af Marianne Lind og Kathrine Nørgaard

I SKOLE MED GRUNDTVIG

Af Marianne Lind og Kathrine Nørgaard

Som en lille tomandshær drog vi afsted mod Gram Højskole en fredag morgen sidst i september . Vi skulle i skole med Grundtvig – et kursus arrangeret af Grundtvigsk Forum . Det skulle blive et møde mellem Grundtvigs tanker og skolen anno 2021 . Et møde mellem skolefolk fra hele landet, som gerne ville blive klogere på og beriget af Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv . Et møde med en masse meget inspirerende foredragsholdere . Et møde med en nyopstartet højskole og al den ånd, fællessang og virketrang, som sådan en verden bobler over af . Kurset man ikke vil hjem fra .

Hvordan er Grundtvigs tanker relevante i skoleverdenen i 2021? Grundtvig blev født i 1783 og døde i 1872 . Han fyldte 238 år i september . Kan en så aldrende herre have noget at sige i en verden, der har ændret sig markant og mange gange, siden han tænkte sine store tanker? Hvem er vi egentlig i et efterskolelandskab, når vi kalder os grundtvig-koldske?

De spørgsmål var cirka grunden til, at vi drog ud . Som tomandshær .

Da vi kørte hjem om lørdagen, var vi ret præcist oplivede og oplyste . Der var meget at evaluere på . Vi havde lyttet til mange kloge ord og flere gange kigget på hinanden og med et indforstået nik tilkendegivet, at det var virkelig væsentligt, hvad der netop var blevet sagt .

Grundtvigs menneskesyn er noget af det allersærligste ved Grundtvig . Grundtvig havde høje tanker om mennesket – og det kan vi godt lide ham for . Når vi taler om Grundtvigs skoletanker, så var de næppe blevet til uden Christen Kold, som tolkede Grundtvigs tanker ind i skolelivet . For at forstå det grundtvig-koldske skolesyn må man kigge nærmere på Grundtvigs menneskesyn .

Mennesket er skabt – en skabning – i Guds billede . Derfor må vi have nogle guddommelige spor i os . Godt nok er vi faldet – hvilket betyder, at noget af det guddommelige gik tabt ved syndefaldet . Den nære forbindelse til Gud blev mindre nær . Men Grundtvig var sikker på, at tabet ikke kunne være fuldstændigt . Menneskets særstilling blev påvirket i syndefaldet, men det indeholder stadig en ikke uvæsentlig guddommelig gnist . Mennesket er grundlæggende godt – faldet til trods .

Hertil kommer, at mennesket er ubetinget elsket af Gud . Derfor er mennesket frit og på forhånd altid elsket, og derfor er alle mennesker ubetinget værdifulde og dermed også lige værdige .

Her standser vi lige op og spørger os selv og andre interesserede: Ser vi på den enkelte elev som faldet? Eller ser vi på eleven som et grundlæggende godt menneske med gnister af noget guddommeligt? Svaret er afgørende for relationen til eleven, og relationen til eleven er afgørende for resten af (efterskole)historien . Vi tror, mennesker kan vokse af at være på forhånd altid elsket – og det skal ikke forudsættes af en masse betingelser, der skal opfyldes først . Den guddommelige gnist skal gødes i troen på, at mennesket er grundlæggende godt, og den skal gødes af en betingelsesløs kærlighed .

Nu skal det ikke lyde som om, vi ikke tror på krav . For det gør vi bestemt . Kravene gror man også i og af . Hver dag sætter vi eleverne til at leve op til krav, fordi det er der udvikling i . Dannelse i . Oplysning i . I kravene kan man gro sig stor og stærk . Men før kravene står den betingelsesløse kærlighed .

Tilbage til Grundtvigs menneskesyn . Grundtvig sagde, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd . Mennesket er den eneste skabning med mulighed for selvbevidsthed . Vi kan se på os selv udefra – vi kan gå ud af os selv og gøre os et (historisk) billede af os selv . Dette lader sig gøre, fordi vi er indrettet således, at vi både kan gribe og begribe verden . Ved hjælp af hånden kan vi gribe verden, og ved hjælp af sproget kan vi begribe verden, og slutteligt kan vi ved hjælp af sjælen få bevidsthed .

De fleste kender Grundtvig for at sige, at mennesket er ingen abekat . Det er mere end instinkter og forudsigelig adfærd . Mennesket har mulighed for selvbevidsthed – og mulighed for at skabe forandring . Vi kan ændre og udvikle os . Og fordi vi er guddommelige eksperimenter, ved vi ikke, hvor vi ender . Mennesket er ufærdigt og kan ikke forudsiges .

Men udviklingen er også noget med at gå fra et ‘jeg’ til et ‘vi’ . Vi finder bedst os selv i fællesskaber, for vi har brug for at spejle os i hinanden for at få kendskab til os selv . Man sidder ikke alene på en bjergtop og finder ud af, hvem man er . Vi er dybt afhængige af hinanden . Mennesket bliver til i fællesskab med andre . Og Grundtvig mente også, at det er vigtigt, at mennesket føler sig som en del af et folk .

Mennesket adskiller sig altså fra dyrene ved at have sprog og bevidsthed, og fordi det kan forholde sig til sig selv og sine omgivelser, bliver det væsentligt, at mennesket oplyses om livet . Heraf udsprang tankerne om højskolen . Grundtvig mente, at oplysning er en forudsætning for at kunne tage del i alt det, et menneskeliv er og kræver . Oplysning om sivet og ikke mindst om livet . Sådan kan mennesket lære at være menneske – finde sig selv og sin egen vej og samtidig forstå nødvendigheden af at indgå i fællesskaber .

Først oplive så oplyse – det udtryk brugte Christen Kold i en tale, som Grundtvig blandt andre var publikum til . I Grundtvigs smukke salme, »Nu skal det åbenbares«, slutter han et vers med: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær . Grundtvig og Kold var bange for, at udenadslæren ville tage livs- og lærelysten fra eleverne . De frygtede en død skole – eller skolen for døden, som den blev benævnt . Vi lærer vidst alle bedst, når vi kan se en mening med at lære . For Christen Kold var oplivelse at gøre eleverne glade for livet . Han troede på, at hvis eleverne var oplivede, ville de helt naturligt blive oplyste, fordi de ville få lyst til at udforske livet og verden . Skolen for livet .

Her standser vi lige op igen . Det er nødvendigt, at vi brænder for det, vi skal give videre til eleverne . Det er den eneste måde, man kan få eleverne til at brænde på . Passionerede mennesker er og bliver de mest spændende at lytte til og være i selskab med .

I skolen får folket de kundskaber, der skal til for at deltage i et folkestyre . Her gør man jævne mennesker til et folk . Skolegang og uddannelse er en del af livsoplysningen . Skolen skal gerne være en afgørende faktor for elevens forståelse af sit eget liv – og elevens ønske om at blive en del af samfundet .

Skulle vi lige tilføje en sidste ting til Grundtvigs menneskesyn, så lander vi på hans blik for mennesket som et historisk væsen . Vi lever i en verden, som forandrer og udvikler sig hele tiden . Derfor er mennesket et historisk væsen, og vi er nødt til at anskue os selv i den historiske sammenhæng, vi indgår i . Vi indfælder os i en historie, som går forud for os selv – sådan har det altid været, og sådan vil det altid være . Vi er formet af den historie, det sprog, de fortællinger og de traditioner, som er gået i arv til os .

Vi søger hele livet efter klarhed, som vi opnår mere og mere hen ad vejen . Det er en evig stræben, og klarhed findes for eksempel gennem livsoplysning . Vi er meningssøgende væsner, der vil have livet oplyst . Vi danner os begreber om verden gennem sproget . Og sproget er i fællesskabet, i samtalen . Ordet bliver altså et skabende ord – det levende ord .

Det var livgivende for os at komme i skole med Grundtvig . Vi oplevede, at vi kunne spejle vores daglige ageren og vores møder med ungdommen anno det 22 . århundrede i teori og tanker fra en helt anden tid . Vi mødte betragtninger om det at være menneske, hvis gyldighed stadig står soleklart – også selvom tankerne har holdt 100-års fødselsdag mere end en gang . Vi vil gå så langt som til at skifte »selvom« ud med »fordi« og dermed sige, at gyldigheden ikke er til at betvivle, fordi tankerne har så mange år på bagen og lever endnu . Tankerne har gyldighed, fordi de vakte genkendelse . Det vigtigste i vores hverdag er mødet med eleverne . Derfor bør det være vores udgangspunkt, som Grundtvig siger det, at mennesket er frit og på forhånd altid elsket . Alle mennesker er ubetinget værdifulde og derfor lige værdige . Vi skal altid møde vores elever med en interesse for at forstå, hvem de er, og hvad der er på spil i dem . Mennesket er ufærdigt og kan ikke forudsiges – og netop derfor er det af afgørende betydning at blive mødt med nysgerrighed og tiltro til den der guddommelige gnist . Vi er en del af elevernes fremtid – fordi det forhåbentlig lykkes os at sætte nogle værdifulde efterskolespor i dem . Kan vi forstå deres fortid her i deres nutid, kan vi måske være vigtige fremtidsmedspillere .

Vi vil slutte – klædeligt beskedent – med et citat af Grundtvig . Vi lader ham komme til orde . Det var det, han skrev . Vi tror, vi ved lidt om, hvad han mente . Hvis I sidder derude og ved bedre, så lad os endelig høre .

»Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter, som et guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Støv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed« . (Fra Nordens Mythologi)