Samarbejde for miljøet i Schweiz
TEMA
mikro forure ning
I 2016 indførte schweiziske politikere lovgivning om rensning af spildevand for mikroforureninger. I dag renser 12 renseanlæg for blandt andet medicinrester, hormoner og rustbeskyttere, mens 135 til 180 andre planlægger at udbygge deres anlæg inden 2040 for at kunne håndtere mikroforureninger. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MILAD AHMADVAND FOR VSA-PLATTFORM VERFAHRENSTECHNIK MIKROVERUNREINIGUNGEN
spildevand #2/21 29
Renseanlæg i Herisau, Schweiz, hvor man doserer pulveriseret aktiv kul (PAC) til fjernelse af mikroforureninger.
Schweiz’ beliggenhed har haft stor indflydelse på, at landet i dag er verdens førende, når det gælder om at rense spildevand for mikroforureninger. Som indlands stat er der ingen oceaner at udlede til, og myndighe derne har haft et klart ønske om ikke at ”eksportere” forurening til nabolandene. Udfordringen ledte for fem år siden til en national strategi og lovgivning på området. Forskerne kunne nemlig måle høje koncen trationer af visse mikroforureninger, og hvis det ikke skulle give varige skader for miljøet – og på længere sigt folkesundheden – skulle noget gøres hurtigt. I dag har Schweiz rensefaciliteter til håndtering af en række mikroforureninger på 12 anlæg og planer om udbyg ning af yderligere 135 til 180 anlæg frem mod 2040.
for, hvornår et renseanlæg kunne modtage støtte til udbygning. Det første var steder, hvor vandmiljøet var særligt udfordret – eller kunne blive det. Således blev renseanlæg, hvis udledninger af renset vand udgjorde mere end 10% af recipientens, opprioriteret. Det samme gjorde anlæg med over 24.000 tilslutte de indbyggere, der lå tæt på drikkevandsreservoirs. I Schweiz kommer 40% af drikkevandet fra kilder, 40% fra grundvand og 20% fra overfladevand. Derfor var renseanlæggenes beliggenhed væsentlig. Endelig blev renseanlæg i nærheden af byer med over 80.000 tilsluttede indbyggere udvalgt, og dette skete spe cifikt for ikke at ”eksportere” mikroforureninger med floderne til Tyskland.
Enighed om handling
Siden har teknikere og ingeniører haft travlt med at undersøge, hvilke renseteknologier der passer bedst til de pågældende anlæg. Renseanlæg er nemlig ikke ens, og det er spildevandet, der ledes dertil, heller ikke, fortæller Aline Brander, der arbejder for den schweiziske forening for vandbeskyttelse, VSAPlattform Verfahrenstechnik Mikroverunreinigungen .
Allerede før den nationale strategi var færdig og blev til lovgivning, var forskere, politikere og teknikere enige om, at der var brug for handling på området. Derfor blev de nuværende 12 anlæg udvalgt som pilotprojekter, fordi de kunne gøre en forskel – hur tigt. Med lovgivningen blev der opstillet tre kriterier
