Organisk restaffald skal udnyttes bedre

Ny metode til forbehandling af restaffald skal øge udnyttelsen af biomasser som husholdningsaffald, papir og spildevandsslam decentralt.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

Der er behov for semimobile enheder, der i mindre samfund kan udnytte affaldsfraktioner lokalt i forgasningseller pyrolysesystemer. Det mener virksomheden Griffin People ApS, der har sat et projekt i søen, som skal forbehandle forskellige typer af organiske biomasser som husholdningsaffald, papir, træ og spildevandsslam. Målet er at kunne udnytte organisk affald som kulstof decentralt som et alternativ til de store centrale forbrændingsanlæg. Det kan for eksempel være på øer eller i tyndt befolkede områder både i Danmark og internationalt, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at fragte mindre mængder affald over større afstande, siger Peter

Deichmann, der er direktør hos

Griffin People.

En forbehandling er dog nødvendig for, at affaldet kan karboniseres i mindre pyrolysesystemer. Da restaffaldet har forskellige karakter, skal det neddeles, så det efterfølgende kan komme ind i et semimobilt pyrolyseanlæg. Derfor skal affaldet hakkes op i små enheder på 23 cm. Partikelstørrelsen er således meget mindre end til et klassisk forbrændingsanlæg. Det tørre skal blandes med det våde, det vil sige, at træ og papir blandes med blandt andet spildevandsslam. Vi vil undgå at bruge for meget energi på tørring, og derfor er affaldspap/papir rigtig godt at blande i. Det gør blandingen mindre fugtig, og det giver samtidig mere overskudsenergi, end vi ville få, hvis det var ren slam, forklarer Peter

Deichmann. Resultatet af pyrolysen er biokul, som så for eksempel kan anvendes direkte på marken. Foreløbig nævner affaldsdirektivet dog ikke pyrolyse som behandlingsmetode. Men når det tørrede affald har været igennem en pyrolyse proces på 500800 grader, er der intet uønsket tilbage. Derfor forventer Griffin, at pyrolyse snart vil optræde i direktivet som en tilladt mulighed.

Cirkulære tanke

Griffin People vil afprøve løsningen i en kommune. Lige nu er man i gang med modelleringen og er i dialog med flere kommuner om et samarbejde. Løsningen passer ind i den cirkulære økonomi, fordi vi behandler affaldet lokalt, og det kan efterfølgende bruges på marker og reducere den fosfor, som man ellers skulle dosere med.

I Tyskland har man indført forbud mod at sprede gylle ud på markerne.

Kommer der et sådant forbud på

EUniveau, bliver vores metode yderligere interessant for blandt andre landmænd, siger Peter Deichmann.

Renseanlæg dræner slammet, men tørstoffet er fortsat kun 2030%, når det kommer til forbehandling. Men her tager man 90% af vægten ud af det, fordi vandet fjernes. Målet er, at ved at lave det om til kulstof i form af biokul og køre det ud på markerne, binder man CO2 i nogle hundrede år. Hvis man derimod kører gylle eller spildevandsslam ud, så er bindingseffekten væk indenfor kort tid. Det er derfor en langtidsstabil løsning at køre biokul på markerne i stedet, fordi man dermed bidrager til at mindske CO2 udledningen til atmosfæren.

I pyrolyseprocessen fordamper eventuelle tungmetaller og opsamles af røggasfiltre og kan så behandles andetsteds i stedet for at få det ud på markerne. I rådnetanke ophober tungmetaller sig derimod, som så kommer ud på marker med slammet.

Projektet har modtaget 479.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøministeriet).