mens det renser videre

RENSEANLÆG DAMHUSÅEN UDVIDES FOR MILLIARDER, MENS DET RENSER VIDERE

BIOFOS om- og udbygger renseanlægget Damhusåen i København for et mia. beløb frem mod 2027. Holger Suhr Pedersen skal som ung procesleder for produktionsafdelingen på anlægget sørge for, at renseprocesserne kører videre imens. TEKST JESPER WITH, JOURNALIST Arbejdsopgaverne for proceslederen på renseanlægget Damhusåen har fået tilføjet en helt ny dimension. Dele af anlægget vil løbende være taget ud af drift de kommende år, samtidig med at københavnernes spildevand bliver renset på samme niveau, som det plejer. Den udfordring står 32-årige procesleder Holger Suhr Pedersen sammen med sine 14 ansatte i driftsafdelingen for at løse. - Nu er ombygningen og udvidelsen af anlægget startet, og det bliver en kæmpe opgave at sørge for, at anlægget kører, at vi får de nødvendige mængder igennem systemet, og at de biologiske processer fungerer, som de skal, samtidig med vi kører med nedsat kapacitet, fordi en fjerdedel af anlægget i lange perioder vil være pillet ud af drift, siger Holger Suhr Pedersen. Han er uddannet maskinmester og har været ansat i BIOFOS siden 2014, de sidste to år som procesleder på Damhusåen. Etapevis ombygning Udbygningsprojektet medfører blandt andet, at der skal etableres UNGE OG UDDANNELSE bundbeluftning i stedet for overfladebehandling på renseanlægget, og pumpestationerne skal effektiviseres. Der skal installeres termisk hydrolyse af biologisk overskudslam, vandlinjen skal optimeres inklusiv nye efterklaringstanke, og eksisterende rådnetanke skal renoveres. Målet er at udvide kapaciteten uden at bygge et helt nyt renseanlæg til et kæmpe mia. beløb og samtidig at reducere klimaaftrykket. For eksempel er bundbeluftning med til at skabe en kraftig reduktion af BIOFOS’ samlede energiforbrug. Ombygning af vandbehandlingen vil ske etapevis, ved at man tager én blok ud ad gangen, som man så ombygger og tilføjer ny teknologi. Anlægget består af fire parallelle blokke. Imens det sker, fortsætter spildevandet hele tiden med at komme, som det plejer,

Udbygningen af Damhusåen renseanlæg medfører flere nye teknologier, som procesleder Holger Suhr Pedersen og hans kolleger i driftsafdelingen skal håndtere. Det gælder blandt andet S-Select teknologien, der skal sortere ca. 70 tons slam om dagen i to dele - henholdsvis aktiv slam og granulært slam. Det er banebrydende, at man kan sortere så meget, så småt, så hurtigt, fortæller han.

Udbygningsplanen er med til at sikre, at mængden af udledt kvælstof til Øresund reduceres med 200 tons årligt, og mængden af udledt bypass til Øresund reduceres markant.

for der er ikke andre anlæg til at overtage de store voluminer, som Damhusåen tager sig af. - Vi skal udbygge uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores anlæg skal under hele perioden kunne håndtere, at indløbet varierer fra 1.000 m3 i timen på tørre sommerdage og til 28.000 m3 i timen, når der kommer store skybrud. Ved normal regn får vi indløb på mellem 10-18.000 m3 i timen, men ved skybrud rammer vi de 28.000 m3 i timen.

Det kræver, at alle i afdelingen arbejder sammen om at klargøre de fysiske anlæg og de digitale systemer som for eksempel Hubgrade-styringssystemet, så anlægget kan klare sig igennem timerne efter arbejdstid og weekenderne, hvor det er ubemandet. Anlæggets kapacitet er generelt for lav – derfor udvidelsen – men vi gør alt for at styre os ud af udfordringerne, siger Holger Suhr Pedersen.

Nye teknologier

S-Select er en af flere nye teknologier, der bliver installeret ved ombygningen. Metoden deler slam (kolonier af bakterier) i to dele – henholdsvis aktivt slam og granulært slam. - Det er en virkelig spændende proces at drive et renseanlæg, hvor slamsammensætningen går fra 100 % aktivt slam til en blanding af granulært og aktivt slam.

Nogle af de værktøjer og metoder, vi plejer at bruge, er ikke længere retvisende, så vi starter stille og roligt med at overveje et nyt kapitel til i vores fagbog ”drift af renseanlæg, siger Holger Suhr Pedersen.

Det er en banebrydende proces, hvor man sender slammet igennem hydrocycloner. Det fører til at opnå meget store hydrauliske og procesmæssige kapaciteter uden at udvide tankvolumen. - Det er fantastisk, at man kan separere så meget så småt så hurtigt. Ved at opbygge granulært slam, som i et mikroskop ligner små kanonkugler, bliver det meget nemmere at separere vand og slam. Det hjælper os med at rense endnu mere vand for københavnerne, uden at skulle bypasse urenset vand til Øresund, siger han.

En anden ny teknologi, som han glæder sig til at lære at kende, er termisk hydrolyse. Det indebærer byggeri af et nyt dampanlæg, hvor slam skal trykkoges, før det sendes i rådnetanken. Det er en ny funktion, og derfor sender han fire operatører fra produktionsafdelingen på efteruddannelse som kedelpassere. - Indtil nu har vi alene sendt slammet i rådnetankene, der så omdanner det til biogas. Nu skal det trykkoges først, hvor cellemembranerne bliver nedbrudt. Det betyder, at opholdstiden i rådnetankene kan reduceres kraftigt, og dermed kan vi sende slammet hurtigere igennem tankene og forøge kapaciteten. Så vi undgår at bygge nye rådnetanke, fordi vi udvider kapaciteten på en smartere måde. Samtidig undgår vi et højt klimaaftryk fra et nyt stort anlægsarbejde, siger Holger

Suhr Pedersen.

Du kan læse mere om om- og udbygningen af Damhusåen på side 63.

UNGE OG UDDANNELSE