FOKUS PÅ KRÆFTOG SYGEPLEJE
FORMANDEN HAR ORDET
Kære alle sammen
Så er det endnu engang tid til at sætte sig godt til rette i sofaen og læse årets tredje Fokus på Kræft og Sygepleje.
Mens jeg skriver denne klumme, er det sensommer, 28 grader og høj blå himmel som kun september kan præstere.
I hoved kan jeg høre C.V. Jørgensens ”Sæsonen er slut” – sang:
Sommeren er forbi nu & den nærmest fløj afsted tomhændet står du tilbage & ka’ slet ikke følge med det sortner for dine øjne mens du stirrende står her & ser endnu et dødt løb bli’r kørt med dig som blind passager endnu en gang til men så heller aldrig mer’
Lyt her så lover jeg du også har den på hjernen
Følelsen af ikke at kunne følge med tror jeg rammer os alle engang i mellem, specielt i vores møde med vores patienter og borgere. Alle er pressede på tid, opgaver og manglende kollegaer. Vi vil så gerne yde den bedste sygepleje, nærvær og behandling. Jeg håber dog at vi stopper op inden det sortner for vores øjne.
For mig er det de særlige øjeblikke med mine kræftpatienter, som giver mig energi og lyst til at være stolt sygeplejerske. Når jeg kan mærke den særlige kemi mellem mennesker, som opstår når vi bliver nysgerrige på hinanden og viser en ægte interesse for hinanden, så bliver jeg styrket med energi.
Jeg synes vi i bestyrelsen har haft et travlt 2024 med en super temadag om Mænd og Kræft i maj på Hotel Kolding Fjord, en temadag for vores Særlige Interesse Grupper (SIGgrupper) her i september flere konferencer både i Danmark og i udlandet over foråret og sommeren. Alt sammen noget I vil kunne læse mere om i bladet her.
Dansk Sygeplejeråd kører et slogan: ”Proud to be a nurse” I Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker siger Bestyrelsen: Fagligt stolt sygeplejerske, som nærer kærlighed til kræftsygeplejen.
Tilbage i februar 2024 holdt Bestyrelsen i FSK en udviklingsdag hvor vi kiggede nærmere på FSK’s formål og har givet det en opgradering til en version 2024, dette håber vi I alle vil tage godt imod på generalforsamlingen
Fra bestyrelsen ønsker vi at der skal være fokus på kræftsygeplejen og vores stærke fagkærlighed, vi skal gøre os synlige i offentlige debatter, som Mona Gundlach (næstformand) gjorde det på årets Folkemøde på Bornholm.
Jeg har forsøgt at gøre os synlige i den kommende anbefaling til Kræftplan 5, hvor jeg det sidste ½ år har deltaget i sundhedsstyrelsens følgegruppe.
God læselyst og jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal ses til årets Landskursus den 8. og 9. november 2024 i Billund, hvor dette års emne er den ældre kræftpatient.
Kærlig hilsen
Helle Mathiasson
Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Sygeplejerske og Stråleterapeut på afdelingen for kræftbehandling Herlev Hospital.
Helle Mathiasson Formand for FSK
Kald det kærlighed
Charlotte Edith Petersen og
Christina Thagaard Wilhelmsen
Bestyrelsesmedlemmer af FSK
Under generalforsamlingen 2023 var der enighed om at bestyrelsen i FSK skulle prioritere styrkelse af sammenhold og søge inspiration til det fremtidige bestyrelsesarbejde evt via en ekstern konsulent.
Bestyrelsen inviterede Katrine Schumann til bestyrelsesmødet i februar 2024. Katrine beskriver sig selv som fremtidsfacilitator, velfærdsguerilla og kreativ akademiker. Hun faciliteter møder i og omkring det offentlige, for at skabe en fremtid, hvor mennesker, velfærd og tillid ikke blot er samfundets
midler, men mål i sig selv. Hun arbejder altid samskabende og forskningsbaseret, og sikrer derved at det, der skabes, virker i hverdagen OG er inspireret af nyeste forskning i innovationsledelse. Hendes mission er er at ændre verden, ET møde af gangen.
Gennem en fantastisk dag med Katrine, hvor vi havde fokus på MIT sprog og MINE ord gav vi en stemme til det vi ikke får sagt gennem øvelser uden ord, hvor vi sammen byggede bro mellem hinanden og FSK’s medlemmer. Vi fandt pejlemærker til et fælles ståsted og fik styrket vores relation og tillid til hinanden i bestyrelsen.
Dagen sluttede med at vi i bestyrelsen fandt frem til vores nye værdigrundlag: Vi ønsker at nære kærlighed til kræftsygeplejen.
Bestyrelsen tror på hvis kærligheden til kræftsygeplejen skal næres, skal der være øget fokus på at styrke det faglige netværk og det kollegiale sammenhold på tværs af selskabets medlemmer.
Derfor besluttes vi i bestyrelsen også at invitere Katrine til årets temadag for SIG-grupperne, der fandt sted på Haraldskær, Sinatur Hotel Vejle d. 12/9-2024. Udover 5 medlemmer af be-
styrelsen, deltog 15 medlemmer fra de forskellige grupper.
Katrines udgangspunkt var at have fokus på ikke-viden, hvor vi gik på opdagelse i hvad vi hver især havde af kærlighed til faget. Gennem samtaler med individuelle fortællinger om egne oplevelser med kærligheden til kræftsygeplejen, øvelser uden ord og inspiration fra kunsten i naturen, blev vi alle fyldt op med positivitet og energi til faget. Katrine formåede at skabe en nærværende dag med masser af ro til fordybelse i vores kærliglighed til faget.
Undervejs blev alle bedt om at skrive ET ord som vi hver især mente karakteriserede kræftsygeplejen.
Vi tror godt vi kan sige at alle gik fra dagen fyldt med positivitet, energi og kærlighed til faget.
Med udgangspunkt i ovenstående vil bestyrelsen på næstkommende generalforsamling, stille forslag til at vedtage nyt for mål for FSK.
Du kan læse FSKs nuværende formål her: Formål og vedtægter | dsr.dk
Bestyrelsen forslag til nyt formål er: At nære kærlighed til kræftsygeplejen
Ved at
• Arrangere faglige kurser/temadage for selskabets medlemmer på tværs af specialer og sektorer.
• Deltage aktivt i samarbejdet omkring specialuddannelse, politiske initiativer, faglige konferencer i ind- og udland mm.
• Give selskabets medlemmer økonomisk støtte til kurser, konferencer mm.
• Give støtte og sparring til selskabets særlige interessegrupper
• Gøre kræftsygeplejen synlig i offentlige debatter
• Være aktiv i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for pleje, behandling og forskning
Så
• Kompetencerne for sygeplejersker der arbejder med mennesker med kræft ajourføres og videreudvikles.
• Fagligt netværk og kollegialt sammenhold styrkes blandt selskabets medlemmer.
• Kærligheden fremmes og mennesker med kræft oplever kompetente og omsorgsfulde sygeplejersker
Alle medlemmer af FSK er naturligvis velkommen til generalforsamlingen fredag d. 8/9-2024 kl. 16.30 på Hotel Legoland.
Nyt om titelbeskyttelse
Den første 1. januar 2024 trådte titelbeskyttelse af specialuddannede i kraft. Det betyder, at der er kommet regler for, hvad man må kalde sig.
Det betyder konkret, at: Alle specialuddannede sygeplejersker skal være registreret i autorisationsregisteret, for at kunne anvende titlen som specialuddannet sygeplejerske og det er kun specialuddannede sygeplejersker, der må kalde sig ”specialsygeplejerske” indenfor det relevante speciale.
For de specialuddannede sygeplejersker der har en specialuddannelse, er det vigtigt, uddannelsen er registreret i autorisationsregisteret. Du kan læse mere om hvordan du får din specialuddannelse registreret: her
I bestyrelsen for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker har vi undersøgt, om vi fortsat må kalde os FSK Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, da flere af os som er medlemmer ikke må kalde os Kræftsygeplejerske.
Der er nu kommet svar fra juridisk Kompetencecenter og vi har fået bekræf-
tet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at titelbeskyttelsesreglerne ikke gælder for faglige selskabers navne, men alene for medlemmerne af de faglige selskaber på individuelt niveau.
De faglige selskaber må således gerne blive ved med at kalde sig ”Fagligt selskab for [titelbeskyttet speciale]”, selvom de har mange ikke-specialuddannede medlemmer.
Det enkelte medlem af det faglige selskab må dog ikke bruge/skilte med medlemskabet af det faglige selskab på en måde, der kan give patienter indtryk af, at de er specialuddannede, hvis de ikke er det, fx på et behandlingssteds hjemmeside.
Summa summarum er det ikke en overtrædelse af autorisationsloven, at vi fortsat gerne må hedde Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.
Så det gør vi
Bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
REDAKTIONEN HAR ORDET
Så er det blevet efterår. I hvert fald ifølge kalenderen. Udenfor skifter vejret mellem det skønneste solskin og de vådeste regnvejrsdage. Men uanset hvordan vejret tager sig ud, så er det efterår. Kræftsygeplejen har, ligesom efterårsvejret, også mange facetter, afhængig af i hvilket speciale den udøves. Uanset hvilke karakteristika sygeplejen har, så er det stadig kræftsygepleje. I denne udgave af Fokus på Kræft og Sygepleje har vi bedt sygeplejersker i mange hjørner
af kræftsygeplejen om at beskrive karakteristika for sygeplejen i netop deres speciale. Vi har også spurgt vores kolleger i Grønland og på Færøerne. Beskrivelsen måtte fylde én siden i bladet. Det har ikke været nogen let opgave.
Nogle har måtte melde fra grundet tidspres i afdelingerne, hvilket er fuld forståeligt. Synes I der er hjørner af kræftsygeplejen der ikke er med, ja så kan det være derfor. I stedet er der blevet der plads til, at de er ikke helt kunne
koge beskrivelsen ned til en side har fået lidt mere plads.
Vi håber I vil finde beskrivelserne i bladet lige så interessante som redaktionen.
Husk, at I altid er velkomne til at kontakte os med ønsker til fremtidige temaer til bladet.
De bedste efterårshilsner Redaktionen
Om Fokus på kræft og sygepleje
Fokus på Kræft og Sygepleje er medlemsblad for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK. Bladet bringer artikler og andre indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Bladet ønsker at afspejle den viden og dagligdag, som findes blandt medlemmer af FSK samt formidle den udvikling, som hele tiden finder sted inden for kræftsygeplejen. Indholdet i bladet er ikke udsat
Redaktionsgruppen består af:
Louise Frohn Thomsen
Projektsygeplejerske
Herlev og Gentofte Hospital
Afdeling for Kræftbehandling Center for Kræftforskning Klinisk Forskningsenhed louise.frohn.thomsen@regionh.dk
for videnskabelig eller journalistisk gennemgang inden trykning, men er produceret af kræftsygeplejersker for andre kræftsygeplejersker og giver et indtryk af, hvad der rører sig i den kliniske hverdag.
Redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Deadline og tema for næste nummer fremgår af hvert blad.
Vi modtager meget gerne artikler, kommentarer, oplæg, omtale af
arrangementer og boganmeldelser. Materiale kan altid indsendes til redaktionen, som dog ikke påtager sig noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen forbeholder sig retten til at nægte optagelse i bladet. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis FSKs synspunkter.
Jeanette Pedersen
Specialuddannet Kræftsygeplejerske
Afsnit for kvindesygdomme
Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk
Mona Gundlach
Specialuddannet Kræftsygeplejerske
Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk
NYHED!
Forbedret formulering* med mere protein og færre kulhydrater!
RESOURCE® ULTRA LADET OP MED MERE PROTEIN!
Resource® Ultra er en kraftfuld, velsmagende ernæringsdrik, særligt udviklet til at forbedre compliance af ernæringsbehandlingen. Takket være Resource® Ultra giver du dine patienter de bedste betingelser for at følge deres ordination!
Meget højt proteinindhold (16 g mælkeprotein/100 ml eller 28 E%)
Markedets højeste indhold af valleprotein** (60 % valle, 40 % kasein), som er naturligt rig på leucin (1,7 g/100ml) for at opnå en øget muskelproteinsyntese1
Højt energiindhold (2,25 kcal/ml eller 9,41 kJ/ml)
Lavt glykæmisk indeks (GI) og kulhydratindhold (15 g kulhydrater/100 ml eller 27 E%)
For sundhedsfagligt personale
Resource® Ultra er beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko. Fødevare til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning.
*Opdatering fra februar 2024, **Blandt tilsvarende produkter 1. Bauer, J. et al. J. Am. Med. Dir. Assoc., 2013; 148: 542–559. www.nestlehealthscience.dk
Dejlig smag
Naturlige aromaer
Meget næring i en lille volumen
Ønsker du en smagsprøve på vores nye Resource ® Ultra?
Nye
Plastikkirurgisk kræftsygepleje, indblik i hverdagen på et senge- og sammedagsafsnit
Souschef og sygeplejerske
Organ og Plastikkirurgisk Senge- og Sammedagsafsnit, Vejle sygehus Camilla.Hauger@rsyd.dk
Kræftkirurgisk sygepleje
Når jeg fortæller, at jeg arbejder på plastikkirurgisk afdeling, har de fleste en helt bestemt ide om, hvad vi laver. Det kan jeg dog hurtigt ændre på, når jeg fortæller, at vi stort set kun laver kræftkirurgi i min afdeling. Som sygeplejerske i vores afsnit møder vi ofte patienter i tæt tilknytning til deres diagnosetidspunkt, hvorfor psykisk pleje er i højsæde. Samtidig har vi en stor sygeplejefaglig opgave med at få patienten godt igennem deres kirurgiske forløb. Nogen patienter har være i neoadjuverende behandling inden operation, andre patienter skal være klar til eventuel efterbehandling, men ofte er den kirurgiske behandling også den endelige behandling. I den kirurgiske sygepleje er fokus særligt på: Mobilisering, men samtidig overholdelse af eventuelle restriktioner for bevægelse, ernæring i forhold til sårheling, forebyggelse af postoperative komplikationer, vejledning af patienter i smertebehandling og egne observationer og endelig en vigtig sygeplejefaglig opgave med at guide patienten i at arbejde med en accept af ændret udseende.
en form for indvendig ”BH” tildannet af dels hendes egen brystmuskel og dels en indsyet ADM mesche (acellular dermal matrix). Annies hud var tynd, efter brystvævet var fjernet, og hun kunne derfor ikke få en blivende protese ilagt, men har fået en ekspanderprotese, der gradvist over et par mdr. skal påfyldes. Desuden var det nødvendigt at fjerne brystvorten.
Annie får fast smertestillende og er godt dækket ind, men må kun ligge på ryggen og sove den første tid. Sygeplejersken har været inde 3 gange og se til hendes nye bryst, så natten har været lidt hård, fortæller hun.
Jeg spørger til, om hun selv har set brystet. Det har hun, og hun synes, at det er meget anderledes og ser lidt kantet og bulet ud. Hun siger selv, at hun godt ved, at der tilstræbes symmetri, når man har BH på. Hun er lettet over at være det skridt videre i sit forløb, og at kræften nu er væk. Samtidig føler hun, at hun er på vej til et nyt bryst. Hun synes, at hun er heldig, da hun for et år siden er stoppet med at ryge. Ellers var hun ikke blevet tilbudt rekonstruktion nu.
PLASTIKKIRURGI:
Ordet plastikkirurgi stammer fra det græske ord plastikkos og betyder ”at skabe eller forme”. Når ordet plastik udtales, lægges der tryk på i og ikke på a.
Læs eventuelt mere om plastikkirurgi på: Fagligt Selskab for Plastikkirurgiske Sygeplejersker | dsr.dk eller PlastNurse – Learn
Surgical Nurse Procedures,som er en læringsportal med fotos og plastikkirurgiske sygeplejeprocedurer.
I det følgende vil jeg beskrive en typisk arbejdsdag, hvor vi møder to af de hyppigste kræftkirurgiske indgreb i mit afsnit.
På arbejde i et kræftkirurgisk afsnit Brystkræftpatient
I sengeafsnittet går jeg ind til Annie. Hun har, på baggrund af brystkræft, for to dage siden fået lavet en primær rekonstruktion af mamma på venstre side. Det vil sige, hun har fået fjernet alt brystvæv og ilagt en brystprotese. Denne ligger i det, vi i daglig tale kalder
Jeg åbner skjorten og løfter det varme uldindlæg, der ligger over brystet. Sammen ser vi på det nye bryst. Jeg observerer, om hudfarven har tegn på misfarvninger, hudens temperatur, og jeg trykker på huden for at observere kapillærrespons. Det er vigtigt, at huden holdes varm for at sikre god blodgennemstrømning. Jeg opfordrer Annie til selv at mærke på det, både for selv at kunne observere, men også gradvist at acceptere det nye bryst. Annie har 2 dræn, hvor jeg aflæser mængden og observerer farven på drænsekretet. Annie
Camilla Hauger Antonsen
har nogle ønsker til morgenmad, hvilket til dels efterkommes, men jeg kommer også med mine input i forhold til at vælge proteinrigt i forhold til sårheling. Desuden anbefales hun at tage 3 proteindrik dagligt under indlæggelsen. Vi aftaler, at jeg hjælper hende med et bad senere, og at vi kan gå en tur på gangen. Fysioterapeuten kommer også forbi for at vejlede i øvelser med armene.
Annie kan forvente ca. 1 uges indlæggelse med dræn, som fjernes, når der er sparsom serøs produktion. Nogle patienter har det så godt efter et par dage, at de går hjem med dræn.
Ca. 14 dage efter udskrivelse vil Annie komme i ambulatoriet til første påfyldning af ekspanderprotesen (1). Ca. 1 år efter udskiftes denne til en blivende protese ved et sammedagskirurgisk indgreb.
Alt det bløde bryst væv er fjernet ved operationen, og protesen vil aldrig give et helt naturligt brystudseende. Jeg forklarer Annie, at det endelige resultat først kan vurderes tidligst 3 mdr. efter den endelige operation. Derefter kan der laves tilrettende operationer, eventuelt med at flytte lidt fedt fra maven eller lår til brystområdet. Endelig kan der først et par måneder efter rekonstrueres en brystvorte, hvis Annie ønsker det.
Modermærkekræftpatient
På stuen ved siden af Annie har vi sammedagspatienter, og jeg går ind for at hjælpe min kollega, der har 6 patienter fordelt i hvilestole. Afsnittet har åbent fra kl. 7-17.
Jeg tager imod Søren, der skal til operation med resektion af modermærkekræft med sentinel node operation, det vil sige identifikation og fjernelse af skildvagtlymfeknuder. Kræften er på underbenet, og det er vurderet, at det
ikke vil kunne lukkes med direkte suturering eller en lap. Søren skal derfor have dækket defekten med et delhudstransplantat, der tages fra låret. Det pålægges på defekten med en påsyet forbinding over, der skal sidde på i fem dage. Jeg forklarer, at han kun må gå lidt rundt derhjemme efterfølgende og ellers sidde med benet oppe, samt at han skal forvente et forløb med hjemmesygepleje til pleje af hudtransplantatet. Sørens hustru er også med og fortæller om deres bekymringer og tanker, også i forhold til deres børn. Jeg støtter og lytter, og jeg anbefaler hende at bruge ventetiden under operationen på at gå i Kræftpatienternes Hus, der ligger lige ved siden af sygehuset. Der er både ro og mulighed for samtale. For at være klar til operation, skal Søren have været i bad, være fastende, være raseret på underben, på lår og i lysken samt have operationstøj på. Da Søren køres til operation, går hans hustru med på operationsgangen, da Søren er meget nervøs, og hun vil også gerne være med ved den indledende snak med operatøren.
Søren vil blive udskrevet senere på dagen til ambulatoriet med fjernelse af forbindingen om 5 dage (2) samt mikroskopisvar ved fysisk fremmøde i ambulatoriet. Desuden tilbydes han en opringning af en ambulatoriesygeplejerske ca. 1,5 måneder postoperativt med henblik på en rehabiliteringssamtale ud fra skema (3). Alle vores modermærkekræftpatienter udskrives med en flyer med henvisning til Patientforeningen Modermærkekræft (4).
Kontoret
Derefter bruger jeg tid på kontoret med at ringe, idet alle plastikkirurgiske patienter, der har været i sammedagsaf-
snittet, ringes op første postoperative dag. Her vi spørger til: Velbefindende, sivning, smerter, eventuelle spørgsmål og afklaring af restriktioner. Patienterne udtrykker stor taknemmelighed for denne opringning, og ofte afklares mindre ting der øger deres tryghed. Vi anvender også video ved tvivlsspørgsmål ved at sende et link til patienten. Dette bruger vi også i weekender eller vagter. Det kan ofte spare patienten for en lang unødvendig køretur og give tryghed.
En anden dag på job
Andre dage er helt anderledes, idet andre mindre operationer i sammedagsafsnittet som f.eks. lumpektomi (fjernelse af kræftknude i brystet). Indimellem er det her nødvendigt med en onkoplastik. Det vil sige vævstilførelse fra det omkringliggende væv og eventuelt reduktion af det modsidige bryst. Vi har også en del patienter med hudkræft, hvor defekten lukkes med en lokal lap, der svinges ind i defekten eller lukkes med et hudtransplantat.
Andre omfattende operationer i sengeafsnittet kan eksempelvis være rotationslap på skalpen som følge af hudkræft, en pandelap hvor en del af panden føres ned på næsen på grund af hudkræft eller eventuelt fjernelse af øjet i samarbejde med øjenlægerne og ilægning af delhudstransplantat i øjenhulen. Vores plastikkirurgiske sengepladser ligger i tilknytning til mavetarmkræftkirurgisk sengeafsnit, hvilket er en stor fordel personalemæssigt, idet det kan variere, om vi har en eller syv patienter indlagt.
REFERENCER OG FOTO
1 Påfyldning af ekspanderprotese: Påfyldning af bryst ekspander – PlastNurse – Learn Surgical Nurse Procedures
2 Udpakning af tranplantat: Udpakning bolus + Inspektion transplantat – PlastNurse – Learn Surgical Nurse Procedures
3 Rehabiliteringskema: 14286-kræftforløb_forberedelsesskema_til-patienten_maj2016_web2.pdf (regionsyddanmark.dk)
4 Patientforeningen Modermærkekræft Patientforeningen Modermærkekræft – Kræftens Bekæmpelse (modermaerkekraeft.dk)
Sygepleje i det kræftrehabiliterende felt
– relationel koordinering i Aarhus Kommunes kræftrehabilitering
Irene Dyhrberg Andersen
Sygeplejerske, Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje
Folkesundhed Aarhus på MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 1A
8000 Aarhus C
E-mail Irdy@aarhus.dk
T: 41 84 85 83
Tenna Askjær
Fysioterapeut, MSc i fysioterapi, Specialist i Onkologisk Fysioterapi
Folkesundhed Aarhus på MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 1A
8000 Aarhus C
E-mail: tea@aarhus.dk
T: 41 85 90 49
Hvilken funktion har en sygeplejerske i kræftrehabilitering? Dette spørgsmål stilles ofte nysgerrigt i faglige sammenhænge. Med udgangspunkt i erfaringer fra Aarhus Kommunes kræftrehabilitering, beskrives i denne artikel sygeplejerskens rolle samt hvordan relationel koordinering i det tværgående samarbejde har betydning for det sammenhængende rehabiliteringsforløb.
Sygeplejeteoretisk afsæt i kræftrehabilitering
Rehabilitering er af Virginia Henderson beskrevet som en del af sygeplejens grundlæggende principper med fokus på patienternes selvhjulpenhed, selvstændighed og egenomsorg. Sygepleje er således også at forbedre funktionsevnen med muligheden for at opnå et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse. En forudsætning for dette er at afdække menneskers behov fysisk, psykisk, kognitivt og socialt (1). Sygeplejerskers indsats i kræftrehabiliteringen er vigtig, for at kunne lykkes med løbende opsporing af behov, differentiering og gennemførelse af rehabiliteringsindsatser. Hertil anvender sygeplejersken sine pædagogiske og psykologiske kompetencer fra uddannelsen til at støtte patienter og pårørende til læring og udvikling fx i den svære samtale, under behovsafklarende samtaler, patientundervisning samt i holdtræning (1)
Sygeplejerskens ansvar og rolle i rehabiliteringen samt betydning for koordineringen af det tværfaglige samarbejde og sikring af sammenhænge i sundhedsvæsenet er for nylig publiceret i Journal for Sygeplejevidenskab (1) Derudover har Fokus på Kræft og Sygepleje tidligere beskrevet den kommunale kræftrehabilitering, sygeplejerskens rolle og funktioner (2, 3). I Aarhus Kommunes kræftrehabilitering er relationel koordinering og sygeplejerskers rolle et særligt fokus, hvorfor denne artikel omhandler dette.
Sammenhængende patientforløb gennem relationel koordinering I Aarhus Kommunes kræftrehabilitering er der erfaring med at benytte tværfaglige dialogbaserede oplæg om rehabilitering samt praksisbesøg til at øge kendskabet til hinandens roller. Sundhedspersonale kan her mødes, med afsæt i samme uddannelse, samme sprog, og sammen opnå en forståelse for deres fælles indsats i rehabiliteringen. Figur 1 illustrerer, hvordan relationer og kommunikation i relationel koordinering påvirker hinanden på godt og ondt med afsæt i teori af Jody Hoffer Gittell (4). Ved at samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og enheder med afsæt i fælles parametre som mål, viden og gensidig respekt, forbedres mulighe-
derne for at rehabiliteringsforløbet bliver en succes (1)
En intern evaluering af dialogbaserede oplæg og praksisbesøg viser, at kendskab og fælles forståelse for hinandens roller kan anvendes i behovsafdækning og den motiverende samtale med patienterne om rehabilitering (boks 1 og 2).
De dialogbaserede oplæg omhandler formål, indsatser, henvisning samt samarbejde, barrierer og udbytte. De afholdes regelmæssigt på hospitalets afdelinger og basiskursus for nyansatte sygeplejersker, andre enheder i kommunen og i patientforeninger. Erfarin-
ger har vist, at øget kendskab muliggør tydeligere kommunikation på tværs af sektorer, fx igennem henvendelser om rehabilitering, og er medvirkende til et øget antal henvisninger. Med større viden om rollefordeling, arbejdsgange samt henvisnings- og rehabiliteringsindsatser kunne sygeplejerskerne bedre anerkende og have samtale om patienternes behov for rehabilitering (se boks 1). Én sygeplejerske udtrykte: “Jeg har mod på at tage snakken med både patient, pårørende og kollegaer”
Praksisbesøgene på tværs af sektorer giver ligeledes mulighed for gensidigt
at udveksle faglig viden og erfaringer, få kendskab til arbejdsgange samt blive klogere på barrierer for samarbejdet om rehabilitering til gavn for det sammenhængende patientforløb. I Aarhus Kommunes kræftrehabilitering modtages besøg fra sygeplejersker under specialuddannelse, rehabiliteringsnøglepersoner og andre samarbejdspartnere, der deltager i praksis for at erfare indsatserne i rehabiliteringen og opleve borger og pårørendes udbytte heraf.
I boks 2 illustreres, hvordan den interne evaluering af praksisbesøgende understøtter, at der er opnået øget fokus
om fælles rehabiliteringsmål, gensidig tillid og respekt for hinandens arbejdsopgaver samt øget kendskab til rehabilitering.
Medførte forbedringstiltag
Relationel koordinering har også bidraget til, at der er skabt dialog på tværs af sektorer om udfordringerne med at afdække patienternes behov og henvise til kræftrehabilitering. Ved samarbejdsmøder opstod ønske om et forbedringstiltag, der imødekom udfordringer med at finde rette timing af samtale og tilbud om rehabilitering fx når patienter i krise ikke var i stand til at forholde sig til deres rehabiliteringsbehov. Derfor iværksatte Aarhus Kommune i samarbejde med hospitalet mulighed for at henvise patienter til telefonopfølgning fra kommunen, når patienterne ikke havde behov for rehabilitering, eller hvor behovet ikke
LITTERATUR
kunne vurderes (5). En evaluering af indsatsen har vist, at patienterne generelt havde en positiv opfattelse af opfølgningen og fandt den både relevant og omhandlende deres behov, samt beskrev tryghed ved at der ville blive fulgt op. Over halvdelen af de henviste til telefonisk opfølgning påbegyndte et kræftrehabiliteringsforløb (5)
Sygeplejerskens koordinerende rolle Sygeplejen i rehabilitering består af en tillidsfuld samarbejdsproces med både borger, pårørende, de tværfaglige kollegaer og enheder om et fælles mål (1).
I Aarhus Kommunes kræftrehabilitering opleves, at relationel koordinering i særlig grad anvendes, når patienter i komplekse forløb har behov for flere indsatser i rehabiliteringen, fx koordinering med primær- og sekundærsektor, praktiserende læge, sagsbehandler og lokalforeninger (se case boks 3).
Sygeplejersken kommunikerer og koordinerer problemløsende og fagligt, med afsæt i grunduddannelsen, viden om kræftspecialet samt kendskab, respekt og tillid til involverede professionelles kompetencer og arbejdsgange. Erfaringen fra praksis er, at patienter i rehabiliteringsforløb i Aarhus Kommune udtrykker tillid og tryghed ved oplevelsen af sammenhæng, når sygeplejersken har viden om deres kræftbehandlingsforløb og kendskab til samarbejdende enheder.
Afsluttende fremhæves vigtigheden af, at sygeplejerskers rolle i kræftrehabiliteringen og prioritering af relationel koordinering har potentiale til at sikre individuelle sammenhængende rehabiliteringsforløb, på tværs af sektorer og enheder, i bestræbelsen på at patienterne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
1) Sørensen D., Aadal L., Bøge I., Angel S., 2024. Hvad er sygeplejerskens opgave, ansvar og rolle i rehabiliterende indsatser? Journal for Sygeplejevidenskab, 12 juni, pp. 1-8.
2) Tilgængelig online på https://sygeplejevidenskab.dk/wp-content/uploads/2024/06/FA-1724-Rehabilitering-og-sygepleje.pdfhttps://sygeplejevidenskab.dk/wp-content/uploads/2024/06/FA-1724-Rehabilitering-og-sygepleje.pdf
3) Bjerring V., Thorsted J., Jensen L.M., Lausten A., 2021. I SIG-gruppen er vi kolleger – uanset hvilken sektor, vi kommer fra. Fokus på Kræft og Sygepleje, december, p. 54.
4) Langfeldt K., Askjær T., 2018. Kræftrehabilitering i Aarhus Kommune. Fokus på Kræft og Sygepleje, september, pp. 23-25.
5) Gittell, J.H., 2012. Hvad er relationel koordinering? I: Effektivitet i sundhedsvæsnet – samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Kbh.: Munksgaard, pp. 29-31.
6) Askjær T., Juhl C.B., Maribo T., Christiansen A.F., Oestergaard L.G., 2023. Telephone consultation for cancer survivors with unclarified need for rehabilitation in a primary healthcare setting: a mixed methods process evaluation. Disabil Rehabil. 2024 Jun;46(13):2901-2909. doi: 10.1080/09638288.2023.2238599. Epub 2023 Jul 22. PMID: 37480338.
Hæmatologisk sygepleje: En essentiel rolle i patientens forløb
Line Kjærsgaard Christensen
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Hæmatologisk Afdeling X, OUH
Line.Kjaersgaard.Christensen@rsyd.dk
Tlf. +45 24 96 33 08
Et brændende nørderi
Blodsygdomme påvirker tusindvis af mennesker hvert år, og behandlingen kræver ikke kun medicinsk ekspertise, men også specialiseret sygepleje. Hæmatologisk sygepleje er en disciplin, der kræver dybdegående viden om komplekse behandlinger, symptomhåndtering og psykosocial støtte (1). At skulle beskrive mit felt, er dog så meget mere omfattende. Som nyuddannet sygeplejerske tog jeg mine første skridt i hæmatologien. Dengang var der en, der sagde til mig: ”Her er vi altså lidt nørdede”. Jeg husker, at jeg de kommende måneder virkelig mærkede det. Kompleksiteten i behandlingen og dens symptomhåndtering var virkelig til at tage og føle på. Det satte krav til min viden, læselyst og forståelsesevne. Her snart 9 år senere ved jeg, at vi også er kendt for netop dette. Nørderiet altså. Alligevel er vi her, alle os i hæmatologien, og vi vokser. Samtidig brænder vi for vores arbejde. Vi brænder, fordi vi balancerer det skrøbelige i livet og kampen for flere gode dage med højt specialiseret behandling, der ofte stjæler dyrebar tid fra vores patienter. I balancegangen mellem livets skrøbelighed og den stjålne tid, befinder der sig et spændingsfelt. I dette spændingsfelt ligger en stor del af den hæmatologiske sygepleje. Vi kæmper med og værner om patienten, i utallige facetter af hans eller hendes liv. I spændingsfeltet befinder der sig altså en brændende nørd.
Klinisk praksis i hæmatologisk sygepleje
Nogle af de vigtigste opgaver og ansvarsområder for sygeplejersker, inden for hæmatologien, beror på administration af behandlinger og symptomhåndtering. Dette er selvsagt en stor
del af den kliniske praksis. Men for at praksis fungerer, stilles der store krav til sygeplejerskens overblik og koordineringsevne. Ansvarsfølelsen beskrives ofte som stor i hæmatologien, både på grund af kompleksiteten og det store ansvar vi har for vores patienter. I et hæmatologiske forløb agerer vi egen læge, skadestue og selvfølgelig behandlingsansvarlige.
Behandlinger og deres udfordringer De behandlinger, som patienter typisk får, omfatter kemoterapi, immunterapi og knoglemarvstransplantationer. For ikke at nævne de lidt nyere behandlinger som bispecifikke antistoffer og CAR-T (2). Sygeplejerskernes rolle i behandlingen, kræver ofte specialiseret viden om de specifikke behandlinger og deres udfordringer. Samtidig skal sygeplejersken hele tiden have den enkelte patient for øje. For at sygeplejersken kan have netop dette, stiller det store krav til hans eller hendes kompetencer inden for den grundlæggende sygepleje, den højt specialiserede sygepleje, komponenter af den intensive sygepleje, den palliative sygepleje og den infektionsmedicinske sygepleje. Bare for at nævne nogle få. Det sker jo også, at en patient brækker et ben, og så foretrækker vi oftest at beholde vedkommende på egen afdeling, og så læser vi grundigt op på det ortopædkirurgiske speciale. Disse krav er store, og netop heri ligger udfordringerne. Vi overvinder ofte udfordringerne med stor videbegærlighed, godt kollegaskab, fokus på helhedsorienteret sygepleje og en støttende organisation.
Infektionsforebyggelse og hygiejne
Vi kan ikke snakke om hæmatologi, uden at nævne immunsystemet. De
fleste behandlinger gør vores patienter immunsupprimerede. Nogle behandlinger og sygdomme gør dem endda immuninkompetente. Derfor er det essentielt at forebygge infektioner (3). Den hæmatologiske sygeplejerske arbejder hele tiden efter de højeste hygiejnestandarder. I nogle tilfælde, har vi endda yderligere skærpet hygiejne, af hensyn til vores immunsupprimerede patienter. Den hæmatologiske sygeplejerske har hele tiden fokus på infektionssporing. Vi er alle på fokusjagt og har et venyleglas i baglommen – i den metaforiske forstand. Af hygiejnemæssige årsager, ville vi aldrig overveje, at have et bloddyrkningsglas i en uniformslomme!
Det helstøbte gennem psykosocial støtte og palliativ pleje
Det var det med livets skrøbelighed, som jeg nævnte i min indledning. Den psykosociale støtte, som sygeplejersker yder både patienter og deres pårørende, samt vores rolle i palliativ pleje, er noget, vi bryster os af. Vi er stolte af vores store betydning. Lige der midt i livet, hvor det for patienten kan føltes som et lynnedslag, lige der i krisen, der møder vi dem første gang. Oftest har de ikke været specielt mange andre steder i sundhedsvæsenet, og derved har de ikke et langt udredningsforløb bag sig.
Det gør oftest, at tillidsforholdet skabes hurtigt, og det bevares typisk i årelange forløb. At bevare tillidsforholdet mellem patient og sygeplejerske (og alle de andre faggrupper), kræver en vis indsigt og forståelse. Objektivt forhol-
der vi os til behandling, symptomer, bivirkninger mm. Men den sufficiente og helstøbte sygepleje skabes, når vi også forholder os til patientens og de pårørendes subjektive opfattelse af verden, livsoplevelser og hverdagsliv (4). Det kræver nysgerrighed og indsigt i patienten at kunne se, hvad der er vigtigt for han eller hende, og derigennem kan sygeplejersken lykkes med at yde god sygepleje og støtte patienten og pårørende bedst muligt.
Det tværprofessionelle vigtige samarbejde
At yde god hæmatologisk sygepleje beror altså på mange ting. En betydningsbærende komponent er vigtigheden af samarbejdet med andre sundhedsprofessionelle. Når behandlingskompleksiteten er stor for vores patienter, og livskrisen måske endnu større, er det vigtigt, at vi skaber en oplevelse af sammenhæng. Det gør vi gennem det tværfaglige samarbejde. Vores samarbejdspartnere er mange og tæller professioner lige fra læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandplejer, diætister, socialrådgivere, sekretærer, farmakonomer, hospitalspræster og mange flere. Sygeplejersken er oftest den, der koordinerer og agerer tovholder for patientforløbet, og derfor er det særligt vigtigt, at sygeplejersken kender egen fagidentitet og kompetencer, såvel som andres, for bedst at kunne bidrage til en helhedsorienteret behandling (4)
Afslutning
Hæmatologisk sygepleje er et komplekst og krævende felt, der kræver både faglig dygtighed og menneskelig forståelse. Med udviklingen af nye behandlinger og terapier, vil sygeplejersker i endnu større grad spille en central rolle i patienternes livskvalitet og overlevelse. Til slut, kunne jeg fristes til at sige, at de brændende nørder er kommet for at blive.
REFERENCER
1. Welinder, Pernille Claudius(red) 2022 Håndbog i sygepleje: Hæmatologi. FADL´s Forlag. Kapitel 1: Karakteristika ved hæmatologiske sygdomme. s. 12-19.
2. Welinder, Pernille Claudius(red) 2022 Håndbog i sygepleje: Hæmatologi. FADL´s Forlag. Kapitel 6: Behandling af hæmatologiske sygdomme. s. 112-159.
3. Sigaard, Lene og Birgens, Anette Brieghel(red) 2019: Kræft: Klinik og sygepleje. FADL´s Forlag. Kapitel 30: Knoglemarvssuppression. s. 368379
4. Welinder, Pernille Claudius(red) 2022 Håndbog i sygepleje: Hæmatologi. FADL´s Forlag. Kapitel 7: Samarbejde med patient og familie. s. 160-177
Håndtering af kræftsygdom i Almen Praksis: Konsultationssygeplejerskens rolle i pleje
og støtte
Stilling: Konsultationssygeplejersker.
Cand. Cur APN
Arbejdssted: Randløv/Grarup Herlev
Lægecenter
Email: pernillezbille@gmail.com
En kræftdiagnose påvirker et menneske både fysisk og psykisk, og kræver omfattende omsorg gennem hele sygdomsforløbet. I almen praksis spiller konsultationssygeplejersken en central rolle i at sikre kontinuerlig støtte og pleje, der komplementerer den specialiserede behandling fra hospitalsvæsenet. Denne artikel belyser, hvordan konsultationssygeplejersker i almen praksis kan støtte kræftpatienter og deres pårørende gennem et nært, omsorgsfuldt og personligt samarbejde.
Tidlig Opsporing og Vejledning Konsultationssygeplejersker har ofte en tæt relation til patienterne i almen praksis, hvilket giver dem en unik mulighed for at spotte tidlige tegn på sygdom. I almen praksis følger vi mennesker, ja hele familier fra vugge til grav. Konsultationssygeplejersken kan være den første til at opdage bekymrende symptomer eller ændringer i patientens velbefindende. Gennem regelmæssig kontakt, både telefonisk og ved konsultationer, kan hun identificere tidlige advarselstegn og hjælpe med at igangsætte relevante undersøgelser i samarbejde med lægen. Derudover kan konsultationssygeplejersken støtte patienten i at forstå vigtigheden af at få udredt symptomer og opfordre til at søge videre behandling, når det er nødvendigt.
Kontinuerlig Omsorg og Opfølgning Når kræftdiagnosen er stillet, spiller konsultationssygeplejersken en afgørende rolle i patientens videre forløb. Med deres dybdegående kendskab til både patientens sygehistorie og personlige forhold kan sygeplejersken tilbyde
individualiseret støtte, der tager højde for den enkeltes særlige behov. Konsultationssygeplejersken følger ofte patienten tæt under behandlingen, hvor hun kan hjælpe med at monitorere helbredstilstanden, håndtere bivirkninger og sikre, at medicinering justeres efter behov. I den almen praksis hvor jeg arbejder sender vi både breve og ringer til vores patienter, for at lade patienten vide at vi vil gøre en indsat for hjælpe dem gennem dette forløb i livet.
Gennem disse hyppige opfølgninger kan konsultationssygeplejersken også give praktisk vejledning om behandlingsforløbet, så patienten føler sig tryg og velinformeret. Hun fungerer som et fast holdepunkt i patientens hverdag og kan være med til at sikre, at behandlingsforløbet forløber så glat som muligt.
Emotionel Støtte og Tryghed
En af konsultationssygeplejerskens vigtigste opgaver er at yde følelsesmæssig støtte til både patienter og deres pårørende. En kræftdiagnose kan skabe angst, usikkerhed og følelsesmæssige kriser, og her er konsultationssygeplejerskens nærvær og evne til at lytte afgørende. Med sin empati og forståelse kan hun skabe et trygt rum, hvor patienten føler sig hørt og mødt. Konsultationssygeplejersken kan tilbyde støtte og trøst, og samtidig vejlede i, hvordan patienten kan håndtere angst, depression og andre psykiske belastninger forbundet med sygdommen.
Denne rolle kan også omfatte hjælp til at skabe realistiske forventninger til sygdomsforløbet og at støtte patienten i at bevare håb og livskvalitet, selv i svære
Pernille Zornig Bille
perioder. Ved at være til stede både fysisk og mentalt, kan konsultationssygeplejersken gøre en stor forskel i patientens oplevelse af sygdommen.
Patientuddannelse og Selvpleje Konsultationssygeplejersker er ofte dem, som patienterne føler sig mest trygge ved at stille spørgsmål til omkring deres sygdom og behandling. De har en vigtig opgave i at sikre, at patienten forstår både diagnosen, behandlingsmulighederne og de mulige bivirkninger. Ved at give klare og forståelige informationer kan sygeplejersken hjælpe patienten med at træffe informerede valg og støtte dem i at tage aktivt del i deres eget behandlingsforløb. Derudover kan sygeplejersken vejlede patienten i, hvordan de bedst passer på sig selv under behandlingen, herunder kost, motion og generel egenomsorg, der kan være med til at forbedre livskvaliteten under sygdomsforløbet.
Koordination med Sekundær Sektor Konsultationssygeplejersken spiller også en central rolle i koordineringen
mellem almen praksis og hospitalsvæsenet. Hun sørger for, at alle nødvendige oplysninger om patientens tilstand, behandling og behov videregives til de relevante specialister og hospitaler. Gennem tæt kontakt med både patienten, dennes familie samt læger og hospitalsafdelinger sikrer sygeplejersken, at der er sammenhæng i patientens behandling, og at patienten føler sig tryg og fulgt gennem hele processen.
Denne koordination omfatter også opfølgning efter hospitalsbesøg samt at hjælpe med at planlægge efterbehandling og yderligere pleje i hjemmet, hvilket kan lette overgangen for både patienter og pårørende.
Palliativ Omsorg
Når kræftsygdommen er fremskreden, bliver palliativ pleje en central del af behandlingen. Her har konsultationssygeplejersken en særlig vigtig opgave i at hjælpe med at lindre patientens symptomer og skabe så god en livskvalitet som muligt. Konsultationssygeplejersken samarbejder med specialister, plejepersonale og egen læge for at sikre, at patienten modtager både fysisk og
psykisk støtte. Hun har fokus på smertelindring og hjælp til at håndtere de følelsesmæssige og sociale udfordringer, der følger med et fremskredent sygdomsforløb.
Konklusion
Konsultationssygeplejersken er en uundværlig del af kræftbehandlingen i almen praksis. Gennem tidlig opsporing, kontinuerlig omsorg, emotionel støtte, patientuddannelse og koordination med sekundær sektor, er sygeplejersken med til at sikre, at kræftpatienter får den bedst mulige støtte og pleje. Konsultationssygeplejerskers dedikerede indsats gør det muligt for patienten at gennemgå kræftforløbet med både værdighed og tryghed – vel vidende, at de er omgivet af omsorgsfulde fagpersoner, der ser hele mennesket bag sygdommen.
Onkologisk sygepleje
Denne artikel er blevet til ud fra diskussioner om den onkologiske sygeplejes kendetegn blandt sygeplejersker i Afdeling for Kræftbehandling, klinik 5012 (onkologisk ambulatorium for patienter med mave-, og tarmkræft).
Diskussionerne er efterfølgende sammenfattet af redaktør, Mona Gundlach.
Først om fremmest vil vi påpege, at denne artikel er skrevet ud fra vores blik ind den onkologiske sygeplejes kalejdoskop. I andre subspecialer vil der muligvis være andre måder at anskue sygeplejen på.
”Relation” var et af de ord der gik igen i vores diskussion. Vores kontaktpersonordning sikrer et nært kendskab til patient og pårørende, da sygeplejersken følger patienten i hele behandlingsforløbet. Dette gælder både kendskabet til sygdomsforløbet, men også til patienternes livshistorie. Kontinuitet, er et vigtigt ord i denne sammenhæng. Det betyder nemlig, at vi som sygeplejersker har lettere ved at have fokus på og prioritere patientens og de pårørendes
behov. Dette muliggøres af en tværfaglig indsats, der giver plads til prioritering af omsorg for patienten og dennes familie.
Sygeplejen til den onkologiske patient er mangefacetteret. Fra den instrumentelle sygepleje, med administration af kemoterapi til den eksistentielle samtale om sorger og glæder. Fra den akutte sygepleje til patienter med febril peni til telefonsamtale om medicinadministration, hjemmesygepleje, de pårørendes bekymring mm. Og oven over det hele – et fokus på den pædagogiske tilgang ud fra kendskabet til den enkelte patient, den pårørende og til den enkeltes situation i det hele taget.
Som onkologisk sygeplejerske står vi ofte i svære situationer, der påvirker os som mennesker. For der vil altid være patienter og familier, der går lige ind i vores hjerter med træsko på. Men deres fodspor må ikke være for dybe. Derfor er deltagelse i supervision og eksistenslaboratorier samt et solidt tværprofessionelt samarbejde essentiel. Der kunne bruges mange flere ord på at beskrive kendetegnene i den onkologiske sygepleje. Til sidste vil vi nævne nogle få ”buzz-words”, der blev nævnt mange gange i vores diskussion om sygeplejens kendetegn:
Relation Kontinuitet Omsorg
SÆT KRYDS I KALENDEREN
Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker afholder temadag 21/5 2025
Bestyrelsen arbejder på højtryk for at sammensætte programmet.
Nærmere information om tema, tidspunkt og lokation følger.
Så snart der er nyt kan du finde det på hjemmesiden – lige her eller scan QR-koden
Senfølgeklinik efter kræft, Esbjerg!
Et tværfagligt hold med et ønske om at hjælpe – selvom vi ikke nødvendigvis kan fjerne følgevirkningerne efter kræftbehandling.
Ann Lønborg Madsen
Specialuddannet i psykiatrisk Sygepleje, Formand SIG Emesis
Kræftambulatoriet SVS Esbjerg.
FAKTA OM SENFØLGER!
Patienten skal være afsluttet fra kræftbehandling og vise et komplekst billede af senfølger.
Speciallæger fra andre afdelinger eller fra almen praksis kan henvise patienter med problemstillinger af fysisk, social, seksuel eller psykologisk karakter, som kan forekomme efter en kræftsygdom og/eller kræftbehandling.
Klinik For Senfølger arbejder evidensbaseret i videst muligt omfang, og deltager sammen med regionens øvrige klinikker for senfølger i en ugentlig virtuel konference med henblik på vidensdeling. Aktuelt samarbejdes der også om udarbejdelse af kliniske retningslinjer på området. Der vil løbende blive indsamlet forskningsdata med henblik på at øge viden om senfølger og forbedre behandlingen.
Flere og flere overlever efter kræftbehandling, da behandlingerne forbedres og intensiveres – derfor er der også et større behov for senfølgeklinikker i hele landet.
Mange patienter i kræftbehandling kan opleve forskellige bivirkninger, som nogle gange hører op, når behandlingen stopper. Men en del oplever senfølger, som varer ved selv efter et år og det er frustrerende – for nu skulle de jo i gang med at leve det ”gamle liv”.
I Senfølgeklinikken kan vi med tværfaglig vejledning og støtte hjælpe patienter til at leve bedre med deres senfølger, selvom skaderne ikke altid kan afhjælpes helt.
Klinik For Senfølger er et tværfagligt hold bestående af: Speciallæge i onkologi Cathrine Lundgaard Riis, psykolog Christina Jul Bolding, klinisk sygepleje specialist Monica Medum Mortensen og specialuddannet i psykiatrisk sygepleje Ann Lønborg Madsen. Senfølge-
klinikken deler lokaler med Kræftambulatoriet. Det ser vi, sygeplejersker, som en fordel, da vi kan bruge vores viden og erfaring på tværs.
Tid til at følge op Konsultationerne i klinikken varer ca. en time, så der er tid til at fokusere på det hele menneske. Vi tilstræber at lære patienten at kende, ved at spørge indtil hvem de var før, under og efter deres kræftforløb. Erfaringen viser, at for nogle patienter er en enkelt konsultation nok, fordi dét at blive hørt, bekræftet i symptomer og oplevelser, fjerner en stor psykologisk belastning.
Mange oplever kræftbehandling som belastning på belastning. Belastninger der ændrer hverdagen og patientens identitet. Ofte bliver tiden efter et kræftforløb skræmmende og uoverskuelig. Patienten er meget alene med kun ganske få opfølgende kontakter på sygehuset – hvis der overhovedet tilby-
Øverst fra venstre: Specialuddannet i Psykiatrisk Sygepleje Ann Lønborg Madsen og Klinisk Sygepleje Specialist Monica Medum Mortensen, siddende Psykolog Christina Jul Bolding og Speciallæge i Onkologi Cathrine Lundgaard Riis
des en opfølgning. Det er også her de pårørende sommetider lukker lidt af og viser mindre omsorg -for nu er patienten rask og i en stabil fase. Patienterne føler sig derfor ofte ensomme med deres senfølger, tanker og hverdag!
Sygeplejen er en stor del af senfølgeindsatsen; lige fra støttende samtaler omkring belastningsreaktioner, til vejledning i anvendelse af f.eks. energiforvaltning, mindfulness, meditation, til rådgivning i forhold til søvnproblematikker og hjælp til rehabiliteringstiltag f.eks. kontakt med kommunen og meget andet.
Hvordan kommer patienten videre efter kræft?
For mange kræftpatienter er senfølgerne svært invaliderende i hverdagen.
Senfølger viser sig op til flere år efter at behandlingerne er afsluttet, og for nogle kræftoverlevere bliver senfølgerne kroniske som f.eks. træthed og smerter. Det kan være svært at gennemskue, hvornår kræftforløbet er skyld i bestemte udfordringer i livet hos dem, der nu er erklæret kræftfri. Der skal gå noget tid før man kan skelne, hvad der er en almindelig krisereaktion og hvad der er kognitive forandringer af mere vedvarende karakter. I de situationer bliver senfølgeklinikken detektiven, der er med til at undersøge sammenhænge og henvise til andre tværfaglige samarbejdspartnere.
For langt de fleste patienter er besøgene under alle omstændigheder en ny start, da mange er blevet behandlet for kræft på andre sygehuse og som nu får
mulighed for behandling af deres senfølger tættere på hjemmet.
Det tværfaglige team oplever en stor glæde i arbejdet med netop denne patientgruppe. Det at få lov til at gøre en forskel. Det er i den grad et arbejde som giver mening, hvor behovet kun bliver større og større år for år.
ONCO TALKS
Ny podcastserie til dig, der arbejder med gyn-onkologi
Lyt til første afsnit og få viden og konkrete råd om biomarkører og behandling af patienter med ovariecancer fra en førende ekspert på området.
Du kan bl.a. blive klogere på:
Biomarkører som værdifuldt værktøj
Behandlingen af ovariecancer
Vigtigheden af at bruge det faglige fællesskab
Kræftsygepleje til patienter, der modtager strålebehandling
Specialeansvarlig for sygepleje
Stråleklinik Vest Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Hospitalsparken 15 7400 Herning
Mail: mettjeen@rm.dk
Specialeansvarlig for sygeplejen
Stråleklinik Aarhus, kræftafdelingen
Aarhus Sygehus, PJJB, plan 1, krydspunkt D103
Mail: Maiken.schmidt@rm.dk
At arbejde i en stråleklinik er afvekslende og spændende med mange forskellige opgaver. Man bliver ekspert i et nicheområde, hvor man både lærer at gennemskue teknikaliteter vedrørende strålebehandling og drage omsorg og yde sygepleje til en patient, der er i sit livs krise og samtidig skal håndtere invaliderende bivirkninger.
Halvdelen af alle kræftpatienter oplever at skulle have strålebehandling som en del af deres kræftbehandling. Strålebehandling kan gives både med kurativt samt palliativt sigte. Udviklingen inden for strålebehandling de seneste 20 år har medført, at behandlingen i dag er meget individuelt tilpasset patientens anatomi og formen på tumoren, så der kan gives høj stråledosis med høj præcision. Dette kan øge chancen for helbredelse og reducere sværhedsgraden af bivirkninger. Strålebehandling spiller også en stor rolle i den palliative behandling. Behandlingens sigte kan her være livsforlængende, men bruges også til lindring af smerter, dyspnø og blødning, med bedre livskvalitet til følge, uden at der samtidig tilføres voldsomme bivirkninger.
Kræftbehandling er ofte multidisciplinær. Strålebehandling kan gives som primær behandling eller kombineres med anden behandling, som f.eks.:
• Neoadjuverende, med henblik på at tumoren mindskes f.eks. inden operation.
• Adjuverende efter operationen, med henblik på at mindske risikoen for tilbagefald.
• Konkomitant med kemoterapi, der forstærker strålernes virkning.
Det betyder, at patienten ofte har flere kontakter/forløb på én gang, eller i for-
længelse af hinanden. Patienten kan have svært ved at navigere mellem de forskellige kontakter og forløb. Hvis stråleterapeuterne har indblik i patientens komplekse forløb, vil patienten opleve større sammenhæng, så strålebehandlingsforløbet ikke fremstår fragmenteret. Stråleterapeuten skal også kunne arbejde tvær- og monofagligt, og inddrage relevante samarbejdspartnere og sikre gode overgange for patienten. I en stråleklinik foregår mødet mellem patient og stråleterapeut i et højteknologisk behandlingsmiljø. Patienterne kan komme med alle former for kræftdiagnoser i forskellige behandlingsforløb. Strålebehandling gives ofte ambulant, og for de fleste patienter, på alle hverdage i en kortere eller længere periode, op til 7-8 uger. I en stråleklinik ydes korttidssygepleje. Stråleterapeuten skal hurtigt kunne skabe en terapeutisk relation, hvilket er essentielt for at tage vare på patientens fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale behov. På grund af den daglige og tætte relation møder patienten ofte ind i stråleklinikken med forventning om, at stråleterapeuten kan hjælpe med at navigere i sygehussystemet og få hverdagen til at fungere.
Strålebehandling og bivirkninger
Strålerne, der bruges til strålebehandling, er oftest røntgenstråler med høj energi, men det kan også være bestråling med elektroner eller tungere partikler. Fælles for alle strålemodaliteter er, at strålerne ikke kan ses eller mærkes. Strålebehandling er lokalbehandling, i modsætning til behandling med fx kemoterapi eller immunterapi, der er systemisk. Kun der, hvor strålerne rammer, kan der opstå bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af dosis og størrelse
Mette Jensen
Maiken Schmidt
1. Fakta omkring strålebehandling https://www.retsinformation.dk/eli/Ita/2008/344
af behandlingsområdet samt hvilket væv og hvilke organer, der rammes. For at give lægens ordinerede dosis til det definerede område, vil det raske væv omkring det bestrålede område i en eller anden grad blive påvirket af behandlingen. Raske celler, der påvirkes af strålerne, får også skader, men vil reparere sig selv, hvorimod kræftceller har mistet denne evne. Kræftcellerne går derfor til, når blot stråledosis er høj nok. Den ordinerede dosis fordeles på mange behandlinger for at passe på de raske celler og give dem en chance for at reparere sig selv inden næste behandling.
Strålebehandlingen planlægges ud fra en ny CT-scanning, også selvom patienten tidligere har fået lavet dette i udredningsforløbet. Til CT-scanningen skal patienten lejres på en hensigtsmæssig måde, som stråleterapeuten efterfølgende genskaber når patienten skal modtage behandlingen. Når patienten er scannet, går planlægningsarbejdet i gang. På alle CT-snit indtegnes, hvad der skal behandles, hvilken dosis det skal have, samt alle risikoorganer/ normalt væv, der skal passes på. Fysikere eller radiografer laver derefter selve stråleplanen, vælger vinkler, strålefelternes form, røntgenenergi m.m. Speciallægen godkender planen ved at sikre sig, at den overholder de gældende retningslinjer for blandt andet dosis
til risikoorganer. På grund af planlægningsprocessen går der op til 14 dage, før patienten starter strålebehandling. Palliative planer vil ofte være mere simple, og kan derfor laves inden for få dage eller samme dag, som patienten skal modtage behandlingen.
Modtagelse af patient til strålebehandling
Stråleklinikkerne i Danmark er organiseret forskelligt. Vi hører til hhv. Stråleklinik VEST, der er placeret i Gødstrup, og Stråleklinikken AUH, placeret i Aarhus. Begge klinikker er en del af Kræftafdelingen AUH. Her varetager personalet både selve strålebehandlingen samt sygeplejen til patienterne. Hovedparten af personalet er sygeplejersker, der har videreuddannet sig til stråleterapeuter. Derudover er der også ansat radiografer, med speciale i stråleterapi.
Lige inden første strålebehandling har patienten en modtagelsessamtale. Formålet med samtalen er at forberede patienten på mulige bivirkninger og på, hvad der skal ske i behandlingsforløbet. Stråleterapeuten, har inden samtalen sat sig godt ind i patientens forløb og dennes stråleplan, både i forhold til teknisk udførsel af behandling og ift. hvilke bivirkninger patienten skal vejledes i at forebygge eller lære at håndtere.
For at skabe tryghed for patienten og styrke den terapeutiske relation, er det
af stor betydning at stråleterapeuten har styr på det tekniske i behandlingen. Patienten er som regel uden forudsætninger for at forstå denne fremmede nye verden, så en af stråleterapeutens fornemmeste opgaver er derfor at få patienten til at føle sig tryg. Først derefter er det muligt at klæde patienten på til at komme igennem behandlingsforløbet. Stråleterapeuten observerer, støtter og vejleder ud fra patientens behov og sundhedskompetencer gennem hele forløbet. Fordi patienten kommer i stråleklinikken dagligt, er der gode muligheder for løbende evaluering af sygeplejen. Øvrige ressourcer inddrages ved behov, fx læger, sygeplejersker med speciale i medicinsk kræftbehandling, fysioterapeut, diætist, fysiker, radiograf. Kræftens Bekæmpelse og kommunal rehabilitering kan efter aftale inddrages, så der arbejdes videre med patientens problemstillinger, når denne afsluttes til egen læge eller opfølgningsforløb i kræftafdelingen eller i stamafdelingen. Erfaringsudveksling patienter imellem
For at klæde patienterne bedst muligt på ift. hvad der venter dem i behandlingsforløbet og sikre, at informationen er detaljeret og ensartet, har vi i begge stråleklinikker stråleterapeuter til at varetage Stråleskoler for brystkræft- og prostatapatienter. Det giver patienterne
Fig.
en følelse af tryghed og forståelse af alt det nye de skal igennem. Samlet set har det også været tidsbesparende for Kræftafdelingen. Patienterne kan efterfølgende se en tidligere optaget stråleskole, evt. sammen med pårørende, der ikke har været med til undervisningen.
Stråleskole Prostata og Stråleskole brystkræft
Både stråleklinikken i AUH og Gødstrup faciliterer endvidere forskellige hold for nuværende og tidligere patienter der har fået bestråling henholdsvis mod prostata og mod halsen. Emnerne kan f.eks. være seksualitet, vandladning og afføringsgener mm for de patienter der har fået bestråling mod prostata, eller ernæringsudfordringer og kvalme for patienter der bestråles mod hals og spiserør. Til møderne er der sygeplejefaglige input fra personalet eller de
frivillige og mulighed for erfaringsudveksling patienterne imellem.
At arbejde i en stråleklinik I en stråleklinik arbejder man altid sammen to om en behandling. Man er en del af et team på hver sin accelerator. Selvom vi yder kontakt-sygepleje, er hele teamet fælles om at sikre de gode patientforløb og afvikling af dagens opgaver, som kan være meget forskelligartede og kræver at stråleterapeuten er omstillingsparat fra den ene situation til den anden. Opgaverne omfatter alt fra at tale med patienter, der er erklæret terminal med en restlevetid på få måneder, hvor stråleterapeuten skal forholde sig til de behov patienten måtte have, men også forholde sig til egne tanker om døden og livet. Den næste samtale er måske med en patient der skal have en kurativ behandling som denne er
DR WARMING CRITICAL CARE
fuldstændig velinformeret tryg og rolig omkring. Det kan også være samtaler og vejledning omkring bivirkninger som vandladningsgener eller diarre når patienten skal have behandling mod prostata. Det kan også være klaustrofobi, hovedpine, kvalme eller angst for behandlingen når en patient skal have behandling på hjernen. Stråleterapeuten skal også kunne sikre at patienten ligger korrekt ved de daglige behandlinger og bagefter optage og vurdere de billeder og scanninger der tages, så det er den korrekte stråledosis der bliver givet. Når man arbejder som stråleterapeut skal man være indstillet på en hverdag der aldrig er forudsigelig men ofte fyldt mange spændende opgaver.
Arbejdet i en Senfølgeklinik er både
Spændende og Udfordrende
Lærke Kjær Tolstrup
Forsker i klinisk sygepleje
Onkologisk afd., OUH
E-mail: laerke.tolstrup@rsyd.dk
Jeg arbejder til dagligt på Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Min stilling er delt i to; 50% af tiden arbejder jeg som kliniker, mens jeg de resterende 50% er ansat som forsker i klinisk sygepleje – jeg afsluttede min Ph.d. i 2020 og er nu i gang med mit sidste år som postdoc.
I min kliniske tid har jeg min gang i Klinik for Senfølger efter kræft. Klinikken er relativt nyetableret og er opstået i kølvandet på det øgede fokus på senfølger efter kræft de seneste år. Kræftens Bekæmpelse afdækkede blandt andet i deres Barometerundersøgelse i 2019, at mange kræftoverlevere har senfølger og at langt over halvdelen af disse ikke føler sig hjulpet i det eksisterende sundhedssystem, hvor der er meget fokus på behandling og opsporing af tilbagefald. De typiske senfølger, som patienterne rapporterer, er fatigue, kognitive udfor-
dringer, smerter, neuropati, frygt for tilbagefald og søvnproblemer. Senfølgerne optræder typisk i `clusters´, hvilket betyder, at patienterne som oftest har adskillige senfølger, som påvirker deres livskvalitet i væsentlig grad.
Som følge af dette udækkede behov besluttede man i Region Syddanmark, at etablere 4 senfølgeklinikker for at hjælpe patienter med komplekse senfølger. I et tværfagligt samarbejde var jeg med til at starte klinikken, som hører under Onkologisk afdeling, OUH, for 3 år siden. Klinikken består i dag af en læge, en psykolog, en psykoterapeut/læge samt 3 sygeplejersker (hvoraf en også er sexolog). Alle deltidsansatte i forskellige brøker.
Det har været udfordrende, men også meget udbytterigt at være en del af denne proces. Vi har skullet definere, hvilke patienter, der skulle ses, hvordan visitationens skulle foregå, hvilke interventioner, der er relevante for vores patienter, hvordan opfølgningen skulle være mv. Derudover har der været et vigtigt arbejde i at oplyse om vores nye klinik i kommuner, hos de praktiserende læger, i patientforeninger og på de forskellige hospitalsafdelinger. Hertil kommer en masse administrative opgaver, hvor man ofte har haft sekretærkasketten på. Forud for åbningen af klinikken brugte vi en del tid på at nærstudere lit-
teraturen på området og fandt faktisk ud af, at der ikke er meget evidens ift. afhjælpning af senfølger hos patienter med kræft. I starten befandt vi os derfor ofte i ukendt farvand, når vi skulle forsøge at tage hånd om patienternes senfølger. Ved hjælp af god kollegial sparring i klinikken på daglig basis og værdifuld sparring på multidisciplinære konferencer, som vi afholder ugentligt med senfølgeklinikkerne i Roskilde, Sønderborg, Vejle og Esbjerg, er vi blevet meget klogere på, hvordan vi sammen med patienterne hjælper dem med at håndtere og leve med deres senfølger på bedst mulig vis. Vi har således oparbejdet en stor viden på området.
I forbindelse med at vi startede klinikken, etablerede vi en RedCap database, hvor vi registrerer forskellige oplysninger om patienterne og deres senfølger til brug for forskning. Vi indsamler desuden patientrapporterede outcomes (PRO), hvor vi benytter et europæisk spørgeskema, der er er udviklet til kræftoverlevere (EORTC QLQ-SURV100). Vi anvender patienternes besvarelser både som et dialogredskab i den første samtale i klinikken og i forsknings øjemed. De 2 første publikationer, som omhandler vores patienters arbejdssituation og deres livskvalitet, er allerede blevet publiceret og kan læses her:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38881340/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38001283/
Danske Kræftforskningsdage
Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Sygeplejerske og Stråleterapeut på afdelingen for kræftbehandling Herlev Hospital
To fantastiske dage i selskab med 500 deltagere på Danske Kræftforskningsdage (DKD) med fokus på hvordan vi bruger ny viden og samarbejder bedst, til gavn for patienterne.
Disse dage er på en måde som juleaften hvor man glæder sig til at se ens kæmpe netværk på tværs af landet og regioner.
For 6. gang var det et stjernespækket program med endnu mere håb for fremtiden inden for kræftforskning, dog med fokus på TID og et opråb til regeringen om af få styr på deres visioner for fremtidens kræftforskning i Danmark!
Konferencens temaer taler meget ind i kræftplan 5, om hvilke nødvendige prioriteringer som venter, og kan vi gøre dem klogt. Det var tydeligt at differentierede kræftpakker og patientinddragelse er nogle af nøgleordene til at håndtere de kommende års ressourceudfordringer.
Alle billeder i denne artikel er taget af Helle Mathiasson og bragt efter tilladelse fra hende.
Mona Gundlach, Charlotte Petersen og Helle Mathiasson har på vegne af bestyrelsen i FSK deltaget i dette års DKD i Odense den 29. og 30. august 2024. Det var en stor glæde at der på scenen i år var flere sygeplejersker blandt andet Pia Krause Møller fra stråleterapien på OUH og Kristina Nørskov fra RH som begge holdt nogle flotte oplæg.
Der er stadig håb for os og de danske kræftpatienter, 7 unge forskere præsenterede deres forskning i sessionen om aktuel dansk kræftforskning i rampelyset bl.a. Sygeplejerske Kristina Nørskov Formand for DMCG'erne (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), som i år kunne fejre 20-års fødselsdag, Michael Borre holdt et brag af et oplæg om succeshistorien om diagnosen og udredning af prostatakræft med stående bifald og blomster da han har meddelt at han ikke fortsætter som formand for DMCG.dk, tak for dit store arbejde.
De 25 DMCG’er har som hovedopgave at fremme kræftbehandlingen på tværs af Danmark ved at skabe konsen-
Helle Mathiasson
sus og bringe lægefaglig ekspertviden, klinisk indsigt og indgående kendskab til kræftpatienternes forløb og behandling i spil, der sidder også andre faggrupper end læger med i DMCG’erne så der er fokus på det tværfaglige samarbejde til gavn for vores kræftpatienter.
Nye ord og vendinger som befolkningskebab og "alt hvad der kommer ind af venstre siderude i bilen er IKKE mad" henrykte salen. Flere oplæg understregede vigtigheden af at inddrage mennesker med kræft som en aktiv ressource i eget behandlingsforløb. Dette skaber bedre resultater og højere tilfredshed blandt de syge.
Teknologiske innovationer som kunstig intelligens, partikelterapi og hjemmekemoterapi er eksempler på teknologiske innovationer, som bruges i kræftbehandlingen.
Læge Troels Holz Borch fra Herlev Hospital vakte især min begejstring.
Troels påpegede meget præcist hvilke udfordringer der opstår når man er den forskningsaktive kliniker, når man går fra at være fuldtids Ph.d. til at være kliniker med 20 % forskningstid, stadig en masse bøvlet administration og næsten ingen tid til at være kreativ.
Der var en fin session om når kræft ikke er eneste udfordring som måske særligt havde fokus på de pårørende både voksne og børn. Læge og professor Jesper Ryg havde en meget fin
dialog med patient, skuespiller, far og ægtemand Esben Dalgaard ud fra overskriften “når kræft skal være en del af hverdagen”. Hvordan fortæller man sine børn at man er uhelbredeligt syg?
Dette oplæg hang fint i tråd med et af gårsdagens oplæg af Cand.mag Lisbeth Birkelund som havde set på hvad sprogbarrierer skaber af ulighed i kræftforløb. Hvor gjorde opmærksom på, at
det indimellem var børn til patienterne som skulle oversætte og give den svære besked om sygdomsforløb hvor moderen var uhelbredeligt syg.
Tak til deltagere, oplægsholdere og arrangører for en inspirerende konference.
Glæder mig allerede til næste års største tværfaglige kræftkonference i Danmark.
MASCC
Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Sygeplejerske og Stråleterapeut på afdelingen for kræftbehandling Herlev Hospital
Hurtige fremskridt inden for kræftbehandling har ført til mange innovationer inden for understøttende behandling. Det fælles tema for MASCC2024 er "Styrk mennesker, der er påvirket af kræft og lever med toksiciteter". Malika Uth (Sponsoransvarlig) og Helle Mathiasson (formand) fra bestyrelsen af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker har i år deltaget på MASCC Congress – AFSOS – ISOO i Lille fra 27. til 29. juni 2024 på konferencestedet Grand Palais – Lille.
Hvert år samarbejder Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) med International Society for Oral Oncology (ISOO) for at være vært for et større internationalt møde om understøttende cancerbehandling. Dette multinationale, tværfaglige møde samler fagfolk fra forskellige områder for at engagere sig, samarbejde og lære. Årsmødet 2024 (MASCC2024) arrangeres i samarbejde med den fransktalende Association for Oncological Support Care (AFSOS). Programmet indeholdt følgende temaer: Hjemmepleje og forlængelse af støttende pleje i hjemmet eller tættere på hjemmet. Håndtering af nye tok-
siciteter. Innovativ implementering af understøttende behandling i onkologi. Forbedring af kvaliteten af understøttende behandling.
Der var ca. 20 danskere med på årets kongres, en af dem var Kristina Nørskov, klinisksygeplejespecialist fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet og medlem i SIG Seksualitet. Hun havde fået sponsorat af FSK og skulle præsentere sit danske tværsnitsstudie om seksuel sundhed hos patienter med hæmatologisk sygdom. Det gik rigtig godt. (Kristina skriver selv om sin deltagelse en anden artikel i bladet. Red.)
Som på alle andre kongresser er det altid meget spændende at høre oplæg for fagfolk som brænder for deres fag og felt.
Noget af det mest spændende var en session hvor overskriften var Hospitalet hjemme, om hjemme behandlinger.
Først hørte vi om den franske model ved Ghlslaln Promonet CEO, som talte om en bedre kvalitet for patienterne og bedre overlevelse efter at man er begyndt at monitorere patienterne via en sygeplejestyret telemonitorering, hvor patienterne via PRO (Patient Rapporteret Outcome) data kunne skrive til
Helle Mathiasson
hospitalet om deres bivirkninger mellem hjemmebehandlingerne og på den måde kunne sygeplejerskerne gribe ind hvis det så ud som om patienten havde brug for hjælp, ikke kunne tåle hjemmebehandlingen eller andet.
Så kom Eduardo Bruera, MD fra Texas og talte meget hurtigt og supervigtigt om den ideelle location for pleje og behandling når man har patienter med sygdom og udfordrende hjemmesituation, hvis de for eksempel bor på gaden i en papkasse, eller er psykisk syge og så videre.
Han lagde ud med at tale om evolutionen inden for palliative care som startede i 1960’ erne, hvor patienterne levede i få dage når man talte om palliativ pleje, frem til i dag i 2020’erne hvor patienterne kan leve i flere måneder og år. I dag fokuserer vi på palliativ pleje meget tidligere end før. (se billede)
Derefter holdt han et blændende oplæg om hjemmepleje anno 2024 i Texas, hvor hans kærlighed og passion for sine patienter og kollegaer ikke lod en stå tilbage uden beundring. Bestemt et af de bedste oplæg jeg hørte på denne konference.
MASCC Multinational Association of Supportive Care in Cancer, juni 2024
Klinisk sygeplejespecialist, post doc. Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital Roskilde
MASCC er det internationale møde om støttende behandling ved kræft. Dette multinationale og tværfaglige møde samler fagfolk fra forskellige lande for at engagere sig, samarbejde og lære. Det er tredje gang jeg deltager i mødet, og denne gang deltog jeg med flere kolleger fra forskningsprogrammet Models of Cancer Care på Rigshospitalet, som alle præsenterede deres forskning indenfor symptomer og symptomhåndtering indenfor kræft og neurokirurgi. Især tre temaer fangede min interesse, Hospital at Home (HaH), hjemmebehandling og seksuel sundhed.
Hospital at Home (HaH) HaH blev introduceret i 1950erne, og kan foregå hjemme hos patienten eller på f.eks. plejehjem. HaH kan iværksættes i hele patientforløbet fra præhabilitering og til palliative forløb. Der er mange forskellige tværfaglige
samarbejdspartnere involveret i HaH: sygeplejerske, psykolog, diætist, farmakolog, læge osv. HaH kan starte op hvis første cyklus gives uden betydelige bivirkninger/komplikationer og derefter gives de efterfølgende behandling hjemme. Man har undersøgt hvad der sker mellem behandlinger, som gives hjemme. Her har man har iværksat telemonitorering med PRO, så man bedre kan følge med hvordan det går med patienten undervejs mellem behandlingerne. 79 % patienter foretrækker at få behandling hjemme fremfor i ambulatorie og 82 % er meget tilfredse med at få hjemmebehandling. Når behandlingen flyttes til patienternes eget hjem, betyder det at den hjælp og støtte patienten ellers ville få på hospitalet skal tilbydes i eget hjem f.eks. hjælp til personlig pleje, indkøb, administration af medicin.
Kristina Holmegaard Nørskov
HaH indenfor diagnose specifikke områder
Udfordringer med HaH er primært i forhold til logistik, og yderligere byrde på de i forvejen belastet pårørende. Vi skal i fremtiden arbejde hen mod at udvide mulighederne for HaH og styrke forskningen indenfor dette område.
Behandlingstyper ved HaH i Frankrig
Hjemmebehandling
Hjemmebaseret behandling er udviklet til at facilitere kontinuiteten ved behandling i hjemmet. Et review af Hwang et al viste effekten af hjemmebaseret programmer når man sammenlignede med standard pleje hos patienter med avanceret cancer. Studiet viste positive effekter på outcomes som eks. livskvalitet (Hwang IY et al. BMJ Supportive & palliative care 2024).
Værktøjskasse til opstart af hjemmebehandling:
• Involver samarbejdspartnere
• Patientinvolvering
• Risikovurdering
• Governance
• Sikker transportering af produktet
• Affalds håndtering i hjemmet
• Dataindsamling for at monitorere outcomes
• Audit
• Forskning
Seksuel sundhed
Et tværsnitstudie fra Hong Kong har undersøgt 159 mænd der har gennemgået behandling for prostata kræft. Studiet viste at flertallet havde dårlig seksuel funktion (87.3 %), lavt niveau af seksuel intimitet (88.7 %) og 89.3 % havde ikke været seksuelt aktive den sidste måned. De specifikke seksuelle problemer omfattede nedsat lyst (80 %), rejsningsbesvær (90 %) og nedsat evne til at få orgasme (92 %).
Jeg fik muligheden for at præsentere mit danske tværsnitstudie omkring seksuel sundhed. Vi ved fra litteraturen at 9 ud af 10 betragter deres sexliv som en central del af deres livskvalitet. Samtidig ved vi også, at seksuel dysfunktion er udbredt i den brede befolkning, og at seksuel dysfunktion kan være en kilde til nedsat sundhed og velvære. Uanset alder.
En alvorlig og livstruende sygdom som hæmatologisk cancer og dens behandling kan føre til en yderligere forringelse af den seksuelle sundhed og føre til ændringer i den seksuelle funktion.
Vi ved fra evidensen, at seksuel dysfunktion er meget udbredt hos patienter med cancer – dog er seksuelle symptomer og senfølger hos hæmatologiske patienter i meget begrænset omfang blevet undersøgt.
Vi gennemførte derfor denne tværsnitsstudie for at undersøge forekomsten af seksuel dysfunktion og faktorer, der påvirker seksuel aktivitet og funktion hos patienter med hæmatologiske sygdomme. Resultaterne viste at ¾ mænd og kvinder rapporterede seksuel dysfunktion, og ser vi udelukke på dem der angav at være seksuelt aktive, var dette henholdsvis 52,5% hos kvinder og 73,2% hos mænd. Vi fandt også at flere kvinder end mænd var seksuelt inaktive, og seksuel inaktivitet var signifikant forbundet med alder (>65 år) og lav livskvalitet. Yderligere fandt vi at seksuel dysfunktion signifikant forbundet med træthed og søvnbesvær. Vigtigst af alt havde 98 % med seksuel dysfunktion ikke diskuteret deres seksuelle problemer med en sundhedspersonale.
Vi håber at viden fra denne undersøgelse vil hjælpe sundhedsprofessionelle i klinisk praksis. Vi opfordrer til at man proaktivt informerer og diskutere seksuelle emner med deres patienter, uanset alder.
Kræftplan 5
Helle Mathiasson
Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Sygeplejerske og Stråleterapeut på afdelingen for kræftbehandling Herlev Hospital
Igennem det sidste ½ års tid har jeg deltaget i følgegruppen for fagligt oplæg til Kræftplan 5 i sundhedsstyrelsen. Der har været brug for sparring imellem møderne med andre sygeplejeinteressenter, blandet fagligt selskab for Palliation, DSR og fagpersoner med særlig viden inden for rehabiliterings indsatser, Kræftens Bekæmpelse og min egen bestyrelse. Når man skal repræsentere de danske sygeplejersker syntes jeg i hvert fald at det var vigtigt at få inputs fra alle de sygeplejersker som jeg på en eller anden måde er i berøring med. Så tak til alle jer som har hjulpet med at kvalificere min viden.
I den forbindelse har jeg lavet en dagbog over de 4 møder, som du kan læse her.
Første møde, d. 30.januar 2024 I dag har jeg på vegne af Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) deltaget på første ud af fire møder i Sundhedsstyrelsen i følgegruppe for fagligt oplæg til kræftplan 5.
Det blev til 3 timers faglige diskussioner, hvor vi ud fra Sundhedsstyrelsens opstillede undersøgelsesspørgsmål og udfordrings billede kvalificerede undersøgelsesområdet og udfordringsbilledet som følgegruppen ser det.
Kræftområdet er i en god udvikling, men vi har brug for en national ramme. Vi kommer til at genbesøge pakkeforløb og tale om tiden efter et kræftforløb. Der skal være en sammenhæng på tværs af landet.
Vi skal tale om ulighed og samarbejde.
Det hele liv – hverdagsliv, med rehabiliterings indsatser, senfølger og palliation.
Jeg håber at vi får senfølge klinikker i alle fem regioner med standardiserede henvisninger – og udrednings muligheder.
Vi skal tale om det der er svært. Det er ikke alle som skal udredes, hvis det er for sent, og sygdommen er så fremskreden at det ikke får konsekvenser at udrede.
Vi skal give den rette behandling til den rette patient. Individuel medicin.
Vi står overfor et paradigmeskifte inden for pleje og behandling, fremtiden bliver i langt højere grad på patientens præmisser og med sigte på individuelle behov og differentiering af indsatser. Have fokus på fælles beslutningstagning.
Vi skal styrke den basale palliation. Personalet skal uddannes og modtage supervision når der er behov for dette.
Dette var blot noget af det vi fik diskuteret i dag. Jeg glæder mig til næste møde i april.
Andet møde, d. 30. april 2024
I dag har jeg på vegne af Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) deltaget på andet ud af fire møder i Sundhedsstyrelsen i følgegruppe for fagligt oplæg til kræftplan 5.
Det blev igen til 3 timers faglige diskussioner.
Sundhedsdatastyrelsen startede mødet med en gennemgang af efterlyst data fra sidste møde. Der er påbegyndt en analyse, der skal belyse status og udvikling på kræftområdet i de seneste 10 år. Vi kiggede på udviklingen i incidens, udvikling i prævalens og endelig udvikling i kræftpatienters kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsaktivitet.
Jeg har foreslået at man kunne kigge på forekomsten af HPV induceret cancer, og forhåbentlig se en bedring over tid i forhold til vaccination programmet til alle vores børn både piger og drenge. For at få fokus på forebyggelse. Det er flere yngre mennesker (under 45 år) som får HPV induceret cancer (fx
hoved hals -, endetarms – og livmoderhals kræft)
Kræftområdet er i en god udvikling, men vi har brug for en national ramme. Vi skal kigge på vores nabolande og se hvad de har af evidens for behandlingsforløb. Vi har talt om at skulle genbesøge pakkeforløb og talt om tiden efter et kræftforløb. Der skal være en sammenhæng på tværs af landet. Der skal være fokus på det individuelle behandlingsforløb. One size does not fit all. Vi skal give den rette behandling til den rette patient. Individuel medicin.
Vi har talt om ulighed og samarbejde. Det hele liv – hverdagsliv, med rehabiliterings indsatser, senfølger og palliation.
Jeg håber stadig at vi får senfølge klinikker i alle fem regioner med standardiserede henvisninger – og udrednings muligheder.
Vi skal tale om det der er svært. Det er ikke alle som skal udredes, hvis det er for sent, og sygdommen er så fremskreden at det ikke får konsekvenser at udrede.
Vi skal give den rette behandling til den rette patient. Individuel medicin. Vi skal tale om opfølgning efter et kræftforløb, hvor ofte skal vi have patienterne til kontrol, scanninger og bl.pr?!
Vi står overfor et paradigmeskifte inden for pleje og behandling, fremtiden bliver i langt højere grad på patientens præmisser og med sigte på individuelle behov og differentiering af indsatser. Have fokus på fælles beslutningstagning.
Vi skal styrke den basale palliation. Personalet skal uddannes og modtage supervision når der er behov for dette.
Dette var blot noget af det vi fik diskuteret i dag. Jeg glæder mig til næste møde i juni.
Tredje møde, d. 06. juni 2024
Jeg har i dag været med til 3. møde i følgegruppen om det faglige oplæg til Kræftplan V i Sundhedsstyrelsen sammen med mange gode aktører inden for kræftområde.
Vi gennemgik Sundhedsstyrelsens første udkast til et fagligt oplæg om kræftplan 5. Vi havde mange spændende diskussioner og opfordrede igen til at have fokus på forebyggelse som Helene herunder så fint beskriver.
Kræftplan 5 skal udmønte sig over de kommende 10 år. Vi skal have fokus på hvad der var i de tidligere kræftplaner, hvad virker og er vi blevet bedre til, hvad gør de lande vi sammenligner os med. Hvad mangler vi?
Vi har en udredningsgaranti og behandlingsgaranti. Vi ved fra vores nabolande at de har længere tid til at sætte en behandling i gang end her. Der er jo en del kræftformer som ikke er afhængige af om vi behandler 14 dage efter diagnosen eller vi venter noget længere tid og måske kunne gøre patienten klar mentalt og fysisk til den kommende behandling (præhabilitering) med operation, kemoterapi, immunterapi eller/ og strålebehandling. Nogle patienter vil måske ligefrem foretrække at de lige kunne trække vejret og tænke sig lidt om inden de bliver kastet ud i en behandling. Fremtiden kommer til at have meget mere fokus på individuel medicinsk behandling, præhabilitering, Patient Rapporterede Oplysninger PRO, tidlig palliation, rehabilitering og senfølger efter behandling.
Der skal være fokus på fælles beslutningstagen, hvilket hverdagsliv ønsker den enkelte kræftpatient. Samtidig med at vi bør gøre det meget mere gennemsigtigt hvilke tilbud der er til mennesker med kræft i hele sundhedsvæsenet.
En grundlæggende faktor er at befolkningen bliver ældre og flere vil få kræft og være syge med flere andre konkurrerende sygdomme (fx. diabetes, hjerte-, lunge- og nyresygdomme) og vi er færre til at pleje og behandle så tænk hvis vi kunne forebygge.
Helene Bilsted Probst (sundhedsfaglig direktør i Danske regioner) skrev: Forebyggelse har været et gennemgående tema i alle kræftplaner. I det faglige oplæg til kræftplan 4 anslog sundhedsstyrelsen at op mod halvdelen af alle kræfttilfælde kan forbygges. Hvis færre skal dø af kræft, så kan vi ikke kun fokusere på behandling.
Fjerde møde, d. 28. august 2024 Broen gik op da jeg skulle over den i dag.
Mine bedsteforældre boede på Islands Brygge og kom altid for sent når de skulle ud. Min Farmors første sætning når hun ankom var altid "Broen var oppe", vi oplevede aldrig at broen var oppe når vi skulle besøge dem, men i dag tror jeg, jeg fik en lille hilsen oppefra da jeg var på vej til det sidste fysiske møde i Sundhedsstyrelsen vedrørende min deltagelse i følgegruppen for fagligt oplæg til kræftplan 5.
Jeg er blevet udpeget af Dansk Sygeplejeråd (DSR) for Dansk Sygepleje Selskab i min egenskab af formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Sammen med en masse gode mennesker fra bl.a. Danske Regioner Helene Bilsted Probst, Region Nordjylland Anne Bukh, Region Syddanmark Kurt Espersen, Københavns Kommune Dorte Thoning Hofland, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Malene Støchkel Frank, Kræftens Bekæmpelse Pernille Slebsager, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation Ane Bonnerup Vind, Dansk Selskab for Fysioterapi Tenna Askjær og mange flere har vi igennem de sidste 6 måneder forsøgt at bidrage til et oplæg om den kommende nye kræftplan.
Mange gode diskussioner alle med fokus på at vi skal have patienten i centrum.
Fokus på Vi ønsker at fremme patientens liv med og efter kræft ud fra deres behov, præferencer og mulighed med fokus på livskvalitet, funktionsevne, arbejdsmarkedstilknytning, overlevelse osv.
Der skal være fokus på social og geografisk ulighed i kræft.
Der skal revideres i vores kræftpakkeforløb, der er løbet meget vand i åen siden vi indførte dem. Der vil fremover formentlig være meget mere fokus på de individuelle præferencer og forudsætninger hvor patienterne ved hjælp af fælles beslutningstagen, vil være med til at træffe beslutninger om deres behandling, så der skal fokus på de differentierede forløb.
Jeg håber også man fra politisk side vil have fokus på at efter-og videreuddannelse af sygeplejersker vil have en gavnlig effekt for deres lyst til at blive
i specialerne på kræftafdelingerne og sundhedsvæsenet.
Fokus på uddannelse inden for palliation (gerne en specialuddannelse) og fokus på socialsygeplejersker som kan bruges alle steder også i kommunerne. Et stort ønske fra Alle i rummet var at vi får et fælles kommunikationssystem så data kan tilgå hele sundhedsvæsenet (praktiserede læger, primær – og sekundær sektor) og at der bliver kigget på hvordan indsamlet sundhedsdata og gør det mere tilgængeligt uden alle de juridiske begrænsninger som findes i dag. Tænk hvis det skulle lykkes i 2025 at få datadeling på tværs af vores lille land.
Sundhedsstyrelsen har stadig travlt med at få skrevet og tilrettet med alle de inputs de fik i dag. I morgen går det løs med Danske Kræftforskningsdage i Odense, her skal mange af dagens deltagere igen ses, og mon ikke der bliver diskuteret lidt mere hvad der kunne være til gavn for os alle i en kommende kræftplan 5.
… og det blev der. Nu venter jeg spændt på at se det endelige resultat af alle vores møder.
FSK’s bestyrelse 2023/2024
Formand og SoMe-ansvarlig
Helle Mathiasson
Afdelingen for Kræftbehandling
Stråleterapi, Herlev Hospital
E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk
Næstformand, webansvarlig og redaktør
Mona Gundlach
Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet
E-mail: mona.gundlach@regionh.dk
Kasserer, medlemssekretær, Europæisk og Nordisk ansvarlig
Carsten Gregersen
Onkologisk afdeling, Aalborg
E-mail: carsten.fsk@gmail.com
Kursussekretær
Mette Munk
Hæmatologisk amb X4, OUH
E-mail: mette.munk@rsyd.dk
Sponsoransvarlig, medhjælpende kursussekretær
Malika Uth
Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH
E-mail: maluth@rm.dk
SIG-ansvarlig
Charlotte Petersen
Urinvejskirurgisk afd. L, OUH
Mail: cep@live.dk
1. Suppleant
Christina Thagaard Wilhelmsen
Hæmatologisk afdeling, OUH
Mail: christina.thagaard.wilhelmsen@rsyd.dk