Den schweiziske model løber frem til 2040, og det har indtil videre fået et sted mellem 135 og 180 anlæg til at gå i gang med forundersøgelser for at se, om de kan være med til at beskytte miljøet i årene, der kommer.

OM VSA-PLATTFORM

Platformen står for at formidle viden om rensning for mikroforureninger til både renseanlæg og industrien. I forhold til renseanlæg, formidler medarbejderne viden om udbygnings og finansieringsmuligheder, mens formålet med kontakten til industrien er at få dem til at tage ansvar for deres spildevand, og hvad de kan gøre for at mindske udledningen af mikroforureninger. I alt arbejder fire medarbejdere for VSAPlattform to med renseanlæg og to med industrien.

HVAD SKER DER ELLERS I UDLANDET?

I Malmø, Sverige udvides og opgraderes Sjölunda renseanlæg fra en kapacitet på 350.000 PE i dag til 800.000 PE i fremtiden for at kunne rense spildevand fra ikke bare Malmø, men også en række omegnskommuner. Det er forsyningssammenslutningen, VA SYD, der står bag projektet med at etablere det nye regionale renseanlæg – Nya Sjölunda. EnviDan har siden 2018 arbejdet tæt sammen med VA SYD for at udarbejde et forstudie for Nya Sjölunda. Her indgår kortlægning af organiske mikroforureninger i indløbet, udvikling af måleprogrammer samt vurdering af egnede teknologier til reduktion af samme mikroforureninger. Der findes ingen klare lovkrav på området i Sverige endnu, men der sat mange initiativer i gang for at udarbejde passende krav både nationalt og hos enkelte forsyningsselskaber.

TEMA mikro forure ning