“En innovativ strategi mod sorte pletter” - en fælles indsats i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner for at få flere unge i uddannelse
U2U publikationen “en innovativ strategi mod sorte pletter” er udarbejdet af: Sanne Bach Centerchef Telefon dir.: 96192502 Mobil: 40468086 E-mail: saba@thisted.dk Foto: Mette Johnsen Design: Tina Munch Tekst: Journalist Lotte Winkler Tryk: Dantryk Hurup
U2U er et modeludviklingsprojekt med det formål at intensivere den uddannelsesmæssige indsats over for unge. Projektet er iværksat af Uddannelsesrådet for Thy og Mors med støtte af Region Nordjylland. Uddannelsesrådet for Thy og Mors er et lokalråd bestående af alle uddannelsesinstitutioner på Thy og Mors - samt Thisted og Morsø Kommuner. Projektholder: Thy UddannelsesCenter Lerpyttervej 43 7700 Thisted Tlf.: +45 96192500 Thisted Kommune Erhvervs- og Udviklingsafdelingen Thisted Rådhus Asylgade 30 7700 Thisted Tlf.: +45 99171716 Projektleder: Chefkonsulent i KL cand. scient adm. Jan Struwe Poulsen
U2U
Indhold
En innovativ strategi mod sorte pletter
1. Forord
04-05
2 Et værdiskabende mønsterbrud i hverdagen
06-11
3. Baggrund: Udråbt som sort plet
12-15
4. Thisted-Morsø-Jammerbugt-modellen
16-27
5. Gode råd og anbefalinger
28-41
6. De syv pilotprojekter
42-44
Fra sort plet til innovativt fyrtårn
Et værdiskabende mønsterbrud i hverdagen U2U refleksionsrummet
National målsætning
Tre strukturelle niveauer i spil Proceshjul med refleksion Udvikling af modellen Tilknyttede forskere Analyse af faktiske forhold Tre indsatsområder Finpudsning af projektideer Næste tur rundt i modellen
Overordnede råd og anbefalinger En plan skal der til Sammen er vi stærke Alternative tiltag, der rykker Netværk, der løfter Gode råd og anbefalinger til praktikere med kontakt til de unge Nye læringsformer og pædagogiske metoder Styrket kendskab på tværs Overlevering med maner Afklare forventninger
Post Scriptum
05
07 08
13
17 19 21 23 23 25 26 27
29 30 32 33 34 35 36 37 38 39
46 03
1. forord 04
U2U
Fra sort plet til innovativt fyrtårn
En innovativ strategi mod sorte pletter
Danmark skal være et førende vidensamfund, hvor alle som minimum har en ungdomsuddannelse. Ifølge regeringens målsætning skal 95 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Danmark skal være et førende vidensamfund
Men i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner er der langt fra målsætning til virkelighed. Kun 80 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, mens hver femte aldrig kommer i gang eller falder fra. Vores egn er dermed udråbt til at være en sort plet på danmarkskortet over ungdomsuddannelser sammen med andre randområder som Norddjurs og Lolland-Falster. Det vil vi gøre noget ved. ”En innovativ strategi mod sorte pletter” er et fællesprojekt mellem Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner og uddannelsesinstitutioner. Sammen tager vi udfordringen op for at få flere unge i gang med en uddannelse og sideløbende kvalificere os selv i processen. Meget bliver allerede gjort i de tre kommuner, men tallene viser, at der er brug for at tænke nyt og anderledes. At få skabt mønsterbrud.
Vend ydre pres til egen ambition
Region Nordjylland har gjort vores fællesinitiativ muligt med sit tilskud fra regionens uddannelsespulje, og vi er allerede godt på vej. Vi har indkredset lokale, specifikke udfordringer og problemer i uddannelseskulturen, der hører til denne egns særegne kultur og traditioner. Vi har skabt grundlaget for en fremadrettet strategi, og vi har udviklet en model for en fælles indsats på tværs af kommunegrænser, erhvervsliv, institutioner og faggrænser. I denne publikation kan du læse om projektet ”En innovativ strategi mod sorte pletter” – også kaldet U2U-projektet. Du kan læse om, hvordan vi konstruerede en organisation og et medejerskab hos alle aktører for at sikre den lokale sammenhængskraft, hvordan vi har arbejdet med at vurdere vores handlinger og gængse mønstre for at tage afsæt til nye handlinger, og du kan læse om, hvad vi har opnået af resultater - indtil nu. For målet er ikke nået. Der skal et langt sejt træk til. På de sidste sider i publikationen har vi samlet en række anbefalinger og gode råd til den videre indsats. Alle er uddraget af pilotprojekterne. God læselyst!
Måtte læsningen inspirere til endnu flere initiativer i vore tre kommuner – og måske også i andre ”sorte pletter” i landet. Sammen kan vi blive førende ”pletfjernere”
Med venlig hilsen Erik Hove Olesen Borgmester Thisted Kommune
Egon Plejdrup Borgmester Morsø Kommune
Mogens Gade Borgmester Jammerbugt Kommune
05
2. 06
et vĂŚrdiskabende
mønsterbrud
i hverdagen
Et værdiskabende mønsterbrud i hverdagen
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Projektet ”En innovativ strategi mod sorte pletter” handler om at få alle unge i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner til at tage en ungdomsuddannelse i 2015. Vi ønsker en langsigtet plan, som tager afsæt i vores lokale virkelighed. En strategi, som kobler innovation og nytænkning med vores erfaringer i praksis.
Alle unge i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner skal tage en ungdomsuddannelse i 2015
Der er mange gode grunde til at tage udfordringen op. Både menneskelige, økonomiske og udviklingsrelaterede grunde. Derudover har kommunerne været igennem en omorganisering som følge af strukturreformen, som også har gjort det nødvendigt, at Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner øver sig i at blive mere opfindsomme og innovative.
Innovation er en nødvendighed
De innovative løsninger findes sjældent i kendte og homogene grupper. Derfor fandt vi sammen i nye netværk, relationer og aktionsgrupper, samtidig med at vi etablerede en vedvarende organisation med henblik på at løse opgaven. Det var en svær øvelse på tværs af tre kommuner og endnu flere institutioner, men det lykkedes os. Blandt andet fordi vi havde fælles fokus på opgaven, holdt dialogen i gang og handlede, samtidig med at vi gav os selv tid og rum til at tænke over vores handlinger og skifte positioner. Vi har både handlet og - fjernt fra hverdagens travlhed – vurderet vores handlinger.
Vi har både handlet og - fjernt fra hverdagens travlhed – vurderet vores handlinger
Skab tid og ro til at tænke nyt - intet kan gro i travlhed
07
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Et refleksionsrum, der giver øget viden, motivation og energi til at holde fokus på opgaven
Refleksionsrum med fælles fokus på uddannelser til alle unge
Et rum, der linker en masse viden sammen og får formuleret fælles løsninger
08
U2U refleksionsrummet Med projektet, som vi i daglig tale kalder ”Ungdomsuddannelser til Unge” eller bare U2U, fik vi konstrueret et refleksionsrum mellem alle ”rummene”, som i forvejen er skabt på institutionerne. Dette rum linkede alle indsatser sammen. I U2U-rummet fik vi øget viden, motivation og energi til at holde fokus på opgaven samt et inspirationsforum, hvor der var noget at hente. Her var det muligt at reflektere ligeværdigt og fordomsfrit, samt opnå en forståelse af, at målet kun nås gennem vidensbaseret og målrettet arbejde. Her blev projektets visioner og handlinger formet.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Uddannelsesinstituioner
Jobcentre
National
U2U
Institutioner
Reflektionsrum
Re g io
Kommuner
n Nordjyllan
d
Arbejdsmarkeds parter
09
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Transformere gode intentioner til fælles handlinger
En evigt forandrende og positiv spiral er dannet
Projektet har allerede givet gode resultater. Ikke i antallet af unge, som gennemfører en uddannelse. Det mål har længere udsigter. Men i form af en ny bevidsthed og et ejerskab hos politikere, embedsmænd, vejledere, undervisere og andre, som i fællesskab kan vende udviklingen. Det er lykkedes os at involvere alle i et totalkoncept, der kan transformere gode intentioner til fælles handlinger. Det er lykkedes, fordi der har været timing og samstemmighed lige fra det nationale niveau via det regionale niveau til det lokale niveau. Og fordi vi har arbejdet i flere spor på samme tid med dialogen som værktøj.
vidensspor
Hvor forskere bidrog
handlingsspor Hvor vi afprøvede projekter
refleksionsspor Hvor vi reflekterede over vores handlinger
Og alle sporene havde en dynamisk effekt i forhold til hinanden, så aktørerne blev påvirket i processen til at foretage nye handlinger. En positiv spiral var dannet, og en strategisk udvikling tog form.
10
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
De unges uddannelse er nu kommet mærkbart højt op på dagsordenen. Så højt, at Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner i fællesskab har formuleret en vision, en mission og en strategi på uddannelsesområdet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter.
De unges uddannelse bliver prioteret højt
”En innovativ strategi mod sorte pletter” har forenet kræfterne og vil blive afsæt for mange nye og spændende tiltag i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner. Indtil nu har projektet betydet, at:
Nu samler vi kræfterne
• Lokale aktører lige fra borgmestre, direktører, embedsmænd, UU-vejledere og undervisere er blevet involveret direkte sammen med arbejdsmarkedets parter og har fået en fælles forståelse, fælles erkendelse og motivation til at tage udfordringerne op i de tre kommuner. • Vidt forskellige aktører har fundet sammen på tværs af kommuner og institutioner om konkrete projekter, der kan hjælpe flere unge i gang og igennem en ungdomsuddannelse. • Ekspertviden fra bl.a. Aalborg Universitet, KL og Undervisningsministeriet er blevet indarbejdet i den lokale indsats for at nå regeringens mål inden for ungdomsuddannelser.
Ekspertviden er blevet indarbejdet i den lokale indsats
• Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner har fået bred opbakning og politisk bevågenhed både på nationalt, regionalt og lokalt niveau. • Vi fik en unik lejlighed til helt legalt at tale om, at der er noget, vi kan blive bedre til, til at blive klogere sammen og til at skabe en model for, hvordan vi kan udvikle praksis inden for andre områder. • Deltagerne har fået en fælles forståelse af udfordringerne og mulighed for at indgå i formningen af de strategiske indsatser, der som noget nyt er mere tværgående en hidtil set.
11
3. baggrund 12
Udråbt som ”sort plet”
Baggrund: Udråbt som ”sort plet” Det hele startede den 31. august 2007, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten skrev på forsiden: ”Sorte pletter i udkantsområder”. På et kort over Danmark havde avisen markeret de områder, hvor alt for få unge får en ungdomsuddannelse. I Region Nordjylland var fire kommuner ”sorte” - herunder Thisted og Morsø.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Jyllands-Posten skrev på forsiden: ”Sorte pletter i udkantsområder”
I artiklen udtalte undervisningsministeren sig sammen med Dansk Arbejdsgiverforening og forskellige forskere om, at de unges manglende uddannelse er samfundets største problem. De opfordrede til en landsdækkende strategi, hvor der spilles på mange strenge og investeres penge, nytænkning og kreativitet. Det fik Thy UddannelsesCenter i samarbejde med EUC Nordvest til at skrive en ansøgning til Region Nordjyllands Uddannelsespulje. Kort efter fik Thisted og Morsø kommuner støtte fra regionen til projektet Ungdomsuddannelser: ”En innovativ strategi mod sorte pletter”. Jammerbugt Kommune indgik tidligt som partner i projektet.
Støtte fra regionen til projektet Ungdomsuddannelser
National målsætning Artiklen i Jyllands-Posten var dråben. Thy Mors Uddannelsesråd, som er en sammenslutning af alle uddannelsesinstitutioner og de to kommuner, havde længe ønsket at gøre noget for at få flere unge ind i uddannelsessystemet, så også flere unge fik en videregående uddannelse og blev i området. Også set i lyset af regeringen og KL’s fokus på unges uddannelse. Kort sagt: at der blev iværksat en ”skub op-effekt”. Thy og Mors er et område med et generelt lavt uddannelsesniveau, men med en høj beskæftigelsesgrad. Et spejl af erhvervsstrukturen med mange produktionsvirksomheder og små og mellemstore service- og håndværkervirksomheder. En udfordring i en globaliseringstid.
En udfordring i en globaliseringstid
13
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Aftale om fremtidens velstand og investeringer i fremtiden
Allerede den 20. juni 2006 indgik regeringen og S, DF og R en ”Aftale om fremtidens velstand og investeringer i fremtiden”, hvor målet blandt andet er, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015. KL bakker regeringen op i målsætningen. Uddannelse er en vigtig forudsætning for, at de unge senere klarer sig på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Det viser statistikken. Derfor er kommunerne også meget optagede af at gøre en indsats for at nå det nationale mål.
17 kommuner indgår samarbejde med KL og Undervisningsministeriet i projektsamarbejdet UTA
14
I begyndelsen af 2007 indgik 17 kommuner sammen med KL og Undervisningsministeriet et projektsamarbejde kaldet UTA I, som netop sigter mod at få 95 pct. af en ungdomsårgang til at tage en ungdomsuddannelse i 2015. I de første måneder af 2008 indgik 23 andre kommuner et lignende samarbejde med KL og Undervisningsministeriet kaldet UTA II. Begge samarbejder løber indtil udgangen af 2009.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Fakta Godt 40 pct. af danskere uden arbejde har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Knap 20 pct. af de ledige er erhvervsuddannede, knap 15 pct. har en mellemlang videregående uddannelse og knap 10 pct. har en lang videregående uddannelse.
Kilde: Danmarks Statistik
Fakta Borgernes indkomstniveau stiger i takt med uddannelsesniveauet. Det samme gør sundheden og livskvaliteten. Ufaglærte i alderen 25-64 år bruger årligt 2.200 kr. på medicinudgifter, hvorimod personer med en lang videregående uddannelse har et medicinforbrug på 1.300 kr.
Kilde: AErådet: Fordeling og Levevilkår (2007)
15
4.
16
modellen
Thisted-MorsøJammerbugt-
Thisted-Morsø-Jammerbugt-modellen
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Tre strukturelle niveauer i spil I Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner har vi valgt at gribe arbejdet an på vores egen måde. Vi har udviklet en model, der ikke alene kan fremme nytænkning i arbejdet med at få flere unge igennem uddannelsessystemet lokalt, men som også kan inspirere resten af regionen. Ja, hele landet. Modellen har vist sig at være særdeles slagkraftig, da den er rodfæstet i flere niveauer: det nationale niveau med regeringens 95 pct. målsætning, det regionale niveau med Region Nordjyllands partnerskabsaftale med regeringen om at få alle unge i uddannelse og det lokale niveau i et tværgående samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner, mellem politikere og praktikere. Sidstnævnte med fødderne godt plantet i lokale forhold og vilkår.
Modellen skal inspirere hele landet
Slagkraftig model
Fakta Regionale partnerskabsaftaler
Regeringen og hvert af de regionale vækstfora indgik i juni 2007 en regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling, der skal bygge bro mellem globaliseringsstrategien og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. I partnerskabsaftalerne sætter regeringen og de regionale vækstfora en række fælles mål og lister områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Partnerskabsaftalerne omfatter blandt andet uddannelse og arbejdskraftudbud, innovation og vidensspredning og samarbejde om udvikling i landdistrikter og yderområder.
17
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Nationale mål
Regional indsats
Nationalt, regionalt og lokalt niveau i et tværgående samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner mellem politikere og praktikere
Modellen skal fremme nytænkning i arbejdet med at få flere unge igennem uddannelsessystemet lokalt og inspirere resten af regionen. Ja, hele landet
Lokal indsats på tværs af kommuner, fag og institutioner
Kommuner Uddannelsesinstitutioner DI, LO m.m.
18
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
I projektforløbet har vi holdt de tre strukturelle niveauer i spil og i kontakt. Bl.a. har undervisningsministeren besøgt os i startfasen, og repræsentanter fra regionen har siddet med i projektets styregruppe sammen med lokale aktører og virksomheder. Vi har bevidst valgt en projektleder fra KL for at inddrage landsdækkende erfaringer i vores indsats, og vi har til alle konferencer i projektet inviteret oplægsholdere fra Undervisningsministeriet og universiteter. Den tydelige involvering af alle tre strukturelle niveauer i projektet har blåstemplet vores aktiviteter og øget deltagernes motivation og engagement. Lokalt er det lykkedes at knytte praktikere, politikere, embedsmænd og forskere på kryds og tværs af kommuner og institutioner til en fælles dagsorden.
Landsdækkende erfaringer i vores indsats
Giv andre mod og lyst til at tænke nyt. Innovation kommer efter tillid
Proceshjul med refleksion Mens vi har inddraget og holdt de strukturelle niveauer i spil, har vi skubbet en proces i gang, som skal gentage sig selv igen og igen i en udviklingsspiral. Thisted-Morsø-Jammerbugt-modellen kan derfor bedst illustreres med et proceshjul. I processen indgår tilførsel af viden, projektmodning og handling og vigtigst af alt: refleksion mellem hvert element, opsamling og generering af mere viden.
Et proceshjul med tilførsel af viden, projektmodning, handling og vigtigst af alt: refleksion mellem hvert element, opsamling og generering af mere viden
I refleksionrummene har vi samlet aktørerne og ladet dem diskutere på tværs. Vi har bedt dem skifte position fra at være dem, der handler, til at være dem, der vurderer. Vi har indbudt videnspersoner (forskere) fra bl.a. Aalborg Universitet og Undervisningsministeriet til at komme med inspirerende oplæg eller give feedback på aktørernes bidrag i processen. Refleksionsrummene i processen spiller derfor en uhyre vigtig rolle i vores model, fordi de højner effekten og kvaliteten i næste led og giver afsæt til ny handling.
Se procesmodellen på næste opslag ➜ 19
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Et proceshjul med tilførsel af viden, projektmodning, handling og vigtigst af alt: refleksion mellem hvert element, opsamling og generering af mere viden
Viden
Refleksionsrummene i processen spiller en uhyre vigtig rolle i vores model, fordi de højner effekten og kvaliteten i næste led og giver afsæt til ny handling
Fokus på unge i uddannelse
Handling
Projektmodning
= Refleksion
20
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Udvikling af modellen Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner har selv taget turen rundt i proceshjulet. En gang. Vi er nu klar til at tage turen rundt igen. Og igen.
Vi er klar til at tage turen rundt igen og igen
Første tur rundt i hjulet eller modellen var naturligvis grundlæggende og krævede en etablering og involvering af alle relevante aktører. Det greb vi an ved at: 1. Etablere en organisation og indsamle den nødvendige viden 2. Modne pilotprojekter 3. Gennemføre pilotprojekter
1: Organisation og viden Styregruppe med nøglepersoner Da Region Nordjylland havde godkendt ansøgningen til U2U-projektet som helt i tråd med regionens partnerskabsaftale med regeringen, var det vigtigt at organisere projektet, så alle relevante aktører i de tre kommuner og regionen lige fra starten var involveret og bidrog med erfaringer og visioner.
Projektet skulle organiseres, så alle lige fra starten var involveret og bidrog med erfaringer og visioner
21
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Styregruppen mødtes en gang i kvartalet og drøftede retning, indhold og fremdrift i projektet
Thy UddannelsesCenter spillede en central rolle gennem hele projektets forløb
Thy Mors Uddannelsesråd nedsatte derfor en styregruppe. I styregruppen sad de politiske udvalgsformænd og direktører fra de tre kommuner og regionen sammen med ledere fra uddannelsesinstitutionerne, UU-vejledningen og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og Thy UddannelsesCenter. Styregruppen mødtes en gang i kvartalet og drøftede retning, indhold og fremdrift i projektet. Til at understøtte styregruppen blev en mindre arbejdsgruppe nedsat, som bestod af lederne af de lokale UU-centre. Det var vigtigt med lokal forankring og lokal viden. I styregruppen sad også en ekstern konsulent fra KL som projektleder. Projektlederen var valgt med omhu og tilføjede projektet relevante erfaringer om innovationsprocesser og de landsdækkende UTA-samarbejder. Han var garant for en professionel projektledelse og for en perspektivering af U2U-projektet ind i en større sammenhæng, men også en vigtig relation til det store netværk af kommuner, der arbejdede med samme udfordring, og link til det nationale niveau. Thy UddannelsesCenters nøglefunktion Thy UddannelsesCenter spillede en central rolle gennem hele projektets forløb. Centerchefen er medlem af Thy Mors Uddannelsesråd og har det nødvendige lokale kendskab, kompetencer og mandat til at fungere som udviklingspartner og brobygger mellem institutioner, forskningsinstitutioner, politiske niveauer og erhvervsliv. Samtidig havde Thy UddannelsesCenter faciliteter til at fungere både som sekretariat og fysisk mødested for styregruppen og som koordinator og tovholder på ansøgninger til Regionens Uddannelsespulje og Vækstforum. Flere af de efterfølgende pilotprojekter lånte også mødelokaler i uddannelsescentret. Endelig var Thy UddannelsesCenter vært for seminarer og udviklingsdage, hvor de mange deltagere i projektet kunne mødes og reflektere over det langsigtede mål.
22
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Tilknyttede forskere For at kvalificere det samlede koncept og de efterfølgende pilotprojekter var det vigtigt at inddrage forskningsinstitutioner. Blandt andre har professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitets Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi fulgt projektet som følgeforsker.
Det var vigtigt at inddrage forskningsinstitutioner
Forskerne og andre videnspersoner har holdt oplæg på fælles seminarer og inspirationsdage, hvor de også har haft en direkte dialog med de lokale aktører og givet feedback til deltagerne i pilotprojekterne. Projektet har også givet videnspersonerne mulighed for at medvirke i et lokalt eksempel på aktionsforskning.
Analyse af faktiske forhold Et solidt grundlag er afgørende for at kunne sætte præcis retning. Styregruppen lagde derfor ud med at lade projektlederen undersøge de faktiske forhold - både kulturelt og statistisk. Forundersøgelsen havde to trin: en interviewrunde blandt UU-vejledere, undervisere, embedsmænd og de unge selv og en statistisk analyse med udgangspunkt i Undervisningsministeriets profilanalysemodel og KL’s Uddannelsesnøgle.
Et solidt grundlag er afgørende for at kunne sætte præcis retning
Kortlægningen sikrede et fælles afsæt for de næste aktiviteter i projektet.
23
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
2: Modning af pilotprojekter Prøve innovative og skæve ideer af i praksis
Ca. 70 repræsentanter deltog i et opstartsseminar
Opstartsseminar Da U2U-projektets organisation var på plads, og forundersøgelsen havde skabt et solidt afsæt, var styregruppen klar til næste vigtige del af projektet: muligheden for at engagere lokale aktører direkte og aktivt i projektet, at få modnet projekter og endelig prøve innovative og skæve ideer af i praksis i lille målestok. Styregruppen sendte invitationer ud, og ca. 70 repræsentanter fra kommuner, region og uddannelsesinstitutioner deltog i et opstartsseminar med emnerne: • • • • • • •
Den ligeværdige dialog har vi vægtet tungt gennem hele U2U-projektet
24
Resultaterne af forundersøgelsen De aktuelle udfordringer på området Metoder til at skabe involvering i processen Ideer og forslag til, hvor der skal gøres noget Succeskriterier for projektet Mobilisering af samarbejde om løsninger Information om det planlagte forløb
Den ligeværdige dialog på tværs af faggrænser, kommunegrænser og organisationer har vi vægtet tungt gennem hele U2U-projektet. Det var opstartsseminariet et tydeligt eksempel på. Her fik deltagerne med forskellige teoretiske, praktiske og politiske baggrunde fælles inspiration og mulighed for at reflektere over problemstillingerne på mange planer. For manges vedkommende var det første gang, at de kunne lufte visioner og tanker i så tværgående et forum helt legalt. Det var yderst velkomment.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Tre indsatsområder Efter opstartsseminariet var det muligt for projektledelsen og styregruppen at definere tre strategiske indsatsområder for U2U-projektet, som de efterfølgende pilotprojekter skulle koncentrere sig om:
Tre strategiske indsatsområder blev defineret
A. Fastholdelse af unge med utilstrækkelige faglige kompetencer
En del unge er ikke gode nok læsere til at klare de faglige krav på ungdomsuddannelserne. Derfor vælger de enten ikke en ungdomsuddannelse, eller også lykkes det dem ikke at gennemføre den. Det er vigtigt at finde løsninger for disse unge, så de trods faglige problemer kan få en uddannelse.
B. Fastholdelse af unge med personlige og sociale problemer
Personlige eller sociale problemer er skyld i, at mange unge klarer sig dårligt uddannelsesmæssigt. Det afslørede projektets forundersøgelse. Lykkes det at finde måder at hjælpe denne gruppe unge igennem et uddannelsesforløb, vil det gøre en stor forskel.
C. De sidste fem procent, der aldrig kommer i gang
Nogle unge har svært ved at vælge en uddannelse og har slet ikke lyst til at komme i nærheden af en uddannelelsesinstitution. Mange kommer endda slet ikke i nærheden af dørtrinet! Enten får de slet ikke valgt, eller også vælger de en forkert uddannelse og falder fra. ”Særlige døre” må åbnes for de meget usikre unge, så flere unge kan hjælpes i gang med den rigtige uddannelse.
25
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Finpudsning af projektideer Fælles brainstorming
Styregruppen udvalgte syv af de ti projekter
For at opkvalificere og målrette pilotprojekterne afsatte styregruppen tid og ressourcer til et udviklingsseminar, hvor ca. 50 aktører fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og UU-vejledningen deltog i en fælles brainstorming. Professor Lene Tanggaard deltog også med oplæg og dialog, og dagen resulterede i ti konkrete pilotprojekter og en netværksdannelse, der var langt mere tværgående end hidtil set i de tre kommuner. I dagene efter modnede og finpudsede de nyetablerede projektgrupper deres ideer og indsendte færdige projektbeskrivelser til Thy UddannelsesCenter. Styregruppen udvalgte syv af de ti projekter, som fik økonomisk støtte til at gå i gang.
3: Gennemførelse pilotprojekter Projekterne skabte et rum i hverdagen, hvor de forskellige aktører har kunnet mødes, reflektere og sammen modne ideer
Pilotprojekterne løb herefter over tre måneder. Nogle resulterede i konkrete anbefalinger, og andre har fungeret som rugekasser for nye ideer og tankesæt. Fælles for alle projekterne er, at de har skabt et rum i hverdagen, hvor de forskellige aktører har kunnet mødes, reflektere og sammen modne ideer til, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Pilotprojekterne har også bidraget med erfaringer og viden om for eksempel frafald, samarbejde og netværksdannelse. Viden, som deltagerne kan udvikle yderligere og implementere i egentlige projekter fremover.
Pilotprojekterne resulterede i en række gode råd og anbefalinger
26
Endelig har pilotprojekterne resulteret i en række gode råd og anbefalinger, som samtlige deltagere i U2U-projektet kan have glæde af. Og som andre kommuner og uddannelsesinstitutioner i landets øvrige ”sorte pletter” kan tage til eftertanke. Læs mere om de gode råd på de kommende sider.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Næste tur rundt i modellen Første tur rundt i Thisted-Morsø-Jammerbugt-modellen har givet os en stor viden. Vi er nu klar til at bruge denne viden i en ny ”runde”, hvor vi vil involvere de unge og deres rigdom af viden om, hvad der virker, og hvad der giver mening for dem i et uddannelsesforløb. Vi har brug for deres udsagn og deres tanker om U2U-projektets store erfaringsindsamling og ideudvikling, så vi kan sætte nye, konkrete handlinger i gang. På baggrund af pilotprojekterne er flere af projektgrupperne og uddannelsesinstitutionerne også blevet motiveret til at arbejde videre med at modne og udforme egne projektansøgninger til Region Nordjyllands Uddannelsespulje. Og styregruppen bag ”En innovativ strategi mod sorte pletter” har indsendt ansøgning til regionen om etablering af et videnscenter om unge og ungdomsuddannelser. Videnscentret skal være lokalt forankret og blive en lokal dynamo i kommunernes erfaringsudveksling og ideudvikling fremover. Her skal viden om unge og deres karakteristika opsamles, forankres, udvikles og formidles. Næste trin, og udspring af dette, kan være en kompetencegivende uddannelse for de personer, som arbejder med unge i området. Endelig har Morsø og Thisted kommuner for første gang formuleret en fælles uddannelsespolitisk vision, der ikke alene skal understøtte UU-vejledningen og uddannelsesinstitutionernes arbejde med at fastholde de unge i uddannelsessystemet, men som også skal fastholde og gerne tiltrække flere videregående uddannelser til området.
Det er tid til at involvere de unge og deres rigdom af viden
Etablering af et lokalt forankret videnscenter om unge og ungdomsuddannelser
Morsø og Thisted kommuner har for første gang formuleret en fælles uddannelsespolitisk vision
Visionen med sine afstemte holdninger og værdier er godt funderet i praksisverdenen og i erfaringer fra bl.a. dette projekt, og den giver et godt afsæt til at udforme en samlet plan, fordi den udstikker retning, prioritering og mening. Samtidig signalerer visionen, at opgaven er fælles mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner.
27
5. 28
gode r책d og
anbefalinger
Gode råd og anbefalinger Når mange mennesker fordyber sig i et emne og får tid og rum til at diskutere det, så sker der noget. Kreativiteten blomstrer, og gode ideer opstår. Pludselig finder man noget, man ikke vidste, man ledte efter.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Kreativiteten blomstrer, og gode ideer opstår
Under projektets forundersøgelse og især ud fra pilotprojekternes resultater har projektledelsen plukket en stribe guldkorn til brug i den videre proces. Nogle gode råd og anbefalinger henvender sig til beslutningstagere og embedsmænd. Andre til praktikerne, der hver dag er i kontakt med de unge. Formgivning og handling er nært forbundne størrelser for praktikere.
Overordnede råd og anbefalinger Viden, der virker Undervejs i ”En innovativ strategi mod sorte pletter”-projektet har vi samlet en kolossal viden og set et unikt netværk danne sig på tværs af kommuner, institutioner og faggrænser. Det må ikke tabes på gulvet. Den indsamlede viden og de spirende kontakter bør videreføres og udbygges i fremtiden.
Den indsamlede viden og de spirende kontakter må ikke tabes på gulvet
Handling: • Et lokalt forankret videnscenter eller vidensbank vil kunne samle og sprede relevant viden på tværs af de tre kommuner og uddannelsesinstitutioner og sikre fokus og løbende debat om emnet.
Et lokalt forankret videnscenter
• Et videnscenter vil også understøtte og løfte en fælles tænkning i det forebyggende og innovative arbejde. Et videnscenter vil holde dialogen i gang.
29
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
En ny kompetencegivende uddannelse Netværk mellem de tre kommuner og uddannelsesinstitutionerne
Sagt på konferencen
• En ny kompetencegivende uddannelse for alle, der arbejder med unge og uddannelse i de tre kommuner, vil levere støtte og perspektiver, der er målrettet de lokale udfordringer. Uddannelsen skal udvikles i samarbejde med UCN og Aalborg Universitet som en diplom- og/eller masteruddannelser og gennemføres på Thy UddannelsesCenter. • Etablering af netværk mellem de tre kommuner og uddannelsesinstitutionerne på såvel politisk som administrativt niveau vil styrke vidensdelingen og skabe forståelse for andre aktører og metoder. Og måske skabe utraditionelle og effektfulde samarbejder. ”Tænk, hvad vi kunne opnå, hvis vi lagde al vores viden sammen! For der er ingen tvivl om, at vi har en stor viden om de unge og deres udfordringer i uddannelsessystemet. Vi skal reflektere mere over, hvordan vi kan bruge den viden fremadrettet.” Preben Dahlgaard, formand for styregruppen og udvalgsformand i Thisted Kommune.
Sagt på konferencen
”Vi skal arbejde mere med kvaliteten i tilbuddene i stedet for bare at fokusere på at fastholde de unge i dem. Og i det arbejde skal vi lære at lytte mere til de unge, så vores foranstaltninger bygger på deres vidnesbyrd. Det offentlige system er alt for optaget af at finde løsninger i stedet for at dyrke selve processen frem mod de rigtige løsninger.” Michael Stilling, skolechef i Jammerbugt Kommune
En plan skal der til Fælles fodslag er nødvendigt
30
Regeringens mål om, at 95 pct. af hver årgang får en ungdomsuddannelse i 2015, kræver politisk involvering og prioritering i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesområdet er præget af mange aktører med engagement og ressourcer, men også med egne dagsordener og ”silotænkning”. Fælles fodslag om retninger og metoder på området er nødvendig.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Handling: • Formulering af en klar vision, strategi og mål på det uddannelsespolitiske område vil samle og styrke kommunerne og uddannelsesinstitutionernes indsats for at løfte de unges uddannelsesniveau. • En klar politisk prioritering vil også øge mulighederne for at fastholde og måske tiltrække mellemlange og videregående uddannelser til egnen. • Aktører rundt om de unge skal have bedre muligheder for at yde en god indsats. F.eks. ved at afsætte mere tid til vejledere, så de kan tage bedre hånd om de unge i praktikforløb. Og der skal afsættes midler til uddannelse af vejledere, undervisere og andre med behov for mere viden om, hvordan de kan hjælpe udsatte unge igennem en uddannelse samt handlefrihed til at konstruere de unikke løsninger. En mulighed for at vejledningen kunne gives ”on the spot” og ikke efter aftale - og så med en 5. dimension på - nærværende og involverende. ”Selvom vi arbejder ud fra regeringens 95 procent-målsætning, så skal vi turde have is i maven og arbejde mere langsigtet. Flere af de unge kan ikke træffe et uddannelsesvalg, før de har fået styr på deres indre kaos. Det skal de have tid til, og i den periode skal vi kunne tilbyde dem hjælp i en eller anden form, så vi ikke slipper dem. Hvis vi giver os selv lov til at tage den tid, det tager, og ikke blive forblindede af nogle tal i en målsætning, så vil vi minimere vores egne vanskeligheder med at få de unge til at passe ind i uddannelsessystemet, og vi vil spare de unge for mange nederlag.”
Formulering af en klar vision, strategi og mål på det uddannelsespolitiske område En klar politisk prioritering Give aktører rundt om de unge mulighed for at yde en god indsats Vejledning “on the spot”
Sagt på konferencen
Marianne Kjeldsen, leder af UU i Thisted Kommune.
31
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Sammen er vi stærke Det er en central udfordring ikke at træde hinanden over tæerne
Silotænkning og faggrænser kan bremse selv de bedste initiativer. Der er mange velmenende aktører omkring de unge, når de skal vælge uddannelse eller kæmper for at gennemføre den. Det er en central udfordring ikke at træde hinanden over tæerne, men også at sikre en sammenhængende meningsfyldt indsats for den unge.
Handling:
Et bedre overblik over den unges vej gennem systemet
• Aktørerne rundt om de unge kan med fordel gennemgå og analysere arbejdsgange og kontaktflader med de unge i fællesskab. Et bedre overblik over den unges vej gennem systemet skaber mulighed for en mere helhedsorienteret indsats.
Systematisk dialog mellem institutioner
• Systematisk dialog mellem institutioner, der har fat i samme gruppe af unge, kan fremme medarbejdernes viden om hinandens kompetencer og arbejdsmetoder og resultere i et større samarbejde på tværs, bedre rådgivning til de unge og en bedre overlevering af elever.
Sagt på konferencen
”Vi er overraskede over, hvor meget det har betydet, at ledelse og medarbejdere fra EUC Nordvest og produktionsskolen har besøgt hinanden og fået et gensidigt kendskab til hinandens måder at arbejde på i. Vi har lynhurtigt kunnet se, at det er blevet langt lettere at vejlede eleverne og få eleverne til at flytte sig i kombinationsforløb mellem en erhvervsuddannelse og produktionsskolen. Og vi kan bruge de bedre relationer til at lave gode overleveringer af elever – begge veje. Samarbejdet har virkelig kickstartet en ny udvikling.” Jane Holm Vinther, uddannelseschef EUC Nordvest.
32
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Alternative tiltag, der rykker De unge passer ikke altid ind i eksisterende tilbud. Og samtidig bliver der udarbejdet for mange individuelle løsninger i forskellige kommunale systemer. Der er derfor god grund til at nytænke og finde på alternative og tværgående måder at imødekomme unge, som har brug for hjælp til at gennemføre en uddannelse. De unge har brug for nærværende voksne på alle niveauer. Voksne, som interesserer sig oprigtigt for dem og kan yde situationsbestemt vejledning lige nu og her.
De unge har brug for nærværende voksne, som interesserer sig oprigtigt for dem
Handling: • Etablering af en tværgående projektklasse for de mest udsatte unge i folkeskolen, hvor nære voksne kan guide dem tilbage i en form for skolegang eller arbejdsliv. Der er gode erfaringer at hente i andre kommuner.
Tværgående projektklasse for de mest udsatte unge
• Etablering af et beredskab, der samler unge med for meget fravær op, inden de glider helt ud af folkeskolen eller uddannelsessystemet.
Opfølgning af unge med for meget fravær
• Indføre mentorordninger eller elevcoaches til unge, som har brug for en nær voksen på uddannelsesinstitutionen, og som er tilgængelig, når behovet opstår.
Mentorordninger eller elevcoaches
”Vi mangler et tilbud til unge, som ikke bare er bogligt svage, men som også har andre og mere personlige problemer. Vi kan spare mange penge senere i deres livsforløb, hvis vi tidligt identificerer dem og får dem over i en projektklasse med både et fagligt og et socialpædagogisk sigte. Et sted, hvor de kan møde nære voksne, og hvor det at opnå almindelig livsduelighed også er et mål. Mange af de udsatte unge er så nederlagsprægede allerede i folkeskolen, at de har brug for en hurtig indsats og et nyt miljø.”
Sagt på konferencen
Jesper Carlsen, udviklingschef i Thisted Kommune
33
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Sagt på konferencen
”Vi tænker for meget i tvang og i systemer. Brug i stedet de unges ideer til, hvordan man kan skrue uddannelsesforløb sammen, så de giver mening for dem. Det er jo ikke det samme, der giver mening for alle.” Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet.
Netværk, der løfter For mange erfaringer, viden og ideer bliver ikke udnyttet fuldt ud, fordi der mangler fora at sprede dem i. Og fora, hvor de kan opkvalificeres og dyrkes. Derfor er netværk på tværs af institutioner, kommuner og fag vigtige for aktørernes gensidige inspiration og udvikling. Det giver fortsat motivation til at arbejde med opgaven og energi.
Handling: • Støtte og motivation til netværksdannelse for derved at skabe bedre vilkår for medarbej-
Bedre vilkår for medarbejdernes dialog og vidensdeling
dernes dialog og vidensdeling.
• Etablering af konkrete rammer for netværk, hvor medarbejdere kan gå i dialog, uanset
Rammer for netværk
om de mødes fysisk eller virtuelt. Rammerne skal give deltagerne lyst til at deltage, og skræddersyes, så de passer til deltagerne og organisationskulturen.
Åben diskussion af ansvar
• Åben diskussion af medarbejdernes ansvar for at tage initiativ til at bidrage i netværket og styrke medarbejdernes evne til at se mulighederne ved at trække på fælles viden og indsats.
Sagt på konferencen
”Et godt råd: Kig på de unge og se, hvad de har brug for. Hvis ikke I har et tilbud, der passer til de unges behov, så må I bruge hinanden og komme i gang med at udvikle et. Ellers får I bare udgiften senere.” Psykolog Lars Hugo Sørensen.
34
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Gode råd og anbefalinger til praktikere med kontakt til de unge Alle har brug for at blive set og hørt
Undervisernes og vejledernes oprigtige interesse for eleverne er kernen i at sikre gode uddannelsesforløb. De unge har brug for ros og anerkendelse. Og de voksne bør ikke undlade at gå ind i svære problematikker – også selvom de har privat karakter som sorg, alkolholmisbrug i familien og lignende. Hvis de svage unge føler sig set og hørt, reduceres frafaldet. Det viser erfaringerne.
Hvis de svage unge føler sig set og hørt, falder frafaldet
Handling: • Vis interesse for alle elever. Også de, som ikke har ”fortjent” det, for det kan være dem, der har mest brug for din opmærksomhed.
• Gå ikke uden om problematikker, som du fornemmer er af mere privat karakter. Din hjælp og interesse kan forebygge, at den unge falder fra.
• Stil klare og letforståelige krav til den svage unge, så han eller hun ikke er i tvivl om dine
Vis interesse for alle unge Din hjælp og interesse kan forebygge Stil klare og letforståelige krav
forventninger.
• ”Støtten fra underviserne var meget forskellig – mange blev sure hvis man ikke forstod undervisningen.”
Sagt af de unge
• ”Underviserne viste ikke nogen interesse, da jeg var meget fraværende, og de gik heller ikke op i, om jeg deltog aktivt i undervisningen. Jeg tror, at de var lidt ligeglade.” • ”Nogle var utrolig inspirerende, mens andre var meget mistænksomme og absolut ikke hjælpsomme.”
35
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Sagt på konferencen
”Frafald må ikke betragtes som noget enkeltstående. Frafald er et led i en proces af disengagement, der starter allerede i de tidlige skoleår. Men tidlige, dårlige oplevelser i skolen kan miste betydning, hvis det lykkes jer at give den unge en følelse af at høre til. Brug positive forstærkere som sociale tiltag, fester og andet, som kan knytte den unge til uddannelsesstedet. Unge får identitet i kraft af et tilhørsforhold.” Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet.
Sagt på konferencen
”Børn, der lærer noget ”på trods” af et ringe udgangspunkt, kan blive mønsterbrydere. Det er ikke sikkert, at de får det bedre emotionelt, men de klarer sig.” Psykolog Lars Hugo Sørensen.
Nye læringsformer og pædagogiske metoder Hurtig exit
Lange skoledage, mange lektier og en undervisning, der er for ”stolebaseret”, er for mange unge ikke recepten på en spændende uddannelse. Tværtimod kan det resultere i en for hurtig exit.
Handling:
Eksperimenter med læringsstile Nytænk undervisning Inddrag de unge i, hvad der virker
36
• Eksperimenter med læringsstile, der matcher målgruppen. • Nytænk, hvordan undervisning i teori kan gøres vedkommende og meningsfuld for den unge.
• Inddrag de unge i drøftelser om, hvad der virker, og gør så vidt muligt undervisningen til en leg.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
• ”Jeg synes, det er svært ikke at være fysisk aktiv en hel skoledag. Jeg har altid haft svært ved at sidde stille i mange timer og blev meget overrasket over, at undervisningen næsten ikke var aktiv.”
Sagt af de unge
• ”Gymnasiet er som folkeskolen. Bare mere striks.” • ”Har valgt SOSU-skolen i Skive og oplever, at den har en – for mig – mere passende vægtning mellem teori og praksis. Gymnasiet kunne generelt tænke mere over forskellige læringsstile. Noget med at lytte mindre og få noget mere aktiv læring.” ”Vi har bygget vores undervisning op på det at se. Men man kan også lære ved at røre. Undervisere kan sagtens lære eleverne teori gennem en værkstedsbaseret undervisning, hvor man bringer virkeligheden tættere på. Det bliver undervisningen bare bedre af. Også for de bogligt stærke elever.”
Sagt på konferencen
Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet.
Styrket kendskab på tværs En god kommunikation og et godt samarbejde mellem de mange aktører omkring de unge er afgørende for, at den unge oplever at få opbakning og en præcis vejledning om mulighederne i uddannelsessystemet. Det er vigtigt, at de unge kan genkende sig selv i en jobsituation.
Handling: • Søg fælles kompetenceudvikling på tværs af faggrænser og organisationer, for det giver dig mulighed for at lære andre aktører omkring de unge at kende og få en fælles referenceramme, som I kan bygge metoder og en fremtidig udvikling på. • Besøg hinandens institutioner og indgå i netværk sammen.
Søg fælles kompetenceudvikling Besøg hinandens institutioner Vær åben over for alternative veje
• Vær åben over for alternative veje til uddannelse for de unge som f.eks. VUC.
37
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Sagt af de unge
• ”Der burde være højere adgangskrav til de uddannelser, hvor det er svært at få job bagefter. Eksempelvis dyrepasser.” (Sagt af elev på landbrugsskolen.) • ”Som enlig mor til tre er det næsten umuligt at følge en gymnasial uddannelse. Jeg havde for eksempel store problemer med hultimer og sygdom blandt underviserne. Med tre børn skal tingene virkelig fungere … ellers bliver det for kompliceret at få det hele til at hænge sammen. Jeg ville gerne have mulighed for et mere fleksibelt uddannelsesforløb, der passede til min situation.” • ”Når man først har valgt forkert, så orker mange ikke at begynde igen.”
Sagt på konferencen
”Som lærere tror vi ofte, at vores undervisning er det væsentligste, men kammeratskabsrelationer og kulturen blandt eleverne er mindst lige så vigtig for de unge. Brug de ældre elever til at opdrage og coache de yngre elever. Ikke kun individuelt, men også i større, offentlige sammenhænge. Unge efterspørger et stærkt socialt miljø.” Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet.
Overlevering med maner Vigtig viden om udsatte unge kan gå tabt i skiftet
38
Vigtig viden om udsatte unge kan gå tabt i skiftet mellem skoler eller uddannelsesinstitutioner. Viden som kunne opkvalificere de ”nye” aktører, som den unge møder, til at tage bedst muligt imod den unge og støtte fra første dag, hvor det er nødvendigt. Sikker og god overlevering med så få aktører som muligt indblandet er essentiel.
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Handling: • Indfør en systematisk dialog mellem berørte skoler eller uddannelsesinstitutioner i den unges vej gennem systemet, så den unge bliver mødt, hvor han eller hun er.
Systematisk dialog
• Udvikl et koncept for ”den gode overlevering”.
”Den gode overlevering”
• Etabler evt. en overgangsmentor for unge, som folkeskolen har spottet som svage unge, og som nu skal i gang med en ungdomsuddannelse.
Overgangsmentor for unge
”Noget tyder på, at vi bruger for meget af krudtet på at vejlede de unge i valget af uddannelse, og for lidt på at sikre en god overlevering og overgang fra en skole eller uddannelsesinstitution til den næste. Brug Serviceloven - der er afsæt for mange muligheder for at hjælpe de unge.”
Sagt på konferencen
Chefkonsulent Per Bredholt, Undervisningsministeriet.
Afklare forventninger Næsten alle unge vælger en ungdomsuddannelse. Omvalg er o.k, men for mange springer helt fra og kommer ikke i gang igen. God og korrekt information om uddannelserne og deres indhold kan forhindre urealistiske forventninger hos de unge og sikre, at de vælger rigtigt første gang.
God og korrekt information om uddannelserne
39
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Handling:
Informer sagligt og klart om uddannelserne Oversælg ikke uddannelserne Udnyt de unges ressourcer Forbered de unge på udfordringerne
Sagt af de unge
• Informer sagligt og klart om uddannelserne til de unge og til de unges familier. Mor er den mest betydningsfuld rådgiver, og derefter følger far, søskende og venner. • Oversælg ikke uddannelserne, for resultatet er skuffede unge, som måske falder fra og ikke kommer i gang igen. • Udnyt ressourcerne hos de unge selv og lad ældre elever fortælle nye unge om hverdagen på uddannelsesstederne. • Forbered de unge på, hvad der venter dem af udfordringer i en praktikperiode, så skiftet fra teori til praksis ikke bliver for voldsomt. • ”Ville gerne prøve uddannelsesinstitution af, men var fra starten usikker på, om det var det rigtige for mig.” • ”Jeg var meget i tvivl om uddannelsesvalg, så det var lidt tilfældigt, at jeg endte på gymnasiet.” • ”Mængden af lektioner var betydeligt større end forventet. Det er helt enormt meget, man skal læse om aftenen, og dagene på gymnasiet er meget lange.”
Sagt på konferencen
”Husk at inddrage forældrene. Det har en ufatteligt afgørende betydning for de unges valg af uddannelse, hvordan der bliver talt om det at tage en uddannelse derhjemme over middagsbordet.” Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet.
40
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
41
6. 42
de syv
pilotprojekter
De syv pilotprojekter ”Elevfravær og elevtrivsel”
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
V/ Jammerbugt Kommune og EUC Nordvest
Kvalitative interviews med unge og deres familier har givet projektgruppen et værdifuldt materiale om de unges årsager til et højt fravær, som i Jammerbugt kommune tolkes som mistrivsel. Projektgruppen præsenterede undersøgelsens resultater på en konference for skoleledere og bestyrelser, hvor deltagerne kun diskutere og reflektere over problemerne.
”Klar til uddannelse” Projektgruppen analyserede, hvilke forskellige aktører, der har fat i de unge, og hvordan aktørerne spiller sammen. Arbejdsgangsanalysen viste sig at være et nyttigt redskab til at få overblik og skabe en mere helhedsorienteret indsats.
”Tværgående indsats fra folkeskole til afsluttet ungdomsuddannelse med fokus på unge, der er i fare for at droppe ud”
V/ Thisted Kommune, AOF Nord, Jobcenter Thisted og UU Thy
V/ Thisted Kommune og UU Thy
Gennem besøg og research i andre kommuner har projektgruppen udarbejdet et forslag om en særlig projektklasse til unge i folkeskolen, der har behov for en hurtig miljøforandring og anderledes socialpædagogisk tilgang, hvis de skal fastholdes i skolesystemet.
”Samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner, kommunen og produktionsskolerne”
V/ EUC Nordvest og Thy Produktionsskole
EUC Nordvest og Thy Produktionsskole har besøgt hinanden med det resultat at både ledelser og medarbejdere har set nye muligheder for samarbejde om bl.a. overlevering af elever og udvikling af materialer, der kan forberede produktionsskolernes elever til deres ophold på EUC Nordvest eller omvendt. Et konkret kombinationsforløb er blevet udviklet.
43
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
V/ Thisted Kommune og Socialog Sundhedsskolen STV, Thisted-afdelingen
V/ Fjerritslev Gymnasium, Thisted Gymnasium og HF, Morsø Gymnasium, EUC Nordvest og VUC Thy-Mors
V/ Fjerritslev Gymnasium, Thisted Gymnasium og HF, Morsø Gymnasium, EUC Nordvest og VUC Thy-Mors
44
”Erhvervslivets adoption af frafaldstruede elever” Projektgruppen valgte at fokusere på fastholdelse af elever i grundforløb og interviewede elever, undervisere og vejledere på praktikstederne. Resultatet blev fire anbefalinger om bl.a. mere tid til vejledere på praktikstederne og fælles undervisning i emner, som kan klæde vejledere og undervisere bedre på til at hjælpe de udsatte unge gennem forløbet.
”Udvikling af et vejledernetværk i de gymnasiale uddannelser” Efter en temadag om udvikling af et vejledernetværk er det lykkedes projektgruppen at etablere et vejledernetværk, der mødes en eller to gange om året. Desuden ønsker projektgruppen at udvikle en mentorordning for de svage elever og har sendt en ansøgning til Region Nordjylland.
”Undersøgelse af frafald i grundforløbet” Gennem interview med unge, som var faldet fra gymnasiet, fik projektgruppen samlet et værdifuldt materiale om de unges grunde til at droppe ud af gymnasiet.
45
U2U En innovativ strategi mod sorte pletter
Post Scriptum
Det er altid spændende at stå ved en kant og skulle tage det næste skridt. Vil vingerne bære, eller går det lige i afgrunden? Med U2U-projektet var det i høj grad vingerne, som bar – men det var i kraft af opdriften fra et fælles fokus og et bredt samarbejde. I skrivende stund er der ni nye projekter på Thy og Mors, som er ved at tage form under den nye Regionale Uddannelsespulje i 2009. I samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i regionen har de fået bevilliget ca. 15 millioner kroner til nye tiltag og udvikling af metoder, samarbejdsrelationer m.m. Der er fortsat plads til nytænkning og nye handlinger. Motivationen til at udvikle nye projekter på uddannelsesinstitutionerne er stor. U2U-projektet har været en udfordring i sig selv. Men en god sag kan samle uanede kræfter og skabe energi. Vi har været ca. 300 personer involveret i projektet. Sammen har vi øvet os i at reducere og håndtere kompleksitet omkring unge og uddannelse. Vi har skabt relationer, vi har fået et større vidensgrundlag, og vi har udformet et vidensdesign. Vi har forstået, at TID og RUM er væsentlige elementer til at få opsamlet og bearbejdet feed back, og at den fremtidige rammesætning om arbejdet må indeholde plads og mulighed for at reflektere over handling. Det er her, vi lærer, og her vi kan rykke.
Sanne Bach Tovholder U2U projektet
46
“En innovativ strategi mod sorte pletter” - en fælles indsats i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner for at få flere unge i uddannelse.
Publikation udarbejdet i 2009