HVOR VINDEN FORMEN Fritid De ufærdige skulpturer i gran og kastanje
Af Henning Mayann Der var inviteret til ”Åbne Døre” hos kunstnerne i Thy, og det var for et par søndage siden, vi måtte så vælge imellem de ca. 30 ”åbne døre”. Valget faldt så på, kunstneren Henrik Westergaard, på Bjerget Henrik bor, sammen med sin familie, på et lille landsted, altså hvis man svinger til venstre –midt på Bjerget. Og så kører man, og kører, -og tænker, bor der mennesker herude? Jamen det gør der jo, levende mennesker –lige frem. Vi slukker for motoren i dieselhakkeren. Så blev der godt nok ro, en ro som manden vi møder lige om lidt, har brugt tiden på de seneste ni år. Skulpturer, malerier, og en trompet fanger øjnene da vi træder ind på matriklen. Altså en matrikel, som varer lige så langt øjet rækker. Henrik har valgt at bo ca. det sted i Thy hvor der er højest til
Miniature skulpturer.
loftet og længst til næste hus. Vi møder et fint menneske med sanserne i behold. Jamen har manden kjøvenhavner accent? Jo, jo…vi ved jo godt, at alle sjællændere er fra København, men, denne mand er altså født i Frederiksværk, født af kloge forældre med lærer –og blæsermusikerbaggrund.. Henrik kan af samme grund, både have pensel og trompet i munden på en´gang –men det vender vi lige tilbage til.
De tre nye værker Da vi besøger værkstedet, og på denne søndag er det bestemt de tre værker som optager Henrik. -på torsdag skal værkerne stå klar til fernisering på herregården Bratskov i Brovst, fortæller manden, medens gæsterne begynder at sive ind. Stedet er Bratskov dag en er Skærtorsdag, -og hvor finder vi så lige Bratskov, -til venstre i det eneste lyskryds
i Brovst. Så siger vi lige noget i retning af , vi ses deroppe, på det der Bratskov i Brovst. Til historien hører da også, at vi var vidner til de nøgne skulpturer som senere skulle udstille på Bratskov, iklædt sort tjære. Det vender vi også lige tilbage til. På værkstedsbordet bemærker vi en del små kunstværker, kunstværker udført i bronze og keramik, faktisk miniaturer i forhold til de kæmpe skulpturer som skal rejses nogle dage senere i Bratskov. Henrik forklarer –de små værker fungerer som sanselige udtryk, for mig er soklen, platformen hvorfra en skulptur rejser sig, ligeså vigtig som selve skulpturen.
ket. Hvad, øh, laver en ”Besson” trompet her, spørger vi forsigtigt, den spiller jeg da på dagligt, bedyre Henrik. Vi havde jo lige selv afprøvet ventilerne –så nogen må have brugt trompeten, ”men hvor er mundstykket spørger vi så” –det har jeg sku´ da i lommen, svarer Henrik, nå,
nå, så skal man ikke spørge mere, rigtige blæserfolk har mundstykket i lommen fordi, læberne ellers skal varme det store metalstykke op igen, og igen. Vi kommer lige tilbage til Henriks blæseri. Flere gæster kommer til, og vi bryder op med en aftale
om, at møde kunstneren på Bratskov i Brovst på torsdag. Har i for resten set min permanente udstilling på Aquilon i Pandrup? spørger Henrik, nej, og hvad er så det for noget –kom med på torsdag og se det, nu har vi så altså en dobbeltaftale..
Trompeten i værkstedet Med sædvanlig musisk baggrund kan der jo ikke stå en ”Besson” trompet på et værkstedsbord helt ubemær-
Henriks Besson Trompet.
Tæt på den sorte kunst
Børneskulptur, i ler, udført af børn på Tømmerby-Lild skole.
Bronzeskulptur med det typiske udtryk fra de store træskulpturer.