TEMA 1: UNGE OG UDDANNELSE Hvordan finder vi fremtidens kloge hænder?

UNGE OG UDDANNELSE HVORDAN FINDER VI FREMTIDENS KLOGE HÆNDER?

Spildevandsbranchen kommer til at mangle mange unge og nye hænder i fremtiden. I hvert fald hvis branchen ikke sætter alle sejl ind på at tiltrække de rigtige nu. I dette nummer af Spildevand ser vi på, hvilke praktikere branchen kommer til at mangle, men hører også, hvad forsyninger og virksomheder gør for at engagere og motivere unge til et arbejdsliv med spildevand.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DME, HOFOR OG VANDMILJØ RANDERS

Det er ikke kun forsyninger, der sukker dybt, når snakken falder på rekruttering og fastholdelse af nye praktikere. Flere leverandører kender også til problemet. Efter flere år med højkonjunktur har mange mistet dygtige medarbejdere til konkurrenter, og nu ”truer” et generationsskifte. På den ene side giver det plads til nye praktikere i branchen, på den anden bliver det åbenlyst, hvor svært og dyrt det kan være at sikre arbejdspladsen fremadrettet.

Stemmer fra virkeligheden

- Det er ikke supernemt at finde nye folk. Vi skal nærmest ud og stjæle. - Vi uddanner en del lærlinge selv – blandt andet elektrikerlærlinge. Mange bliver et par år efter endt uddannelse, men drager så videre for at prøve noget andet.

Det er sundt at udvikle sig forskellige steder, men det er dyrt at uddanne. - Det er ikke et problem endnu, men vi kan da mærke, at det ikke er helt så let, som det har været at få fat i unge ingeniører og maskinmestre.

Sådan lyder det fra Benjamin Boe Pedersen, der er afdelingsleder - Projektering hos Dansk Miljø- & Energistyring A/S (DME), sektionsleder Johnny Pedersen fra HOFOR A/S samt Michael Sønder Jensen, der er produktionschef hos Vandmiljø Randers (VMR).

UNGE OG UDDANNELSE

DME ligger i Holstebro. Generelt, forklarer afdelingsleder Benjamin Boe Pedersen, er det svært at ansætte medarbejdere, der bor øst for Viborg og Herning. For dem er det nemlig hurtigt at køre til Aarhus.

Alle tre virksomheder er proaktive med at uddanne lærlinge og elever samt rekruttere på flere forskellige platforme. DME og HOFOR slår sig op på at kunne tilbyde de unge opgaver i flere forsyningsgrene, mens VMR gør meget ud af at brande sig som en interessant, lokal arbejdsplads. Alle tre går mere op i kemien mellem de unge, fremtidige medarbejdere og virksomheden frem for at se på eksamensbeviser og tidligere erfaring. Så længe de unge har mod på at uddanne sig i jobbet og har den rigtige attitude, som Johnny Pedersen udtrykker det, så er deres arbejdspladser åbne for de unge praktikere. Men hvem er de unge, hvad skal de kunne, og hvad er det for en verden, de har mulighed for at arbejde i?

Hvem er fremtidens praktikere?

Spildevandsbranchen får brug for unge, som vil uddanne sig indenfor proces, el og elinstallation, automation, IT, som maskinmester eller smed. Bor de i lokalområdet er det endnu bedre, for har man vagtweekend, kan det være et krav. Ingen af de to adspurgte forsyninger ønsker en fiks og færdig spildevandsoperatør, for det er næsten bedre for dem at uddanne de helt rigtige selv, forklarer Michael Sønder Jensen. - De unge skal have det, vi kalder ”kloge hænder”. Vi stiller ret store krav til vores medarbejderes

IT-kundskaber og evne til at tænke selv. De skal have krudt i røven, også selv om det betyder, at de ikke kan se sig selv sidde længe på skolebænken. De skal dog være parate til at tage spildevandsoperatøruddannelsen, og de skal bo lokalt. Jeg kan godt få operatører fra naboforsyningerne, men de skal bo i vores kommune på grund af vagtordninger.

Øverst på Benjamin Boe Pedersens ønskeliste står elektrikere, elinstallatører eller maskinmestre med speciale i el. Begge dele er dog meget svære at få fat i, og derfor er virksomheden begyndt at uddanne stadig flere unge selv. Lige nu leder DME efter en elinstallatørpraktikant, men det er svært. Alternativt kan en elektriker, der gerne vil tage installatøruddannelsen på deltid også bruges. Med en deltids elinstallatøruddannelse får man løn for de dage, man arbejder i virksomheden og har to til tre dage om ugen på skolebænken. Det ser Benjamin Boe Pedersen som en interessant løsning for at trække nye folk ind hos DME.

DME leder dog også efter IT-lærlinge og maskinmestre, og her ser Benjamin Boe Pedersen en ny tendens. - For første gang har vi haft to maskinmesterstuderende i praktik.

Vi har ansat dem begge, da der var god kemi. Jeg hører også, at det er måden at gøre det på pt., for mange af dem bliver tilbudt en kontrakt lang tid før, de er færdige med deres uddannelse.

DME er klar til at tage flere maskinmesterpraktikanter ind, for det giver virksomheden mulighed for at lodde deres personlighed. Er kemien god? Passer de ind i virksomheden? DME skal nok specialisere dem, så de lærer alt det faglige, men man kan ikke lære at passe ind i huset, forklarer Benjamin Boe Pedersen.

Hvilken dagligdag kan de unge se frem til?

De unge træder ind i en spændende verden, der igennem de sidste årtier har gennemgået en rivende digitaliserings- og automatiseringsudvikling. De kan se frem til en hverdag, hvor klimaforandringer, grøn udvikling, bæredygtighed, IT og driftssikkerhed alle er buzzwords, og de skal

Hos VMR er mange opgaver insourcet efter at have været outsourcet i en årrække, fortæller projektchef Michael Sønder Jensen. Et af de områder, der nu er trukket hjem, er grønt vedligehold. Derved har driftsafdelingen ekstra hænder at trække på, hvis det brænder på i driften.

være forandrings- og uddannelsesparate. Der bliver ikke megen plads til ufaglærte, lyder det fra Johnny Pedersen fra HOFOR, men omvendt er personlighed og attitude vigtigere end kompetencer ved ansættelsen. - Det vigtigste er de unges villighed til at tage ved, lære og lære fra sig. De kommer med en masse gode idéer og en helt anden tilgang til den digitale virkelighed end os ældre. Det kan de ældre lære af. Omvendt kan de unge lære det faglige og noget om at være en del af et team og møde til tiden. Vi kan være med til at modne dem, og vi kan tilbyde elektriker- og procesoperatørlærlinge en spændende arbejdsplads, hvor de kommer til at arbejde med både varme, spildevand, vandforsyning og på et kraftværk.

Billedet er det samme i Randers, hvor Michael Sønder Jensen og hans kolleger står i spidsen for en kontinuerlig automatisering af alle anlæg. De unge og nye skal derfor kunne betjene pc’ere, lære dokumenthåndteringssystemer, SCADA-systemer på højt niveau og sætte sig ind i forsyningens vedligeholdelsessystem. Derfor er IT-kendskab eller et ønske om at ville lære IT-systemer så essentielt i VMR.

Hvorfor uddanne egne lærlinge?

Ved at uddanne egne folk får man ikke bare nye medarbejdere med de rigtige uddannelser i huset, man er også selv med til at forme dem. Det er der flere og flere forsyninger og leverandører, der ser en fidus i, for med mangel på arbejdskraft kan det være svært både at finde de rigtige kvalifikationer og den rigtige personlighed i én og samme person. - I HOFOR vil vi gerne være med til at uddanne de unge. De bliver formet af vores kultur, og vi eksponerer vores sag og branchen.

For mange unge er vi usynlige, så vi skal gøre opmærksom på os selv. I HOFOR uddanner vi blandt andet procesoperatører, chauffør-, elektriker-, automations- og

IT-lærlinge samt maskinmesterpraktikanter. Det er en blandet landhandel af tekniske uddannelser. Det er godt for forsyningen, men det handler også om samfundsansvar.

Det er forholdsvist nyt for HOFOR at uddanne procesoperatører. Johnny Pedersen er glad for, at de nyuddannede indtil videre har valgt at blive i forsyningen. Lige nu har HOFOR to procesoperatørlærlinge, og det er maksimum i forhold til resten af driftspersonalets ressourcer, forklarer han. - Vi har brug for de unge nu og fremadrettet for at sikre driften.

Jeg ville gerne tage flere lærlinge – på alle tekniske områder – men på nuværende tidspunkt kan vi ikke håndtere flere. De unge skal jo lære noget, så jeg skal have nogle medarbejdere, der er klar til at modtage dem.

I Holstebro ved Benjamin Boe Pedersen også, at DME selv skal uddanne. - Vi har gode lærlinge lige nu, så dem håber vi på bliver i huset efterfølgende. Vi har ikke haft lærlinge før, men vi har fået meget mere fokus på selv at bidrage til arbejdsmarkedet. Vi kan ikke bare tage fra andre.

Men vi skæver til statistikkerne. De viser desværre, at unge kun bliver ca. to år, efter de er udlært.

Hos DME er der også en grænse for, hvor mange lærlinge virksomheden kan uddanne på én gang. Men om den skal uddanne flere end nu, er noget der skal drøftes i ledelsen. Behovet for kloge hænder er stort nu, men det bliver voldsomt fremover, forudser Benjamin Boe Pedersen. Derfor skal virksomheden havde en strategi for rekruttering i fremtiden. Allerede nu bruger DME et rekrutteringsbureau, hvis de skal have fat i en erfaren M/K. Er det en lærling, bruger de LinkedIn, FB eller hjemmesiden. Indtil videre er det lykkedes at finde de lærlinge, virksomheden har ressourcer til at uddanne ad den vej, men DME skal altid være åben for nye rekrutteringsmetoder, siger afdelingslederen. Det samme er man i Randers. UNGE OG UDDANNELSE I august skulle Michael Sønder Jensen bruge en spildevandsoperatør, og da betalte VMR for et radiospot hos en populær lokal radiostation. Snart havde projektchefen 45 kvalificerede ansøgere til jobbet. - Mange håndværkere hører radio, så vi fangede rigtigt mange på den måde. Jeg kunne have ansat alle 45. Jeg tror, det betyder rigtigt meget, at forsyningen har et godt renommé i lokalsamfundet.

Vores medarbejdere udfører tit en form for headhunting for os, fordi de spørger folk, de kender, om de vil arbejde for Vandmiljø Randers.

Det betyder også, at de nye allerede kender til virksomheden og nogle kolleger, når de starter hos os. VMR bruger også Jobindex og Jobnet ligesom de er at finde på de lokale jobmesser. Fra dem tager de

HOFOR er begyndt at tage en del procesoperatørelever, da forsyningen ved, at den i fremtiden kommer til at mangle hænder i spildevandsdelen. I det hele taget er det svært at finde egnede unge, fortæller sektionsleder Johnny Pedersen, og det er en tendens, han ser som tiltagende i fremtiden.

UNGE OG UDDANNELSE

en del studerende ind både forår og efterår. De laver deres projekter hos VMR, og på den måde er forsyningen med til at føde branchen med nye ingeniører og maskinmestre, lyder det fra Michael Sønder Jensen. Og det virker forbløffende godt, for alle har indtil videre fået job i branchen. Endelig har VMR også forsøgt at starte et samarbejde op med en lokal HTX-uddannelse, men succesen var begrænset.

HOFOR bruger også online platforme som Jobindex til at rekruttere medarbejdere, men Johnny Pedersen ved, at der skal arbejdes meget med opslagene. - Det er ikke den mest sexede branche, vi forsøger at sælge til de unge. Jeg bruger meget tid på at forklare, at det ikke kun er spildevand men også folkesundhed, vi arbejder med. HOFOR har et godt ry for at tænke bæredygtigt og lave bæredygtige byer. Det kan de unge godt lide, men alligevel vælter vi os ikke i ansøgninger, når vi søger. Vi skal nok blive skarpere på, hvad vi kan tilbyde.

En måde at hverve unge på for HOFOR er at invitere erhvervsskoler på besøg. Senest ansatte forsyningen to procesoperatørelever i september. Egentlig søgte de bare én, men to gode kandidater dukkede op, og så var det med at slå til.

Kan branchen automatisere sig ud af arbejdskraftmanglen?

Nej, det kan den ikke, lyder det prompte fra Michael Sønder Jensen. Branchen er nemlig allerede i høj grad automatiseret. Automation gør heller ikke hænder overflødige. Det giver ”bare” andre arbejdsopgaver, men der vil stadig være brug for medarbejdere.

Heller ikke Johnny Pedersen i Kø benhavn kan forestille sig en fremtid, hvor der slet ikke arbejder mennesker på renseanlæggene. Derfor er det også så vigtigt at tænke strategisk over, hvordan branchen sikrer den nødvendige arbejdskraft fremadrettet, siger han. - En del kan man automatisere sig ud af, men ikke det hele. Vi har brug for hænder, og ser jeg længere frem, kan jeg godt blive bekymret for, om vi har mulighed for at rekruttere de personer, vi har behov for. Folk står ikke i kø i dag.

Hvad gør vi så?

Michael Sønder Jensen tror fuldt og fast på, at branchen selv skal uddanne sig ud af flaskehalsen. Men han peger på et problem ved den tilgang. - Vi mangler adgang til god, billig uddannelse, for det er voldsomt dyrt at sende medarbejdere på kurser. Kan vi lave uddannelser på anden vis? Vi uddanner også selv kloakmestre (se side 26), og det er dyrt at skulle betale uddannelsen, betale løn til medarbejderen og give ham eller hende fri til at gå i skole. Hvis vi ikke skulle betale så meget, kunne det være, at flere forsyninger valgte selv at uddanne.

Arbejdspladser skal også huske, at det skal være sjovt at gå på arbejde, slutter Benjamin Boe Pedersen. De unge vil ”lege”, lære, nørde, specialisere sig og udfordres. Der er meget drive og gå-på-mod i de unge, så der skal ske noget. De vil ud og prøve kræfter med opgaverne, så for DME handler det om at udnytte deres energi og tilbyde dem en varieret hverdag, mens virksomheden udvikler dem. Det er en balancegang, for opgaverne skal udføres kompetent og til tiden, men det er en balance, der skal findes hurtigt for at imødekomme fremtidens mangel på kloge hænder.

OM DME, VMR og HOFOR:

DME har 70 ansatte. Elektrikere, elinstallatører, projektmedarbejdere, softwarefolk og værkstedet holder til i Holstebro, mens seks softwarefolk holder til i Aalborg. VMR har ca. 60 ansatte. Hele 27 arbejder i driften. HOFOR har 1.400 ansatte på tværs af vandforsyning, spildevand, varme og kraftværk. Desuden leverer de bygas og fjernkøling samt producerer grøn vind- og solenergi. Der arbejder 84 medarbejdere i driftsafdelingen under spildevand.