Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest
Det er blevet december igen og her kommer selvfølgelig julen og ikke mindst Ywl O Æ Kle’t dumpende – som de plejer. Og selvom man ved, at både jul og Ywl kommer, så kommer det alligevel som en glædelig overraskelse, når Ywl ligger i postkassen! Den lyser som julen op i den mørke årstid.
For et par år siden skrev jeg på disse sider om, at der arbejdedes på et andet af vores lokale fyrtårne – nemlig det egentlige fyrtårn i Nr. Lyngvig. Den 23. december 2013 kom det smukke fejende lys tilbage i julelandskabet til stor fornøjelse for enhver, der vil se det. Det oprindelige lys var blevet fjernet, idet der var anvendt kviksølv i lejer i ophænget. En lille flok mennesker havde nu gennem halvandet år arbejdet på at få genskabt det smukke lys – og det lykkedes så. Så den 11. oktober 2014 afholdt Støtteforeningen Lyngvig Fyrs Venner generalforsamling og nedlagde sig efter (vel) udført gerning.
Der sker rigtig meget positivt i disse år. Vi ser Søndervig Feriepark rejser sig – den bliver storslået, når den står fuldt udbygget, og der ligger mange arbejdspladser og venter. Turismen betyder mere og mere for sam-
fundsøkonomien i Danmark og lokalt og der er ikke noget, der tyder på at betydningen svækkes.
Så meget desto skønnere er det at høre om god fremgang i turismen i den forgangne sæson.
Hvide Sande Havn opgraderes løbende –ikke mindst i den nye Vesthavn, som i en lind strøm anløbes af større fartøjer i forskelligt ærinde. Også på Søndersiden er der blevet opgraderet på stranden og i bybilledet med den nye erhvervsbygning Kommandobroen – alt sammen giver det liv på Havnen og til samfundsøkonomien.
Og i sommer var der god anledning til at vise det hele frem, da kongeskibet Dannebrog anløb Hvide Sande på regentparrets sommertogt. Det var en smuk morgen, Dannebrog kom ud af horisonten sammen med en mindre konvoj herunder bramsejlskonnerten Maja. Ligeså smukt stod Dannebrog ud af havnen igen sent om aftenen i skæret fra lange rækker af fakler ud ad molerne.
Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Klet. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.
Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.
Ywl o æ Kle’t – gider du lige oversætte?
Af sognepræst
Daniel Kristiansen
Det er en stor ære at få lov at skrive i dette ansete, legendariske og hæderkronede skrift. Jeg må dog indrømme, at første gang, jeg fik stukket bladet i hånden for efterhånden en hel del år siden, da lignede jeg vistnok et stort spørgsmålstegn – »Ywl o æ Kle’t«? Hvad står der? Hvad betyder det? Hvilket sprog er det skrevet på? Selv inden for landets grænser kan de forskellige dialekter kræve, at der skal findes en tolk, hvis vi skal kunne forstå hinanden.
Julens budskab kræver også tolkning og oversættelse. Det gamle budskab er skrevet på et sprog, som er mindst lige så vanskeligt at forstå som vestjysk (!). Heldigvis har vi dygtige oversættere, der har oversat det gamle budskab til et nogenlunde moderne dansk. Og julens budskab skal løbende genoversættes, fordi vores sprog udvikler sig, og vi udvikler os. Også i 2014 kom Det danske Bibelselskab med en ny oversættelse af dele af bibelen. Det skaber altid debat, når det gamle elskede budskab nyformuleres, fordi vi har følelser knyttet til de gode gamle ord, som vi måske har hørt fra barndommen af.
Men det har fra starten ligget i selve kernen af julens budskab, at det skulle oversættes og tolkes og formidles og forkyndes for hele ver-
den. De fattige hyrder på marken, som lå lige uden for stalden, skulle høre budskabet. »Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket«, sagde englen. Og de velhavende vise mænd kom fra fjerne egne for at tilbede den nyfødte konge. Budskabet var for alle.
Og hvad var det så for et budskab, som det var så altafgørende, blev oversat og tolket til alle sprog og formidlet til alle folk? Ja, på sin vis kan man sige, at selve julens budskab netop handler om – oversættelse og tolkning! I evangelisten Johannes’ poetiske udgave af juleevangeliet, betegnes Kristus som Ordet, der i julen blev kød og tog bolig i blandt os. Og så står der: »Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk« (Joh 1,18).
Meningen med, at Guds enbårne søn kom til jorden, var, at han skulle være Guds tolk. Det betyder, at hvis vi ønsker at forstå Gud, hvis vi vil høre Gud tale på et sprog, vi forstår, så skal vi lytte til denne søn. For netop barnet i krybben er i stand til at oversætte den kærlighed, som Gud ønsker at møde os mennesker med. Ofte kan vi jo ikke lige tolke ud fra vort eget liv eller ud fra den verden, vi oplever, at Gud skulle være god, kærlig og omsorgsfuld. Tværtimod måske – for der er jo så meget ondt. Men vi kan se det tydeligt i Kristi liv. Vi kan se, hvor konkret og praktisk hans omsorg for menneskelige behov og længsler.
Jeg vil ønske for os alle, at julen må blive en konkret påmindelse og en forståelig oversættelse af Guds kærlighed, som han ønsker at møde os med.
Glædelig Ywl !
TIND Textil & Kunst ønsker alle en rigtig Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår!
Vi ønsker alle sammen glædelig jul & godt nytår Havnens Pølsevogn
Rødspættevej 2 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 21 00
Hvide Sande Tlf. 9731 1114 Havnen Tlf. 9731 6020
Søndervig Tlf. 9732 1114
Ringkøbing Tlf. 9732 0475 info@ejvinds.dk
www.novasol.dk Vi ønsker alle vores husejere, gæster og samarbejdspartnere god jul og godt nytår
Løjtnant Bagges store satsning på Holmsland blev en fiasko
Af Kristian Sand Fhv. chefredaktør Jagtvej Gammelsogn
Løjtnant Halvor Christian Bagge (1826-1888) var født og opvokset i Ringkøbing. Han havde en drøm: Ringkøbing skulle være en storby midt i et vidtstrakt landområde, som i Bagges tankeverden kunne skabes ved at afvande hele Ringkøbing Fjord – bortset fra en sejlbar rende, så skibene fortsat kunne komme ind til den gamle købstad fra Vesterhavet.
Som alle ved, nåede ideen ikke længere end til fantasi-stadiet. Men H. C. Bagge fik dog sat et tydeligt fingeraftryk på landskabet – nærmere betegnet Sandene i det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord.
Her i 2014-2015 er det 150 år siden, han stod for byggeriet af den ca. 1600 meter lange Bagges Dæmning fra Klegod på Holmsland Klit til Sønderby på Holmsland samt en nordligere vejdæmning fra Søndervig til Brøllund på Holmsland – senere ophøjet til kommunevej og i 1936 til amtsvej.
Det var planen gennem afvanding at gøre det lave område mellem de to dæmninger til dyrkbar landbrugsjord – samt at skabe en sikker vejforbindelse fra Klitten til Holmsland.
Få måneder efter, at byggeriet var afsluttet, slog en stormflod imidlertid to store huller i
den sydlige dæmning. De blev aldrig lukket, og man må således konstatere, at løjtnant Bagges store plan for Sandene på Holmsland blev en fiasko. Men dæmningen med de to huller ligger der stadig – midt i det fantastiske fjord-landskab. Og Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at etablere en sti hen over den 150 år gamle dæmning.
Den besværlige overfart
I fjerne fortider lå Holmsland som en ø mellem Stadil og Ringkøbing fjorde – mod vest adskilt fra Klitten af et langstrakt vandområde og mod øst adskilt fra fastlandet af Vonå. Gennem århundreder foregik trafikken fra Holmsland til Ringkøbing med færger over åen, som den gang var meget bredere end i dag, eller via en vade- og kørerute over fjorden. Færgestedet lå omtrent, hvor den store
Holmsland før 1800 – mod vest afskåret fra Klitten af strømmen (Sandene) mellem Stadil Fjord i nord og Ringkøbing Fjord i syd, mod øst afskåret fra fastlandet af Vonå.
Ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår
Ravsmykker
Tasker
Punge
Modesmykker
– kom ind og kig
Tøj til piger i alle aldre
Maritta Sko
Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1468
Vonå-bro senere blev bygget, mens vade- og køreruten lå i fjorden længere mod vest. Ruten var stenbelagt og blev kaldt »æ rewl«. Man skulle være godt kendt med den, for der var mange sving forbi huller og dybe steder, inden man nåede frem til skibsbroen i Ringkøbing (nuværende havn). Vandstanden på »æ rewl« var normalt omkring 1 alen, og turen fra Holmsland til Ringkøbing tog ca. 1 time.
Den første faste bro over Vonå blev etableret mellem Holmsland og Hee i 1814, mens broen mellem Holmsland og Ringkøbing blev bygget så sent som i 1862. Den blev i øvrigt brændt af ungarske soldater i 1864, men straks genopført efter krigen.
Mens det således var besværligt for holmboerne at komme over til fastlandet, var det endnu sværere for beboerne på Holmsland Klit. Inden de nåede frem til de omtalte overfartssteder, måtte de først forcere det lavvandede område Holmslands Sande mellem Klitten og Holmsland. Ved særlige vindforhold kunne Sandene være tørlagt, men oftest var vandstanden 1-1,5 alen. Der fandtes både et færgested og et vadested fra Søndervig til Brøllund på Holmsland. Men isdrift eller dårlige vejrforhold kunne gøre overfarten umulig, og i så fald var klitboerne henvist til den lange vej mod nord til Vedersø for at komme ind til fastlandet.
Det første afvandings-projekt
Sådan havde det været i århundreder og syntes ikke at stå til at ændre. Men op i 1800-årene modnedes tanken om at etablere en vejdæmning over Sandene fra Søndervig til Holmsland.
Idéen blev konkretiseret af prokurator Søren Hansen Bagge, Rindum Kjærgård. Han var en driftig mand, som havde mange jern i ilden; bl.a. arbejdede han med brændevinsbrænderi, saltning af sild, eksport til udlandet samt hede-opdyrkning.
I sin egenskab af strandingskommissær var han ofte på Holmsland Klit og færdedes således jævnligt på Sandene. Her så han muligheden for at afvande et større areal og gøre det til dyrkbart land. Han udarbejdede en plan for et ca. 600 tdr. land stort område, afgræn-
set i nord af en vej- og afvandingsdæmning fra Søndervig til Brøllund på Holmsland og i syd af en afvandingsdæmning fra det nordlige Tyvmose i Klegod til Sønderby på Holmsland. Prokurator Bagges plan faldt i god jord hos den daværende amtmand i Ringkjøbing, grev Schulin, og med dennes billigelse søgte Søren Hansen Bagge i 1844 en ministeriel tilladelse om koncession til at bygge de to dæmninger og gennemføre afvandingen. Til gengæld skulle Bagge have eneret til de afvandede arealer.
Der nedsattes en kommission med amtmanden som formand. Den skulle undersøge forholdene nærmere og afgive en betænkning til ministeriet.
Men nu vågnede landmændene og fiskerne op. Landbruget frygtede, at den nordlige dæmning ville medføre for høj vandstand i Stadil Fjord og påvirke de lave arealer omkring fjorden i negativ retning. Fiskerne frygtede, at deres indtægter ville blive forringet. Og lodsejerne ved Sandene så en mulighed for at overtage projektet og dermed blive ejere af de 600 tdr. land.
Prokurator Bagge mødte så stor modstand, at han ikke fik den ønskede tilladelse igennem. Han opgav dog ikke sine planer om at indvinde områderne mellem Holmsland og Klitten. 10 år senere, i 1854, sendte han et nyt afvandings-projekt til ministeriet. Denne gang gjaldt det området nord for den påtænkte Søndervig-vejdæmning og op til Stadil Fjord.
En ny kommission nedsattes, og Bagge fik den ønskede tilladelse. Men de foran nævnte interesser inden for landbruget og fiskeriet –herunder også Sogneforstanderskabet på Holmsland – begyndte nu for alvor at røre på sig. Tovtrækningen mellem de forskellige instanser stod på i nogle år, hvorefter prokurator Bagge gav op, og i 1859 overdrog han planerne og projekterne til sin søn, løjtnant Bagge.
Løjtnant Bagge tager over Løjtnant Halvor Christian Bagge var født i 1826 og havde fulgt faderens initiativrige indsats på nærmeste hold. Efter militærtjenesten blev han uddannet som entreprenør og ingeniør og havde dermed de bedste forudsætnin-
Halvor Christian Bagge, født og opvokset i Ringkøbing. Som 12-årig på Sorø Akademis Lærde Skole og Opdragelsesanstalt, hvor han opholdt sig i 7 år. Senere student og efterfølgende militæruddannelse. Derefter vejingeniør i Vestjylland, hvor han forestod anlæggelsen af hovedvejene Ringkøbing-Holstebro og RingkøbingSilkeborg. Fra 1864-65 fulgte en stribe af fejlslagne inddæmningsprojekter: Sandene i Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord, Rands Fjord og Saltbækvig nord for Kalundborg. Løjtnant Bagge ejede en særlig evne til at begejstre andre for sine dristige projekter, men ingen af dem lykkedes.
ger for at gennemføre de store afvandingsprojekter på Holmsland. Han så tørlægningen af Sandene som 1. etape af den storstilede idé om at tørlægge hele Ringkøbing Fjord. Og han fik forholdsvis hurtigt afvandings-projektet godkendt af myndighederne og modtog hermed den ønskede bevilling til at udføre arbejdet.
Men i lokal-området var der endnu større modstand mod løjtnant Bagge, end der havde været mod hans far. Man betragtede ham som en fremmed, som ingen adkomst havde til at tjene sig rig på befolkningens bekostning. Desuden mente man, at han ikke var så velhavende, at han ville være i stand til at klare de økonomiske forpligtelser ved projekterne. Den sidste antagelse viste sig at være rigtig, idet løjtnant Bagge overdrog sin bevilling til grossererne Liebmann og Glückstadt i Køben-
havn. Bevillingen var affattet således, at indehaverne var skattefri i 20 år efter færdiggørelsen af inddæmningen. Herefter skulle man svare en såkaldt gammelskat på 6 rigsdaler og 80 skilling pr. tønde land, plus gældende ejendomsskatter til stat og kommune.
Bevillingen skiftede dog ret hurtigt ejer igen, idet den blev overtaget af grossererne Bendix og Wulff, København. De dannede »Aktieselskabet for Sandenes Inddæmning« og fik bevillingen overført til dette selskab i 1862. Derefter hyrede de løjtnant H. C. Bagge til at stå for udførelsen af arbejdet.
Bagge sætter trumf på
Samtidig var der opnået enighed mellem de forskellige instanser og interesser om projektets endelige udformning, som i store træk gik ud på følgende:
Af hensyn til fiskeriet samt til fiskenes træk mellem Ringkøbing og Stadil fjorde skulle der være en 80 alen bred strøm gennem Sandene fra fjord til fjord og med dæmninger på begge sider.
For de nordlige sandes vedkommende skulle disse længde-dæmninger opføres af lodsejerne til gengæld for retten til det indvundne areal ud for deres lodder.
Løjtnant Bagges del af projektet var herefter begrænset til de sydlige brede sande. Og aktieselskabet skulle her opføre længde-dæmningerne, samt sydlige dæmning fra Klegod til Sønderby på Holmsland og den nordlige dæmning fra Søndervig til Brøllund. Sidstnævnte dæmning skulle anlægges med en vejbane på 10 alens bredde og en bro over den 80 alen brede strøm.
Endelig kunne arbejdet indledes. Men så spændte løjtnant Bagge pludselig ben for hele foretagendet. Bag om ryggen på alle havde han i 1863 søgt og fået kongelig bevilling til at inddæmme og tørlægge Vest Stadil Fjord. Han opførte derefter en dæmning tværs over den nordlige del af Holmslands smalle sande. Den var uden åbning i midten, og strømmen mellem Stadil og Ringkøbing fjorde blev dermed fuldstændig afskåret.
Herefter kunne de interesserede parter ikke se anden udvej end at gennemføre en fuldstændig afvanding af Sandene syd for Sønder-
vig. I stedet for det 80 alen brede nord-syd gående strømløb skulle der etableres en smal kanal til at aflede vandet fra det udtørrede areal.
Det store projekt blev gennemført i 1864 og 1865. Den nordlige afvandings- og vejdæmning med broen blev anlagt i 1864 og den sydlige afvandings-dæmning i 1865. Området var tørlagt og til dels kultiveret, da en stormflod i oktober 1865 gennembrød den sydlige dæmning to steder. Og skønt løjtnant Bagge ofrede ret store beløb på at reparere dæmningen, så lykkedes dette ikke. Dæmningen havde tilsyneladende været underdimensioneret fra starten.
Herefter tabte »Aktieselskabet for Sandenes Inddæmning« interessen for projektet. Løjtnant Bagge søgte andre græsgange – uden at efterlade sin adresse. Dæmningerne forfaldt, og selskabet overholdt ikke sin forpligtelse til at vedligeholde dem.
Men den nordlige vejdæmning fra Søndervig til Brøllundgårde på Holmsland havde stor betydning for den lokale trafik, så nu skred Holmsland Kommune ind og sørgede for vedligeholdelsen. Man forsøgte flere gan-
ge at få udgifterne dækket af aktieselskabet, men her talte man for døve øren. De mange henvendelser til grossererne og deres advokater i København blev ikke besvaret.
Tovtrækkeriet mellem kommunen og aktieselskabet varede helt frem til 1894, da det endelig lykkedes at indgå en overenskomst, hvorved Holmsland Kommune overtog hele projektet for 1000 kr. Efterfølgende solgte kommunen vand-arealet for 500 kr. til de lodsejere på begge sider, som havde jord ned til vandet.
Da der ikke siden 1894 er udformet andre offentlige dokumenter vedr. afvandingsprojektet for Sandene syd for Søndervig, må kommunen rent faktisk stadig anses som ejer af dæmningerne. Ad åre blev den nordlige vej-dæmning jo også udbygget til kommunevej og i 1936 til amtsvej.
Kommunen vil anlægge en ny sti
I 1900-årene var der flere gange tilløb til en genoplivning af afvandingsprojektet. Senest i 1957-58, da nogle af lodsejerne fik udarbejdet en plan for tørlægning af 220 hektar i Sandene. Men da det kom til stykket, kunne der
Løjtnant Bagges skitse over afvandings-projektet med den nordlige vejdæmning fra Brøllund på Holmsland til Søndervig, den sydlige dæmning fra Sønderby på Holmsland til Klegod på Klitten samt den nord-syd gående kanal midt i det tørlagte område.
ikke skaffes flertal for projektet blandt de 33 lodsejere.
Her i 150-året for løjtnant Bagges storstilede indsats i området mellem Holmsland Klit og Holmsland, er Ringkøbing-Skjern Kommune klar med en plan for den fremtidige udnyttelse af Bagges Dæmning – nemlig som en natursti fra Fjordstien på Holmsland, hen over Bagges dæmning til stien langs Klitvejen på Holmsland Klit.
Der bliver tale om en grussti med stenmelsbelægning, og for at opnå fast forbindelse skal der bygges is-sikre betonbroer over de to ca. 100 m lange »huller« i dæmningen. Broerne udformes, så de falder godt ind i landskabet.
Projekteringen er færdig for så vidt angår forbindelsen fra Fjordstien på Holmsland til Klitvejen i Klegod, mens selve tilslutningen til stien på vestsiden af Klitvejen ikke er færdigprojekteret. Her skal der tages højde for den tætte trafik på Klitvejen.
Finansieringen af projektet er på plads, idet der er givet en million-bevilling fra statens stipulje, og resten af udgifterne afholdes af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hvis alt går efter planerne, anlægges stien i 2015 – altså præcis 150 år efter, at løjtnant Bagge byggede dæmningen.
Med stien får såvel den fastboende befolkning som de mange turister i området mulighed for at opleve Ringkøbing Fjord på nærmeste hold. Det gælder himlen, vandet, rørskoven og dyrelivet – bl.a. naturfænomenet »sort sol«, når stærene om efteråret samles i enorme flokke. Fænomenet er mest kendt fra vadehavs-området, men kan også opleves ved Bagges Dæmning.
Stemnings-billede fra dæmningen Bagges Dæmning har ligget uberørt i Ringkøbing Fjord gennem generationer – bortset lige fra etableringen af en række højspændingsmaster i 1970’erne. Så naturen omkring dæmningen er bedst kendt af lokale jægere og fritidsfiskere.
I bogen »Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land« af forfatteren Kjeld Hansen finder man en fyldestgørende og meget fornem omtale af det store projekt. Kjeld Hansen har aflagt et
Nutidigt kort over Holmsland-området med de afvandede områder nord for Søndervig-vejen og Sandene med den brudte dæmning syd for Søndervig-vejen.
besøg på Bagges Dæmning, og vi har fået hans tilladelse til at gengive dette stemningsbillede fra bogen:
»Den dag i dag ligger resterne af løjtnant Bagges kuldsejlede drøm som nedbrudte dæmningsrester i det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord.
Fra hver side af de brede Sande skyder dæmningen sig ud i fjorden, men den er gennembrudt to steder, så i midten ligger der en langstrakt ø med vand hele vejen rundt. Øen er helt overvokset af tagrør, og af den grund fungerer den ikke helt som en fugleø. For en koloni af hættemåger kunne det ellers være en fin yngleplads, i sikkerhed for ræven, men på grund af den tætte rørskov kan fuglene ikke bygge reder.
En gammel, forladt minkfarm ligger på vestsiden, hvor dæmningen skyder sig ud fra land. Hen over rørskoven svæver en rørhøg, mens tusinder af måger skriger ude fra de brede Sande. Sådan rigtig vestjysk stemning ved fjorden.
Murbrokker, rustent jern og betonklodser fylder godt op i de dybe hjulspor ned til dæmningen. I årenes løb er der kørt mængder af
Søndervig Badeland
Lodbergsvej – Søndervig 97 33 91 12
www.danland.dk
Salg af båd i glasfiber eller aluminium fra 3,5 til 6,5 mtr. Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår
Salg, service og reservedele til YANMAR dieselmotorer og Mariner, Suzuki og Honda påhængsmotorer
Alt i bådudstyr
Aut. YANMAR forhandler fra 9-1050 hk
Hvide Sande Båd- og Motorservice
Gl. Havn, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1877
Gitte og Erik Nielsen
www.vestfisk.dk
6960 Hvide Sande, Tungevej 1
Tlf 9675 1200 . Fax 9675 6001
Torben Johnsen Høj . Tlf 2026 1257
Henrik Schack Nielsen . Tlf 2026 1252
bygningsaffald herud. Henover selve dæmningen strækker sig en tracé af højspændingsmaster, med 250 meters mellemrum står de på deres flere meter høje betonklodser.
Her vokser masser af røde hybenroser og gule gyvelhuske, en skarv tørrer sine våde vinger på en rusepæl, en hjejle fløjter klagende forbi, to bekkasiner ryger op fra den dyndede fjordbred, og et par stære sidder i hyldebusken og venter tålmodigt på, at bærrene skal modne og blive helt sorte.
Gemt i tagrørene ligger der elleve skydepramme et par hundrede meter ude ad den ene dæmningsrest. Blandt dem to af de plumpe svanebåde. Det er selvfølgelig derfor, de dybe hjulspor når helt herud på resterne af Bagges Dæmning.
Rigtige jægere kører da på jagt – helt ned til båden.«
KILDER
Thorvald Lodberg: »Inddæmningen af Holmslands Sande«. Hardsyssels Aarbog 1937.
Emil Olesen: »Løjtnant Bagges dæmning«. Ringkjøbing Amts Dagblad, 13. marts 1959.
Kjeld Hansen: »Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land«. Forlaget Bæredygtighed 2011.
Jonna Odgaard: »Plan om natursti og broer over Bagges Dæmning«. Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 9. april 2011. Ringkøbing-Skjern Kommune. Afdelingen for land, by og kultur, trafik, veje og havne, Tarm, 2014.
Bagges dæmning set fra Holmsland-siden. Billedet er fra Kjeld Hansens bog »Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land«. Her omtales en lang række afvandingsprojekter – ud over løjtnant Bagges projekter bl.a. Vest Stadil Fjord, Skjern Enge og Holmbokær. Artiklerne kan læses på hjemmesiden www.dettabteland.dk
Ywl o æ Kle’t
Glædelig jul!
KLASSEBILLEDET – hvad blev der egentlig af ...
Af Jannie Lymann Schacksen
Hvordan livet har udartet sig for mig siden jeg i 1989 drog fra byen? Byen hvor jeg er født og opvokset, og som har været med til at gøre mig til den jeg er.
Barndommensgade var for mig Apollovej, nærmere bestemt nr. 43. Datter af Anette Lymann Jensen og Bjarne Jensen. En klassiker
Vom Fass ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.
V/LENE THOMSEN KLØVERMARKEN 10 · KLOSTER 6950 RINGKØBING Tlf. 9733 7300 Tlf. 97 31 12 57 Fax 97 31 23 33 . . . ønsker en glædelig jul samt et godt nyt år
på hvem jeg er, er jo: Hvor er du så fra bette pi’e? Omme fra Anette og Bjarne, og folk anede jo ik’ hvem jeg snakkede om, men når man så sagde »Den Swort« så var de jo ik’ i tvivl ;-)
Jeg har som Nordsidebo både haft fornøjelsen af Fjord- og Hvide Sande Skole, og brændt masser af timer og krudt af i Hvide Sande Hallen med håndbolden. Var vild med det sammenhold der gennemsyrede den hal, det skal man nu lede længe efter.
Når jeg ikke gik i skole eller spillede håndbold, røg der pølser over disken på Havnens Pølse- og kaffebar, eller slikposer i Østergades Kiosk hvor jeg arbejdede for min faster. Jo jo der var gang i den. En skøn tid!!
Det er den 14. juni og jeg er i New York sammen med min mand Lars i forbindelse med et Vitus projekt via Udenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at finde svaret på hvordan vi bedst angriber det amerikanske marked med vores tøjfirma NÜ, der producerer cool, afslappet, råt og feminint tøj til kvinder i det meste af Europa.
En mail popper op fra Dorthe Frydendahl –min gamle håndboldkammerat. Hun fortæller mig i mailen, at hun og YWL gerne vil høre lidt om, hvordan livet har udartet sig for mig, siden jeg i 1989 drog fra byen.
Da jeg pakkede kufferten og rejste fra Hvide Sande, endte jeg i Herning, hvor tog jeg en EFG. I 1990 pakkede jeg igen kufferten og flyttede til Holstebro, hvor jeg var så heldig at komme i frisørlære hos Jørgens Klippotek. Jeg elskede faget, men blev desværre ramt af eksem i hænderne og kæmpede i de sidste par år af min frisørkarriere med det problem. I 1995 møder jeg Lars, som jeg bliver gift med. Han havde en baggrund inden for tøj, og inspireret af mit erhverv, og fordi jeg ikke længere kunne holde til de udfordringer eksemen gav mig, startede vi sammen i 1997 virksomheden STAFF (nu kaldet NÜ) i min lille lejlighed på 40 m2. Mega hyggeligt, men også en kæmpe udfordring. Vi designede og solgte tøj til frisørerne som udover at være modeorienteret og smart også var praktisk. Så begge vore kompetenceområder gik hermed op i en højere enhed. Det viste sig at være en god ide, men efter godt et års tid ændrede vi alligevel kurs både ifht tøjet og bopælen. Vores tøjdesign viste sig at kunne bære mere end den målgruppe, som vi havde satset på fra start, og vi ændrede derfor konceptet til salg til modebutikker. Samtidig rykkede vi teltpælene op, og flyttede til Lars’ hjemby Randers, da det logistisk er nemmere herfra at komme rundt i Danmark.
Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår
v/ Sedad Hanic
Nørregade 16 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2020
REVISIONSFIRMAET
Chr. Knudsen
v/ Jytte Jespersen
Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19
Registrerede Revisorer FRR Glædelig
Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår
Otto Pedersvej 5 . DK-6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 42 . Telefax 97 31 11 77
Det viste sig at være en rigtig god beslutning at ændre konceptet. Vi arbejdede stort set 24/7 med funktionerne design, bogholderi, salg & lager, men jeg elskede hvert minut!
I 2001 var vi så heldige at få en lille dreng, Philip, og i 2005 dukkede lillesøster Felina så op. Presset af at vi nu var blevet forældre, en øget arbejdsbyrde fremavlet af vores succes samt en del rejseaktivitet, gjorde at vi besluttede at ændre nogle ting i vores hverdag. Meget dristigt iflg. vore venner, men alligevel valgte vi at sælge alt hvad vi ejede privat, og rykkede endnu engang teltpælene op for at rykke tættere på vores »arbejdsplads« – nemlig produktionstederne af vores tøj – og vi flyttede i 2006 til Dubai.
4 skønne og oplevelsesrige år blev det til i ørkenstaten – den bedste investering familiemæssigt og den mest fantastiske tid vi har haft sammen. Alt var forfra på ny, og vi lærte så meget om livet, kultur og hinanden :-) Det kan klart anbefales!
Min mor blev desværre syg af kræft, så i 2010 rykkede vi derfor hjem til Danmark igen. Jeg nåede at have de sidste måneder sammen med hende, og det var jeg rigtig glad for. Det var den rigtige beslutning, og dejligt stadig at kunne komme hjem på kysten til resten af familien.
Så nu er vi så tilbage i Randers, hvor vi har et dejligt hus og nogle fantastiske venner. Børnene er faldet godt til i deres skoler, og for mig betyder det jo alting. Når børnene fungerer, så fungerer resten af familien jo også.
Vi har travlt med at lave vores seks årlige kollektioner, og der skal stadig rejses en del, men jeg elsker stadig mit job og de udfordringer og enorme oplevelser det giver, så jeg føler mig meget privilegeret.
For en måned siden var jeg i Kina. Jeg sad og arbejdede med vores kollektion til Winter 2015 på leverandørens kontor derude. I rummet ved siden af sad der nogle tyskere. Ved frokosttid kom en af »tyskerne« (det vidste sig at han var dansk bosat syd for grænsen), ind for at høre, om jeg ville spise med. Jeg skulle da ikke sidde der helt for mig selv. Vi sidder så over frokosten og snakker om lidt af hvert, og emnet falder på frisk luft, som kan være svært at finde i en travl storby i Kina. Han fortæller, at han i weekenden havde nydt det i Hvide Sande.... !!! SÅ gik snakken ellers :-) Han er så fra Ringkøbing og har bekendte på kysten – Lone og Jens – som jeg jo også kender! Det kan godt være at Hvide Sande er en lille plet på kortet (en skøn en af slagsen :-), men verden kan sørme også være lille.
Personlig og kvalificeret rådgivning til erhvervsliv og private klienter
Sande El-teknik
v/Poul Poulsen
Apollovej 71 . 6960 Hvide sande
Mobil 2330 1781 . Mail: mamrelund@paradis.dk
Tlf. 97 32 38 11 www.thorninger.dk
Ringkøbing │ Hvide Sande │ Ulfborg
Poul å Kjæ Degn å djær hus
Af Kirsten Weise Andersen
I dette gamle hus i Klegod levede mine bedsteforældre, som i daglig tale blev kaldt Poul å
Kjæ Degn. Huset er opført i 1875 af bedstefars far, Jens Pedersen. Jeg vil med dette indlæg til Ywl o æ Kle’t gerne fortælle om mine bedsteforældre og de minder om dem, jeg har fra min barndom og tidlige ungdom, samt det min mor og andre i familien har fortalt om dem. Desuden har jeg medtaget beskrivelser og omtaler af mine bedsteforældre fra forskellige bøger og artikler.
Poul og Kirsten Degn foran deres hus i Klegod. Ukendt datering.
Ringkøbing
Thorsminde
Vi er yderligere repræsenteret med kontorer i: Give · Herning
Thyborøn
Kontakt os evt. via EIK: E-mail: hvidesande@advodan.dk mi@ringkoebing.advodan.dk www.advodan.dk
Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra
Hvide sande Bageri
v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande
e-mail: info@hvidesandebageri.dk
Tlf. 97 31 10 32
Husk! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag
Hvem var de?
De var begge klitboer. Min bedstemor Kirsten Jensen var født i Klegod i 1869 som datter af Mogens Jensen og Iverine Methea Kirstine. De fik 14 børn, hvoraf Kirsten var nummer to. Hun voksede op på Strandfogedgården, som stadig ligger på fjordsiden lidt nordligere end Poul Degns Hus. Ejendommen ejes i dag af Dansk Sygeplejeråd. Da Kirstens mor døde, blev Mogens Jensen gift med Bolette, og med hende fik han en datter med slægtsnavnet Methea.
Bedstefar Poul Degn (Andersen Pedersen) var født i Nørre Lyngvig i 1869, søn af sømand og fisker Jens Pedersen og Maren Poulsdatter. De boede på den gamle Strandfogedgård, på det nordre hjørne ved Klitvejen og Fyrvejen. Gården kaldes »Poul Gasis Goer«.
Mine bedsteforældre blev begge konfirmeret den 6. april 1884 i Haurvig Kirke efter syv års skolegang; hun i Klegod og han i Nr. Lyngvig.
Hun gjorde tjeneste både ved fiskeriet og hos gårdejere, mens han blev fisker både på fjord og hav.
I 1888 var de begge på sommertjeneste i Slesvig. Hun arbejdede på en gård. Han drev
»høweder« på drivvejen sammen med andre »kåål«. Om det var her de fandt hinanden, ved jeg ikke; men bedstefar kunne med blink i øjet fortælle, at han havde forhindret Kirsten i »å blyw kjærest mæ en prøjser«.
Sommeren 1889 tog de sammen til Maasbüll ved Niebüll i Slesvig. De var både før og efter dette i samme bådelaug ved Nymindegab henholdsvis som esepige og fisker. Bedstemor satte madding på kroge ved esehusene i Nymindegab. Bedstefar fiskede dengang fra en åben bådtype og senere fra en haj.
Jeg er blevet fortalt og har læst om, at begge mine bedsteforældre var flittige og arbejdsomme. Det var nok en nødvendighed, at de i deres tidlige ungdom tog så langt væk fra Klitten for at komme ud at tjene. Men jeg forestiller mig, at de også har syntes, at det var interessant at opleve det gamle land i det sønderjyske.
Poul Degns hus Kirsten og Poul blev gift i 1891 i Nr. Lyngvig. I begyndelsen af deres ægteskab boede de sammen med min bedstefars far, Jens Pedersen. Da han flyttede til Ringkøbing omkring 1893 overtog Poul sin fars ejendom i Klegod,
Fra fiskeboderne i Nr. Lyngvig. Poul Degn er nr fire fra venstre. Esepigen foran Poul Degn ligner Kirsten Degn. Ukendt datering.
Poul Degns Hus. Husets grundplan er en tolænget klitgård med en stuelænge og en udlænge. Fra syd gik man ind i en lille gang med døre til begge sider. Til venstre lå stuen med adgang til køkkenet, sovekammer og æ westerkammer. Til højre lå to østerkamre. Køkkenets komfur blev varmet op med klyn (hedetørv). Spisekammer var der også. Fra køkkenet var der adgang til udlængen, som havde tre østvendte døre. Her var æ brøwwers med æ gruekedel. En gennemgående gang gav adgang til lade, fåresti og æ kjørhus. Det var her vi forrettede vores toiletbesøg ved at gå ned på hug i æ grownin. Da mine forældre skulle giftes, syntes bedstemor, det ville være passende, hvis gæsterne fra byen fik bedre toiletforhold. Bedstefar var helt enig– og vupti, klarede han det lille problem: Mellem to bordbukke blev en spand placeret, og over den kunne en kasseret komfurplade være tjenlig som sæde. Man kunne så bare tage ringene af, så der blev et passende hul! Der blev senere indrettet et lille das.
Vandpumpen stod udenfor i den brostenbelagte gård. Her hentede man alt det vand, der skulle bruges. I køkkenet stod der altid en spand vand, hvorfra man med en øse kunne slukke sin tørst. Bedstefar kunne tage en ordentlig slurk, når han satte øsen for munden.
En have i sand
Bedstemor ville gerne have, at der så pænt ud rundt om huset, og der blev anlagt en lille have sønden omme. Et stakit af brædder med spidse ender markerede indgangen og haven. Bedstemor holdt af blomster og fik da også nogle til at gro, selvom der var mere sand end jord. Jeg husker, at riddersporerne var noget af det fineste. Bedstemor viste os børn, hvordan man kunne trække i blomstens kronblade og »trylle« en lille blå karet frem. Om foråret stod der påskeliljer i haven og senere også pinseliljer og stauder. Ja, sågar solsikker var der. På fjordsiden af vejen blev der dyrket kartofler, og så vidt jeg husker også gulerødder, kål og roer. Det var de grøntsager, der
Kjæ Degn i haven. Bag hende ses fra venstre sønnerne Jens Peesen og Mogens. Siddende fra venstre Bolette, Jeppe og Poula. Steffen Steffensen beskriver i »Klitboer«, hvordan han fotograferede familien i haven under to store solsikker. Det kunne være dette billede. Ukendt datering.
blev spist til fisken eller til fårekødet. Om vinteren blev grøntsagerne opbevaret i en såkaldt kartoffelkule.
Æ Værksted
Sydvest for huset var der et værksted. Det var bygget solidt af sten, og huset står der endnu. Over døren hang et navnebræt, som stammede fra et forlist skib, »Nestor«. Brættet var fundet ved æ haw. I værkstedet foregik der mange ting. Der blev redt net op, bødet garn og repareret. Alle hjalp til med at rede net op. Her havde bedstefar også sit værktøj, hvis der var »nåt der sku stannes« – repareres. Der var en helt særlig lugt i værkstedet. Garn, tjære, ulli (olie) og så tobak! Bedstefar røg pibe, og den hang altid i mundvigen på ham.
Bedstemor
Min bedstemor var på en måde uforanderlig. Hendes påklædning var en lang kjole og et forklæde, som det også ses på de forskellige billeder – altid i samme design. Hendes frisure var den samme livet igennem, sirlig og klædelig. Hun havde midterskilning fortil, og
Kjæ Degn i haven foran huset. Ca. 1930.
alt håret blev samlet til en fletning, som blev rullet op og sat med hårnåle.
Bedstemors daglige fodtøj var sivsko. Derhjemme gik hun med dem både inde og ude. Jeg husker også, at hun brugte tørklæde. Bedstemor var sirlig og proper. Kun ved højtider og til helt særlige anledninger havde hun sin fine kjole på med en broche på brystet og som altid den kønne ravkrans om halsen. Den var at se i kjolens halsudskæring. Kransen var med dobbeltsnor, skiftevis flade, mørke ravstykker og to runde ravperler imellem. Hun mente, at ravkransen var god mod forkølelser, og at den havde en gavnlig virkning på flere dårligdomme. Bedstemor var ofte plaget af gigt og slid. Hun mente, at hun skulle have sin ravkrans på, for »hejsen blywer a syk«. I dag går jeg selv med ravkæde, og ofte tænker jeg på bedstemors. Rav varmer, og måske havde hun ret i, at det er godt for helbredet. En ravsliber har fortalt mig, at det passer. Hele huset blev holdt pænt. Hun viste os piger, hvordan man vasker op. Man manglede aldrig varmt vand. I det opvarmede komfur var der en beholder med varmt vand. Jeg husker ikke, om der var egentlige viskestykker.
Der var meget at »suge til sig«, når man gik ved siden af bedstemor. Der var en særlig ro over hende, og hun havde god tid. Hun havde f.eks. for vane at stå og gnide på sine træskeer, så de holdt sig pæne og glatte. Jeg kan stadig tage mig selv i at stå og gnide på min slidte trægrydeske. For os piger var bedstemor på mange måder et forbillede.
Uld
Bedstemor lærte mig tålmodigt at hækle og strikke af det dejlige hjemmelavede uldgarn fra deres får. Det vakte min interesse for håndarbejde.
Fårene gav både kød og uld. Jeg husker de små lam og lugten af får. Min søster Inger og jeg fik fortalt, hvordan uld fra fårene blev kartet og spundet. Det var bedstemor og min mor, der klippede fårene med fåresaksen. Det krævede øvelse at klippe et får rigtigt, så man kunne få det fineste underuld at spinde af.
Bedstemor gik, som det var skik og brug i gamle dage, med æ pinngawn (strikketøjet), selv når hun gik udenfor.
Uld blev brugt til mange formål! Mens min mor, Methea, var tjenestepige i præstegården på Holmsland, skrev min bedstemor et brev til hende. Det var en noget sølle mor, der skrev til sin datter. Hun havde ondt i kroppen, var træt og tynget af alderens plager. Kunne Methea monstro undvære to at sine mest udslidte undertrøjer? Så ville Kjæ Degn gerne have lov til at bruge dem som supplement til de uldne filtede »klipfisk«. Det var ikke noget, der blev snakket så højt om.
På besøg
Når min søster Inger og jeg fik lov til at gå hen til vore bedsteforældre, gik vi langs grusvejen (Klitvejen) hen til Klegod. Forbi vores nabo Vejlgaard og ud på Klitvejen. Østpå lå Kræ Krænsens hus helt nede ved fjorden. Så kom vi forbi lærer Møllers ejendom. Hvis det var i bærsæsonen, kunne vi finde på at stikke vest for vejen og finde blåbær og swotbær. Var det blæsevejr, skulle vi lige se, om der var hvide manchetter (bølger) på fjorden. Når vi nåede Moster Bolettes hus og kunne se bed-
Fårene græssede i gården ved Poul Degns Hus. (Foto Vagn Hansen) Ukendt datering.
Min søster Inger står mellem Poul og Kjæ Degn. Min mor, Methea Veise, bærer mig på armen. Bagved står min moster, Stinne. Hunden hed Jolly. Ca. 1928.
Ønsker alle en glædelig jul
samt et godt nytår
Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår
Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår
ISCAFEEN
v/Karen og Henrik
Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande
Tlf. 9731 3131
Holmsland Klit Turistforening og
Erhvervssamvirke Vest
ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår
Hvide Sande
Guld & Sølv
stefar sidde på bænken østen omme, så var vi der næsten.
Før Klitvejen blev asfalteret, lå Poul Degns hus meget kønnere end nu. Der var større afstand til vejen med et stort græsningsareal til fårene.
Det var så hyggeligt, når vi var på besøg. Der var altid saftevand og lidt hjemmebag, f.eks. boller eller et stykke sigtebrød med syltetøj. Det lidt flydende syltetøj blev altid overstrøet med rigeligt sukker, så vores rene kjoler ikke fik pletter.
Bedstemor havde høns. Hun havde engang mange kyllinger, og de var små, gule og bløde. Én af mine idérige kusiner fik den idé, at hun ville lave en have med »kyllingeblomster«. Hun bar kyllinger om bag ved huset ved en lille »brink« med sand. Her gravede hun huller og puttede en kylling i hvert hul, så kun hovederne stak op af sandet. »Blomsterne« kæmpede for at komme op igen, og de blev alle »plukket« levende op af sandet og leveret tilbage til hønsene.
Ywl
Når vi kom på besøg hos bedstefar og bedstemor omkring juletid, mindes jeg tydeligt, hvorledes æ westerkammer var fyldt op med flotte fyldte kagedåser. Der var saft i saftevandsflasker, et »anker« med hjemmebrygget juleøl og julepynt lå klar til opsætning. Huset var rengjort, petroleumslamperne pudsede, messingtøjet ligeså. Rammerne omkring familiebillederne havde fået en ny gang guldbronze, og glasset var rengjort med sprit.
I saltkarret lå kød af gris og får. Fåreblodpølse med sirup var ikke min livret – men smagsprøver kunne ikke undgås. Min søster og jeg var opdraget til, at »det skal prøves«, før man kunne sige nej tak. Blodpølsen gled lettere ned, hvis der også var »hvid pølse« på bordet. Det var en slags pandekagedej, der blev kogt i en lærredspose – lidt i retningen af sakkuk, der blev kogt i vandbad i en lille metalform.
Indkøbsseddel ved juletid. Degnfamilien handlede hos Købmand Holmager i Klegod.
Hos Købmand Holmager i Klegod blev der købt mel, krydderier, gær og svesker til bagningen samt humle og maltekstrakt til ølbrygningen. Købmanden var en meget omhyggelig mand, der vejede af med stor nøjagtighed. Bedstefar skulle en dag bl.a. købe et pund svesker med hjem. Holmager fyldte svesker i papirsposen på vægten. Han vejede af igen og igen. Det var svært, at få vægten til at passe. Købmanden tog en sveske op af posen – nej, så var der for lidt. Lagde svesken ned i posen igen – nej, så fik Poul Degn for meget for pengene. Op og ned med svesker gik det, og lige lidt hjalp det. Bedstefar, som var lidt af en drillepind, stod og iagttog Holmager. Så tog han en sveske op af posen og sagde: »Så beej´en da øwer«. Svesken kom hel i posen.
Gæstfrihed
Min erindring er, at der året igennem kom mange mennesker i huset. Min søster og jeg oplevede tit at være der sammen med andre, og der blev ikke skortet på gæstfriheden og sjove fortællinger.
Der var altid kaffe på kanden. Var der mænd på besøg, skulle der måske en lille én i kaffen. Vi kendte hinanden alle sammen og vidste præcist, hvem der boede hvor, hvad de lavede (og ikke lavede) og hvilke glædelige og
Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer
Hvide Sande
Idrætsforening
Glædelig jul og godt nytår
Vi har altid et godt tilbud på:
• Alt indenfor VVS-arbejde
• Alt i reparationer
• Udskiftning af vandvarmere
• Levering og montering af baderumsmøbler i alle prislag
KLITTENS VVS
mindre gode begivenheder, der foregik. Som barn fornemmede jeg, at man tog sig af hinanden og hjalp til, hvor det var tiltrængt. Der blev ikke snakket så meget om det. Man gjorde det bare.
Min bedstemor var en rolig og omsorgsfuld mor og kone – og det var nok også nødvendigt med en stor børneflok på 10 og med en mand, som havde mange jern i ilden.
Bedstefar
Bedstefar var aktiv udadtil. Han var bestyrelsesmedlem af Fiskeriforeningen for Ringkøbing og Stadil Fjorde, af Fiskernes Understøttelseskasse samt af Lyngvig-Klegod Låneforening. Han skulle efter sigende have været noget af en »krabat« som ung. Og så var han en meget sjov fortæller. Det var jo en tid, hvor man kom hinanden ved, når familie, naboer, venner og bekendte mødtes. Det var før radio og telefon og meget andet var installeret, så der var bedre tid til at lytte til hinanden. Som børn slugte vi disse beretninger, og med vores begrænsede viden om verden uden for Klitten forekom det eventyrligt at høre bedstefar fortælle. Når han fortalte om sjove
De unge var hjemme på besøg. Stående fra venstre: Morbror Jeppe, moster Stinne, hendes svigerinde Laurid Skelmose (Esbjerg), morbror Kesse (Kræ Degn) og nabodatteren, Josefine (Finne)Vejlgard (Søren og Mathea Vejlgaards datter). Siddende: Bedstefar Poul Degn og bedstemor Kjæ Degn med barnebarnet, Kirsten Muff. Ca. 1930.
oplevelser, gav hans skråtobak ham spyt, som han sendte gennem luften med god fart og perfekt præcision hen i æ spytbak, som stod på gulvet ved vinduet.
Poul Andersen Degn. Ukendt datering.
Bedstefar fortalte gerne om sin soldatertid ved Marinen, hvor han som ung matros var ombord på et skib, som lå i Athens Havn netop den dag, hvor den græske konges sølvbryllup blev fejret. Det havde været stort at stå i sit matrostøj med det danske flag. Jeg var stolt af min bedstefar. Han havde været så langt væk. Jeg havde kun været i Ringkøbing. Hele historien kan læses i bogen »Klitboer« af vinterlærer og forfatter Steffen Steffensen.
O æ haw
Bedstefar fortalte også om sine oplevelser som ung på Helgoland. Hjemme i mine bedsteforældres stue hang der en stor radering af Helgoland. Når jeg så på den, kunne jeg forestille mig, hvordan det havde været for ham som fisker. Det stod for mig som noget helt særligt, at øen lå som den faste klippe i havet. Men det kunne også gyse i én, når man tænkte på de hårde søer, der kunne slå ind over skibene o æ haw. Ved lyden af storm kunne
Poul Degn står ved værkstedet med hunden, Stop. Navnebrættet, »Nestor«, fra et forlist skib var fundet ved havet. Ukendt datering.
man få en knugen i maven, hvis nogen i familien var på havet. Det sidder stadig dybt i mig, at det er forbundet med fare at være på havet i storm.
Gennem generationer var der blevet berettet om dem, der blev derude, om forlis og om redningsmænd. Bedstefar kunne varsle ting og hændelser. Jeg husker, at han engang berettede, hvordan han havde hørt en underlig lyd fra havet. Lyden blev mere og mere tydelig, og han kunne nu høre, at det var ankerkæden på et skib, der raslede. Det var et varsel om forlis. Om dette varsel blev til virkelighed, ved jeg ikke. Bedstefar kunne også få et helt særligt blik i øjnene, når han fortalte om sine fornemmelser for det, som lå uden for den virkelige verden. Han var synsk, sagde man.
En stor lille mand
Bedstefar var meget glad for børn, og jeg viste stolt min førstefødte, en stor dreng, frem. Han glædede sig over oldebarnet, men med bemærkningen: »Sikkeda en stue knejt. Da a blev føj, ku a leg i jen a æ stur Tordenskjoldtændstikka`ser«. Bedstefar var altid parat med en spontan og sjov bemærkning.
Han var ikke nogen stor mand af størrelse, men han havde en udstråling, der gjorde, at han syntes større. Vi havde respekt for ham. Hans blik var skarpt og i ørerne bar han guldøreringe. De var runde med et fint anker i.
På hovedet havde han sin kasket med fast skygge, sin hat eller sin uldlue. Æ wajmælsbowser var med klap, ligesom naverbukser. Han gik med engelsk genser, en uldtrøje med vaflet mønster, så tætstrikket, at den kunne holde vind og fugt ude. Fodtøjet var træsko med tyk overlæder. På sine ældre dage fik bedstefar besvær med fødderne. Han skar resolut et hul i læderet, der hvor knysterne sad.
Vi Fiskere er Børn af det danske Folk
Først fornylig har jeg læst oplysninger om min bedstefars engagement i hele spørgsmålet om Hvide Sande Sluse. Jeg synes, det fortæller noget om Poul Degn, som skal med her. Efter århundredeskiftet var det virkelig hårde tider for fiskerne pga. afvandingsproblemet i Ringkøbing Fjord. Flere familier stod
Torben Møller · J. P. Nielsensvej 5 · 6950 Ringkøbing Telefon 97 32 10 22 · Fax 97 32 16 08
økonomisk på afgrundens rand, og mange fiskere var tvunget til at flytte fra Klitten.
I januar 1923 blev der holdt et møde i Hvide Sande med repræsentanter fra regeringen samt vandbygningsdirektøren m.fl.. Sognefoged Chr. Fjord, Andreas Jensen, Poul Degn og flere gode folk fra Klitten var også til stede for at udtale sig om problemet.
Bedstefar gjorde sig til talsmand for at give fiskerne vilkår til at kunne opretholde fiskeriet ved at etablere en regulerbar sluse ved Hvide Sande.
Han sagde bl.a: »… Hvor er den Familieforsørger, der siger Nej til sine Børn, når de uforskyldt lider Nød? Vi Fiskere er børn af det danske Folk. Og jeg tykkes, at når vi kommer med en rimelig Bøn om Støtte, tør vi vente at blive hørt.
Det kan ikke blive ved med at gaa, som det gaar. Når de Redskaber, vi har, er opslidt, har vi kun de bare Hænder, og vi kan ikke vente, at der fremdeles ydes os Kredit. Faar vi Hvide Sande-Udløbet igen, kan vi alle bestaa. Bad vi om direkte Understøttelse, var det måske ikke for meget at svare Nej. Men vi beder kun om Vilkaar, så vi kan leve. Jeg har ikke kunnet føde min Familie for min Fortjeneste sidste Aar. Hver gang vi gaar ud, er det med Tab. Og fiske med Tab kan vi slet ikke holde ud til«.
Når jeg læser citatet i referatet fra mødet, kan jeg høre min bedstefars stemme for mig,
Klegod Skole. Her gik Kjæ Degn i skole og senere børnene. Poula Degn står som nr. to fra venstre. Ukendt datering.
og jeg forestiller mig, at hans og de andre fiskeres ord fik vægt, da den endelige beslutning blev taget i 1929 om at bygge slusen ved Hvide Sande.
Poul Degn og Mamrelund
Det fortælles, hvordan fjordhavnen Mamrelund fik sit navn.
Bedstefar var engang på fjorden med åledrivvod, da det pludseligt blev dårligt vejr. Han sejlede ind mod en vig. Det var der, hvor sandpumperen havde ligget i Hvide Sandes første tid. Da båden lå i vigen, i læ for vinden, sagde bedstefar: »Her kan vi ligge som Abraham i Mamrelund«. Siden har stedet heddet Mamrelund.
En lille anekdote
Bedstefar kendte vandbygningsdirektør Lillelund. Han ferierede om sommeren tæt på Pouls Degns Hus. På den første dag i en ferie manglede de vand i sommerboligen, så en søn blev sendt ned til Poul Degns hus for at hente vand. Han spurgte, om han måtte tage en spand vand ved pumpen. Spørgsmålet blev totalt overhørt af bedstefar, som efter en rum tid kiggede på gæsten og spurgte: »Hwæm er æ mand«? Det gav anledning til en præsentation, og da bedstefar hørte Lillelunds navn, kom det promte: »Do ka hint all det wand, I will ha´«.
Det handler om viljen til at gøre en forskel
Vi takker for året, der går på hæld, og glæder os til vi ses i det nye år. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
vestjyskbank.dk/hvidesande
Børn og børnebørn
Poul og Kirsten Degn fik 11 børn, 7 drenge og 4 piger. De havde et dejligt hjem for alle deres børn. Deres førstefødte, en dreng, blev kun syv måneder gammel. Alle på nær én ernærede sig ved selv at fiske eller ved at være gift med en fisker. Mange af dem blev boende på Klitten. Sønnerne Jens Aae, Marius og Jeppe tog til Esbjerg for at fiske. Marius blev i Esbjerg, men de to andre fiskede fra England og i andre farvande. Mogens tog »helt« til Ringkøbing. Jens Peesen var først fisker i Nr. Lyngvig og blev senere post. Kræ Degn var fisker og levede hele sit liv i Poul Degns hus.
Stinne blev gift med en elektrotekniker i Esbjerg. Bolettes mand var fisker og de boede i Klegod, hvor de også havde landbrug. Poula bosatte sig i Hvide Sande sammen med sin mand, der var fisker, selvom hans kaldenavn var Tømrer.
Min mor, Methea, boede i Nr. Lyngvig med min far, Jørgen Veise, som var fisker. De fik fire børn, Andreas Veise, Poul Degn, Inger Veise og mig, æ skråwkååg, som det blev kaldt, når man er det sidste barn i en søskendeflok.
Som barn og ung var det sjovt og spændende at være sammen med alle i familien, høre dem berette og vise frem, hvad de havde hjembragt fra fremmede havne og byer. Morbror Jeppe fiskede fra Holland, og engang tog han noget med hjem til mig. Han forærede mig de fineste små hollandske træsko, og jeg husker, hvor glad og stolt jeg var. Jeg har den dag i dag de små røde træsko hængende. De er slidte i bunden, for de blev brugt lige så længe, jeg kunne klemme fødderne ned i dem.
Jeg husker alle mine mostre, morbrødre og deres ægtefæller. Naturligvis også mine kusiner og fætre, hvoraf der heldigvis er nogle tilbage. Om alle dem kan der fortælles meget mere. Poul og Kjæ Degn har mange efterkommere på Klitten, og jeg håber, at andre vil skrive ned, hvad de kan huske, så de gode historier gennem generationerne kan bestå.
De ældre år
Da bedstemor døde 69 år gammel i 1939, var bedstefar og hans yngste søn Kristian – kaldet Kesse eller Kræ Degn – alene tilbage i huset.
Min moster Stinne hjalp nu til derhjemme hos de to mandfolk. Da hun senere blev gift og flyttede til Esbjerg, blev det i første omgang en husbestyrerinde, der overtog husførelsen.
Senere kom Elisabeth Korsgaard, en ung Ringkøbingpige, til. Det blev en god tid for bedstefar og ikke mindst for Kræ Degn, da det blev til bryllup og et godt ægteskab mellem ham og Libbe, som hun blev kaldt. Så blev Poul Degns Hus igen et familiehus for far, mor, søn og bedstefar.
Onkel Kesse, tante Libbe og sønnen Ib boede således sammen i Poul Degns hus i en årrække. Onkel Kesse var fjordfisker og som sin far noget af en personlighed. Han interesserede sig for arkæologi og gjorde bl.a. møntfund ved klitterne. Han fik udstykket sommerhusgrunde mod vest, og her er en vej opkaldt efter ham, Kræ Degnsvej. Tante Libbe var en dygtig og trofast kvinde, som passede godt på min bedstefar, så længe han levede.
Poul og Kjæ Degn som ældre. Ukendt datering.
EDGAR MADSEN
FISKEEKSPORT - FILETFABRIK · FISKEFORRETNING
HVIDE SANDE TLF. 97 31 14 33
Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske...
Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...
Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!
Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri
Ingvardt Pedersens eftf.
Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24
Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår
Du går aldrig forgæves hos boghandleren...
Hvide Sande Boghandel
6960 HVIDE SANDE - TLF. 97 31 13 40
Da bedstefar døde som 84-årig første juledag i 1953, kom hans kiste til at stå i værkstedet, som blev pyntet med gran og fyr. Væggene var dækket til med bordpapir og familien sang æ gammel Degn ud fra værkstedet.
Slægt følger slægt
Har man nået min alder er harddisken ved at være fyldt. Jeg er 86 år og har 4 børn, 11 børnebørn og 15 oldebørn. Jeg nyder at følge med i, hvordan det går dem alle. Familien mødes ofte på Klitten og på Facebook. Her er jeg medlem af gruppen »Billeder fra Hvide Sande gennem tiden«. Det har givet anledning til at tænke på den enorme udvikling, der er sket i min levetid. Jeg kan huske langt tilbage og har nu haft fornøjelse af at tænke på minderne om mine bedsteforældre i Klegod.
Alan Hjorth Rasmussen, En udmærket bekvem fiskeplads. Museet for Varde by og omegn. 2006.
Alan Hjorth Rasmussen, Imellem Molerne. Hvide Sande Fiskeriforening. 1982. Chr. Tarbensen Christensen, De nærer sig af vrag. Danmarks Folkemindeskrifter. 1995.
Lokalhistorisk arkiv for Holmslands kommune i Kloster.
Poul Degn, Libbe Degn, Kræ Degn og sønnen Ib hjemme i stuen. Ukendt datering.
Hvide Sande Service Group (HSSG)
Af Esben Thomey Kristensen
Hvide Sande Service Group
Poul Nyrup har egentlig aldrig fået min stemme. Alligevel syntes jeg, der var noget stort over at skulle have et frokostmøde med den tidligere statsminister. HSSG havde startet et samarbejde med et nationalt offshore-netværk, hvor Nyrup var i bestyrelsen, og havnechef Steen Davidsen og jeg skulle derfor mødes med ham. Mødet blev meget overordnet, og det gav egentlig ikke så meget udbytte. Men det var stadigvæk en oplevelse, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg var blevet hos DSV Transport. – - – Kort tid efter blev jeg en aften ringet op fra et selskab på byens skonnert »Maja«: »Toilettet er stoppet«! – I denne periode købte »Maja« nogle af mine HSSG-timer, og det var mig, der havde lejet skibet ud til dette arrangement. Besætningen havde fri denne weekend, så der var ikke andet at gøre end at køre derned. Jeg fik fat på en, der sagde, at jeg bare skulle stikke en lang tynd pind ned i toilettet for at få hul igennem. Mens jeg stod med pinden nede i WC-et, kom jeg til at tænke på mødet med Nyrup og så begyndte jeg at grine.. mit job svinger fra møder med en fhv. statsminister til bogstaveligt talt at rode rundt i andres l…
Hvide Sande Service Group(HSSG) er blevet stiftet af en lang række af områdets virksomheder og foreninger for at skabe udvikling i Vestjylland ved at tiltrække aktivitet og nye kunder til Hvide Sande Havn – inden for offshore, transport, fiskeri og turisme. Derudover skal HSSG selvfølgelig arbejde for, at de nye aktiviteter kommer til at lægge omsætning tilbage til medlemmerne af HSSG.
Der er nogle hovedgrunde til, at man valgte at stifte HSSG. Man ville markedsføre og udvikle de nye muligheder, som Hvide Sande kunne tilbyde efter havneudvidelsen – dette var specielt indenfor godstransport og offshore-vind. Derudover ville man gerne sælge Hvide Sande Havn til så mange aktiviteter som muligt i forbindelse med de nye havmølleparker tæt på Hvide Sande – Horns Rev 3 og Vesterhav Syd – som blev vedtaget med energiforliget fra marts 2012. Ideen om at danne et netværk omkring Hvide Sande Havn blev født efter inspiration fra Djurs Wind Power, som med stor succes har tiltrukket arbejde fra Anholt Havmølleparken ind til lokale virksomheder. Medlemmerne i Djurs Wind Power har således solgt ordrer for over 500 mio. DKK til parken.
Forskellen på HSSG og foreningen i Grenaa er dels, at HSSG fokuserer på at udvikle havnen indenfor alle forretningsområder og ikke
Landbobanken
Ole E. Pedersen Tlf. 7624 9555
9564
Henrik Pagaard Tlf. 7624 9566
Houborg Tlf. 7624 9563
Jeanette
Jens
Kasper Fjord Lauritsen Tlf. 7624 9568
Katrine Madsen Tlf. 7624
Kirsten Backs Tlf. 7624 9574
Kirstine Christensen Tlf. 7624 9572
Michael Sand Thomsen Tlf. 7624 9561
kun havmøller, og dels at Grenaa havn ikke rigtigt havde nogen konkurrerende havne, der kunne byde ind på Anholtparken. Hvide Sande har en konkurrent i forhold til Horns Rev 3, og dette er verdens måske største offshore vind havn – nemlig Esbjerg. Når vi alligevel bilder os ind, at vi kan vinde mange af aktiviteterne fra Horns Rev 3 til Hvide Sande, så skyldes dette flere faktorer. For det første har vi kun ca. 33 km sejlads fra vores havn til det område hvor møllerne skal stå – Esbjerg har ca. 55 km.
Det giver os en masse fordele i forhold til timeløn, brændstofforbrug, halve servicedage mm.. For det andet kan vi tilbyde en rigtig god og fleksibel service i Hvide Sande – vi har ikke indviklede og bureaukratiske regler omkring arbejdet på havnen. Vi har også en lokal klynge af virksomheder, der har stor erfaring i servicering og nybygning af offshore skibe – herunder specielt de crewbåde, som sejler teknikere fra land og ud til havmøllerne. Derudover har vi den fordel, at vores havn er isfri året rundt pga. strømmen ud/ind gennem slusen. Andre havne har tidligere været
spærret ved hårde isvintre. Det at de kystnære møller i Vesterhav Syd (lidt nord for Hvide Sande) måske kommer ca. et år efter Horns Rev 3, er også en fordel – da dette betyder at energiselskaber har mulighed for at servicere flere parker fra samme havn, og dermed tænke i stordriftsfordele.
Der er blevet lavet en del forundersøgelser ved Horns Rev 3. Der har været tilknyttet 5-6 skibe + en mindre platform til disse forundersøgelser i sommerperioderne, og det er lykkedes HSSG at trække disse aktiviteter til Hvide Sande frem for Esbjerg. Dette bekræfter os også i, at vi har en chance i forhold til at vinde en større bid af Horns Rev 3.
Det går også udmærket med at få offshoreskibe til Hvide Sande allerede nu, hvor der fortsat er et halvt år til at Horns Rev 3 bliver tildelt til bedste bud, og måske 1,5 år til at man begynder at installere parken. Vores store konkurrenter har flere gange nævnt, at vi ikke kan få jack-up skibe til Hvide Sande. Derfor er det ekstra dejligt at kigge ud ad vinduet og se et 4-benet jack-up skib her i havnen. De lægger en del omsætning rundt til
»Platform i vandet« Foto Jesper Madsen.
BAKKEVEJ 1
6960 HVIDE SANDE
TLF. 97 31 23 00
Dumpers
Jord-, vej-, kloak- og flisearbejde udføres HVIDE SANDE IDRÆTS- OG SVØMMEHAL
HSSG’s medlemmer, og vi prøver at få flere af disse ind i fremtiden. Havnen tilstræber i den forbindelse at de ligger på kajpladser, der ikke generer havnens øvrige brugere.
I forhold til at lave Hvide Sande Havn om til en transporthavn, så går arbejdet faktisk også fint fremad. Før havneudvidelsen havde vi få coasteranløb om året. I 2013, hvor udvidelsen blev færdig i juli, nåede vi 32 coasteranløb, og her i 2014 har vi en målsætning på 50 coaster anløb, som vi ser ud til at nå. Vi er i dialog med flere kunder, som overvejer at starte op i Hvide Sande ... så vi håber at vi i 2015 kommer et pænt stykke over 50 coasteranløb. Men det skal selvfølgelig også passe med den kajplads, vi har til rådighed.
Sammenholdskraften
Jeg startede mit arbejde i HSSG i april 2012. Foreningen var blevet stiftet henover vinteren, og 31 lokale virksomheder havde sagt ja til at binde sig for et medlemskab af min. 2 år. De bandt sig fra starten for DKK 24.000,- for år 1, og det samme for år 2. Jeg er ret imponeret over den enorme lokale opbakning. Virk-
somheder på tværs af brancher har sat sig ned og sagt: »Nu står vi sammen og bakker bredt op om det her«. Da jeg startede i jobbet, var jeg som noget af det første rundt og drikke en kop kaffe med de medlemmer som havde lyst. Der fik jeg et indtryk af deres forventninger til arbejdet. Mange forventede, at der hurtigt ville komme ordrer retur, hvis arbejdet med nye aktiviteter lykkedes. Nogen nævnte, at de var blevet medlemmer fordi de håbede, at der på sigt kunne skabes aktiviteter – som direkte eller indirekte kunne medføre mere arbejde til deres virksomhed. Og så var der dem, der nævnte, at de udelukkende så medlemskabet som et sponsorat, fordi de gerne ville støtte havnens og byens udvikling. Jeg tager virkelig hatten af for alle tre typer af medlemmer. De har taget ansvar for udviklingen, selv om mange af dem ikke lever direkte af havnen. Medlemstallet og kontingentet imponerer også folk rundt om i landet. I foråret havde alle været medlem i de to år, de havde bundet sig for. Nogen havde fået en del ordrer retur, nogen havde fået lidt arbejde retur, og nogen havde ikke fået en eneste direkte ordre
Glædelig jul og godt nytår
SLAMSUGNING
Peder P. Slot 97 33 71 76
Mogens P. Slot 97 32 32 09 20 33 50 46
Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår
v/ Johan V. Hovedskou 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 29 00
Havnen
Nord
Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår
v/ Trine og Ole Søndergaard Søndergade 32 . 6960 Hvide Sande . Tlf. 97 31 37 65
retur. Derfor var jeg også spændt på at høre, hvor mange der havde lyst til at fortsætte som medlem i år 3, hvor kontingentet grundet en sund økonomi blev sat ned til DKK 15.000,-. Da vi havde været i kontakt med alle medlemmer, fik jeg næsten gåsehud.. alle valgte at fortsætte. Jeg var overrasket, men også meget imponeret! Jeg regner med at fortsætte som forretningsfører for HSSG, så længe jeg selv, og bestyrelsen, synes jeg er den rigtige til jobbet, og i den tid skal jeg forsøge at forvalte medlemmernes kontingent-penge med størst mulig respekt ... for det er virkelig en imponerede opbakning, og jeg kan kun opfordre alle til at støtte de lokale virksomheder, som tager ansvar og støtter udviklingen i vores by. Der er i dag 34 medlemmer af HSSG, og mange af dem lever i dag af fiskeriet eller turismen. Men de støtter alligevel arbejdet med at udvikle havnen til også at blive en transport- og offshorehavn – for de kan godt se, at der skal flere kunder i butikken, hvis havnen fortsat skal udvikles positivt. Jeg vil sige, at jeg også har været meget glad for den måde hvorpå fiskerne har bakket op om de
nye forretningsområder. Indimellem kan man høre lidt for, hvis man har fået et skib ind, som ligger på en plads, som de havde tænkt sig at bruge. Men generelt sætter de pris på andre, der betaler havnepenge, og som lægger omsætning hos byens virksomheder – så serviceniveauet omkring havnen opretholdes. Buller (Jens Frich) sidder også i bestyrelsen for HSSG, og det er godt at få hans – altid ærlige – inputs med til arbejdet.
Andre opgaver
Udover at udvikle og sælge Hvide Sande Havn og medlemmernes ydelser, så består HSSG-arbejdet også af nogle andre opgaver. For at hjælpe til med en sund økonomi, så skal jeg sælge en del af mine timer hvert år. Dette har bl.a. betydet, at jeg har lavet en del arbejde for Maja i 2013 og starten af 2014, og at jeg har lavet forskellige opgaver for havnen, som ikke direkte har noget med HSSG at gøre. Derudover har jeg specielt i efteråret 2012, samt i 2013 solgt en del af min tid som afløser til vagt-telefonen i Hvide Sande Supply. Hvide Sande Supply og Hvide Sande Service Group
bliver tit forvekslet. Jeg tror bl.a. dette skyldes, at navnene ligger tæt op ad hinanden, at begge henviser til gruppens medlemmer vedr. ordrer, og at jeg arbejder i begge firmaer. Men jeg vil nu prøve at forklare forskellen: Supply er en agentvirksomhed, som tilknyttes de skibe, som ønsker en agent. (Ofte coastere eller offshore skibe i operation). Rederiet betaler Supply et gebyr for at lave alt papir- og toldarbejde i forbindelse med anløbet. Derudover tager Supply sig af koordinering af anløb, losning/lastning, trosser, besætningsskift (papirer/transport) og alle mulige andre opgaver, som skibet skal have en lokal på land til at udføre. Supply udfører opgaverne rigtig godt, og det er enormt vigtigt at vi kan tilbyde en lokal serviceminded agent i Hvide Sande, ellers ville det blive svært at opbygge en fast coastertrafik. Hvis HSSG er lykkedes med et salg, og får et skib ind som ønsker en agent, så henviser HSSG til Supply. Hvis skibet ikke ønsker agent, så får de mit nr. samt en flyer med kontaktinfo på byens servicevirksomheder (HSSG medlemmer). Jeg laver ikke noget agentarbejde for skibet, men jeg sørger for, at
de altid kan komme i kontakt med den virksomhed, som de har behov for lokalt. Derfor kan man altså sige at:
Supply = Agent.
Service Group = Salg + henvisning til service (ved kunder uden agent).
Håber det giver mening.
Arrangementer
Arbejdet i HSSG omfatter også at arrangere en række events. Dels for at markedsføre havnen for den brede offentlighed. Eksempler på dette er De Maritime Uddannelsesdage i Hvide Sande samt Åben Havn. Derudover skal HSSG også modne medlemmerne til de nye forretningsområder, så medlemmerne bliver klogere på, hvilke muligheder og krav f.eks. offshorevind-branchen stiller til dem. Dette har HSSG bl.a. gjort gennem arrangementer som: HS Event, Offshore-briefing m. tidligere DONG-direktør Anders Eldrup, Åbent Jack-up Skib og møllecruise fra Esbjerg. (I fremtiden fra Hvide Sande ). Fremover vil vi arrangere flere af disse dage, så vi bliver klar til de nye muligheder.
»Losset coaster sejler fra Hvide Sande«.
Glæd familien med skønne julegaver!
Vi har landsdækkende bytteservice.
Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår
Privat – det at flytte hjem Jeg boede i Århus, da jeg blev kontaktet vedr. den nyoprettede stilling. Jeg havde et job hos DSV, som jeg egentlig var glad for… men efter 4 år i midten af verdens mindste storby, så var jeg ved at være klar til noget andet. På daværende tidpunkt havde Lene og jeg været kærester i 2 år, og Lene boede og arbejdede i Hvide Sande. Vi talte om at flytte sammen, hun ville ikke til Århus, måske Herning, så hun kunne fortsætte med at arbejde i Hvide Sande. Jeg kunne enten køre fra Herning og en time øst på hver dag, eller også kunne jeg finde et job som speditør/shippingmand længere vest på. Vi ville allerhelst flytte sammen i Hvide Sande ... Gennem mine 9 år i Søværnet, Esbjerg og Århus har jeg altid været hjemme stort set hver anden weekend, og i så godt som alle ferier. Mine bedste venner og familie boede fortsat i Hvide Sande, mine fritidsinteresser (fiskeri, fodbold, jagt) kom langt bedre til sin ret i Hvide Sande, så det var helt naturligt at søge jobbet som forretningsfører i HSSG, da jeg blev kontaktet ang. dette. Det har jeg ikke fortrudt, og Lene og jeg er
meget glade for at denne mulighed blev skabt. Uanset hvad fremtiden bringer, så regner vi begge med, at den ligger i Hvide Sande.
Privat prøver jeg at bakke op om så mange ting som muligt. Jeg sidder i bestyrelsen for Klittens Borgerforening, hvor vi de sidste par år har forsøgt at arrangere lidt større events. Derudover sidder jeg i forskellige bestyrelser, som kunne være relevante for arbejdet i HSSG – herunder Ringkøbing Fjord Erhvervsråd samt Hvide Sande Fiskernes Fremtid.
Stoltheden er kolossal
Overskriften er taget fra en fodbold-sang; men jeg synes den passer meget godt på Hvide Sande. Jeg synes at alle er rigtig gode til at være stolte af, og bakke op omkring vores kerneværdier: Vores havn, vores fisk, vores vand, vores natur og vores vind. Jeg bliver også stolt når jeg ser sammenholdskraften, og hvordan folk fra turistbranchen og de øvrige erhverv omkring havnen snakker sammen og bakker hinanden op. Turisterne kommer for at se noget ægte, de vil se vores værdier, de vil se en levende havn. Et eksempel kunne være Åben Havn i
»Esvagt skib i Vesthavnen, hvor der ligger gods på kajen«.
»81 meter vinge der er kommet ind med coaster køres til Lem«
»Kongeskibet »Dannebrog« ved kaj 2. september 2014« Foto: Hvide Sande Havn – PT Luftfoto.
april, et andet er, hver gang der lukkes et skib igennem kammerslusen, så står folk i lange baner og tager billeder af en fiskekutter eller en crewbåd. Vi skal blive ved med at snakke sammen, og vi skal blive ved med at sælge vores område på det ægte. Vi vil ikke få flere gæster eller tilflyttere af at slå et cowboyland op på Otto Pedersvej. Men vi får flere gæster og unge tilflyttere af, at Hvide Sande Havn og Michael Lund skaber gode surf-forhold mellem syd-molerne. Vi vinder ved at fortælle om – og videreudvikle – alt det vi er stolte af!
Det var lidt om HSSG, jeg kunne nævne en del mere om specielt havmølleparkerne og arbejdet omkring disse, men det må I lige have til gode. Til sidst vil jeg godt takke havnedirektør og bestyrelsesformand i HSSG, Steen Davidsen, jeg synes han gør et fremragende stykke arbejde for byen. Han er god til at tænke alle erhverv ind i udviklingen, og han er ikke bange for at starte nye projekter. Det er spændende at være en del af det arbejde, og jeg kan kun opfordre til, at man fortsat bakker ham op i dette.
Glædelig Jul og Godt Nytår 6. november 2014
Esben Thomey Kristensen
Hvide Sande Service Group (HSSG) HSSG er stiftet for at skabe udvikling og dynamik i Vestjylland ved at tiltrække nye aktiviteter og kunder til Hvide Sande havn.
Gruppen er stiftet omkring årsskiftet 2011/2012, og Esben Thomey Kristensen startede som kundeansvarlig i april 2012.
31 lokale virksomheder og foreninger bakkede fra starten op om foreningen, som i dag har 34 medlemmer.
HSSG arbejder med alle forretningsområder i Hvide Sande havn, men fokus er i øjeblikket på at hjælpe de nye erhverv i gang, så havnen udover fiskeri og turisme også bliver en transport og offshore havn.
Glædelig jul og godt nytår
Niels Nielsen ApS
Aut. VVS-installatør & kloakmester
Søndervig Landevej 1
Holmsland
6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 57 00
Biltlf. 40 41 17 54
Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår
Hvide Sande Fjernvarme
Numitvej 25
6960 Hvide Sande
ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
Et kvart århundrede i hjemmeplejen i Hvide Sande
Af Susanne Winther
Datoen 1/1 1988 står tydeligt mejslet ind i min hukommelse. Det var nemlig min første arbejdsdag som hjemmesygeplejerske i Holmsland Kommune, med base i Hvide Sande.
Jeg skulle tage over efter legendariske Frk. Bro, og alene det, kunne gi´ en præstationsangst. Da min familie og jeg flyttede hertil i 1983, havde jeg kontaktet hende pr. telefon for at høre, om der var brug for en afløser. Det blev en kort samtale, for da hun havde spurgt mig om, hvem jeg var og hvem jeg var i familie med, meddelte hun kortfattet, at hun ikke havde brug for en afløser. Dengang vidste jeg heller ikke, at svigerinderne Inga Tambjerg og Inga Nielsen afløste, så hun var jo godt hjulpet allerede. Langt senere skulle jeg dog få flere gode samtaler med hende, og hun var bestemt ikke kedelig.
Tilbage til min første arbejdsdag, for inden jobbet blev mit, skulle der jo sendes en ansøgning. Nu var det sådan, at jeg på Ringkøbing Sygehus havde arbejdet sammen med Gitte Andersen. Hun boede også her i Hvide Sande og ville som jeg gerne være hjemmesygeplejerske. Vi aftalte, at vi hver især skulle sende en ansøgning, med ønsket om at arbejde på halv
tid, så vi begge kunne få stillingen. Som sagt så gjort, og vi blev da også begge indkaldt til samtale hos daværende formand for socialudvalget Vera Kristensen og lederen af socialforvaltningen Poul Carlson. Da vi mødte hinanden i døren, lod vi som om vi blev meget overraskede. Som jeg husker det, overvejede vi slet ikke om andre kunne ha’ søgt, for så havde vi måske ikke været så letsindige.
Gitte kunne ikke starte med det samme, idet hun var på barsel, så igen måtte de to Inga’er træde til. Det var heldigt for mig, for det var to meget kompetente sygeplejersker, som kendte både borgerne og systemet rigtig godt.
Da nu Frk. Bro ikke havde en afløserstilling til mig, var jeg heldig at få arbejde på Ringkøbing Sygehus. Først på medicinsk afdeling og senere på kirurgisk afdeling. Jeg lærte utroligt meget der, for lægerne var meget alsidige, og kunne f.eks. operere for snart sagt alt. Jeg var utrolig glad for at være der, men havde også hele tiden for øje, at det var hjemmesygeplejerske jeg ville være. Efter sygehuset var jeg afløser i hjemmeplejen i Ringkøbing og også på et tidspunkt afløser i Klosterområdet, hvor Tove Christensen og Kirsten Lysdal delte en stilling som hjemmesygeplejerske. Erfaringsmæssigt følte jeg mig således godt klædt på, men blev alligevel noget nervøs dagen før jeg skulle starte. Søvn blev der heller ikke meget
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
Vi ønsker glædelig jul og godt nytår
1. klasses kød og pålæg
v. John F. Andersen
Holmsland Klitvej 45
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 21 44
Biltlf. 30 97 31 97
v/ Helga & Morten Aggerholm
Klittens Borgerforening ønsker alle borgere på Klitten
Støt os og bliv medlem. Mere info og medlemstegning på: www.klittensborgerforening.dk
af, og maven vendte sig et par gange inden jeg startede ud om morgenen. Det første besøg gjaldt en enlig mand. Han tændte lige for den kolde kaffe fra dagen før, og så blev jeg budt velkommen med lunken kaffe og småkager! Maven var ikke meget for det, men det kunne altså ikke nytte noget, så jeg tog pænt imod begge dele. Det siger i øvrigt en hel del om folk på Klitten – man bliver budt velkommen, og dengang havde man som regel tid til en kop kaffe og en snak. Hvad jeg ikke har lært om livets gang og Klittens historie over en kop kaffe! Desværre har tiderne ændret sig på det punkt, så det med kaffen og en snak er en sjældenhed i vore dage!
I 1988 var arbejdstiderne som hjemmesygeplejerske »flydende«. Man sad hjemme i sit eget køkken og havde telefontid om morgenen. Vi fik skam et tilskud til telefonregningen hver måned. Når telefontiden var overstået, kunne man starte på dagens program. Nogle dage var man færdig til middag, og da dokumentation var et fremmedord på det tidspunkt, kunne man holde fri. Det vil sige, det kunne man nu ikke helt, for man stod til rådighed hele døgnet. Telefonen kunne ringe, og så skulle man rykke ud. Det første år, var der rigtig mange dødsfald – ofte om natten, og så skulle vi ud og gøre den døde i stand. Vi stod alene med det, hvis de pårørende ikke hjalp til, så det var hårdt arbejde. Det var ikke almindelig med hjælpemidler, så ikke så sært, at mange fra »den årgang« bøvler med bevægeapparatet i dag. På det område er tiderne så afgjort blevet betydeligt bedre. I dag er vi altid 2 og vi får alle de hjælpemidler vi har brug for.
Når jeg tænker tilbage, syntes jeg altid, at der var dødsfald om natten, med det kan ikke helt passe. En gammel fisker – Kræ Just fortalte nemlig, at man i gamle dage altid regnede med dødsfald og fødsler ved højvandstide, og da det er hver 12. time, kan det jo ikke passe. Jeg kan huske, at jeg tjekkede højvandstiderne, og faktisk passede det mange gange. Man skal lytte til de gamle råd, for de passer mange gange. Når vi havde døende, var vi selvfølgelig ude og tilse dem flere gange i løbet af dagen, og det kunne også være det sidste man gjorde inden man gik i seng.
På den måde havde vi næsten døgnpleje inden det blev moderne. Bare med én enkelt sygeplejerske, hvor vi nu er mange til at dække døgnet. Ja ja, tiden var en anden, men alligevel lidt tankevækkende.
Arbejdstiderne for lægerne var nok også anderledes på det tidspunkt. De kom og gik i de hjem hvor der var kritisk syge, og telefonnumre blev udleveret, så de bare kunne ringe, når de f.eks. fik ondt. Der var et godt samarbejde mellem hjemmesygeplejerskerne og de to lokale læger. Det at vi klarede alle opgaver selv, gav også en enkelhed og en nærhed, og vi vidste, at det bare var at ringe til lægerne, så havde vi hjælpen og det samme kunne lægerne selvfølgelig gøre. Der skulle ikke involveres en masse instanser, og regler kunne godt bøjes en anelse.
Det første år var der som før nævnt rigtig mange dødsfald. Nogle valgte at dø på sygehuset, men også mange valgte at dø hjemme. Familie, naboer og venner indgik som en naturlighed i denne opgave. Det kunne f.eks. udmønte sig i, at nogen kom med en kasse småkager til de mange besøgende, mens andre lige kom med aftensmaden, så de pårørende ikke skulle tænke på praktiske ting. Der var stor hjælpsomhed hele vejen rundt, og det imponerede mig.
Det med nærheden gjaldt også socialforvaltningen. Hvis vi stod med et eller andet problem, gik vi bare ind til chefen (Poul Carlson) og så var den fikset. Nemt, hurtigt og ikke mindst effektivt.
Tilbage til dagligdagen. Mange sår skulle på det tidspunkt skiftes to gange om dagen, og så måtte vi ud igen sidst på eftermiddagen. Det var ikke altid jeg kunne finde en barnepige, og så måtte børnene med, og sidde i bilen så længe jeg var inde og skifte forbinding. Mange gange blev de nu hentet ind til sodavand og kage af den pårørende, så det var slet ikke så dårligt at være med på aftenrunden.
Når der skulle indkøbes forbindsstoffer og lignende, kom sælgerne fra de forskellige firmaer hjem til os privat. Som regel foregik det hos Tove Christensen, som jo kørte oppe på Holmsland. Vi bestilte hvad der nu var nødvendigt, og så havde vi depot hjemme hos os selv. Meget praktisk.
Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår
HVIDE SANDE FYSIOTERAPI OG TRÆNINGSKLINIK
v/ Lone Johnsen Bøndergaard
Toldbodgade 4 · 6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 14 39
KLOSTER AUTO
Klostervej 3, 6950 Ringkøbing
Tlf. 97 33 73 55
FISKERIETS HUS
Nørregade 2B
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 26 10
Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår
Dengang var Inge Hartvig leder for hjemmehjælperne. Hun havde selv været hjælper, så hun havde stor indsigt i, hvad arbejdet indebar. Jeg tør næsten ikke skrive det, men dengang blev der både pudset vinduer, lavet mad, bagt og gjort hovedrent. Det var ikke ualmindeligt, at hjælperen var i hjemmet flere timer hver formiddag – og det er altså kun 25 år siden. På den måde blev forholdet borger/ hjælper ofte tæt, ja nogle gange nærmest familiært. Det kunne f.eks. udmønte sig i, at nogle måske lige blev kørt til damefrisør eller endda blev inviteret til at holde juleaften, hvis de skulle sidde alene. Selv oplevede jeg også at få et nærmere kendskab til flere familier i byen. Specielt ved de kritisk syge var familierne som før nævnt gode til at hjælpe til, og så var der heldigvis tid til de gode samtaler. På den måde, kom vi tæt på hinanden, og jeg oplevede da også, at blive »næsten« i familie med flere. Her må jeg nævne Kræ Just som den nærmeste. Han lærte mig utrolig meget – f.eks. kunne jeg ikke flå en rødspætte, men det fik han hurtigt lært mig. Hans klejner var uovertrufne, og hvert år til min fødselsdag
fik jeg en hel krukke. Vi fik jævnligt en kop formiddagskaffe, og så blev verdenssituationen lige vendt, til stor fornøjelse for os begge.
Hvis der en èn ting jeg har lært som sygeplejerske, så er det at være omstillingsparat. Der har været et utal af ændringer på godt og ondt. Jeg har været med til integression, længst mulig i eget hjem, hjælp til selvhjælp, girafsprog og jeg kan blive ved. Nu om dage er det sparerunder og flere og mere komplekse opgaver det handler om. Og så dokumentation og hvad deraf følger!
Tilbage til 1990 hvor der blev ansat en sygeplejefaglig leder. Det blev politisk besluttet, at hjemmeplejen og plejehjemmene skulle slås sammen under én hat. Vi skulle med et fint ord integreres. Teoretisk var ideen skam god nok, men praktisk kunne nogen af os se store problemer. Det var den sværeste tid i hele mit arbejdsliv, for jeg syntes man ødelagde et ualmindeligt godt og velfungerende Klithjem og ditto hjemmepleje. I dag vil jeg da også ha’ lov at sige: »Hvad sagde jeg«. Det viste sig nemlig, at det rent praktisk ikke var hensigtsmæssigt at personalet både skulle ar-
Klar til nattens arbejde. Foto: Kirsten Thomsen.
Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler
Tlf. 97 31 16 59
www.esmarch.dk · Bjerregård · Søndervig Tlf. 97 31 50 40 Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
Baggersvej 1, Holmsland 6950 Ringkøbing Tlf. 9733 7987 Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG
Højbjergvej 60 · Kloster · 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 70 12 · Mobil 21 49 68 04 e-mail: aksel-vognmand@jensen.mail.dk
bejde inde på plejehjemmet og ude i hjemmeplejen, så efter nogle år gennemgik vi en »lykkelig« skilsmisse. I dag har vi igen en super hjemmeplejegruppe, med nok kommunens bedste arbejdsmiljø og laveste sygefravær. Ind imellem er sammenlægning oppe og vende igen, og så må jeg nok sige, at jeg er glad for min alder.
Der var altså ikke noget at gøre, så vi blev slået sammen med Klithjemmet i 1990. I den forbindelse blev arbejdstiderne også ændret til treholdsskift. Jeg har altid elsket at arbejde om natten, så ret hurtigt blev jeg fast nattevagt. Der var to hjælpere på Holmbohjemmet og to hjælpere på Klithjemmet, senere Fjordglimt. Jeg skulle så pendle mellem plejehjemmene og de borgere der skulle hjælpes ude i hjemmene. Når man er nattevagt, skal man ikke være hverken mørkeræd eller i det hele taget bange af sig. Det er jeg normalt heller ikke, men et par gange, har jeg da været ved at »dø af skræk«. En nat skulle jeg hjælpe én oppe på 2. sal på Sømandshjemmet. Oppe på gangen over salen stak et par fødder ud under dugen på et sofabord, Straks troede jeg det værste – der måtte være sket et mord. Intet mindre selvfølgelig. Min nysgerrighed vandt dog over angsten, så da jeg kom tæt nok på, kunne jeg både lugte og høre hvad det handlede om. En herre var blevet træt efter en glad aften, og så var pladsen under bordet lige ledigt. Bagefter er historien da meget sjov, men ikke lige da det stod på.
En anden gang skulle jeg ud til en døende, som lå alene. Det var langt fra alfarvej, og hvis ikke man vidste hvor det var, ville man ikke sådan lige komme forbi. Jeg fandt det nu uden problemer og gik indenfor. Jeg vidste ikke, at der også var en hund, og jeg så den da heller ikke i begyndelsen. Mens jeg tilså den døende, hørte jeg pludselig en høj snorken fra et andet rum. Det gav et ordentlig gip i mig, indtil jeg fandt ud af, at det altså bare var en snorkende hund. Kort tid efter hørte jeg en bil komme ned mod huset. Straks tænkte jeg igen det værste, så jeg fandt en kæp klar til at tage kampen op om man så må sige. Fra bilen standsede til vedkommende kom ind, nåede jeg at gøre klar til at slå til lige så snart døren gik op. Heldigvis var personen hurtig til at op-
fatte situationen, så han fik sagt at han var en pårørende. Py ha – reddet på målstregen og bagefter kunne vi da også grine af det. Det er både første og eneste gang, jeg har været ved at slå en pårørende ned.
Der sker faktisk meget om natten. Vi havde én der hver nat kom ned til en ostemad og en kop kaffe. Og så selvfølgelig en snak. Bagefter kunne han sove igen. Engang imellem var der også nogen, der var ude for at more sig, og når de blev »trætte«, blev der ringet, om vi ville komme og hente dem. Jeg har skam været på værtshus i arbejdstiden, men kun for at afhente »trætte« personer. Vi havde god tid til alle, og et helt eminent sammenhold personalet imellem. Jeg husker med glæde tilbage på f.eks. de julenætter vi arbejdede sammen. Når man mødte på arbejde klokken 23.15, var næsten alle oppe på plejehjemmet og ude i hjemmene. Der var glæde og man kunne tydelig mærke, at det var en af disse aftener, der betød noget helt specielt. Når alle efterhånden var gået/ hjulpet til ro, var det tid til lidt personalejul. Vi gav hinanden små julegaver, og fik lidt godt at spise. Det var noget helt specielt. I 1999 flyttede alle beboerne fra Klithjemmet i nye omgivelser på Fjordglimt. En stor men nødvendig omvæltning for alle. Efter nogen tid fik jeg mulighed for igen at arbejde om dagen, så sådan blev det.
I 2007 kom kommunesammenlægningen, og endnu en gang blev strukturen ændret. Man havde regnet ud, at normeringen i vores kommune var højere end i de andre kommuner, så det betød, at nogle kollegaer blev omplaceret. Jeg fik lov til at blive, men var alligevel ikke helt glad, for det betød et farvel til gode gamle kollegaer. Rent fysisk flyttede hjemmeplejen til lokaler i Østergade og senere til det gamle rådhus. I år flyttede vi så igen til nye lokaler i det, der engang har været Gården på Numitvej. Forhåbentlig er det også sidste gang vi skal skifte adresse.
I dag er tiden en ganske anden, og vi oplever at få flere og flere opgaver, specielt fordi folk kun er indlagt i ganske kort tid. Det kræver mange ressourcer fra hele plejegruppen, for der følger jo ikke en masse midler med de ekstra opgaver. Derudover bruger vi mere og mere tid på at dokumentere snart sagt alt.
Den tid går jo fra tiden ude hos borgeren, så nogen gange føler man næsten, at man har siddet mere foran en computer end en borger. Jeg bliver faktisk noget bekymret over at tænke på fremtiden.
En af de rigtig gode ændringer er vores sygeplejeklinik. Det er politisk besluttet, at kan man selv komme dertil, skal man behandles der. Det gælder også de mange turister, vi skal servicere. Vi slipper for en masse køretid, og borgerne skal ikke gå og vente på, at vi kommer. Det er selvfølgelig en anden måde at modtage sygepleje på, men dem der kommer i klinikken er vældig glade for det. Der er også andre fordele ved klinikken. F.eks. kan
vi altid arbejde i den optimale arbejdsstilling, idet vores briks kan indstilles, så den passer til den enkelte medarbejder.
I praksis er opgaverne i klinikken mangeartede, men det er mest sårskift, ophældning af medicin, indsprøjtninger, måltagning til kompressionsstrømper og lignende
Det var et lille bid – og et lille tilbageblik på de sidste 25 år i hjemmeplejen. Jeg synes lige det var i går det hele startede, men sådan er det vel altid, når der mindes tilbage i tiden. Derimod føles 25 år frem som lang, lang tid, og jeg tør slet ikke spå om, hvordan hjemmeplejen så ser ud, men jeg tænker mit, og er nok også lidt bekymret.
Susanne Winther med klient i Hvide Sande sygeplejeklinik. Foto: Kirsten Thomsen.
Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår
BYENS
AUTOCENTER
v/ Palle Thøgersen
Danavej 5 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1070
Hvide Sande EL
v/Flemming Kirkeby
Nørregade 24
Hvide Sande
Røjklitvej 18, Holmsland · 6950 Ringkøbing Tlf. 9733 7333 · Mobil 2177 8958 · Fax 9733 7334 Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
Jens Chr. Slot
Mands minde erindringer
Indledning
Af Jens Peter Boes
Når der fortælles om en egn, vælger man ofte at skrive om dem, der er udvandret fra egnen, og som har markeret sig i offentligheden. Det overses ofte, at det er de stille, lokale og bofaste personer, der umærkeligt skaber, vedligeholder og udvikler stedet. Gennem de seneste ca. 80 år ses en vestjysk udvikling fra et slidsomt og armodigt liv i den enkelte families kamp for det daglige brød til et velfærdssamfund, der sikrer den enkelte borger. Typisk for den vestjyske befolkning er, at man klarer og forsørger sig selv. Peder Sloth Christensen og Dagny Frik på »Frikgaarden« i Søndervig er eksempel herpå.
Opvækst og ungdom
Peder Sloth Christensen er født i 1935 som den 5. af 9 børn på en statsejendom i No ved Ringkøbing. Stedet kunne ikke give en familie udkommet, så de flyttede til Hvide Sande, for der var muligheder med den da nyoprettede havn. Familien boede flere steder bl.a. til leje i »Humlebo« i Årgab, inden de omkring 194041 byggede hus så nær den gamle skole, at Peder kunne løbe hjemmefra, når skoleklok-
ken ringede, og endda nå ind sammen med de andre børn. Han gik i begyndelsen op i fjordfiskeri med en kammerat. Engang kom de to drenge efter fiskeriet på slæb med deres lille båd efter en fisker, der gav dem strenge ordrer om at sidde i den mindre båds bagende. Men drenge tror sig klogere; de kravlede
Peder Sloth Christensen og Dagny Frik foran Frikgaarden.
hen i forenden af båden, der derfor tiltede (kæntrede). Betalingen for ulydigheden blev en ordentlig vandgang. Drengestreger kunne de som det at komme karbid i en flaske med vand, og når den så kogte op, kastede de den ned i en skyttegrav, inden flasken sprang med et knald. Peders luftbøsse kunne skyde med små udpressede stykker af en kartoffel, og det gik mest ud over gråspurvene. Men under krigen skød han engang en tysk soldat bagi, mens denne var ved at grave en beskyttelsesgrav, Det gav en lussing, og det syntes hans far var velfortjent.
Familiens børn fik daglige opgaver med at rede garn til vinterens fjordfiskeri og til sommerens tunge- og pighvarfiskeri samt at ese torskekroge med sandorm. Al den reden garn og esen kroge blev for meget for Peder. Han ville ud at tjene og kom som 10 årig i tre somre til Houvig hos Anders Nielsen Tarbensen. Her var han hjorddreng og passede de parvist koblede får og nogle kvier, der stod tøjret 8 km borte inde over Stadilø, og der travede han hver dag ind og flyttede dem. Venlige folk kaldte ham ind til en brunkage eller andet, og manden dèr tilbød at flytte kvierne for ham, men det blev opdaget; så var den hjælp ude. Det var somre i korte bukser og løb med bare tæer, så de hærdede hæle endog kunne trykke tøjrepælene ned. Til det daglige arbejde hørte også malkning af adskillige køer. Som han voksede til, skulle han hente sand og grus ved havet på hestevogn til et ladebyggeri. Det var fysisk hårdt, men han klarede det.
I Houvig var der sommerskole med 2 skoledage om ugen, hvis der kom nogen! Hjemme om vinteren i Hvide Sande passede han skolen. Siden tjente han i 4 år i Søndervig hos Dagnys ugifte morbror, der havde en gård, der hvor »Klitbohuse« ligger i dag. Her fik de øje for hinanden omkring 1951. Engang morbroren var på en uges rejse, lod han Peder at være »gårdmand« og passe gården i en uge. Heldigvis var der kommet malkemaskine i 1949-50 til de 8-10 køer, så det kunne han nok klare sammen med de øvrige 5-6 ungkreaturer og hønsene. Hans eneste opgave var at få revet noget halm op omkring en staklade. Det værste var, at han skulle holde øje med vandværkets kasse. Den turde han ikke tage ansva-
ret for og afleverede den skyndsomst til en anden morbror. Stakladen blev glemt, så riven kom i gang, da han så morbroren på vej hjem. Når pigerne kom fra skole, fik 14årige Peder fri til at lege med de andre børn. »Jeg havde det som blommen i et æg i den plads,« siger Peder. De almindelige lege mellem børn var put (gemme) og fange (tagfat). I de kolde vintre var slæder, kælke og skøjter i gang hver eneste dag i klitterne eller på isen i »Sandene«. Altid fine somre og ordentlige vintre, som børn til enhver tid vil opleve det! I begyndelsen af 1950érne blev gården afspærret i 6 uger på grund af mund- og klovsygeepidemi. Ingen måtte hverken komme til eller fra gården. Peder ville hjem til sine forældre, men da de havde en kat, måtte han ikke, så smitsom mente man, at sygdommen kunne være mellem dyr.
Senere havde Peder nogle pladser i kortere tid, bl.a. en i Stauning hos Jens Kroer, hvor han skulle møde en dag, da det satte i med en voldsom snestorm. Der var tog til Lem, men hvad så videre? På Lem station stod Jens Kroer og tog imod! Det var rettidig omhu for en ny karl.
Dagny fra 1938 er som sin far vokset op på »Frikgaarden«, mens hendes mor kom fra nævnte »Klitbohuse«. Faderen med flere fiskede sammen fra stranden i Søndervig ind til 1953 med 4 optrukne både. Siden blev al fiskeri udført fra Hvide Sande. Tidens børnesygdomme var de almindelige med kighoste, forkølelser, mæslinger og fåresyge. Sjældnere var tuberkulose og børnelammelse med enkelte dødsfald. Dagny fik som 10-11 årig skarlagensfeber til juleaften. Alt blev spærret af: ingen besøg, ingen mælk fra gården, ingen post. En ældre sygeplejerske skulle være der og passe hende med indsprøjtninger. En uge efter fik hendes 7 år ældre søster også sygdommen og måtte indlægges på epidemihuset i Ringkøbing, hvor de få besøgende måtte tale med den syge gennem et vindue. Alt det tøj, de lå i, blev brændt af bagefter. Der måtte heller ikke skrives og sendes breve fra den syge på grund af smittefaren.
Krigen har efterladt mange erindringer om bl.a. de forbi kørende hestekolonner med soldater og tros. En spærreballon faldt en nat
Hvide Sande Service Group ønsker alle
ned på marken og blev skyndsomt bjerget, inden tyskerne opdagede den. Materialet derfra blev brugt til at sy dragter af. Dagnys bedstemor passede får, da tyskerne besatte området. Hun tænkte sit og gik ind på »Holmsborg«, tog Dannebrogsflaget under armen og gik med det, for »det skulle tyskerne i hvert fald ikke have«. Havnens indsejling i Hvide Sande blev under krigen hver aften lukket med kæder. Ved bygningen af de vestjyske bunkers måtte mange mere eller mindre frivilligt tage arbejde der, for andet var ikke at få. Det var kendt, at man kunne hindre cementens bindende kraft ved at hælde sukker i blandingen, men da der var mangel på sukker, brugte man det hellere i husholdningen. En båd havde engang lige efter krigen været på tur til England og vendte hjem med en god last af alt det, der ikke kunne købes på grund af den fortsatte rationering. Den løb i tåge trods fare for miner op på stranden nord for indsejlingen til Hvide Sande og blev hurtigt losset, inden tolderne fik øje på noget. Drengene kunne efter krigen trods fare finde på at åbne fodminer med en særlig elektrikertang. Inde i minerne var der nogle fine, runde kugler, der kunne bruges i slynger, når de kastede efter fugle. En har beskrevet Houvigs bunkere, blandt andet om to »kartoffelkældere«, men det er vist aldrig før set, at der er bænke og kors i kartoffelkældere. Peder så de to bunkere lige efter krigen, og det er beviseligt, at de blev brugt som en katolsk og en luthersk kirke under krigen.
Dagny har levet sit meste liv i Søndervig. Efter sin konfirmation tjente hun 1952-54 tre dage om ugen hos Johannes Lodberg i den gård, der lå, hvor »Danland« nu ligger. De andre 3 dage var hun hos købmand Overgaard, mens hun boede hjemme om natten. Senere tjente hun 1954-55 på fuld tid hos Hans Christian Lodberg i den nu nedlagte gård tæt nord for Søndervig. I sommeren 1955 var hun pige for turister i et sommerhus, og de blev så glade for hende, at de fik hende med til København fra september til maj 1956. Derpå blev hun husholder i Hvide Sande, men der var så sparsomme midler til mad, at Dagny måtte besøge sin søster og gå i hendes spisekammer for at blive mæt.
Glimt fra voksenlivet
Peder blev i august 1955 soldat nr. 882 ved Dronningens Livregiment i Odense i 3 måneder, men det var ikke noget for ham. Da Dagny tjente i København på den tid, besøgte Peder hende en weekend, og det fik han 14 dages kvarterarrest ud af, men fenrikken, der skulle overvåge ham, spurgte, om han havde set Fyn. Nej, det havde han ikke. Den kvarterarrest blev en lang behagelig køretur rundt på Fyn. Kort tid efter blev han i uniform hjemsendt med toget: to officerer overvågede hans afgang i Odense, og to officerer ved togskiftet i Fredericia, men til hans overraskelse var der ingen, da han kom til Ringkøbing. Her måtte han styre sig selv, og det har han gjort siden. Munderingen blev derpå returneret på hærens bekostning. Peder tjente før og efter sin korte militære løbebane på »Frikgaarden« i 1955 og 56.
Derefter kom Peder i 1956 ud at fiske. Først med »Mette Marie«, siden med »Liberia« efter hajfisk og sidst med skipper Jens på skibet »Bopia« (opkaldt efter skippers to børn) efter torsk og rødspætter i Nordsøen. De sejlede omkring 170 sømil ud til det såkaldte »Minefelt« og fiskede. Siden fiskede de rødspætter i en voldsom storm. Fiskeriet skiftede med årstiderne. Engang fangede de 2100 torsk i et træk; det tog en hel dag at »hæge« torskene i lasten med is. Skipper foreslog, at de skulle tage et træk til den næste dag, så kunne de måske med lidt held få en dækslast med hjem oven i købet. Men næste dag fik de kun 3 torsk, og de kunne også være i lastrummet, så den ekstra gevinst gik fløjten, men lasten var god nok i sig selv. Den værste tur var i 1958, hvor de lå ude og kæmpede med storme og søer fra 6. til 23. januar uden at få grejet i søen og uden at få en eneste fisk, så måtte de af mangel på fourage sejle mod Hvide Sande i 1½ stormfyldte døgn. På den tur var det Peders opgave at smøre og kigge til motorerne (»hundestejlerne«) i den dobbelte »Hundested«. Indsejlingen var i sådant vejrlig farlig. Man måtte vente på de rigtige søer og håbe på god medvind ind gennem havneåbningen. Ramte de en forkert sø, ville det betyde, at de måtte lade skibet løbe op på land, for der var kun 90-100 hestekræfter i motoren. Engang
Forbrugere og
samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår
væltede skibet i en hvirvelvind, så hele dækslasten gik over bord. »Det gik hurtigt for jer med at losse den last,« grinede en af fiskevennerne, kun 3-4 torsk var tilbage. En af hans venner blev siden fiskeeksportør i Hvide Sande, og når Peder kom på visit, råbte vennen hjerteligt: »Hej, du bonde, du skal have en torsk med hjem!« Efter to år opgav Peder fiskeriet meget tilskyndet af Dagny. Hvide Sande havn havde i 1950 omkring 320 fiskefartøjer, nu er der ca. 30 aktive trawlere, mens omsætningen mængdemæssigt stort set er den samme,
Peder og Dagny blev forlovet 31.12.1959 og holdt bryllup 11. november 1960. Kort efter overtog de »Frikgaarden« i 1962. Dagnys efternavn var først Frik Enevoldsen, men det blev siden ændret til Frik. Navnet kommer måske fra Holland. Nu hedder deres børn Frik. Peder blev med sit giftemål med Dagny landmand, selv om han havde drømt om at blive tømrer. På gården var der kun to køer, da besætningen var ramt af svælglammelse, og de blev for smittefaren fra de afdøde kreaturer anbragt i hestestalden. Med fælles indsats fik de efterhånden en blandet besætning på 10-13 køer, 4 kvier, 4 kalve, nogle svin og en hel del høns. Jorden blev fra 1952-53 drevet med traktor. Første malkning efter kælvning kaldtes råmælk, der dels gik til kalven og dels blev lavet til en slags budding i en speciel form. I Hovvig kaldtes denne råmælksret »Sakkuk«, i andre egne sættekage.
Egnens berømte tækkemand Søren Lodberg mente ikke, at Peder duede til at være bonde, så han kom i 1973 med i Sørens legendariske tækkehold, som han efterhånden selv helt overtog. Han sluttede som tækkemand i 2007. 11. juni 1980 var der et voldsomt uvejr med lyn og torden på egnen. Det slog ned på gården i antennen til en walkie talkie. Brandvæsenet blev alarmeret og kom med to sprøjter, inden en tagplade blev fjernet, så den ulmende ild kunne slukkes. Familiens kanariefugl slap ud af sit bur og fløj tilbage ind i huset og gemte sig i en lille morter, hvor den forsigtigt pippede, da en redningsmand søgte efter den. Forsikringen gav flotte radioer til hver af de to sønner Ejnar (født 1961) og Jens Ole (født 1966) for deres medvirken til,
at det ikke blev en katastrofebrand. Datteren Tina (født 1971) turde aldrig være hjemme i tordenvejr, fordi det var, som om gården tiltrak lyn. Det skyldtes muligvis, at den elektriske hovedledning førtes ind hen over en vandåre i undergrunden. Siden ledningen blev flyttet, har der ikke været de samme udladninger. Den 6. november 1985 kom der en voldsom orkan fra nordvest. Køerne med kalvene fulgte vanen tro med blæsten ud i den næsten vandtømte fjord med det resultat, at en del gik i søk og druknede i returvandet. Nogle af de druknede køer drev op tæt på Gl. Sogn kirke, mens de mere letbenede kalve var at finde ved Bagges dæmning. Man fik dengang 90 kr. for en død ko til destruktion. Siden har de ikke haft kreaturer på gården. Fem dage efter holdt de sølvbryllup med andesteg for 120 gæster på »Sømandshjemmet« i Hvide Sande, for trods skæbnens lod: »Gildelag og slædeføre skal passes, når tid er!«
Peder kom i flere bestyrelser bl.a. Søndervig vandværk. Ved siden af havde han flere
Peder morer sig med at lave festlige vindmøller.
Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.
Indkøbsforeningen
Vejgaard as Ringkøbing · 9674 2600
Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk
A.V. Vejgaard as
Ringkøbing · 9674 2600
Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk
Dyrlæge Center Vest
Herningvej 74, 6950 Ringkøbing
Konsultation efter aftale
Tidsbestilling: Man – tors 8-17, Fre 8-16
70 22 44 42
Døgnvagt
og et godt
Hilsen fra Trine, Bente, Winnie og Alex
Metheasvej 1, 1. sal
6960 Hvide Sande
Tlf. 98 32 23 30
Fax 98 32 23 31
Info.awregnskab@gmail.com
bijob dels som skraldemand hos J. Chr. Frandsen til 400 sommerhuse og til hele Hvide Sande ofte med start kl. 4 om morgenen, så han også kunne komme hjem og passe gården. Nu må ingen køre før kl. 6 for ikke at forstyrre turisterne! Desuden var han brandmand og klitfoged og blev af sin svigerfar valgt til strandfoged. En strandfoged havde i 1964 ansvar for at føre tilsyn med 1200 alen strand, senere fik de fleste 2400 alen, og tillige ansvar for at samle drivtømmer. I mange år var der 43 strandfogeder på klitten, nu er der 22. I den tid ledede han som klitfoged hvert efterår plantningen af hjelme i klitterne. Tre år efter sit 40 års jubilæum som strandfoged fik han en medalje af dronningen og var på visit hos hende i 2007. Sygdom har de ikke kendt meget til i alle årene, men Peder fik en blodprop i hjertets kranspulsåre i 1998. Den blev repareret, og han har ikke mærket noget til den siden.
Dagny var i en periode i menighedsrådet og var engageret ved ansættelsen af pastor Rosenkilde. Hun har været optaget af at sy og strikke til Dan Missions basar og hjælper med at passe Indre Missions genbrugsbutik i Søndervig. I 50 år har hun udlejet lokaler på gården og i 5 sommerhuse bygget 1966-84 til turister. »I privaten var det travle dage med morgenkaffe og med linned, men det må jo have været godt nok, for mange tyske turister kom år efter år«, fortæller Dagny.
Peder har som pensionist travlt tømret og tækket adskillige transportable små huse med stråtag. De er blevet placeret som anneks til sommerhuse, der fik brug for et par ekstra sovepladser. Desuden små vindmøller til pynt i haver eller ved sommerhuse.
Forandringer og oplevelser i tidens løb Grusvejen mellem Søndervig og Hvide Sande gik oprindelig tættere på fjorden, men ved vejbyggeriet i 1950-52 blev den flyttet til sit nuværende forløb og asfalteret. Med den voksende turisme blev vejen farlig for cyklisterne, og derfor blev cykelstien anlagt i 2006 til stor glæde for alle trafikanter. Myndighederne ville lukke indkørslen til »Frikgaarden« begrundet med færre udkørsler til den stærkt befærdede vej, men efter nogle trakasserier
fik de lov at beholde den, fordi sønnen Jens Ole havde et entreprenørfirma, hvor store maskiner skulle kunne køres direkte ud på vejen.
I 1960 var der i området nær »Frikgaarden« få feriehuse kun de tre såkaldte »præstehuse«, ejet af biskop Baun og to præster, og de tre Gravesen huse. Først omkring 1970 tog det mere omfattende sommerhusbyggeri fart. Dagnys far havde i 1950érne fået tilbudt et meget stort område i klitterne ud mod havet for 600 kr., for »der kan ikke engang et får få føden«, men ejeren fik heldigt for ham ikke solgt dengang.
Afsluttende bemærkninger
Peder og Dagny har efter jordforholdene en frodig have ved huset med skiftende udbytte. Et år kommer der ingen mirabeller og kun få æbler på grund af frostnætterne i blomstringstiden, mens der samme år bliver plukket 15 kg solbær til fryseren og marmeladekrukkerne. Et andet år kan det være omvendt. Rundt
Peder er både tømrer og tækker på sine småhuse.
Havnens Røgeri
Hvide Sande
Havnens Røgeri - Strandgade 9 - Tlf. 96592500
i hegnene er der hvert år masser af hyldebær. Begge er stadig aktive og energiske med deres henholdsvis 79 og 76 år. Ethvert møde med dem får samtalen til at springe fra det sindige vestjyske, der på et øjeblik lokker en lun fortælling frem, til opstemt samvær med en rungende latter over tilværelsens små og store overraskelser.
Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, trawl og net
Lager i trawlwire, taifun, tovværk. Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net. Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.
Dronning Margrethe ankommer til frokost på Abelines gård i forbindelse med 50-års by-jubilæum i Hvide Sande 30. aug. 1981
Foto: Johannes Tarp Med høje hæle på gårdspladsen med piksten. 30. aug. 1981
Foto: Johannes Tarp
Dronningen besøger husbådene i Tyskerhavnen. Sept. 2006
Foto: Johannes Tarp
Dronning Margrethe besøger Hvide Sande Skole i forbindelse med 75-års by-jubilæum. Sept. 2006
Foto: Holger Ejby Villadsen Regentparret ankommer til Vesthavnen. Sept. 2014
Foto: Kirsten Thomsen Kongeskibet Dannebrog med regentparret anløber havnen i Hvide Sande. Sept. 2014
Alle Hvide Sandes skoleelever deltog i modtagelsen. Sept. 2014
Kongeskibet forlader havnen i Hvide Sande. En stor fakkelopstilling viser vej. Sept. 2014
Foto: Johannes Tarp
Foto: John Jacobsen
Årets konfirmander
Konfirmander fra Kloster
Bagest fra venstre:
Line Hoppe, Nikoline Christensen, Camilla Kroning, Ditte Angel Nielsen, pastor Ole Lange, Lau Fjord Tarbensen, Jakob Kristensen, Benedikt Lange, Asger Jensen, Frederik Fredeskov Poulsen, Rasmus Damsgård
Bagest fra venstre: Thomas Kristensen, Jeppe Bækbo Christensen, Magnus Davidsen, Simon E. C. Fischer, Jonathan Refsgaard Friis, Simon Kristensen, Daniel Kristiansen
I midten fra venstre: Josefine P. Juul Mikkelsen, Sanne Jacobsen, David Krogh Sørensen, Jacob K. Dige Jensen, Anders Bilberg Christensen, Lasse Fjord Lodberg, Daniel Sørensen, Sofie Paabøl Hansen, Zelina Lund Kjær Jørgensen
Forrest fra venstre: Louise Stouby Kristensen, Sofie Vejlby Vilhelmsen, Sofia Fredeskov, Tasja Green Pedersen, Line Timmer Christensen, Christina Larsen
Foto: Johannes Tarp
7.b fra Hvide Sande
Bagest fra venstre:
Thomas Kristensen, Christian M. Abildgaard, Kasper Munkholm Høy, Emil Bay Jensen, Kristian Kamstrup Vejlgaard, Martin M. Hansen, Andreas O. Lauridsen, Jeppe Fonnesbæk Jensen, Bjørn Østergaard Lindholm, Daniel Kristiansen
I midten fra venstre:
Cecilie Lambert Poulsen, Andrea Degn, Agnete Thidemann Kristiansen, Emil Hvingel, Leon Fischer, Henrik Vigdá, Christian Johnsen Høj, Jacob Møller Andersen
Forrest fra venstre: Rikke Johnsen Høj, Signe Søndergaard, Line Kasperek Jørgensen, Stine Fjord Olesen, Kathrine Lodberg Muff, Jennifer M. Thomsen, Melissa Rosenbæk Vestergaard
Foto: Johannes Tarp
Billeder fra året
Johannes Tarp Decemberstormen 2013 gav vand på kajen
Mange mennesker deltog i vinterbadningen nytårsaftensdag 2013
Foto: Johannes Tarp
Foto:
Foto: Johannes Tarp Havnebassinet fyldes af andet end skibe! Hvide Sande Tri
Foto: Johannes Tarp
Veterantraktorerne og deres mennesker fra Holmsland på tur
Foto: Kirsten Thomsen
Elever Fra Hvide Sande skole opfører musicalen »Svanen«
Foto: Lise-Lotte Andersen
Mange mennesker fandt et godt udsigtspunkt, da Kongeskibet forlod Hvide Sande
Foto: Johannes Tarp Nyetableret solfangeranlæg, 10.000 m², på depotet på Beddingsvej
Foto: Kirsten Thomsen Rusefiskeri fra stranden ved Houvig
