4 minute read

En undersøgelse af arbejdsmiljø modtager 100.000 kr. fra STFs Aktivitetspulje

Next Article
PRODUKTNYT

PRODUKTNYT

Håndværker Henrik C. Sørensen får rygsækken af. Rygsækken består af to pumper, der suger luft ind igennem to slanger. For enden af slangerne sidder to kassetter med to forskellige filtre, hvorpå mikroorganismer og støv, der er i luften på renseanlægget, fæstnes. Det ene filter er til måling af svampe og bakterier, det andet til støv og endotoksin.

LUFT, HÅNDSVED OG BLOD:

Advertisement

Den brummende rygsæk løftes af ryggen, håndfladerne stryges med en vatpind, og snart sidder nålen i albuehulen. En undersøgelse skal se nærmere på, hvor mange og hvilke svampe og bakterier samt mængden af endotoksin medarbejdere på renseanlæg udsættes for. Det sker ved at måle den luft, de indånder, det de har rørt ved, og niveauerne af biomarkører de har i blodet.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Håndværker Henrik C. Sørensen sidder foran pc’en på værkstedet. Normalt er han ude og tilse pumpestationer i oplandet, men i dag har mest været en kontordag. Sådan har det ikke været for spildevandsoperatør Finn Larsen. Han arbejder på selve renseanlægget beliggende ca. 10 km udenfor Hjørring. Han færdes ofte i ristebygningen eller hjælper processpecialist Kamilla Hansen med prøvetagning. Mens hun har til huse på kontoret eller i laboratoriet, holder Finn Larsen til i de omkringliggende bygninger og ude på anlægget.

Lige meget hvad medarbejderne laver, og hvor de har skrivebord, er de alle i kontakt med spildevand og slam på Hjørring Renseanlæg. Netop derfor er de med i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) projekt. Det undersøger 5060 ansatte på fire kommunale renseanlæg og et industrianlæg. De medvirkende bliver udstyret med en rygsæk med to pumper, der suger luft ind igennem to slanger. Ved suget opsamles de mikroorganismer, der er i luften på renseanlægget, og fæstner dem på to filtre. Det ene filter er til svampe og bakterier, det andet til endotoksin og andre analyser. Endotoksiner kan give luftvejs og mavegener, men i dag er der ingen fastsat grænseværdi for, hvor stor en koncentration medarbejdere må udsættes for. For at komme nærmere en forståelse for mængden af luftbårne mikroorganismer og endotoksin i arbejdsmiljøet på renseanlæg, registrerer ph.d.studerende Signe Agnete Møller forekomsten på filtrene. Vi bruger prøverne fra deltagerne, og så har vi udstyr opsat rundt om på renseanlæggene for at se, hvad der er i luften. Indtil videre har vi ikke fundet alarmerende høje koncentrationer af mikroorganismer i nogen af deltagernes prøver.

Hvert renseanlæg besøges to gange med ca. et halvt års mellemrum, da udsættelsen for mikroorganismer også kan variere med årstiderne.

Signe Agnete Møller og kollegaen, bioanalytiker Noor Irmam har dog fundet 321 forskellige bakteriearter og 56 forskellige svampearter fra pumpernes filtre, medarbejdernes hænder og igennem passive målinger i medarbejdernes hjem. Desuden tilbydes deltagerne en blodprøve. I Hjørring er der stor interesse for, hvad Signe Agnete Møller fandt i de sidste prøver, taget i september 2021. Har du svarene med fra sidste prøve, spørger Finn Larsen nysgerrigt, da han kommer ind for at få taget rygsækken af, swipet hænder og taget en blodprøve. Ja, jeg kan lige finde resultaterne, svarer

Signe Agnete Møller.

Sammen gennemgår de, hvad testene fra filtrene viste tilbage i september, og der er ikke noget, der springer i øjnene. Snakken leder hen på spørgsmål om sundhed generelt, men afbrydes, da Henrik C. Sørensen træder ind med sin summende rygsæk. Signe Agnete Møller hjælper ham med at få den af, aflæser tallene på pumpen og sender Henrik C. Sørensen videre til Noor Irmam. Efter blodprøven gennemgår hun også efterårets resultater med ham.

Delresultater klar til efteråret

Flere andre medarbejder kommer ind og med dem afsluttes en lang dag for Signe Agnete Møller og Noor Irmam. Hen på eftermiddagen pakker de rygsække, pumper, stativer og slanger sammen og vender bilen mod København. Alle blodprøver, håndswipes og filtre skal ind på laboratoriet allerede samme aften og analyseres dagen efter, så i forbindelse med testdagene har de to kolleger travlt. Hjørring Renseanlæg var det tredje af fire renseanlæg til at deltage i anden runde af feltmålingerne. De to første målinger foregik i to sjællandske byer, og det forventes i nær fremtid, at NFA besøger endnu et kommunalt renseanlæg samt et renseanlæg for industrispildevand. Signe Agnete Møller håber at kunne fremlægge nogle af resultaterne på STFs Døgnkursus i november og udgive den endelige rapport i 2023.

NFAprojektet er nationalt og løber over en 3årig periode. Projektet har modtaget 100.000 kr. i støtte fra STFs aktivitetspulje. Det har et samlet budget på 2,9 mio. kr.

Ph.d. ved NFA, Signe Agnete Møller, tjekker Finn Larsens udstyr, inden hun afmonterer det.

Signe Agnete Møller tjekker en baggrundsmåling (stationær måling) placeret udendørs på renseanlægget. Baggrundsmålingen kan vise, hvor mange og hvilke mikroorganismer der findes i udendørsluften.

Spildevandsoperatør Finn Larsen får hånd fladerne swipet af bioanalytiker Noor Irmam.

Niveauerne af de tre biomarkører i blodet sammenholdes med mængden af bakterier, svampe og endotoksin i deltagernes luftprøver.

NFA analyserer kun for tre inflammationsmarkører (også kaldet biomarkører). To af markørerne er såkaldte akutfaseproteiner, mens den tredje er en markør for skade på lungevæv.

This article is from: