En faglig adoption

Vejle Spildevand har i en årrække adopteret en klasse fra Hældagerskolen i Vejle. I dag går de i ottende klasse, og jeg var forbi til en snak om samarbejdet og spildevandet set fra en teenagers perspektiv. TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE Lugten af skole slår en omkuld, hårdt og mindefuldt på en og samme tid. Gymnastikposer, madpakker og den uafrystelige lugt af teenagere. De er søde i 8A, klassen som Vejle Spildevand har adopteret. De tager imod med lige dele nysgerrighed og mistro, men først og fremmest en lille glæde over afbrækket i timen. - Har du chips med? Vi lægger ud med et par hurtige spørgsmål om elevernes indtryk af spildevandsbranchen, og hvad de har fået ud af besøgene: - Vi har været dernede en del gange, og det har været en anderledes oplevelse, for det er sjovt at lave noget andet, end det vi normalt laver. En af pigerne svarer på klassens vegne, en af drengene supplerer: - Og nu ved vi, hvordan de renser vandet. Vi havde ingen ide om, hvad spildevand var før, vi besøgte anlægget. - Og vi ved det lugter. En rap kommentar fra et af hjørnerne udløser en spredt latter, men fra forreste række lyder det: - Vi har været der siden første klasse, derfor ved vi meget mere end de andre klasser, som aldrig har været det. Og derfor har det været en god ting for os. Når vi kommer derud, så får vi også en pause fra skolen. Det seneste besøg hos Vejle Spildevand var en slags praktikdag, hvor de forskellige jobfunktioner blev introduceret. En ny dreng tager ordet: - Det er mere end bare at trække ud i toilettet. Og der er en hel masse renseting. En af pigerne fortæller om hende, der har ansvaret for SoMe (Sociale Medier) på Vejle Spildevand: - Hun fortalte, at hun ikke vidste så meget om spildevand, inden hun startede. Og så fandt vi ud af, at der både er ingeniører og mekanikere ansat. Et af de kvikkere hoveder har besluttet sig for at udfordre journalisten og spørger, hvad man egentlig gør ved lorten. Han får at vide, at han egentlig bør vide mere om det end journalisten, eftersom han har været derude siden første klasse. En af pigerne afbryder drengen: - Vi har været på mange ture med spildevandsfolkene, for eksempel nede ved vandet for at se udløbene. De har været ret gode til at vise os nye projekter og tage os med ud til udgravninger og vandbassiner. De er gode til at afveksle, så vi ikke har været de samme steder hver gang. Og det gør det mere spændende. Jeg forsøger at få klassen tilbage på sporet og spørger dem om, hvad der overraskede dem mest. Pludselig kommer der gang i snakken, og alle var de overrasket over alt det, man gennem tiden har fundet i kloakken: UNGE OG UDDANNELSE - Det er vildt mærkeligt, men de har et skab med flere ting i. Der var også en computer. Det ansporer en af drengene til at fortælle om en 15-årig pige, der fødte på et toilet og om barnet, der forsvandt ud i kloakken. Dog måtte han indrømme, at det ikke just var i Vejle, hændelsen havde fundet sted. Jeg vender mig mod dansklæreren Malene Andersen. Hun overtog klassen i syvende og har været med på to ekskursioner. Jeg spørger hende hvilken betydning, det har haft på eleverne: - Det er godt for eleverne at komme ud på en anden matrikel, komme ud af klasseværelset og få dannelse i at skulle begå sig på en rigtig virksomhed. Bare det at komme ud i virkeligheden er sundt. Men det er svingende, hvad der har lagret sig af den viden, de har fået. Jeg synes dog, at Vejle Spildevand har været enormt dygtige til at sammensætte et program og undervise på et niveau, der har været til at følge med. Jeg håber på, at der er noget, der har lagret sig, og jeg tænker faktisk, at der godt kunne være et par projektopgaver fra besøgene på Vejle Spildevand. En af drengene stemmer i: - Jeg synes, de har været rigtig venlige og være gode til at undervise, selvom det jo egentlig ikke er Liva, Emilia, Alan og Andreas deres arbejde. har fået en masse ud af at være “adopteret” af Vejle Jeg spørger dem, hvorfor de tror, det er for vigtigt for Spildevand. De har nu en Vejle Spildevand at have besøgende? Forslagene er mange: viden og en bevidsthed om spildevand, som deres jævnalderende ikke har. Dog kan - Udbrede viden. For at få nogen til at arbejde med ingen af dem i øjeblikket se spildevand. Forklare hvad de egentlig laver. sig selv få en uddannelse og - De gør det for at sælge sig selv. et arbejde på en forsyning. - Når man går ud af skolen, er spildevand nok ikke det første, man tænker på som en mulighed, men så kan man jo komme tilbage til det, vi har lært. Malene Andersen uddyber: - Jeg synes, det er helt fantastisk, at Vejle Spildevand har gjort det. Det er flot. De har jo holdt ved klassen siden første, og de skriver to gange om året. De har

været meget vedholdende. Det er en kæmpe cadeau til dem.

- Og vi får julegaver af dem!

Alle råber nu i munden på hinanden, der er frit lejde til at byde hinanden over: - Rottespil, drikkedunke, tasker.

Råbene og forslagene er mange. En mener sågar, at han har fået kærlighed af Vejle Spildevand. Vi slutter seancen på klassen, og Malene Andersen foreslår en gruppe på fire elever, som kan uddybe besøgene på Vejle Spildevand. De fire elever er Emilia, Liva, Andreas og Alan, sammen går vi ind i et tomt klasseværelse.

Vi sætter os ved et langbord, eleverne på den ene side, og snakker lidt om udviklingen i undervisningen fra Vejle Spildevand. Emilia lægger ud:

- Det er helt andet niveau, vi er på nu. De tegninger, de viser os nu, er mere komplicerede, og den viden, de giver, er sværere. Først var det simpelt, men nu gør de det sværere. Jeg synes, de har været gode til at følge os fra første klasse til nu.

Liva fortæller lidt om, hvad hun synes, hun har fået ud af besøgene: - Før tænkte man ikke over vandets vej, og vi vidste heller ikke så meget om det. Nu ved vi, hvordan vandet opfører sig, om fordampningen og om regnvandet. Man kan sige, at vi er nået hele cirklen rundt, når det gælder vand. Det, man har lært, sidder bare fast nu, for det er noget, vi får at vide hver gang, de uddyber bare hver gang, så vores viden vokser. Hvad har I fået ud af det? Kan I sætte et par ord på, hvad I har taget med hjem derfra? Liva svarer først: - Når man har været på tur dernede, kan man efterfølgende komme med inputs derhjemme.

Jeg har kunne fortælle om, hvor meget vand danskerne bruger. Og andre sjove facts som man ikke lige ved.

Viden om vandet har også haft en betydning for Andreas: - Man tænker over, hvor meget vand man egentlig bruger og på, hvor meget vandspild man egentlig har. Min far for eksempel plejer altid at åbne vandet og bare lade det løbe i fem minutter, før han egentlig bruger det. Og så må jeg jo sige til ham, at det går altså ikke.

Alan uddyber: - Jeg har lært, at man ikke blot betaler for vandet, når det kommer ud af hanen, men også når det skal afleveres. Og at vand kan være dyrt.

Emilia fortæller, at dem, hun kender, ikke rigtig har nogen en ide om, hvor meget spildevand betyder for hverdagen, men det har hun nu. Liva nikker og fortæller om en skoleopgave i dansk: - Vi skulle lave en analyse af pesticider, og efterfølgende skulle vi skrive en artikel i forbindelse med emneuge. Det var fordi, vi havde været på spildevandsanlægget og hørt om det.

Emilia fortæller videre om en opgave Vejle Spildevand havet givet dem: - Vi har også skulle teste vores eget vand, som vi havde med i drikkedunke. Og vi testede, hvor rent det var, og der var faktisk stor forskel

Liva supplerer: - Der var flere, som havde urent vand i hanen derhjemme. Mest dem, der boede nye steder, fordi de havde et andet vandsystem.

Alan tager ordet: - Det kom også an på, om man bor i lejlighed eller i hus. Dem, der bor i lejligheder, havde renere vand, end dem der bor i hus.

De nikker alle og Emilia siger: - Især det med at spare på vandet.

Liva bryder ind: - I starten rettede jeg ofte på mine forældre, fordi de glemte at slukke for vandet. Og de hørte faktisk efter, så meget at det nu er dem, der retter på mig, for det er jo bare penge, man skyller ud i håndvasken.

Jeg har taget nok af klassen tid, og en læseprøve venter på dem samt ugens tema om krig. På vej ud er frikvarteret slut, der er igen lidt ro på de lange gange, men lugten af skole og vådt overtøj hænger ved.