Bylivsstrategi by Eva Christensen

UDKAST JUNI 2010

BYLIVSSTRATEGI SUNDHOLMSKVARTERET 2010-2015 OMRÅDELØFT

Blomstr e n d e k v a r t e r m ed b y l i v, aktivitet e r, l y s o g g r ø n n e o a s er Kære alle Det er en fornøjelse at præsentere Sundholmskvarteret bylivsstrategi. Det er en indbydelse til beboere og samarbejdspartnere om at være med til at løfte vores kvarter til glæde for dem som bor og arbejder i kvarteret og for fremtidige beboere og aktive. Planen udpeger områder i kvarteret, hvor vi sammen med beboerne og kommunen vil arbejde på at skabe konkrete projekter: Vi lægger stor vægt på det lokale engagement og tilpasningen til lokalområdet. Med bylivsstrategien ønsker vi at skabe et godt kvarter, hvor folk har lyst til at mødes omkring aktiviteter og slappe af i grønne indbydende områder. Vi har lagt vægt på projekter skaber mest glæde for beboerne og fremhæver kvarteret som et attraktivt og spændende kvarter i København. Kvarteret ligger centralt i København og vi vil gerne bidrage til udviklingen af gode forbindelser til Amagerbrogade, Ørestad Nord og Islands Brygge. Vi vil med bylivsstrategien gerne åbne Sundholmskvarteret med Sundholm som naturligt centrum. Derfor skal det være lettere og tryggere at krydse Sundholmsvej, der skal være flere grønne oaser med aktivitet og livet fra Amagerbrogade skal længere ind i kvarteret. Lys og belysning kan skabe stemninger og udfordrer vores nysgerrighed. Lys kan være kunst og skabe det kan bidrage til tryghed. Lys er et vigtigt tema i vores bylivsstrategi. I kvarteret er der mange spændende steder som vi gerne vil dele med hinanden og folk udenfor kvarteret. Engang var vi en landsby ved sundet i dag er vi en del af storbyen. Vidste du f.eks. at der ligger kanonkugler under Skotlandsgade? eller at der har været en cigarfabrik på Kornblomstvej? Vi har lagt vægt på at være realistiske og lave en ambitiøs plan, som kan gennemføres indenfor områdeløfts levetid. Vi kan ikke favne alle de gode ideer og ønsker, men planen åbner mulighed for at en række gode projekter kan realiseres, hvis samarbejdspartnere og aktive beboere tager initiativ hertil. Tak til de mange beboere, embedsmænd og samarbejdspartnere, som har bidraget med ideer, arbejdet for at kvalifisere dem og lagt mange timer i denne bylivsstrategi Per Hanson, formand for Områdeløft´s styregruppe 2

Forord

Sundh o l m s k v a r t e r e t - et g o d t s t ed a t v æ r e f o r m e n n esker København er af Monocle udråbt som årets bedste by at leve i, som den grønneste by i Europa af Siemens og som byen med det mest lykkelige folk af Der Spiegel. Desuden er København netop - og endnu engang - kåret som verdens bedste cykelby af verdens største onlinemagasin Tree Hugger. Vi har havnebad, design og arkitektur, grønne områder, hippe cafeer, mange cykelstier, opholdssteder og gode oplevelser i byen. Vi har en høj livskvalitet - men det kan blive endnu bedre.. Med Bylivsstrategien for Sundholmskvarteret kommer København et skridt nærmere at opfylde visionen om en by for alle. For mig er det særligt opløftende at læse om de tiltag der styrker klimaindsatsen, fodgængere og cyklister og som bringer borgerne tættere på hinanden. Ved at lave to gode forbindelser på tværs af kvarteret bliver det let at cykle fra Vesterbro til Amager Strandpark og det bliver let for de gående at bevæge sig mellem Amager Fælled, Ørestad Nord og Amager Brogade. Det vil styrke kvarteret og bringe københavnerne tættere på hinanden. En trafikdæmpning af Sundholmsvej vil også fremme brugen af kollektiv trafik. Sammen med de øvrige indsatser vil Sundholmskvarteret gøre det lettere at tage et miljøbevidst trafikvalg. Kvarteret har med Sundholm og Telemarksgade to store sociale udfordringer. Ved at insistere på at inddrage den bolig-sociale helhedsplan, lokale borgere og kommunale institutioner kan der skabes nye netværk og gode naborelationer. Dermed styrkes de lokale kræfter og den enkelte borger. Men det er ikke kun de store projekter, som er vigtige. De små tiltag med træer, lommeparker og byhaver er centrale initiativer, som jeg hilser velkommen. Endelig ser jeg frem til at ny gadebelysning og nænsom belysning af huse og gavle både kan fremme trygheden og nedbringe byens energiforbrug. Med denne bylivsstrategi får I og resten af København en mere fredelig, grønnere og sjovere bydel. Bo Asmus Kjeldgaard, Teknik- og Miljøborgmester 3

Indhold

FORORD

ved teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Keldgård og Styregruppeformand Per Hanson

1. INDLEDNING Sundholmskvarterets kvarterplan og vision indsatsområder og forventninger til byliv Stjerner og stjerneskær forventninger og visioner

2. FUNDAMENTET Fysisk placering kvarteret og de omkringliggende faciliteter Bymæssige sammenhænge beskrivelse af kvarteret i forhold til de omkringliggende kvarter

3. KVARTERET

Kvarterets kendetegn og udfordringer kvarterets egenart og særlige steder Kvarterets områder de forskellige områders særkende og karakter af byliv Aktivitets- og mødesteder karakter, problemstilling, muligheder og potentiale 4

4.mÅLSÆTNING Det bæredygtige perspektiv sammenhængen imellem byliv og den social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed Mennesker mødes tryghed, større mangfoldighed, gode opholdsteder Tilgængelighed de tilstødende kvarterer, bløde trafikkanter, overgangszoner Aktiviteter kreativitet, leg, bevægelse, handel Træer og kunst grønne oaser, grønne gader, byhaver og byøkologi. Grønne træk. Godt invetar og det skæve Identitets og sammenhæng kvarterets historier og identitet, sammenhæng imellem kvarterets områder

5. PRIORITERING Strategi og prioritering fra 31 projekter til 14 tiltag 4 niveauer for tiltag udvalgt, i andet regi, på tværs og potentielle 6.DE ENKELTE TILTAG Udvalgte besluttede tiltag med projektbeskrivelser, skitser, illustrationer, referencer I andet regi selvstændige projekter som områdeløftet vil støtte På tværs temaprojekter med nedslag i hele kvarteret Potentielle - projekter som har potentiale til realisering

7. EVALUERING Bylivsregnskab - før og efter tiltag

8. PROCESSEN Borgerdialog og arbejdsprocessen

9. REALISERING Økonomisk ramme

Indledning

Indledning I Sundholmskvarteret summer det af liv, både blandt mennesker og dyr! I de små lommeparker kaster solen blink i vandet, i trækroner og buske finder dyr og fugle husly. Børnene leger, de unge hænger ud og de voksne ta´r en snak - når de da ikke lige træner i legelandet for voksne. Rundt omkring er nye gallerier og caféer dukket op og atmosfæren er en lun blanding af storby og Sundby. I vores kvarter er der gang i hjulene og byen lever! ...... På Sundholm går en familie søndagstur. De har taget naboen under armen og er nu på vej til det ugentlige folkekøkken på den lokale skole. Under vejledning fra kvarterets kunstnere har børn og voksne skabt små mesterværker der taler både til øjet og sjælen; ét sted har de hjemløse bygget en kyssebænk til de unge. Et andet sted har lyskunst erstattet en mørk og skummel krog. I vores kvarter føler alle sig som en ressource og alle har noget at komme med! citat: Sundholmskvarterets vision, Kvarterplan 2008 - 2014, Sundholmskvarterets Områdeløft

TEMA-VISIONER Kvarterplan i Sundholmskvarterets områdeløft har 9 indsatsområder

Et kvarter med brede skuldre Sundholm lm KREATIVITET KUNST, KULTUR OG KREA KVARTER DET SYNLIGE KVAR Idræt, bevægelse og fritid Natur og miljø � �� Ervherv, handel og uddanne uddannelse Bolig og byfornyelse Alle 9 indsatsområder vil bidrage til at styrke bylivet, og der er brug for at tænke på tværs af de enkelte områder. Sundholmskvarterets bylivsstrategi har opsat 5 mål, som skal styrke bylivet i kvarteret, og hvert af de 5 mål breder sig henover kvarterplanens 9 indsatsområder i forskellig grad.

De 5 mål for mere byliv i Sundholmskvarteret: • at skabe gode rum hvor mennesker mødes • at styrke tilgængeligheden • at skabe rum for aktiviteter • at styrke beplantning, træer og kunst i byrummene • at styrke kvarterets identitet og sammenhæng

”Kvartrets grønne oaser gi’r lyst til bevægelse og aktivitet! Vi bliver lidt længere ude i byrummet, for det er så indbydende at slå sig ned her. Vi er tæt på både City, fælled og strand, og bevæger os til og fra langs gode og trygge ruter. Nye grønne stier binder kvarteret sammen på tværs, så det er nemt at mødes med hinanden og styrke de sociale relationer.” citat: Sundholmskvarterets visioner for byrum, Kvarterplan 2008 - 2014, Sundholmskvarterets Områdeløft

Indledning

Stjern e r o g s t j e r n e s k æ r Byliv handler om mennesker, der har lyst til at bruge byens rum. Mennesker der har lyst til at opholde sig, bevæge sig og lege. Mennesker som er på vej; på vej til arbejde, på vej i skole eller på vej ud at handle. Menneskers lyst til at bruge byens rum handler om gode byrum. Det er pladser der tilbyder aktiviteter; en god solkrog i byens oase, en sikker overgang på en befærdet vej for cykelstien på vej til stranden. Men menneskers lyst og velvære afhænger også af kvaliteter og stedets karakter; at der er grønt; at det er trygt. Lyst og velvære handler om oplevelser; at der er dejligt, smukt, at blive positivt overrasket og trække på smilebåndet over en sjov oplevelse på vejen til metroen. I Sundholmskvarteret er vi i gang med at skabe gode og nytænkende byrum, som rammen om kvarterets byliv. Der er allerede spændende projekter i gang omkring Madskolen på Amager Fælled Skole, hvor planerne for skolegården indeholder nytænkende visioner for pædagogik, bevægelse og indlæring i samspil med kunst. Skolegården bliver åben for hele kvarteret som en bypark efter skoletid. Og Madskolen vil holde åbne arrangementer for København og kvarteret. I den sydlige del af Sundholm er ”Fabrikken for Kunst og Design” i gang med en stor klimarenovering. På en stor plads foran Fabrikken vil kunstnere arbejde i deres udendørs værksted imens børn spiller bold. Om søndagen er der skramlekunst-koncert på pladsen for børn og forældre. Ved siden af pladsen nusser nye og gamle beboere i deres pixihaver. Kvarterets nedslidte boldbure ombygges til multiaktivitetspladser for nye spil, nye udfordringer og sport og bevægelser for både børn og voksne. I weekenden opstiller et kunsthåndværker marked på pladsen og der dufter af krydret mad fra madboderne. Kvarteret ligger centralt på Amager og centralt i København. Her er ikke langt ind til Københavns gamle bykerne, og vil man handle er Amagerbrogade byens længste strøggade. Kvarteret ligger midt imellem 2 store rekreative områder; Amager Fælled og Amager Strandpark. Kvarteret er nabo til Kvartershuset i Holmbladskvarter og Prismen; Musiktorvet og Børnekulturhuset på Øresundsvej, Universitetet og DR-byen. Så bor man i kvarteret; er der ikke langt til noget. Vi ønsker os at Sundholmskvarteret bliver bindeleddet til alle Amagers attraktioner, ved at etablere gode forbindelser for byens bløde trafikanter på tværs i kvarteret. Gode forbindelser vil gavne kvarteret, men vil også betyde at københavnere kommer på cykel igennem vores kvarter. Det vil synliggøre vores kvarter for københavnere på cykler eller til fods og forhåbentlig vil de få lyst til at besøge Madskolen, Sundholm, Fabrikken for kunst og design eller få øje på de nye multipladser, streetart og lyskunst. Sundholmskvarteret skal være byens bedste sted at bo, summende at aktiviteter og gadeliv og vi har i bylivsstrategi store visioner for Sundholmskvarteret. Vi ønsker os lys i byens vintermørke gader og pladser som skaber tryghed. Men det er ikke nok. Vi ønsker os Københavns vildeste lysskulpture, byens sjoveste gadelamper på cykelruten igennem kvarteret og en bypark for leg oplyst i blå, røde og gule farver. 9

byens sammenhĂŚng 10

byen

Fysisk p l a c e r i n g Sundholmskvarteret ligger tæt på Københavns centrum som et gammelt brokvarter. Kvarteret ligger centralt på Amager imellem Islands Brygge, Ørestad Nord, DR-byen og Amagbrogade og Amagercenteret. Midt imellem 2 store rekrative områder; Amager Fælled og Amager Strandpark. Kvarteret er metronært. Kvarterets sammenhæng med de omkringliggende kvarterer er præget af at Amager Fælledvej og Amagerbrogade, to stærkt befærdede trafikårer, der udgør en barrierre for cyklende og gående.

Kongens Nytorv

Christianshavn

Kløvermarken

Langebro

Holmbladsgade

Islands Brygge IT Universietet

Amager Centret Bryggebroen DR byen

Sundholmsvejkvarteret

Amager Strandpark

Amager Fælled Urban Planen 11

Hele vejen rundt om kvarteret er der gode sports-, kultur- og rekreative tilbud som kvarteret nyder godt af og som henvender sig til hele København. Sundholmskvarteret har potentiale til at blive en god bro imellem byens mange tilbud for bløde trafikanter.

Tietgenkollegiet

Havnebadet Islands Brygge bedre forbindelser

Københavns Universitet Amager

intern/ekstern trafikåre

intern trafikåre

Urban Planen

Amager Fælled 12

Overalt på Amager Fælled bliver man mindet om at byen ikke er langt væk

byen

BymĂŚ s s i g e s a m m e n h ĂŚ n g e Kvarteret har stort potentiale med en central placering pĂĽ Amager. Omkring kvarteret er der flere kulturtilbud og hĂ¸jere lĂŚreanstalter. DRbyen, koncertsalen, IT-universitetet og KĂ¸benhavns Univertsitet henvender sig til hele KĂ¸benhavn, mens det kommende Musiktorv pĂĽ Ă&#x2DC;resundsvej og Kvartershuset i Holmbladsgade er mere lokalt mĂĽlrettede tilbud. De 2 OmrĂĽdelĂ¸ft i hhv Holmbladsgade og Ă&#x2DC;resundsvej har givet et lĂ¸ft til disse kvarterer, men de 2 OmrĂĽdelĂ¸ft bidrager ogsĂĽ med nye faciliteter til kultur- og sportstilbud som rĂŚkker ind i Sundholmskvarteret. Det er derfor vigtig at se den omkringliggende by som et supplement til kvarteret.

;CA79B=@D3B

3b \gb YcZbc`][`yRS ^y /[OUS`

Omkring kvarteret er der en del trafik via Amager FĂŚlledvej og Amagerbrogade. PĂĽ Englandsvej og Peder Lykkes Vej er der ogsĂĽ trafik, men ikke i samme niveau som Amager FĂŚlledvej og Amagerbrogade. Peder Lykkes Vej er bred og skaber distance mod syd og Urban Planen. De 4 veje virker som barrierrer, bĂĽde i stor og lille skala, og betyder at kvarteret hĂŚnger dĂĽrligt sammen med de omkringliggende kvarterer. Kvarteret indholder internt 2 trafikĂĽrer som krydser igennem kvarteret; Sundholmsvej og Tingvej. Begge veje har betydning for kvarterets interne sammenknytning og har betydning for handelslivet. Sundholmsvej har dĂĽrlige overgangsmuligheder og virker derfor som en intern barriere.

Musiktorv pĂĽ Ă&#x2DC;resundsvej

Amagerbrogade,- strĂ¸ghandel og trafik

aYWbaS WR{

Amager Strandpark 13

kvarteret

Kvart er et s ken d e t eg n Sundholmskvarteret er et typisk ydre brokvarter med en blanding af storby og landsby. Overalt er der vidner om forskellige tiders brug, hvor byen langsomt har forandret landsby og fabriksområder til en tættere og nyere by. Centralt i kvarteret lå fabrikker og produktion, idag er disse nedlagt og istedet er opført nyere boligkarréer i 1980´erne. Andre steder ligger tomme byggegrunde som udefinerede uderum. Disse bliver brugt af meget få grupper; mest unge og hundeluftere og skaber en del utryghed. Kvarteret indeholder et par pejlemærker fx København Energi’s skorsten, der fungerer som vartegn og kan ses fra mange steder i kvarteret. Sundholm er et andet vigtigt kendetegn for Sundholmskvarteret. Tidligere var her en arbejdsanstalt med vandgrav omkring hvor substistensløse blev anbragt på ubestemt tid. Sundholm er den dag i dag rammen om en bred vifte af tilbud for Københavns svageste; heldigvis med en mere human tilgang til problemstillingen. 15

etagebebyggelse, brokvarter med blandet udtryk karrĂŠbebyggelse, homogent udtryk solitĂŚr bygninger/ erhverv/institution etagebebyggelse, mindre urban lille skala bygninger, byggeforeningshuse

lavt institutionsbyggeri, en etage fritstĂĽende stor volumen bebyggelser

50m

100m

200m

kvarteret

kvart e r e t s o m r å d e r Kvarterets nordlige del er meget homogen med store rødstens boligblokke. Gaderne er veldefinerede med træer og grønne forhaver. Homogeniteten bliver brudt indimellem af fritliggende gavle, store gamle institutionsbygninger og fabriksbygninger bygget i samme tid og ånd som karréerne. Byggeforeninghusene tilfører området en lille skala, hygge og husene farverne tilfører et smil. Bylivs karakteristik Livet i gaderne er præget af folk der pusler i deres forhaver, skolebørn på vej til skole eller folk der går og cykler mod Amagerbrogade.

Amager Fælled Skole og Sundholm ligger på deres egen ø i kvarteret, omgivet af meget trafik. Bygningerne er markante og tidstypiske store bygninger, specielt Sundholm virker som en by i byen med fine grønne områder af høj kvalitet. Godt gemt på Sundholm ligger Fabrikken for kunst og design; et kunstnerfællesskab. Bylivs karakteristik Livet omkring Amager Fælledvej Skole er knyttet til skoletiden, om dagen er der liv og børn; om aften er der lukket. Skolegården er gammeldags. Sundholms uderum bliver brugt flittigt af Sundholms egne brugere. Folk står i flok og hygger sig. Men der er ikke mange fra kvarteret som tager på Sundholm for at lege eller hygge sig.

Centralt i kvarteret er der stor variation af bygningstyper og byggeår. Tidligere lå her flere fabrikker og erhverv, men efter disse er nedlagt er der bygget nyere etageejendomme i 1970´erne. Der er flere huller i bygningsmassen og byggetomter som ligge ubrugte hen. Gaderne er brede, udefinerede og parking præger gaderne. Der er generelt mangel på grønt. Bylivs karakteristik Der er mangel på steder med aktiviterer; gode legepladser for børn og muligheder for store børn og unge. Området er præget af utryghed. Drenge der hænger på gaden. Parkerede biler dominerer gaderne og der er få steder man har lyst til at opholde sig; - man er på vej. Kvarterets nordøstlige del er karakteriseret ved sin tilknytning til handel og Amagerbrogade/ Englandsvej. Der er gedigne etageboligejendomme, men også flere huller og spring i skala, højde og drøjde, når man kommer lidt væk fra Amagerbrogade. Området indeholder desuden Kvikly et større indkøbscenter, som tiltrækker kunder fra et større opland. Bylivs karakteristik På vej til og fra indkøb er det som karakteriserer området. Folk går og cykler, og folk kommer til Kvikly i bil. Skotlands Plads er områdets eneste plads og opholdssted. Pladsen er nedslidt, lidt gammeldags og bruges kun af få og små grupper. Området er præget af mange skole og institutioner, så der er en tydelig forskel på aktivitetsniveauet i dagtimerne og i aftentimerne. Peder Lykke Skolen er en markant bebyggelse i området, særligt med sin meget karakteristiske ”mur” omkring. Bylivs karakteristik Børn og studerende på vej til skole og Biblioteksskolen. Forældre med børn i klapvogn går langs Tingvej på vej til børnehave og på vej til Kvikly.

Sundholms grønne oaser

Boldbur

Birketinget

Opholdsbænk

Leg og boldbur i Sætersdalsparken

kvarteret

aktivi t et s - o g m ø d e s t ed er Ser man henover hele kvarteret præges uderummene af at være nedslidte og aktivitetsniveauet er lavt. Der er en del legepladser og boldbure fordelt jævnt i kvarteret; enkelte bliver brugt, mens andre står ubrugte hen. Både legepladser og boldbure lægger op til traditionel leg og boldspil, hvorved det også henvender sig til monobrug og monogrupper. Boldburerne mod syd i kvarteret, tæt på Peder Lykke Skolen, bliver brugt af børnene på skolen og børn fra boligerne tæt ved. Mange boldbure ligge ubrugte, til trods for at mange unge efterlyser steder; de kender dem ikke eller “føler sig ikke velkommen” i den ende af kvarteret. 3 store aktivitetssteder; VIBO-grunden, byggetombten i Telemarksgade og Skotlands Plads. I dag ligger pladserne oftest øde hen og der er en generel utryghed omkring stederne. På Skotlands Plads er der legeområde med sand og legestativer, samt opholdssteder omkranset af bøgehække. De 3 pladser karakteriseres ved at fodgængere bevæger sig forbi og kun ganske få har lyst til at krydse henover for at se om der sker noget. Dette skyldes en kombination af dårligt indblik pga af høje hække (Skotlands Plads) eller frygten for at træder ind på en stor udefineret og utryg plads/plæne. Rigtige mødesteder og opholdssteder som appellerer bredt er næsten fraværende i kvarteret. Her mangler den grønne oase - hvor familien tager ned om aften for at grille og hygge, eller solkrogen - hvor en gruppe studerende sidder og læser lektier. Sæterdalsparken er det sted som kommer tættest på, et flot grønt parkrum, men få bruger parken til ophold; man er på vej til Kvikly. Skotlands Plads har potentialet til også at have gode opholdssteder, men bliver ikke brugt nok i dag. De grønne udearealer på Sundholm bliver brugt af de hjemløse, der bor i området eller kommer der i dagtimerne, men ikke af kvarterets borgere. Generelt har aktivitets- og mødestederne hver deres dominerende brugergruppe; hjemløse holder til på Sundholm, unge på byggetomten, familier i Sæterdalsparken og børn i boldburene. Der er mange værtshuse og bodegaer i kvarteret som har et enkelt eller 2 borde udenfor. Specielt omkring Skotlandsgade er der en hyggelig udescene om sommeren. Men kvarteret byder ikke på nogen kaffebar med udeservering af sandwich. Her er ingen udendørsscene med madservering om aften, til trods for at her er mange take-away madsteder.

målsætning

vi øns ker a t s ty r ke b y l i v et v e d • at ska b e g o d e r u m h v o r m e n n e s ker m ø d es • at styr ke t i l g æ n g e l i g h e d e n • at ska b e r u m f o r a k t i v i t e t e r • at styr ke b e p l a n t n i n g , t r æ e r o g k u n s t i b y r u m • at styr ke k v a r t er e t s i d en t i t et o g s a m m e n h æ n g

m i l j ø m æ s s i g b æ redygtighed Byøkologi og tiltag der fremmer og kombinerer et liv i byen med godt klima og miljø er et vigtigt indsatsområde i Sundholmskvarterets vision. Byhaver, planter og træer der forbedrer byens luft , flere og bedre adgange til grønne rum og oaser; er alle tiltag som understøtter sundholmskvarterets visioner. Det kunne fx være skolehaver hvor børn dyrker en lille have og derigennem for en bedre forståelse for natur og klima. Ved udformningen af de enkelte tiltag vægtes klimaperspektivet højt. Der fokuseres bla på opsamling af energiforbrug bla. ved belysning, regnvand, miljømæssige materialer, beplantning etc.

social bæredygtighed Et mangfoldigt byliv og plads til alle er en del af målene for bylivetsstrategien. Vi ønsker et kvarter hvor ressourcestærke familier lever sammen med studerende, ældre, alle kulturer og folk inden og udenfor arbejdsmarkedet. Vi har fokus har socialt udsatte, for hvem byens rum er det primære opholdsrum. Gode rammer for børn, unge, ældre og handikappede er ligeledes vigtigt såvel som byrum der dækker behov fra borgere med andre kulturelle baggrunde.

Bæredygtigt byliv! økonomisk bæredygtighed Vi prioriterer at projekterne er økonomisk bæredygtige. Derfor er der fokus på at sikre en fortsat drift efter påførelse, - gerne med beboernes aktive hjælp og ved at kvarteret bliver mere trygt og attraktivt. 22

Delebil, kollektiv trafik og cykler I bylivsstrategien vægtes tiltag der fremmer den bløde trafik både i kvarteret samt forbindelser for den bløde trafik til de omgivende kvarterer. Vi tænker både lokalt og for hele byen. Vi vil fremme tiltag der fremmer den kollektive trafik som fx bedre og flere busforbindelser. Flere delebiler og bedre parkeringsforhold for delebiler samt styrkelse af cykelernes mobillitet. Vi vil arbejde for el-bilstandere og andre tiltag for bæredygtig transport.

målsætning byliv o g d e t b æ r e d y g t i g e p e r s p ektiv Når Sundholmskvarteret udvikler sig i de kommende år vil der være fokus på byliv og bæredygtighed. Områdeløft Sundholmskvarteret har et særligt fokus på klima og bæredygtigt byliv. Når vi igangsætter et nyt bylivsprojekt, vil vi derfor vurdere hvordan det enkelte projekt samtidig kan fremme en bæredygtig dimension og hvordan projektet kan fremme den miljø- og klimamæssige vinkel. Der er et stort potentiale for et kombinere bæredygtighed med et liv i byen, specielt i det store perspektiv, hvor det handler om energiforsyning, energiforbrug og transport er der mange muligheder for at tænke bæredygtigt. Nogle af vores bylivsprojekter vil styrke klimaet i det store perspektiv da det fx vil fremme miljøvenlig transport gennem bedre tilgængelighed, bedre forhold for cykler, cykelvogne og delebiler etc. Andre projekter styrker biodiversiteten med mere beplantning og træer, mens endnu andre projekter vil styrke det klimaet ved materialevalg, regnvandsopsamling. Men bæredygtigt liv handler ikke kun og miljø og forbrug, i Områdeløftet definerer vi bæredygtighed ud fra tre dimensioner; en miljømæssig-, en økonomisk- og en social dimension; det er det vi forstår ved en bæredygtig udvikling af Sundholmsvejkvarteret.

Etablering af netværk Blive mere imødekommende Styrke det frivillige Grøn cykelkile over for hinanden foreningsliv Motionssti Flere fritidsaktiviteter Flere mødesteder, Tidselruten MADhuset ude og inde Skabe stærke sociale relationer i Byggelegeplads på Sundholm folkekøkken kvarteret på tværs af alder, køn og Voksenlegepladser etnicitet Social Foreningen ”Sundholms Venner” bæredygtighed Skraldedag Flere bænke Mindre privatbilisme Flere rekreative arealer og grønne ”En bæredygtig udvikling Mentorordning for børn byrum er en udvikling som Markedsdage Fremme en god og kollektiv trafik opfylder de nuværende Åbent musikkonservatorium Miljømæssig Nedsætte boligernes ressourceforbrug behov uden at bringe Teaterscene fremtidige generationers bæredygtighed Understøtte en rig bio-diversitet i kvarteret Kunstundervisning til børn muligheder for at opfylde og voksne deres behov i fare” Flere bruger cyklen som transportmiddel En foreningsguide Miljøcertificerede butikker Microlån Klimabygninger Økonomisk Skolehaver Solceller bæredygtighed Flere tilflyttere Lommeparker Vindenergi Cykelværksted Vidensdeling mellem erfarne og nye erhversdrivende Flere erhvervsdrivende Grønne tage og vægge Stigende indkomst blandt de erhvervsdrivende Gode uddannelsesmuligheder og fagligt stærke institutioner

Ophold Der skal være plads til afslapning og fællesskab side om side med aktiviteter. Et godt opholdssted er et sted hvor man mødes med vennerne; hænger ud og sludrer. Man møder måske en gammel bekendt eller en fremmed. Men et godt opholdsted er også et sted hvor man sætter sig ned alene; nyder solen og en god bog.

Tryghed Det grundlæggende ved et godt mødested er tryghed. Øget tryghed kan opnås gennem bedre belysning, bedre overblik, rum der indbyder til ophold, underdeling af byrummet til mere intime enheder, godt inventar etc Mangfoldighed Byens rum skal appellere til forskellige brugere og deres forskellige behov. Når forskellige brugere opholder sig i byrummet samtidig, opnåes større social og kulturel udveksling og forståelse - det er det vi forstår ved et kvarter med brede skuldre.

Område med særlig brug for tryghedsskabende indsats - belysning

idag og m å l

Kvarteret mangler gode opholdssteder og mødesteder. Vi vil fokucere på at opholdsstederne appelerer til kvarterets mangfoldige beboergrupper Tryghed er en problemstilling som vi særligt har fokus på både generelt og specifikt på opholds- og aktivitetsstederne. 24

indsatsområder for øget tryghed

målsætning menn es ke r m ø d es • styrke t r y g h ed g e n n em g o d e b y r u m • større i n t eg r a t i o n o g i n t er a k t i o n • flere o p h o l d s s t e d e r Mennesker mødes i Sundholmskvarteret; et kvarter som er kendetegnet af en mangfoldighed både aldersmæssigt, køn, sprog, religion, nationalitet og faglighed. Her bor alle slags mennesker. Kvarteret har stærke traditioner for at tage hånd om de svageste. Sundholm tager hånd om de svageste fra hele København. Men kvarteret har også andre institutioner og initiativer der hjælper børn, unge og ældre med at komme videre i livet. I kvarterets gader og pladser ses mennesker på vej. Til fods, på cykel, i bil. På vej til og fra indkøb, skole, arbejde, sport. Kvarteret mangler dog gode opholds- og mødesteder. Steder hvor man slapper af og hilser på naboen eller smiler til en bekendt. Der mangler steder hvor man sætter sig hen alene med en bog. Der mangler den grønne oase, hvor en gruppe sidder med skolelektier, imens en gruppe ældre holder kaffebord med medbragt kage. Et godt opholdssted kan også være et sted, hvor man kan sidde og se på andre; en gruppe skatere, en flok som spille streetbasket, fire ældre herre som spiller patanque eller 20 børn som leger tag-fat. Udsyn til andre er underholdning, men også en uformel møde at mødes på.

idag

gs B Pra

2 store trafikårer; Amagerbrogade og Amager Fælledvej; afskærer kvarteret fra de omkringliggende områder, og virker som barrierer. På Amagerbrogade er der byliv og handelsliv, men kun lidt siver ind i kvarteret.

Kvartershuset i Holmbladsgade

rd eva ould

Holm

Njals

s blad

e gad

gade

Amager centeret

Am e ad og br er ag

an Fr

e ig kr

a sg

Amager Fæ lled vej

ej sv

lm ho nd

Ørestad Nord Der er mangel på gode tvær(DR, Universitetet) gående trafikforbindelser for bløde trafikanter. Sundholmsvej bliver dagligt brugt af mange cykellister men Hoved Trafikådre virker monoton og uden kaHovedådre for blød trafik rakter.

Øre

dsv sun

Lokal Hovedådre

Der er mangel for gode sammenhængende lokale stier og forbindelser for bløde trafikanter.

Lokal sti for blød trafik Større fysisk barriær Mindre fysisk barriær

Metro stop Indgang til kvarteret 1 : 5000

Indgang til Sundholm

50m

100m

200m

Nord

mål

Mod Kløvermarken via Prags Boulevard, “blød” rute Kvartershuset i Holmbladsgade

mod Islands Brygge og metro

Metro + Amagercenteret

Øst

g ro erb ag Am

Vest ledvej

e ad

Ørestad Nord (Universitet, DR-byen )

Amagerfæ l

Vi ønsker at styrke tværgående forbindelser for bløde trafikanter, som gode grønne træk.

Su nd ho lm

mod Musiktorvet, Børnekulturhuset + Amager Strandpark

sve j

“Universitetsruten” mod Amager Fælled, Vesterbro

Vi ønsker at synliggøre kvarteret og tiltrække bløde trafikanter igennem kvarteret med gode indgange og porte ind i kvarteret Vi vil styrke lokale trafikale forbindelser. Trafikregulering Hovedindgang til kvarteret Sekundær indgang til kvarteret Hovedåre for blød trafik Sekundær sti for blød trafik

Ny sekundær sti for blød traﬁk Urban plan

Syd

50m

100m

200m

målsætning tilgæ n g el i g h ed • færre h e g n o g å b n e o g a k t i v e o v e r g a n g s z o n er • blød t r a f i k p å k r y d s o g t v æ r s • bedre f o r b i n d el s er t i l d e t i l s t ø d e n d e k v a r t e r er Vi ønsker at styrke den bløde trafiks muligheder for at bevæge sig på tværs af området; både øst, vest og nord, syd. Vi ønsker at åbne og synliggøre kvarteret for de bløde trafikanter, der passerer igennem dagligt og lejlighedsvis. Det kan fx gøres ved at “Universitesruten” for et godt forløb igennem kvarteret (grøn cykel/promenade der binder Bryggebroen/Amager Fælled sammen med Amagerbrogade og videre til standparken). Derudover vil vi forbedre et par andre øst-vest forbindelser, som bliver mere lokalt orienteret. Tingvej er idag den eneste nord/syd-forbindelse for biltrafik igennem kvarteret; fra Amagerbrogade til Peder Lykkesvej. I Tingvejs nordlige ende er der et attraktivt handelsliv, mod syd bliver vejen udefineret og præges af parkering. Der findes i dag mange både synlige og usynlige hegn og grænser, som hindrer brugen og brugsværdien af en række områder. Det kan være spærringer med hegn, såvel som brede restarealer med spredt beplantning. Vi ønsker at øge adgangen til offentlige områder ved at fjerne hegn. Overgangsarealer skal aktiveres, forskønnes eller omdannes så indkik øges. Overgangsarealerne er et visitkort for aktiviterer og steder.

idag

e ag Am

dvej Amagerfæ lle

ej sv lm

de ga

g ro

ho nd

Kvarteret indeholder i dag mange aktivitetsteder, men stederne intergrerer dårligt kvarterets forskellige grupper. Aktiviteterne er primært indendørs, mens de udendørs steder er nedslidte og med traditionelle aktiviteter som fodbold og traditionel småbørns leg.

1 : 5000

50m

100m

200m

mål Leg til alle aldre og årstider Det er visionen at tage fat i et par af kvarterets pladser og etablere flere slags aktiviteter. Der skal være aktiviteter til alle aldre, ligesom det er vigtigt at se på aktiviterer som appellerer til piger, drenge og minoriteter. Bevægelser igennem kvarteret som kombineres med sportsaktiviteter; gåtur, løbetur eller en tur med hunden. Der skal være fokus på de gode ture rundt i kvarteret eller en længere tur til et rekreativt rum fx Fælleden eller strandparken under åben himmel. Handelsliv og scene Byliv er også indkøb og gadefest. Det er visionen at Sundholmskvarteret bliver levende af aktiviteter. Det kan være steder med udendørsservering, både nye og eksisterende; flere butikker i gaderne og værksteder med iværksættere i baggårdene; midlertidige markedsplads på enten Skotlands Plads eller VIBOgrunden, ligesom lejlighedsarrangemenet med musik børn og unge eller fx lørdagstango. 28

målsætning aktivi t et e r • kreati v i t e t , i d r æ t o g b ev æ g e l s e • leg til a l l e a l d r e o g å r s t i d e r • aktivit et o g b ev æ g el s e r i g e n n e m k v a r t e r e t • unders t ø t t e h a n d e l s l i v et Aktiviteterne i kvarteret er i dag mest mennesker til og fra indkøb, arbejde og skole. Spredt rundt i kvarteret er der et par boldbure, et par legepladser og et par sandkasser, men det er meget traditionelle aktiviteter der appellerer til enkelte brugergrupper. Men der mangel på rum og rammer for aktiviteter; steder hvor børn og voksne kan lege og bevæge sig; motion, spænding. Steder hvor man kan udfordre sig selv eller være sammen om en aktivitet. Steder hvor nogle har det sjovt mens andre måske ser på. En populær aktivitet er hundeluftning, mens andre fortrækker mindre aktivitet og vil hellere sidder på en bænk og få en stille sludder med kammeraterne.

offentlige grønne areal

idag

private forhaver

Generelt er Sundholmvejskvarteret grønt, men med mange huller og nedslidninger. Der er træbeplantninger og alléer i nogle gader, nogle gader har grønne forhaver og grønne gårdrum, mens andre virker grå og biler er hovedindtrykket. De offentligt tilgængelige grønne områder er jævnt fordelt i kvarteret, men kun få fremstår velholdte og bliver brugt, flere af uderummene virker direkte nedslidte og ”herreløse”, hvor ingen føler medansvar til arealerne.

træer langs vejstrækning beplantning foran bebyggelse

Sundholm

mål

Styrkelse af kvarterets grønne karakter og grønne træk. Vi ønsker at styrke gadekunst, kreativitet og kunstinstallationer både af varig og midlertidig karakter.

Am ag br

Amager

F æ ll e d

vej

og ad e

g r ønt træk

Sætersdalsgadeparken 1 : 5000

50m

100m

200m

50m

100m

200m

målsætning træer o g k un s t • mere g r ø n t i k v a r t e r et - g r ø n n e o a s e o g g r ø n n e gader • styrke l s e a f g r ø n n e f o r b i n d e l s e r o g g r ø n t r a n s p ort • unders t ø t t el s e a f k r e a t i v t o g d e t s k æv e i g a d er ummet Godt byliv skabes i gode rammer og det betyder i Sundholmskvarteret fx beplantning og kunst; byhaver og træer langs skolevejen. Det skal være indbydende, afstressende og appellere til følelserne at bevæge sig rundt; der skal være lidt til sjælen og noget til smilebåndet; både træer og overrasende gadekunst. Parkeringssituationen i kvarteret er god, men det er på bekostning af gadernes karakter, som kun bliver brugt til parkering. Der kan gennem målrettet arbejde skabes bedre gader fx med smukkere og grønnere parkeringslommer og uformelle zoner alá blomstrende forhaver. Gaderummets kvaliteter af inventar og sjove overraskelser bringer kvaliteter og glæde ind i bylivet. Når der er gode kvaliteter, når der er vedligeholdt, når der bliver ryddet op; så har flere lyst til at ophold sig i rummet, der sker mindre hærværk, mindre utryghed, - og glæden ved at opholde sig på gaden, pladsen og parken øges, og der skabes mere byliv!

idag Kvarteret bærer på mange historiske, såvel som nyere fortællinger. Men kvarteret hænger dårligt sammen. De forskellige dele af kvarteret er adskilt af imaginære barrierre

mål Identitet og historier Det er visionen at kvarterets særlige steder og kendetegn styrkes og fremhæves. Både de små særtegn og finurlige historier såvel som kvarterets egenart og særlige kendetegn. Det er målet at de enkelte øer i kvarteret bliver bundet bedre sammen

port ind til Sundholm

”Tidselruten” er et eksempel på et tiltag som vil binde kvarteret bedre sammen såvel som fremhæve kvarterets finurlige historier. Rundt om på ruten kan der laves kunst som fx streetart der tiltrækker folk fra andre dele af kvarteret eller der kunne fortælles en sjov historie om fortiden fra stedet fx historien om svenskernes fejlskud af kanonkugler ved Café Sundbyvester

blottede husgavle Byggeforeningshuse

g ro

a Am

Vibogrunden

ej sv

Amagerfæ lledvej

Sundholm

e ad

Amagerfælledskole

Kilegrunden Fabrikkenfor kunst og design

KøbenhavnEnergi’s skorsten

Cafe Sundbyvester

Skotlandsplads

Kvickly

tidselruten særlig identitet i kvarteret

Peder Lykke Skole ”Tidselruten” + særlige steder 1 : 5000

50m

100m

200m

målsætning

i dent i t et o g s a m m e n h æ n g • styrke l s e a f k v a r t er et s i d en t i t et • synlig g ø r el s e a f h i s t o r i e o g f o r t æ l l i n g e r f r a k v a rteret • bedre s a m m e n h æ n g i m e l l em k v a r t e r et s “ ø e r ” • Sundh o l m - kvart e r e t s m ø d e s t e d o g a t t r a k t i o n f o r h e l e b y en Sundholmskvarteret er et typisk brokvarter med en god blanding af storby og Sundby. Det er denne blanding og mangfoldighed, der er kvarterets særegne og styrke og som vi ønsker at fastholde og fremhæve. Kvarterets mange små områder hænger dog dårligt sammen både fysisk og mentalt. De mentale grænser vil vi prøve at nedbryde og få kvarteret til at hænge bedre sammen. Sundholm har en lang historie som sted for samfundets svageste eksistenser; fra arbejdsanstalt til herberg. Denne funktion ønskes fortsat på Sundholm, men at der samtidig bygges bro ud til resten af kvarteret. Det kunne være med aktiviteter som rummer både byens svageste såvel som kvarterets øvrige beboere fx spisehus, filmklub, klatreklub eller værksteder. Ligeledes kan uderummene aktiveres mere og opholdsrummene gøres mere attraktive. Sundholm har potentiale til at blive kendt i hele byen, som et institution med brede skuldre med plads til alle - i samspil med nye udadvendte aktiviteter.

prioritering

prioritering I arbejdet med bylivsstrategien har vi prioriteret imellem 31 potentielle projekter, som alle kunne bidrage til kvarterets byliv. De konkrete målsætninger for at styrke bylivet i kvarteret, kombineret med visionerne fra kvarterplanen, har været styrende for udvælgelsen af tiltag. Vi mener med de valgte projekter at vi kan skabe mest mulig glæde for kvarterets beboerne og brugere; både ressourcestærke og svage beboere. I prioriteringen har vi lagt vægt på: • at få mest mulig byliv for pengene • at opnå flest mulig samarbejdspartnere og lokal opbakning • at flest mulig får glæde af indsatsen • en vægtning imellem hurtige synlige resultater og projekter med en længere planlægning • at styrke eksisterende forhold og områdets egenart • at skabe forbindelse mellem øst/vest og nord/syd i kvarteret • at styrke gode forbindelser til kvarterets naboområder • at der er indsatser overalt i kvarteret, både nord og syd • at projekterne er forankret i lokale beboere og foreninger, som vil bruge og passe på indsatsen fremover Det er vigtigt at nogle projekter hurtigt kan gennemføres. Det vil skabe engagement til processen og synliggøre at der er forbedringer på vej. Der satsen derfor både på midlertidige og langsigtede tiltag. Når bylivsstrategien skal omsættes til handling er det vigtigt at tiltagene kan samle mange samarbejdspartnere og lokal opbakning, så projekterne bliver så succesfulde som muligt. Et af succeskriterierne er at tiltagene sammentænkes med andre indsatser f.eks. i regi af helhedsplanen, boligselskabet Vibo, helhedsplanen for Sundholmsvej, ombygning af Amager Fælled Skole, udviklingen af ny boligbebyggelse på Sundholm Syd, Ørestad Nord, Amager Fælled og forbindelserne fra Islands Brygge til Amager Strandpark. Realiseringen af alle vores visioner vil koste mange penge. Alene de udvalgte tiltag beløber sig til 6080mio. kr. Vi har sat en ramme for arbejdet på 25 mio. kr. Der er derfor ikke midler nok alene i områdeløft Sundholmskvarterets eget budget. Derfor har vi vægtet projekter, som vi tror kan finde ekstern opbakning via samarbejdspartnere lokalt, kommunalt og i private fonde. Gennemførelsen af bylivsstrategien vil i sig selv kun bidrage med de fysiske rammer for byliv og skaffe ressourcer. Det er menneskerne i kvarteret, som skal bidrage med bylivet. Sammen med Helhedsplanen vil vi gøre en intensiv indsats for at inddrage lokale brugere i udformningen af de konkrete projekter for at sikre os at de bliver brugt; også i fremtiden.

27. 23.

21.

24.

22. 17. 16.

19. 18.

15.

28. 12.

20.

25.

26.

14.

11.

13. 10. udvalgt

p ĂĽ t v ĂŚ rs i a n d e t regi

4. 3.

p o t e n t ielle

50m

100m

200m

prioritering 4 krit er i e r f o r t i l t a g I prioriteringen er antallet af projekter reduceret fra 31 potentielle til 11 indsatser + 3 indsatser der går på tværs af hele kvarteret. Vi har i vores arbejde skelnet imellem projekter som vi selv kan sætte i gang for egne midler, og tiltag som allerede er i gang eller som kræver en ekstern finansiering og medvirken af lokale institutioner, samarbejdspartnere og investorer. Mange tiltag indeholder visioner om belysning og midlertidighed. Vi har derfor valgt at arbejde med disse temaer som tværgående tiltag, da fx belysning kræver en mere sammenhængende indsats og strategi sammen vi vil samarbejde med Københavns Kommune og eksterne leverandører og investorer. Udviklingen af kvarterets byliv skal være dynamisk. Derfor er vi åbne for mulighed for, at der i projektfasen kan komme nye tiltag, hvis beboere, institutioner eller samarbejdspartnere kommer med et godt projekt. Dem kalder vi potentielle. Udvalgte tiltag Projekter som omrødeløftet har 1.prioriteret og igangsætter med bylivsstrategien. Igangværende - i andet regi Projekter som allerede er igang og/eller projekter hvor områdeløftet ikke er hovedaktør. Områdeløftet vil gerne samarbejde om projektet. Vi kan måske bidrage med ”flødeskummet og det søde ekstrafyld”. På tværs Projekter med et emne, hvor indsatsområdet er hele kvarteret. Projektet vil udarbejde forskellige løsninger som tilpasses det enkelte tiltag, sted og funktion. Potentielle Projekter som har potentiale og kvalitet til at udvikle sig til egentlige projekter, hvis andre aktører og/eller lokale initiativer tager initiativet. Omrødeløftet vil gerne samarbejde og være medspiller på potentielle projekter, hvis andre er hovedaktør. Vi har særligt fokus på indsatser i kvarterets sydlige del omkring Tingvej syd, Birketinget, Brydes Álle som vi ønsker at fremme.

de enkelte tiltag

De enkelte tiltag

N O R D

S BOUL

PRAG

R ELME

UNDE

BOR LYNE

AMAGERFÆLL

ENS RIKS

DE SGA LER GEIS

HEN

DE GGA

ERS

EDVEJ

AND GADE

BLADS

HOLM

GAD E

ADE

ENSG BØHM

DE KGA LYBÆ

YBET GED KON

E GAD BRO GER

ALLÉ

AMA

NS SYVE

BET

ERDY

ÆND

HOLL

E GAD NDS ØLA

AMAGERBRO TORV

ADE

DSG

LAN

HAL

FINLA NDSG ADE

ESGA

NORG NJALSGADE

SVERRIGSGADE

J J

GAD

RIGS

FRANKR

IGSHUSE

LGA

BRY

ADE

WITTEN

DE ÅGA RØS

ADEV

BRIG

BERGG

ADE

E GAD NDS ØLA

GAD

RTS EBE

DEN

GÅR

LMS

BRIG

REBE

RBAN

EGAD

ADE

FRA

LER

ØLA ADE

GAD FOS

NSG

GIE

BEL

AMAGERFÆLL EDVEJ

NK RIG SG AD

ADE

VEJ

ELS

ADE

ØG

DSG

BLA

LAN

DAG

AND LIFL

SUN

GAD

SKOTLANDS PLADS DHO

# 11

LMS

VEJ

IGS FRA

NKR

LAN

DSG

ADE

FAKTA Størrelse: ca 7.000 m2

Ejerforhold: Offentligt

THO

DE SGA

VEJ LMS

NGA

ARK

LYO

ROM

TEL

DO VRE GAD

E SGAD

SDAL E GAD

LMS VEJ

ØRE

VEJ

GAD

TING

SUN DHO

SUN DSV

LSG ADE ALS

SOG

TYR

LÆ RDA

SED

OLS

HEM

ADE

NEF

JOR

TLA

DSG

SHE

ADE

VEJ

ALL

LYS

DES

EFJ

ORD

BRY

SGA

DE SKOTLANDS PLADS

ADE

MJØ SEN

DSG

SGA

LAN

DHO

LMS

RITS

DSV

VEJ

TLA

LAN

NDS

ALLÉ

ENG

GAD

HUS

SIGB

GUL

SUN

SKO HØR

VEJ

TING

GÅR

Midlertidigt eventområde Leg- og bevægelsesområde Boldbur Købner kirken

e ad

1. 2. 3. 4.

SAL

SYD

Sværhedsgrad: KUR

RUED LANGGAARDS VEJ

ADE NSG NIE SPA

GAD BRO

GER

SGA DE

AMA

ADE

GADE RØSÅ

DSG

OLIE

TVE

BLO

LYON GAD E

BYG

ØS

VEJ

VER

KLØ FEM

KAJ MUNKS

g ro erb ag Am

SSE

NDSG

DHO

DEN

ALLÉ

FORHOLD / AKTIVITETER NU:

ØRET

DALF

VEJ

BONUSINFO: Købner kirken er intersseret i samarbejde og har allerede planer om at bruge deres stueetage til udadrettede aktiviteter og åbne op mod pladsen

CLEM

OVE BILLES

TYGE KRABBES

J J

DRONNING

ELISABETHS

ALLÉ

VEJ

PEDER

Kbh Kommune, LEJERBO, Købner Kirken, de kreative erhverv ved Fona, de andre ejendomme omkring mf

boblere: - bydelens ‘udstillingsvindue’ - en miniature af Kongens Have PEDER LYKKES

VEJ

UDFORDRINGER: Skotlands Plads er for gemt. Parkeringspladser, boldbur og hække afskærmer for adgang. Pladsen er ‘kirkegårdsagtig’. Der er for langt til Skotlands Plads - ingen butikker der trækker folk ned fra Tingvej/Amagerbrogade. Der er for langt til metro osv. De omkringliggende boligbebyggelser har allerede egne velfungerende gårdanlæg. J

HEGNINGEN

SGAD

TING

VEJ

LYKKES

ENTS

SKIPP

RDAL

LYKKES

MULIGE AKTØRER

PEDER

ALLÉ

S Y D

Ø*STE

(forslag)

SGAD

VEJ

FREMTID:

- kvarterets borgere - børn/unge - handlende - hundeluftere - alkoholikere - billister

GLOM MEN

LED

GRØNJORDSKOLLEGIET

NU: - alkoholikere - hundeluftere? - billister i kanten omkring - børn /unge

DALGAD

ENGL ANDS

FÆL

BRUGERE

(forslag)

- legeplads for børn og voksne (f.eks. musik, klima, eller natur) - musiktorv - skøjtebane - samlingspunkt (f.eks scene) - siddepladser - overdækninger - vand : springvand, soppe bassin, regnvandsopsamling (ala ved Thorvaldsens Museum) - markedspladser - café - bordtennis - grøn parkering - udendørs træningsudstyr

S ALLÉ

GER AMA

SÆTERS

GRØNJORDSVEJ

FREMTID:

- boldbur - legeplads - siddepladser - blomsterbede - parkering

BIRKETINGE

MÅL:

EKE

MÅL:

NU:

DYV

NU:

TILGÆNGELIGHED

OTTO RUDS

BRYDES

AKTIVITETSNIVEAU

E OGAD ERBR AMAG

Collage af kig til Skotlands Plads fra Sundholmsvej

port ind og ud af kvarteret

SVER

FINLA

SUN

J J

HØJDEVANGS

GÆRDEBRED

ALLÉ

RØDE

MELLEMVE J

ULRIK BIRCHS

POTENTIALER: Stort byrum - lille rådhusplads. og meget nærmiljø. Størrelse og placering giver mulighed for sol hele året. God beliggenhed i forhold til bydelens tre hovedårer: Sundholmsvej, Amagerbrogade og TIngvej. Området kan hurtigt blive tiltrækkende for andre ved at åbne op. Mange handlende i området. Kreative erhverv i området der kunne inddrages. ALLÉ

IRLA

LAND

ENG

NDSV

SVE J

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED J J

THINGVALLA ALLÉ

Spillekort for Skotlands Plads - procesredskab til projektudvikling og borgerdialog

tidselruten

1. Su

sve

sekundær grønt stræk imellem Amagerbrogade og Peder Lykkes Vej

Fartdæmpende tiltag God indgang til kvarteret.

Bevægelse og leg er centralt for Skotlands Plads

Parkeringen i pladsens kanter ønskes mere integreret med pladsens beplantning.

Vand er en del af temaerne for Skotlandsplads - både til leg og som kunst

Skotlandsplads som kvarterets markedsplads og rum for andre midlertidige aktiviteter og events.

De enkelte tiltag

u d valgt

Skotl a n d s P l a d s d e n s t o r e m u l t i p lads vision Leg- og bevægelses plads for alle aldre. Flot, grønt og indbydende parkrum at samles i for hverdagens små pauser. Kvarterets eventområde for større aktiviteter af midlertidig karakter.

i dag Nedslidt og dårligt udnyttet plads. En plads man passerer forbi - pladsen inviterer ikke til ophold eller leg Hække, beplantning og parkering skærmer for pladsen Boligerne omkring pladsen har egne velfungerende indre gårdanlæg.

klima Transport og parkering Fremme delebiler og cykelvogne ved nedlæggelse af privatparkeringspladser til fordel for delebilspladser og overdækkede og aﬂåselige cykelvognsparkering. Regnvand - naturlig opsamling og brug af regnvand . Plantevalg der fremmer biodiversiteten. Belægninger og materialer med fokus på bæredygtighed

Belysning er en del af visionen for Skotlands Plads. Det vil give pladsen muligheder for aktiviteter om aftnen. Lys - både tryghedsskabende og karakterskabende. Købner kirken vil åbne stueetage mod Skotlands Plads for udendørs ophold og mere udadrettede aktiviteter. Pladsen foran kirken har stort potentiale. F.eks. som social café.

de 5 mål Mennesker mødes Kvarterets mødested og aktivitets plads. Tryghed - bedre belysning. Købnerkirken åbner op mod pladsen med udendørs ophold. Tilgængelighed Del af sekundær grøn forbindelse imellem Amagerbrogade og Peder Lykkes vej. Bedre adgangsforhold og ﬂere forbipasserende over selve pladsen. Fartdæmpende tiltag omkring pladsen. Mere indbydende overgangzone imellem Sundholmsvej og Skotlands Plads. Aktiviteter Multiaktivitets plads - både bevægelse og leg. Motionsredskaber og opgradering af boldbur og legeplads. Rum for midlertidige aktiviteter f.eks markedsplads, skøjtebane og scene. Vandaktiviteter. Træer og kunst Del af grøn forbindelse Eksisterende træer og beplantning optimeres. Grøn parkering Kvarterets identitet Kvarterets multiplads. Del af tidselruten - tur som forbinder kvarterets historier og særlige steder

M Am e ag

mod Amagercenteret

rb ro

ga de

tidselruten

container plads værksted

fodbold

. bar

gar

dar

terrassering mod kælderindgange

mu lt iru m

obe

2 køkken

caf

1 køkken

p-plads udvidet priv

ate

r ve ha

ve r te ha priva

fælleshus

sejl udspændt over opholdsplads

: 1,5 : 1,5 kote kote

basket

p-plads s

legeplads plad lege

overdækket cykelparkering

: 2,0 kote

container plads

e ivat pr

terrassering mod kælderindgange

ve r

mod Islands Brygge, Amager Fælled , Ørestad Nord og Universitetsruten (cykelrute)

p-plads

e levat pe/

depo

ej sv m ol

Amager Fællesvej

h nd Su

aktivitetsområde or r t ap

evt

0,5

e: e: kot

1,5

overdækkede borde + bænke

overdækket cykelparkering

situationsplan 1:1000 fremtidige forhold VIBOs afd. 40 telemarksgade

VIBO

ONV arkitekter

april 2007 rev okt. 2008

Te gn nr. 8 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N Helhed 1:1000

Forbindelsen imellem Sundholmsvej og Amagerbrogade kan tænkes i en sammenhæng med VIBOgrunden. Forslag af arkitekterne Spacefab for Ludvig Finn april 2010

fartdæmpende tiltag port eller markering som indgang til kvarter og markering af ”den lille forbindelse”

2. 3.

Belysning som en måde at synliggøre og definiere forbindelsen på.

Tegn nr. 26 2. etape pixihave FÆLLESVEJ øst-vest-vej vejen langs Hørgården

Indgang til det nye Sundholm Syd via den grønne forbindelse fra Amager Fælledvej. Ny boligbebyggelse med PixiHaver (ill: arkitektfirma Bertelsen & Scherings)

Sundholmskvarteret vil gerne invitere flere igennem kvarteret - en port eller anden markering på Amagerbrogade og Amager Fælledvej kan synliggøre mulighed for passagen

De enkelte tiltag

u d valgt

den g r ø n n e f o r b i n d e l s e a t t r a k t i v t g r ø n t f orløb vision Binde kvarteret sammen med de omgivende kvarterer Binde København sammen - Vesterbro via Islands Brygge til Amager Strand - Ørestad Nord til Holmbladskvarteret En sted man husker på vej imellem øst og vest. At knytte en forbindelse til cykelruten ”Universitetsruten”. Åbne Sundholm for gæster

de 5 mål Mennesker mødes Tryghed - bedre belysning.

i dag Amagerbrogade, Sundholmsvej og Amager Fælledvej fungerer i dag som barierrer for bevægeler øst - vest. Der mangler “indgange” til kvarteret for “gæster” på Amagerbrogade og Amager Fælledvej. Sundholm er aflukket med hegn og uvenlige indgange mod Amager Fælledvej og Sundholmsvej

klima Transport Styrke bæredygtig transport i kvarteret og i København ved at forbedre forholdene for cykler og gående. Plantevalg der fremmer biodiversiteten. Regnvand - naturlig opsamling og brug af regnvand . Belægninger, lys og materialer med fokus på klima.

til Holmbladsgade, Amagercenteret og videre mod Amager Strand

Njaldsgade og Islands Brygge

Universitetsruten og Ørestad Nord Sundholmsvej, de grønne træk og den grønne forbindelse

Tilgængelighed Forbinder Amager øst med Amager vest for cykler og gående. Forbindelse til cykelstien Universitetsruten. Markering eller port inviteter ind i kvarteret på Amagerbrogade og Amager Fællesvej. Bedre overgang og krydsning af Sundholmsvej. Aktiviteter Fremmer motion og bevægelse ved at forbedre forbindelserne til rekreative tilbud fx Amager Fælled fx med løberute. Træer og kunst Træer og beplantning optimeres. Forbindelsen passerer de nye pixihaver på Sundholm syd. Identitet og sammenhæng Bedre sammenhæng i kvarteret - øst vest. Bedre sammenhæng med Sundholm Styrkelse af kvarterets identitet, ved at gøre kvarteret mere synligt på grænserne fx med port. Samt ved at kvarteret bliver brugt af andre på vej imellem øst og vest Amager. Lys som Identitetsskabende element

Amager syd

43 1 : 5000

50m

100m

200m

E GAD ÆK LYB

SYV

ALLÉ

GER AMA

ENS

DYB

DER

LÆN

HOL

BRO GAD

T YBE GED KON

E AMAGERBRO TORV

ADE

ØL AN

DSG

DE GA DS

LAN

HAL

SGA AND FINL DE

GAD

GES

NOR NJALSGAD

SVERRIGSGADE

J J

GSG

ADE

RRI

SVE

FRANK

RIGSH

USENE

FINL

AND

SGA

WITTE

VEJ

NBERG

RØ

ADE

GADE

SÅG

BRIG

ØL

E AD

RTS

EBE

DE GA DS

ND HO

RDE

GAD

BRI

REBE

EGAD

LER

ØL

AD SG FO

IEN

# 25

ND SG AD E

KUR

LAN

DSG ADE

SV LM HO

IGS

SYD

Sværhedsgrad:

AD SG

Ejerforhold: offentlig

RUED LANGGAARDS VEJ

Njaldsgade og Islands brygge

Spillekort - sundholmsvej nord+syd Redskab fra dialogproces, prioritering af tiltag og programering af projekter IEN

LIF

AN SP

AD OG

Størrelse: -

ER AG AM

DE ÅGA RØS

DE GA DS

LØ

FAKTA

LAD

IEB

GØ

NGA

GL BY

AMAGERFÆ

ØS

LYO

LLEDVEJ

SUNDHOLMSVEJ SYD VE

IGS

RBAN

AN KR

EGÅ

SDA LSG VEJ

ALS

LÆ

TING

DSG

EFJ

DSG

ADE SKOTLANDS PLADS

MJØ

E AD

LLA ND

ADE

(trafik)

ÅRD

J J

DRONNING

ELISABETHS

ALLÉ

VEJ

PEDER LYKKES

VEJ

ULRIK BIRCHS

ALLÉ

TYGE KRABBES

OTTO RUDS

VEJ

OVE BILLES

- samlet grønt stæk fra Gullandsgården til Englandsvej Grønt tag på Statoil - forskønnelse af hegn / ned med barrierer - Udsmykning af gavl på Tingvej hjørnet - styrkelse af byliv (stueetager til erhverv)

J J

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

MELLEMV EJ

ALLÉ

CLEM

FØR

DAL

VEJ LYKKES

PEDER

POTENTIALER: Bredt areal langs næsten hele den ene side af vejen, hvor begrønning og aktivitet kunne styrkes i delprojekter: lommepark overfor Skotlands plads, Gullandsgården mv. Mulighed for at sænke hastigheden til 40km/timen. og gøre Sundholmsvej til em mere spændende visuel oplevelse ved forskønnelse (f.eks. begrønning (vejtræer/allé), belysning, etc)

PER

SKIP

GLO MME

UDFORDRINGER: Mange aktører, resurcekrævende.

- samlet belysningsstrategi ENG LAN DSV

TING VEJ

LSGA

S Y D ENTS

ADE

ERDA

BONUSINFO: Sundholmsvej er blevet nedklasset i Kommuneplanen til bydelsgade så der er mulighed for at sænke hastigheden til 40 km/t

status som bydelsgade - fartdæmpende tiltag ved Brydes Allé (feks. forhøjning) - fartdæmpende tiltag ved Skotlands Plads (feks. forhøjning) - cykelsti adskilles fra vej (f.eks. som Gl Kongevej, Vesterbrogade)

SDALG

Ø*ST

NSG ADE

BRYDES

ALLÉ

S VEJ

(forslag)

LYKKE

SÆTER

GAD

PEDER

BRO

- kvarterets beboere - gennemkørende trafik - handlende - lokale

GER

(forslag)

FREMTID:

S ALL EKE DYV

DVE

LLE

RFÆ

AGE

NU:

FREMTID:

trafikal hovedåre - hurtigkørende trafik - dårlige forhold for den bløde trafik på tværs - mange hegn

BIRKETING

- kvarterets beboere - gennemkørende trafik

GRØNJORDSKOLLEGIET

RØDE

AMA

FORHOLD / AKTIVITETER NU:

MÅL:

MULIGE AKTØRER

HEGNINGEN

TIN

MÅL:

Kbh Kommune, Gullandsgården, Café Sundbyvester, Spejderne, Dong Energy, Statoil mf

Njaldsgade og Islands Brygge

BRUGERE

GRØNJORDSVEJ

SVE

VEJ

TILGÆNGELIGHED NU:

OLM

É ALL

NU:

TLA ND

TS BRI SIG

SUN

SKO HØR

HUS

AKTIVITETSNIVEAU

ADE

LYS

SEN

E AD

kig fra Englandsvej ad Sundholmsvej

den grønne forbindelse + Amagercenteret

ØR ESU NDS VEJ

SG RD AL

SVE

EFJ

AD E

DO VR EG AD E

ADE HE

OLM

ROM

VEJ

LYO

SUN Z

KAJ MUNKS

MS OL LTH

SG RK

Overgangszone med fartdæmpende tiltag 1. ”den lille forbindelse Amager Fælledskole v. Brigadevej 2. ”Den grønne forbindelse” Sundholm Syd/ Kornblomsvej 3. Skotlands Plads/ Skotlandsgade HØJDEVANGS

GÆRDEBRED

ALLÉ

VEJ

LAN

NDS

ENG

IRLA

DSV EJ

THINGVALLA ALLÉ

AmagerFælledSkole

Amager syd 0m

50m

100m

Sundholmsvej, de grønne træk og den grønne forbindelse 1 : 5000

200m

container plads

til Amagerbrogade værksted

fodbold

aktivitetsområde p-plads

or r t ap

e levat pe/

t depo

evt

. bar

gar

dar

terrassering mod kælderindgange

mu lt iru m

obe

2 køkken

1 køkken

p-plads udvidet

fælleshus

priv

ate

r ve ha

ve r te ha priva

den lille forbindelse

caf

sejl udspændt over opholdsplads

1,5 : :1,5 kote kote

basket

p-plads s

e ivat pr

legeplads plad

overdækket cykelparkering

: 2,0 kote

container plads

lege

terrassering mod kælderindgange

ve r

Sundholm

0,5

e: e: kot

1,5

overdækkede borde + bænke

overdækket cykelparkering

situationsplan 1:1000 fremtidige forhold VIBOs afd. 40 telemarksgade

tidselruten

VIBO

ONV arkitekter

april 2007 rev okt. 2008

den grønne forbindelse

til Amager Fælledvej over Sundholm syd mod Universitetsruten og Ørestad Nord

Te gn nr. 8 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N Helhed 1:1000

SkotlandsPlads

Flere træer og styrkelse af lys i gaden. Eksempel på hvordan træer kunne belysese for at tilføre gaden karakter.

gla

sve j

Mere fokus på bløde trafikanter ved at nedsætte hastigheden på Sundholmsvej til 40 km/t, samt ved at bredde cykelsti for sikker færdsel med cykelvogne.

2. 3.

Bedre krydsningsmuligheder over Sundholmsvej for bløde trafikanter ved at indføre fartdæmpende tiltag for bilister.

De enkelte tiltag

u d valgt

sundh o l m s v e j k v a r t e r e t s g r ø n n e b y d el s gade vision i dag Nedslidt, karakterløs gade. Gennemkørsel - hurtigkørende traﬁk - mange biler.. Forbinder Islands Brygge med Amager Syd Dårlige forhold for bløde traﬁkanter på tværs. Mange hegn og dårligt indblik til åbne zoner Dårlige overgangszoner Bred gade med brede fortorve og cykelsti

klima Transport og parkering: Bedre tilgang til kollektiv trafik. Bedre forhold for bløde trafikanter på Sundholmsvej og på tværs. Biodiversitet - flere vejtræer og grøn beplantning. Belysning - udskiftning til energibesparende lys

trafik m å l i n g En god og langtidsholdbar løsning for Sundholmsvej skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold i trafikken og bevægelsessituationen på og omkring vejen i dag, i et samspil med visionen om en bydelsgade med sikre og gode overgange + grønne kvaliteter. En trafikmåling er derfor central i en løsning af Sundholmsvej. På Sundholmsvej og i de tilstødende gader skal afklares bevægelsesmønstre og trafikken på vejen og gaderne omkring denne. Hvor skal fodgængerne hen og hvordan vil de gerne gå? Cyklisterne; hvordan bevæger de sig i dag og hvad kan blive bedre? Bilerne; lokaler og gennemkørende? Kollektiv trafik - hvilken effekt er der i dag og hvad betyder det hvis vejen bliver bydelsgade?

Attraktiv bydelsgade - Binder kvarteret sammen! Karakterfuld rygrad der binder kvartets områder sammen. Forbindelsen imellem Islands Brygge via Njaldsgade og Amager syd/øst Bedre overgange på Sundholmsvej, som styrkelselse af forbindelserne på tværs af kvarteret; fra Amagerbrogade til Ørestad Nord og Amager Fælled.

de 5 mål Mennesker mødes Tryghed - bedre belysning. Brede arealer langs Sundholmsvej gøres mere brugbare som opholdssteder Tilgængelighed Sænkning af hastighed til 40 km/t. Sikker skolevej. Bedre forhold for bløde traﬁkanter. Bedre forhold for krydsende traﬁkanter - fartdæmpende tiltag. Bedre indblik til og overgangszoner ved Amager Fælled Skole Aktiviteter Træer og kunst Eksisterende træer og beplantning optimeres. Udfyldning af manglende vejtræer. Markering i gaden af “den grønne forbindelse” og overgangen. Identitet og sammenhæng Kvarterets rygrad. Gaden skal skabe centrum og sammenhæng imellem øst/vest . Nedslag af lys som karakter- og identitetsskabende element.

GAD

AMA

E GAD ERS

HOL

ADE

ENSG BØHM

KGA LYBÆ DE

YBET GED KON

GAD BRO GER

ALLÉ

AMA

NS SYVE

BET

ERDY

ÆND

HOLL

GAD NDS ØLA

AMAGERBRO TORV

ADE

DSG

LAN

HAL

FINLA NDSG ADE

ESGA

NORG NJALSGADE

SVERRIGSGADE

RIGS

J J

GAD

SVER

FRANKR

IGSHUSE

LGA

FINLA

SSE

NDSG

BRY

ADE

WITTEN

DE ÅGA RØS

ADEV

BRIG

DHO

BERGG

ADE

E GAD NDS ØLA

GAD

EBE

RTS

SUN DEN

GÅR

LMS

BRIG

REBE

RBAN

EGAD

ADE

LER

FRA

ØLA ADE

GAD FOS

NSG

GIE

BEL

AMAGERFÆLL EDVEJ

RIG SG AD

ADE

VEJ

ELS

ADE

ØG

DSG

BLA

LAN

DAG

LIFL

TVE

SUN

GAD

LMS

ADE

IGS

BLO

DHO

NSG NIE SPA

GAD BRO

GER

AND SGA DE

AMA

ADE

GADE RØSÅ

DSG

OLIE

NKR

LYON GAD E

BYG

ØS

VEJ

VER

KLØ FEM

tidselruten

FRA

KUR

LAN

DSG ADE

VEJ

SAL

SKOTLANDSGADE V. PASSAGEN TIL SUNDHOLMSVEJ # 9

THO

SGA

LYO

ROM

HEM ALS

VEJ

GAD

LMS VEJ

ADE

NEF

JOR

DSG

VEJ

TING

DHO

SOG

OLS

TYR

ØRE

SED

SUN Z

GAD

SYD LSG ADE

Sværhedsgrad:

Ejerforhold: privat

LÆ RDA

DO VRE GAD

E SGAD

SDAL

Størrelse: ca 200 m2

KAJ MUNKS

VEJ LMS

NGA

ARK

TEL

FAKTA

SUN DSV

RUED LANGGAARDS VEJ

TLA SHE

ADE

ALL

LYS

DES

EFJ

ORD SGA

BRY

DE SKOTLANDS PLADS

MJØ

ADE

SEN

DSG

SGA

LAN

DHO

LMS

RITS

DSV

VEJ

TLA

LAN

NDS

ALLÉ

ENG

GAD

HUS

SIGB

GUL

SUN

SKO HØR

VEJ

TING

GÅR

DEN

BRYDES

ALLÉ

E OGAD ERBR AMAG

DYV EKE S ALLÉ

SÆTERS

J J

- overdækning af hele passagen i forbindelse med arrangementer, udeservering, marked mv.

PEDER LYKKES

VEJ

ULRIK BIRCHS

ALLÉ

UDFORDRINGER: Området kan virke utrygt og øde om aftenen. Specielt den lille blinde ende af Skotlandsgade som afsluttes med Kvicklys bygning. Behov for belysningsindsats. De parkerede biler skal fjernes.

HØJDEVANGS

GÆRDEBRED

SVE J

IRLA

J J

NDSV

LAND

ALLÉ

POTENTIALER: Café Sundbyvester har allerede karakter af lokalt samlingspunkt og har et hyggeligt miljø. Der er en ‘original’ stemning hvor man kan fremhæve de gamle bygninger. Væggen for enden af den blinde del af Skotlandsgade ligger afskærmet så sportsaktiviteter ikke ville være til gene her. Det er udpeget af kvarterets børn som et sted der kunne skabes mere tryghed. Passagen kan skabe forbindelse fra Sundholmsvej og trække folk ned i Sætterdalsparkområdet. ENG

ELISABETHS

Ejeren af Café Sundbyvester har brugsret til passagen. Hun har fået lukket passagen for gennemkørsel og er meget intersseret i at stille udearealerne til rådighed for aktiviteter .

DRONNING

VEJ

LYKKES

PEDER

BONUSINFO:

RØDE

Café Sundbyvester, Kvickly, Coop Danmark (lagerbygning), evt. VIBO 133, beboere i området

OVE BILLES

TYGE KRABBES

VEJ

(forslag)

CLEM

(forslag)

- flere caféer - bordtennisborde (værtshuset kan f.eks. låne bat ud) - kunst - basketball - klatrevæg - attraktiv belysning - gavlmalerier / grøn væg - ophold for cafégæsterne om sommeren: pladsdannelse på hele området - plantekasser og andet grønt - gennemgang til/fra Sundholmsvej

OTTO RUDS

DALF ØRET

LYKKES

VEJ

SGAD

ENGL ANDS

VEJ TING

FREMTID:

MULIGE AKTØRER MELLEMVE J

RDAL

GRØNJORDSKOLLEGIET

Ø*STE

GLOM MEN

PEDER

NU:

- billister (parkering) - børn/unge - gæster på Café Sundby- - gæster på Café Sundbyvester vester - folk på udflugt i kvarteret

SKIPP

FREMTID:

- parkering - gennemgang til/fra Sundholmsvej - ophold for cafégæsterne om sommeren

VEJ

MÅL:

BRUGERE

HEGNINGEN

NU: E

LED

NU: GRØNJORDSVEJ

ENTS

FORHOLD / AKTIVITETER

ALLÉ

S Y D

DALGAD

BIRKETINGE

MÅL:

SGAD

FÆL

NU:

TILGÆNGELIGHED

GER AMA

Kig af Skotlandsgade - passagen mod Sundholmsvej til venstre

AKTIVITETSNIVEAU

THINGVALLA ALLÉ

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

Spillekort for Skotlandsgade - procesredskab til projektudvikling og borgerdialog

sve

fartdæmpende tiltag

tidselruten

sekundær grønt stræk imellem Amagerbrogade og Peder Lykkes Vej

1. 3.

1. ”passagen” 2. Café Sundbyvester. 3. ”Den blinde gyde” for enden af Skotlandsgade.

Dagene og aftnerne med udeservering foran Cafe Sundbyvester kan forlænges med et læsejl eller en overdækning. En overdækning vil samtidig give stedet karakter og rumlighed.

Leg og aktivitet i gyden kan startes af farver på gaden

Et gavlmaleri i passagen ved Cafe Sundbyvester som stedets varemærke.

En klatrevæg på en af de tomme gavle kan tiltrække et yngre publikum og aktivitet = liv i passagen

Streetbasket er et bud på leg og aktiviteter i den blinde ende af Skotlandsgade.

De enkelte tiltag

u d v algt

skotla n d s g a d e

de 5 mål

i dag Cafe Sunbyvester er et velfungerende værtshus med en hyggelig udescene om sommeren.

vision

Tilgængelighed Ved øged tryghed øges tilgængeligheden. Passagen er et stop på “Tidselruten”, samt er en del af sekundær grøn forbindelse imellem Amagerbrogade og Peder Lykkes vej. Fartdæmpende tiltag på Sundholmsvej omkring passagen.

Vi ønsker at styrke udescenen med leg, aktiviteter og kunst i bunden af Skotlandsgade.

Øget tryghed efter mørkets frembrud ved styrkelse af belysning. Mere grønt i passagen som her eksempelvis, på en gavl.

Cafe Sundbyvester er et lokalt forankret værtshus og mødessted i passagen.

Mennesker mødes Tryghed - bedre belysning og synlighed fra Sundholmsvej. Udeserveringen ved Cafe Sundbyvester er et lokalt mødessted.

Aktiviteter Leg og bevegelse i form af klatrevæg og basketkurve i bunden af Skotlandsgade. Aktiviteter for samvær af midlertidig karakter, eks. bordfodbold, i forbindelse med udeservering. Træer og kunst Beplantning, blomster og vægmalerier. Identitet og sammenhæng Lokalt forankret mødessted.

G o d e i n d g a n g e t i l t i d s e l r u t en

M TIDSEL RUTEN

# 29

FAKTA Størrelse: -

SYD NORD

Sværhedsgrad:

Ejerforhold: komplekst

Forsvar for Nord/Syd ruten: Sundholm Þ Ƥ og Tidselruten skal Tidselrutens forløb og forgreninger ikke blandes sammen - det er to adskilte projekter/ attraktioner

Forsvar for loop ruten: Tidselruten er en oplevelsesrute rundt i hele kvarteret som highlighter eksisterende kvaliteter - her er Sundholm vigtig. Mulig rute - nord/syd

Mulig rute - loop

NU: -

FORHOLD / AKTIVITETER NU:

MÅL:

- lokale, alternative ruter og stisystemer i kvarteret

TILGÆNGELIGHED NU: -

MÅL:

BRUGERE NU:

FREMTID:

(forslag)

- kvarterets beboere - folk der besøger området - motionister - hundeluftere -

MULIGE AKTØRER Kbh Kommune, Fabrikken, VIBO, Peder Lykke Skolen, Sundholm, Amager Fælled Skole, Café SUndbyvester, evt Targetti Poulsen (belysning)

BONUSINFO:

Tidselruten kunne bestå af en række faser. Starte helt simpelt med markering med skilte og et kort. Derefter f.eks. et delprojekt på ruten om året. Tidselruten udvikler sig sammen med områdeløftet.

FREMTID:

(forslag)

- skal beholde det lokale præg (rolige, hyggelige bagveje)

container plads container plads

Markeringsforslag: - metalskilte med tidsler - podcasts - Sundholmstole - lys - f.eks. med inspiration fra Prags Boulevards ‘lysstænger’ - belægning - farvede sten etc - ‘kikkerter’ - kunst - byvindmøller - Tidselruten som centrum for aktiviteter: f.eks. det årlige ‘Tidselruteløb’

værksted værksted

fodbold fodbold

aktivitetsområde aktivitetsområde p-plads p-plads

r t ap

e levat pe/ r or t ap e levat pe/ t depo

evt evt

. bar

t depo

gar gar

dar

terrassering mod kælderindgange terrassering mod kælderindgange

mu lt iru m

obe

mu lt iru m

obe

2 køkken 2

køkken

caf caf

køkken 1 køkken

p-plads udvidet p-plads udvidet e ivat pr ivat pr

r r ve ve ha eha

ver te hahaver pri vavate pri

fælleshus fælleshus

UDFORDRINGER: Forankring af ruten i folks bevidsthed. Hvis den prøver at nå alle steder kan den blive udvandet. POTENTIALER: Mulighed for at bruge TIdselruten som ramme om lokale arrangementer og forsøgsprojekter. Bænkeprojekt, ‘galleri’, klima osv. Tidselruten kan være med til at give kvarteret en identitet i folks bevidsthed. Tidselruten kan blive en måde at ‘fejre’ kvarterets kvaliteter - eksisterende og nye. Tidselruten kan lokke turister til kvarteret og have forbindelser udadtil ved at koble sig til cykelruter, stiforløb osv. F.eks. indeholder bydelsplanen for Amager Vest projektet ‘Bydelens Sti’, hvis forløb looper sig hen over Sundholm/Tidselruten.

sejl udspændt over sejl udspændt over opholdsplads opholdsplads

1,5 1,5 kote: 1,5 1,5 kote: kote: kote:

basket basket

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

container plads container plads

p-plads p-plads r ve r ha ve te ha iva te pr iva pr

overdækket overdækket cykelparkering cykelparkering

Spillekort - tidselruten Redskab fra dialogproces og prioritering

s legeplads plad legeplads plad ge

2,0 kote: 2,0 kote:

AKTIVITETSNIVEAU

le lege

0,5

terrassering mod kælderindgange terrassering mod kælderindgange

0,5

: 1,5 e: kote : 1,5 e:kot kote kot

overdækkede overdækkede borde + bænke borde + bænke

overdækket overdækket cykelparkering cykelparkering

situationsplan1:1000 1:1000 situationsplan fremtidige forhold forhold fremtidige VIBOsafd. afd.40 40telemarksgade telemarksgade VIBOs

VIBO VIBO

ONVarkitekter arkitekter ONV

april2007 2007rev rev okt. okt.2008 2008 april

22 22

Te gn nr. 8 Te gn nr. 8 1. og 2. etape 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N P I X I H AV E P L A N Helhed Helhed 1:1000 1:1000

1. Markører viser vej ind i området og markerer ruten rundt. Markøren kan være en pullert eller en lysmarkering. Nogle steder vil markøren fortælle en lokalhistorisk anekdote, andre steder udpeger den et sted.

Streetart og gadegalleri

En løberute eller rammen om årets event - f.eks. et gadeløb på rulleskøjter.

De enkelte tiltag

u d valgt

tidsel r u t e n k v a r t e r e t s l o k a l e h i s t orier Rutel æ n g d e 2 . 250 m v i sion En sammenhængende fortælling om kvarterets mangfoldighed. Den gode omvej. Alternative ruter for bløde trafikanter.

de 5 mål Mennesker mødes

Tidselruten løber forbi kvarterts sjove og særegne steder og binder stederne sammen; fra gavlene i nord, byggeforeningshusene, boligejendomme med fine forhaver, de nyere boligblokke, Sundholmsvej, den nye multibane, Sundholm, - til Amager Fælledskole - og videre rundt.

Tilgængelighed En hyggelig smutvej eller omvej for gående og cyklende. Knytter sig på “Bydelens sti” (Amager Vest lokaludvalg). Aktiviteter Ramme om events fx et årligt “tidselløb”, et rulleskøjteløb etc. Træer og kunst Kunstruten - streetart. Rammen om et gade”galleri”, midlertidige kunstevents, lyskunst ect. Udvikling af “tidselrute”invetar. Identitet og sammenhæng Synliggørelse af kvarterets særegne steder og historier. Lokal identitet og fællesskab - binder kvartert sammen. Rutemarkører i kvarterets kanter synliggør og inviterer gæster ind til “tidselruten”

port ind i kvarteret

Amager Fælled Skoles nye skolegård og den lille forbindelse skal tænkes i til en samlet løsning

tidselruten

Am ag b er ga

Amager Fælled Skole

container plads container plads værksted værksted

port ind i kvarteret

fodbold fodbold

aktivitetsområde aktivitetsområde p-plads p-plads

r t ap

e levat pe/ or r t ap e levat pe/ t depo t

terrassering mod kælderindgange terrassering mod kælderindgange

mu lt iru m

obe

fartdæmpende tiltag evt

evt

. bar

depo

gar

dar

mu lt iru m

obe

køkken 2

køkken

caf

køkken 1

køkken

r aver ahve ateh te priva priv

p-plads udvidet p-plads udvidet

sejl udspændt over sejl udspændt over opholdsplads opholdsplads

basket basket

p-plads p-plads

s legeplads pladad legeplads gepl

overdækket overdækket cykelparkering cykelparkering

: 2,0 kote : 2,0 kote

container plads container plads

r ve r ha ve e ha ivatate prpriv

1,5 : :1,5 1,5 kote : :1,5 kote kote kote

rr veve tetehaha iva prpr iva

le lege

terrassering mod kælderindgange terrassering mod kælderindgange

0,5 0,5

mod Mikadopladsen

fælleshus fælleshus

1,5 e: e: 1,5 kot e: e: kot

overdækkede overdækkede borde + bænke borde + bænke

overdækket overdækket cykelparkering cykelparkering

situationsplan 1:1000 1:1000 situationsplan fremtidige forhold forhold fremtidige

llesvej

VIBOsafd. afd.40 40telemarksgade telemarksgade VIBOs

VIBO VIBO

ONVarkitekter arkitekter ONV

april2007 2007rev rev okt. okt.2008 2008 april

22 22

Amager Fæ

Effektbelysning af træer

Portbygning til Sundholm, både på Sundholmsvej og Amager Fælledvej

Te gn nr. 8 Te gn nr. 8 1. og 2. etape 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N P I X I H AV E P L A N Helhed Helhed 1:1000 1:1000

2. 3.

Lysmarkører langs vej indikerer stiforløb for bløde trafikanter.

De enkelte tiltag

u d valgt

den li l l e f o r b i n d e l s e

i dag Amagerbrogade, Sundholmsvej og Amager Fælledvej fungerer i dag som barierrer for bevægeler øst - vest. Der er brug for indbydende stier på tværs af kvarteret, samt gode overgange over Sundholmsvej. Kvarteret er “synligligt” langs Amagerbrogade og Amager Fælledvej, der mangler “indgange” til kvarteret for “gæster”

d e 5 mål Mennesker mødes Tryghed - bedre belysning. Forbindelsen passerer Brigadevej og de nye planer for pladsen foran Rasmus Nielsen kollegiet.

v is i o n Forbinder kvarteret, Ørestad Nord og Sundholm med Amagerbro metro. Tryg, lokal forbindelse på tværs igennem kvarteret. Bedre tilknytning til Ørestad Nord Skolevej og skolens forplads. Nord Forbindelser: Sundholmsvej, de grønne træk og ”den grønne forbindelse” Njaldsgade og M Mod Islands brygge Islands Brygge

Mod Kløvermarken, ad “blød” rute ved Prags Bouldevard Kvartershuset i Holmbladsgade

til Metro, Holmbladsgadekvarteret Zone med meget byliv M og Amager øst Amager centeret

Øst

Vest

Tilgængelighed Naturlig forbindelse igennem kvarteret til Amagerbro metro. Forbindelse til Ørestad nord og “Mikadopladsen”. Bedre overgang og krydsning af Sundholmsvej. Aktiviteter Træer og kunst Træer og beplantning optimeres. Identitet og sammenhæng Bedre sammenhæng i kvarteret - øst vest.

til Mikadopladsen

Ørestad nord (Institutioner, DR )

Mod Amager Strandpark

“Universitetsruten”

Mod Amager Fælled, Vesterbro Universitetsruten mod Amager fælled, Traﬁkregulering Vesterbro Hovedindgang til kvarteret

Lys som identitetsskabende element Amager syd

Sekundær indgang til kvarteret Hovedåre for blød trafik Sekundær sti for blød trafik Ny sekundær sti for blød trafik

Nyt grønt træk Metrostation

Urban plan

Syd

mod Amagerbrogade

tidselruten

den lille forbindelse mod Amager Fælled Vej

ak r t ap

t or e leva pe/

t depo

evt

. bar

gar

dar

mu lt ir

obe

køkk

caf

fælle

basket

container plads

p-plads

overdækk cykelpark

Den lille plads har aftensol på facaderne overfor kollegiet, her ligger i dag en resturent og en takeaway med god mulighed for en udeservering

situationsplan 1:1000 fremtidige forhold VIBOs afd. 40 telemarksgade

Lys på Brigadevej og den nye mini plads, kan bruges som et kunstindslag kombineret med identitet.

I dag præges Brigadevej af parkering. Ved at indramme bilerne i grønne lommer kan gaden gøres mere attraktiv som opholdsted.

Te gn nr. 8 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N Helhed 1:1000

Pladsen foran kollegiet kan blive et attraktivt opholds-sted for kollegiets unge og en mulighed for kvarterets unge beboere at mødes

De enkelte tiltag Rasm us N i el s e n

i a n d et regi

m ø d et m e d ko l l egiet vision

Et mødested - en plads. Gaderummet har karakter af lille plads og er et grønt og godt opholdssted for kollegiets beboere.

de 5 mål Mennesker mødes Grøn opholdsplads for kollegiets beboere. Lokalt mødessted.

i dag Bredt vejstykke som ikke bliver brugt. Parkering og biler præger gaden. Mange passerer Brigade på vej til Metro og Amagerbrogade. Grusstykke ved kollegiet er tiltrækkende for hunde og hundeluftere.

bidrag Vi kan bidrage med: • Belysning som kunst og identitetsskabende element. • Styrkelse af det grønne i overgangszonerne. • Bedre markering af ”den lille forbindelse” på Sundholmsvej samt Finlandsgade. • Styrkelse af det grønne på ”den lille forbindelse”

Tilgængelighed Del af “den lille forbindelse” mellem metro, Amagerbrogade og ind til Sundholm. Tidselruten løber ad Finlandsgade forbi kollegiet. Aktiviteter Træer og kunst Kollegiet har udarbejdet en haveplan for det grønne areal foran kollegiet, samt for hjørnet Finlandsgade/ Brigadevej. Som en del af denna plan indgår beplantning af 10 nye træer langs Brigadevej. Særlig belysning kunne indtænkes for yderligare udsmykning af gadenrummet. Identitet og sammenhæng “Tidselruten” kunne her have et stop med fortælling om Kollegiet, samt kvarterets historia. Kollegiets beboere bliver mere synlige i kvarteret. Særlig identitetsstyrkende belysning

”Fabrikken for kunst og design” er rammen om 50 professionelle arkitekter, designere, kunstnere. Indenfor er der et stort værksted som kan bruges til store kunstinstallationer, møder og konferencer Kunstnerne laver ofte projekter i kvarteret og med lokale børn og bebore

sv m ol

Sundholm

h nd Su

”den grønne forbindelse” mod Amagerbrogade

tidselruten

situationsp situations fremtidige fremtidige

Amager F

2 22 2

ælledvej

VIBOs VIBOs afd. afd. 40 40 te te

”Fabrikken for kunst og design” ”den grønne forbindelse” mod Amager Fælledvej og Ørestad Nord

Te Tegn gn nr. nr. 8 8 1 1.. o og g 2 2.. e etta ap pe e P PIIX XIIH HAV AVE EP PL LA AN N H He ellh he ed d 1 1::1 10 00 00 0

Hørgården tidselruten

energirenovering af fabrikken?

overdækning med energitag?

mødested og borgerproces for områdeløfts borgere borgerproces med indflyt-

Te gn nr. 31 2. etape

terfelter til byrumslaboratorium de første 5-10 år

P L A D S E N V E D FA B R I K K E N

midlertidige og mere permanente indretninger

Kunst, bevægelse og leg. Illustrationer: PixiHaveBy, arkitekterne BERTELSEN & SCHEVING

Tegn nr. 30 2. etape P L A D S E N V E D FA B R I K K E N

De enkelte tiltag

i a n d et regi

sundh o l m s y d k u n s t e n s o g b ev æ g e l s e n s plads v i sion Performance, leg og mødested imellem kunst og mennesker

de 5 mål

i dag Sundholm syd og boligbebyggelsen Hørgården er i dag adskilt af trådhegn. Både bebyggelse og Instituation vender ryggen til hinanden. Kun få bruger de uformelle huller i hegnet. Aktiviteterne i “Fabrikken for kunst og design” er ikke synlig i uderummene og bidrager dermed ikke med byliv.

klima Fyrtårn for klimarenovering “Fabrikken for Kunst og Design” planlægger en større klimarenovering af deres bygning. Klimatema for pladsens udformning.

Mennesker mødes Mødested med et spændende miljø. Tilgængelighed Pladsrum forbinder Sundholm, “Fabrikken for Kunst og Design” med Hørgården. Styrker forbindelsen nord-syd i kvarteret Aktiviteter Multiaktivitets plads, midlertidig aktiviteter. Rum for kunst, bevægelse, leg og scene. Udendørs atelie, showroom og aktivitetssted for “Fabrikken for kunst og design”. Træer og kunst Kunst, kreativitet og performance, midlertidige kunstevents, lyskunst ect. Identitet og sammenhæng Kunstbegivenheder som identitet og “brand” for hele kvarteret. “Åbner og synliggør “Fabrikken for kunst og design”, samt styrke Fabrikkens tilknytning til kvarteret. Centralt beliggende i kvarteret. Stop på “Tidselruten”.

Te gn nr. 33 2. etape P L A D S E N V E D FA B R I K K E N

j eve d a

Bri

”den lille forbindelse”

Sundholm svej

mod Amagerbrogade og Amagercenteret

Port eller anden markering ind i kvarteret ”den lille forbindelse”

mod Ørestad Nord tidselruten

En belægning kan have mange farver, - og hvis den fx har buler udfordrer den til nye bevægelser og lege Kunst og legeelement kan fint tænkes sammen med en god ankomst til skolen på stikvejen syd for skolen.

22 22

Amager Fælled skoles Madskole henvender sig også mod byen og kvarteret med lejlighedsvis arrangementer og folkekøkken.

Den nye skolegård bliver åben for hele kvarteret som en bypark med nytænkende legmuligheder og bevægelse. Særlig belysning kan invitete til brug efter mørkets frembrud og byde velkommen til morgentrætte skolebørn

Te gn nr. 8 Te gn nr. 8 1. og 2. etape 1. og 2. etape P I X I H AV E P L A N P I X I H AV E P L A N Helhed Helhed 1:1000 1:1000

De enkelte tiltag

i a n d et regi

amag er f æ l l ed s ko l e b y p a r k , l e g o g s ko l e n s port v i sion

i dag Skolen ligger idag isoleret og afskåret fra det øvrige kvarter. Hegn og høje mure afskærmer for indkik til skolegården. Stikvej og sti syd for skolen (skolens officielle indgang) er nedslidt og dårligt udnyttet. Har stort potentiale.

de 5 mål

bidrag Vi kan bidrage med: • Belysning som kunst og identitetsskabende element. • Styrkelse af det grønne i overgangszonerne. • Bidrag til løsning imod mere inviterende overgange imellem skolegård og Sundholmsvej. • Stikvej langs skole kan aktiveres som et lege/ ankomstområde. • Bedre parkeringssituation. • Bedre markering af ”den lille forbindelse” på Amager Fælledvej

Nord Mod Kløvermarken via Prags Boulevard, “blød” rute Kvartershuset i Holmbladsgade

Njaldsgade og M Islands Brygge

mod Islands Brygge og metro

Øst

Amagerfæ l

ledvej

de ga

Ørestad Nord (Universitet, DR-byen )

Metro + Amagercenteret

ro erb ag Am

port ind i kvarteret Vest ”den lille forbindelse”

Nyskabende udearealer for bevægelse, leg og kunst. Udearealerne omkring Amager Fælled skole inviterer til brug for hele til kvarteret. Skolen er udnævnt til sundhedpædagogiske profilskole med bla. ”Madskole”. Skolen ønsker at været et tilbud der også er åbent for aktiviterer for kvarteret.

Su nd ho lm

mod Musiktorvet, Børnekulturhuset + Amager Strandpark

sve j

Mennesker mødes Tilgængelighed Bedre indblik til skolegården ved nedlæggelse af hegn og mure. “Tidselruten” krydser skolegården. Styrkelse af nord-syd forbindelser for bløde trafikanter. Aktiviteter Amager Fælled skole planlægger ny skolegård som kombinerer kunst, bevægelse og leg. Skolegården er et åbent aktivitetsområde udenfor skoletid. Skolens “Madskole” har udadrettede offentlige aktiviteter hvor uderummene kan inddrages. Træer og kunst Overgangen imellem skole og kvarteret med karakter af grønt og kunst.

“Universitetsruten” mod Amager Fælled, Vesterbro

Traﬁkregulering Hovedindgang til kvarteret Sekundær indgang til kvarteret Hovedåre for blød traﬁk

Sekundær sti for blød traﬁk Ny sekundær sti for blød traﬁk

Urban plan

50m

100m

200m

Identitet og sammenhæng Amager Fælled Skole som dynamo for aktiviteter for hele kvarteret. Identitetetskabende.

Syd

ERBA

AN KR

NEGA

LER

ØL

AD SG FO

IEN

LLEDVEJ

GØ

LAD

IEB

ND SG AD E

KR AN

SV LM HO

GA IGS

AD SG

IEN

LIF

AN SP

AD OG

ER AG AM

DE ÅGA RØS

DE GA DS

NGA

GL BY

AMAGERFÆ

ØS

LYO

LØ MK

KUR

LAN

DSG ADE

RUED LANGGAARDS VEJ

SA MS OL LTH

SG RK

ROM

LYO

SDA LSG SG LÆ RD AL

ALS

VEJ

TING

OLM

E AD

SVE

EFJ OR

KAJ MUNKS

DSG

ADE

VEJ

SÆTERDALSGADEPARKEN VESTLIGE ENDE # 7 ES

LYS

EFJ

DSG

ADE

LLA ND

ADE

SUN

HØR

OLM

SVE

TLA

VEJ

IGANG / VEDTAGET

SYD

SKO

HUS

É ALL

Sværhedsgrad:

Ejerforhold: Offentligt

TS BRI SIG

Størrelse: ca 3000 m2

SEN

Spillekort for Sæterdalsgadeparken. Procesredskab. SKOTLANDS PLADS

MJØ

FAKTA

ØR ESU NDS VEJ

AD E

DO VR EG AD E

ADE

SUN Z

TIN

ÅRD

GER

ALLÉ

AMA GAD

BRYDES

BRO E

S ALL EKE DYV É

J DVE LLE RFÆ AGE AM

SÆTER

SDALG

PER

CLEM

SKIP

ALLÉ

S Y D ENTS

ADE

BIRKETING

TING VEJ

Ø*ST

ERDA

NSG ADE

LSGA

DRONNING

ELISABETHS

ALLÉ

DAL

ENG LAN DSV

FØR ET

GLO MME PEDER

Collage af sti gennem Sætterdalsparken ved boldbur - kig mod Tingvej

VEJ ALLÉ

VEJ

ULRIK BIRCHS

J J

ALLÉ

VEJ

NDS

Kbh Kommune, Peder Lykke skolen, Præstevængets fritidscenter, FSB Præstevænget, VIBO 133, Gullandsgården mf

PEDER LYKKES

HØJDEVANGS

boblere: der kunne arbejdes for at åbne op mod VIBOs store grønt areal nord for legepladsen og skabe en mere luftig karakter i en del af parken IRLA

MULIGE AKTØRER

BONUSINFO: Dele af parken er renoveret fornyligt. Der er allerede igangsat projekt om at højne kvaliteten af boldburet

VEJ

(forslag)

DSV EJ

FREMTID:

- børn og unge - familier - grupper fra området - helt lokale beboere - kvarterets beboere (gang, løb, hundeluftning)

LAN

- børn - familier - helt lokale beboere

(forslag)

- boldbur - andre idrætsfaciliteter - legeområde for både børn og voksne - klatretræer - soppebassin - flere opholdssteder - bålplads - dramatisk oplysning af træerne

LYKKES

FREMTID:

- boldbur - legeplads - ophold (bænke) - borde og bænke

ENG

RØDE

NU:

GÆRDEBRED

TYGE KRABBES

NU:

BRUGERE MELLEMV EJ

HEGNINGEN

MÅL:

VEJ

TILGÆNGELIGHED NU:

OVE BILLES

S VEJ

FORHOLD / AKTIVITETER MÅL:

PEDER

NU:

VEJ

AKTIVITETSNIVEAU GRØNJORDSKOLLEGIET

LYKKE

OTTO RUDS

GRØNJORDSVEJ

THINGVALLA ALLÉ

1. Sport 2. Leg 3. Grøn oase.

UDFORDRINGER: Beliggenhed - mange tror området tilhører boligblokkene og derfor ikke er offentligt. Der kan virke skummelt om aftenen. Indgangene er meget gemt. Der er utrygt. POTENTIALER: Området er veletableret med mange træer og varierede beplantninger. Parkens rum egner sig til en opdeling i flere formål og har en lokal, oaseagtig karakter. Muligheder for klimatiltag - f.eks. regnvandsopsamling. Parkens karakter giver mulighed for zoning: Ved at skabe bedre mulighed for aktiviteter ved boldburet kan man gøre området mere roligt område i den anden ende. Mange generationer kan bruge parken samtidig.

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

2. 3.

Den grønne oase kan let skabes da der i forvejen er et meget grønt sted.

Peder Lykkes skolen vil gerne bruge parken som sportsarena.

Leg, sport og bevegægelse og sport for alle aldre.

De enkelte tiltag

i a n d et regi

sæter d a l s p a r ke n m u l t i b a n e, l e g o g park v ision Multibane med redskaber, belægninger og former der udfordrer børn og voksende. Rum til nye lege og sportsaktiviter. Rum for skole, sport og leg. Udflugtssted for familier - leg, picnik

i dag Eksisterende park med store træer. Opdelt i 3 afdelinger med forskellig funktion og karakter. Nedslidt boldbur, traditionel legeplads og park. Parkdel har karakter af oase. Meget benyttet forbindelse forfodgængere på vej til Kvikly. Utrygtsmål for kvarterets beboere.

de 5 mål Mennesker mødes Indsats for at styrke tryghed. Tilgængelighed Styrkelse af forbindelser for bløde trafikanter. Mange fodgængere benytter turen igennem parken til Kvickly som dog kan styrkes og forbedres. “Tidselruten” krydser parken. Aktiviteter Leg og bevægelser for børn og voksne. Multibane, sport, bevægelse og leg.

Et nyt multiboldbur er planlagt.

Træer og kunst Lys som kunst i træerne. Identitet og sammenhæng Hele kvarterets multibane og berømt udenfor kvarteret.

I boldburet kan arbejdes med belægninger i forskellige farver og materialer.

til Amagerbrogade

container container plads plads vĂŚrksted vĂŚrksted

fodbold fodbold

aktivitetsomrĂĽde aktivitetsomrĂĽde p-plads p-plads

t or t or e leva e leva pe/ pe/ r t ap r t ap

depodepo

. bar. bar evt evt

terrassering terrassering mod mod kĂŚlderindgange kĂŚlderindgange

lt irult m iru m mumu

obe obe dar dar gar gar

2 2 en en kĂ¸kkkĂ¸kk

ĂŠ ĂŠ caf caf

1 1 en en kĂ¸kkkĂ¸kk

p-plads p-plads udvidet udvidet

fĂŚlleshus fĂŚlleshus

ve rr ave ha te h ate ri vva pri p

rr vvee hhaa tete vvaa ppriri

sejl sejludspĂŚndt udspĂŚndtover over opholdsplads opholdsplads

basket basket

1,5 1,5 te:1,5 kote: te:1,5 ko kote: ko

h nd Su

p-plads p-plads

err avve hha

overdĂŚkket overdĂŚkket cykelparkering cykelparkering

laladd legeplads legeplads eepp

2,0 te: 2,0 kote: ko

te ivaate riv ppr

ej sv m ol

container container plads plads

lelegg

terrassering terrassering mod mod kĂŚlderindgange kĂŚlderindgange

55 0,0,

55 : 1, : 1, tteettee koko

overdĂŚkkede overdĂŚkkede borde borde ++bĂŚnke bĂŚnke

den grĂ¸nne forbindelse

overdĂŚkket overdĂŚkket cykelparkering cykelparkering

situationsplan situationsplan 1:1000 1:1000 fremtidige fremtidige forhold forhold til Amager FĂŚlledvej over Sundholm syd VIBOs VIBOs afd. afd. 40 40 telemarksgade telemarksgade

VIBO VIBO

ONV ONV arkitekter arkitekter

april april 2007 2007 rev rev okt. okt. 2008 2008

fremtidig

Te Tegn gn nr. nr. 8 8 1 1.. o og g 2 2.. e etta ap pe e P PIIX XIIH HAV AVE EP PL LA AN N H He ellh he ed d

rambla

1 1::1 10 00 00 0

fĂŚlleshus

aktivitetsomrĂĽde Â?

afd. 16

afd. 40

Â&#x2C6; Â Â&#x2026; Â?

Illustrationer: ONV arkitekter, skitseforslag april 2007, for VIBO afd.40 rambla

De enkelte tiltag

i a n d et regi

vibog r u n d en i dag

vision Vibo påtænker at bygge et beboerhus for bebyggelsen samt omdanne udearealerne til en rambla og et aktivitetsområde med redskaber, belægninger og former der udfodrer børn og voksene. Rum til sportsaktiviteter og leg. Andre eksempel på aktiviteter er steder for hygge, grill og picnic.

Stort areal - Ingen aktivitet. Byrummet opleves som afvisende bufferzone mellem bebyggelse og Kornblomstvej.

Samlet vision for plads, ”den grønne forbindelse! samt parkering. Ved at samtænke og planlægge opnås win-win situation.

bidrag ”Den grønne forbindelse” løber igennem aktivitetsområdet. Det vil øge tryghed, tilgængelighed samt aktivitet, og styrke en god sammenhæng imellem ”Den grønne forbindelse” / Kornblomstvej og aktivitetsområdet. Parkering skal indtænkes som en del af helheden.

de 5 mål Mennesker mødes Nyt beboerhus midt på pladsen for Vibo. Indsats for at styrke tryghed. Gode opholdssteder hvor man kan mødes rundt en picnic. Tilgængelighed Centralt aktivitetsrum på den “grønne forbindelse” Styrkelse af uformelle forbindelser for bløde trafikanter. “Tidselruten” krydser igennem aktivitetsstederne og løber langs ramblan.

Vibo planlægger for nyt aktivitetsområde med plads til fodbold!

Aktiviteter Helt nyt aktivitetsområde med fodbold, basket etc. Træer og kunst Styrkelse af eksisterende forhod. Identitet og sammenhæng Nyt aktivitetsområde i kvarterets hjerte. Central aktivitetsplads på “den grønne forbindelse mellem Amagerbrogade og Ørestad, samt Amager Fælled. Hele kvarteret glæder sig til den kommende plads.

Pilotprojekt for Københavns kommunes belysningsrategi I samarbejde med Arkitektur og Byliv udarbejdes et pilotprojekt for belysning i Sundholmskvarteret. I samarbejde med kvarterets beboere udpeges og afklares et antal konkrete belysningsprojeketer. Projeketerne tager afsæt i kvarterets belysningsstrategi omkring styrkelse af kvarterets identitet, gode opholds- og aktivitetssteder, tryghed og klima.

Generel udskiftning af belysningsarmaturer

container plads værksted

fodbold

Københavns kommune udskifter i disse år visse belysningsarmaturer til mere energibesparende armaturer.

aktivitetsområde p-plads

or r t ap

e levat pe/

t depo

evt

. bar

gar

dar

terrassering mod kælderindgange

mu lt iru m

obe

2 køkken

caf

1 køkken

p-plads udvidet ivat pr

1,5 1,5 kote: kote:

p-plads te

2,0

legeplads plad

lege

terrassering mod kælderindgange

ve r 0,5

: 1,5 e: kote kot

overdækkede borde + bænke

overdækket cykelparkering

situationsplan 1:1000 fremtidige forhold VIBOs afd. 40 telemarksgade

iva pr

overdækket cykelparkering

kote:

container plads

r ve ha

sejl udspændt over opholdsplads

basket

I et samarbejde imellem Center for Veje og Områdeløft vurderes kvalitetsmæssige muligheder for forbedringer, hvor denne generelle udskiftning skal finde sted.

ver te ha pri va

fælleshus

VIBO

ONV arkitekter

april 2007 rev okt. 2008

Te gn nr. 8 1. og 2. etape PIXIHAVEPLAN Helhed 1:1000

Lys og Kunstworkshop - et samarbejde med Targetti poulsen Områdeløft skal sammen med Center for Veje deltage i en lysworkshop som arrangeres i samarbejde med lysfirmaet Targetti Poulsen. Workshopen vil bruge udvalgte steder i kvarteret som arena for nyt og 1.spændende lys! 2.

De enkelte tiltag

p å t værs

belys n i n g I Sundholmskvarteret ønsker vi at sætte fokus på belysning. En række indsatssteder udpeges og konkretiseres i belysningsprojekt. Der er særligt 4 mål for Sundholmskvarterets belysning • styrkelse af kvarterets identitet og egenart • gode opholds- og aktivitetssteder • tryghed i hverdagens byrum • klima og miljø Lys skal fremhæve kvarterets særlige identitet. I boliggaderne med tætte karrebebyggelser, forhaver og enkelte vejtræer skal belysningen skabe en tryg og rolig atmosfære. Her kan armaturerne være med til at understrege en jævn rytme gennem gaden. Lys kan være med til at skabe stemning og tryghed på steder hvor små lokale pladser bryder karrestrukturen. Andre steder har kvarteret en mere blandet karakter hvor der er plads til eksperimenterende belysning, der kan skabe identitet og en ny orden i et lidt ”rodet” byrum. Lys skal skabe æstetiske og oplevelser. I Sundholmskvarteret ønsker vi at udpeger et par steder, hvor lyssætningen har karakter af effektbelysning. Med effektbelysningen kan der sættes fokus på særlige steder i kvarteret eller effektbelysningen kan være en del af et kunstnerisk indslag. Kvarterets mange gavle kunne blive en del af et kunst- og belysningsprojekt. Sundholmsvejs kunne få en oplevelse fx med kunstbelysning af skorstenen ved Københavns Energi. Tidselruten kunne helt eller delvist være markeret med lys etc. Hverdagens lys Kvarterets grundbelysning skal skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed. Det skal være trygt at bevæge sig rundt i kvarteret; til og fra arbejde, skole, indkøb etc. Ligeledes er tryghed vigtigt for steder med ophold og leg. Hverdagens lys skal tilpasses sted og funktion; grøn cykelforbindelse kan have en karakter, mens Skotlands Plads kan have en anden karakter - men alle steder har fokus på tryghed. Lyset med omtanke for miljø og ressourcer I Sundholmskvarteret har vi et særligt fokus på klima og miljø. Vi vil bruge belysningsløsninger med lavt energiforbrug og lav miljøbelastning, både for belysning til de udvalgte tiltag og ved udskiftninger af eksisterende mere ressource krævende armaturer.

midlert i d i g e b y ru m I Sundholmskvarteret vil vi gerne undersøge potentialerne på de steder vi har udvalgt til projekter, tage dem i brug tidligt i processen, og arbejde med områdets identitet. Vi vil afprøve byrummene med midlertidige foranstaltninger og inddrage lokale partnere. Nogle projekter har en lang proces fra idé til færdigt projekt. Undervejs vil vi derfor lave midlertidige indslag og løsninger. Det kunne være midlertidige forsøg med trafikdæmpning på Sundholmsvej, åbning af Sundholm f.eks. med forsøg med lommepark ved krydsningen ved Kornblomstvej eller en midlertidig løsning før åbning af indgang, adgang fra Amager Fælledvej. Det kunne også være en midlertidige anvendelse af tomme byggegrunde f.eks. på trekantsgrunden i Telemarksgade. Områdeløft vil også arbejde med etablering af midlertidigt marked for lokale handelsdrivende og tiltrække kunder fra et større område i Sundholmskvarteret i samarbejde med Københavns Kommune. Derfor har Sundholmskvarteret indgået samarbejde med Center for Veje om at blive testområde for udarbejdelsen af en Københavnermodellen for midlertidighed.

Skolehaver til Amager Fælled skoles madskole som lærer børnen om hvor madens vej til tallerken.

Der er store potentialer i udnyttelse af områdene som idag er udlagt til boliger i Sundholm Syd. Indtil byggeriet påbegyndeskan der f.eks. drives gartnerivirksomhed mv.

Midlertidig lommepark ved krydsningen Gullandsgården, Sundholmsvej i 2009. Parken blev et populært tiltag, og den blå bænk er stadig at finde ved hjørnet hvor parken end gang lå.

Nyttehaver kan placeres ud f. eks ved kollegiet Rasmus Nielsen, mod at vedligeholdelsen sikkres under en periode.

De enkelte tiltag

p å t værs

parke r i n g Mange af kvarterets gader domineres af parkering og anvendelsen af areal er ofta dårligt udnyttet. Nogle gader med dobbeltsidig parkering er meget brede, og kan med fordel omstruktureres for at give plads til bedre cykel- samt fodgængerstier. Sundholmskvarteret er parkeringsmæssigt delt i to zoner. Kvarteret nordøst for Sundholmsvej tilhører blå betalingszone, mens kvarteret sydvest for er udenfor betalingszone. Nord for Sundholmskvarteret etableres et fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg. Placeringen er Under Elmene, kapaciteten bliver 268 p-pladser og åbningen vil være efterår 2010. Det vurderes at det fuldautomatiske anlæg ikke vil påvirke overfladeparkeringen synligt i kvarteret. Det vurderes også at antallet af parkeringspladser dækker kvarterets behov. Som led i at forbedre kvarterets byrum og trafikmiljø ønskes det ikke at ændre på kvarterets samlede antal parkeringspladser. Der er heller ikke idag svært at finde en ledig p-plads i området.

Grøn parkering

For at forbedre byrummenes kvaliteter ønskes det at dele af parkeringsarealerne gøres mere grønne fx med parkering under nyplantede træer eller andre grønne elementer.

D e l e b i l er

For på sigt at arbejde for færre parkeringspladser og færre biler i kvarteret er det et tema at fremme delebilesordninger. Der skal indarbejdes centrale og nok parkeringspladser, så afstanden fra hjemmet til en delebil bliver minimal.

Frigøre lse af arealer

Det vurderes muligt at optimere parkeringssituationen i nogle gader, ved at samle parkeringspladserne med fx skrå - eller vinkelparkering mod tilgengæld at frigøre andre arealer. De frigivne arealer kan bruges til opholdssteder eller beplantning og vil forbedre gade-rummets kvaliteter.

15. 14.

13.

10.

11. 12.

8. 13.

1. Tunnellen 2. Lille park - Peder Lykke vej 3. Tingvej - syd 4. Birketinget 5. Grønne arealer - birketinget 6. Hørhusvej 7. Kviklys parkeringsplads 8. Gullandsgården - hjørnet 9. Hjørnet ved Fairplay 10. Telemarksgade - Trekantsgrunden 11. Gavle i Kurlandsgadeområdet 12. Tingvej - nord 13. Dagøgade 14. Hallandsgade - ensretning 15. Gavle i Sverigesgadekvarteret

6. 5.

7. 4. 3.

50m

100m

200m

De enkelte tiltag AG

ULE

VAR

p o t e n t i elle

D SØ

SUNDHOLMSVEJKVARTERET PO

LM HO

VAR

ULE

S BO

SV AD

GE ÆN

NGE

SVI

N O R D

ADE

LAD

LMB

SØ

ULE

S BO

R ELM

DVEJ

R BOU

LEV

SUNDHOLMSVEJKVARTER

AMAGE

AD BL

ÆN SV

BÆ

E AD

OG BR ER

DE GA DS AN ØL

DS LAN FIN

SVI NGE

E AD

SØ

SVERRIGSGADE

J J

RIG

FRAN

KRIG

N O R D

VAR

ULE

E EN

S BO

R ELM

SHU

SENE

LAN

DSG

ADE

DS AN GA

AD E SG FR AN KR IG

SVERRIGSGADE

RIG

HO SV

Tingvej er idag den eneste gennemgående nord-syd forbindelse for biler i kvarteret. GA

AD OG

ADE

NJALSG

ER AG

ESG

M O

SYD

DE GA SÅ

RØ

DS GA DE

ØL

E AD

LI FL

OG BR ER

AMAGERBRO TORV

FIN

LAN

RØ

DS RL AN KU

ÅR

LT SA

REB

ERB ANE

GAD

EJ SV LM HO

ØL

DE GA

MS RO

DS AN

ØL

SÅ

IGA

DSG

ADE

RUED LANGGAARDS VEJ

VEJ

GA DE

AMAGER

J VE UN

SG AD E

RD AL

LI FL

TIN GV

ØV

ØR

LÆ

Vejen har potentiale til at styrkes i nord som handelsgade, med liberalt erhvervsliv. Bylivet kunne styrkes med udeserveringer på det brede fortov, og gaderummet kunne forskønnes generellt. SUNDHOLMSVEJKVARTERET ND

SG AD

GA SÅ RØ

G DA

ØS

AN GL

VR EG

FÆLLED

AD E

S VEJ

BØ

AG AM

Sværhedsgrad:

Ejerforhold: Oﬀentligt

SGA

LAD

LMB

ØV

Størrelse: ca 125 m lang

LLÆ

ED NG KO

# 12

FAKTA

DS LAN FIN

TINGVEJ NORD SOM HANDELSGADE

GAD

ALL

ANE

ERB

REB

GAD

S GA EN

ERG

DE GA DS AN ØL

ÅR

ER ISL GE

SÅ

IKS NR

RØ

ENB

WITT

IGA

AMAGE RFÆLLE DVEJ

DE AN

FIN

ADE

KAJ MUNK

VAR

ULE

S BO

ESG

NJALSG

VEJ

ALL

AMAGERBRO TORV

FÆLLED

E AD SG ER

ISL

S GA EN

AMAGER

RFÆLLE

AGE

ARD

ENS

IKS NR

NS VE SY

LLÆ

BØ

LAD

D SØ

ADE

LMB

DE GA RG BO NE LY

DE AN

andre b y r u m o g p r o j e k t er T

OR DS

AN DS

DE GA NS ME OM GL

EG AD

DO VR

AL RD LÆ

GV EJ

TIN

ǣ ơ

Sværhedsgrad:

SYD

TIN

ÅR

ENS

BØ

S ALLÉ

VEJ

BRYDE

RE LFØ

OVE BILLES

S GA

HØ

Størrelse: ca 6000 m2

HS ALLÉ

BÆ

VEJ

S VEJ

OTTO RUDS

TYGE KRABBES

SÆT

ERSD

ALGA

NTS

R CLE

PPE

SKI

ED J

LAN

VEJ

J J

DS AN GL EN

AD SG

FORHOLD / AKTIVITETER

E AD

ØR

RD LÆ

EJ GV

MULIGE AKTØRER

TIN

J J J

E AD EG VR DO ND

J J

Peder Lykke skolen, Andre institutioner i området, Kbh Kommune mf

UDFORDRINGERǣ Þ Ƥ ȋ § Ȍ Ǥ Ƥ Parkeringsarealerne i vejsiden giver et uhensigtsmæssigt bredt vejforløb som får området til i perioder at virke øde, goldt og vindblæst. Der kan ikke nedlægges parkeringspladser. Det er et grævende projekt at ændre strækkets karakter § Ƥ Þ Ǥ POTENTIALERǣ Ǥ Ƥ ¤ Þ Ƥ Ǥ

SKOTLANDS PLADS

ØS

LÉ

ITS

HØ

BIRKETINGET

SIG

TIN

ÅR

FAKTA

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

AD OG

BRYDE S ALLÉ

SYD

Sværhedsgrad:

Ejerforhold: Privat

AG AM

Størrelse: ca 4000 m2

LÉ

S AL

AM ER

SÆT

ERS

FÆ

BIRKET

INGET

ADE

ALL

S Y D NTS ME

DALG

R CLE

Birketinget er en blind gade som grænser op ad Peder Lykkes Skole. Birketinget er bred, og mulighederne for at ”larme efter lukketid” er gode. PPE

SKI

GV EJ

Ø*S

TER

DAL

ADE

DRONNIN

G ELISABET

HS ALLÉ

LFØ

OM ME

NS GA

TIN

OVE BILLES

VEJ

GRØNJORDSVEJ

PED

ER LYKK

TYGE KRABBES

OTTO RUDS

VEJ

ES VEJ

VEJ

- kvarterets unge (de 13-19 årige) - børn og unge fra institutionerne. - (billister (parkering til institutionerne))

(forslag)

MULIGE AKTØRER Peder Lykke skolen, Andre institutioner i området Biblioteksskolen (rygter om lukning), Kollegiet på Brydes Allé

BONUSINFO: På Nørrebro har man haft succes med en muliplads hvor lokale står for projektøren - det har haft en god virkning på sammenholdet.

FREMTID:

- børn og unge fra institutionerne. - billister (parkering til institutionerne)

ALLÉ

NU:

ULRIK BIRCHS

HØJDEVANGS

GÆRDEBRED

BRUGERE

VEJ

- boldbur - mødesteder - skaterbaner - klatring Ǧ Ƥ - mødesteder - lyskunst på elmasterne - udsmykning af murene

- boldbur - parkering

PEDER LYKKES

Efter lukketid kunne stedet fungere som aktivitetszone i tillæg til Peder Lykkes skolegård. Da området præges af dagåbne institutioner, er her vigtigt at indtænke belysning som element for at gøre stedet mere indbydende om aftenen. IRL

FREMTID: (forslag)

MÅL:

NU:

RØDE

MELLE

MVEJ

TILGÆNGELIGHED NU:

Collage af Birketinget som aktivitetsstrøg

FORHOLD / AKTIVITETER MÅL:

HEGNINGEN

GL AN

NU:

AKTIVITETSNIVEAU

Kig ad Birketinget fra Brydes Allé

PEDER

LYKKE

S VEJ

GRØNJORDSKOLLEGIET

boblere: parkeringspladserne kunne Þ ƪ dobbeltfunktion så de kan fungere som aktivitetszoner udenfor institutionernes åbningstider

THINGVALLA ALLÉ

BONUSINFO: Projekt om træer på Tingvej er igang

ALLÉ

VEJ

(forslag)

ULRIK BIRCHS

HØJDEVANGS

S VEJ

- cyklister - institutionernes brugere krydser på tværs Ǧ Þ Ƥ

GÆRDEBRED

KAJ MUNK

FREMTID:

Ǧ Þ Ƥ - cyklister - institutionernes brugere krydser på tværs

PEDER LYKKES

DE GA

NU:

- indsnævring af vejarealet og etablering af grønne ‘øer’/heller - vejtræer - grøn parkering - cykelsti - udsmykning af mure og hegn i samarbejde med institutionerne. - belysning / lysudsmykning

IRL

MÅL:

(forslag)

NU:

BRUGERE

MVEJ

RUED LANGGAARDS VEJ

HEGNINGEN

MELLE

TILGÆNGELIGHED

RØDE

E AD

J VE

FREMTID:

Ǧ Ƥ - parkering - mange hegn og mure

SÅ

RØ

NU:

MÅL:

NU:

ØV

VEJ

S VEJ

AKTIVITETSNIVEAU

LYKKE

VEJ

THINGVALLA ALLÉ

PEDER

Tingvej, en port til kvarteret!

VEJ

IG KR AN

GRØNJORDS-mod Urban Planen Kig af Tingvej KOLLEGIET

FÆLLED

TYGE KRABBES

OVE BILLES

E DS

J VE

IRL

GAD

AMAGER

ER LYKK

ANE

PED

ES VEJ

ERB

Den sydlige del af Tingvej er umotiveret bred med parkering på begge sider af vejen. Parkeringen kan samles, derved frigøre plads til aktiviteter og kunst såsom f.eks. streetart, rulleskøjtebane etc. ER

VE J

T RE LFØ GRØNJORDSVEJ

ALLÉ

REB

ÅR

GAD

HØJDEVANGS

ME GL

MVEJ

ERG

SÅ

ØL

RØDE

ENB

RØ

IGA

SGA

WITT

DAL

MELLE

SHU SENE

ADE

KRIG

DSG

TER

TIN

FRAN

ULRIKEBIRCHS ALLÉ AD

LAN

GÆRDEBRED

Ø*S

RIG

FIN

SVERRIGSGADE

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

HEGNINGEN

ADE

ESG

NJALSG

PEDER LYKKES

UDFORDRINGER: Beliggenhed - det er et død område efter kl 16, hvilket giver utryghed. Der kan blive problemer med hærværk pga det manglede nærmiljø. Det vil være nødvendigt med stor belysningsindsats. POTENTIALER: Beliggenhed - Der er mulighed for at larme, da der ikke er beboelse i området. De mange instutioner giver mulighed for at inddrage de unge, skabe følelsen af ejerskab og sikre brugergrundlaget.

SOCIAL UDVEKSLING - AKTIVITET - TRYGHED - GRØNT - OPLEVELSE - TILGÆNGELIGHED

ALL

S Y D ME

INGET

FIN

GA DS

POTENTIALER: Som den eneste gade i kvarteret er der et etableret handelsliv - man kunne bygge videre på. Der er mange der bevæger sig gennem kvarteret denne vej. Der er nem forbindelse over til Skotlands Plads. Strækket er en del af en af kvarterets hovedforbindelsesveje. Brede fortovsareal mod Amagerbrogade kunne udnyttes.

BIRKET

FÆ

ØL

AMAGERBRO TORV

ALL

VE LYKKE

SKOTLANDS PLADS

TINGVEJ SYD - MELLEM PEDER LYKKES VEJ OG HØRHUSVEJ # 3 FAKTA

GV TIN

G ELISABET

PEDER

GU LL

S ALLÉ

BRYDE

NGE

SVI

DVEJ

RFÆLLE

ISL

IKS

AMAGE

DRONNIN

UDFORDRINGER: Bygningerne på denne del af Tingvej er af meget varierende stand. Den bløde traﬁk (cyklister og fodgængere) er ikke prioiteret. Det er svært at konkurrere med Amagerbrogade. Tingvej er en hovedtraﬁkåre i kvarteret. Nogle af bygningerne i kvarteret er meget nedslidte.

GRØNJORDSKOLLEGIET

ØS

LLÆ

ADE

LAD

LMB

ES VEJ

ADE

LAD

ER LYKK

LMB

PED

boblere: - etablering af grønt træk der skaber forbindelse mellem Skotlands Plads og Tingvej

RD SG

ALL

Kbh Kommune, lokale forretninger, private boligforeninger, Bethel Kirken, ejeren af byggetombten?

VA ULE S BO AG PR Ø*S TER DAL SG ADE

R ELM

NTS

R CLE

S VEJ

PPE

SKI

S Y D

ADE

MULIGE AKTØRER

DALG

ERS

SÆT

SØ

FÆ ER

KAJ MUNK

LÉ S AL KE VE DY

INGET

(forslag) BIRKET

VAR

ULE

S BO

ÆN

- cyklister - fodgængere - lokale handlende - handelende fraområdet omkring - gennemkørende traﬁk

FREMTID:

- lokale handlende - gennemkørende traﬁk - cyklister - fodgængere

- fokus på fodgængere/bløde traﬁkanter - styrkelse af gadens identitet som handelsstrøg f.eks. marked med boder. - styrkelse af sammenhængen med Amagerbrogade - tydelig markering af indgang til kvarteret på Amagerbrogade - udeservering - café miljø mod Amagerbrogade - gavlmaleri

NU:

N O R D GRØNJORDSVEJ

MÅL:

MS RO

E GG ÅRAD SG DE ND N LA

- mange butikker op mod Amagerbrogade

TIN

LÉ

FREMTID: (forslag)

ITS

NU:

BRUGERE

MÅL:

SIG

VAR

NU:

HØ

TILGÆNGELIGHED

ULE

D SØ

FORHOLD / AKTIVITETER

NU:

RUED LANGGAARDS VEJ

KU RL

ØS

DS GA DE

SKOTLANDS PLADS

Kig ad TIngvej mod Amagerbrogade

AKTIVITETSNIVEAU

evaluering

evaluering bylivs r eg n s k a b før og e f t er t i l t a g Vi evaluerer vores tiltag! I udarbejdningen af bylivsstrategien bliver det skabt gode forventninger til hvordan de forskellige byrum skal styrke bylivet for kvarteret og byen. Forventningerne efterlader flere vigtige spørgsmål. Vil bylivsstrategien virke efter hensigten? Hvilken effekt får de realiserede projekter på bylivet i området? Bliver kvarterets byrum brugt mere og anderledes? Fungerer de nye tiltag som forventet? Bliver de problemer som er til stede før ændringerne reduceret? Ved at lave en grundig opfølgning på disse spørgsmål, er der lagt op til en efterfølgende samlet evaluering af strategiens realiserede byrumsprojekter. Hvad er et Bylivsregnskab? En forudsætning for at kunne besvare de ovennævnte spørgsmål er, at bylivet for de udvalgte projekter og byrum bliver registreret, samt dokumenteret igennem hele bylivsstrategien. Det er vigtigt at registreringerne foretages systematisk både før og efter projekternes realisering, således at sammenligningen af resultaterne bliver så præcise som muligt. Vores metode til bylivsregnskab tager afsæt i publikationen Bylivsundersøgelser, Manual for projektledere, udarbejdet af Gehl Architects på opdrag af Københavns Kommune. Her beskrives planlægning samt gennemførelse af såkaldte bylivsundersøgelser grundigt. Publikationen, Bylivsundersøgelser, Manual for projektledere. ”Bylivsundersøgelser er systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum. Det indsamlede datamateriale giver et billede af hvordan et byrum faktisk fungerer.”

Udvalgte byrum til undersøgelse: • Skotlands Plads / Park, aktivitets- + opholdsrum • Vibogrunden / Park, aktivitets- + opholdsrum • Sæterdalsparken / Park og aktivitetsrum • Sundholmsvej / Transitrum • Ophold på Sundholm / Pladsrum- opholdsrum

processen

processen borger d i a l o g o g a r b e j d s p r o c e s s en Processen med udarbejdelsen af bylivsstrategi har været lang og grundig og fået megen ros med på vejen fra København Kommune, styregruppen m.fl. I efteråret 2009 udarbejdede sekretariatet på baggrund af kvarterplanen en række analyser og forsøg fx den midlertidige lommepark ved Gullandsgården. Der blev udarbejdet et bruttokatalog på 31 projekter. Disse forsøg og analyser udgør grundlaget for målsætninger og valg af projekter. Styregruppen mødtes i januar 2010 et døgn og drøftede de 31 projekter. På 24 timer blev de 31 projekter reduceret til 13. Til dagen var udviklet et procesredskab og spil, som kan læses på http://issuu.com/sundholmsvejkvarteret/docs/processpil. Fra januar til maj 2010 har en arbejdsgruppe under styregruppen arbejdet videre med at kvalificere de udvalgte projekter og målsætningerne med henblik på en prioritering og budgetlægning. Der er afholdt mere end 50 møder med centrale aktører i kommunen og lokale samarbejdspartnere. I februar 2010 fremlagde sekretariatet projektforum i Teknik og Miljøforvaltningen, et udkast til målsætninger samt konkrete projekter for. Her fik strategien og projekterne input til hvordan strategien kan spille sammen med centrale strategier i Københavns Kommunes, samt stor ros for processen. Styregruppen blev orienteret om status på arbejdet med bylivsstrategi i marts I april besluttede styregruppen, at den endelige prioritering skulle ske ud fra et samlet budget på 25 mio. kr. Den 12. maj vedtog styregruppen bylivsstrategien. Udvælgelsen af de 13 projekter skete ud fra kriterierne: I prioriteringen har vi lagt vægt på: - at få mest mulig byliv for pengene - at opnå flest mulig samarbejdspartnere og lokal opbakning - at flest mulig får glæde af indsatsen - en vægtning imellem hurtige synlige resul tater og projekter med en længere planlægning - at styrke eksisterende forhold og områdets egenart - at skabe forbindelse mellem øst/vest og nord/syd i kvarteret - at styrke gode forbindelser til kvarterets naboområder - at der er indsatser overalt i kvarteret, både nord og syd - at projekterne er forankret i lokale beboere og foreninger, som vil bruge og passe på indsatsen fremover

Bylivsstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe under styregruppen i samarbejde med Sekretariatet for områdeløft. En følgegruppe sammensat af repræsentanter fra forvaltningerne i Københavns Kommune har bidraget til udarbejdelsen af bylivsstrategien og afklaret teknisk- økonomiske spørgsmål og koordinering af kommunale indsatser i området. Arbejdsgruppens medlemmer: Per Hanson, Manja Sand, Kenno Wendelboe, Kim Jezus , Mette Bols, Arne Hansen, René Rasmussen Følgegruppens medlemmer: Mette Hendrich Junkov, Center for Anlæg og Udbud, T. og Miljø Hans De Place Hansen, Byudvikling & Events, Kultur og Fritid Jørgen Dahl, Kontor for Integrationspolitik, Beskæft. og Integ. Jan Salling Kristensen, Center for Bydesign, Teknik og Miljø Line Mortensen, Center for Park og Natur, Teknik og Miljø Mette Eklund Jakobsen, Center for Veje, Teknik og Miljø Mikkel Aarø-Hansen, Center for Miljø, Teknik og Miljø Morten Wigh Felsen, Center for Bydesign(Byplan Øst), T.og Miljø Rikard Nannestad, Center for Veje, Teknik og Miljø Robert Bergstedt, Område Amager, Børne- og Ungdomsforval. Sanne Maj Andersen, Center for Bydesign, Teknik og Miljø Thomas Maare, Center for Veje, Teknik og Miljø Steen Halden, Center for Veje, Teknik og Miljø Claus Wilhelmsen, Center for Miljø, Teknik og Miljø

realisering

realisering Områdeløft Sundholmsvej har afsat 25 mio. kr. til at gennemføre en ambitiøs bylivsstrategi. Den afsatte økonomiske ramme betyder, at der skal ﬁndes eksterne samarbejdspartnere og medﬁnansiering. Vi skal derfor i de kommende år bruge en del tid på fondraising og indgåelse af samarbejdsaftaler med lokale institutioner, beboerafdelinger og foreninger. Tiltag Den grønne forbindelse - attraktivt grønt forløb Tidselruten, kvarterets lokale historier Den lille forbindelse ved Amager Fælled Skole/Sundholm Sundholmsvej, kvarterets grønne bydelsgade Skotlands Plads, lokalområdet multiplads Skotlandsgade Brigadevej Udisponeret pulje til potentielle Belysningspulje Midlertidighedspulje I alt

Mill. 6 1 2 3 6,5 0,5 0,5 2,5 2 1 25

Projekterne Sæterdalsparken og Sundholm Syd ﬁnansieres under andre indsatsområder på Områdeløfts budget. Projekterne omkring det grønne forløb skal ske i samarbejde med Vibo og grundejerne langs Kornblomstvej, Københavns Kommune og aktørerne på Sundholm. Projektet omkring den lille forbindelse skal ske i samarbejde med Amager Fælled Skole og Sundholm. Projektet omkring Brigadevej skal udføres sammen med Rasmus Hansen Kollegiet og øvrige grundejere. Bidrag til projekterne skal ikke kun regnes i penge. Beboernes interessetimer og engagement og deltagel se i den videre udvikling af projekterne er guld værd.

SUNDHOLMSKVARTERETS OMRÅDELØFT www.kk.dk/sundholmsvej Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 2010

Publikationen kan downloades på www.kk.dk/sundholmsvej