PORTRÆT: Nye vinde blæser over Mariager Fjord

PORTRÆT

Nye vinde blæser over Mariager Fjord

For nogle år siden stod Mariagerfjord Vands nye renseanlæg udenfor Hadsund færdigt. Fra at kunne håndtere 75.000 PE er det nu udvidet til at kunne håndtere 225.000 PE. Men fremtidsplanerne ender ikke her for i løbet af de kommende år, skal anlægget også rense spildevand fra Rebild samt Vesthimmerland forsyninger. En af de ansvarlige bliver afdelingsleder AnneMarie Truelsen.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Renseanlægget Mariagerfjord Vand ligger højt med udsigt ud over skoven og landbrugsjorden. Anlægget er ganske nyt, og mens AnneMarie Truelsen viser rundt, er der stadig håndværkere i gang med at få de sidste detaljer på plads. AnneMarie Truelsen fortæller om anlægget med en slet skjult stolthed i stemmen. Hun giver plads til sit store engagement og sine kommende visioner for anlægget. Mens hun fortæller, bevæger hænder, krop og smil sig entusiastisk, og hun griner, da jeg viser hende billederne og siger: Det er jo bare her, jeg hører hjemme. Jeg har arbejdet med vand i mange år.

Det er dog ikke kun anlægget, der er nyt. I det hele taget har der været mange nye tiltag hos Mariagerfjord Vand i de sidste to år. Direktøren Søren Christian Erikstrup tog initiativ til en ny ledelsesstruktur, som medarbejderne nu er i fuld gang med at implementere. Der er skabt tre afdelinger, og dermed også tre afdelingsledere, hvoraf AnneMarie Truelsen står for Renseanlæg og virksomheder. De to andre afdelinger er Anlæg og ledninger samt Vandværker og pumpestationer. Derudover er der Administration og HR samt Arbejdsmiljø og kommunikation. I forbindelse med omlægningen har AnneMarie Truelsen fået en direkte kontakt til virksomhederne i området og har i løbet af den tid, hun har været ansat, haft en direkte dialog med dem om deres specifikke spildevand.

Anne-Marie Truelsens vej ind i spildevandsbranchen startede som laborant, og arbejdet der gav hende lyst til at læse videre og fortsætte i branchen. Det har hun ikke fortrudt, for som hun selv siger, så er hun “landet på sin blå hylde”.

Jeg har kun været her i en kort periode, men jeg synes, at vi gennem dialogen har mere hånd i hanke med, hvilket slags spildevand vi modtager.

Det er en interessant proces, at vi på en måde kan være med til at designe spildevandet. Gennem dialog med virksomhederne kan vi i fællesskab hjælpe hinanden, for det er ikke altid, at virksomheden er klar over, at de ved en eksempelvis lille forrensning kan reducere deres forurening. Det afhænger naturligvis af, hvilket slags spildevand det er. Men metoden hidtil har vi haft stor succes med. En af de virksomheder var Arla Foods i Hobro. Vi var deroppe flere gange for at tale med dem. Hos dem har der været en god forståelse for, at det ikke bare var til vores fordel, men også en fordel for dem selv. I stedet for at bruge penge på at behandle spildevand, så kan man måske tjene penge, fordi man kan sælge produktet i stedet for. Altså skabe en form for optimering, og netop i den forbindelse har Arla været lydhøre.

Basalt set kommer det an på hvilken type spildevand, en virksomhed skal af med. Virksomheden henvender sig med det spildevand, de har, for at undersøge, hvorvidt renseanlægget kan modtage det direkte, eller om det skal forrenses. Henvendelserne kan gå begge veje, forsyningen kan også kontakte virksomheden. Der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed.

For det første skal der være en spildevandsplan, for der er en planlovgivning, der skal følges. I den forbindelse skal vi også indgå i en dialog med kommunen, da den del er deres ansvar. Når der foreligger et godkendt grundlag, skal vi kigge på, hvilken type spildevand det er. Er det noget, vi umiddelbart kan modtage? Har vores distributionsnet kapaciteten til at modtage det? Der har jeg en dialog med mine kollegaer Jan Laursen vedrørende anlæg og Jonas

Støvring, der står for pumpestationen. Derefter kigger vi på spildevandssammensætningen. Kan vi håndtere det direkte, eller skal virksomheden etablere en forrensning først? Og når det er blevet beskrevet, falder det tilbage på virksomheden, om hvorvidt det er noget, de vil gå videre med, eller om de selv finder på andre løsninger.

Før renseanlægget blev udbygget, kunne det håndtere 75.000 PE, men ofte havde vi belastninger op til 150.000 PE. Vores renseanlæg er i dag udvidet, men i mellemliggende periode var det en udfordring at rense spildevandet. Derfor var det en god løsning at tage dialogen ude ved punktkilderne (virksomhederne, red.) og samarbejde om at reducere belastningen. I dag ligger vi med en middelbelastning på ca. 100.000 PE.

Man kan sige, at trods et stort nyt centralt anlæg, har man hos Mariagerfjord Vand formået at skabe en lille decentralisering i centraliseringen. Derved er en potentiel flaskehals flyttet til glæde for virksomheder og miljøet.

En sårbar fjord og Beautycon Valley

En ting, der har været essentielt gennem årene og under udbygningen af det nye anlæg, har været at skåne Mariager Fjord. Blandt andet derfor har man nedlagt alle de små renseanlæg i kommunen og bygget ét stort. Derudover er der etableret en ledning, der fører spildevandet fire kilometer ud i Kattegat. Det betyder i sidste ende for Mariager Fjord, at der ikke bliver udledt fosfor og kvælstof hertil. Vi er dygtige til at overholde udledningskravene.

Udledning af renset spildevand sker ikke længere i fjorden, og det hjælper miljøet i Mariager Fjord. Og alt det er positivt for fjorden, da det er en følsom recipient.

Med det nye anlæg er fremtiden sikret, for i løbet af godt et år, skal Mariagerfjord Vand også håndtere spildevandet fra dele af Vesthimmerland og fra Rebild. Vi kommer til at få mere industrispildevand til renseanlægget fra de to nye områder. Spildevandet vil sikkert ændre karakter, for spildevandets vej fra

Vesthimmerland og Rebild er længere. Men det er jo den vej, det går. Vi er påbegyndt en kortlægning med det nye spildevand, der måtte komme herunder en plan for, hvordan pumpestationerne kan styres, og bassinerne kan bruges bedst. Det er et samarbejde mellem kommunen og os at udarbejde en tilslutningstilladelse til en virksomhed, hvad skal der kontrolleres for og hvilke vilkår? Lige nu har vi ikke problemer med at overholde vores udledningskrav eller vilkårene for at udbringe slammet på landbrugsjord. Det er på forhånd svært at vide, hvad der i fremtiden måtte blive stillet af krav til slammet. Vi er ekstra opmærksomme på de miljøfremmede organiske stoffer grundet noget af den industri, vi har her i kommunen. Det hænder, at jeg siger, at vores kommune er området for Beautycon Valley, for vi har forholdsvis mange sæbe og kosmetikvirksomheder her i kommunen. Jeg ved ikke hvorfor, men tænker, at specialisterne er her i området.

Der kan godt være nogle komplekse organiske forbindelser i spildevandet derfra, som vi skal være særlig opmærksomme på.

Vejen ind i spildevandet

AnneMarie Truelsen startede som laborant på spildevandsanlægget i Hobro i 1997. Det skete egentlig ved en tilfældighed, for AnneMarie var nabo til det lokale renseanlæg, og da de slog en laborantstilling op, gav det god mening i en travl børnefamilie blot at kunne springe på cyklen ned ad bakken for fem minutter senere at være på sin arbejdsplads. Og derefter blev AnneMarie Truelsen ”bidt af” spildevandet. Jeg fik bare lyst til at fortsætte indenfor spildevand, samtidig var der kommet en ny bioprocesingeniøruddannelse i Aarhus. Jeg syntes, at det passede ret godt med, hvad jeg ellers havde arbejdet med. Efter nogle år blev jeg diplomingeniør indenfor bioproces suppleret med nogle ekstra fag fra bygningsafdelingen. Derefter arbejdede jeg hos Infarm med animalsk spildevand. Desuden har jeg arbejdet ved Rebild Vand og Spildevand samt

Liqtech, der fremstiller og bygger membranrenseløsninger primært til industrispildevand. Jeg har også været i salgsbranchen, og der fandt jeg fascinationen for måleteknik og at videreformidle det til kunderne. Jeg har haft et bredt arbejdsliv og har stort set arbejdet med vand det meste af tiden – ”det blev min blå hylde”.

Det er tydeligt at mærke, at spildevandet og miljøet har en særlig plads hos AnneMarie Truelsen, men særligt samspillet med kollegaer er vigtigt. Karakteristisk for spildevandsbranchen er de gode kollegaer. Når man først er indenfor faget, så hænger man ofte ved, måske man skifter stilling, men ikke område. Ofte er det stadig relateret til spildevand, fordi vi bare synes, det er interessant.

Jeg tror, at det er en kombination af, at man har teknik, biologi, kemi og muligheden for at designe spildevand i samspil med økonomi og energi. For mit vedkommende er det også noget humanistisk, som hvordan man får det til at samspille mellem kollegaer og afdelinger.

I jobbet som laborant var AnneMarie Truelsen meget mere rundt på rensningsanlægget, og der fik hun en god fornemmelse for spildevand. Hvis lugten eller slammet var anderledes, så kunne det indikere, at der var der nogle udfordringer. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg sidder i en overordnet stilling, at jeg savner, for jeg er ikke så meget ude på selve rensningsanlægget. Og derfor er det teamwork, jeg har med mine kollegaer ekstra vigtigt. Jeg har stor tillid og respekt for det, de laver, for de er dygtige. Derfor er teamwork vigtigt for mig at fremhæve. Jeg er jo kommet ind mange år efter, at rensningsanlægget er kommet i drift, så det handler for mig om også at udvise respekt for de beslutninger, der tidligere er blevet taget. Det handler om kultur, jeg kender branchen, men skal også sætte mig ind i den lokale virksomhedskultur. Der er meget teknik i sådan et anlæg, og derfor er det essentielt, at jeg har tillid til de mennesker, jeg arbejder sammen med. Men ja, jeg savner gefühl nogle gange.

Der er ingen tvivl om, at det er ude på anlægget og blandt kollegaerne, at Anne-Marie Truelsen for alvor trives. Og det gode arbejdsmiljø er for hende en væsentlig og vital del af spildevandsbranchen, og derfor at mange bliver i branchen.

BLÅ BOG:

ANNE-MARIE TRUELSEN

Uddannelse: Laborant og derefter bioprocesingeniør fra Aarhus Universitet

Civilstatus: Gift og har tre voksne børn

Fritid: Sejlads og vandring med sin mand

Det nye Mariagerfjord Vand rensningsanlæg erstatter ti mindre anlæg. Det nye anlæg vil lede det rensede spildevand 3,8 kilometer ud i Kattegat, men vil stadig leve op til de strengere krav, som der er for udledning i en fjord.

I sin fritid har AnneMarie Truelsen sejlet med sin mand. Lige nu har de dog solgt båden, men er på udkig efter en ny. Men selv væk fra arbejdet har principperne bag spildevand en lille betydning. Når vi sejler, har vi vores eget interne toiletsystem, og i båden er der en holdingtank (samletank, red.).

Jeg kan hilse at sige, at hvis der er noget, der er rigtig træls, så er det, hvis toilettet eller slangen er stoppet, så derfor putter vi ikke ret meget papir i toilettet. Og det er ikke mig, der står med flaskerenseren, så vi er gode til at huske hinanden på, at der ikke skal ret meget papir i tønden. Vi har etableret en separationsproces i båden, hvor papiret kommer i en pose. Når vi er i havn, kommer posen med papir i en skraldespand, hvor det går videre til forbrænding. Der vil det gøre meget mere gavn, fordi det skaber energi, hvorimod det toiletpapir, der ender i spildevandet, blot bruger energi.