5 minute read
Milanos renseanlæg reducerer miljøpåvirkning kraftigt
from Spildevand #4 2021
Nosedo Renseanlæg med Milano i baggrunden.
Advertisement
Med nyt optimeringssystem har Milanos største rensningsanlæg Nosedo reduceret miljøpåvirkningen betydeligt samtidig med, at man har opnået store økonomiske besparelser. Det er sket med dansk hjælp.
TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: MM SPA
Et nyt cloudbaseret optimeringssystem fra Krüger har efter et år i drift medført store forbedringer og besparelser på det ene af den italienske storbys to store renseanlæg. Nosedo har en kapacitet på 1.250.000 PE med fuld nitrifikation og denitrifikation og er dermed større end Danmarks største renseanlæg Lynetten i København. Den nye optimering – kaldet Hubgrade - har medført store energibesparelser, reduktion af CO2-udledninger og et kraftigt reduceret forbrug af kemikalier til fosforfjernelse. Reduktionen i elforbruget er på 25% på det biologiske behandlingstrin, dobbelt så meget som Krüger havde garanteret. Energibesparelserne er primært opnået indenfor beluftning og omrøring i de biologiske processer og ved pumpning af returslam. Det reducerede strøm- og kemikalieforbrug har samtidig reduceret udledningen af klimagasser med over 1200 tons CO2-ækvivalenter årligt. - Det er virkelig interessante besparelser, vi har opnået samtidig med, at vi har fået en forbedret styring og en mere stabil proces end tidligere.
Vi havde også en stabil drift før Hubgrade, så vi var selvfølgelig spændte på, om vi ville opnå den samme gode performance, når vi reducerede energiforbruget. Vi skulle bruge 2-3 måneder på at forstå systemet, som jo er mere komplekst end den traditionelle styring, vi havde før. Men det går rigtig godt, siger Francesca Pizza, der er procesmanager på Nosedo Renseanlæg.
Hun understreger, at Nosedo har en målsætning om at reducere påvirkning på omgivelserne mest muligt. Den nye styring er et vigtigt skridt på vejen. Nosedo har samtidig en særlig rolle i forhold til landbruget, da en stor andel af det behandlede vand bliver genanvendt til vanding af marker. Her bruger man faktisk vandingskanaler, der stammer tilbage fra middelalderen. Nosedo Renseanlæg er ifølge Francesca Pizza et af de bedste eksempler på genanvendelse af vand i Europa: - Spildevandet bliver ikke blot behandlet for at overholde gældende udlederkrav, men også med det formål at genanvende vand, forklarer
Francesca Pizza.
Kemikalieforbruget reduceret til en tredjedel
Et af de fremskridt, hun glæder sig mest over, er, at styringen efter et år har resulteret i et reduceret kemikalieforbrug på hele 68%. Det skyldes, at Hubgrade sørger for biologisk fosforfjernelse, sådan at behovet for brug af kemikalier er faldet dramatisk. Det sparer en masse penge til indkøb af kemikalier og reducerer miljøpåvirkning betragteligt. Francesca Pizza håber på, at man på sigt helt kan undgå kemikalierne. - Hubgrade giver en masse nye muligheder, og gør det muligt for driftspersonalet at være proaktive ved at træffe beslutninger i realtid om driften. De har naturligvis haft behov for at blive trænet, og det er foregået via nettet på grund af pandemien.
Samarbejdet er vigtigt, da det tager tid at sætte sig ind i de mange muligheder og samtidig køre processerne normalt, siger Francesca Pizza.
Det indgår i kontrakten, at Krüger sætter systemet op og hjælper med at drive det over en tre-års periode. Nosedo har tilkøbt ydelserne Software-as-a-Service og Proces Service Assistance, som blandt andet indebærer kvartalsvis proces-sparring med Krüger omkring processerne, når behovet opstår. - Anlægget var godt drevet i forvejen, men der manglede et avanceret og smart optimeringssystem. Vi ser holistisk på systemet og kører data sammen tværgående. Ved at samle mange flere informationer sammen, kan vi ved hjælp af algoritmer finde de mest optimale setpunkter, som får anlægget til at køre mere effektivt, siger Henrik Rønnow Thomsen, der er procesekspert hos Krüger.
Han har været med til at etablere Hubgrade hos Nosedo og peger på, at driftspersonalet får en større procesindsigt og et bedre overblik via styringen. Den ensartede systematiske styring skal gerne gøre, at de kan føle sig mere trygge ved anlægget. Samtidig med at man sparer penge på driften.
Tilpasset fremtidens klima
Henrik Rønnow Thomsen peger også på, at man har fået minimeret slamflugt fra efterklaringstanke og På det kommunalt ejede anlæg Nosedo udføres de biologiske processer i fire parallelle proceslinjer. Hver linje har mulighed for individuelle indstillinger af styringerne. Der er indført 11 forskellige styringer på Nosedo. Det gælder blandt andet procesoptimering af omrøring (af denitrifikation tank), beluftning, returslam, slamalder, fosforfældning, sandfang, nitratrecirkulation, standby med alternerende lukning af proceslinjer samt regntilstand med varslinger fra målestationer.
dermed minimeret de udfordringer, som de fleste renseanlæg har med at klare høj hydraulisk belastning, som for eksempel ved heftige regnhændelser. - Hvis der er et meget højt flow, opstår der for meget turbulens i efterklaringstankene, som medfører slamflugt. Og bakterier, der løber ud i recipienten, er lig med ekstra forurening, siger Henrik Rønnow
Thomsen.
Samtidig har man introduceret brug af regnstyring. Ved at inddrage flere procestanke (der bruges til beluftning og omrøring) og foretage bundfældning i dem i stedet, når der er faldet meget regn, belastes efterklaringstankene mindre. På den måde kan man håndtere større mængder regn. I alt syv styringer arbejder sammen om at opnå det gode resultat ved meget regn, hvor regntilstands-styringen er den, der koordinerer. Det er et vigtigt klimatiltag, fordi man forventer flere voldsomme regnhændelser i fremtiden.
Man er desuden lykkedes med at reducere og optimere beluftningen i sand og fedtfanget, samtidig med at man bibeholder det samme niveau for fjernelse af sand. Opstarten har drillet lidt, men de seneste måneder er det gået bedre, så forventningen er, at man når op på 15% reduktion af energiforbruget til beluftning.
Det nye styringssystem har givet disse fordele til Nosedo:
• Integration af driften af kloaksystemet og renseanlægget • Betydelige driftsbesparelser, væsentligt reduceret energiforbrug og kemikalieforbrug samt reduceret kemisk slamproduktion, som følge af det mindre mindre kemikalieforbrug • Bedre håndtering af store biologiske belastningsvariationer sammen med et bedre procesoverblik og færre manuelle justeringer • Større hydraulisk kapacitet i den biologiske proces, hvilket giver en bedre håndtering under regn/nedbør. • Mulighed for at udvide løsningen til også at omfatte hele Milanos afløbssystem