DGI Udspil 1 - 2019

#1 Bankgebyrer presser nye foreninger Tema:

Den åbne skole virker GIF: Yes, flere frivillige

Jonathan gør unge aktive

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Aktuelt | Leder

Af Nels Petersen, næstformand i DGI

Det bobler med idéer og nye tiltag

!

I december havde jeg fornøjelsen at overrække DGI’s pris for Årets idé til den nordsjællandske forening LyngeUggeløse Idrætsforening. En beachbane skabt i samarbejde mellem forening, kommune og lokale entreprenører – etableret med genbrugssand fra områdets daginstitutioner. Nu bruges banen af flere af foreningens 13 afdelinger, og i dagtimerne anvendes den af skolen, der ligger tæt ved. Det er optimering og effektiv udnyttelse.

Ugen før var jeg med til at sætte punktum for årets uddelinger fra DIF og DGI’s foreningspulje: 1300 foreninger har i 2018 fået hver mellem 10.000 og 300.000 kroner til hundredevis af nye tiltag.

I samme periode udpegede DGI en række iværksættere, som får økonomi til at udvikle nye projekter, der skal gøre det nemmere at være forening og foreningsleder, skaffe flere aktive danskere - også til foreningerne - og gøre det lettere at engagere sig i fællesskaber.

Læg dertil alle de nye og nytænkende aktiviteter i Bevæg dig for livet – også i landsdelsforeningerne – og i stadig flere visionsaftaler med kommunerne.

Det var alt sammen i 2018, og det er ingen enlig svale: Der er plads til nye idéer i år og næste år og …

I 2019 og de nærmeste år er der desuden afsat penge til nye initiativer for at få flere børn og unge ind i foreningslivet, særlig i de store byer, hvor børn- og unge ikke i samme omfang er aktive i foreningerne.

Udspil udkommer 6 gange årligt. Magasinet er for trænere, instruktører og foreningsledere i DGI’s 6.300 medlemsforeninger Udgiver DGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten Tlf. 79 40 40 40 udspil@dgi.dk Næste Udspil udkommer 18. marts 2019 Redaktionen u Maria Nielsen, ansvarshavende redaktør, maria.nielsen@dgi.dk

2

Kirsten Harkjær Larsen, redaktør kirsten.larsen@dgi.dk u Majbritt Andersen, journalist majbritt.andersen@dgi.dk u Anders Korsager Nielsen, journalist anders.korsager.nielsen@ dgi.dk u Camilla Anja Hansen, journalist camilla.anja.hansen@dgi.dk u Kathrine Bøgelund, journalistpraktikant kathrine.boegelund@dgi.dk u

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Layout og rentegning Louise Bank Forsidefoto

Så sig ikke, at der ikke sker noget og noget nyt i DGI på lands- og landsdelsplan og i vore 6.300 foreninger. Det bobler jo nærmest.

Men der er altid plads til flere initiativer. Så det er bare at komme i gang, få de gode idéer frem på bordet. Vi har brug for både de store og visionære idéer og de mere praktisk betonede idéer, der gør dagligdagen nemmere og sjovere for os alle.

Skulle man som forening eller leder løbe sur i det eller tør for idéer kan man trygt henvende sig til sin landsdelsforening og/eller løse tingene i fællesskab med andre, som de gjorde det i Lynge-Uggeløse Idrætsforening. Der er altid en vej.

Godt nytår!

Nels Petersen Næstformand i DGI

“

Vi har brug for både de store og visionære idéer og de mere praktisk betonede idéer

Synspunkter i bladet står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af DGI

Lars Horn

Abonnement Trænere, instruktører, formænd, kasserere og bestyrelsesmedlemmer kan få et gratis abonnement på Udspil, hvis de én gang årligt aktivt giver tilsagn om at ville modtage magasinet.

Annoncesalg DG Media Havneholmen 33 1561 København V Tlf. 72 34 12 32 anne.n@dgmedia.dk Frist for bestilling af annoncer til næste Udspil 4. januar 2019 Oplag 40.000

Tryk DGI Magasinet Udspil er trykt hos Strandbygaard Grafisk a/s, der er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og EMAS

Indhold 02 AKTUELT

30 Apps og bøger

04 Nyheder 06

Jonathan gør andre unge aktive

11

Idrætsnyt

32 Inspiration på tværs

Gauerslund Gymnastik får efterskoleelever tilbage i foreningen

14 TEMA

36 Foreningsrådgivning

Den åbne skole virker Samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger er begyndt at spire

24 IDRÆT & FORENING

#1

Nye apps, bøger og websites om idræt, motion og sundhed

24 Tips fra træner til træner 26 Eksperterne har ordet

Anne Ravn: Sunde snacks til pisterne Henning Engberg: Skadesforebyggelse

28 Pletskud

Hvad koster det i bankgebyr at oprette en forening?

38 Unge, frivillige vil gøre en forskel 40 Fremtidens forening

Brug nye måder til at rekruttere frivillige

44 Praktikanten prøver… bowls

Udspil sendte journalistpraktikanten ud for at opleve på egen krop, hvad der sker i DGI og i foreningslivet

45 KALENDEREN

Granvoksne mænd

Få overblik over kommende kurser, uddannelser og events

Jonathan gør unge i Skørping aktive

Tema:

Den åbne skole virker

side 6

Vi har fået guld hjem fra efterskolerne side 14

side 32 Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

3

NYT

Aktuelt | Nyheder

udspil@dgi.dk

Dagplejere er glade for bevægelse Når dagplejere certificeres af DGI, så får børnene ikke blot mere bevægelse ind i hverdagen. 93 procent af dagplejerne siger, at certificeringen i høj grad har givet dem mere viden om bevægelse og leg, og dagplejerne er samtidig blevet bedre til at bruge leg og bevægelse som pædagogiske værktøjer. Det viser en evaluering, Epinion har foretaget for DGI i Næstved Kommune, der har tilbudt alle dagplejere at blive certificeret.

Vidste du, at ...

44.393 deltagere har været på DGI’s kurser og uddannelser i 2018

Gem tobakken væk Unge skal ikke fristes til at begynde at ryge, og derfor skal tobakken gemmes væk fra butikkers hylder.

Det mener DGI og flere andre organisationer, der bakker op om Coops forslag om fælles lovgivning på området. Alle opfordres til at skrive under på borgerforslaget til Folketinget om at skjule tobaksprodukter. Du kan skriver under via gemtobakkennu.dk

Motionsdoping koster liv Misbrug af forbudte muskelopbyggende stoffer har store konsekvenser for hel­ bredet. Forskere har tjekket sundheds­ tilstanden hos de 545 mænd, der er ble­ vet taget for misbrug af steroider siden 2005. Blandt mændene har der været tre gange flere dødsfald end hos andre mænd. Fem gange så mange mænd har fået blodpropper, og tre gange så mange lider af hjerte­problemer.

4

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

7

Gode gener bestemmer ikke din alder Det er din livsstil og det miljø, du vokser op i, der er afgørende for, hvor gammel du bliver. Kun omkring 10 procent af vores alder, afgøres af generne. Det viser amerikansk forskning af over 400 millioner afdøde personer. Til gengæld spiller generne en rolle for, hvor godt du har det, når du bliver ældre.

To millioner til:

innovative idéer i DGI Impact

Oplevelsesbaseret bevægelse for de mindste. En løbeapp, hvor statistikker er udskiftet med bjerge og en boksegadget, hvor du kan give dine venner virtuelle øretæver. Det var bare nogle af idéerne, da DGI 24. november kårede vinderne af innovationskonkurrencen DGI Impact.

Med DGI Impact ønsker DGI at støtte nye og anderledes idéer, der alle sigter mod at få flere i bevægelse og gentænke fremtidens fællesskaber. Af de 80 tilmeldte projekter var 12 blevet udvalgt til bootcamp og pitch foran juryen i Sukkerhallen i København. Syv projekter kunne tage hjem med penge på lommen og en billet til et forløb over seks måneder, hvor DGI stiller professionel rådgivning samt adgang til relevant viden og data til rådighed for vinderne. »Det har været nogle helt vildt gode idéer og nogle meget ambitiøse mennesker, vi har mødt. For DGI er det starten på at udforske nogle nye veje i forhold til at udvikle foreningslivet og også udvikle indsatser, der kan gøre mange flere aktive,« siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen, der var en del af juryen.

Vinderne er: Flat mountains: En motions- og løbe­ app, hvor løb er en social aktivitet med udfordrende bjerge.

Natureventyr: En app for de mindste med eventyr udfoldet gennem bevægelse i landskabet.

Motivu: En platform til markedsføring af foreningernes åbne hold, tilbud og prøvetræninger. Vil udvide med medlemsrekruttering.

WannaSport: Via en app findes og bookes ledige tider i idrætsfaciliteter på tværs af kommuner, klubber og institutioner. Vil udvide, bl.a. så brugeren får adgang til resten af byen på et klippekort.

Sensomind: Med deres Sportshub vil de skabe mere aktivitet gennem gamification.

Jabii: En boksegadget, hvor du kan bokse med dine venner. Og med en social platform.

GripFixer: Monteres direkte på ketsjeren og skal hjælpe badmintonspillere og andre med at holde det rigtige greb.

VI SÆTTER FOLK PÅ SKOLEBÆNKEN, OG VI LÆGGER FOLK PÅ BRIKSEN. I BEGGE TILFÆLDE TAGER VI HÅRDT FAT.

Der er to måder at benytte Body S|D|S på. Vi behandler, og vi uddanner.

I mere end to årtier har vi været førstehåndsvidne til, hvorledes den holistiske behandling skaber unikke resultater – og hvordan man ved at kombinere fysik, sindelag og kredsløb markant forbedrer alment velvære.

Vi arbejder med andre ord både for at lindre og udbrede.

Vi forsøger at gøre tilgangen lettere.

For i egen konsultation kan vi nå byen – men ikke hele landet. Og på efterspørgslen kan vi se, at flere terapeuter kan få et grundlag for en god karriere.

Derfor tilbyder vi en krævende og grundig uddannelse til alle, der vil gå vores vej.

Ring til Henrik Eiberg på 98 40 22 22 og hør nærmere.

PARKEN

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER OG VIDEREFØRT

body-sds.dk

AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER

Aktuelt | Portræt

Af Anders Korsager Nielsen, journalist

u

anders.korsager.nielsen@dgi.dk I Fotos: Lars Horn

Jonathan Bentholm 18 år Går i 3.G på Støvring Gymnasium Bor i Skørping i Nordjylland Badmintontræner og bestyrel­ sesmedlem i IF Frem Skørping Badminton Tennistræner og bestyrelses­ medlem i Skørping Tennisklub

6

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Jonathan gør unge i Skørping aktive 18-årige Jonathan Bentholm er én af dem, der i den grad tager en tørn i foreningslivet, og som trækker andre unge med

E

n af dem, vi – DGI og idrætsforeningerne – rigtig gerne vil lege med, er Jonathan Bentholm. Han er 18 år, træner og bestyrelsesmedlem i både tennis- og badmintonklubben i Skørping. I begge klubber er han en af hovedårsagerne til, at der er kommet flere medlemmer.

Jonathan Bentholm er et strålende eksempel på, hvor vigtigt det er, at unge involverer sig i idrætsforeningerne. Hvad skal der til for at tiltrække unge til foreningslivet, både som udøvere, trænere og bestyrelsesmedlemmer?

Hvorfor er unge som Jonathan i stand til at skabe aktiviteter, der tiltrækker nye medlemmer?

Og hvad driver ham?

Svarene finder vi i Skørping i Nordjylland.

En by med 2.982 indbyggere, naturskønt beliggende i den nordlige ende af Rold Skov og i nærheden af Rebild Bakker. 30 km længere nordpå ligger Aalborg.

I Skørping bor Jonathan Bentholm. Han går i 3.G på Støvring Gymnasium. Ligesom mange andre unge, som snart er færdige med skolen, glæder han sig til at skulle tjene penge og rejse, inden han nok flytter til en anden by. Mere

defineret er fremtiden ikke. Men nu og her er han stadig i Skørping. Og selvom fremtiden ligger et andet sted, afholder det ikke Jonathan Bentholm fra at engagere sig i det lokale foreningsliv. »Det er jo et job på en måde. At tage ansvar og få sat ting i gang giver mig en masse, jeg også kan bruge i fremtiden. Det åbner mange døre, og man får en masse evner,« siger Jonathan Bentholm.

Hygge og samvær lokker flere unge til I fritiden er han både tennistræner, badmintontræner og bestyrelsesmedlem i begge byens ketsjerklubber. I tennis har Jonathan været med til at øge medlemstallet fra 65 til 165. I badminton er de gået fra 50 til 70 medlemmer på grund af aktiviteter, som Jonathan Bentholm har været en del af. Men han er ikke alene om det, og det er første lærdom. Der er andre unge involveret i de medlemsskabende aktiviteter, og det er afgørende for både Jonathan Bentholms engagement og aktiviteterne. »Det er sjovt at se en idé gå fra nul til mange.

Jeg kan godt lide den proces. Det er lidt et u Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

7

Aktuelt | Portræt

5

pointer om unge og idrætsliv

1

Unge oplever et stærkt forventnings­ pres, om at de skal præ­ stere på alle arenaer. I overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse ”mister” de 11,5 timer om ugen til transport, lektier og fritidsjob

“

Det er meget lystbetonet.

Den der langsigtede plan – den har vi lige glemt Jonathan Bentholm

2

Unge efterspørger nye koblinger af samvær, selvrealisering, sag og forpligtelse

3

Mange foreninger bidrager til presset ved tidligt at møde børn og unge med ”all in-krav.”

Få foreninger formår at skabe rammer, der passer til de travle og dem, der bare vil dyrke idræt for sjov

4

Træneren spiller en afgørende rolle for unges trivsel, men mange oplever barrierer, blandt andet at tiden er knap, og at arbejdet med trivsel giver ekstraarbejde

5

Foreningerne, som tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er i dag blot én af flere veje til høj puls.

Kilde: DGI unge task force, 2018

8

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Jonathan Bentholm er ikke alene om de medlemsskabende aktiviteter. Det er afgørende for ham at involvere andre unge

fix og sjovt at se andre have det sjovt med noget, jeg selv kan lide.« I tennisklubben er det trænerfirkløveret bestående af Jonathan Bentholm, Eva Kold, Carl Kjeldberg Lassen og Frederik Beltoft, der har taget teten og øget medlemstallet med 150 procent. Fire kammerater, der er vokset op sammen på tennisbanen, og som alle går på gymnasiet i Støvring.

Da vi møder Jonathan torsdag aften i Skørping Idrætscenter, er han flankeret af holdleder Amanda Rosendal Pilgaard. De to står bag holdet Ungdomsfjer, der har trukket 20-25 nye, unge medlemmer fra Skørping og omegn til badminton hver torsdag fra 20.00-21.30. Alle går i gymnasiet og har base i Skørping. Nogle har spillet badminton i seks år. Andre har aldrig spillet før. Nogle løber til træning. Andre tager bilen, selvom det kun tager tre minutter hen til hallen. De har vidt forskellige idrætsmæssige forudsætninger. Hvorfor og hvad forener denne flok på det samme idrætshold? Fordi de kender hinanden på kryds og tværs, og fordi de først og fremmest er der for at hygge sig og være sammen med andre unge.

Det var Amanda Rosendal Pilgaard der fik idéen til at starte holdet. Hun havde ingen tilknytning til badmintonklubben i forvejen, men kendte Jonathan, som var træner og bestyrelsesmedlem, fra folkeskolen. »Det startede, fordi jeg fik en knæskade.

Jeg har spillet håndbold og fodbold før, men det måtte jeg droppe. Jeg manglede et sted,

hvor man kunne mødes med sine venner en torsdag aften om noget, der ikke nødvendigvis var druk og fest,« fortæller Amanda Rosendal Pilgaard.

Forslaget tog Jonathan med videre på et bestyrelsesmøde inden sæsonstart. Dog med visse specielle krav. »Normalt kan det nemt koste 1.000 kroner at gå til badminton, men vi kender vores venner godt nok til at vide, at det er for mange penge. Så ud over at få grønt lys til at få en haltid, skulle vi også have lov til at sætte kontingentet ned til 500 kroner,« fortæller Jonathan Bentholm.

Niveau kommer ikke i første række Bestyrelsen gav Jonathan Bentholm og Amanda Rosendal Pilgaard mere eller mindre frie hænder til at gøre, hvad de ville, og det var afgørende for, at holdet blev til noget. Jonathan Bentholm forklarer: »Bestyrelsen sagde; det lyder som en god idé. Gør, hvad I vil. Bare I selv står for det. De kunne også have sagt; det kan vi ikke, kontingentet er lavere end for andre, og det går ikke, men det gjorde de ikke. Vi fik et kæmpe ”go”, og det er det, der giver et skub til at prøve at starte noget. Havde der været en masse bøvl, havde vi nok ikke gidet gå videre med idéen,« Derefter spurgte de to unge deres venner og bekendtskaber, om Ungdomsfjer var noget, de kunne være interesserede i. Det var der en del, der kunne. De oprettede en gruppe på Facebook, hvor de inviterede cirka 100 menne-

sker, der kunne være interesserede. De opfordrede også gruppens medlemmer til at invitere flere, som det kunne have interesse for.

Derpå arrangerede de en prøvetræning, og så var holdet i gang. I dag er 20-25 nye, unge medlemmer i badmintonklubben, som formentlig aldrig ellers ville være startet i klubben, og cirklen bliver langsomt større og større, uden Jonathan og Amanda gør mere. De har bare sat det i gang. »En dag kom en ny, der ikke havde idrætstøj med, fordi hun lige havde været sammen med en veninde, og så tog hun med til træning. I forgårs skrev hun så, at hun gerne ville være medlem, så det er rimelig organisk,« fortæller Jonathan Bentholm.

I tennisklubben fik firkløveret også frie hænder til at ændre på års underskud og medlemstilbagegang, og de har arrangeret alt lige fra tilbud med fordelagtige kontingenter, fest, tennisskole, gratis juniortræning og adskillige utraditionelle aktiviteter for juniorer og unge, for eksempel hyggearrangementet Grill & tennis.

Indsatsen har resulteret i 100 nye medlemmer plus 20-30 stykker, som har en løsere tilknytning.

Dem med løsere tilknytning er typisk børn og unge, der har været med til en vennedag eller til Grill & tennis, men endnu ikke er blevet medlem af tennisklubben. En lignende gruppe er der i badmintonklubben. De har endnu ikke indløst medlemskab og får det måske u

3 1.

2.

3.

Amanda Rosendahl Pilgaard og Jonathan Bentholm står bag holdet Ungdomsfjer med 20-25 nye og rutinerede unge

råd til at få unge i bestyrelsen

Spørg dem Husk ja-hatten, når unge viser initiativ Lad unge og gamle supplere hinanden.

Det giver en god dynamik

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

9

Aktuelt | Portræt

aldrig, men de har fået en tilknytning til klubben, som de måske aldrig ville have fået, hvis de ikke havde fået mulighed for frit at stifte bekendtskab med sporten.

Lystbaserede tiltag Samme aften, som vi besøger Jonathan Bentholm og Amanda Rosendal Pilgaard, har hans gymnasieklasse udvekslingsstudenter fra Spanien på besøg. En flok af spanierne er med til træningen. På skiftevis dansk og engelsk sætter Jonathan Bentholm den brogede gruppe i gang med forskellige aktiviteter. Det er ikke undervisning. Han sætter dem bare i gang. Det er sjovt, uformelt, hyggeligt, frit og sved på panden.

Her er ikke langt fra tanke til handling: De frie rammer, hvor der er plads til at tage en ven med. Hvor lidt der skal til for at tage lysten til initiativ fra dem. Hvordan Jonathan Bentholm og de ældre bestyrelsesmedlemmer supplerer hinanden. Lad Jonathan Bentholm om det, han er bedst til, så finder vi ud af, om det lader sig gøre. Selve idrætten kommer langt nede i hierarkiet. Det handler ikke om at være bedst til badminton, men om at hygge sig, få motion, have det sjovt sammen med jævnaldrende. »Det handler ikke om talentudvikling. Vil du mere end det, vi har her, kan du tage til Aalborg,« siger Jonathan.

Men hvad så, når han og de andre unge flytter fra byen? Er det slut med Ungdomsfjerholdet til sommer, hvis tovholderen flytter.

Er indsatsen spildt? Der er ikke skabt et langtidsholdbart koncept, klubben kan lukrere på i mange år. Omvendt har 25 unge hygget sig med at spille badminton med jævnaldrende i en idrætsforening, de med stor sandsynlighed ellers aldrig ville have sat deres ben i, før de flyttede fra byen. Er der sat en spire i nogle af dem? »Det ødelægger jo ikke noget. Der går ikke noget tabt. De, der gerne vil fortsætte med at spille, finder nok noget andet, de vil. Vi har aldrig overvejet, at vi skulle skabe noget langtidsholdbart. Det var virkelig bare et spørgsmål om, at Amanda havde ondt i knæet og skulle dyrke noget sport. Jeg synes, det var en god idé, og fik nogle med. Så ville vi gerne holde en julefrokost, så gør vi det. Vi har også snakket om, at vi skal have en klubturnering og spille mod nogle andre. Det finder vi ud af til den tid. Det er meget lystbetonet. Den der langsigtede plan – den har vi lige glemt,« siger Jonathan Bentholm. »Man kommer bare, og så ser vi, hvad der videre sker. Det er ikke pligter, vi skal have afsat. Vi laver det, vi har lyst til,« slutter Amanda Rosendal Pilgaard. 

10

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Derfor er Ungdomsfjer et hit Erik

Alexander

“

“

Fedt, at der er plads til både de gode og dårlige.

Jeg er ikke selv den bedste, og jeg kommer, fordi det er hyggeligt, og der er noget fællesskab omkring det. Vi er fælles om, at det er fedt at røre sig og have noget at være sammen om, så vi kan glemme den travle hverdag i gymnasiet med lektier og afleveringer lidt.

Jeg har en halv time i bus herhen, så jeg skulle lige overtale mig selv, men jeg tænkte, at det nok var på tide at komme i gang igen.

Jeg kunne egentlig godt gå til badminton i den by, jeg bor i, men jeg går her, fordi det er hyggeligt, og det er med dem, jeg går i gymnasiet med. Det giver nye venskaber.

Katrine

Simon

“

Man går i skole, hjem, sover og gentager det mønster hver dag, så det er fedt at komme ud og dyrke noget motion, og at der er plads til så mange forskellige niveauer. Man går altid op i det, når man spiller, men hygger sig først og fremmest, og det er det vigtigste. Vi har lige planlagt en julefrokost for holdet.

Hyggen er det vigtigste, men at vi samtidig kan få lidt motion ind over det, er fedt.

“

Det fede er, at vi er mange forskellige niveauer. Nogle har spillet i seks år. Andre er lige startet. Og vi er bare alle sammen med. Det er det eneste idræt, jeg går til i min hverdag.

Rosa & Jonas

“

Det fede ved det her hold er sammenholdet og hyggen, og at det er med vennerne fra gymnasiet. Det er en fin måde at engagere unge til at komme ud og bevæge sig lidt mere.

NYT

Ny og bedre aftale om Idrættens forsikringer DIF og DGI har fornyet aftalen med Tryg om de kollektive forsikringer, så den gælder de næste fem år.

Aftalen omfatter de kollektive forsikringer, som idrætsforeninger, der er med i DIF og DGI, automatisk er dækket af: Ansvarsforsikring inkl. retshjælpsforsikring, arbejdsskadeforsikring og rejseforsikring.

Dækningen for elektronisk tyveri gennem foreningens netbank er udvidet, så der også er dækning, selvom tyveriet er sket som led i, at netbank er benyttet ved brug af tablets eller smartphones. Retshjælpsdækningen er forbedret, så sagsomkostninger dækkes med op til 200.000 kr. mod hidtil 125.000 kr. pr. sag. Udover de kollektive forsikringer, vil mange for-

eninger have brug for f.eks. løsøreforsikring eller bygningsforsikring. Som noget nyt tilbyder Tryg for hele femårsperioden at matche alle forsikringsprodukter og alle præmier, som andre forsikringsselskaber tilbyder.

Røgen skal ud af idrætslivet

Selvforsvar for kvinder En ny netværksgruppe har set dagens lys som en udløber af DGI Kampidræts instruktørkonference ”Vold mod kvinder.” Instruktører har god gavn af viden om, hvordan de mest skånsomt og respektfuldt kan møde de kvinder til træning, der har været udsat for vold. I selvforsvar handler det ofte mest om teknik, men det er også vigtigt at have fokus på selvudvikling og den psykiske del af krænkelserne. Netværket er åbent for flere interesserede.

Børn og unge skal ikke møde røg i og omkring foreningslivet. Derfor træder DGI og DIF ind i partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. »I foreningsidrætten vil vi gerne slå et slag for, at dit barn kan træne i et røgfrit miljø. I foreningen er fællesskabet stærkt. Derfor håber vi, at holdkammeraten, træneren eller andre rollemodeller vil tage ansvar og vise, at idræt og rygning ikke hænger sammen,« siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

Nyt samarbejde skal få flere til fitness

FOTO: MARIE-LOUISE BAES

Fitness har i de seneste mange år oplevet stor vækst, både i de private centre og i foreningslivet. For at sætte yderligere fart på den udvikling indgår DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Fitness og Helse Organisation (DFHO) et samarbejde i regi af Bevæg dig for livet – det første af sin slags mellem de private centre og fitness i forening. Der er tale om et pilotprojekt, der bl.a. via bedre udnyttelse af faciliteter skal gøre flere danskere aktive både i det private og i foreningerne.

Vidste du, at ...

31. januar er der frist for at indberette foreningernes medlemstal til CFR, Centralt Forenings­ Register

re Få fle l fra os udspi iden

ks PIL ceboo – på fa gasinet UDS a DGI m

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

11

Aktuelt | Idrætsnyt

udspil@dgi.dk

Begynderguide i tennis

Klar, parat, seniorstart!

Nu kan begyndere hente information om alt fra valg af ketsjer, bolde og banens størrelse til underlag og regler inden de melder sig ind i en tennisklub. Informationen findes i en ny guide til begyndere på dgi.dk/tennis.

Trænerseminar om den gode e-sportstræner

Har du en idé til et trænings­ arrangement eller et hold for seniorer? Så står DGI Senior­ idræt klar til at hjælpe dig med at gøre idé til virkelighed – lige meget om du er i en forening eller på egen hånd. Skriv dig op til en startpakke under ”Idræt og motion for seniorer,” så sørger din lokale idrætskonsulent for, at du kommer godt fra start.

Der er fokus på den gode e-sportstræner til E-sportstrænerseminar 9. februar i Vejle.

Seminaret byder på fælles oplæg om den gode træning, workshops og en masse netværk for e-sportstrænere, ligesom deltagerne kan vælge særlige forløb om bredde, elite eller Battle Royal. DGI Esport og Danske Spil eOddset står bag dagen, der afsluttes med kåring af "årets e-sportstræner 2018."

Du kan prøve forskellige former for fitness, når omkring 120 foreninger åbner dørene for alle til Fitness Tryday søndag den 27. januar. Prøv f.eks. crossgym, yoga, dance eller kettlebell. Hå­ bet er, at flere får lyst til fitness og melder sig ind i en forening.

Spring i vandet på ti forskellige må­ der. Varier f.eks. med højde, længde eller rotation. Øvelserne giver svømmerne mod og styrker deres afsæt – og så er det sjovt.

Trænerguiden kan downloades som app eller ses på dgi.dk/traenerguiden

Bliv skydeleder Mandfolk på MTB FOTO: MARIE-LOUISE BAES

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Ti forskellige spring

FOTO: MADS FELDBERG

Fitness Tryday

12

Fif fra Trænerguiden

Mænd, der fylder godt i terrænet, vil gerne køre mountainbike. På kort tid er der kommet 14 ”Mandfolk på MTB”-fællesskaber rundt i landet. Eneste krav til deltagerne er, at de er mænd og godt i stand – og så er det ikke usædvanligt at slutte af med en pølse på grillen. Bevæg dig for livet – Cykling hjælper med til at starte Mandfolk på MTB op, og det drives så af ildsjæle og foreninger.

Fra januar kan du blive skydeleder på to måder:

1.

2.

Tag prøven online Deltag i et fysisk kursus, og tag prøven online efterfølgende

I løbet af foråret kommer der også online kurser. Den nye skydelederuddannelse udbydes, fordi det fra 1. juli 2019 er lovpligtigt, at der er en uddannet skydeleder til stede, når der skydes med registreringspligtige våben i skytteforeningerne og på skydebaner.

Gratis entré og parkering

TILMELD DIG ÅRSMØDET HER www.IFFD.dk www.svommebad.dk

Fagmessen for sports- og fritidsfaciliteter Den 20. - 21. marts 2019 SportsFair 2019 er igang med opvarmningen til endnu en messe.

Stærkere og fyldt med spændende nyheder og faglig viden på scenerne!

Fire gode grunde til at besøge SportsFair • Få inspiration og faglige oplæg fra scenen.

•

Mød spændende udstillere med alle de nyeste produkter og trends inden for idrætsområdet.

•

Disponer og handel på ét sted.

•

Mød dit faglige netværk og få viden med hjem.

Vi arbejder sammen med.. ...fagligt relevante og stærke samarbejdspartnere omkring programmet,innovationsområder og de nyeste trends fra branchen.

•

Dansk Svømmebadsteknisk Forening

•

IFFD.dk

•

IDAN

•

LOA

•

IDKON.dk

Kom og deltag som udstiller eller besøgende, og få udvidet dit netværk eller kundekreds, samt få ny inspiration, når vi åbner dørene for SportsFair 2019 d. 20.-21 marts.

Læs mere på www.sportsfair.dk

Afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

Tema | Den åbne skole virker

Af Camilla Anja Hansen, journalist

I Faaborg er det blevet nemmere for de mindre idrætter og idrætsforeninger at spille ind i den åbne skole. De har oprettet Faaborg Samvirkende Idrætsforeninger, som er bindeled mellem dem og skolerne

14

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

u

Camilla.Anja.Hansen@dgi.dk

og Anders Korsager Nielsen, journalist

u

anders.korsager.nielsen@dgi.dk I Fotos: Tim Kildeborg Jensen

Den åbne skole virker:

1+1 = 3 I matematiktimen havde facit været en ommer. Men når skoler og idrætsforeninger samarbejder, går regnestykket ikke bare op – det giver plus og overskud på kontoen til fordel for eleverne

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

15

Tema | Den åbne skole virker

Fra skyttegravskrig til fælles front Der var ikke meget åben skole over projektet de første år. Men nu er samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger begyndt at spire Ekspert: Det går fremad – og så endda med hastige skridt. Det konstaterer Bjørn Friis Neerfeldt, som er generalsekretær i Dansk Skoleidræt: »33 procent af skolerne siger i år, at de har en struktureret indsats på samarbejdet med idrætsforeningerne. Det er en signifikant fremgang!

Og vi ser en fin stigning fra 27 procent sidste år til de 33 procent i 2018.« Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Det er nu fire år siden, reformen pålagde skolerne at indgå i samarbejder med de lokale foreninger og virksomheder. I den sammenhæng kunne man have håbet, at flere end hver tredje skole havde taget fat i netop idrætsforeningerne. »De resterende skoler samarbejder sandsynligvis primært med virksomheder.

Det har været en lavthængende frugt, fordi skolerne ofte har gjort det i forvejen. Det er langt sværere for idrætsforeningerne at spille ind på skolens bane,« siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Ildsjæle vækker idrætsiver Udfordringen har været, at de frivillige i idrætsforenin-

16

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

gerne sjældent har mulighed for at stå for idrætsforløb i dagtimerne, og i den anden lejr har skolerne ikke kunnet efterkomme ønsket om eventuel lønkompensation. »I starten herskede der en mindre skyttegravskrig, for idrætslærerne spurgte, hvad foreningerne skulle i deres undervisning, hvor de er ansvarlige for og kender de særlige fagmål. Og de frivillige i foreningen har spurgt om lønkompensation, hvis de har skullet tage fri fra deres almindelige arbejde,« siger generalsekretær for Dansk Skoleidræt.

I dag virker det dog til, at parterne har sluttet en fælles front. Ifølge Bjørn Friis Neerfeldt hænger det sammen med, at kommuner er begyndt at prioritere samarbejdet: »Der har ikke fulgt midler med reformkravet. Nu ser vi langsomt, at kommunerne kommer på banen med nogle ressourcepersoner, økonomi, dialogmøder og anledninger til, at foreninger og skoler mødes.« Tallene taler også deres eget sprog: Ifølge Center for Ungdomsstudier bliver børnene motiverede af den vari-

erede skoledag, hvor idrætsforeningerne spiller med. »Skolen får adgang til nogle ildsjæle i judoforeningen, som virkelig brænder for idrætten, og det giver børnene et indblik i de mange tilbud, der findes i deres lokalsamfund. De får lyst og motivation til at være i skole og i flere tilfælde også lyst til at begynde til idræt efter skole, fordi det kan være rigtig svært at begynde i et nyt fællesskab, som man jo skal i en idrætsforening. Men i skolen er du allerede i et etableret fællesskab, og dermed handler det mere om at blive motiveret og få lyst til at dyrke idræt, end at blive god,« siger Bjørn Friis Neerfeldt. 

Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt

“ E

Trænerne er med til at højne niveauet, for med al respekt for underviserne, så kan de jo ikke være eksperter til alle idrætter

Jørn Lorenzen, formand i FSI

3

parametre for det gode samarbejde

n million kroner, to skoler og lysten til at få flere børn i bevægelse. Det kunne lyde som en anderledes bestillingsseddel fra en vis Egon Olsen – men billedet er slet ikke så fjernt fra virkeligheden i Faaborg.

For der er én, som har fået en genial idé: »Det hele startede med, at håndboldklubben kom og spurgte, om ikke de måtte lave et event i skolen, og derefter kom fodbold. Men de små foreninger kunne ikke rigtig være med.

Så sagde jeg, at vi må lave noget sammen alle sammen,« siger Jørn Lorenzen.

Det blev starten på Faaborg Samvirkende Idrætsforeninger, også kaldet FSI. Her betaler foreningerne hver 100 kroner for at være medlem, og sammen finder de ud af, hvordan de alle sammen får de bedste muligheder for at spille ind i den åbne skole.

En gave for skolen Resultatet er blevet en aftale med de lokale byskoler. Her kører FSI et nøje planlagt rul på syv uger, hvor de forskellige klassetrin prøver tre forskellige idrætter hver uge. Målet er, at eleverne i løbet af et helt skoleliv kommer igennem 18 forskellige idrætter.

En af de skoler, som har takket ja til at samarbejde med FSI, er Enghaveskolen Faaborgegnens Friskole. Her er de ikke bare tilfredse med forløbet – de er begejstrede: »Det er en gave for skolen, at vi har mulighed for at være en del af sådan et samarbejde.

Vi får stillet nogle nye og anderledes rammer til rådighed, som vi som skole ikke har mulig-

hed for at tilbyde eleverne, både i form af faciliteter og de meget dygtige instruktører,« siger Henrik Søder.

Som idrætslærer er han med, når eleverne tager imod foreningsinstruktørerne og de forskelligartede idrætter, de bliver præsenteret for. »Trænerne præsenterer en idræt meget kvalificeret, og det smitter af på elevernes engagement i undervisningen. Eleverne elsker at møde nye mennesker, så når der kommer en ny instruktør, som er spændende og meget dygtig, så har børnene stor respekt for hende,« siger Henrik Søder.

På trods af mange års erfaring med idrætsundervisning har han taget imod foreningernes input med åbne arme: »Som lærer er det en gevinst at stå og se, hvordan eleverne er med og har det sjovt. Jeg kan som idrætslærer sagtens undervise i orienteringsløb og badminton, men det giver også mig ny inspiration at se dem fra foreningen lave træning.« En gratis prøvetræning Skolen er netop nu i gang med et rul bestående af bordtennis, skak, badminton, dans og skydning. Så de mindre foreninger spiller med sammen med de større: »Samarbejdet er en fantastisk reklame for foreningernes forskellige idrætter og foreningslivet selv. Vi prædiker ikke foreningsliv, men hvis vi mærker, at de kan lide dans eller badminton, så siger vi selvfølgelig, at de er velkom-

1.

Gå ind i samarbejdet med et positivt mind set og se værdien i samarbejdet.

2.

Husk: Skolerne kan noget, idrætsforeningerne kan noget andet – tilsammen kan I noget tredje.

3.

Få kommunen til at spille med: Der, hvor der lykkes, har kommunen oprettet en ressourceperson, afholdt dialogmøder, skabt økonomi omkring samarbejdet, ageret brobygger og eksempelvis afholdt skolemesser, hvor foreningerne kan vise deres idrætter for skolerne.

Kilde: Bjørn Friis Neerfeldt

30. august 2017 lød startskuddet for de første undervisningslektioner. I efteråret 2018 kørte et syv ugers rul med bordtennis, skak, badminton, dans og skydning

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

17

Tema | Den åbne skole virker

ne nede i klubben, og nu kender de os jo,« siger Jørn Lorenzen, som er formand i FSI og Faaborg Badmintonklub.

FSI’s overordnede mission rækker dog ud over den enkelte idrætsforening. Ifølge Jørn Lorenzens tal går cirka 30 % af alle skolesøgende børn i Faaborg ikke til idræt i fritiden. »Det tal vil vi gerne have bragt ned. Så når der i går startede en ung fyr i skakklubben, som havde prøvet det i skolen, og i sidste uge havde vi en dreng til prøvetræning i badmintonklubben, fordi han havde fået blod på tanden i skolen, så bliver jeg glad. For så virker det arbejde, vi lægger i sagen,« siger Jørn Lorenzen.

Vi får dem til at flytte sig Det kan godt være svært at starte til en idræt.

Her er både idræt, træneren og de andre udøvere fremmede. Men gennem Åben skole stifter eleverne bekendtskab med nye idrætter i et i forvejen trygt fællesskab – og hvis de møder op i foreningen bagefter, kender de også instruktøren. Én af dem er Emma Steenbjerg Helmark. »Jeg tror, at jeg har ramt nogen i skolen, som ikke så dans som en mulighed, men som oplevede, at det her, det kan jeg da godt finde ud af. Og dem ser jeg så på holdet, som jeg netop har startet,« siger den 15-årige hiphopog streetdanser.

Tæt ved 50 børn danser nu streetdance i deres fritid i Faaborg Gymnastikforening. Flere af dem prøvede det første gang i skolen.

»Det er mega fedt, når jeg kan se, at én af dem, som ikke rigtig gider danse de første gange, lige så stille kommer mere og mere med – og til sidst er der smil på læberne og en, som gør sig umage. Det er beviset på, at jeg flytter noget,« siger Emma Steenbjerg Helmark.

En skabelon for fremtiden Danseinstruktøren får 250 kroner i timen for at undervise i dagtimerne. Det er penge, som går fra FSI’s fælleskasse. Jørn Lorenzen søgte ved kommunen og fik godt en millioner kroner hjem til projektet. De penge går primært til aflønning af foreningsinstruktører. »Hele projektet ender til sommer efter en toårig periode, hvorefter jeg skriver vores erfaringer ned, og så får Faaborg Kommune hele bogen. Jeg håber, at projektet kan blive udbredt til at dække alle kommunens skoler og ikke kun byskolerne, som nu,« siger projektets tovholder, som mener, at de i Faaborg har fundet en skabelon for samarbejdet: »Trænerne er med til at højne niveauet, for med al respekt for underviserne, så kan de jo ikke være eksperter til alle idrætter. Det er de trænere, som vi tilbyder. Problemet i Åben skole-samarbejdet har bare været, at de almindelige frivillige er på arbejde i dagtimerne. Men med en bevilling fra kommunen har vi kunnet samle en flok instruktører, som bliver aflønnet,« siger formanden for FSI. 

Fakta om FSI’s Åben skole-samarbejde Faaborg-Midtfyn Kommune støtter FSI med 1 mio. kr. og 150.000 kr. til remedier til en toårig projektperiode FSI er bindeled mellem idrætsforening og skole FSI aflønner instruktører og trænere Foreningsinstruktør skriver en undervisningsplan med fagmål for deres idræt Idrætslærer godkender planen og har det overordnede ansvar FSI planlægger sammen med skolen forløbet med et antal idrætter og et antal elever FSI bruger både foreningsinstruktører og semi-­ professionelle udøvere, som er ledige i dagtimerne og eksperter til idrætten

“

Som lærer er det en gevinst at stå og se, hvordan eleverne er med og har det sjovt Henrik Søder, idrætslærer på Enghaveskolen

De mindre idrætsforeninger med de knap så kendte idrætter spiller nu med på lige fod med de store – til glæde for eleverne

18

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

En af samfundets grundpiller er kommet på skoleskemaet

“

Man oplever som ung og barn, at foreningsliv også er en del af det samfund, vi bor i, og som vi også kan være en del af efter skole Andreas Rasch-Christensen

Andreas RaschChristensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College

Foreningsliv spiller så vigtig en rolle i det danske samfund, at børn skal lære om det i skolen Forsker: Åben skole sidder stadig yderst på stolen, som den nye dreng i klassen. Og så alligevel ikke. »For skolerne har i mange år samarbejdet med virksomheder og foreninger – måske bare ikke så systematisk eller kontinuerligt,« siger forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, at samarbejdet bør prioriteres højt: »Samarbejdet med idrætsforeningerne understøtter børnenes faglige og sociale udvikling – hvis det vel at mærke fungerer. Og så har det den positive betydning, at man som ung og barn oplever, at foreningsliv også er en del af det samfund, vi bor i, og som vi også kan være en del af efter skole og faktisk endda resten af livet.« Og samarbejdet er efter en hård fødsel nu godt på vej.

Men det er primært de klassiske fag, såsom dansk og idræt, som tager opgaven til sig – og det er ærgerligt: »Det er jo ikke blot et spørgsmål om at lægge idrætstimen i hænderne på en badmintonforening. Samarbejdet med idrætsforeningen skal have en betydning,

det skal ikke bare være overstået, når timen er ovre. Samarbejdet er en mulighed for at skabe et aftryk, som flytter noget, og derfor kræver det en lang forberedelse og ligeså meget drøftelse mellem skole og foreningsliv,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Meget at samarbejde om Det kunne godt lyde som om, at skoler og foreninger tilbage i 2014 fik stillet en fristil som opgave – uden rammer og form, men med et klart ønske om, hvad resultatet blev. Resultatet kom bare ikke af sig selv: »Hvis man skal have det her til at fungere, så skal det have noget tid og et særligt fokus. Også fra politisk side.

Man kan kommunalt sikre det gode samarbejde ved eksempelvis at afstemme skoletid med, hvad der giver mening i forhold til Åben skole, man kan opfordre uddannelsesinstitutioner til at inkorporere det i uddannelsen for lærere og pædagoger – det er en længere proces,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, at der er grobund for, at projektet kan lykkes, fordi danskerne er så glade for foreningsliv. Derfor

vil både forældre, lærere og politikere have samarbejdet til at lykkes. »Det, at man er der for hinanden i lokalsamfundet, og den frivillighed, som hænger sammen med vores foreningsliv, er en af grundpillerne i samfundet. Vi er i bund og grund alle sammen enige om, at foreningsliv er dansk, og derfor støtter vi også som forældre op om det,« siger Andreas RaschChristensen.

Hvis foreningslivet skal have nogle gode trænere, så er det smart at knytte bånd til elever i udskolingen. Og eleverne synes, at det er sjovt med nye, engagerede trænere. Der er derfor en gensidig fundamental interesse i at pleje samarbejdet. »Og så er der fokus på de faglige og sociale sider – det at spille fodbold i en idrætstime er jo ikke forbeholdt dem, som er gode til fodbold. Det er et holdspil og en lære i at indgå i den sammenhæng, som et holdspil er. Fodbold styrker barnets faglige og sociale kompetencer,« siger Andreas Rasch-Christensen. 

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

19

Tema | Den åbne skole virker

Sundheds­styrelsen anbefaler, at børn og unge i alderen 5-17 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen.

FOTO: COLOURBOX

Kun 1/3 skoler angiver, at bevægelse integreres igennem Den åbne skole. Ud af de 33 % siger mellem hver femte og hver syvende skole, at bevægelse integreres i Den åbne skole minimum 1-2 gange om ugen.

Nicheidrætterne vinder ved skolesamarbejde Det rungende NEJ er blevet til et højstemt JA, når Søren Vestergaard spørger eleverne, om de kender judo

K

arate havde nogle børn en idé om, hvad var. Sikkert på grund af en række populærfilm. Men når Søren Vestergaard spurgte, om de vidste, hvad judo var, rystede hovederne samstemmigt. »Børnene sagde altid nej, når jeg spurgte, om de vidste, hvad judo var. For det er virkelig en nichesport. Sådan er det ikke mere. Efter vi de seneste år har samarbejdet med skolerne, så ved eleverne altså godt, hvad judo er, når jeg er ude og undervise nye hold,« siger Søren Vestergaard.

Som formand for Silkeborg Judoklub ved han bedre end nogen anden, at hans idræt viger pladsen for de mere populære idrætter, når det handler om spalteplads i medierne.

Derfor er der ikke så mange, der kender til judo. »Gennem vores samarbejde med skolerne er kendskabet til os og judo steget markant.

Det her er jo en mulighed for os til at komme

20

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

ind på livet af de unge mennesker og børn. Og i sidste ende har det givet os nogle nye medlemmer,« siger formanden.

Alle starter på samme niveau Det seneste års tid har klubben kørt otte forskellige forløb på de lokale skoler af varierende art. »Skolerne booker os ud til enten endagsaktiviteter, for eksempel en hel dag for en årgang, eller et par timers træning i idræt, og vi har lært lærerne, hvordan man underviser i judo. Det glæder mig, for hvis ikke vi får skabt opmærksomheden for de forskellige idrætter, så får vi ikke vækket interessen for at være aktive,« siger Søren Vestergaard.

For der er børn, som ikke finder sig til rette med en bold, og unge, som ikke gider svinge armene i takt til musikken. »Hos os lærer de at kaste hinanden, vi øver faldeteknik, at bruge hinanden, spille hinanden gode – for til judo kan du ikke drible rundt alene, men man skal have en makker, for at det er sjovt. Der er mange børn, som finder ro og glæde ved lige præcis kampsport,« siger Søren Vestergaard.

Klubben oplever, at skolerne har fået flere midler til at kunne inddrage foreningerne. Det længste forløb, klubben endnu har haft, var 12

uger med en skole for børn med diagnoser og indlæringsvanskeligheder. »Fordelen ved judo er, at ingen kan sidde første gang og sige, at jeg er god til judo – for alle har lige forudsætninger, fordi det er en nicheidræt. Alle er på samme niveau. Det giver en nærhed mellem hinanden, også fordi judo er en kampsport, hvor man har fat i hinanden, man har kontakt. Og det giver noget kammeratskab,« siger formanden. 

Regeringens nye idrætsinitiativer Regeringen har som en del af deres nye idrætsinitiativer foreslået, at der skal etableres skolenetværk, hvor de gode eksempler på samarbejder mellem grundskoler og idrætsforeninger indsamles. Formålet er at understøtte, at lokale løsninger bliver delt og stillet til rådighed for alle skoler.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Hej – dig har jeg set før, lyder det fra børnene, når Emma Steenbjerg Helmark er instruktør i gymnastikforeningen, hvor hun også underviser i street dance og hip hop

I foreningspraktik som træner Udskolingselever får gennem valgfaget, DGI Trænerspiren, en træneruddannelse og et unikt indblik i, hvor sjovt det er at være frivillig

F

or mig handler det om, at jeg gerne vil give frivillighed videre. Det er en dansk ting, som vi skal værne om, og hvis vi vil det, så skal vi give det videre. Hvis ikke vi tager ansvaret for frivil­ ligheden, så lever den ikke videre. Vi skal gøre dem klar til at varetage den,« siger Maria Nørskov.

Som lærer på performerlinjen på Kirke­ bakkeskolen i Vejle står hun for at klæde eleverne på fagligt, inden de skal ud i en for­ ening. Valgfaget hedder Trænerspiren, og hele forløbet modner ifølge hende eleverne: »Børnene lærer at tage ansvar, fordi de som trænere står med et ansvar for nogle andre børn og deres træning. Det ansvar danner dem rigtig meget, og det giver nog­ le gode snakke på klassen om, hvordan du løser konflikter, hvad der er udfordren­ de ved at stå med et ansvar,« siger Maria Nørskov.

Valgfaget består af 30 timers teori på klas­ sen og 30 timers foreningspraktik. I prak­ tikken skal eleverne kontakte en forening, hvor de tilbyder sig som assistenttræner og følger et hold til stævner, kampe og weekendtræning.

Fedt at være frivillig En af dem, som har valgt Trænerspiren som valgfag i år, er Cecilie Hingebjerg, som går i 9. klasse på Kirkebakkeskolen.

Hun har svømmet i Vejle Svømmeklub i seks år og startede sidste år som hjælpe­ instruktør. Derfor var det også i den klub, hun nu ville i praktik. »Det er et spændende fag, og jeg vil­ le gerne blive bedre til at undervise børn.

Praktikdelen har givet mig mulighed for at se, hvordan børnene reagerer på det, som jeg præsenterer dem for, og som jeg har lært i undervisningen,« siger den 14-årige trænerspire.

Hun synes kun det er hyggeligt, at bør­ nene fra holdet kommer hen og siger hej i frikvarteret. Foreningslivet er nemlig iføl­ ge hende en helt særlig arena for fælles­ skab: »Jeg synes, det er vigtigt, at man lærer om foreningsliv og får indblik i, hvad de laver.

Foreningen kan danne et fællesskab og være med til at skabe venskaber, og det er

vigtigt for børn – særligt børn, som måske ikke har så mange venner i skolen.« Foreningen skal følge op Frivilligheden er også en stor del af grun­ den til, at Maria Nørskov har sat Træner­ spiren på skoleskemaet. Eleverne får ople­ velsen af at mestre noget og at kunne give det videre. »De kan godt synes, at det er svært, og i starten taler vi meget om at få en relation til holdet. Når vi så når hen imod jul, så synes de faktisk alle sammen, at det er ret fedt.

De små i skolegården hilser på dem og si­ ger, ’der går min træner’, det er da fedt,« si­ ger Maria Nørskov.

Med faget i skolen og en afsluttende eksamen får eleverne en træneruddannel­ se. Alligevel er det de færreste, som går ud og bliver frivillig efterfølgende. »Jeg oplever, at vi godt kan have lidt vej endnu. Jeg tror, der ligger en opgave ude i foreningen til at følge op på det – de havde rent faktisk en god instruktør igen­ nem praktikforløbet, lysten er vakt hos den unge, og de har fået en god viden om, hvad det handler om. Nu skal foreningen bare gribe fat i dem,« siger Maria Nørskov. 

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

21

Tema | Den åbne skole virker

Klub har mere end fordoblet medlemstallet Højbjerg Badminton Klub har satset på skolesamarbejder og fået investeringen massivt tilbage

E

n forening, der har fået det maksimale ud af Den åbne skole, er Højbjerg Badminton Klub i Århus. Her er ungdomsafdelingen siden 2015 vokset fra 140 til 340 spillere, hvoraf de 220 er under 13 år. »Vi så skolereformen som et positivt instrument til at forbedre vores medlemstal. Vi kontaktede fire skoler tæt på vores badmintonhal, og alle fire sagde ja til at lave et samarbejde med os,« fortæller sportschef Michael Kjeldsen.

Alle fire skoler havde 0.-3. klasse i hallen i Højbjerg til fem gange badminton, og det har båret frugt i en sådan grad, at det i det seneste år kun har været nødvendigt at fortsætte samarbejdet med to skoler. Tilvæksten har været så stor og frafaldet så lavt, at badmintonklubben snart ikke kan rumme flere nye medlemmer. »Vi håber og tror på, at vi kan blive ved med at fastholde dem, vi har fået til. Derfor har vi i det seneste år arbejdet knap så målrettet med skolesamarbejder, for ellers dræber vi os selv i forhold til kvalitet, og hvad vores kapacitet kan bære,« siger Michael Kjeldsen.

ARKIVFOTO: RICHARD SKOVBY

22

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Hvem skal betale?

I stedet for at blive ved med at rekruttere til egen hule, har HBK hjulpet andre badmintonklubber i Mårslet og Beder i gang med skolesamarbejder. En lille håndfuld år efter at have igangsat skolesamarbejder, råder Højbjerg over en massiv bredde, som hjælper med til, at de kan fokusere på at udvikle andre områder såsom senior og elite.

Højbjerg er i gang med den fjerde sæson med skolesamarbejder. De to første år blev finansieret af paraplyorganisationen Idrætssamvirket Aarhus, som arbejder for at forbedre vilkårene for den århusianske idræt. Tredje sæson blev finansieret af Nordea-fonden.

Indeværende sæson betaler klubben selv. Michael Kjeldsen opfordrer til at afsøge alternative muligheder for finansiering. »Jeg synes ikke, man som klub skal håbe på, at skolerne kan betale det her, for det kan de ikke. Vi ved også godt, at nogle klubber ikke selv kan betale, men så må man forsøge at finde dem kommunalt eller hos private virksomheder. Der skal nok være en lokal virksomhed, der kan se en god historie i at investere i det lokale foreningsliv,« siger Michael Kjeldsen. 

Sådan siger lærere og skoleledere om skolesamarbejde: Bevægelse foregår oftest i de boglige fag og i frikvartererne

77 %

77 % 70 % har en struktureret og bevidst indsats for bevægelse i de boglige fag.

siger, at ansvaret for bevægelse i skoledagen ligger ved den enkelte lærer eller pædagog.

har en struktureret og bevidst indsats for bevægelse i frikvartererne.

2

76 % 63 %

48 %

73 %

62 %

ud af 3

folkeskoler lever op til de 45 minutters bevægelse om dagen

Kilde: Rapport: ”Bevægelse i Skoledagen 2018” af Dansk Skoleidræt og TrygFonden

Nordjylland og Syddanmark er bedst med, mens andelen er lavest i Region Hovedstaden

Hvilken rolle spiller kommunen for skolens arbejde med bevægelse?

47 %

Ved ikke Arrangerer stævner og aktivitetsdage Formidler viden og materialer Faciliterer samarbejder mellem skole-forening Yder konsulentbistand Yder økonomisk støtte

22 % 11 % 8% 7% 6%

Hvad er skolens primære mål for at arbejde med bevægelse?

Fremme motivation og trivsel Fremme læring Skabe en varieret skoledag Fremme koncentrationsevne Fremme sundhed Opfylde lovgivning Skolen har ikke fastsat mål Fremme inklusion Andet/ved ikke

77 % 53 % 50 % 29 % 37 % 6% 9% 9% 1%

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

23

Idræt & Forening | Trænertips

udspil@dgi.dk

Springgymnastik

Tænk over modtagningens formål og effekt Modtagninger i springgymnastik rummer både et sikkerhedsaspekt og et teknisk aspekt.

Springsikker-materialet omtaler fire former for modtagning, som er nødvendige i forskellige situationer. Det er: Sikkerhedsmodtagning: Modtageren modtager kun, hvis det er nødvendigt og for at undgå skader m.m.

Psykisk modtagning: Hvor modtageren alene ved sin tilstedeværelse hjælper

gymnasten til at gennemføre springet Støtte (teknisk) modtagning: Hvor modtageren hjælper gymnasten til den rigtige teknik Fysisk modtagning: Hvor modtageren kompenserer for gymnastens fysiske og tekniske mangler Uffe Schmidt Petersen, efterskolelærer og springsikker-underviser, giver disse råd: »Modtagningsformerne kan være nødvendige i forskellige si-

tuationer, men mange gange ser jeg, at den fysiske modtagning bliver brugt i for lang tid - og dermed er den med til at fastlåse, eller sågar bidrage til at udvikle en 'forkert' teknik hos gymnasten.« »Ved at fokusere på støttemodtagningen, skaber du den udvikling, der sikrer, at gymnasten ikke udvikler dårlige vaner. Samtidig kompenserer du som modtager ikke for gymnastens manglende styrke. På den måde går gymnastens springmæssige ud-

vikling hånd i hånd med gymnastens fysik og styrke, hvilket sikkerhedsmæssigt er at fortrække.« »Som modtager skal du overveje modtagningens formål. Hvad skal modtagningen hjælpe gymnasten med? Og har den valgte modtagning den ønskede effekt?

Hvis ikke, må du som modtager korrigere din modtagning, så det fremover er tilfældet.« Den rette modtagning fremmer gymnastens udvikling. 

Fodbold

Inviter forældrene med på løbeturene Hos Tarm IF er det ikke alene U14-drengene, der holdes til ilden vinteren over. Deres forældre kommer også i bedre form – hvis de vil, vel at mærke. »Tre gange om ugen er der vintertræning for U14drengene, hvis vejret tillader det. Vi bruger nemlig den lange pause til at lægge nogle forudsætninger for forårssæsonen: Bedre kondition, bedre presspil – men det skal også være fedt at være af sted så mange gange,« siger Mogens Hansen, træner for Tarm IFs U14 drenge i fodbold.

Forældrene er inviteret med på de aftener, hvor der står løbetræning på programmet. På den måde får ikke blot børnene noget ud af træningen, det gør de voksne også. »Én ting er selve den fysiske aktivitet, der er god for både børn og voksne – der er også samværet. Løbetræningen er kvalitetstid, og der er selvfølgelig mulighed for at få taget bad efter træningen,« siger Mogens Hansen.

De ugentlige træninger byder også på øvelser i genpres og afslutninger, så det passer bedst muligt til holdets spillestil i forårssæsonen. 

24

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Badminton og tennis

Træn ketsjerspil i mørke »Det må også kunne lade sig gøre i tennis,« tænkte Frederik Hausner, tennistræner i LedøjeSmørum Tennisklub, da han første gang hørte om natminton. Natmin­ ton er badminton spillet i en mørk hal, hvor banens streger, bolde og net bliver selvlysende ved hjælp af UV-lamper. Streger og netkanter forsynes med UV-tape, og skumboldene, som man spiller med i tennis, får en gang spray.

Udstyret kan lejes hos nogle af DGI’s landsdelsforeninger, her­ iblandt DGI Nordsjælland, hvor Ledøje-Smørum og Frederik Hausner har hjemmebane, og som tænkt, så gjort.

Frederik Hausner tog ini­

tiativ til et nattennisarrangement i sin klub. »Det blev en kæmpe succes med 90 børn og voksne,« fortæl­ ler Frederik Hausner. Det fæn­ gede hos børnene i en grad, så Frederik Hausner nu har taget initiativ til flere arrangementer i Nordsjælland for ungdomsspillere fra U8 til U16.

Det fænger, fordi det giver en sjov og anderledes oplevelse, lidt kriller i maven, og derfor kan ket­ sjerspil i mørket medvirke til at styrke sammenholdet blandt juniorspil­ lerne. 

T E A M W E A R 2 0 1 8

@CRAFTSPORTSWEARDK

CRAFTSPORTSWEAR.COM

Idræt & Forening | Sundhed

Af Anne W. Ravn, klinisk diætist og Henning Engberg, idrætsfysioterapeut

u

udspil@dgi.dk

Langtidsholdbar energi på pisterne Mange af os rejser i de næste uger mod sne og ski til pister i alper og løjper i skov og på fjelde som ramme om feriesamvær og bevægelse. Hytte eller hotel, så er skiferie ofte lig med masser af madhygge og snacks inde og ude. Og det er sjældent den uge, at vores madvaner lever op til de officielle anbefalinger med masser af fuldkorn og grønt.

Der er brug for energi på løjperne, og med nogle få fif er det nemt at snige grønt og groft ind imellem det søde, fede, bløde, som vi har tradition for at spise i pauserne på pisterne.

Tag snacks med hjemmefra. Så kan I tage en varm kakao-pause, når køen er

væk, og pladserne i solen er ledige. I min familie har vi fire skiver rugbrød med pr. mand pr. frokost, et glas Nutella, en smørekniv, en pose vaskede, evt. skrællede gulerødder og et bæger sherrytomater med i rygsækken. I læ for vind og menneskemængder finder vi et udsigtspunkt og nyder frokosten, mens skifællerne står i kø efter pommes frites. Det er penge sparet, men det er mest samværet i naturen, der gør, at vi foretrækker egen proviant, som også bidrager til lidt mere velvære end salt og fed hurtigmad. Mætheden varer længere på rugbrød. Og så går vi i øvrigt aldrig ned på karameller, chokolade eller kiks før og efter rugbrødspausen.

Det kræver ikke så mange kalorier at suse ned af pisterne, som mange tror, men det kræver stabil energi. Så læg nogle fibre ind mellem alt det søde, sjove på ferien.

Start evt. dagen med havregryn og noget attraktivt sødt drys oven på.

Husk fuldkorn Hvis snestormen kommer, så man må blive indenfor, kan det faktisk også være helt rart at kunne spise noget fornuftigt. Med fiberfattig hotelmad eller hurtig hyttemad og slik og chokolade gennem dagen i en hel uge er det skønt at have nogle fiberholdige, billige, nemme løsninger lige ved hånden.

Vi medbringer fuldkorn til hele ugen, om vi

Amagertoast

Grovkornet bananasplit

Toast behøver hverken være usunde eller kedelige.

1 skive rugbrød og 1 skive fuldkornstoastbrød 1 skive ost (30+) og fire skiver frugtpålæg

Et godt mellemmåltid eller en snack.

1 skive groft rugbrød 2 stk. mørk pålægschokolade ½ banan 1 spsk. hakkede hasselnødder

Læg de to skiver brød sammen om ost og frugtpålæg.

Del evt. toasten diagonalt. Rist toasten i en toastma­ skine eller læg den på en plade med bagepapir, læg også papir og en bageplade ovenpå. Bag ved 200° i ca. 10 min.

Amagertoasten kan også smøres med pesto eller marmelade. En skive hamburgerryg eller skinke er også god i toasten.

26

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Rist rugbrødet, til det er sprødt. Læg pålægschokoladen på, mens brødet er varmt, så den smelter. Flæk bana­ nen, læg den på rugbrødet og drys med nødder.

Kilde: Grove løjer – tid til en sundere familie af Anne W. Ravn

Sunde snackmåltider hjemme eller ude

Anne W. Ravn, kostekspert, og Henning Engberg skriver og svarer på spørgsmål i vores ekspertpanel, hvor du også kan møde idrætspsykolog Knud Eske Ryom

Send dit spørgsmål til udspil@dgi.dk

?

Spørg fyssen

?

tager syd- eller nordpå og opbevarer det om muligt uden for, f.eks. på en altan. De grønne fibre køber vi på stedet. Frostposer husker vi også – til at emballere i rygsækken og til at sikre bedre holdbarhed. Tænk på, at snacks og mad skal kunne holde til både fragt og temperatursvingninger.

Planlægning giver ofte en både bedre, sundere, billigere og nemmere ferie. Er I til storbyferie eller museer, fungerer rugbrød og Nutella også rigtig godt der! Sunde snacks fungerer i det hele taget godt, når det er højsæson for vintertræthed – og det "sure", f.eks. rugbrød og havregryn, smager ligefrem skønt, når det spises sammen med smørbart chokoladepålæg, kakaopulver eller andet, som nemt frister børn. 

Anne W. Ravn, klinisk diætist på Aarhus Universitets­ hospital. Kendt fra livsstilsprogrammer i tv og som forfatter til flere bøger om ernæring

Tom A. Ø. Issac, Vrå-Børglum Idrætsforening, spørger: Min klub døjer med rigtig mange skader. Det kan komme til at koste os mere end blot opryk­ ning og spillere, som stopper til fodbold pga. skader. Kan du fikse et skadesforbyggelsesprogram på 10 minutter, som vi gennemfører inden hver træning?

Dette er et råb efter at få nogle værktøjer til klubben og inddrage spilleren i at tage vare på sig selv før og efter fodbolden.

Henning Engberg, idrætsfysioterapeut, svarer: Det er altid en stor udfordring, når man som spiller begynder at være generet af større og mindre skader.

Der er ikke en nem løsning på pro­ blemet, og det kommer til at kræve en indsats både af jer som forening, og i høj grad også af spillerne selv.

Det skal derfor være et fælles ønske og et fælles mål for at få optimal succes med træningen.

Uden af kende detaljerne af jeres udfordringer og måden, I træner på, kan jeg forestille mig, at I skal kigge på både genoptræningsøvelser/ forebyggende træning og den måde, I bygger jeres fodboldtræning op på.

I forhold til genoptræning/fore­ byggende træning giver det god me­ ning at prioritere 10-15 minutter kun til det, hver gang I mødes til træning.

Træner I flere gange om ugen, kan det være nok at genoptræne fælles, men træner I kun en gang om ugen, er spillerne derudover nødt til at hjemmetræne 1-2 gange om ugen.

I forhold til jeres fodboldtræning kan det give mening at kigge på, hvor hårdt I belaster spillerne. Igen kender jeg ikke til jeres træningsfre­ kvens og intensitet, men det kunne være et spørgsmål om at tænke mere i flere små tekniske øvelser og mindre spil på fuld bane for at ned­ justere belastningen af spillerne.

Det er vigtigt at understrege, at alle skader, særligt overbelastnings­ skader, bør genoptrænes for ikke at blive et tilbagevendende problem.

Det er altså ikke nok bare at holde pause. Men det kræver ofte også en nedjustering af fodboldtræningen i en periode.

Jeg hjælper jer gerne med et forslag til et mere specifikt trænings­ program, men til det har jeg behov for en del flere oplysninger. Blandt andet skal jeg vide, hvor meget I træner, hvordan I træner, hvilket fysisk udgangspunkt jeres spillere har, og hvilke skader I særligt er generet af. 

Henning Engberg, fysio­terapeut og fysisk vejleder for DGI’s 11. verdenshold (2016-2017), lærer og fysioterapeut på Gymnastik­ efterskolen Stevns

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

27

Idræt & Forening | Pletskud

28

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

De gode intentioners tid Foto: Bo Nymann Et nyt år er for mange lig med nye vaner og mål for en sundere livsstil. Motion gavner både din fysiske og mentale sundhed og hvis du dyrker det i en forening, er der større sandsynlighed for, at dine gode intentio­ ner holder hele året. Her er det Granvoksne mænd XL fra Karise, der giver krop og sundhed et løft.

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

29

Idræt & Forening | Apps og bøger

Af Steen Bille, journalist

u

udspil@dgi.dk

Apps og bøger

Fællesspisning breder sig Fællesspisning har altid været et vigtigt element i et godt foreningsliv, og nu oplever Lokale- og Anlægsfonden, at organiseret fællesspisning breder sig – ikke blot til flere foreninger, men også til at rumme fælles madlavning. Det stiller krav til faciliteterne både i klubhuset med det lille tekøkken, forsamlingshuset og idrætshallen. Håndbogen rummer anbefalinger til etablering og indretning af fælles­ køkkener, forklarer lovkrav og anviser løsninger.

Håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet Af Eline Lange Hansen, 24 sider, kan frit downloades på loa-fonden.dk

Her finder du et udvalg af nye motions-apps, bøger og websites om idræt, motion og sundhed

Else Trangbæk er historiker og professor emerita ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hun har undervist og forsket i idrætshistoriske problemstillinger med særligt fokus på relationen mellem krop, køn og kultur. Hun var initiativtager til oprettelse af Dansk Idrætshistorisk Forening i 1984. Som aktiv deltog hun ved de olympiske lege i Mexico i 1968 i idrætsgymnastik. Hun har i mange år været leder i den frivillige idræt, blandt andet som medlem af Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks bestyrelser. Hun modtog i 1990 Gerlevprisen og i 1994 DIF’s kvindeidrætspris.

OLYMPISKE KVINDER

Olympiske kvinder. Om topsport og kvindeliv gennem 100 år bidrager med ny viden på dette underbelyste felt. Bogen er skrevet på baggrund af en lang række interview med danske kvinder, som har deltaget ved de olympiske lege fra 1924 og frem til 2018. I en vekselvirkning mellem den personlige beretning og det brede, samfundsmæssige perspektiv fortæller den således en historie om udfordringer, oplevelser, frigørelse og udvikling, og hvordan topsport har medvirket til at ændre normen for kvindelighed og kvindeliv.

Else Trangbæk

Frem til i dag har i alt 370 danske kvinder deltaget ved de olympiske lege i 22 forskellige idrætsgrene med hver deres udfordringer og muligheder. Fælles for kvinderne er, at de har udlevet drømme, overskredet personlige grænser og levet et aktivt kvindeliv.

Else Trangbæk

OLYMPISKE KVINDER

OM TOPSPORT OG KVINDELIV GENNEM 100 ÅR S Y D DA N S K U N I V E R S I T E T S F O R L AG

Svære dilemmaer på banen

Cykeltræning med effekt

Topsport og kvindeliv Giv unge plads gennem 100 år i din forening

Mesut Ôzil begrunder sit stop på det tyske fodboldlandshold med racisme, et emne han også tager fat på i sin selvbiografi.

Her går den tyskfødte tyrk tæt på sin svære rolle som åben­ sindet muslim i en tid spækket med skarpe holdninger til islam.

Han bringer også læseren med ind i motorrummet bag køb og salg af professionelle spillere, ind i det barske liv i de største klubber og ind i hans evige kamp for at bevare sig selv i en rå fodboldverden.

Claus Hachmann udgav i 2014 bogen Løb som eliten, der lan­ cerer idéen om at løbere først og fremmest skal træne udhol­ denhed. Samme princip gælder ifølge Hachmann cykling, som er en udholdenhedssport.

Derfor er styrketræning i fitnes­ scentre spild af tid. Fokusér istedet på effekt, som er et ud­ tryk for, hvor hårdt du arbejder.

Bogen forklarer principperne, vejleder dig i at teste dit niveau og giver træningsprogrammer til flere niveauer.

Frem til i dag har i alt 370 danske kvinder deltaget ved de olympiske lege i 22 forskellige idrætsgrene. Olympiske kvinder bidrager med ny viden på dette underbelyste felt. Bogen er skrevet ud fra en lang række interviews med danske kvinder, der har deltaget ved de olym­ piske lege fra 1924 og frem til 2018. Der fortælles en historie om udfordringer, oplevelser, frigørelse og udvikling, og hvor­ dan topsport har medvirket til at ændre normen for kvindeliv.

I Danmark yder rigtig mange unge en frivillig indsats og flere vil gerne, hvis de bliver spurgt.

Bogen Engagement behøver plads giver i 11 kapitler tips og in­ spiration til at lukke foreningens døre op for unge, om regler, kom­ munikation, unges motivation og den værdi, det kan give både for de unge, der får plads og for dem, der giver plads. Bogen sam­ ler viden og erfaringer fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og fra det tværministerielle program Projekt Frivillig.

Mesut Ôzil – I skudlinjen Af Ôzil og Kai Psotta. People’s Press. 302 sider, 299,95 kr. peoplespress.dk

Cykeltræning – optimér dine præstationer med effekttræning Af Claus Hachmann, Gyldendal, 160 sider, 299,95 kr., gyldendal.dk

Olympiske kvinder Af Else Trangbæk, Syddansk Universitetsforlag, 206 sider, 298 kr., universitypress.dk

Engagement behøver plads Redigeret af Suzette Frovin og My Gaarde Andreassen, 100 sider, 50 kr., kan også frit downloades på frivillighed.dk

30

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

SPÆNDENDE IDÉER TIL DIN IDRÆTSFORENING PÅ A-SPORTS IDÉBANK

A-SPORT IDÉBANK

- DIN PLATFORM TIL GRATIS INSPIRATIONSMATERIALE

Kris K. Johansen Midt- og vestjylland: Tlf: 40 26 67 18

Frederik Jensen Østjylland: Tlf: 40 11 67 18

Carsten N. Christiansen Nordjylland: Tlf: 51 18 25 27

Rasmus T. Lauritsen Sønderjylland: Tlf: 40 11 69 01

Jonas Thomsen Jylland: Tlf: 21 12 24 46

Kim S. Michelsen Nordsjælland: Tlf.: 40 37 67 18

Thomas Weiglin Vest- og sydsjælland: Tlf. 40 37 28 22

Jakob Heinsvig Sjælland: Tlf. 40 26 67 82

Andreas Roikjer Storkbh. og Bornholm:Tlf.: 23 35 56 67

Niels Hugger Fyn: Tlf: 40 44 67 12

KONTAKT DIN LOKALE A-SPORT KONSULENT FOR MERE INSPIRATION

A-SPORT A/S · KATKJÆRVEJ 8 · 7800 SKIVE ·TLF. 97 51 07 17 · WWW.A-SPORT.DK

Idræt & Forening | Inspiration på tværs

Af Kathrine Bøgelund, journalistpraktikant

u

kathrine.boegelund@dgi.dk I Fotos: Maria Tuxen Hedegaard

Vi har fået guld hjem fra efterskolerne I Gauerslund Gymnastik gør de en særlig indsats for at få efterskoleelever tilbage i foreningen

32

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

S

idste år og forrige år havde vi en del unge mennesker, der kom hjem fra efterskole. Nogle startede med gymnastik igen, men andre følte ikke, at der var et hold henvendt til dem i omegnen. Derfor besluttede vi os for at gøre noget ved det,« siger Charlotte Poulsen, der er bestyrelsesformand i Gauerslund Gymnastikforening.

Der gik ikke længe, før tanke blev til virkelighed. I start-september 2018 havde E-holdet deres første træning. I denne sæson havde Gauerslund 12 gymnaster, der kom hjem fra efterskole. Det var ikke dem alle, der startede i foreningen igen, men der er allerede nu 13 gymnaster på E-holdet.

Amalie Mikkelsen er 18 år og rytmetræner på E-holdet. Hun er vokset op på Ærø og kom til Jylland for at gå på Vejstrup Efterskole i 2016.

Men da hun efter efterskolen skulle starte på en EUX-uddannelse som møbelsnedker, var det svært for hende at finde et hold, der havde netop hende som målgruppe. »Jeg søgte et mixhold med både spring og rytme, men det eneste, jeg kunne finde i nærheden, var rene pigehold eller springhold.« Amalie Mikkelsen startede derfor på seniorholdet i Gauerslund og blev kort tid derefter spurgt, om hun ville være rytmetræner på det nye E-hold. Derudover er Jonas Skov-

Der findes 245 efterskoler i Danmark med cirka 29.000 elever årligt Det er langt fra alle 29.000 elever, der er medlem i en idrætsforening – mange kan have brug for hjælp til at blive aktiveret igen Kilde: Efterskoleforeningens elevtal, 2018-analyse

Amalie Mikkelsen, Jonas Skovgaard Rasmussen og Asbjørn Hausted er de tre engagerede instruktører bag E-holdet

gaard Rasmussen på 38 år springtræner, og Asbjørn Hausted på 18 år er hjælpetræner.

Samarbejde med efterskoler og foreninger For at få E-holdet sparket i gang har foreningen reklameret på alle deres nuværende platforme i form af foreningens hjemmeside, facebook, infoskærme i omegnens gymnastikhaller, plakater på skoler og en pressemeddelelse i Vejle Amts Folkeblad. »I maj og juni næste år vil vi tage ud på alle efterskoler inden for en times radius for at se, om vi kan hive gymnaster hjem til E-holdet. Hvis vi for eksempel kan hente ti fra den samme efterskole, så kan de blive ved med

at se hinanden, selvom de ikke går på samme skole mere,« siger Charlotte Poulsen.

Springtræner Jonas Skovgaard Rasmussen er enig i, at holdet kan blive stort på sigt. »Det kunne være fedt, hvis vi kunne vokse til 20-25 gymnaster i næste sæson. Vi vil gerne have en størrelse, så vi kan have flere opvisninger og måske lave niveauinddeling i træningen,« siger Jonas Skovgaard Rasmussen.

Bestyrelsesformand Charlotte Poulsen synes, at Gauerslund er kommet så godt i gang med projektet, at de er klar til at samarbejde: »Vi vil gerne arbejde sammen med andre gymnastikforeninger, så de kan sende deres

tidligere efterskoleelever hen til os. Til gengæld kan vi give opvisninger i de andre klubber, måske splitte kontingentet eller noget tredje. Det vigtigste er, at vi får nogle unge gymnaster i gang igen,« siger Charlotte Poulsen.

Efterskolerne tager og giver »E-holdet vil ramme en helt anden målgruppe end andre gymnastikhold. Der er et ”hul, ” mens de unge går på en ungdomsuddannelse, for der er ikke ret mange hold for breddeidrætsudøvere i den aldersgruppe – derfor er det typisk her, de unge falder fra,« siger Jonas Skovgaard Rasmussen. u Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

33

Idræt & Forening | Inspiration på tværs

Han er afdelingsleder på syddansk erhvervsskole og har et deltidsjob som brandmand. Han bruger gymnastikken som et frirum, og han håber, at de unge gymnaster også finder det afstressende.

For ham er der endnu en god grund til at starte et E-hold. Han var nemlig selv instruktør for første gang som 16-årig, og han håber, at E-holdet kan skaffe unge trænere til foreningen. For selv om Gauerslund Gymnastikforening hvert år mister unge medlemmer til Danmarks efterskoler, så har de i år fået seks nye trænere direkte tilbage fra efterskole – eller som bestyrelsesformand Charlotte Poulsen siger: »Vi har fået guld hjem fra efterskolerne.« Der nørdes og hygges Selvom E’et i E-holdet står for efterskole, er der egentlig ikke nogen kriterier for at være en del af holdet. Man skal bare være fra 15 år og op.

Niveauet er lige fra vejrmøller til det komplicerede ”full end out”-spring. »Man kan mærke på gymnasterne, at de godt ved, at der er niveauforskel. Men det gør ingenting. Det er vigtigt, at alle hele tiden er med, og så kan den enkelte selv sætte sværhedsgraden op,« siger Jonas Skovgaard Rasmussen.

For ham er der stor fokus på teknikken: Man skal kunne springe sine spring uden at ødelægge sig selv. Ifølge ham har mange gymnaster lært at bekæmpe deres spring med fart eller kraft. Men det holder ikke i længden, og derfor vil han gerne lære gymnasterne den rigtige teknik.

Springene skal nemlig se lækre og pæne ud.

Generelt synes trænerne, at gymnasterne på holdet er åbne, imødekommende og gode til at acceptere hinanden. Det er nemlig mindst ligeså vigtigt, at holdet fungerer godt socialt. Holdet slutter altid af med at evaluere træningen, så de kan ændre på noget, hvis det ikke fungerer.

Amalie Mikkelsen synes, det er fedt, at de er få på holdet. På den måde kan instruktørerne have ekstra meget fokus på gymnasterne, og der kan nørdes i bund. »De er så få på holdet, så man kan virkelig se, at de udvikler sig igennem en enkelt træning. Det er et hyggeligt hold, og man får god energi af at være der,« siger Amalie Mikkelsen.

Mange af gymnasterne på E-holdet kendte hinanden i forvejen.

De har blandt andet gået på Børkop, Brejning og Vejstrup Efterskole.

Og de, der kom alene, er faldet godt til. 

“

Der er et ”hul,” mens de unge går på en ungdomsuddannelse, for der er ikke ret mange hold for breddeidrætsudøvere i den aldersgruppe Jonas Skovgaard Rasmussen, træner på E-holdet

34

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

DANISH SPORTS TRAVEL A/S SPECIALISTER I FODBOLDTURNERINGER

100%

KAMPKLAR! 4.000

12

Tilfredse rejsende hvert år

Turn

ering

er i h

ele E

Lande med turneringer

urop a

365

30

Dage om året arrangerer vi turneringer og træningslejre

Års erfaring med fodboldturneringer og træningslejre

ld ke ho

ds nlan e d u ge Man

Inge Larsen Indehaver

Jim Larsen Rejsearrangør

Flott

e spil

Kontakt os på: Tlf.: 98 26 83 69 E-mail: dst@sport.dk www.danish-sports-travel.dk

leste

der

Idræt & Forening | Foreningsrådgivning

SPØRG

foreningsrådgivningen DGI’s rådgivere svarer på dine spørgsmål om bestyrel­ sesarbejde, foreningsjura, fritidspolitik og forsikring.

Send dit spørgsmål til:

udspil@dgi.dk

GDPR forsikring Marianne Nielsen, formand for Himmelev-Veddelev Gymnastik­ forening, spørger: Vi har vores forsikring via Tryg, og de har foreslået, at vi skal tegne en GDPR-forsikring. Vi har lavet vores GDPR ud fra jeres skabelon. Bør vi sikre os yderligere omkring dette med en sådan forsikring?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat svarer: De kollektive forsikringer dækker ikke emner i relation til persondataforordningen. Det er ikke vores anbefaling, at I har behov for at tegne forsikring i den sammenhæng, men det er selvfølgelig også et valg, den enkelte forening foretager. Vi mener, at hvis I har fulgt vores anbefalinger, er risikoen begrænset. Den datatabsforsikring, som Tryg bl.a. tilbyder, går alene på afklaring af datatabets omfang og information til de rette herom.

Frivillige foreningsstiftere må punge ud af egen lomme, når banker tager gebyr for oprettelse af en foreningskonto Mange accepterer, at det i dag koster et gebyr at handle med en bank. Gebyrerne varierer fra bank til bank, og alligevel vælger mange – også foreningsstiftere – den samme bank, som de har selv. Andre vælger efter råd fra folk, de kender.

Det første gjorde Ulla Pontoppidan. Hun blev formand for den nystiftede forening, Svømmeskolen Boblen i juni 2016. Boblen er en forening for børn med særlige behov – autisme og andre diagnoser. Men de kom ikke i gang lige med det samme – ikke kun fordi det var sommer, men også fordi alle timer i den lokale svømmehal var optaget. Den 15. september var de stadig ikke i gang. Alligevel var det tid til at oprette en bankkonto. Det skal man, hvis man vil være en frivillig forening, der kan modtage tilskud fra offentlige myndigheder.

Kunne være sluppet billigere »Jeg valgte min egen bank, Jyske Bank. Vi havde ikke nogen penge, så i starten lagde jeg ud,« fortæller Ulla Pontoppidan.

De betalte 1.000 kroner for at få oprettet kontoen. Egentlig er prisen i Jyske Bank 2.000 kroner. »Fordi jeg havde konto i samme bank, fik vi rabat. Det var for besværligt med en anden bank.

Det er frivilligt arbejde, og når man skal starte en forening, er der mange administrative ting, der skal klares,« siger Ulla Pontoppidan.

Oprettelse

36

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

kirsten.harkjaer.larsen@dgi.dk

Alene over for banken skulle alle i bestyrelsen aflevere kopi af pas/kørekort og sundhedskort. De skulle oplyse, hvad de lå inde med af udenlandsk valuta m.m. Det kræver hvidvaskloven. Desuden kæmpede Boblen med at få banetid i svømmehallen og det brugte de kræfter på frem for undersøge bankernes forskellige gebyrsatser. Men selv om Boblen fik rabat, kunne de være sluppet billigere ved at finde en anden bank. For Jyske Bank ligger i den dyre ende på gebyrlisten.

Det koster at skifte kasserer Beder-Malling Vinterbadeklub, som også er en ny forening, blev fra starten kunde i Nordea, hvor de – uden gebyrer – oprettede en foreningskonto. Men i august varslede banken prisændringer per 1. december med ”de senere års øgede krav til håndtering af vedtægter og fuldmagter” som begrundelse. Fremover skal de betale 300 kroner om året og 600 kroner hver gang en ny skal tegne foreningen.

Klubbens kasserer Thomas Alexandersson har derfor undersøgt, hvorvidt det kan betale sig at skifte bank. Af hans regnestykke fremgår, at det vil koste dem 3.300 kroner over fem år med tre ændringer i fuldmagten. Det er noget, de skal diskutere i bestyrelsen. I brevet fra Nordea foreslår banken, at små foreninger uden vedtægter kan nøjes med en basal indlånskonto, men det er ikke aktuelt for vinterbaderne, da de allerede har vedtægter. Det er heller ikke tilrådeligt, at man som forening benytter en privat konto. »Sammenblandingen af privat økonomi og foreningsøkonomi er vejen til alt ondt,« siger Steen F. Andersen, DGI’s advokat. 

Gebyr pr. år

Arbejdernes Landsbank

2.000 kr. for nye/1.000 kr. 1.200 kr. + evt. 1.000 kr. for netbank for bankens kunder Netbank: 500 kr.

600 kr. pr. person, 300 kr. om året uanset der skal oprettes antallet af konti 1.000 kr. for netbank + 100 kr. pr. bruger Fra 300 kr.

Ved 2 brugere: 204 kr.

1 kort: 150 kr.

Danske Bank

0 kr.

NORDEA

dgi.dk/forenings­ raadgivning

u

Tjek gebyret før I vælger bank

Jyske Bank

Se flere emner på

Af Kirsten Harkjær Larsen, journalist

300 kr.

Fuldmagt

600 kr. pr. ændring

150 kr. pr. person

500 kr. pr. ændring

Meget mere end bare medlemsstyring...

"Alt i ét foreningssystem" der tilpasser sig jeres forening og ikke omvendt.

“Vi er i de 6 år vi har brugt MemberLink, gået fra 1000 til 1800 medlemmer. Den store succes skyldes i høj grad vores online tilgængelighed.

Kontingentopkrævning, online indmelding og kommunikation er nemt og enkelt. Vi er meget tilfredse og kan kun på det varmeste anbefale MemberLink.”

Kristian Knutzen, næstformand i Sønderborg Vikingeklub

Kontakt os... på tlf. 7930 6200 eller via www.memberlink.dk for at høre mere om MemberLink og book en personlig demo af systemet.

Idræt & Forening | Overblikket

Af Kirsten Harkjær Larsen, journalist

u

kirsten.larsen@dgi.dk I Infografik: Louise Bank

Unge vil gerne gøre en forskel 37 procent af unge i alderen 16-29 år er frivillige.

Blandt dem er de 16-19-årige de mest aktive

41 %

37 %

34 %

39 %

Aktive unge 39 procent af befolkningen er engageret i frivilligt arbejde.

Blandt unge 16-29-årige er andelen næsten lige så høj, nemlig 37 procent. De 25-29årige trækker gennemsnittet ned. Knap hver tredje ung er frivillig i flere sammenhænge.

16-19 år

20-24 år

25-29 år

Generelt

20-24 år

43 % af de unge, som ikke udfører frivilligt arbejde, siger, at de gerne ville engagere sig, hvis de blev opfordret til det.

38

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

20 timer

25-29 år 16-19 år

15 timer

Frivillige timer

8 timer

Unge, frivillige bruger i gennemsnit næsten lige så mange timer på frivilligt arbejder som andre aldersgrupper. Der er dog forskelle: 20-24 år er den aldersgruppe, som – sammen med de ældste, dvs. 70 år og derover – bruger allermest tid på frivilligt arbejde.

Motiver til frivilligt arbejde 67 %

Som andre frivillige er unge motiveret af at gøre en forskel og at have det sjovt sammen, mens de løser frivillige opgaver. Muligheden for at udvikle sig personligt er også en høj motivationsfaktor blandt unge.

75 %

65 % 51 %

83 % 39 %

Styrke CV og jobmuligheder Bruge kompetencer og erfaringer Indgå i et socialt fællesskab Personlig udvikling At det er sjovt Hjælpe andre og gøre en forskel

Kilde: Tal om unge og frivillighed, tendensrapport fra juni 2018 baseret på CFSA’s Frivilligrapport 2016-2018

Foretrukne arbejdsområder Idræt og fritid er de områder, der tiltrækker flest unge som frivillige. Dernæst følger velfærd, uddannelse og sundhed.

Idræt

28,1 %

Sundhed

15,1 %

Fritid

Velfærd

Uddannelse

Kultur

Politik

Religion

22,3 %

10,1 %

19 %

9,5 %

15,8 %

8,9 % Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

39

Idræt & Forening | Fremtidens forening

Af Majbritt Andersen, journalist

u

majbritt.andersen@dgi.dk I Fotos: Maria Tuxen Hedegaard

– flere frivillige Brug gymnastikopvisningen til at spørge folk, om de vil give en hånd med. I kan blive overraskede over, hvor mange der siger ja 25 frivillige. Heraf 12 helt nye ansigter. Og to nye instruktører. Så mange meldte sig, da Genner IF ved gymnastikopvisningen gik nye veje for at få flere frivillige til at give en hånd med. »Det kan vi vist godt tillade os at kalde en succes,« siger Eva Johannsen, der er formand i foreningen. Hvorefter de fire kvinder fra foreningens bestyrelse griner højlydt af sætningen, for den må kaldes underdrevet sønderjysk beskedenhed. »Det kom fuldstændig bag på mig, at så mange meldte sig. Især at der var to, der meldte sig som instruktører. Det passede per-

HER ER VI

fekt, for der var en anden instruktør, der stoppede, og vi fik også mulighed for at starte et nyt hold med barnevognsfitness,« fortæller Eva Johannsen.

Jeg er frivillig, hvornår skal du med?

Gymnastikopvisningen er et af årets højdepunkter, hvor omkring 200 tilskuere samles i Genner Hallen for at se, hvad foreningens hold har lært i løbet af vinteren. Inspireret af DGI’s forårsopvisning i Aabenraa, hvor frivillige havde klistermærker på med ”Fedt du er frivillig” fik Genner IF lavet 20 T-shirts u

SÅ MANGE ER VI

LØSNINGEN

Finder frivillige på nye måder

Genner IF Aabenraa Kommune

325 medlemmer 770 indbyggere

40

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Nye frivillige melder sig oftest, hvis de kender nogle af de andre frivillige, og hvis opgaverne er konkrete.

Der er erfaringerne fra Genner IF

Nr. 1 ¡ 2019 ¡ dgi.dk/udspil

41

Idræt & Forening | Fremtidens forening

JUNI 2017

SEPTEMBER 2017

MARTS 2018

Siger ja til at deltage i DM i Foreningsudvikling

Opstiller 5 drømmescenarier. Bl.a. en venteliste for frivillige

Gymnastikopvisning giver 25 frivillige

i gul og lime med teksten ”Jeg er frivillig.

Hvornår skal du med?”

Halvdelen af de T-shirts blev delt ud inden opvisningen til redskabsbærere og kioskpassere. Blandt tilskuerne var der folk, der også var frivillige i foreningen, og i pausen blev de kaldt ind på opvisningsgulvet, hvor de blev præsenteret og fik en T-shirt på.

flere frivillige. F.eks. når foreningen sammen med lokalrådet står for Hyg, spis, leg og smut i Genner Hallen. »Til Hyg, spis, leg og smut er folk ret positive, der er god stemning og godt humør, når vi spiser og er aktive sammen. Så det er et godt sted at spørge folk, og det er som om, at folk godt ved, at vi skal samarbejde og give en hånd med her i byen,« siger Anne Marie Andresen, der også er instruktør i foreningen.

Sedler med konkrete opgaver Og nye ansigter, det kom der. For de frivillige med de gule T-shirts fik en seddel i hånden, hvorpå der stod forskellige opgaver, som nye frivillige kunne løse. De kunne f.eks. krydse af i ”Jeg er fantastisk til at bage” eller ”Jeg griller de bedste pølser” eller ”Jeg vil træne Genners talenter. ” »På sedlen var der små opgaver, så folk ikke blev afskrækkede. Og så var der et felt, du kunne udfylde med ”Ingen af de ovenstående, men jeg er fantastisk til…”,« forklarer Lene Mathiasen, der er gymnastikinstruktør.

25 sagde ja til, at de gerne ville være frivillige. Blandt dem havde de 12 ikke tidligere været frivillige i GIF. »Vi har ikke været vant til, at folk selv har meldt sig, men det gjorde de til opvisningen, og på den måde kom der nye ansigter til. Tidligere har vi i bestyrelsen snakket om mulige emner og så spurgt folk, men ofte så er det jo de samme, man spørger igen og igen,« siger foreningens kasserer Connie Wollesen.

I 2012 var Genner IF i krise. Der manglede bestyrelsesmedlemmer, og det var svært at sætte noget nyt i gang. I 2014 blev bestyrelsen igen fuldtallig, og der kom turbo på nye aktiviteter og udvikling, da Genner IF meldte sig til DGI’s DM i foreningsudvikling 2017-18.

Foreningen ville gerne være mere synlig, have flere af borgerne som medlemmer, sætte gang i nye aktiviteter – og drømmen var også at have en venteliste med frivillige. På den måde opstod idéen med at bruge gymnastikopvisningen til at finde nye frivillige – og netop den idé var med til, at Genner IF var en af vinderne af DM i Foreningsudvikling i 2018.

Fællesspisning giver flere frivillige Succesen til gymnastikopvisningen har givet bestyrelsen endnu mere mod på at få

42

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

“

Vi har ikke været vant til, at folk selv har meldt sig, men det gjorde de til opvisningen Connie Wollesen

Til fællesspisningen har foreningen bl.a. fundet frivillige til bartjansen under Løvfaldsfesten. Tre af fire, der meldte sig, var nye frivillige.

Vi skal hjælpe hinanden »Jeg tror, det er blevet nemmere at finde frivillige, fordi der er en positiv ånd, og folk begynder at finde ud af, at vi skal hjælpe hinanden,« siger Anne Marie Andresen.

Med gymnastikopvisningen og indsatsen til Hyg, spis, leg og smut har foreningen fået en god liste med frivillige, bestyrelsen kan vælge ud fra, så de ikke altid skal spørge de samme. Det er ikke en venteliste på den måde, at foreningen siger nej til nogen, men det er helt fint at have den. »Det betyder, at vi har flere at trække på, så vi ikke altid skal spørge de samme, om de vil hjælpe. Og så skal vi huske, at frivillige er nogle, der skal plejes,« siger Lene Mathiasen. 

APRIL 2018

SEPTEMBER 2018

SEPTEMBER 2018

SEPTEMBER 2018

Nyt outdoor træningshold starter

Nye frivillige instruktører starter barnevognsfitness

Genner IF vinder DM i Foreningsudvikling

Tre nye frivillige melder sig

5 1.

2.

3.

4.

5.

fif til andre foreninger

Brug gymnastikopvisningen til at rekruttere nye frivillige Få de frivillige, der ikke er bestyrelsesmedlemmer og derfor ”mindre kendte” til at gå rundt og spørge folk, om de vil være frivillige Giv de frivillige farvestrålende T-shirts på, så alle kan se, at de er frivillige. Nye frivillige melder sig oftest, hvis de kender nogle af de andre Lav en seddel med konkrete opgaver, som nye frivillige kan melde sig til. F.eks. at bage kage, stå i kiosken, være hjælper på et hold Anerkend og sæt pris på de frivillige.

F.eks. ved at hylde dem i pausen til gymnastikopvisningen og kåre ”årets frivillige”

Iført farvestrålende T-shirts fik frivillige i Genner IF kontakt til 12 helt nye frivillige under forårets gymnastikopvisning

Genner Idrætsforening

Der er god stemning til fællesspisningen, så det er også et godt sted at spørge folk, om de vil være frivillige i foreningen

Flerstrenget forening med gymnastik, fodbold, hånd­ bold, bueskydning, floorball, krolf, petanque og tennis Starter gerne nye hold som outdoor fitness, barnevogns­ fitness, petanque og pop-upaktiviteter rundbold Arbejder målrettet med løbende at få flere frivillige Har fokus på synlighed. Bl.a. med et opslag på Facebook hver uge Samarbejder med lokalrådet om ”Hyg, spis, leg og smut” i Genner Hallen En af de tre vindere i DM i Foreningsudvikling i 2018

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

43

Idræt & Forening | Praktikanten prøver

Hvad skal praktikanten prøve?

Hvilken idrætsgren skal jeg kastes ud i næste gang? Alle forslag er velkomne. Skriv din idé til kathrine.boegelund@dgi.dk

Af Kathrine Bøgelund, journalistpraktikant

bowls

Udspil har sendt praktikanten til bowls i Klinkby ved Lemvig.

Til daglig spiller Kathrine 1. divisionshåndbold, så hun har godt af at mærke DGI’s foreningsliv i andre idrætsgrene

Hvad var det sværeste? »Bowls er 60 procent held og 40 procent dygtighed,« siger en af spillerne, Leif, til mig og blinker. Det tror jeg på. Kuglen skal skrue uden om forhindringen midt på banen, og det er altså svært at få den helt rigtige fart og teknik på plads – men når man har det, kan der virkelig også gå taktik i den!

Hvor høj er hyggefaktoren?

Den første tirsdag i hver måned møder seniorerne ind en halv time tidligere end deres sædvanlige træningstid for at spise rundstykker og drikke kaffe. Her får de vendt verdenssituationen og får styr på, hvordan det står til i hele omegnen – lige fra Lemvig til Holstebro. Derefter spiller de to timers bowls. Jeg tænkte først,

“

Bowls er 60 procent held og 40 procent dygtighed Leif, bowls-udøver i Klinkby

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

kathrine.boegelund@dgi.dk

Praktikanten prøver ...

Hvordan foregik det?

16 seniorer sidder klar ved kaffebordene, da jeg ankommer til Klinkby. De glæder sig altid til det bliver tirsdag, for så er det tid til at spille bowls. Spillet er meget udbredt i Commonwealth landene, specielt i Skotland hvor de har ligaer for spillet. Man ruller et 15 meter langt tæppe ud, og giver otte kugler til hver af de to konkurrerende hold. Ligesom i petanque skal man have sin kugle til at ligge tættest på ”jack”, og som i curling skal kuglen rulle hen ad banen hele vejen. Det specielle ved bowls er, at kuglen har en skæv vægtfordeling, så kuglen kan skrue rundt om den lille forhindring, der ligger midt på banen.

44

u

at to timer var lang tid at spille i, men tiden fløj afsted, og seniorerne hyggede sig gevaldigt!

Men det er altså ikke bare for sjov. Alle spiller mod alle i en træningsturnering, og resultaterne skrives op og regnes sammen til sidst. Min holdkammerat, Else, og jeg blev nummer to af otte hold – måske mest båret på vej af Else.

Tre ting du skal overveje, inden du starter Er du klar på at råhygge det ene øjeblik, at være den største konkurrenceudøver det næste og at få smidt drilske kommentarer efter dig som det tredje? Så er bowls det helt rigtige for dig! 

Karen Damborg er en del af DGI Vestjylland Holstebroegnens bowls-udvalg.

Sammen med seniorerne i Klinkby forsøgte hun at lære Kathrine, hvordan man får kuglen til at skrue helt rigtigt.

Kan alle finde ud af bowls?

Alle kan være med. Du kan sidde på en stol, i en kørestol, bruge en stok eller sætte et knæ i – bare du har ét ben eller hjul på måtten. Man kan ikke spille dårligt, heller ikke som nybegynder, for hvis du lægger nogle kugler ind i feltet, som måske er langt fra jack, så vil de stadig genere det andet hold.

Hvordan klarede Kathrine det?

Af en nybegynder at være så klarede hun det ret godt – hun kan godt få en plads på holdet. Hun har fornemmelsen af hastigheden, og hun er ligeså heldig og uheldig som os andre. Hun er en typisk holdspiller, og det vil sige, at hun kan se, hvor hun skal lægge kuglerne for at kunne hjælpe sit hold.

Kalender

Nye kurser og arrangementer

AKRIVFOTO: EMMA FRANDSEN

42

dgi.dk/arrangementer Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

45

Kalender | Månedens arrangement

Af Henrik Stanek, freelancejournalist u udspil@dgi.dk

Brug naturen som vippebræt Naturen har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske velbefindende, så det er oplagt at skifte motionscentret ud med skov og strand – ikke mindst for sårbare voksne

FÆLLES Linn Trentel Busch er fysioterapeut, rådgiver om arbejdsmiljø og sundhedsfremme fra egen virksomhed og er landsinstruktør i livsstilsuddannelsen You Turn, European Fitness Badge, DGI Smart training og naturtræning

“

Som instruktør skal man vide, hvad man gør, hvis en deltager pludselig trækker sig eller bryder sammen Linn Trentel Busch

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

det skal være svært, kan man træne op ad en bakke og omvendt. Eller man kan bruge en stor eller lille pind som redskab. Som instruktør handler det om at se skovbunden som et stort vippebræt,« siger Linn Trentel Busch.

Uddannelsen i naturtræning udspringer af to projekter i DGI Østjylland. Det første var for mennesker med diabetes, KOL, cancer eller hjertekarsygdomme. Deltagerne oplevede ikke, at de fik det fysisk bedre, men naturen og samværet gav dem et mentalt overskud. Det førte til en version to for mennesker med stress, angst og depression. »Vi har udviklet uddannelsen undervejs, og til den endelige version har vi fået hjælp af Psykiatrifonden. Som instruktør skal man for eksempel vide, hvad man gør, hvis en deltager pludselig trækker sig fra en øvelse eller måske bryder sammen. Eller hvad vil det sige at have social angst? Her har Psykiatrifonden bidraget med viden, hvor vi ved mere om aktiviteter, fællesskab og foreningsliv,« siger Linn Trentel Busch.

Uddannelsen i naturtræning rulles ud over landet i løbet af 2019 og er for instruktører i foreninger, som vil tilbyde holdtræning med bevægelse og fællesskab i naturen. Kommunale og private terapeuter er også velkomne.  Naturtræningsuddannelse, 26/2 + 13/3, Danhostel i Risskov ved Aarhus, pris: 2.600 kr., arrangementsnr.: 09 00 2000, tilm.frist 29/1.

FOTO: EMMA FRANDSEN

46

Alle mennesker har glæde af naturen, men DGI Naturtræning er særligt velegnet til mennesker, der for eksempel har stress, angst, smerter eller en langvarig fysisk sygdom. »Naturtræning er for alle, som har lyst til at bruge naturen som træningsarena, men der skal også være plads til mennesker, som har brug for særlige hensyn. Derfor handler naturtræning ikke om at løfte træstammer, til man får blodsmag i munden. Vi laver derimod øvelser, som bringer stressniveauet ned,« fortæller Linn Trentel Busch, der har været med til at udvikle uddannelsen, som hun også selv er instruktør på.

Naturtræning er en del af DGI Sundhedsidræt og bygger på en treenighed af natur, motion og fællesskab. Derfor foregår mange af øvelserne i grupper eller parvis. »Vi har alle et forhold til naturen og føler os derfor trygge, hvor det kan være en barriere for mange at skulle træde ind i et fitnesslokale, en gymnastiksal eller en idrætshal. Naturen taler til os og lægger op til, at vi bruger vores spontane opmærksomhed, hvor vi på en gågade i myldretiden ikke selv vælger, hvad vi skal have fokus på. Naturen giver hjernen en pause fra alt det, der ellers kræver vores opmærksomhed, og derfor får vi færre stresshormoner. Det kan man måle,« siger Linn Trentel Busch.

Naturtræning tager afsæt i seks træningsparametre, som altid skal være med, men dog kan vægtes forskelligt fra gang til gang. »Som instruktør skal man udfordre deltagernes puls, og man skal bringe de store muskelgrupper i spil. Det kan for eksempel være, at udøverne skal springe op på en stub. Et tredje element er leg, fordi det både styrker den sociale dannelse og får deltagerne til at glemme tid og sted.« De tre sidste parametre er relationer, balance og sanser, som man for eksempel kan træne med dybe vejrtræningsøvelser. »Naturen er en god arena at træne i, fordi årstiderne og terrænet varierer. Det gør det muligt at tilpasse træningen til deltagerne. Hvis

Arrangementer | Kalender Arrangement

Dato

Sted

Pris

Nummer

Frist

950 kr.

01 10 3001

27/1

Badminton X

Hjælpetræner 1

3/2

Hjørring

X

Hjælpetræner 2

3/2

Hjørring

950 kr.

01 10 3002

27/1

X

Træner 1

2-3/3

Fårvang v. Silkeborg

1.995 kr.

09 10 3031

20/2

X

Træner 2

2-3/3

Fårvang v. Silkeborg

1.995 kr.

09 10 3032

20/2

X

Træner 1

2-3/3

Ørbæk på Østfyn

1.995 kr.

16 10 3201

17/2

X

Træner 2

16-17/3

Hvalsø v. Lejre

1.995 kr.

17 10 3006

24/2

X

Træner 3

16-17/3

Farum

1.995 kr.

18 10 3001

28/2

X

Hjælpetræner 1

31/3

Birkerød

950 kr.

18 10 3002

14/3

X

Hjælpetræner 2

30/3

Frederiksberg

950 kr.

21 10 2002

10/3

5.000 kr.

09 15 3000

straks

235 kr.

09 15 3002

17/3

Basketball X

Trænertur til Italien

15-17/3

Afrejse København

X

Coach clinic – shooting camp

31/3

Slagelse

9-10/2

Kolding

2.499 kr.

09 20 3014

31/1

01 32 4001

30/1

Bordtennis X

Ungdomstræner 1 + 2 - +13 år

Cykelmotion O

Kost og træning – optimer din cykelform

6/2

Aalborg

150 kr.

O

Lær at fikse din racer eller MTB

19/2

Højbjerg v. Aarhus

215 kr.

09 32 3301

10/2

O

Lær at fikse din racer eller MTB - for kvinder

12/3

Højbjerg v. Aarhus

215 kr.

09 32 3302

3/3

O

Optimer din kost: Skab bedre resultater

6/2

Aabyhøj v. Odense

185 kr.

09 32 3303

27/1

28/1

Odense

30 kr.

16 32 3000

21/1

XO Intro til zwift O

Mekanikerkursus for kvinder

13/3

Odense

125 kr.

16 32 3001

4/3

O

Mekaniker 2

27/3

Odense

125 kr.

16 32 3002

18/3

X

Kaptajn på landevej

30/3

Højby v. Odense

895 kr.

16 32 3100

18/3

X

Kaptajn på landevej

30/3

Roskilde

895 kr.

17 32 3001

17/3

X

Træner i landevej

31/3

Roskilde

895 kr.

17 32 3002

17/3

O

Kost, væske og cykling

28/2

Roskilde

495 kr.

17 32 3004

17/2

O

Core- og styrketræning

7/3

Roskilde

495 kr.

17 32 3005

24/2

X

Kommunikation og motivation

14/3

Roskilde

495 kr.

17 32 3006

3/3

O

Mekanikerworkshop – racer og MTB

6/2

Rødovre

325 kr.

21 32 0029

4/2

O

Mekanikerworkshop for kvinder – racer og MTB

6/3

Rødovre

325 kr.

21 32 0030

4/3

O

Mekanikerworkshop 2 - større reparationer

21/2

Rødovre

445 kr.

21 32 0039

19/2

DGI Forening O

Klubmodul - automatisk træk af betalinger

25/2

Online

Gratis

00 85 0053

21/2

O

Sportyfriends - automatisk træk af betalinger

4/2

Online

Gratis

00 85 0056

31/1

O

Memberlink - automatisk træk af betalinger

19/2

Online

Gratis

00 85 0058

17/2

O

Holdsport - automatisk træk af betalinger

5/2

Online

Gratis

00 85 0065

3/2

O

Foreninglet - automatisk træk af betalinger

6/2

Online

Gratis

00 85 0066

3/2

O

Clumeo - automatisk træk af betalinger

26/2

Online

Gratis

00 85 0102

24/2

Forklaring til skema: X = Kun for instruktører – O = Åbent for alle - Tilmeld dig via dgi.dk. Foreninger tilmelder via dgi.dk/foreningsservice.

Skriv 2019 foran arrangementsnummer. Kontakt din lokale landsdelsforening, hvis du har brug for hjælp. Kontaktoplysninger finder du på dgi.dk Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

47

Kalender | Arrangementer Arrangement

Dato

Sted

Pris

Nummer

Frist

17 85 3000

22/1

DGI Forening fortsat...

O

Conventus finans

6/2

Sorø

390 kr.

O

Conventus administration

27/2

Roskilde

440 kr.

17 85 3001

12/2

O

Årshjul på nettet – præsentation af plandisc

24/1

Online

Gratis

21 85 3040

22/1

O

Årshjul på nettet – præsentation af plandisc

20/3

Online

Gratis

21 85 3041

18/3

E-sport X

Esportstræner grunduddannelse

8-10/3

Hammel i Østjylland

2.650 kr.

09 85 3007

3/2

X

Esportstræner grunduddannelse

23-24/2

Haderslev

2.575 kr.

13 33 3002

3/2

Gratis

00 01 1101

3/2

Fitness X

Netværksmøde f. instruktører og bestyrelser

6/2

Vejby v. Helsinge

X

Netværksmøde f. instruktører og bestyrelser

5/2

Søllested på Lolland

X

Indoor cycling

8-10/3 m.m.

Randers NØ

X

Fitnessinstruktør

22-34/2 m.m.

Voldum v. Randers

X

Crossgym

1-3/3 m.m.

DGI-huset Vejle

X

Yoga

22-24/2 m.m.

Roskilde

X

Fitnessinstruktør senior

22-23/2

Skævinge v. Hillerød

X

Frivægtstræning – overkrop

24/2

X

Frivægtstræning – underkrop

Gratis

00 01 1133

28/1

6.085 kr.

09 01 3130

10/2

5.710 kr.

09 01 3140

20/1

7.360 kr.

10 01 3000

30/1

15.900 kr.

17 01 3812

23/1

2.150 kr.

18 01 3800

22/1

Vejby v. Helsinge

595 kr.

18 01 3801

25/1

24/2

Vejby v. Helsinge

595 kr.

18 01 3802

25/1

26/1

Kolding

-

13 39 4000

19/1

Floorball O

Floorballstævne

Fodbold O

Futsalstævne U9 til U12

9/3

Mejrup v. Holstebro

350 kr.

05 40 4008

24/2

O

Futsal cup U8 til U18

9-10/2

Frederikssund

500 kr.

18 40 4005

1/2

Forklaring til skema: X = Kun for instruktører – O = Åbent for alle - Tilmeld dig via dgi.dk. Foreninger tilmelder via dgi.dk/foreningsservice.

Skriv 2019 foran arrangementsnummer. Kontakt din lokale landsdelsforening, hvis du har brug for hjælp. Kontaktoplysninger finder du på dgi.dk

Lær mere om...

Kim Høse har været cykelrytter i 37 år og kører både landevej og bane. Han er instruktør i Solrød Cykling og i DGI

CYKELMOTION

DGI FORENING

Leder af fede cykelture

Tag godt imod nye

»Instruktører og holdkaptajner vil tit ud at køre stærkt, men hvis man ikke ved, hvorfor rytterne kommer, risikerer man, at de holder op, for eksempel fordi de bliver støt over måden, ting bliver sagt på, eller hvordan træningen bliver afviklet. Kursisterne får indsigt i, hvordan de er som ledere, når de i grupper og ud fra egne regler skal samle et tekniksæt i Lego: Følger de vejledningen, og har de besluttet, hvordan de kommunikerer og giver feedback? Målet er at skabe bedre rammer for fede cykelture.«

»De fleste foreninger er gode til at tage imod nye, men i en presset hverdag kan det være svært, især for nye trænere, at have et særligt fokus på nye medlemmer. Vi har samlet trick og metoder fra foreninger, som er særligt gode til at tage imod. Nogle har en velkomstvært eller sender en sms efter den første træning, så der er større sandsynlighed for, at de nye kommer igen. Små detaljer kan gøre en stor forskel, og på webinaret kommer jeg med indspark, som er lette at omsætte til virkeligheden.«

Kommunikation og motivation, 14/3, DGI Midt- og Vestsjælland i Roskilde, pris: 495 kr., arrangementsnr.: 17 32 3005, tilm.frist 3/3.

48

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Siliane Bjerre er inklusionskonsulent i DGI og har tidligere arbejdet for Bydelsmødre, som er frivillige, der bygger bro mellem isolerede kvinder med indvandrerbaggrund og samfundet

Den gode velkomst, 23/1, Online ved din computer, pris: Gratis, arrangementsnr.: 00 00 5402, tilm.frist 23/1.

Arrangementer | Kalender Arrangement

Dato

Sted

Pris

Nummer

Frist

Gratis

00 00 4502

23/1

Fælles X

Den gode velkomst i jeres forening

23/1

Online

X

Idræt for børn med særlige behov - intro

7/3

Silkeborg

535 kr.

06 00 3000

25/2

X

Idræt for børn med særlige behov - i praksis

24/3

Silkeborg

675 kr.

06 00 3001

10/3

X

Naturtræningsuddannelse

26/2+12/3

Aarhus N

2.600 kr.

09 00 2000

29/1

X

Naturtræningsuddannelse

23-24/3

Vejen v. Kolding

2.170 kr.

11 00 3001

1/3

X

Demensvenlig træning

9+30/3

Tommerup på Vestfyn

Gratis

16 00 3000

21/2

X

Demensvenlig træning

2+30/3

Borup v. Ringsted

Gratis

17 00 3000

15/2

499 kr.

01 55 3100

22/1

7.600 kr.

11 55 3020

10/2

Gymnastik O

Fanebærer

5/2

Hjørring

X

Smart training uddannelse

1/3-6/4

Rødding i Sdr.jylland

O

Fanebærer

2/2

Billund

500 kr.

11 55 3203

23/1

O

10-14 stævne for landsdelshold

13/4

Søndersø på Nordfyn

250 kr.

16 55 4102

15/3

X

Hjælpeinstruktør 2

15-16/4

Lillerød v. Hillerød

2.435 kr.

18 55 3010

15/3

5-7/4

Løgumkloster v. Tønder

650 kr.

00 65 4004

4/2

Håndbold O

Landsmesterskab senior og old

Kano og kajak X

Førstehjælp

2/2

Gjøl v. Aalborg

750 kr.

01 51 3001

24/1

X

Førstehjælp

9/3

DGI Sydøstjylland

995 kr.

10 51 3010

26/2

X

Førstehjælp

17/3

Bogense

795 kr.

13 51 4202

14/2

X

Havkajakinstruktør 1, navigation 1

30-31/3

Holbæk

1.599 kr.

17 51 3001

27/2

4.639 kr.

17 51 3004

29/1

550 kr.

23 51 3002

10/3

1.100 kr.

01 06 3001

31/1

X

Havkajakinstruktør 1 – hele uddannelsen

30-31/3 m.m.

DGI Midt- og Vestsjælland

O

Lær at rulle i kajak

23/3

Herlufsholm v. Næstved

9/2

DGI Nordjylland

Løb X

Løbetræner basis 2

X

Løbetræner basis 3

16/3

DGI Nordjylland

1.100 kr.

01 06 3002

4/3

X

Løbetræner basis 2

3/2

Holstebro

1.025 kr.

05 06 3002

20/1

X

Løbetræner basis 3

2/3

Holstebro

1.025 kr.

05 06 3003

17/2

X

Løbetræner basis 2

24/2

Hørning v. Aarhus

1.100 kr.

09 06 3001

12/2

X

Løbetræner basis 3

23/3

Assentoft v. Randers

1.100 kr.

09 06 3002

11/3

X

Løbetræning for begyndere og nyløbere

3/2

Randers

1.100 kr.

09 06 3006

21/1

X

Løbetræning for 5-10 km distancen

2/3

Assentoft v. Randers

1.100 kr.

09 06 3007

20/2

O

Bliv en stærkere løber med yoga

18/2

Aabyhøj v. Aarhus

185 kr.

09 06 3300

10/2

O

Fup og fakta ved kost og ernæring

5/3

Aabyhøj v. Aarhus

200 kr.

09 06 3302

24/2

O

I topform med optimal træningsplanlægning

7/2

Aabyhøj v. Aarhus

185 kr.

09 06 3304

27/1

X

Løbetræner basis 1

3/2

Bramdrupdam v. Kolding

1.295 kr.

10 06 3000

20/1

X

Løbetræner basis 2

3/3

Bramdrupdam v. Kolding

1.295 kr.

10 06 3001

17/2

X

Løbetræner basis 3

24/3

Bramdrupdam v. Kolding

1.295 kr.

10 06 3002

10/3

X

Løbetræner basis 1

2/2

Ringe på Midtfyn

1.395 kr.

16 06 3000

23/1

X

Løbetræner basis 2

16/3

Ringe på Midtfyn

1.395 kr.

16 06 3001

6/3

X

Løbetræner basis 2

3/2

Roskilde

1.349 kr.

17 06 3002

20/1

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

49

Kalender | Arrangementer Arrangement

Dato

Sted

Pris

Nummer

Frist

17 06 3003

17/2

Løb fortsat...

X

Løbetræner basis 3

3/3

Roskilde

1.349 kr.

X

Løbetræner basis 1

30/3

Roskilde

1.349 kr.

17 06 3004

17/3

XO Træningsplanlægning for trænere og løbere

9/3

Roskilde

795 kr.

17 06 3020

26/2

XO Styrketræning for trænere og løbere

17/3

Roskilde

795 kr.

17 06 3021

5/3

X

Powerwalk

19/3

Roskilde

545 kr.

17 06 3700

10/3

O

Optimér dit løb - langdistancetræning

12/3

Vallensbæk v. Brøndby

229 kr.

17 06 8000

10/3

O

Yoga og løb - kropsbevidsthed

31/1

Gevninge v. Roskilde

199 kr.

17 06 8003

21/1

X

Løbetræner basis 2

27/1

Hillerød

1.299 kr.

18 06 3101

24/1

X

Løbetræner basis 3

9/2

Hillerød

1.299 kr.

18 06 3102

5/2

X

Løbetræning for begyndere/nyløbere

16/2

Hillerød

1.399 kr.

18 06 3103

12/2

X

Løbetræning for 5-10 km distancen

17/2

Hillerød

1.399 kr.

18 06 3104

14/2

X

Løbetræning for halv- og maraton

23/2

Hillerød

1.399 kr.

18 06 3105

19/2

X

Løbetræner basis 1

10/2

Hillerød

2.598 kr.

18 06 3106

5/2

X

Løbetræner basis 2

24/2

Hillerød

1.299 kr.

18 06 3107

20/2

X

Løbetræner basis 3

10/3

Hillerød

1.299 kr.

18 06 3108

5/3

X

Løbetræning for begyndere og nyløbere

16/3

Hillerød

1.399 kr.

18 06 3109

11/3

X

Løbetræning for 5-10 km distancen

17/3

Hillerød

1.399 kr.

18 06 3110

12/3

XO Trailkursus for løbere og trænere

3/2

Hillerød

995 kr.

18 06 3141

30/1

X

Powerwalk

26/2

Hillerød

495 kr.

18 06 3150

20/2

X

Løbetræner basis 2

26/1

København V

1.405 kr.

21 06 0001

28/1

X

Løbetræner basis 3

16/2

København V

1.405 kr.

21 06 0002

18/2

X

Løbetræning for halv- og maratondistancen

9/3

København V

1.405 kr.

21 06 0004

25/2

O

Optimér dit løb - træningsplanlægning

21/2

Frederiksberg

169 kr.

21 06 1000

20/2

O

Optimer dit trailløb

3/3

Gentofte

X

Løbetræner basis 1

2/3

Herlufsholm v. Næstved

199 kr.

21 06 1007

1/3

1.299 kr.

23 06 3000

20/2

Lær mere om...

Signe Nyby er konsulent i DGI Nordsjælland.

Hun løber, svømmer og dyrker triatlon og har en passion om at få alle i gang med at bevæge sig

50

LØB

SVØMNING

Powerwalk med intervaller

Musik og træning i vand

»Intervaltræning sikrer store udsving i pulsen og styrker det sociale på holdet. Hvis man går en tur, kan det være svært at holde sammen på gruppen, men ved intervaltræning på et afgrænset område kan alle være med i deres eget tempo. Intervallerne kan også lægges ind på en gåtur, hvor vi for eksempel går hurtigt forbi fire lygtepæle eller ned til næste lyskryds, hvor de hurtigste så laver en øvelse, mens de venter på resten. Intervalgang kan derfor også være et attraktivt tilbud for skadede løbere.«

»Udøverne får et langt større udbytte, når instruktøren tænker musik ind i sin aqua fitnesstræning. Men musik er ikke bare musik. Tekno, som spilles i traditionel fitness, dur ikke, da det runger i en svømmehal. Det er bedre med velkendt musik fra P3. Ud over at musikken kan stimulere træningen, gør den deltagerne glade, og når de genkender et nummer, hjælper det dem til hurtigt at finde ind i øvelsen. På kurset afprøver vi koreografier, dans, træningsformer og bevægelse til udvalgte musikgenrer og tempi.«

Powerwalk-inspiration for trænere, 19/3, DGI Midtog Vestsjælland i Roskilde, pris: 545 kr., arrangementsnr.: 17 06 3700, tilm.frist 10/3.

Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

Marianne Schöttel har været med til at udvikle kurserne Musik og træning i vand og Deepwater puls. Hun har undervist i aqua fitness i 20 år

Musik og træning i vand, 10/3, Herning Svømmehal, pris: 850 kr., arrangementsnr.: 06 75 3004, tilm.frist 21/2.

Arrangementer | Kalender Arrangement

Dato

Sted

Pris

Nummer

Frist

06 31 3000

11/3

Mountainbike X

Instruktør grundkursus

23/3

DGI Midtjylland

995 kr.

O

Lær at fikse din racer eller MTB

19/2

Højbjerg v. Aarhus

215 kr.

09 32 3301

10/2

O

Lær at fikse din racer eller MTB – for kvinder

12/3

Højbjerg v. Aarhus

215 kr.

09 32 3302

3/3

X

Instruktør grundkursus

16/3

Fredericia

895 kr.

10 31 3001

14/2

O

Mekanikerkursus for kvinder

13/3

Odense

125 kr.

16 32 3001

4/3

O

Mekaniker 2

27/3

Odense

125 kr.

16 32 3002

18/3

O

Teknik tour +25 km

31/3

Tarup v. Odense

165 kr.

16 31 3000

18/3

O

Gaffeltryk: Hvordan, hvorfor og hvor meget?

6/2

DGI Midt- og Vestsjælland

249 kr.

17 31 3202

23/1

O

Mekanikerworkshop – racer og MTB

6/2

Rødovre

325 kr.

21 32 0029

4/2

O

Mekanikerworkshop for kvinder – racer og MTB

6/3

Rødovre

325 kr.

21 32 0030

4/3

595 kr.

09 95 3002

25/2

Gratis

16 00 3000

21/2

Senioridræt X

Cirkeltræning v. DR-ekspert Marina Aagaard

27/3

Assentoft v. Randers

X

Demensvenlig træning

9+30/3

Tommerup på Vestfyn

X

Demensvenlig træning

2+30/3

Borup v. Ringsted

Gratis

17 00 3000

15/2

O

Ringsteddagen

26/2

Ringsted

160 kr.

17 95 4000

8/2

Skydning O

Genopladningskursus

23/2

Vingsted v. Vejle

1.100 kr.

00 74 2551

27/1

X

Hjælpetræner pistol

26/1

Skærbæk v. Ribe

450 kr.

13 74 2001

20/1

Svømning X

Musik og træning i vand

10/3

Herning

850 kr.

06 75 3004

21/2

X

Deepwater puls

10/3

Herning

850 kr.

06 75 3005

21/2

O

Water challenge 10 til 18 år

3/2

Viborg

75 kr.

06 75 4001

27/1

O

Water challenge 10 til 18 år

23/3

Aarhus N

X

Juniorlederuddannelse 2 – 14 til 17 år

22-24/2

Skærbæk v. Ribe

85 kr.

09 75 4000

21/2

3.800 kr.

11 75 3097

27/1

X

Hjælpeinstruktør 12 til 16 år

22-24/2

Rødding i Sdr.jylland

3.400 kr.

13 75 3005

23/1

X

Hjælpeinstruktør 12 til 16 år

2-3/3

Gerlev v. Slagelse

3.400 kr.

17 75 3005

7/2

30/3

Nørresundby v. Aalborg

500 kr.

01 80 3001

29/1

Tennis X

K0 hjælpeinstruktør

X

K1 begynderinstruktion/hjælpeinstruktør

13/4

Nørresundby v. Aalborg

1.000 kr.

01 80 3002

12/2

X

K2 arbejdet med tennisslagene

11/5

Nørresundby v. Aalborg

1.000 kr.

01 80 3003

12/3

X

GBA og slagenes nøgler

2/2

Silkeborg

400 kr.

06 80 3004

30/1

X

K3 den gode underviser

3/3

Næstved

795 kr.

17 80 3002

17/2

18-19/3 m.m.

København V

16.500 kr.

21 50 1001

1/3

Friluftsliv X

Friluftsinstruktør

Volleyball O

Landsmesterskab kids

15-17/3

Vejen v. Kolding

595 kr.

16 90 4500

17/2

O

Landsmesterskab teen

15-17/3

Vejen v. Kolding

595 kr.

16 90 4501

17/2

O

Landsmesterskab ungdom

15-17/3

Vejen v. Kolding

595 kr.

16 90 4502

17/2

Forklaring til skema: X = Kun for instruktører – O = Åbent for alle - Tilmeld dig via dgi.dk. Foreninger tilmelder via dgi.dk/foreningsservice.

Skriv 2019 foran arrangementsnummer. Kontakt din lokale landsdelsforening, hvis du har brug for hjælp. Kontaktoplysninger finder du på dgi.dk Nr. 1 · 2019 · dgi.dk/udspil

51

Spiller din forsikring?

Vi matc nuvære her din n på den de pris samme forsikrin g

Uden foreningens udstyr og inventar er det svært at holde kampgejsten oppe.

Få fx dækket • Brandskader ved lynnedslag, driftstab, brand og udbedringer.

• Tyveri af materialer, rekvisitter og inventar.

• Vandskader på materialer, rekvisitter og inventar Læs mere på tryg.dk/erhverv/dif-dgi eller ring 44 20 45 00

DGI Magasinet Udspil #1 Januar 2019

Som medlem af DIF eller DGI er din forening automatisk dækket af ansvars- og arbejdsskader. Men I skal selv forsikre inventar. Det kan I gøre med en erhvervsforsikring hos os.