3 minute read

Helix Lab: En bro mellem viden og virkelighed Renseanlæg Damhusåen udvides for milliarder

Next Article
KORT NYT

KORT NYT

Helix Lab: En bro mellem viden og virkelighed

Er du ung og interesseret i at samarbejde med en af Kalundborgs virksomheder om dit speciale? Så er Helix Lab måske lige noget for dig. Sådan fik RUC-studerende Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen at vide fra sin vejleder. Og han var interesseret. Fem minutter i deadline fik han arrangeret en problemstilling, en vejleder og kontakt til Kalundborg Forsyning, og til januar 2023 starter han som fellow på Helix Lab.

Advertisement

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KALUNDBORG FORSYNING OG JESPER MOESKJÆR FANEFJORD LAURSEN

Et fellowship gør det muligt for 25-årige Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen at arbejde med en problemstilling med udgangspunkt i virkeligheden, få kontakter til forsyning, kommune og andre virksomheder i Kalundborg, bo gratis i seks måneder og med høj sandsynlighed have et job efter endt uddannelse. Tilbuddet var for godt til at tænke længe over for Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen, og han glæder sig til i det nye år at se på klimatilpasning i Kalundborgs gamle bydel. - Jeg går på TekSam - Miljøplanlægning på Roskilde Universitet, så muligheden for at arbejde sammen med Kalundborg

Forsyning om en reel udfordring, de står overfor, er fantastisk. Jeg skal se på klimatilpasning i en gammel bydel i byen, hvor der kun er et one pipe-system. Der er ikke mulighed for at seperatkloakere, så der skal findes løsninger for at undgå oversvømmelser og lugtgener fra stillestående vand.

Som alle andre steder vil de fremover få mere nedbør og flere skybrud, så der skal findes løsninger snart. For Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen er det vigtigt at arbejde i den virkelige verden med specialet og at arbejde for en bæredygtig fremtid. At det kan ske i samarbejde med Kalundborg Forsyning og med bopæl i byen, er bare endnu bedre.

Hvem står bag Helix Lab?

Forsknings- og uddannelsescentret Helix Lab i Kalundborg skal tiltrække studerende på kandidatniveau fra ind- og udland. Novo Nordisk Fonden støtter Helix Lab med 65 mio. kr. i en femårig projektperiode. De første studerende startede i Helix Lab i januar 2022, og februar samme år blev de nybyggede Helix Lab-faciliteter taget i brug. Novo Nordisk Fonden har bevilget 65 mio. kr. til finansiering af udstyr, personale og drift af Helix Lab i en femårig projektperiode. Kilde: novonordiskfonden.dk

Begejstringen er gengældt

Hos Kalundborg Forsyning er man også glade for, at Helix Lab kan være med til at tiltrække kvalificerede unge mennesker til industrierne og byen. Bygningen, der rummer Helix Lab, tilbyder mødelokaler, studierum og laboratorie-faciliteter, og studerende sidder tæt på Kalundborg Symbiosis, der holder til i samme center. Endvidere ligger Campus Kalundborg med professionshøjskolen Absalon også i området. Det giver unge fellows et godt udgangspunkt for networking med de lokale virksomheder og andre unge under uddannelse, forklarer Preben Thisgaard, der er Senior Projekt Chef for Kalundborg Forsyning. - Vi har en dag, hvor lokale virksomheder pitcher deres problemstillinger, og så ansøger de unge om et fellowship derefter. Et fellowship er seks måneder, og man kan søge om det i forbindelse med specialet på kandidatniveau. Der gives ca. 10 fellowship om året. Der er krav om bopæl i Kalundborg, hvis man får et fellowship. Det er Helix Lab, der betaler boligen.

Med Helix Lab har Kalundborg og omegn fået et godt udgangspunkt for at tiltrække unge med de rigtige kvalifikationer. Med dem kan byen udvikle sig og gøre sig attraktiv for andre unge. Kalundborg er Skandinaviens største bioindustrielle klynge og hjemsted for flere end 5.000 industriarbejdspladser, men den mangler hoveder og hænder. Preben Thisgaard håber, at Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen efter endt ophold i Helix Lab kan se sig selv i byen, så han kan være med i dens fortsatte udvikling.

UNGE OG UDDANNELSE

Preben Thisgaard er Senior Projekt Chef for Kalundborg Forsyning. Forsyningen er en del af Kalundborg Symbiosis, der med støtte fra Novo Nordisk Fonden står bag Helix Lab.

Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen er 25 år, og han skal fra januar 2023 og seks måneder frem være fellow på Helix Lab i Kalundborg. Han er pt i gang med 3. semester af sin kandidat i TekSam - Miljøplanlægning på Roskilde Universitet. I forbindelse med specialet skal han samarbejde med Kalundborg Forsyning om et klimatilpasningsprojekt i Kalundborgs gamle bydel.

This article is from: