4 minute read

I Randers udlærer de deres egne kloakmestre

Next Article
KORT NYT

KORT NYT

I RANDERS UDDANNER DE DERES EGNE KLOAKMESTRE

Driftsassistent Jacob Cornelius Hansen fik i forbindelse med en ny stilling i Vandmiljø Randers muligheden for at tage kloakmesteruddannelsen. Han sagde ”ja tak” med det samme, og i dag er han en af flere kloakmestre – uddannet i virkeligheden i Vandmiljø Randers.

Advertisement

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JACOB CORNELIUS HANSEN, VANDMILJØ RANDERS

Jacob Cornelius Hansen blev for fem år siden ansat som spildevandsoperatør på centralrenseanlægget under Vandmiljø Randers (VMR). Dengang var hans opgaver primært vedligehold og opsyn med rensningen af spildevand. Introduktionen til jobbet foregik ved sidemandsoplæring, for Jacob Cornelius Hansens baggrund var absolut ikke i spildevand. Han kom fra fitness-branchen, men han havde fra en kammerat hørt om det gode arbejdsmiljø og de gode forhold.

Efter 18 måneder som operatør blev en stilling som driftsassistent slået op. Det var en ny funktion, og den, VMR søgte, skulle tage sig af tømningsordningen og have ansvaret for at lede efter uvedkommende vand samt fejlkoblinger. Jacob Cornelius Hansen søgte stillingen og fik den, men han manglede en væsentlig viden i sin hverdag, opdagede han snart. - Vi havde i forvejen kloakmestre i vores Plan&

Projekt-afdeling, men det fungerede ikke optimalt, at jeg hele tiden skulle gå til dem med mine kloakrelaterede spørgsmål. Derfor fik jeg tilbudt kloakmesteruddannelsen og sagde straks ja.

Jacob Cornelius Hansen har ingen praktisk baggrund indenfor kloakarbejde, og derfor var efteruddannelsen udfordrende både teoretisk og praktisk. Men han brændte for at lære, så efter to måneder med rørteknik og fire måneder på selve kloakmesteruddannelsen, kunne han kalde sig kloakmester. Og den viden, han har fået med eksamensbeviset, har gjort hans hverdag langt nemmere. - Arbejdsmæssigt har det givet mig rigtigt meget.

Den nye viden er en enormt stor hjælp i dagligdagen. Septiktanke er et besværligt område, så det er godt at vide, hvordan de fungerer og ikke mindst, hvad borgerne må gøre. Der er en stor tilfredshed i at vide noget om mit fagområde og ikke skulle spørge andre. Nu har jeg styr på området, og jeg kan begynde at rådgive andre kolleger.

I dag sidder Jacob Cornelius Hansen som bindeled mellem forsyning, kommune og borgeren i spørgsmål om fejltilkoblinger. Han samarbejder med entreprenører om tv-inspektioner af kloaknettet og omkring uvedkommende vand, og han servicerer alle borgere med septiktanke. Han har en meget varieret hverdag, som han nyder i fulde drag. - Når jeg møder ind, har jeg en forestilling om, hvad dagen bringer. Ofte bliver den dog anderledes på grund af kundehenvendelser. For mig var det oplagt at tage uddannelsen, for vi skal ud og løse de her problemer med for eksempel uvedkommende vand. VMR har en del ingeniører ansat, men de har jo ikke lovgivningsmæssigt forstand på kloakdelen, og derfor giver det mening for forsyningen af investere i at have egne kloakmestre.

Jacob Cornelius Hansen fik uddannelsen betalt af VMR, og kan i dag ikke se sig selv andre steder end på centralrenseanlægget i Randers. Uddannelsen varer seks måneder på fuld tid og skal 100% egenfinansieres. Siden Jacob Cornelius Hansen blev uddannet, har VMR investeret i, at endnu en medarbejder fik kloakmesteruddannelsen.

UNGE OG UDDANNELSE

De andre kursister var alle ansatte i kloakbranchen, så de var gode til det praktiske. Jeg skulle både sætte sig ind i den praktiske og teoretiske del. I dag er jeg kloakmester, og nyder de nye muligheder, uddannelsen har givet mig.

Jacob Cornelius Hansen (46) havde ingen forudsætninger for at tage uddannelsen som kloakmester. I dag ser han tilbage på et ”benhårdt studie”, hvor der skulle læses meget.

Specialister i vand og vandmiljø

Korrekt beregning af overløb – tæt på 100%

Et overløbsbygværk ændrer sig over tid. Det betyder, at der med tiden stilles højere krav til den overløbskoeffi cient, som bliver benyttet for beregningen. Selv relativ små ændringer i bygværket kan betyde store udsving i det beregnede overløb i forhold til det faktiske overløb.

Blue North tilbyder – som den eneste i Danmark – et koncept, der gør os i stand til at levere en ny kalibreret koeffi cient til beregning af overløb, som er så tæt på 100% korrekt, som det er muligt.

Efter en kalibrering ses ofte en forskel på op mod 70-80% i forhold til de beregninger, der er foretaget med en standardkoeffi cient versus en ny kalibreret koeffi cient.

Præcis sporing af kilden til indsivning af uvedkommende vand

Blue North har udviklet et koncept, hvor målinger giver mulighed for meget præcis sporing af kilden til indsivning af uvedkommende vand.

1. Opsporing: Målinger foretages med udgangspunkt i det opland, som Forsyningen ønsker afdækket – med fokus på hvor og hvor meget vand, der er uvedkommende i de enkelte ledningsstræk. 2. Fejlkilden: Målinger kan udføres stort set alle steder og i forskellige systemer. Fejlkilden/stedet for indsivning kan registreres med ca. 1,5 meters nøjagtighed.

3. Rapport: Efter endt måling leveres en rapport med oplysninger om lokalisering af kilden til indsivning fordelt på hhv. uvedkommende vand og spildevand.

For yderligere information kontakt os på: 70 77 76 99

Blue North • Kauslundevej 95 • 5500 Middelfart • info@bluenorth.dk • bluenorth.dk

This article is from: