FORSYNINGS PORTRÆT: Centralisering opgraderer Mariagerfjord til version 2.0

FORSYNINGS PORTRÆT

Centralisering opgraderer Mariagerfjord til version 2.0

Den 17. juni træder spildevandsverdenen ind på pladserne omkring Mariagerfjord Vands renseanlæg udenfor Hadsund. De møder et renseanlæg version 2.0 med stepfeedteknologi og just udbygget til at kunne håndtere 225.000 PE fra egen baggård og nabokommunerne.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD / GRAFIK: MARIAGERFJORD VAND

Mariagerfjord Vand gik fra 2012 til 2016 fra 10 gamle til et nyt renseanlæg. Det nye anlæg ligger i udkanten af Hadsund i Himmerland og huser den 17. juni STFs Årsmøde. Renseanlægget er spændende, fordi det er nyt, og fordi det er ved at blive udbygget – fra 75.000 PE til 225.000 PE i dag og med mulighed for at udvide til 275.000 PE. Udbygningerne skyldes øgede spildevandsmængder indenfor kommunegrænsen, og aftaler om at aftage spildevand fra nabokommunerne Vesthimmerland og Rebild. Fra 2023 vil Mariager Renseanlæg således modtage 65.000 PE om året fra Vesthimmerland Forsyning og 20.000 PE fra Rebild Forsyning. Anlægget er desuden spændende, fordi det huser landets første stepfeedanlæg og er det nyeste barmarksanlæg.

Centralisering

Mariagerfjord Renseanlægs udbygninger skyldes i høj grad centraliseringer i Himmerlands forsyninger. Fremadrettet skal Vesthimmerland sende spildevand fra Aars (ca. 50 km) væk og Rebild fra Nørager (ca. 40 km) fra Hadsund. Grunden til at samle så meget af spildevand fra området i Hadsund er, at det rensede vand så kan ledes 3,8 km ud i Kattegat igennem en 15,8km lang Ø800 ledning fra renseanlægget, frem for at udledes til Mariager Fjord og andre mere følsomme recipienter. Udløbet skal så langt ud i havet for at kunne udledes på fire meters dybde. Tidligere havde Mariager Fjord Kommune 10 renseanlæg, men de var alle slidte og stod over for omfattende renovering eller nedlæggelse. Politikerne og bestyrelsen besluttede derfor at nedlægge dem alle mellem 2012 og 2016, hente bakterier og slam fra Hadsund (primært husholdningsspildevand) og Hobro (primært industrispildevand) for at få gang i renseprocessen på Mariagerfjord Renseanlæg, der var klar til at overtage rensningen fra oktober 2013, fortæller driftsleder på renseanlægget, Tom Rask. Vi skulle holde de eksisterende renseanlæg i drift, mens vi fik startet det nye op. Vi podede det nye anlæg med slam fra det gamle renseanlæg i

Hadsund og pumpede procesvandet i ledninger over jorden for at tømme det. Det tog vel et par uger. Hobro var en mere langvarig proces at få nedlagt, da der skulle etableres ledninger og pumpestationer samtidig med, at anlægget skulle holdes i drift. Det var et af de sidste anlæg, vi lukkede, fordi det var koncentreret industrispildevand. Vi skulle sikre en stabil drift på

Mariagerfjord Renseanlæg og en tilstrækkelig vandmængde. Da vi havde det, kørte vi lastbiler med slam fra primærtanken i Hobro til rådnetanken på det nye anlæg i to år. Til sidst var vi klar til at nedlægge de sidste anlæg og kun køre med et. Renseprocessen er så effektiv, at udledningen fra renseanlægget af organiske stoffer, kvælstof og fosfor er betydeligt mindre

Vidste du…

… at Mariagerfjord Vand behandler mellem 5 og 6 mio. m3 spildevand om året, men kun får betaling for cirka 2 mio. m3 .

end den samlede udledning fra de 10 tidligere renseanlæg.

Renseprocessen

På grund af stor vækst i industrierne i området var det nye anlæg dog knapt taget i brug, før det stod klart, at det var for lille. Samtidig ønskede nabokommunerne at købe sig ind i anlægget, og derfor udbyggede forsyningen det, så det fra 2021 kunne rense op til 225.000 PE og det er allerede forberedt til at klare yderligere 50.000 PE. Den seneste udbygning får som sådan ikke indflydelse på renseprocesserne. Løsningerne fungerer nemlig til UG – de er driftssikre, innovative, og sikrer vand og ikke mindst arbejdsmiljøet, siger Tom Rask. Vi har hentet meget viden i udlandet, hvor vi har fundet nogle af de bedste og mest innovative løsninger, der findes på verdensmarkedet i dag. Vi var blandt andet i Finland, Tyskland,

Holland, Østrig og England. Det hjalp meget at se andre anlæg og høre om deres erfaringer.

Renseanlægget består i dag af et tilløbsbygværk og kammer, hvor også KSAslam fra ca. 5.000 septiktanke via en septikslamtank ledes ind i. Indløbet kan klare en hydraulisk belastning på 550l/s eller 48.000 m3 per døgn. Er der pres på indløbet, eller er der sket et ”uheld” på en af industrivirksomhederne, kan to 600 m3 buffertanke tages i brug, samtidig med at

På anlægget udenfor Hadsund er der blandt andet en primærtank med et samlet volumen på 2.100 m3 og fire procestanke med et samlet volumen på 36.000 m3. Tankene er 45,7 meter i diameter og seks meter dybe.

Mariagerfjord Renseanlæg erstattede fra 2012 til 2016 renseanlæggene i Hvilsom, Astrup, Tisted, Glerup, Als Odde, Hadsund Oue, Hobro, Assens og Mariager. Sideløbende med opførelsen af renseanlægget udenfor Hadsund opførte Mariagerfjord Vand en ny samlet drifts- og administrationsbygning til både vand- og spildevands medarbejdere, som stod klar inden sommerferien 2013. For at kunne bygge renseanlægget samt drifts-og administrationsbygningen blev der erhvervet et areal på ca. 7,5 ha.

der 11.000 m3 bassinvolumen i forbindelse med de afskærende ledninger.

I forlængelse af indløbet findes to 3mm stepscreenriste samt et cyklonsandfang og et traditionelt beluftet sand og fedtfang. Sandfanget blev installeret i forbindelse med udvidelsen i 2021, fordi der efter cyklonsandfanget stadig var for meget sand i spildevandet. Sandet vaskes i sandvaskere og bruges som vejfyld og i støjvolde.

Det nu mekanisk rensede spildevand ryger videre ind i primærtanken, hvor slammet falder til bunds. Primærslammet pumpes til en 800 m3 homogeniseringstank med tørstof på 5% og videre til de to rådnetanke på henholdsvis 2.000 og 4.500 m3. Vandet fortsætter til fire procestanke., der tilsammen udgør step feedkonceptet. Mariagerfjord Renseanlæg er indtil videre det eneste sted i landet, hvor det er implementeret, men på grund af de fine renseresultater har man også valgt at investere i det på det nye renseanlæg i Assens. Step feed sender vandet parallelt fra procestank 1 og 2 og videre til 3 og 4. I hver tank gennemgår vandet en proces – anaerob, anoxisk og aerob.

Således foretages kvælstoffjernelsen via recirkuleringsprincippet, så ammonium og nitrat kan omdannes til frit kvælstof ved brug af spildevandet som eneste kulstofkilde og fosforfjernelsen foregår via BioP.

Fordelen ved step feedkonfigurationen er blandt andet, at det er muligt at øge slammængden i procestankene, og dermed øge rensekapaciteten med mindre procesvolumen, uden at dette nødvendigvis øger belastningen af de to efterklaringstanke nedstrøms procestankene. Dette medfører en stor robusthed af kapaciteten, der kan være en fordel ved fremtidige belastningsudsving. Step feedprocessen kører med forskelligt ssindhold i de forskellige procestanke. For eksempel er der lavere ssindhold i den sidste procestank for at beskytte klaringstankene. I klaringstankene falder slammet til bunds, det recirkuleres og føres tilbage i processen. En del af det ledes til to forafvandingsanlæg, der sender slam med 68% tørstof til homogeniseringstanken og derfra videre til de to rådnetanke. Her opholder slammet sig i 2025 dage ved 4142 grader C, forklarer Tom Rask.

Fedt fra for eksempel restauranter og fedtfang fra industrier fødes også direkte fra en fedttank til rådnetankene. Det udrådnede slam producerer el, varme og biogas, som både bruges på anlægget og sendes ud på fjernvarmenettet. Anlægget producerer i dag 2.500 Nm³ biogas per døgn og 1,4 million KWh strøm, hvilket dækker 80% af anlæggets behov. Når nabokommunerne for alvor begynder at sende spildevand til renseanlægget i Hadsund, vil det være selvforsynende med el.

Fra rådnetankene afvandes slammet og ledes til en slamlagertank. Herefter spredes det på landbrugsjord.

For vandet i efterklaringstankene er der et sidste tertiært rensetrin. Det består af to Hydrotechfilte med en kapacitet på 2.600 m²/h, der efterpolerer og fjerner mikroplast og partikler ned til 10 My. Det sker for at leve op til udlederkravene til total P.

Udfordringer ved centralisering

Selve renseprocessen fungerer som sagt til UG på Mariagerfjord Renseanlæg, og personalet ser frem til at fortælle meget mere om anlægget og de valgte renseløsninger til årsmødet. Der er dog udfordringer ved at samle først 10, og nu yderligere tre renseanlæg til et. Lange ledninger og mange pumpestationer fragter meget spildevand rundt, og som alle andre steder i landet giver det udfordringer med svovlbrinte. Det tærer betonen i rørene, og det giver lugtgener ved oppumpningsbrøndene. For at imødekomme de udfordringer har driftsledere for henholdsvis ledningsnettet og pumpestationer Arne Frederiksen og Brian Frost taget kul og barkfiltre i brug – og enkelte steder kemi. Spildevandet skal jo transporteres over lange afstande, og de bliver stadig længere. Derfor bruger vi barkog kulfiltre ved oppumpningsbrøndene. Vi pumper alt spildevand op til renseanlægget, som ligger i kote 25.

Vi gør det via 12 transportpumpestationer og igennem rør på Ø630 til

Ø110 mm.

En anden udfordring ved centraliseringen har været behovet for afskærende ledninger under Mariagerfjord. Fjorden er en af de smukkeste, men også mest udfordrede i Danmark, og derfor bekymrede det miljøforkæmpere og naturelskere, da forsyningen i 2014 og igen i 2017 anlagde henholdsvis to Ø400 på 750m ved Hobro og to Ø315 på 1.300m ved Dania. Ledningerne krydsede som endnu en Ø160 på 300m – anlagt i 1986 ved Hadsund fjorden. Siden har mange prøver vist, at der ikke var grund til bekymringen, og det

Mariagerfjord Renseanlæg var klar til at tage i brug i efteråret 2013. De tre driftsledere, Tom Rask (renseanlæg), Brian Frost (pumpestationer) og Arne Frederiksen (ledningsnet) har siden 2011 stået i spidsen for den centralisering af renseanlæg, der er sket i Mariagerfjord Kommune.

samme gælder ved udløbet i Kattegat, hvor op til 550 l/s eller 2000 m3/h renset spildevand ledes ud. Vi renser langt bedre, billigere penge og mere innovativt på et større anlæg. Volumen betyder noget, og derfor er der en god business case for at aftage spildevand fra vores nabokommuner. Vi er klar, så snart de har anlagt de nye afskærende ledninger, lyder det fra Tom Rask

Klar er de tre driftsledere også til at tage imod branchen den 17. juni. De ved allerede, at 136 udstillere vil fylde pladserne mellem proces og efterklaringstankene, og at alle 37 ansatte i vand og spildevandsafdelingerne vil være med til at gøre dagen helt særlig. De 37 er vant til at arbejde sammen om store projekter, for i forsyningen nord for Hadsund arbejder man på tværs af vand og spildevand, man hjælper hinanden, og man løfter i flok. Om det er et storstilet centraliseringsprojekt eller et årsmøde.

Mariagerfjord Vand i tørre tal

• Antal medarbejdere? Hvor arbejder de 38, hvoraf 20 arbejder i driften • Antal renseanlæg 1 • Antal pumpestationer? Ca. 200 • M3 renset spildevand om året? Ca 5 mio m3 • Km kloakledning? 750 km • Kundegrundlag? Ca. 35.000 forbrugere • Servicerer hvilke kommuner? Mariagerfjord (sender lidt spildevand til Randers, og aftager fra Vesthimmerland og Rebild forsyninger fra 2023)