Målere styrer stadig mere af driften både indenfor og udenfor hegnet

Spildevand har bedt to driftsledere fra henholdsvis DIN Forsyning i Esbjerg og Forsyningen i Frederikshavn om at ”mødes” på teams for at dele deres erfaringer med online målere og kommunikationsnetværk. Det blev en interessant samtale om erfaringer både indenfor og udenfor hegnet.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DIN FORSYNING OG FORSYNINGEN I FREDERIKSHAVN

I Frederikshavn har projektmedarbejder og miljøtekniker, Peter Berg, arbejdet intenst på at få online målere installeret i overløbsbygværker og struktureret registreringen af overløbsdata.

I Esbjerg arbejder driftsleder Lisbet Adrian og hendes team fortsat med automatiseringen af SROanlæg og skiftet fra manuelle knapper til netværksbaseret kommunikation.

Spildevand har bedt dem om at dele deres erfaringer med resten af branchen.

• Hvor har I særligt investeret i automatisering de senere år?

Peter Berg: De sidste 10 år har vi sat online målere op i overløbsbygværker. Det har været en meget lang proces med mange udfordringer. Udstyret skal jo kunne sidde i et meget udfordrende miljø; der er dampe, gasser og rotter, og det er svært at få stabile data ud af det miljø. På bare et år har vi gennemgået 60 bygværker. Vi har sikret, at alle ledninger er pakket ind, så rotterne ikke kan komme til dem og beskyttet dem mod fugt og vand. Før vi opsatte online målere, sendte vi driftsfolk ud for at tilse bygværker, dæksler og riste – det var et stort arbejde. Nu er der sat kameraer op, som filmer overløb automatisk. Billederne bliver afsendt, efter overløbet er sket. Driftsfolk kan så på iPad’en se, om ristene skal renses. Det sparer mange timer, for nu kører vi kun ud, når vi ved, det er nødvendigt, ikke når vi har en formodning om det.

Lisbet Adrian: Vi har tre driftsområder – Rens Nord, Syd og Midt, og vi er to driftsledere. Jeg arbejder kun ’indenfor’ hegnet, mens min kollega arbejder både udenfor og indenfor. Udenfor er vi gået i gang med en massiv automatisering på vores mange overløbsbygværker, og indenfor arbejder vi med kommunikation via Profinet.

Omkring 2012 blev det besluttet, at de to renseanlæg i Esbjerg over tid skulle udfase manuelle betjeningsknapper i tavlefronter. Det skulle ske i takt med renovering af udstyr og tavler. Slutresultatet var, at al betjening skulle foregå via SROanlægget. Som næste skridt blev det i 2017 besluttet, at vi skulle satse på have Profinetkommunikation til alt udstyr, hvor det giver mening. Vi har renovereret og ombygget meget siden, og i dag har vi rigtigt mange flowmålere, frekvensomformere, aktuatorer, ventiler, analysatorer og andre online målere, der kommunikerer via Profinet. Det giver en masse muligheder for at opsamle data fra/om udstyret, men vi har også oplevet, hvor sårbar netværkskommunikation kan være, hvis for eksempel en switch svigter. Samtidig kan der genereres en masse kommunikations og PLCalarmer, som vi har skullet lære at forstå og sortere i, så det kun er de relevante alarmer, der kommer ud. Procesoperatørerne var og er ikke alle lige tilfredse med, at de manuelle knapper er forsvundet, og der har også været situationer, hvor det havde været rart, at de stadig var der.

Peter Berg: Ja, det er vigtigt at have alle med, når man går i gang med store automatiseringsprojekter. Og vigtigt at være kritisk overfor løsningerne. Vi oplevede, at alt papir satte sig fast på de gaffelelektroder, vi først satte op i bygværkerne. Vagterne fik enormt mange alarmer og kunne slet ikke sove om natten. Så satte vi et radarsystem op i stedet. Udstyr bliver påvirket af

Procesoperatør Benjamin Giversen viser online måler på Rensanlæg Vest, Esbjerg.

TEMA: VDATA VDRONERVAI AUTOMATION

det, der kommer forbi, så vi får nogle ghostværdier. Vi skal gennemgå data ofte, så jeg har været nødt til at tage nogle af bygværkerne ud, for tallene er helt skæve. Resultatet er, at vi skal ud og kontrollere for at være sikre på, om tallene er valide. Derfor bliver det nok heller aldrig 100% automation.

Lisbet Adrian: Nej, vi er afhængige af at kunne komme ud og lytte, lugte og røre.

• Hvad er plusser og minusser?

Lisbet Adrian: Vi er forskellige renseanlæg med forskellige SROanlæg, men med Envitronic, kan vi hælde alle data ind og lave rapporter og beregninger – det er skidesmart. Tidligere kunne det være svært at sammenligne data fra forskellige systemer, men nu kan vi gøre det, og det hjælper os på tværs af organisationen.

Peter Berg: For os har det været en lang og dyr proces at få online målere sat op i overløbsbygværkerne. Det har taget 10 år. Nu hvor sensorerne er på plads, så er der meget datahåndtering. I starten stolede jeg på data, jeg samlede dem ind og smed dem med det samme afsted til DANVA. Jeg fik et opkald: ”Tillykke – Forsyningen er ubetinget de største svin i DK!” Jeg havde ikke kigget kritisk på tallene, så jeg måtte igennem dem igen. Der var fejl i opsætningerne af sensorer, så systemet lavede beregningsfejl. Nu er det rettet til, men det har taget tid. De mange data giver meget arbejde, men med machine learning skal det gerne blive bedre i fremtiden.

Lisbet Adrian: En udfordring har ind imellem været opgøret med ”vi plejer”. Generelt vil jeg sige, at dem, der ofte har brugt at slå styringen over på ”Manuel”, de har ikke været så glade for, at knapperne er forsvundet. Det hænger ofte mere sammen med vaner end anciennitet og alder. Og det er noget, der fylder for dem. Andre har været hurtige til at vænne sig til de nye muligheder. Peter Berg: Mange medarbejdere bliver glade for automatiseringen, når den er indkørt. Men det kræver god oplæring og tid. Meget er i dag appstyret, og man kan føle, at man hele tiden skal omstille sig til nye systemer og software. Det kan virke overvældende for nogen.

• Hvor ser I automatiseringen tage fart fremadrettet?

Lisbet Adrian: Vi har opgraderet brugen af online målere og analysatorer til proceskontrol ganske betragteligt de sidste 10 år, men vi laver stadig mange analyser i laboratoriet – for eksempel på ind og udløbsvand. Det er fint med målere, og vi får en alarm, hvis der er noget i processen, der er kritisk, men på både indløb og udløb vil jeg fortsat gerne via laboratoriemålinger kunne dokumentere, at vi kører, som vi skal. Der er et voksende krav til data og registrering, og til noget dokumentation er online målere den eneste mulighed – for eksempel måling af lattergasemissioner. I fremtiden skal vi kunne præstere mere, så vi får brug for at køre vores processer mere skarpt, og til det har vi brug for mere automatisering.

Peter Berg: Automatiseringen tager stadig mere over. Vi får flere onlinemålere på Skagens Renseanlæg, og vi har behov for dem til at styre rensningen af spildevand, når man har sæsonvariationer og en stor fiskeindustri, som hos os. Vi svinger fra 60.000 PE en uge til 800.000 PE den næste, og det kræver styr på biologien, bakterierne og så videre. Vi ved, vi skal have flere analysatorer på for at kunne styre processerne bedre. Det giver endnu flere data det er et godstog, man ikke kan stoppe. Vi skal hele tiden være klar til omstillingen. Jeg har været med i 20 år, og det er en helt ekstrem udvikling, branchen har været igennem.

Driftsleder Lisbet Adrian, DIN Forsyning. I Frederikshavn har projektmedarbejder og miljøtekniker, Peter Berg, igennem flere år arbejdet intenst på at få online målere installeret i overløbsbygværker og struktureret registreringen af overløbsdata.