Under hjelmene 1-2024

Vibrationer påvirker dig

Arbejder du med skærende og roterende håndværktøj, andre håndførte maskiner eller sidder du i entreprenørmaskiner, så påvirkes du af de vi-

HJELMENE

AVISEN ER GRATIS

Under Hjelmene er en gratis avis, der udgives i fællesskab af 3F, Byggegruppen og DI.

Du kan få sendt lige så mange aviser, du vil, direkte til virksomheden.

Du skal blot gå ind på Under Hjelmenes hjemmeside på www.under-hjelmene.dk, hvor du kan bestille aviser og blive tilføjet vores abonnementsliste.

brationer, som overføres til kroppen. Man taler i den forbindelse om enten hånd-/armvibrationer eller om helkropsvibrationer. Begge dele kan være skadelige, og derfor gælder det om at vide, hvornår påvirkningen kan blive for stor.

Temaet i dette nummer af Under Hjelmene handler om vibrationer, og derfor har vi fokus på det, som kan forhindre, at du kommer på den forkerte side af grænseværdierne og risikerer en belastningsskade.

God fornøjelse med denne udgave af avisen – og husk at dele den med din kollega: Vi har alle fortjent at have et godt arbejdsmiljø.

AF MORTEN BROE BICHEL

Tag temaet ud og hæng det op i skurvognen eller i firmaet!

Spænd selen

Karpaltunnelsyndrom

I virksomheden HHM bruger man flittigt video til kommunikation med medarbejderne. Og erfaringerne er gode. Filmene bliver nemlig brugt af medarbejderne, og det smitter af på mange aspekter i kulturen og arbejdsmiljøet.

Under Hjelmene fik en snak om brug af video med virksomhedens arbejdsmiljøchef Bente Klindt, Kompetencechef for Miljø og bæredygtighed Pia Enemærke Becker og kommunikationsmedarbejder Britt Tinghuus Prestegaard.

Britt: Det er enormt effektivt at bruge video i den interne kommunikation. Med video rammer vi bredt, fordi det er nemt og hurtigt for modtageren at gå til. Og når man som i HHM er geografisk spredt på byggepladser og hovedkontor, så er der mange kolleger, man sjældent møder, eller ser i sit daglige arbejde. Men det kan video afhjælpe. Her står din kollega lyslevende, og det bliver meget mere nærværende, vedkommende og interessant at høre dem fortælle om en byggeplads eller dele anden viden. Det mindsker afstanden og har effekt som en form for social lim.

UNDER HJELMENE

Under Hjelmene er byggebranchens avis om arbejdsmiljø. Bladet er et samarbejde mellem DI og 3F Byggegruppen, og det er finansieret af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Har du forslag til næste nummer af Under Hjelmene, så send en mail til Morten Broe Bichel på mb@kombic.dk.

Udgivelsesdato: 1. juni 2024 Redaktionens afslutning: 10. maj 2024

På arbejdsmiljøområdet har HHM instruktionsvideoer om bl.a.:

• Risikovurdering

• Kemisk risikovurdering

• Stiger

• Skæring med vinkelsliber

Man skal selvfølgelig have en platform for videokommunikation. I HHM bruger vi en intern app, som alle medarbejdere har installeret på deres smartphone.

Bente: Og som ny i firmaet er det vigtigt at få en levende introduktion til både kolleger og de arbejdsmiljø-emner, som du støder på i din hverdag. Derudover synes jeg også, at det er værd at tænke på, at de fleste af os lærer tingene meget bedre, hvis vi ser det præsenteret på film frem for at læse det. Og det gælder også, når det drejer sig om at formidle brugbar viden om arbejdsmiljø.

Let at gå til

Britt: Det behøver heller ikke at være så svært at gå til rent teknisk. Jeg optager fx bare med min smartphone. Jeg har så også investeret i en mikrofon til mobiltelefonen, men det kan man jo få i alle mulige prisklasser. Men det er simpelthen det mindst avancerede, jeg bruger. Jeg bruger også stadig en gratis app til at klippe og redigere filmene, så jeg vil mene, at alle kan være med på det niveau. Det er simpelthen selvlært det hele.

Nyt, aktuelt og relevant

Britt: Og videobiblioteket har vokset sig ret stort

• Gasflasker

• Værnemidler

• Vinterforanstaltninger

over årene. Der er alt lige fra julehilsner på tværs af pladserne og nyheder til instruktionsvideoer om arbejdsmiljø. Men de videoer, som er aktive i vores app, er altid aktuelle.

Pia: Et konkret eksempel på, hvordan vi har brugt film i arbejdsmiljøarbejdet, er vores seneste beredskabsøvelse, som vi filmede. Dermed havde vi jo også vores dokumentation af øvelsen på plads. Instruktionsvideoer om arbejdsmiljø er oftest gyldige over flere år og ligger derfor fast på app’en – det er altid godt lige at gense fx en instruks om brug af stiger. Alle ved, at i arbejdsmiljøarbejdet er instruktion rigtig vigtigt, og her er video altså godt.

Britt: I forhold til risikovurdering har vi også lavet nogle videoer om forskellige arbejdsopgaver, hvor vi sætter spot på nogle af de ting, man skal være opmærksom på. Så jo, video kan rigtig meget.

HUSK:

Instruktionsvideoer er gode, men de erstatter ikke umiddelbart instruktion på den konkrete opgave.

Redaktionen:

Britta Marie Mørk Johansen DI

Flemming Hansen 3F

Anton Helland Christensen 3F

Linda Hansen Petri & Haugsted A/S

Mette Bach Christensen CG Jensen

Lars Olsen Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Morten Broe Bichel Chefredaktør

Mette Møller Nielsen Ansvarshavende redaktør, DI

Stibo Complete Layout og design

Stibo Complete Tryk, 70g offset Oplag 36.000

AF MORTEN BROE BICHEL

Fra venstre: Pia, Bente og Britt

OPSLAGSTAVLEN

Podcast:

MALERSNAK

I malerfaget er der en høj forekomst af nedslidning, når man sammenligner med andre brancher. Men behøver det være sådan? Podcastserien Malersnak dykker ned i nogle af de årsager, der er til at malere har en større risiko for at blive nedslidt, og serien ser også nærmere på, hvordan det kan undgås.

Malersnak består af 6 podcast-episoder på hver ca. 15 minutter. Serien er er udgivet af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, og du kan høre hele serien ved at skanne QR-koden her.

AF MORTEN BROE BICHEL

Få nyhederne fra BFA-BA

Det er en rigtig god ide at være opdateret på arbejdsmiljø. Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg udsender jævnligt et nyhedsbrev med informationer om nye vejledninger, faktaark, projekter og andre aktiviteter. Det er supernemt at få sendt opdateringerne direkte til din mailboks: Du skal bare abonnere på nyhedsbrevet, og det kan du gøre ved at skanne QR-koden lige her.

AF MORTEN BROE BICHEL

HUSK: At du kan få flere af artiklerne her i Under Hjelmene læst op. Du skal bare skanne en af de blå QR-koder.

Video-nyhedsbrev:

På papir til skurvognen

Byggeriets Arbejdsmiljøbus har i en årrække udgivet et videonyhedsbrev i alle lige måneder – altså seks gange om året. Nyhedsbrevet har også et papirformat, som man kan downloade, printe og lægge i skurvognene og på kontorerne i virksomheden. Papirudgaven er forsynet med QR-koder, så du kan se filmene på din telefon.

Skan koden her for at modtage nyhedsbrevet fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

Du kan også abonnere på nyhedsbrevet ved at gå ind på hjemmesiden www.bam-bus.dk og skrive dig op her.

Asbest findes flere steder end du tror!

Sådan lyder det i Arbejdstilsynets nye kampagne om asbest.

Kampagnen skal udbrede kendskabet blandt boligejere til byggematerialer, der kan indeholde asbest, og til vigtigheden af at få lavet forundersøgelser før renovering eller reparation af en bolig fra før 1990 sættes i gang.

Se Arbejdstilsynets kampagneside til håndværkere og bygherrer, hvor du kan se film, quizze og meget mere ved at skanne denne QR-kode.

Og se i det hele taget mere om asbest på side 8 i denne avis.

Giv migrantarbejderne en hånd

Et forskerhold fra Aalborg Universitet har gennem ca. to år undersøgt forholdene for udenlandske bygningsarbejdere, der arbejder i Danmark. Forskerne har talt med 84 migranter fra 13 forskellige lande, hvilket efter forskernes praksis er næsten tre gange så mange, som det er nødvendigt for at få et troværdigt resultat. Sidst i 2023 blev der offentliggjort en lang rapport med konklusionerne fra undersøgelsen. Forskerne har samlet de mange resultater i en meget koncentreret oversigt med 14 centrale resultater, som er værd at læse.

Kort oversigt over centrale forskningsresultater

1. I bygge- og anlægssektoren er antallet af migrantarbejdere de seneste ti år steget fra 8.782 til 25.014 fuldtidsbeskæftigelse i 2023 svarende til en stigning på knap 300 %. Stigningen skyldes især migrantarbejdere fra nye EU-lande og de senere år også migrantarbejdere fra 3. lande (uden for EU).

2. Migrantarbejdere er overrepræsenterede i de farligste brancher på det danske arbejdsmarked herunder byggeriet. Migrantarbejdere er ligeledes yderligere overrepræsenteret i de farligste underbrancher i byggeriet bl.a. nedrivning af byggeri og varetager i høj grad såkaldte 3D-job (dirty, dangerous and demanding).

3. Fra 2016 til 2022 udgør migrantarbejdere ca. 37 % af alle dødelige arbejdsulykker, men udgør kun ca. 12 – 13 % af den samlede beskæftigelse i samme periode.

4. Der sker underrapportering af migrantarbejderes arbejdsulykker både på skadestuer og især blandt arbejdsgiveres lovpligtige anmeldelser via EASY-registeret. Det estimeres, at ca. kun hver femte arbejdsulykke for migrantarbejdere fra nye EU-lande registreres.

5. Underrapporteringen skyldes bl.a. pres på migrantarbejderne til at fortsætte arbejdet, via hjemsendelse og ignorere skaderne, ved at forhindre professionel medicinsk behandling og/eller fyring. Data viser eksempler på maskering, omgåelse og udnyttelse af uvidenhed som midler til at holde det reelle antal ulykker uden for registreringerne.

6. Der er incitamenter i branchen, som modvirker rapportering, herunder virksomhedens image udadtil, ulykkesstatistikkernes rolle, såsom ”100 dage uden ulykker”, og ønsket om at undgå øget opmærksomhed fra Arbejdstilsynet.

7. Migrantarbejderne oplever et enormt arbejdspres, hvor de forventes at arbejde hurtigt, mange timer og uden nødvendige pauser.

Hvad kan der gøres Rapportens resultater er jo meget omfattende og handler også om andre ting end ”bare” arbejdsmiljø. Det er dog denne avis’ formål at fokusere på netop arbejdsmiljø, og vi vil derfor opfordre til, at man på pladser og i firmaer er opmærksom på de udfordringer den udenlandske arbejdskraft kan have og prøver at hjælpe dem.

Det er i alles interesse, at sikkerheden er i orden på vores byggepladser. Sproget kan selvfølgelig være en barriere, men mon ikke man kan gøre sig forståelig trods alt. Find en i sjakket eller i byggeledelsen, der kan noget fremmedsprog, så den nødvendige kommunikation kan foretages. Det handler om at undgå farlige situationer og dårligt arbejdsmiljø generelt.

Hjælp migranterne

Det kan gøres ved at tage fat i de konkrete situationer, men også om, at udlændingene også vælger arbejdsmiljørepræsentanter, deltager i sikkerhedsmøder osv.

Det er ikke let at sætte sig ind i et nyt lands regler og arbejdsgange. Derfor kan ukendskab til reglerne være en årsag til, at noget bliver farligt eller forkert. Men på en byggeplads kan alle rammes eller påvirkes af manglende sikkerhed og dårligt arbejdsmiljø. Så lad os få inddraget migranterne på en ordentlig måde. De skal ikke have dårligere arbejdsmiljø end danskerne.

AF FLEMMING HANSEN

8. Migrantarbejderne oplever manglende instruktion fra arbejdsgivere og bekymring om deres ve og vel, hvor økonomi og tidsplaner er vigtigere end sikkerhed og helbred.

9. Migrantarbejderne er positive over for reelle arbejdsmiljøtiltag, men beretter at indsatserne ofte har formel karakter, som ikke er beregnet til at gøre en reel forskel for sikkerhed og arbejdsmiljø.

10. Migranterne oplever en høj grad af ulighed og forskelsbehandling set relativt i forhold til danske lønmodtagere. Det gælder bl.a. forhold som løn, arbejdstempo, arbejdstid samt allokering af det dårligste og farligste arbejde. De tilskriver forskellene danskernes bedre adgang til at sige fra.

11. Fyring, trusler om fyring og afhængighed til arbejdsgiveren f.eks. i forbindelse med bolig er alle forhold, der forklarer, hvorfor arbejdsmigranter har svært ved at sige fra overfor dårlig behandling, ordrer om overarbejde, ordrer om at udføre arbejdet uforsvarligt eller udfører farligt arbejde. Også i tilfælde, hvor arbejdet kan have store sundhedsmæssige konsekvenser til følge.

12. Migrantarbejdere, som er ansat i udenlandske virksomheder, oplever de værste arbejdsmiljø- og sikkerhedsproblemer. Det er især fraværet af danske kolleger, der har stor negativ betydning for arbejdsmiljøforhold.

13. Migrantarbejdere, der er mest tilfredse med deres arbejdsmiljøforhold, har ordnede lønforhold, danske kollegaer, normale arbejdstider, modtager grundig instruktion og udfører opgaver, der passer til faglig kunnen. De bliver heller ikke presset på arbejdstempoet.

14. Tilsyn er svært, fordi migrantarbejderne bliver beordret til at stoppe arbejdet, forlade pladsen eller gemme sig, når Arbejdstilsynet ankommer.

Kilde: Migrantarbejderes

arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, Aalborg 2023

Kampagne i CG Jensen: Spænd selen

Brug sikkerhedsselen i maskinerne på byggepladsen såvel som i bilen.

I CG Jensen har vi sat fokus på brugen af selen, fordi der har været flere alvorlige hændelser og arbejdsulykker med manglende brug af selen i entreprenørmaskiner. Det er blandt andet sket ved, at man har ramt eller kørt ind i noget, så maskinen helt eller delvis er vippet, så medarbejderen har været i risiko for at falde ud af maskinen.

Derfor er det både vigtigt at bruge selen, men selvfølgelig også at være opmærksom på, hvor man kører, og hvordan underlaget er. I de enkelte hændelser kan vi ikke vide, om selen ville have gjort en forskel, men vi tør ikke tage chancen og derfor skal vi bruge selen i CG Jensen.

I trafikken

Vi er alle klar over nødvendigheden af at bruge sikkerhedsselen, når vi kører bil. På byggepladser synes holdningen imidlertid at være anderledes, når det kommer til brugen af seler i maskiner.

Når vi arbejder på byggepladser, er det en anden lovgivning og Arbejdstilsynet, som sætter reglerne. Disse regler er gældende for alle på pladsen, hvilket sikrer, at vi alle ved, hvordan vi bør agere. Enhver maskine, stor som lille, leveres med en brugervejledning udarbejdet af leverandøren. Det er afgørende, at medarbejderne og brugerne af maskinerne kender brugervejledningen, da den indeholder vigtige sikkerhedsinstruktioner og forholdsregler for den korrekte betjening af maskinen.

Det handler om at skabe en sikkerhedskultur på byggepladser, hvor brugen af selen er en integreret og selvfølgelig del af arbejdsrutinen. Vi er godt i gang.

AF METTE BACH CHRISTENSEN

SPÆND OP

✓ TIL ARBEJDE ✓ PÅ ARBEJDE ✓ FRA ARBEJDE

VOXPOP

Michael Stolt

Medarbejder i CGJ og AMR

Hvordan er det blevet taget i mod ude på pladserne?

Meget blandet, men det bliver bedre og er blevet meget bedre. Der bliver skiltet med, at vi skal køre med sele i alle vores maskiner, vi sætter disse skilte i maskinerne forrude, eller hvor folk kan se det.

Snakker I om det ude på pladserne?

Der bliver jævnlig snakket om det, og vi er gode til at minde hinanden om det, så vi sammen hjælper hinanden. Det giver mening at bruge selen, særligt efter vi har haft flere ulykker.

Allan Vejstrup

Formand i CGJ

Hvordan har medarbejderne taget i mod ”brug selen”?

Lidt blandet. Der er mange argumenter imod, nogle valide andre ikke. I de store gravemaskiner, som holder og læsser lastbiler, kan det være svært at argumentere for at bruge sele, for har der været ulykker igennem tiden eller ej, men vi prøver. De mindre maskiner, specielt dem der ”kører”, er der ingen tvivl om, at selen gør en forskel. Dog vil jeg sige, og det gælder stort set alle typer af maskiner, at selerne bliver dårlige med tiden, særligt når maskinen kommer lidt op i alderen og grus og støv sætter sig i rullen. Så det skal man have fokus på.

Snakker I om det løbende?

Vi har talt om det, men det er ikke noget, der bliver brugt meget tid på. De klarer det godt internt, de timelønnede.

Fokus på beredskabsplanen

Kender du til beredskabsplanen på din byggeplads? Og hvad indeholder den? Under Hjelmene sætter her fokus på beredskabsplanen.

En beredskabsplan er en detaljeret plan eller retningslinjer, der skal anvendes i tilfælde af en nødsituation, ulykke eller en anden uforudset situation. Formålet med en beredskabsplan er at sikre, at alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre, når det uventede sker på pladsen.

Hvad indeholder den?

Man skal kunne læse sig til, hvilke ulykkessituationer der kan forekomme på det konkrete arbejdssted, og hvordan man bedst muligt forebygger dem. Des-

uden skal beredskabsplanen også omfatte alt det, som træder i kraft, når ulykken/hændelsen ER sket. Det handler blandt andet om:

• At standse ulykken

• At yde førstehjælp

• At alarmere 112

• At stoppe arbejdet på pladsen

• At modtage ambulance, redning og politi

• At kontakte alle de relevante personer i virksomheden (telefonliste)

• At kontakte pårørende mv.

METTE BACH CHRISTENSEN

OG ANNE MARGRETHE ANTTILA

Sådan kan I lave en MIKROØVELSE

Mikroøvelser går i al sin enkelthed ud på, at man bruger 15 - 20 minutter i forbindelse med en samling eller møde, hvor man forestiller sig en konkret ulykke eller hændelse, som man skal tage stilling til.

En god måde til at få sat fælles billede på er, at tage en avisartikel eller en filmsekvens fra TV, der orienterer om en virkelig hændelse. Ikke nødvendigvis en der er sket i Danmark, for ulykken vil typisk ske på samme måde, uanset hvor man befinder sig. F.eks. ulykken fra Sverige, hvor en ele-

Thomas Gadebusch formand i CGJ

vator styrter ned, og flere håndværkere kommer til skade.

Hvordan hos os?

Kast artiklen på bordet og sig “Hvis dette her skete hos os lige nu - hvordan håndterer vi så det?” Så

Kender I jeres beredskabsplan på byggepladsen her?

Ja, jeg instruerer vores medarbejdere i beredskabsting igennem PSS og på byggepladsplanen, som er tilgængelig på pladsen og i skurene. PSS bliver gennemgået med alle medarbejdere.

Ved I, hvordan I skal agere, hvis ulykken er sket? Jeg ved godt, hvad man skal i situationen, men jeg tror, vores medarbejdere vil kontakte byggeledelsen/formanden først, inden de gør noget.

Laver I beredskabsøvelser?

Nej, vi laver ikke beredskabsøvelser, men der bør tales om det løbende, for når der kommer nye medarbejdere, er de ikke fuldt informeret, som alle de medarbejder der var der fra starten. Så det er en god ide at lave en øvelse eller igen informere om, hvad beredskaber er på pladsen.

Desuden har hændelser mv. et efterspil, som også bør være beskrevet i beredskabsplanen. Det handler blandt andet om:

• At tilbyde psykologisk krisehjælp

• At analysere hændelsen – og lære af den mhp forebyggelse

er øvelsen i gang og dem der sidder med til mødet, genbesøger egne opgaver, kommunikationsmuligheder, procedurer og fælles initiativer. Der kan også anvendes spil og action-cards, til at gøre tingene mere visuelle og konkrete. På baggrund af byggepladstegningen kan I tale sammen om, hvor fx ressourcer placeres og anvendes til førstehjælp, modtagelse af redningsmandskab, intern orientering osv.

Mathias Ringtoft, 26 år bygningsstruktør, 10 år i CGJ

Kender I jeres beredskabsplan på byggepladsen her?

Nej ikke den specifikke beredskabsplan, og vi er ikke blevet instrueret i en specifik beredskabsplan, kun det man kender til igennem førstehjælpskursus og den alm. snak, vi har på pladsen.

Ved I, hvordan I skal agere, hvis ulykken er sket?

Ja, jeg ved godt, hvad jag skal gøre. Jeg er dog ikke sikker på, om jeg kan. Måske stivner man i situationen, hvis ulykken er ude. Men jeg skal tjekke personen, ringe 112 og kontakte byggeledelsen.

Laver I beredskabsøvelser?

Vi laver ikke beredskabsøvelser her på byggepladsen, men jeg kender hovedprincipperne for en beredskabsøvelse, når vi snakker om brand eller større ulykker. Vi ved som regel, hvor førstehjælp er som kunne være i skure eller containere.

AF

”Bam-bus

gav input”

Kranarm til vinduer

Der var gevinster for både arbejdsmiljø og effektivitet, da en større opgave med vindueselementer fik sat gang i udvikling af et helt nyt teknisk hjælpemiddel.

Baggrunden for udviklingen af kranarmen var en renoveringsopgave med udskiftning af omkring 6.000 vindueselementer. Entreprenøren, Færch & Co., fandt ingen hjælpemidler, der var optimale til den konkrete opgave med at montere vinduer på altaner, og derfor fik de ideen med at udvikle et hjælpemiddel selv.

Ved brugen af kranarmen har tøm rerne ingen manuelle håndteringer, når vinduespartierne skal monteres på altanerne. Udover en forbedring af arbejdsmiljøet har brugen af kranarmen sammen med god planlægning gjort, at projektet forventes at kunne afleveres flere måneder før tid.

Kranarmen er udviklet i samarbejde mellem entreprenørvirksomheden Færch & Co., ASP Produktudvikling A/S og med Byggeriets Arbejdsmiljøbus på sidelinjen.

AF LARS OLSEN

Se filmen ved at skanne QR-koden.

Hejs til facade-elementer

Specialfremstillet løftegrej og hejs til håndtering af facadetegl på oplagsplads og stillads blev udviklet af Enemærke & Petersen A/S på en byggeplads i hovedstadsområdet.

Efter opstart på projektet gik medarbejdere og ledelse med tanker om, hvordan håndteringen af facadetegl kunne effektiviseres samtidig med at de tunge løft kunne undgås. Bam-bus gav lidt input til tankerne, som endte med udviklingen af et hejs med specialfremstillet løftegrej. Udstyret gjorde, at medarbejderne undgik løft lige fra levering til montering af facade-elementerne.

ved at skanne QR-koden.

Ved at tænke hele arbejdsprocessen igennem fik de indtænkt og udviklet løfteudstyr til alle faser, hvor der var manuelle håndteringer, herunder løft på oplagsplads, transport til monteringssted og montering af elementer.

AF LARS OLSEN

Se filmen

Autorisationsordning om asbest på vej

Hvis folketinget senest

1. juli 2024 vedtager et lovforslag, indføres der en autorisationsordning om asbest, som kommer til at træde i kraft pr 1. januar 2025

Hvad betyder den nye autorisationsordning om asbest?

Lovforslaget indeholder, at der skal iværksættes en autorisationsordning for nedrivning af asbest. Dermed indføres et nyt krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Hvad indeholder den nye autorisationsordning om asbest?

Lovforslaget lægger op til, at ordningen skal basere sig på krav til virksomheder om at have:

• egenkontrol i form af et kvalitetsledelsessystem, som skal være godkendt og løbende vil skulle efterprøves af en uafhængig tred-

jepartskontrol godkendt af Sikkerhedsstyrelsen

• tilknyttet en faglig ansvarlig, som forventes bl.a. at sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne i asbestbekendtgørelsen og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Den fagligt ansvarliges opgaver vil ikke ændre arbejdsgiverens pligter i medfør af arbejdsmiljøloven.

Uddannelse

Det foreslås, at der indføres krav om, at alle personer, der udfører asbestarbejde, som kræver autorisation, skal have gennemført den eksisterende arbejdsmiljøfaglige uddannelse af 4 dages varighed. I dag er det alene et krav ved arbejde med nedrivning af indvendige asbestmaterialer, som er anvendt som isolering. På den måde sidestilles indvendigt og udvendigt asbestarbejde under en autorisationsordning.

Hvad er uændret?

Autorisationsordningen om asbest har intet med de nuværende regler

om asbest i arbejdsmiljø (asbestbekendtgørelsen) at gøre. En autorisationsordning vil således supplere de gældende arbejdsmiljøregler om asbestarbejde.

Asbest-huset er revideret og renoveret

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg har tilpasset Asbest-huset, så gældende regler og praksis er beskrevet med samme sprogbrug og terminologi som i Arbejdstilsynets nyligt reviderede bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet.

Den autorisationsordning, som er omtalt ovenfor denne artikel, vil også blive indarbejdet i Asbest-huset, når det præcise indhold er kendt.

Husk derfor allerede nu at bruge Asbest-huset, hvis du har brug for mere viden. Det kan ske på hjemmesiden www.asbest-huset.dk eller ved at skanne denne QR-kode.

AF MORTEN BROE BICHEL

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

De gode gamle dage

Uhhh. Det gir’ noget af et sug i maven at se, hvad der foregik højt over de københavnske tage i 30’erne – for små hundrede år siden. Tankegangen var bestemt en anden, og der var da heller ikke nogen regulering på området, når det kom til sikkerhed og arbejdsmiljø. Regulering af arbejde under åben himmel kom først til i 1955 med ”Lov om almindelig arbejderbeskyttelse”.

Ja, det var en anden tid – dengang i 30’erne. Og hvad sikkerheden angik, så var det op til den enkelte at tage sine forholdsregler.

AF MORTEN BROE BICHEL

”Klar

Vibrationsfokus i Bam-bus

Konsulenterne i Byggeriets Arbejdsmiljøbus har for nyligt fået opdateret deres viden om hånd- og arm-vibrationer, så de er klar til at dele ud af den seneste viden på området – og helt parate til at give vejledning og sparring ude på de danske byggepladser.

Bam-bus har gennem den seneste tid jævnligt haft henvendelser fra virksomhederne om vibrationer på håndværktøj og maskiner. Henvendelserne har typisk drejet sig om brugstiden på diverse elektriske håndværktøjer og maskiner.

Vejledning

På et konsulentmøde dette forår har der derfor været brugt tid på at sætte sig grundigt ind i håndog arm-vibrationer ved brugen af forskellige håndværktøjer og maskiner.

Udgangspunktet blev taget i Arbejdstilsynets og

BFA Bygge- & Anlægs vejledninger på området. Men også i de hjælpeværktøjer (kalkulatorer) der findes, som kan udregne vibrationstallene over en 8

Viden om vibrationer

timers arbejdsdag. Kalkulatorer er især hjælpsomme, når der på en arbejdsdag bruges flere vibrerende værktøjer.

Viden til deling

Der blev også set på de forskellige faktorer, som har betydning for størrelsen af vibrationer, fx slidte klinger/skiver/bor, vibrationsdæmpende håndtag (Addons), fremføringsmetoden (trykket på maskinen fra personen). Herunder også de forskelle der kan være på nye vibrationsdæmpede værktøjer og ældre maskiner.

Temaet blev rundet af med vejledende målinger af diverse udvalgte håndværktøjer, så konsulenterne kunne sammenligne de vejledende vibrationsmålinger med det vibrationsniveau som beskrives i brugsanvisningen.

Uanset om der er tale om helkropsvibrationer eller om hånd- og arm-vibrationer, så er der masser af solid viden og information om forebyggende tiltag samlet i både branchevejledningen fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg og på en række sider på Arbejdstilsynets hjemmeside. Du kan skanne de to QR-koder lige her og finde meget mere materiale om vibrationer.

Skan kode her og se branchevejledningen

Skan kode her og se Arbejdstilsynets sider om at forebygge vibrationsskader

AF LARS OLSEN

TEMA

Vibrationer

Det kan være svært at gennemskue, hvordan vibrationer påvirker kroppen – uanset om der er tale om hånd-/arm-vibrationer eller om helkropsvibrationer. Her i temaet ser vi nærmere på nogle af de ting, der kan gøre dig klogere på vibrationer, og hvad du kan gøre for at nedsætte risikoen ved at arbejde med eller i vibrerende maskiner.

AF MORTEN BROE BICHEL

Hvor finder du vibrationsoplysningerne?

I brugsanvisningen for det vibrerende værktøj kan du finde leverandørens oplysninger om vibrationsstyrke. Det betyder også, at du kan sammenligne de forskellige modeller, hvilket gerne skulle give et fingerpeg i retning af, hvilket værktøj, som belaster mindst. Husk dog at vibrationsbelastningen også påvirkes af de materialer, som bearbejdes samt af den konkrete brug af værktøjet og af graden af vedligehold.

Læs mere her i TEMA’et

Hvad er vibrationer – og hvorfor påvirker de os?

Vibrationer er rystelser, som kan være stærke eller svage. I den sammenhæng taler man om en vibrationsstyrke, der måles i acceleration. Kort sagt en kombination af hvor hurtigt rystelserne forekommer og hvor store udsvingene eller bevægelserne er.

I byggefagene forekommer der ofte vibrationer i forbindelse med arbejdsopgaverne. Det kan være, når man bruger maskindrevet håndværktøj, eller når man bruger større entreprenørmaskiner. I den forbindelse taler man om enten hånd- og arm-vibrationer eller om helkropsvibrationer, og det er der god grund til. Det er nemlig ret forskellige påvirkninger og dermed også forskellige former for arbejdsbetingede lidelser, man kan pådrage sig, hvis man ikke er beskyttet mod vibrationer.

Skader

Fra samtlige brancher – og altså ikke kun byggeriet – får ca. 100 lønmodtagere årligt anerkendt en vibrationslidelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det kan

være skader pådraget ved udsættelse af både helkropsvibrationer samt hånd- og arm-vibrationer.

Ved langvarig overbelastning og vibrationsskader med hånd- og arm-vibrationer ser man typisk ødelagte blodkar i fingre og hænder, nerveskader, væv- og muskel-skader ved håndled og albue. Det starter typisk som en snurren i fingrene og kan efterfølgende udvikle sig til såkaldt ”hvide fingre”, ”døde fingre” og karpaltunnelsyndrom. (kilde: AT).

Ved langvarig overbelastning og vibrationsskader med helkropsvibrationer ser man typisk skader på ryg og lænd.

AF MORTEN BROE BICHEL

1

Substitution

Vibrationer og styr på STOP -princippet

STOP-princippet er udarbejdet for at sikre arbejdsprocesserne og hjælpe til med at forebygge farlige situationer, arbejdsskader og langtidsvirkninger. STOP-princippet skal anvendes i den rigtige rækkefølge, når man laver en risikovurdering af en arbejdsopgave. Det betyder, at rækkefølgen i vurderingen er afgørende: Kan man måske helt undgå arbejdsopgaven? Kan man vælge en anden metode? Kan man vælge et andet stykke værktøj? Kan man planlægge opgaven, så den virker mindre belastende for den enkelte? Eller skal man måske anvende særlige personlige værnemidler?

Hele ovenstående rækkefølge af spørgsmål skal besvares fra toppen, og jo længere oppe på listen man finder sit svar/løsningen – jo bedre.

AF MORTEN BROE BICHEL

2

Tekniske foranstaltninger

Her er der tale om den næstbedste løsning: Arbejdsopgaven kræver et bestemt stykke værktøj eller maskine for at kunne løses, men måske findes der en mindre belastende model? Hvis fx dit håndværktøj belaster med en vibrationsstyrke på 10 m/s2, og du så erstatter det med et værktøj, der kun har en styrke på 6 m/s2, ja så nedsætter du vibrationsbelastningen med mere end 50 procent. (Se hvorfor på bagsiden af dette tema-tillæg).

Her handler det om at løse opgaven på en anden måde, og dermed helt undgå at bruge et vibrerende værktøj eller andet, som udsætter kroppen for vibrationer. Det er altid den første overvejelse, som man skal gøre sig – og dermed den bedste løsning.

I forhold til vibrationer kan man fx overveje følgende til substitution – og dermed helt undgå belastning:

• Anvende materialer, som er tilpasset i mål. Fx forskåret

• Anvende sprængning frem for hugning

• Automatisk, maskinophængt og/eller fjernbetjent værktøj

• Anvende vibrationsfri beton

Firkløveret:

Her i firkløveret har vi forsøgt at sammenskrive de forskellige oplysninger, som er at finde om STOP-princippet i forhold til vibrationer hos hhv. Arbejdstilsynet og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg.

P4

ersonlige værnemidler

Er den absolut sidste løsning, når man skal igennem sine overvejelser i forhold til at dæmpe eksponeringen for vibrationer. I forhold til netop vibrationer er der nemlig ikke så mange løsninger indenfor personlige værnemidler, som kan forhindre vibrationsbelastningen af kroppen. Der er udviklet særlige vibrationsdæmpende arbejdshandsker, men det er usikkert, hvilken effekt de har.

Hvad sker der ved påvirkning af hånd- og arm-vibrationer?

I skemaet her på siden kan du se, hvordan eventuelle skader ved vibrationspåvirkning kan tage sig ud.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus har lavet en lille film med tidl. overlæge Rolf Petersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor han forklarer, hvad der sker, hvad ”hvide fingre” er og, hvordan man kan tage sine forholdsregler. Se filmen ved at skanne denne QR-kode.

Når I overvejer tekniske foranstaltninger, kan de blandt andet omfatte:

• Grundig undersøgelse, så I anvender det mest vibrationssvage værktøj (laveste vibrationsstyrke)

• Vibrationsdæmpende udstyr som fx særlige påmonterede håndtag

• At sikre at maskiner er opdaterede, vedligeholdt og nøjagtigt afpasset materialerne

• Om dele af opgaven kan udføres på anden teknisk vis

• At en vis forarbejdning kan ske inden arbejdsopgaven påbegyndes

Generelt er reglerne da også, at du ikke må arbejde længere tid med et vibrerende stykke værktøj, blot fordi du bærer vibrationsdæmpende handsker. Det betyder derfor, at du altid skal forsøge at undgå eller at dæmpe vibrationerne på en anden måde. foranstaltninger

Organisatoriske tiltag

Her når vi til et niveau, hvor vi erkender, at arbejdsopgaven ikke kan løses med hverken substitution eller forskellige tekniske tiltag. Organisatoriske tiltag kan derfor komme i spil til at fordele eksponeringen og vibrationsbelastningen over fx tid og flere forskellige medarbejdere. Eksponeringen - og den dermed mulige skadelige belastning – afhænger nemlig af kombinationen af vibrationsstyrken og den tid, man bruger værktøjet. Derfor kan der også være fordele i at fordele arbejdsopgaven over flere tidsintervaller, flere arbejdsdage og flere forskellige medarbejdere.

Organisatoriske tiltag, som kan komme i anvendelse, er fx

• at flere oplæres og skiftes til at bruge de forskellige stykker vibrerende værktøj

• at arbejdsopgaven planlægges, så den kan udføres over længere tid/flere dage

• at der er viden om vibrationer i virksomheden, og at den anvendes ved køb af nyt værktøj

• at der nedsættes en vibrationsgruppe, som sørger for videndeling og opfølgning

værnemidler

Helbredseffekt Beskrivelse Årsag

Snurrende eller følelsesløse fingre

”Hvide fingre” Viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløsefingre:

• Når det er koldt

• Ved berøring af fx koldt værktøj.

Invaliderende sygdom, der anerkendes som arbejdsbetinget.

Hvide fingre kan ikke helbredes, men nogen oplever en bedring i antal og sværhedsgrad af anfald, når der ikke længere arbejdes med vibrerende værktøj. Prognosen for bedring er dårligere med stigende alder.

Karpaltunnelsyndrom

Nedsat følesans og gribekraft

Smerter, følelsesforstyrrelse og dødhedsfornemmelse i håndled og underarm på grund af påvirkning eller afklemning af håndens midternerve.

Kan anerkendes som arbejdsbetinget lidelse.

Karpaltunnelsyndrom kan behandles, men effekten vil afhænge af ændring og evt. ophør af det arbejde, som har medført tilstanden.

Opstår ofte som det første tegn på skadelig påvirkning fra vibrationer.

Ved længere tids påvirkning.

Ved en daglig vibrationsbelastning (over en 8 timers arbejdsdag) på 5 m/s2 vil 10% få “hvide fingre” I løbet af ca. 6 år.

Ved en daglig vibrationsbelastning på 3 m/s2 vil 10% få ”hvide fingre” i løbet af ca. 10 år.

Ved en vibrationsbelastning under 1 m/s2 regnes risikoen for at få ”hvide fingre”, som meget lav.

Ved længere tids påvirkning.

Ved længere tids påvirkning.

Kilde: BFA

Skema til hånd- og arm-vibrationer

Det er vigtigt at have en klar fornemmelse af, hvor længe man kan arbejde med et stykke værktøj uden at udsætte sig selv for risiko og overbelastning.

AF ANTON HELLAND CHRISTIANSEN

Værdierne i dette skema er gennemsnitstal for de mest almindelige modeller på markedet.

Der findes modeller af maskinerne, der vibrerer mere eller mindre. Ligesådan er tallene fra producenternes egne datablade og forudsætter, at man ikke presser maskinen hårdt. Tallene stiger, hvis man presser maskinen, og ligesådan kan tallet variere med materialet, der arbejdes på.

Vinkelsliber, stor, skæring i metal 5,0 120

Vinkelsliber, stor, overfladeslibning 7,5 53

Mejselhammer, kablet, hamre i beton 7,5 53

Boremaskine, akku(18V), slagboring i beton 15 13

Multicutter i træ 10 30

Stavvibrator (målt 2m fra vibr.hovedet) 2,0 Ingen begrænsning

Skruemaskine uden slag 2,0 Ingen begrænsning

Slagnøgle, akku 11 25

Slagskruetrækker, karmskruer 10 30

Vinkelsliber, lille, akku, skæring i metal 6,0 84 Kilde: Div. producenter.

Vibrationspoint – en nem indikator

Man går ikke og måler sig selv hver dag, og tit kan man ikke mærke, at man bliver udsat for vibrationer i skadelig grad, før grænsen er overskredet. Men efterfølgende kan der være ømhed i hænder og håndled og en snurrende for-

Helkropsvibrationer kan også bidrage til nedslidning

Fuldstændig ligesom hånd- og arm-vibrationer er skadelige for hænder og arme, er helkropsvibrationer skadelige for hele kroppen i for store mængder. Helkropsvibrationer kommer primært fra maskiner, såsom teleskoplæssere, gravemaskiner, traktorer o.l. Moderne maskiner er designet til at reducere helkropsvibrationerne, ligesom specialsæder med affjedring afhjælper at vibrationerne ikke forplanter sig op igennem kroppen. Men ældre maskiner, og maskiner uden sædeaffjedring, kan forårsage permanente skader på kroppen hvis der arbejdes i maskinen i mange timer.

Maskine Vibrationsstyrke

5T Teleskoplæsser 0,37 m/s2

Lastbil 0,50 m/s2

5T Frontlæsser 0,57 m/s2

Mobilkran

Gaffeltruck

5T Gravemaskine

0,60 m/s2

0,70 m/s2

0,80 m/s2

Helkropsvibrationer er ikke farlige, hvis vibrationernes styrke ikke er store og, hvis udsættelsen ikke er langvarig. Men helkropsvibrationer på mere end 0,5 m/s2 kan over en hel arbejdsdag (8 timer) være sundhedsskadelige.

Når kroppen bliver udsat for vibrationer i usunde mængder, bliver muskler og led slidt. Hvis man samtidig har tunge løft og dårlige arbejdsstillinger er kombinationen ekstra skadelig.

For at forebygge belastningen fra maskinerne, kan man fx etablere så jævnt et underlag på byggepladserne som muligt. Måske det kan svare sig at asfaltere nogle byggepladsveje, eller lægge stabilgrus og stålplader ud i stedet. Det jævne underlag reducerer vibrationerne i førersædet meget. Ligesådan kan man overveje at få nogle større maskiner, hvis de kan udføre arbejdet hurtigere, så udsættelsen ikke varer så længe.

nemmelse i hænderne efter arbejde.

Vibrationspoints er en god måde at følge med i, hvor stor vibrationspåvirkningen egentlig er.

Vi ved fra arbejdsmedicinsk forskning at den skadelige virkning øges med tiden, man udsættes for vibrationerne, ligesom den skadelige virkning øges voldsomt når vibrationsstyrken øges. Der er blevet lavet et vibrationspointskema, der skal give et overblik over, hvor skadelig forskellige vibrationsstyrker er over tid (Skemaet kan du se på den følgende side her i avisen (side 11)).

Skemaet er bygget op, så man har vibrationsstyrken lodret og tiden vandret.

Når man kender maskinens vibrationsstyrke, kan man altså altid finde ud af, hvor mange point man opsamler, afhængig af den forbrugte tid med maskinen. Reglen er, at man ikke må få mere end 100 point om dagen. Dvs. man godt kan nå sin grænse ved brug af to forskellige maskiner, selvom man ikke overskrider grænsen for den enkelte maskine.

Hvis man står med en mejselhammer, der slår med 10 m/s2, kan man læse i skemaet, at man når de 100 point efter 30 minutter. Nemt. Men hvad hvis man kun har stået med den i 20 minutter. 20 minutter fremgår ikke af skemaet. Skemaet er dog lineært på den led, så hvis 30 minutter giver 100 point, giver 20 minutter 2/3 af 100 point svarende til 67 point.

Til gengæld gælder det ikke sådan på den anden led i skemaet. Den dobbelte vibrationsstyrke giver ikke kun dobbelte skades-virkning. Den bliver firedoblet!

Når man skal lægge point sammen for forskellige maskiner, finder man bidraget fra hver enkelt maskine og lægger dem sammen efterfølgende:

Værktøj/maskine Vibrationsstyrke Varighed Antal point

Se markeringerne (cirklerne) i skemaet til højre.

Den hastighed man kører med på ujævn vej, har også indflydelse på vibrationerne, ligesom dæktrykket har indflydelse. Følg leverandørens anvisning for dæktrykket.

Passende pauser eller afvekslende arbejde hjælper også meget på udsættelsen.

AF ANTON HELLAND CHRISTIANSEN

Læs mere i BFA-BA’s vejledning om vibrationer ved at scanne QR-koden her

FAKTABOKS

Helkropsvibrationer måles i m/s2 og angiver hvor stor ’kraft’ der overføres til vævet. Eksempler på helkropsvibrationer.

Kilde: BFA Bygge & Anlæg.

Vibrationspoint

Opereret for karpaltunnelsyndrom

Anders Jørgensen har været ansat hos Petri & Haugsted AS siden 2018. Han har i ca. 18 år arbejdet med vibrerende værktøj, som bl.a. jordraket, motorhammer om vinteren, og jordloppe, og blev opereret for karpaltunnelsyndrom i begge hænder tilbage i 2018.

Symptomer startede tilbage i 201012, hvor begge hænder gjorde ondt, som en snurren i håndfladen og ud i fingrene. Dog ikke så mange smerter at der var brug for smertestillende, og han kunne stadig passe sit arbejde, men han havde mindre kraft og styrke i hænderne.

Hans kollega havde lagt mærke til, han sad og rystede på hænderne, og de fik en snak om hvorfor, og kollegaen gjorde opmærksom på, man kunne

blive opereret, da han selv havde været igennem en sådan.

Operation

Anders tog til lægen, og derefter sendt på hospitalet. De spurgte ind til hans arbejde, symptomer, hvilket værktøj som var brugt, hvor mange år det havde stået på, og blev videresendt til undersøgelse.

Han blev testet med elektroder, som giver stød, og som afgiver udslag, og han fik besked på at operation ville afhjælpe generne. Der gik 4 måneder fra undersøgelse til første hånd blev opereret. Det foregik i lokalbedøvelse og tog 15 min. Han var efterfølgende sygemeldt i 6 uger. Han var en måned på arbejde, og så blev den anden hånd opereret, og så 6 ugers sygemelding igen.

Påvirkning i hverdagen

Det har ikke påvirket privatlivet på nogen måde, og der var ingen smerter de første par år, men de er vendt tilbage, dog ikke i samme grad som tidligere. Der er ikke så mange smerter til

en ny operation, men han kunne godt finde på det, hvis det blev værre. Han havde ikke kendskab til vibrationshandsker før hans operation, og tænkte ikke over det, og kørte bare derudad. Med det han ved nu, ville han have brugt dem, så operation måske kunne være undgået.

Sidste år begyndte han at arbejde

med opgaver, hvor der sjældent skal bruges vibrerende værktøj. Et godt råd fra Anders til andre som arbejder med vibrerende værktøjer: Sørg for at bruge de værnemidler der er, bl.a. vibrationshandsker og maskiner der har lavt vibrationstal.

Damian Walkowski, Kabelarbejder, Petri & Haugsted:

Jeg bruger vibrationshandsker pga. mit helbred.

Når jeg ikke får så mange vibrationer igennem hænderne, er det også bedre for ryggen.

Jeg bruger vibrationshandskerne, når jeg bruger vibrationshammer, og lægger dem på maskinen, så jeg husker at bruge dem.

Benjamin Thingmann Nielsen, Kabelarbejder, Petri & Haugsted:

Jeg bruger vibrationshandsker for at nedsætte snurren i mine hænder.

Det gør ondt, hvis jeg ikke bruger handskerne, og jeg kan mærke det med det samme.

Jeg skal desværre ind og opereres for karpaltunnelsyndrom, da jeg kan mærke smerter, bare jeg kører bil.

Morten Zeeberg, Kabelarbejder, Petri & Haugsted:

Det er helt nyt for mig med vibrationshandskerne, men jeg syntes ikke, der er den store forskel, da vores jordloppe ikke slår med så store vibrationer.

Jeg har ikke prøvet dem med motorhammer endnu, men kunne godt forstille mig, de gjorde en forskel.

De er lidt tykke, men det kan ikke undgås, da de skal kunne tage vibrationerne.

AF LINDA HANSEN

VOXPOP

AF LINDA HANSEN

Anders Jørgensen

Anders Jørgensens hænder efter operationen

”Supplement til fungerende maskiner” TEMA

Vibrashifter: Udvikling af vibrationsdæmpende håndtag

To studerende i Industriel Design ved navnet Alexander Thyrrestrup Olsen og Jens Henrik Thordal Sloth, har i forbindelse med afslutning af deres femårige uddannelse udviklet et ”add-on” produkt ved navn ”VibraShifter”. Vibrashifter er et alsidigt, eftermonterbart, vibrationsdæmpende håndtag, der bevarer kontrollen af en række vibrerende håndstyrede maskiner i blandt andet bygge- og anlægsbranchen.

Udgangspunktet for projektet var en forståelse og undersøgelse af hånd-arm vibrationssyndrom (HAVS) som et sundhedsproblem, som kan opstå ved brug af vibrerende maskiner, afhængig af udsving og udsættelsestid. Og ud fra dette skulle projektet munde ud i udvikling af et fysisk produkt, som kunne løse denne udfordring.

Alexander og Jens Henrik ville reducere risikoen for HAVS med et add-on produkt, som skulle kunne monteres fast på eksisterende maskiner, eksempelvis gamle maskiner med kraftige rystelser, som bruges i længere tid. Målgruppen var primært brugere som brugte håndstyrede maskiner det meste af deres dag ved at gå rundt med maskinen i hænderne. Fx pladevibrator eller jordlopper.

Til eksisterende maskiner

Produktet ville være et supplement til fungerende maskiner, som man ikke ønskede at erstatte med nyere løsninger, hvis de maskiner nu var funktionelt i orden.

Alexander og Jens kom i kontakt med Byggeriets Arbejdsmiljøbus og spurgte, om de kunne være behjælpelig i form af sparring med udvikling af deres produkt, samt formidling af kontakter til relevante personer, virksomheder, hvor deres prototyper kunne testes af. Og til sidst være behjælpelig med vejledende vibrationsmålinger af deres prototyper.

Mange prototyper

Nogle af de første prototyper viste allerede fra starten, at der var potentiale for udviklingen af add-on til at mindske vibrationerne. Målgruppen blev på eksisterende jordlopper.

Første test

Efter første test af deres prototype blev man meget klogere ift., hvilken retning man skulle gå. Kontrol af maskinen var en vigtig faktor for brugeren, da man skulle kunne trække og skubbe maskinen rundt ved at holde på håndtaget.

Selve udformningen/opbygningen af håndtaget var en vigtig faktor. Og selve fastgørelsen på eksisterende maskiner spillede også en væsentlig rolle samt placeringen.

Der blev aftalt, at Alexander og Jens arbejdede videre med de observationer, de havde gjort, og med de kommentarer de forskellige bruger var kommet med som en vigtig faktor.

Et nyt møde blev sat i stand og til en ny måling af deres videre udvikling af deres prototype. Allerede ved første øjekast kunne man se mærkbare forbedringer i både deres design og materialevalg.

Både styringen af jordloppen i form af skub og træk havde man fået styr på.

Vibrationsmålingerne viste også en betragtelig reducering i udsving ved brug af det ergonomiske

håndtag. Målingerne viste en reducering af vibrationer med op til 25 %.

En god tanke

En af testpersonerne af VibraShifter kom med følgende kommentar til produktet.

”Der var langt færre rystelser og på den måde god at stå med. Jeg synes, forsøget er en virkelig god tanke, som vil kunne gøre en stor forskel for os i hverdagen. Selve udstyret fylder en del, og det skal man også tage højde for i udviklingen, for vi har tit ikke meget plads at arbejde på.”

Præsentationen

Den 27. juni 2023 fremlagde Jens og Alexander deres speciale ved en mundtlig eksamen. Selve præsentationen begyndte med en-til-en præsentation af en jordlopper i funktion i lokalet, hvor sensorerne kunne få følelsen af vibrationerne fra maskinen. Herefter foregik resten af fremlæggelsen med fremvisning af deres prototyper samt deres tanker og ideer bag det og det endelige produkt.

AF THOMAS STENBAKKEN

”Arbejdsmiljø

Synlig afmærkning på maskinen

Under Hjelmene har tidligere beskrevet, hvordan man i virksomheden Christiansen & Essenbæk A/S har sat spot på hånd- og arm-vibrationer ved at sætte skilte med maksimal brugstid på den enkelte maskine.

Det er en simpel og god løsning, som vi gerne vil give videre: På hvert eneste stykke vibrerende værktøj sættes et lille skilt, som fortæller, hvor længe man må arbejde med maskinen dagligt. Derudover har virksomheden udarbejdet materiale, som fortæller medarbejdere om vibrationer, regler og om, hvordan man læser de små skilte.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus har også været på besøg på virksomheden, for at høre mere om mærkningsordningen. Det kom der en film ud

Indkøb af værktøj med færre håndog arm-vibrationer

En byggeleder fra Skou Gruppen A/S kontaktede en konsulent fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus for at få vejledning om hånd- og arm-vibrationer. Virksomhedens tømrersvende brugte en multicutter til at skære lysninger med, og de var interesseret i at vide mere omkring vibrationsniveauet i forbindelse med arbejdet.

I dialogen mellem konsulenten og virksomheden blev der vejledt om vibrationers påvirkning af kroppen, aktions- og grænseværdier og mulige løsninger, der kunne nedsætte vibrationsniveauet. Yderligere blev der foretaget vejledende vibrationsmålinger på to multicuttere. Denne ene cutter var den,

af, som du kan se ved at skanne QR-koden her.

Du kan også finde Under Hjelmene-artiklen med reportagen fra Christiansen & Essenbæk A/S ved at skanne denne QR-kode. Du finder artiklen på side 5 i Under Hjelmene nummer 16.

AF MORTEN BROE BICHEL

som blev brugt på opgaven, og den anden var udlånt af en leverandør. målingerne blev foretaget for at se, om der var forskel på maskinerne i forhold til vibrationsniveauet.

Målingerne viste at den lånte Multicutter havde et lavere vibrationsniveau, hvilket resulterede i at virksomheden købte den efterfølgende. Ved at købe en maskine med færre vibrationer blev arbejdsmiljøet højnet samtidig med effektiviteten også steg. Jo færre vibrationer betyder længere arbejdstid før aktionsværdien overskrides. Et godt eksempel på at arbejdsmiljø og effektivitet også kan gå hånd-i-hånd.

AF SØREN CHRISTOFFERSEN

Skilt med angivelse af maksimal arbejdstid ved maskinen.

Måleudstyr til vibrationsmålinger

Lydhistorier som arbejdsmiljøtiltag

Forskerne bag LYT-projektet mener, at lydfortællinger kan aktivere medarbejdernes egne erfaringer og dermed gøre sikkerhed til noget, der føles relevant og vigtigt i hverdagen. Det er en måde at styrke sikkerhedskulturen på arbejdspladsen og bidrage til at forebygge ulykker.

CG Jensen deltager i projektet med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), en innovativ indsats, der bruger lydfortællinger som et redskab til at engagere medarbejdere til at fange ulykken - inden den sker.

Lyden af en ulykke: Hvad får du i ørerne med

LYT?

Fortællingerne i LYT er bygget op omkring en helt almindelig og genkendelig arbejdsdag. På den måde er det nemt at leve sig ind i situationen. For du kender rutinerne, lydene og opgaverne. Men undervejs i fortællingen sker så det helt uventede: Ulykken. Med alle de konsekvenser som det nu har. Men stadig med anvendte fagudtryk og beskrivelser, som du kender fra dit arbejde.

Forskerne mener, at den måde at kæde tingene sammen på, gør, at sikkerhed og arbejdsmiljø bliver mere vedkommende og lettere at forbinde til hverdagens praksis.

AF MORTEN BROE BICHEL

Medarbejderne deler oplevelser

I et tæt samarbejde har håndværkere, funktionærer og arbejdsledere fra CG

Jensen engageret sig i projektet gennem workshops og handlingsplaner, der har skabt rum for deling og omtanke. På de medvirkende byggepladser har man oplevet et øget engagement og et løft i sikkerhedskulturen, og det betyder blandt andet, at medarbejderne nu deler deres oplevelser og arbejdsmiljø-perspektiver.

Styrket forståelse

Projektet har ikke kun åbnet op for en dialog om sikkerhed, men det har også styrket forståelsen blandt

arbejdsledere og sikkerhedsfolk for, hvordan medarbejderne opfatter og bidrager til deres arbejdsmiljø. Det er blevet klart, at det at anerkende og diskutere sikkerhedsudfordringer åbent, bidrager til at skabe konstruktive forandringer og fremmer en kultur, hvor det er muligt at lære af fortiden for at skabe en mere sikker fremtid.

God energi

CG Jensen står nu med et nyt værktøj i kampen for ændringen af sikkerhedskulturen og ser fremad mod at udvikle og implementere yderligere forbedringer. Med LYT-projektet i bagagen kan vi inddrage dette værktøj i sikkerhedsarbejdet på vores byggepladser og for forhåbentlig se fremskridt. Dette værktøj skal ikke stå alene men være en anden måde at gribe ulykkesforebyggelsen an på. Erfaringer fra LYT-projektet ude fra pladserne var, at det var dejligt at

blive hørt og rart at tale med kollegaer om følelser, erfaringer og viden. Der var god energi og enighed på de afholdte workshops imellem alle parter.

AF METTE BACH CHRISTENSEN

Claus Bidstrup, timelønnet beton’er og AMR i CGJ Lytteprojektet var spændende, og det gav mig rigtig meget at tænke over. Specielt fordi jeg selv har været ude for nogle lignede hændelser. Det er skræmmende at høre på – og så derefter komme tilbage til virkeligheden. Så tænker man over de ting, som stadig kan gå galt. Det får dig også til at tænke, at vi kan blive bedre og lære vores nye medarbejdere, hvordan de undgår at komme til skade. Det har været godt at sidde sammen med andre kolleger og funktionærer for at snakke vores erfaringer igennem. En god dialog imellem kolleger og flere faggrupper - og deres oplevelser. Vi snakkede om historien i sjakket efter et stykke tid ude på pladsen, men der er jo klart en risiko for, at vi falder lidt tilbage i de gamle rutiner og arbejdsgange igen.

Lyd bliver til arbejdsmiljøtanker, som kommer på tavlen.

Her lyttes der

Workshop med tanker om LYD.

”Hjælp

Psykologisk sikkerhed i byggeriet

Kender du til psykologisk sikkerhed, eller har du hørt om det?

Når der er høj psykologisk sikkerhed i et sjak, tør de ansatte at tale om fejl og komme på banen med gode ideer, uden frygt for negative konsekvenser. Medarbejderne ved, at det vil blive godt modtaget,

Kom godt i gang med kemisk risikovurdering

Hvis du står med arbejdsopgaver, hvor du bruger farlig kemi eller på anden måde er i kontakt med kemiske stoffer, så skal arbejdspladsen lave en kemisk risikovurdering.

og at drillerier og nedgøring af enkeltpersoner ikke finder sted.

Byggeriets Samfundsansvar har udviklet et værktøj, som I kan bruge på virksomhederne som hjælp til at skabe mere psykologisk sikkerhed i jeres team eller sjak.

Du kan få mere viden om psykologisk sikkerhed og og se de værktøjer, I kan bruge i arbejdet med det ved at skanne QR-koden her – eller ved at søge på: https://byggerietssamfundsansvar.dk/

Vi har ved flere lejligheder skrevet om kemisk risikovurdering her i Under Hjelmene, men den får lige en omgang mere. Dels fordi det er vigtigt og obligatorisk – og dels fordi Arbejdsmiljørådet og de fem Branchefællesskaber har iværksat en kampagne, som gør dig klogere på kemi i arbejdsmiljøet, og på hvordan kemisk risikovurdering udføres.

Du kan hente Materialerne fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge o& Anlægs materialer, som kan hjælpe dig godt i gang med kemisk risikovurdering. Det kan du ved at skanne QR-koden her.

Du kan også besøge Arbejdsmiljørådets kampagneside, hvor du bl.a. kan læse om, hvordan virksomheden KG Hansen har grebet den kemiske risikovurdering an. Det sker ved at skanne denne QR-kode.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus har også besøgt KG Hansen for at høre mere om, hvordan de håndterer kemisk risikovurdering. Det er der kommet en lille film ud af. Den kan du se ved at skanne denne QR-kode.

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

AF MORTEN BROE BICHEL

Konkurrence:

VindeniPad, enUnderHjelmenetaskeogt-shirts

Hvor mange fejl kan du finde på billedet?

En grundig vinder

Alle kan deltage i konkurrencen og blive de heldige vindere af de flotte præmier.

1. præmien: En iPad, en lækker Under Hjelmene-taske og en t-shirt.

Blandt de øvrige besvarelser trækker vi lod om Under Hjelmene-tasker og t-shirts.

SÅDAN DELTAGER DU:

 Kig godt på billedet!

 Sæt ring om de steder, hvor du mener, der er noget galt og kommentér gerne.

 Ta’ et billede og send en SMS til 27 89 72 00. Du skal også lave en liste med en forklaring på, hvad der er galt på billedet.

HUSK Vi skal også have dit navn og adresse, så vi kan sende en eventuel præmie til dig.

HUSK OGSÅ Vi skal have dit svar senest den 1. oktober 2024.

Lad konkurrencen begynde!

Som sædvanlig har vi modtaget en ganske god bunke af svar på vores foto-konkurrence, og de fleste delta gere har kigget rigtig grundigt på fotoet – for at få alle detaljer med. Også Kim, som har sendt dette brev til os:

Hej Under Hjelmene. Det kan være besværligt at passe på hinanden, men det er vigtigt, nødvendigt og respektfuldt.

Fejlene:

1. Spindel ikke skruet i top.

2. Usikker opklodsning, ude af vater, på ustabilt underlag.

3. Usikker opklodsning, ude af vater, på ustabilt underlag.

4. Stillads muligvis ude af lod (lodlinjer som stible de linjer).

5. Usikker afdækning, i flere niveauer, af underlag.

6. Forkert materialevalg til afdækning.

7. Manglende afdækning af ustabilt underlag.

8. Kabel er ikke forsvarligt bundet op.

9. Manglende stang mell.  de to stilladssøjler.

10. Fjernelse og sortering af affald.

11. Oprydning af værktøj.

Vh. Kim Vangsgaard. Nykøbing Sjælland.

Tillykke til Kim, som er vinder af en iPad og en jakke og en Under Hjelmene-taske for det grundige svar.

”Anmeldte erhvervssygdomme falder”

Dødsulykker halveret i 2023

Året 2022 var et rigtig skidt år i forhold til dødsfald i bygge-anlægsbranchen. Hele 9 mennesker omkom ved arbejdsulykker på byggepladser. Måske var det en slags wakeup-call til branchen om at tage sig sammen, stramme op, risikovurdere og passe bedre på. I hvert fald er året 2023 endt med mere end en halvering af dødsulykkerne. ”Kun” 4 mennesker omkom i byggeriet sidste år ved en arbejdsulykke. Selvom det er svært at glæde sig over det, så gør vi det og sætter fortsat målet mod nul!

Antal ulykker fortsat på højt niveau Det generelle antal anmeldte arbejdsulykker i branchen er fortsat på et alt for højt niveau. I 2022 kom 6.350 til skade ved en arbejdsulykke i bygge-anlæg, og i 2023 var tallet på 6.355. Så nærmest ingen ændring. Hvis man til gengæld går tilbage til 2019, så var tallet ”kun” på 5.550. Så det er gået den gale vej siden 2019.

Man skal så også tage med, at antallet af beskæftigede er steget. Derfor har man det tal, der kaldes ”incidens”. Det angiver hvor mange, der er kommet til skade pr.10.000 ansatte i branchen. Her var tallet i 2019 på 309, men var steget til 339 i 2023. Så vi gør det stadig ikke godt nok.

Erhvervssygdomme falder fortsat

En ting vi dog kan glæde os over er, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme falder. Det er lidelser, der opstår over tid. For eksempel knælidelser, skuldre, arme, ryg osv., men også skader på hørelse, lunger, hud osv. Her var der 1.665 anmeldte erhvervssygdomme i 2019, men ”kun” 1.155 i 2023. Hvis vi igen ser på incidensen, så er tallet faldet fra 88 i 2019 til 56 i 2022, hvor denne statistik slutter. Det ser rigtig godt ud og kan bl.a. skyldes bedre brug af tekniske hjælpemidler, støvsugning og andre tiltag.

Hvad gælder for anmeldelse

af arbejdsulykker?

Hvis jeres virksomhed kommer ud for en arbejdsulykke, er der regler for anmeldelse af ulykken.

Ulykken skal anmeldes, hvis den opfylder ét af kravene her:

• Hvis ulykken medfører, at personen ikke kan foretage sit sædvanlige arbejde i mindst én dag udover tilskadekomstdagen.

• Hvis arbejdsulykken forventes at medføre ret til erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven (fx erstatning for udgifter til helbredelse af skadens følger, varigt mén eller tabt erhvervsevne).

Det er arbejdsgiveren, som skal anmelde arbejdsulykken til Arbejdstilsynet. Er du i den situation, at din arbejdsgiver ikke vil anmelde ulykken, kan du også selv anmelde en arbejdsulykke via EASY. Adgangen til EASY sker via virk.dk.

Anmeldelsen af ulykken skal ske senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis ulykken har medført arbejdsudygtighed/fravær fra det sædvanlige arbejde ud over dagen for ulykken.

Hvis arbejdsulykken ikke medfører fravær, men arbejdsgiveren alligevel vurderer, at medarbejderen kan være berettiget til ydelser efter Arbejdsskadesikringsloven, skal arbejdsgiveren senest 14 dage efter dagen for ulykken anmelde den til forsikringsselskabet.

Hvis du vide mere om anmeldelse, kan du skanne QR-koden eller søge på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk efter ”anmeldelse og forebyggelse af arbejdsulykker”

Hvad gælder for anmeldelse af erhvervssygdomme?

Hvis der tale om en erhvervssygdom, skal læge eller tandlæge anmelde lidelsen til AES – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Man kan også kontakte sin fagforening, hvis man har brug for hjælp til at anmelde en arbejdsulykke.

Hvis du vide mere om anmeldelse af erhvervssygdomme, kan du skanne denne QR-kode.

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

Det har givet ny energi til arbejdsmiljøarbejdet på byggeprojektet ”Statens Naturhistoriske Museum”, at hovedentreprenøren Per Aarsleff A/S valgte at deltage i BFA Bygge & Anlægs projekt, hvor der blev tilbudt hjælp til samarbejdet om arbejdsmiljø på byggepladsen.

ne for medarbejderne. Og fordi vi var så insisterende, så kunne medarbejderne godt se, at vi faktisk mente det her. Det betød så også, at folkene var mere lydhøre, og at de derfor involverede sig mere i processen. Samtidig gjorde vi målingen nem med nogle QR-koder, hvor folk kunne gå ind og svare på de fire spørgsmål, som vi havde sat op,” fortæller Joanna Rønne Matulewicz.

Samarbejde og kommunikation

”Det hele betød, at der opstod meget mere dialog om arbejdsmiljø. Nu turde folk også komme til os arbejdsmiljøkoordinatorer med alle mulige ting, fordi de følte sig hørt. De kunne også se, at vi prøvede at ændre på tingene og reagere på de udfordringer, som de kom med. Det gjorde simpelthen, at folk begyndte at søge os, hvis de havde ting, de var utilfredse med.”

Joanna synes, at brugen af eksterne konsulenter har givet processen et ekstra skub i den rigtige retning. Men hun mener samtidig, at der er masser af muligheder for at sætte gang i en tilsvarende proces – uden brug af eksterne. Metoden og værktøjerne fra projektet er lige til at genbruge, og man kan evt. bruge en koordinatorkollega fra en anden plads, hvis man har brug for sparring, eller for nogen der kan se det hele lidt ude fra:

Hvis du vil se lidt mere om projektet på SNM, kan du skanne QR-koden her. SAMARBEJDE OG

Arbejdsmiljøkoordinatorerne i Per Aarsleff kunne mærke en afmatning i forhold til interessen for arbejdsmiljøet, og at der generelt var en holdning blandt medarbejderne på pladsen af, at man havde prøvet ’det hele’. Der var simpelthen brug for et friskt pust, som kunne få engagementet tilbage, så arbejdsmiljø-indsatsen kunne fastholdes og udvikles i den sidste fase af byggeriet.

Behovet for forandringer skyldtes blandt andet en høj ulykkesfrekvens, sproglige udfordringer, støv, lav tilslutning til sikkerhedsmøder og generelle

udfordringer med dialogen. Så det var for så vidt forholdsvist klart, hvor der skulle sættes ind – men hvordan?

Sammen med Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlægs leverandør på projektet, Human House, fik arbejdsmiljøkoordinator på pladsen, Joanna Rønne Matulewicz, derfor identificeret fire indsatsområder, hvor der løbende skulle foretages målinger på igennem byggeriet: Fælles mål, Gensidig respekt, Rettidig kommunikation og Problemløsende kommunikation. Målet var, gennem dialog og fokus på de fire områder, at definere en fælles samarbejdskultur med effekt på både sikkerhed, trivsel og produktion og gennem målingerne at være på forkant med evt. problemer i samarbejdet om arbejdsmiljø.

Alle var med Startpunktet for initiativet bestod i at sætte workshops op på tre niveauer: Først samledes alle projektlederne og projektcheferne. Derefter alle de entreprise-ansvarlige. Og til sidst formænd og arbejdsmiljørepræsentanter.

”Ved at arbejde på alle tre niveauer, fik vi også alle med på, hvad der skulle ændres. Herefter præsenterede vi tinge-

dragelsen, er vi blevet mere synlige som arbejdsmiljøkoordinatorer, og derfor nu mere en samarbejdspart – i stedet for en enhed, der bare går og pointerer alle fejlene. Derfor synes jeg også, at det er nogle rigtig gode værktøjer, som jeg har fået her i projektet, og dem har jeg tænkt mig at bruge i fremtiden.”

Når man kigger på målingerne af de fire indsatsområder, der blev identificeret i forløbet, så kan man også se, at tingene er blevet bedre. For at sikre, at alle kunne svare på spørgsmålene, så var de tilgængelige på tre sprog. Sprogversionerne er ifølge Joanna også vigtige, da det dermed også bliver mere tydeligt for alle, hvilke udfordringer, der egentlig er.

”Man kan godt selv som arbejdsmiljøkoordinator. Bare man inddrager alle, viser at man lytter og reagerer, er konkret, har fokus på samarbejdet og kommunikation. Som et resultat af ind-

Kort film om projektet på SNM

Inspiration til arbejdsmiljøkoordinator og andre BFA Bygge & Anlæg har samlet en række metoder og cases fra projektet, så de kan benyttes som inspiration på andre byggepladser. Fælles for metoderne, som ligger her på hjemmesiden, er, at de har arbejdsmiljøkoordinatoren som omdrejningspunkt, men de kan også være til inspiration for arbejdsmiljørepræsentanter, byggeledere, arbejdsgivere m.fl. Der har været konsulentbistand fra Human House i forbindelse med projektet, men alle de anvendte værktøjer og metoder er beskrevet, så de kan anvendes umiddelbart af arbejdsmiljøkoordinator –uden brug af ekstern bistand.

Samarbejde om arbejdsmiljø på byggepladser:

Eksempelsamling med metoder og cases

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg har udgivet en eksempelsamling med cases og 27 forskellige metoder, som med succes kan bruges til at puste ny energi ind i samarbejdet. Metoderne er inddelt i en række kategorier, så det er nemt at finde ud af, hvilken del af samarbejdskulturen og arbejdsmiljøet, man vil sætte ind overfor.

Du kan finde eksempelsamlingen ved at skanne denne QR-kode.

AF MORTEN BROE BICHEL

Joanna Rønne Matulewicz

SKILLS 2024

Vinderne af Arbejdsmiljøprisen på DM i Skills 2024 TILLYKKE

Daniel Høj Rasmussen (Alubygger), Jeppe Riis Madsen (Anlægsstruktør), Anders Pasgaard Fihl (Anlægsstruktør), Andreas Bang Hellesøe (Brolægger), Victor Holger Juhl Poulsen (Brolægger), Camilla Lindholm Gelmer (Bygningsmaler), Oscar Rensch Nielsen (Bygningsstruktør), August Friis Mathiasen (Bygningsstruktør), Kristoffer Jens Lundhede Mod (Elektriker), Carl-Emil Koch Søndergaard (Glarmester), Lykke Ledet Jeppesen (Gulvlægger), Julius Mondrup Brøgger (Murer (Bygning)), Kristian Bak Hansen (Murer (Flise)), Kasper Kristian Pedersen (Tagdækker), Niklas Schumacher (Teknisk Isolatør), Magnus Thorup (Tækkemand), Andreas Sparre Højsted (Tømrer), Martin Sørensen Nadal (Vvs-energispecialist).

AF MORTEN BROE BICHEL

Og det, de blev bedømt på… De, som har fået prisen, er dem, som har klaret sig bedst i forhold til at:

• planlægge arbejdet

• håndtere tunge byrder

• overveje og at bruge de bedste arbejdsstillinger

• håndtere maskiner bedst

• bruge personlige værnemidler korrekt