2 minute read

FOKUS PÅ AFDELINGSMØDE ER EN GOD INVESTERING

Siden 2017 har Afdeling Østjylland holdt møder på spændende udvalgte steder – og det trækker medlemmer til

AF NIELS HENRIKSEN

I 2017 var det Elvis Memphis Mansion i Randers, der lagde lokaler til afdelingsmødet i Østjyllands Afdeling. I 2018 foregik det i den Gamle By i Aarhus. I 2019 var det Randers Regnskov. I 2020 samledes medlemmerne på heregårdenen Gl. Estrup. I 2021 spændte Covid 19 ben for afdelingsmøderne. I 2022 var adelingen i Fængslet i Horsens. Og her i 2023 lagde spændende Cold Hand Winery ved Randers rustikke lokaler til mødet, der som sædvanligt havde samlet nogle håndfulde DFF-medlemmer med ledsagere fra Østjylland.

– Vi holder fast i, at vi vil gøre noget særligt ud af afdelingsmødet, således det forhåbentlig vil lokke mange til. Og vi holder også fast i, at vi inviterer vores ledsagere med. Vi tror stadig på, at den måde at afvikle afdelingsmøderne på giver rigtig god mening. Så det spor vil vi nok forfølge i 2024 også. Og vi mener fint, at afdelingens økonomi kan bære det. Skulle det på et tidspunkt knibe lidt, kan vi jo indføre en lille brugerbetaling, gjorde afdelingsformand Leo Kristoffersen opmærksom på i sin beretning.

Flere Aktive Medlemmer

Leo Kristoffersen kunne i øvrigt i sin beretning konstatere, at afdelingen igennem årene har noteret en mindre nedskrivning i medlemstallet år for år.

– Vi kan også registrere et lavere antal medlemmer her ved årsmødet i 2023, end vi var i 2022. Men det glædelige er, at vi fra bestyrelsesmødet i oktober 2022 og frem til bestyrelsesmødet i februar 2023 kan registrere en lille fremgang på 8 medlemmer, og det er vel og mærke medlemslisten med de aktive, der er vokset. Det er da i den grad positivt, at vi for første gang i rigtig mange år er lykkedes med at få flere nye medlemmer ind, end der er faldet ud i den anden ende, grundet dødsfald og udmeldinger. Medlemstallet er således på 132, fordelt på 101 aktive, 29 pensionister og 2 efterlønnere.

Fokus P De Medlemmer Vi Har

– Jeg har tidligere år sagt, at vi skal holde større fokus på de medlemmer, vi har, end på dem vi ikke har. Men det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe for at få flere medlemmer, for det skal vi til enhver tid. Og det gør vi også, og måske er det den indsats, der nu har givet en beskeden fremgang. Men jeg vil fastholde at det er vigtigt, vi også holder stor fokus på de medlemmer, vi har. Samtidig med vi prøver at hverve nye medlemmer. Og det er et arbejde, vi alle et ansvar for, understregede afdelingsformanden, der bekendtgjorde, at han har valgt at træde tilbage som afdelingsformand på næste års afdelingsmøde. Meddelelsen allerede nu giver afdelingen fornuftig tid til at finde en afløser.

Vi holder fast i, at vi vil gøre noget særligt ud af afdelingsmødet, således det forhåbentlig vil lokke mange til. Og vi holder også fast i, at vi inviterer vores ledsagere med. Vi tror stadig på, at den måde at afvikle afdelingsmøderne på giver rigtig god mening. Så det spor vil vi nok forfølge i 2024 også.

LEO KRISTOFFERSEN

Leo Kristoffersen fortalte i øvrigt, at samarbejdet i regionen efter Covid 19 er kommet godt i gang igen. I 2022 arrangerede Afdeling Midt-Vest en fint guidet tur med ledsagere rundt i Søby Brunkulslejer med efterfølgende middag på Pårup Kro. Her deltog omkring 30 medlemmer. De to afdelinger er enige om, at de gerne vil holde fast i de fælles ture, som er vigtige i forhold til at få medlemmerne til at engagere sig. I 2023 er det Afdeling Østjylland, der skal arrangere, og bestyrelsen har allerede taget hul på planlægningen.

Jeg har tidligere år sagt, at vi skal holde større fokus på de medlemmer, vi har, end på dem vi ikke har. Men det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe for at få flere medlemmer, for det skal vi til enhver tid.

LEO KRISTOFFERSEN

This article is from: