Ressourceatlas by Eva Christensen

RESSOURCEATLAS FOR SUNDHOLMSVEJKVARTERET Udarbejdet af Hausenberg for Det Centrale Områdeløftsekretariat Københavns Kommune 2008

Det Centrale Områdeløftsekretariat, Center for Bydesign, Københavns Kommune 2008. Tekst og grafisk bearbejdning: Hausenberg ApS. Fotos: Jesper Laursen: s.103. Hausenberg: s.66, s.94, 96, s.97, s.99, s.100 s.102 og s.105. Øvrige fotos: Andrea Have. Portrætterne eller dele heraf må kun gengives med tilladelse fra Det Centrale Områdeløftsekretariat. Atlasset kan downloades fra www.kk.dk/sundholmsvej eller rekvireres ved henvendelse til Områdeløft Sundholmsvej, tlf. 28 10 06 43. En stor tak til alle jer, som har medvirket og hjulpet undervejs. Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med områdeløftet. Birgitte Mazanti & Marie Toft-Jensen, Hausenberg

INDHOLD FORORD

PORTRÆT AF ET KVARTER Indhold og metode Atlasset er bygget op i tre dele

6 6 7

DEL 1: OVERBLIK Overblik over kvarterets ressourcer Eksisterende ressourcer i Sundholmsvejkvarteret Profil af et kvarter Nuværende kvaliteter og ønsker for fremtiden

8 8 9 11 12

DEL 2: PORTRÆTTER Kort over ressourcernes lokalisering i kvarteret Socialt Udsatte Ældre Tværkulturelle aktiviteter Sport & Fritid Børn & Unge Kunst, Kultur & Formidling Bomiljø Erhverv

13 14 15 43 50 59 69 76 86 93

DEL 3: ANBEFALINGER

103

FORORD Københavns Kommune har besluttet at Sundholmsvejskvarteret fra 2008 og de næste seks år skal gennemgå et helhedsorienteret områdeløft. Staten og Københavns Kommunen har sammenlagt bevilget 60 mio. kroner til en bred vifte af fysiske, sociale, kulturelle og miljømæssige projekter. Vi ønsker, at indsatsen skal bygge på et stærkt lokalt engagement og tage udgangspunkt i områdets borgere og deres dagligdag i kvarteret. Men det forudsætter, at vi kender dem. Som et første skridt i områdeløftindsatsen, har vi derfor udarbejdet dette Ressourceatlas, hvor vi kortlægger og præsenterer et udsnit af bydelens mange engagerede borgere. Vi får et indblik i, hvordan området opfattes af de lokale, og hvordan det er at bo og arbejde i. Vi hører om deres ønsker til fremtiden og vi får en fornemmelse af, hvordan vi i de kommende år bedst kan inddrage dem i arbejdet med at løfte og forbedre kvarteret. Atlasset tegner et portræt af Sundholmsvejkvarteret, og viser, at nok har kvarteret en hel del udfordringer at tage fat på, men også at der allerede er masser af lokale ildsjæle, som hver dag yder en stor indsats i kvarteret, hvad enten det er i klubben, kunstnerkollektivet eller skolen. Arbejdet med atlasset giver os stor optimisme og en forventning om et godt samarbejde med kvarterets mange engagerede beboere, institutioner og erhverv. Både dem som er nævnt her og dem som vi kommer til at kende undervejs. God læselyst.

Dan Mogensen

Øystein Leonardsen

Områdechef

Projektchef

D UN

E ER

SB AG PR

AR LEV

NATHANAELS KIRKE

Sundholmsvejkvarteret afgrænses af Amager Fælledvej, Hollænderdybet, Amagerbrogade, Englandsvej og Peder Lykkes Vej. Kvarterets omfatter cirka 12.000 beboere og 7.000 boliger.

AL L É

DE GA DS AN ØL

FRANKRIGSGADE SVØMMEHAL

E Ø

L SE

AD SG

ND LA

GA NS IE LG BE

SÅ RØ

G Ø

ERG GAD

G ND S

ANE GA DE

AD BL IE OL

E AD SG

SUNDBY KIRKE

LIF

G NS E AD

HO ND

E AD SG IG KR AN CSV-CENTER FOR R F SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE

IE AN

J VE ST

IG SG AD E

R EB ER B

DE GA

E AD

SU SV LM

AMAGER HOSPITAL

WIT TENB

AMAGERBRO FRIKIRKE

E AD

O BL RN

ENE

E AD OG BR ER AG AM

AMAGER FÆLLEDVE

D GA OS RF LE

ND LA

Ø KL

PLEJECENTRET ØSELSGÅRDEN

G BY

M FE

EJ RV VE

E AD

AD IG BR

ÅR EG

TS ER

N DE

G EL

KRIG SHUS

RASMUS NIELSENS KOLLEGIUM

SV EJ

S YS BR

J VE DE IGA BR

FRAN

DE GA DS AN ØL

HO LM

GA DE

J J

DE GA SÅ RØ

SU ND

AN DS

J J

Målene skal nås gennem en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, der er skræddersyet til netop dette kvarters problemer, og ved at borgerne deltager aktivt i processen både med problemdefinering og problemløsning.

AD E

FIN L

A SG RIG

AMAGER CENTRET

LY ON GA DE

DE GA DS

Med områdeløftet ønsker Københavns Kommune at skabe flere byfunktioner i kvarteret og forbedre kvaliteten af bymiljøet. Indsatsen vil, ud over at have fokus på kvarterets boligsociale problemstillinger og integration, have et gennemgående fokus på miljømæssig bæredygtighed.

AMAGERBRO TORV

SØNDERBRO SKOLE

ER SV

SUNDHOLM

AN D

OBSERVATIONSHJEMMET SØNDERBRO

E AD KG BÆ LY

E AD

AMAGERF ÆLLED VEJ

DE GA

ET YB ED NG KO

LAN FIN

DE GA DS

BØ

DE GA ES RG NO SVERRIGSGADE

AMAGER FÆLLED SKOLE

BLA

UNGEHUSET

NJALSG ADE

FORBRUGERNES HUS

E AD OG BR

DE GA

LLÆ

T BE

ISL GE

ER AG AM

S EN IKS NR HE RS DE AN

RG BO NE LY

S TITUT

LANGGAARDS VEJ

E AD

PLEJECENTRET HØRGÅRDEN

LE AL

VE J

E AD G LS

AD E

TIN

SG ND LA ET SH

E AD

AMAGER KULTURPUNKT

SKOTLANDS PLADS

SG NS GA DE

MJ ØS E

AD E

LY SE FJ OR DS GA D

LL A

ES YD BR

KØBNERKIRKEN

DS GA D

SK OT

TIN GG Å

HO LM SV EJ

S ND LA

LÉ

US V

SG AD

HØ RH

LA ND

ITS BR SIG

S VEJ

AD E

ØR

LS G

SO GN EF JO R

M SE

RD AL

HO LM

BETHELKIRKEN

LÆ

E DO VR EG AD ND

E AD SG AL SD

DE GA ON LY

EJ SV

K AR

M RO

E AD OG BR

BRYDES

ALLÉ

ER AG AM

DY SA KE VE

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE

LL É

AM FÆ ER AG

SÆTE

RSDA

BIRKE TINGE T

LGAD E

E IPP

E LEM

LLÉ SA

J VE

AD E

Ø*S TER

J J J

DA LSG AD E

G ELISABE THS ALLÉ

VE J DS GL AN

OVE BILLES

VEJ

TYGE KRA BBES

VEJ

OTTO RUD S VEJ

PEDER LYKKES VE

GRØNJORDSKOLLEGIET

R LY KKES VEJ

PEDE

DA LF ØR ET

NJORDSVEJ

SANKT ANNÆ KIRKE

DRONNIN

GL OM ME N

PEDER LYKKE SKOLEN

TIN GV EJ

SANKT ANNÆ HJEM

AMAGER HOSPITAL

SANKT ANNÆ SKOLE

PEDER LYKKE CENTRET

PEDER LYKK ES VEJ

PORTRÆT AF ET KVARTER Sundholmsvejkvarteret er et nyt kvarter. Bygninger og veje har ligget der længe, men alligevel er det først nu, hvor Københavns Kommune har udpeget området til at gennemgå et områdeløft, at der er blevet slået en ring på kortet, og kvarteret har fået sit eget navn.

et redskab til at involvere bydelens mange engagerede borgere i områdeløft-indsatsen helt fra starten, og til at målrette aktiviteter og kommunikation til andre grupper end dem, der vanligvis engagerer sig via de traditionelle inddragelsesmetoder.

Et områdeløft betyder, at der i en 6-årig periode iværksættes en bred vifte af initiativer og projekter, som samlet skal tage hånd om nogle af kvarterets problemer, styrke de eksisterende kvaliteter og udfolde nogle af kvarterets mange potentialer.

• Eksempler på sociale ressourcer i Sundholmvejkvarteret • Hvordan ressourcepersonerne oplever kvarteret på godt og ondt • Hvilke ønsker til områdeløftet, der findes blandt ressourcepersonerne og viden om hvordan de kan inddrages i områdeløft

For at sikre at indsatsen giver mest mulig mening for de mennesker, som bor og arbejder i kvarteret, er det afgørende, at de lokale er med til både at definere, hvad der skal gøres noget ved, og hvordan det skal gøres. Der skal derfor fra starten etableres en tæt dialog mellem borgere og kommune. Når den formelle projektperiode udløber efter seks år skal den positive udvikling så vidt muligt fortsætte og nye initiativer og sociale netværk, som er opstået undervejs, skal leve videre. Derfor er det afgørende at områdeløftet er forankret lokalt og bygger på de lokales eget engagement. Dette er baggrunden for, at Københavns Kommune har valgt at få udarbejdet nærværende ressourceatlas. Det er

Mere specifikt er formålet med atlasset at give indsigt i og overblik over

Sidst, men ikke mindst kan atlasset indgå i en evaluering af områdeløftindsatsen, når projektet afsluttes omkring 2014. Hvordan oplever interviewpersonerne til den tid kvarteret? Blev potentialerne understøttet og udviklet? Blev der taget hånd om områdets udfordringer og problemstillinger?

Indhold og metode Når vi kalder vores portræt af kvarteret for et ’ressourceatlas’ og når vi kalder de mennesker, som vi har interviewet for ressourcepersoner er det fordi vi gennem mødet med dem har set, at de alle på forskellig vis er engageret i kvarteret og bidrager til kvarteret på hver deres måde. Uanset om de er beboere, arbejder med nogle af kvarterets udfordringer eller har en forretning i kvarteret, har de alle markante holdninger og ideer til, hvordan Sundholmsvejkvarteret kan blive et endnu bedre sted at leve, bo og arbejde.

Atlasset er bygget op omkring tre dele Et andet fællestræk ved de interviewede er at de alle på forskellige niveauer har kontakter og netværksrelationer til andre i kvarteret. På den måde kan de spille en vigtig rolle i den lokale dialog om områdeløftet, og medvirke til at indsatsen når ud i alle hjørner og kanter af kvarteret. Inspirationen til atlassets fokus på ressourcer og deres betydning for udviklingen af områdeløftet i Sundholmsvejkvarteret tager udgangspunkt i det som kaldes for ressourcebaseret udvikling af lokalområder. Grundideen i tilgangen er, at udviklingen i et område skal tage udgangspunkt i de mennesker, som bor og arbejder i området. De har alle forskellige holdninger til det sted de bor og arbejder; holdninger, der hver især kan bidrage til en positiv udvikling af lokalområdet.

Socialministeriet udgav i 2006 publikationen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder – en guide til kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte boligområder. Her er definitionen på en ressource: ”Med ressourcer tænker vi på alle former for ressourcer, der kan bidrage til udviklingen. Det kan være personer, netværk, institutioner og foreninger” (s.15).

Første del af atlasset giver overblik over, hvem vi har talt med, hvilke temaer og beboergrupper, der samlet set præger bydelen og en beskrivelse af interviewpersonernes generelle oplevelse af kvarterets potentialer og udfordringer. Atlassets anden del giver gennem 26 små portrætter af områdets engagerede borgere, institutionsansatte eller erhvervsdrivende indblik i, hvordan de forskellige ressourcepersoner oplever bydelen på forskellig vis. Portrætterne er inddelt i otte kategorier, og hver kategori indledes med en kort introduktion. Afslutningsvist i del tre, fremhæver vi nogle af de analytiske pointer og overvejelser, som vi har gjort undervejs i arbejdet med materialet. Overvejelserne er formuleret som en række sammenfatninger og anbefalinger i forhold til det fremtidige arbejde med områdeløftet i Sundholmsvejkvarteret. Hvor del 1 og 3 i høj grad er henvendt til de direkte involverede i områdeløftet, så henvender portrætterne sig til alle med interesse for kvarteret. De tre dele er atlasset skal ikke nødvendigvis læses fra den ene ende til den anden. Det er tanken, at man kan bladre det igennem og kigge nærmere på dét, der fanger ens interesse. Måske for at lede efter noget særligt, måske bare for at blive inspireret.

DEL 1: OVERBLIK Overblik over kvarterets ressourcer Vi har spurgt efter folk, som enten bor eller arbejder i området, som er engagerede, har et godt netværk og/ eller som på anden vis bidrager til livet i bydelen. Der er repræsentanter fra det frivillige foreningsliv, fra områdets mange institutioner, fra nogle af de befolkningsgrupper som kendetegner kvarteret og fra det lokale erhvervsliv.

involverer de grupper, som ikke normalt engagerer sig i borgermøder og lignende. Derfor har det været afgørende at have blik for andre ressourcepersoner, end dem der traditionelt er meget synlige og tilgængelige i kraft af deres arbejde på offentlige institutioner. De personer, som fremgår af undersøgelsen er derfor ud over repræsentanter fra formelt organiserede institutioner, også repræsentanter for mere løst organiserede sociale netværk og enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution eller et netværk.

Det er en vigtig målsætning for Kommunen, at områdeløftet når helt ud i krogene af kvarteret og også

Fx en lærer på en skole

FORMEL

INSTITUTIONER

Fx en initiativtager til et netværk for kvinder

NETVÆRK

Fx enkeltpersoner der repræsenterer en større gruppe unge studerende

ENKELTPERSONER

UFORMEL

Institutioner

Enkeltpersoner

Institutioner er formelt organiserede med en veldefineret målgruppe, for eksempel offentlige institutioner som skoler eller ungdomsklubber. Disse institutioner vil man som kommune typiske have et godt kendskab til, uden dog nødvendigvis at vide, hvordan de arbejder, hvilke samarbejdsrelationer de har i kvarteret, og hvordan de kan bidrage til kvarterets udvikling.

Enkeltpersoner er i denne undersøgelse personer, der ikke er tilknyttet en institution eller netværk. De er enten repræsentanter for nogle af de grupper, som ikke er organiserede i institutioner eller netværk – eksempelvis kvarterets studerende, eller de er enkeltpersoner, der gør en forskel i kvarteret som forretningsdrivende eller lignende.

Eksisterende ressourcer i Sundholmsvejkvarteret Netværk Områdets netværk spænder fra traditionelle foreninger med vedtægter og hjemmeside, som eksempelvis frivillige foreningsguider, til mere uformelle netværk, som en gruppe drenge, der altid hænger ud sammen eller en kvindeklub. Særligt de løst organiserede netværk kan være vanskelige at blive bekendt med; samtidigt med, at de naturligvis kan være af stor betydning for kvarterets sociale sammenhængskraft. Ofte vil netværkene kunne fungere som repræsentanter eller talerør for bestemte gruppers ønsker og behov, herunder grupper, som traditionelt ikke er engagerede eller bliver hørt i lokale beslutninger.

Som det fremgår af diagrammet på næste side, så har vi i arbejdet med atlasset fået kendskab til mange andre personer, netværk og institutioner end de 26, som er portrætteret i dette atlas. Vi har benyttet en simpel sneboldmetode, hvor princippet er, at kontakten til én aktør leder videre til den næste, som igen fører videre til nye kontakter og så fremdeles. Første runde bestod i en workshop med en række af områdets centrale aktører fra lokaludvalg og institutioner. Aktørerne blev bedt om, at opremse alle de ressourcepersoner, de har kendskab til i og uden for kvarteret. Næste runde bestod i at udvælge en række interviewpersoner. Via interviewene fik vi kendskab til endnu flere ressourcepersoner, som vi i en tredje runde interviewede. I kortlægningen af ressourcer indgår også enkelte ressourcer, som ikke er fysisk lokaliserede i Sundholmvejkvarteret, men i stedet i eksempelvis Urbanplanen og i Holmbladsgadekvarteret. At atlasset således også rækker ud over kvarteret, skyldes at folk i området naturligvis indgår i sociale relationer og aktiviteter ganske uafhængigt af kommunens formelle afgrænsning af områdeløftkvarteret.

Birthe Arp - indehaver, Café Sundbyvester

Diagrammet viser de ressourcer, som vi har fået kendskab til i Sundholmsvejkvarteret. Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende. De forskelligt farvede zoner illustrerer selve kortlægningsprocessen Ella Ramsdal Pedersen - leder, Værestedet Drys Ind som en snebold der triller og vokser sig større og større. De navne der er fremhævet med fed, har vi porTrine Sonne & Merete Wegger - Skole-socialrådgivere på fem Amager-skoler trætteret i atlassets del 2.

Mahmoud Al-Taoukji - indehaver, Tripoli Salon

Jenny Nørgaard & John Mortensen - engagerede ældre beboere i FSB boligafdeling

Iman Ahmed - Integrationskonsulent, Partnerskabet i Urbanplanen

Peter Jensen - Trampolinspringer (OL-deltager), laver klubarbejde for ’mindre velfungerende unge rødder’ på Amager

René Rasmussen - træner, Fremad Amager Boldklub / ejendomsinspektor i FSB boligafdeling 1-34 Præstevænget Toke & Anja Kyed Amlund - studerende der hhv. bor og har boet i kvarteret

Lars Albrecht - bestyrelsesformand, Ama’r Butikkerne (tidl. Sundbyernes Handelsforening)

Preben Koch - afdelingsbestyrelsesformand, Tingvej VIBO

Asad Naqvi – medarbejder, BASIS´s 37 værested Tom Fuglevig – næstformand, Ama’r Butikkerne

Malika Agkrib - Projektbasen Amina Qortol - formand, Multikulturel Kvindeklub

Per Berentzen - indehaver, Smedje og maskinværksted

Danmarks biblioteksskole

Masoud, medarbejder i Ungehuset – kontakt til breakdance-gruppe Bruger Rådet, Sundholm

Nild Regout - leder, Børnekulturhuset Ama'r

Hugo Andersen - formand, Amager Erhvervsråd Anette Bülow - SSP Sekretariatet

Mitzi Tofte - leder, Peder Lykkes Vejs Børnehave

Ove Nilsen - leder, Ungdomsklubben Brydes Allé / Team Amager

Jan Jeppesen - redaktør, Amagerbladet Anja Puggaard - Agendacenter Sundby Øster

Kæmperne Idræt

Hanne Baumann – vejleder, ’Ung i job’ / SSP

Erik Truelsen – Fremad Amager Boldklub

Hans-Henrik Mønsted - skolebestyrelsesformand, Amager Fælled Skole

Bjørka Schandorff - formand, Liv i Sundbyerne / lærer, Sønderbroskole

Mikkel Pedersen Projektleder i Partnerskabet / Urbanplan-sekretariatet

Drenge fra BASIS 37’s værested

Kirsten Hansen – lærer, Peder Lykke Skolen

Lars Kurt - medarbejder, Ungdomsskolen, Kvarterhuset Jentelandsgade Ralf Jensen - lærer, Amager Fælled Skole

Allan Ulrich - jobkoordinator, 'Ung i Job’ / SSP

Pernielle Schel - skolebestyrelsesmedlem, Peder Lykke skolen

Arne Mikkelsen - Sundbyvester Ældreråd

Amira Hammad - Sundby bibliotek

Ricky Jørgensen - indehaver, Sundby Dyrehandel

Voksenteam for psykisk syge misbrugere, Social centret Amager Stig Berg - Håndboldklubben Amager Sportsklub af 1991

Lennert Kjellerup - skoleleder, Peder Lykke Skolen

Jeanne Christoffersen - Daghøjskolen, Peder Lykke Centret

Yasar Cakmak - skoleinspektør, Amager Fælled Skole

Ole Petersen - lærer, Peder Lykke Skolen Rejaa Al-Shtari - initiativtager til kvindeklub i telemarkgadekvarteret

Camilla Nørgård - leder, Fabrikken for Kunst & Design

Breakdance-/Basketgruppen i Ungehuset

June Baasch - Sundholm Aktivitetscenter Bo Møller Nielsen - leder, Sundholm aktivitetscenter

Steffen Pedersen - Kriminalpræventivt kontor

Niels Balling - Lokaludvalget / beboerrådigiver i Partnerskabet

Mikkel Josephsen - BASIS 37 / VIBO Amager I.F. fodboldklub

Kirsten Wahl - leder, Dagcentret Peder Lykke Centret Tomas & Zilla - Musikforeningen Rusk

Ole B. Petersen - formand, Hørgården AB

Lasse Rossen – formand, Agendaforeningen for Sundby

Helmer Støvlbæk – Netvirket / styregruppe i Øresundsvejkvarterets områdeløft Bente Vedel Larsen - Solvang Bibliotek

John Knudsen - Natteravnene i Urbanplanen / Netvirket

Karen Boyd - engageret forælder, Amager Fælled Skole

Tina Buchhave - Amager foreningsguider

Jesper Schaumburg-Müller – leder, KFUM (spejdere) Birgitte Kortegård - formand, DAB Gullandsgården Gertrud Sørensen - Sundholm Herberg

Søren Lund – formand Boldklubben B1908

Bibbe Jakobsen - Sundby Bibliotek Hanne Sørensen - Sundholm Bocenter

Kim Skalborg – centerleder S.A.T.S ﬁtnesscenter

Hanne Tomazos ansat, Bandagist

Jesper "Gotter" Gottschalck - Sundby Boldklub (herunder Fremad Amager Boldklub)

Rasmus Schmidt - Ungehuset / Team Amager Jesper Nordahl – leder, Amager Bio

Joan Holm - leder, Netvirket

Arne Bertram - Socialcentret, Amager

Kenneth Philipsen – leder, DDS Normannerne (Filip Gruppe)

Jette Bautrup – socialrådgiver / medlem af borgerrepræsentationen

Danny - engageret træner i B1908

Anna Skou - redaktør, Lokalavisen Lasse Schelde - Sundby Agenda 21 center

Jan Jeppesen - redaktør, Amagerbladet

Nis Rømer - lokal kunstner med kvarterløftserfaringer

Carina Saur Larsen - Team Amager / Ungdomsklubben Jokeren

Charlotte Rønnov - leder, Idrætshuset Prismen

Personer, institutioner og netværk, som deltog i den indledende workshop Personer, institutioner og netværk, som vi ﬁk kendskab til gennem den indledende workshop

Steen Christensen - leder, Kvarterhuset i Jemtelandsgade

Ole Pedersen – FFIH / Foreningen til fremme af Idræt i Holmbladsgadekvarteret

Ghufran Abo Salem engageret beboer

Sandra Maria Sørensen - beboer Rasmus Nielsen Kollegiet

IT-universitetet Copenhagen Living Lab

Majad Al-Shamy ansat, Tingmarkedet

Lars Rimfalk Jensen, Lokaludvalget / bestyrelsesformand, Amager Kulturpunkt

Det Maritime Ungdomshus

Personer, institutioner og netværk, som vi ﬁk kendskab til i første runde af interviews

Proﬁl af et kvarter Nogle er engageret i sports- og fritidsaktiviteter, andre laver kunst og en hel del er involveret i arbejdet med socialt udsatte grupper i kvarteret. Samlet set tegner denne viden en form for profil af kvarteret.

Bomiljø Sport & Fritid

Kunst, Kultur & Formidling

For i første omgang at sikre, at atlasset repræsenterer så mange som i muligt i kvarteret, har vi løbende interesseret os for, hvad ressourcepersonerne arbejder med eller hvilke grupper, de repræsenterer. Det har resulteret i en inddeling af ressourcepersonerne i otte nedenstående kategorier eller temaer. Inddelingen kan anvendes som et redskab i arbejdet med at kommunikere eller målrette aktiviteter til forskellige grupper. • Socialt udsatte • Ældre • Tværkulturelle aktiviteter • Sport & Fritid • Børn & Unge • Kunst, Kultur & Formidling • Bomiljø • Erhverv

Børn & Unge Socialt udsatte Erhverv

Tværkulturelle aktiviteter Ældre

Ressourcepersonernes fortællinger afspejler både kvarterets potentialer og dets problemstillinger. Det er tydeligt, at socialt udsatte er en problemstilling, som kendetegner kvarteret. At det fylder en del i dette ressourceatlas vidner dels om, at der åbenlyst er en række udfordringer at tage fat på, men også, at der allerede er mange engagerede ildsjæle med fokus på netop dét område. Det handler både om socialt udsatte voksne, men også om kvarterets børn og unge. Selv om vi kan konstatere, at der er relativt mange tilbud til børn og unge, så fylder problematikken omkring børn og unge, som hænger ud i kvarteret og skaber utryghed og konflikter også en del i de interviewedes karakteristik af kvarteret. Samtidig afspejler interviewene, at der en række klare potentialer i kvarteret, som det er muligt at bygge videre på, blandt andet et spirende kunstmiljø og kulturliv, et aktivt socialt miljø i flere af kvarterets boligafdelinger og et potentiale for butikker og småerhverv.

Nuværende kvaliteter og ønsker for fremtiden Hvad er godt og hvad trænger der til at blive gjort noget ved i Sundholmsvejkvarteret? Interviewene giver samlet set et billede af, hvad folk generelt sætter pris på i kvarteret, og hvilke ønsker de har til et kommende områdeløft.

Nuværende kvaliteter Blandet beboersammensætning Ø-mentalitet

Billige ejerlejligheder

Ligger tæt på Amager Fælled og Amager Strandpark Socialt sammenhold i de enkelte boligkarréer Blandede ejerformer Landsbystemning Plads til alle Tæt på centrum

Ønsker for fremtiden Forskønnelse og renovering

Flere og forskellige aktiviteter for børn og unge

Flere aktiviteter og indsatser over for ældre

Flere integrationsfremmende aktiviteter

Ingen af de interviewede oplever kvarteret som et sammenhængende kvarter med en fælles identitet. Tværtimod opleves kvarteret af mange som meget opdelt og struktureret i forskellige boligenklaver. Langt de fleste siger, at de bor eller arbejder på Amager. Hvis de skal specificere det nærmere er det gaden eller boligafdelingen/boligkarréen, de nævner. Om de i fremtiden kommer til at sige, at de bor eller arbejder i Sundholmsvejkvarteret, ved de af gode grunde ikke endnu; men der er forskellige holdninger til om kvarteret har behov for en samlet identitet. Nogle fremhæver, at der er tilstrækkeligt socialt sammenhold og fælles identitet i de enkelte boligafdelinger. Mens andre mener, at det vil være godt for kvarteret, hvis der bliver skabt noget sammenhæng på tværs af kvarteret, blandt andet gennem nye fælles grønne områder.

DEL 2: PORTRÆTTER Portrætter På de næste sider zoomer vi ind og møder en række af de engagerede mennesker, som lever eller arbejder i Sundholmsvejskvarteret. Vi har blandt andet spurgt om deres liv eller arbejde i kvarteret, deres opfattelse af området og deres ønsker til fremtiden. Portrætterne er inddelt i 8 temaer. • Socialt udsatte • Ældre • Tværkulturelle aktiviteter • Sport & Fritid • Børn & Unge • Kunst, Kultur & Formidling • Bomiljø • Erhverv

Nogle af personernes engagement falder ind under flere end et tema. Det har vi illustreret ved at indlede hvert tema med en figur, som viser ressourcepersonernes overlap mellem de forskellige temaer. Herudover har vi oplistet samtlige ressourcepersoner vi har fået kendskab til indenfor det pågældende tema. Tanken med portrætterne er dels at give læseren et mere nuanceret indblik i forskellige opfattelser af kvarteret, men også helt konkret at give ideer til mulige samarbejdspartnere, hvis man for eksempel skal lave et projekt for ældre, have fat i ’de unge rødder’ eller lave et arrangement om kunst og bomiljø.

Eng land sve j

Brydes AllĂŠ

ej sv lm ho nd Su

Amage rfĂŚlledv ej

e ad og br er ag Am

Ressourcernes lokalisering i kvarteret

Pede

r Lykk

es Ve j

SOCIALT UDSATTE

Socialt udsatte

Erhverv

Bomiljø

Mikkel Josephsen Ove Nielsen Asad Naqvi

Sport & Fritid

Trine Sonne & Merete Wegger

Hanne Baumann

Ralf Jensen

Socialt udsatte Bo Møller Nielsen

Rasmus Schmidt

Drengene fra BASIS 37’s værested

Ella Ramsdal Pedersen

Børn & Unge

Tværkulturelle aktiviteter

I Sundholmsvejkvarteret er der forholdsvis mange, der arbejder med - og er engageret i socialt udsatte grupper. Det skyldes ikke mindst institutionen Sundholm, der er beliggende i området og som rummer en lang række tilbud til misbrugere, hjemløse og psykisk syge. De ressourcepersoner, der arbejder med socialt udsatte voksne pointerer, at kvarteret godt kunne trænge til et eller flere sociale samlingspunkter. Især lægges der vægt på, at et sådanne samlingspunkter kan være med til at styrke kvarterets sociale og kulturelle mangfoldighed, en mangfoldighed, som de ser som et af kvarterets potentialer. Det handler for dem om, at der skabes muligheder for at integrere deres brugere med kvarterets andre beboere. De ressourcepersoner, der arbejder med socialt udsatte børn og unge efterlyser flere differentierede tilbud til gruppen, især flere og forskellige typer af væresteder og klubber. Mange af de nuværende tilbud er rettet mod børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk, men der er også danske børn i området, som har brug for en særlig og kærlig hånd. De unge selv efterlyser også flere klubtilbud, ligesom bedre sportsfaciliteter og mulighed for at komme på udflugter er noget, de mener, de og kvarteret kunne trænge til.

Andre ressourcer inden for ’Socialt udsatte’

Ældre

June Baasch - Stedfortræder på Sundholm, Sundholm Aktivitetscenter.

Kunst, Kultur & Formidling

Brugerrådet på Sundholm Voksenteam - For psykisk syge misbrugere Arne Bertram - Socialcentret, Amager Lars Kurt – Medarbejder, ungdomsskolen Kvarterhuset i Jemtelandsgade Carina Saur Larsen – Medarbejder, ungdomsklubben ’Jokeren’ / Team Amager. Anette Bülow - SSP sekretariat Steffen Pedersen - Kriminalpræventivt kontor Allan Ulrich - Jobkoordinator i ’Ung i job’ under SSP Jette Bautrup - Socialrådgiver / Medlem af borgerrepræsentationen. John Knudsen – Netvirket / Natteravnene i Urbanplanen

Bo MĂ¸ller Nielsen 16

SOCIALT UDSATTE

Bo Møller Nielsen – leder af Sundholms Aktivitetscenter Ro, glæde og håb

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Bo er leder af Sundholms Aktivitetscenter for hjemløse. Han startede som vikar på Kofoeds Skole tilbage i 1985 og blev senere ansat som leder af Aktivitetscentret. Ifølge ham selv er det lidt tilfældigt, at han havnede på Sundholm. Han har ikke nogen socialpædagogisk baggrund, men en ”lyst til at få det bedst mulige ud af, hvad jeg laver, lige meget hvor jeg er”, og så er det, som Bo understreger, vigtigt, at man kan lide at arbejde med mennesker. Det skinner tydeligt igennem, at Bos tilgang til arbejdet ikke handler om at omforme brugerne af Aktivitetscentret, men derimod om at møde brugerne der, hvor de er. Som Bo siger: ”Vores mål er ikke at ændre deres liv fundamentalt og få dem til at fungere som almindelige samfundsborgere”, men derimod ”give folk nogle positive oplevelser, skabe ro, glæde og håb”. Aktivitetscentrets målgruppe er brugere med et alkoholog/eller narkomisbrug. fra 18 år og opefter. 80 procent af Aktivitetscentrets brugere er mænd.

Brydes

Eng land sve j

Allé

Meningsfulde aktiviteter til gavn for alle

Pede r Ly

kkes

Vej

Aktivitetscentret har blandt andet en lang række værkstedsfunktioner, som udfører forskellige typer at opgaver både på Sundholm og for Københavns Kommune. For eksempel et cykelværksted, som leverer cykler til blandt andet til hjemmeplejen og sygeplejersker. Desuden har de et projekt, hvor brugerne sørger for vedligeholdelse af Sundholms udearealer. Bo fortæller, at brugerne også står for legepladsen i Vermlandsgade.:”Vi har et elektrisk tog med en kilometers skinner, der kører rundt på den gamle genbrugsplads dernede. Det er et tilbud til områdets institutioner og beboere”. “Som udgangspunkt stiller vi ikke krav til Aktivitetscentrets brugere”, fortæller Bo, “men vurderer, hvorvidt brugerne har overskud til at lave forpligtigende arbejde: ”På nogle af værkstederne er det helt i orden, at folk blot kommer for at drikke kaffe, hygge sig og lave hvad de har lyst til, mens vi andre steder stiller større krav om en regulær arbejdsmæssig indsats, for eksempel cykelværkstedet - her har vi kontrakter, vi skal overholde”.

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden Integration i kvarteret Derudover har Aktivitetscenteret i et år kørt et succesfuldt projekt - dag-til-dag projektet ’Grundlæggerne’. Det er et projekt, ”hvor vi med kort varsel kan påtage os hvad som helst: Håndværksopgaver, renoveringsopgaver og grønne opgaver”. Bo understreger, at noget af det gode ved projektet er, at brugerne bliver synlige i området, og at de gennem arbejdet viser, at de giver noget positivt til området. I forhold til aflønning forklarer Bo: ”Vi passer på, at vi ikke er konkurrenceforvridende, vi ligger på gennemsnitspriser alt efter, hvilke opgaver vi udfører. Det gælder også de opgaver vi har i cykelværkstedet”. De brugere, der er med i projektet, får ikke almindelig løn for deres arbejde, men derimod en såkaldt dusørbetaling, der svarer til, hvad man maksimalt må tjene ved siden af kontanthjælpen. For noget af indtjeningen ”har vi købt en fiskekutter, som vi skal bruge til turistsejlads og fiske-/hyggeture for brugere og institutioner, og ellers sørger vi for, at brugerne får mad, kaffe og smøger med mere”. Bos håb er, at dag-til-dag projektet kan spredes ud over hele byen og også bruges mere i lokalområdet:”Hvis de almennyttige boligforeninger i området skal have løst nogle opgaver, vil vi meget gerne tilbyde vores hjælp via dag-til-dag projektet”.

Bo kunne godt tænke sig, at områdeløftet kunne være med til at få integreret Sundholm mere i kvarteret. Han er bevidst om de fordomme, der eksisterer i kvarteret i forhold til Sundholms brugere samt hvilke konflikter en åbning af Sundholm kan give, men tilføjer samtidig: ”Jeg ser det meget som en udviklingsmulighed. Jeg synes, det er sundt, at vores brugere også får mødt folk, som fungerer på helt almindelig vis. Og også vise folk, at vores brugere eksisterer. Det går begge veje”. En større integration af Sundholm i kvarteret kunne ifølge Bo for eksempel ske gennem dag-til-dag projektet:”Egentlig kan projektet betegnes som et socialt entreprenørskab. Det ser jeg som en fremragende idé. Man etablerer et firma, og den gevinst, der kommer hjem, er noget fælles”. Af andre ideer nævner Bo tanker om at skabe et større flow af mennesker på Sundholms’ område:”Jeg kunne også godt forestille mig et kulturhus - uden det blæses op og formaliseres, det behøver ikke være et ikon- eller prestigebyggeri”. I den forbindelse nævner Bo Sundholms gamle kirkesal, hvor der kunne etableres en foredragssal eller muligheder for at spille og lave musik.

”Hvis de almennyttige boligforeninger i området skal have løst nogle opgaver, vil vi meget gerne tilbyde vores hjælp via dag-til-dag projektet”.

Ella Ramsdal Pedersen 19

SOCIALT UDSATTE

Ella Ramsdal Pedersen – leder af værestedet Drys Ind Alle har ressourcer Ella er daglig leder af værestedet Drys Ind, som er et selvejende værested for dem, som hun kalder for psykisk skrøbelige voksne. Her har Ella arbejdet i 12 år. Drivkraften for Ellas engagement i Drys Ind er, at finde og understøtte de ressourcer, brugerne har. ”Det er jo alle mulige mennesker, der kommer her. Mennesker, som måske ved første øjekast virker ressourcesvage, men folk indeholder ofte noget stærkt, som vi prøver at give dem mulighed for at vise”.

Brydes

Eng land sve j

Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Et alternativ til værtshuset

Pede r Ly

kkes

Vej

Målgruppen er voksne over 20 år, brugergruppen består dog hovedsagelig af mænd i 60erne, som befinder sig i en livskrise og som ikke har andre steder at gå hen. Brugerne kommer fra hele København, men størstedelen bor på Amager. Værestedet, som har eksisteret i 24 år, blev i sin tid stiftet af to diakoner, der mente, ”at der var behov for et sted på Amager, hvor folk kunne mødes uden alkohol, og hvor folk holdt øje med hinanden – ligesom på de gamle værtshuse”, forklarer Ella. Det primære formål med værestedet er ifølge Ella at være netværksskabende, og at være et sted ”hvor den personlige samtale og nærvær er det vigtigste”.

Plads til alle Værestedets værdigrundlag er baseret på folkekirkens, som Ella forklarer ”et kristent menneskesyn, der hviler på næstekærlighed”, dog uden – som Ella understreger – nogen form for missionering, ”fordi der her er plads til alle uanset religion”. Værestedet har åbent hver dag alle årets dage - altså også helligdage. Sidste år var brugertallet på 10.500 besøgene.

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden Støtte og hjælp i hverdagen

Kvarterets mangfoldighed skal styrkes

I Drys Ind arbejder foruden Ella en anden lønnet medarbejder samt 32 frivillige. Værestedets selvejende status gør, at de stort set selv kan bestemme hvilke aktiviteter, der igangsættes. Aktiviteterne spænder lige fra kreativt værksted, hvor man kan male og sy, til diskussionsklub, sangaftner, heldagsudflugter og ferieophold i ind- og udland. Brugerne af værestedet bliver hverken visiteret eller registeret, men ”vi har telefonnumre og adresser på de brugere, der ønsker det”. Ud over aktiviteterne hjælper medarbejderne de brugere, der ønsker det med mere personlige ting. Det kan for eksempel være at deltage i møder med offentlige myndigheder: ”vi har en bisidderfunktion. Min kollega er uddannet socialrådgiver, og mange brugere har en dårlig oplevelse med systemet, så min kollega hjælper med at forstå breve og er også med til møder med systemet”. Drys Inds medarbejdere laver også opsøgende arbejde i forhold til de brugere, der kommer meget. ”Hvis de ikke viser sig i en periode, så kontakter vi dem eller opsøger dem for at finde ud af, hvad der er sket”, fortæller Ella. Værestedet har også en besøgsordning, ”som iværksættes, når vi for eksempel får en henvendelse fra hjemmeplejen, vi laver fødselsdage og ordner bisættelser, hvis folk har brug for det”.

Det er Ellas håb, at områdeløftet blandt andet kan bidrage med et bredere samarbejde med andre i kvarteret. Førhen havde Drys Ind et samarbejde med Amager Dagklubber for ældre og Daghøjskolen i Peder Lykke Centret, som primært er målrettet de mere ressourcestærke ældre, men samarbejdet eksisterer ikke længere. Ella mener, det er fordi deres brugergruppe falder uden for dagklubbernes og daghøjskolens målgruppe. Af andre ønsker til områdeløftet fremhæver Ella, at der især er brug for et fysisk mødested. Det kan være et forsamlingshus, ”hvor folk kan mødes på tværs af alder, køn og etnicitet. Et sted, hvor kvarterets mangfoldighed kan komme til udtryk”. Derudover efterlyser hun forskønnelse af kvarterets udearealer, der kan give mulighed for, at beboere med en anden etnisk baggrund end dansk og danske beboere mødes. Sidst men ikke mindst ønsker hun sig en kvarterbus, som beboere og foreninger kan leje billigt til udflugter med mere.

“Der er brug for et forsamlingshus hvor folk kan mødes på tværs af alder, køn og etnicitet. Et sted, hvor kvarterets mangfoldighed kan komme til udtryk”.

Hanne Baumann

SOCIALT UDSATTE

Hanne Baumann - Ungdoms- og uddannelsesvejleder / Ung i job Beskæftigelse løfter selvværdet Hanne har været opsøgende ungdoms- og uddannelsesvejleder på Amager i tre år. De to sidste år har hun haft base på Dyvekeskolen, som ligger i Urbanplanen. Som vejleder i projektet ’Ung i job’ er Hanne med til at skaffe unge, som ikke er i uddannelse, et job og derigennem få dem tilbage i uddannelsessystemet. ”Det er ofte unge uden noget netværk eller unge, som klarer sig dårligt i skolen, og her kan beskæftigelse ofte løfte selvværdet og udvide netværket”, fortæller Hanne

Brydes

Eng land sve j

Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Opsøgende arbejde på cykel

Pede r Ly

kkes

Vej

Hanne tror på det positive udbytte af opsøgende arbejde: ”Det er vigtigt, at man får inddraget de unge og deres familier, det er rigtig værdifuldt at ringe og spørge, om man må komme forbi og drikke en kop te”. Familierne ser ikke Hanne som et system: ”Jeg er et frivilligt tilbud – det står bøjet i neon omkring mig”. Gennem en årrække har Hanne opbygget et kendskab til de unge ved blandt andet at tage ud i skoleklasserne, skrive nyhedsbreve til forældrene og invitere dem til informationsmøder. Men hun anvender også mere alternative metoder til at komme i kontakt med de unge - eksempelvis tager hun hen, hvor de unge er. Det kan være, hun finder dem ved bageren eller på McDonalds. Hanne har også taget cyklen rundt til de forskellige ungdomsklubber i kvarteret for at snakke med de unge. ”Jeg kan også finde på at spørge min frisør, hvordan hun har fået en læreplads, og så lærer jeg på den måde af hendes erfaringer. Det handler om at navigere lidt smooth. Mange gange skal der ikke så meget til”, fortæller Hanne.

Nødvendigt med et bredere fokus Hanne understreger, at man bør koncentrere sig om alle typer af familier:”Der er mange tilbud og meget fokus på etniske unge og familier, men jeg er blevet opmærksom på, at der ikke er så mange tilbud eller kaospilotagtige-projekter til almindelige unge med dårlig

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden social baggrund”. Hanne mener, det er ved at vende, det er en ny tid. Det er alle typer, der har brug for hjælp. Et emne, som hun blandt andet diskuterer med sine kollegaer. Hanne sparrer jævnligt med andre vejledere, som også arbejder med unge. Hun understreger vigtigheden i at mødes i nogle fora og få kendskab til hinandens arbej-de – både løst og i fast etableret form som eksempelvis via SSP-samarbejdet. Hun samarbejder også meget med lærerne på de forskellige skoler på Amager, særligt AKT-lærerne, der fungerer som kontakt mellem hjem og klasselærer til børn med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder.

Det er vigtigt at skabe grønne områder, der kan give ro og tryghed for beboerne, så de kan færdes frit – det er et fundamentalt grundvilkår, mener Hanne. Trygheden kan styrkes ved at etablere nogle frivillige forældrefora, der kan tage sig af de unge og sørge for, der ikke sker hærværk. Det vil samtidig give de unge en kontakt og en nærhed til voksne – noget de ofte mangler. Hanne mener desuden, det er vigtigt at skabe et miljø for de unge, der hvor de bor. Det kan være alternativer til den traditionelle ungdomsklub i form af nogle små specialiserede væresteder, der henvender sig til forskellige aldersgrupper og køn. Hanne afslutter: ”Det vigtigste i fremtiden er, at vi alle føler en glæde og et ansvar ved at handle og sætte noget i gang”.

Forældrefora og alternative værksteder

”Jeg kan også finde på at spørge min frisør, hvordan hun har fået en læreplads, og så lærer jeg på den måde af hendes erfaringer. Det handler om at navigere lidt smooth. Mange gange skal der ikke så meget til”.

Mikkel Josephsen

SOCIALT UDSATTE

Mikkel Josephsen – beboerrådgiver BASIS 37 Afveksling og selvstændighed Det er lidt tilfældigt, at Mikkel blev beboerrådigiver i BASIS 37 - et byudvalgsprojekt, der har eksisteret siden 1998. Han har læst erhvervsøkonomi (Århus) og geografi (RUC). Efter endt uddannelse arbejdede han først hos Dansk Røde Kors og siden hos Dansk Flygtningehjælp. Mikkel forklarer, at grunden til, han er blevet så længe i jobbet som beboerrådgiver, er ”jobbets muligheder for afveksling og selvstændighed – det er ligesom at være selvstændig med fast løn”, griner Mikkel.

Brydes

Eng land sve j

Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

En bred og en målrettet indsats

Pede r Ly

kkes

Vej

BASIS 37 dækker i alt fire af VIBO’s boligafdelinger, i første periode (1998-2003) var det Liflandsgade og Kurlandsgade, i projektets nuværende periode er det afdelinger i Telemarksgade, Tingvej og Dagøgade. Projektets formål favner både en bred og en målrettet boligsocial indsats. Det brede formål er blandt andet rettet mod netværksskabelse og øget beboeransvars- og ejerskabsopfattelse for området. Det målrettede formål indeholder blandt andet en kriminalpræventiv indsats i forhold til afdelingernes børn og unge og deres forældre, som primært er familier med en anden etnisk baggrund end dansk. I den forbindelse er der blandt andet blevet oprettet et familiekursus og et værested for børn og unge. Men der er også etableret en mere bred indsats for at styrke ansvars- og ejerskabsopfattelsen gennem opgangsmøder og fysiske forskønnelsesprojekter. Indsatsen er primært centreret om afdelingerne i Telemarksgade, der af Mikkel beskrives som et område, der har brug for en social indsats.

Familieprojektet Formålet med familieprojektet er at give forældrene nogle redskaber og kompetencer til, at håndtere de problemstillinger, der er relateret til børn og unge med anden etnisk baggrund; ”sådan så lillebror ikke ender som storebror”, forklarer Mikkel. Problemstillingerne handler især om, at de unge hænger ud i området’og skaber utryghed, hærværk og det

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden Flere væresteder handler om pjækkeri fra skolen. Problemet er, mener Mikkel, at mange af afdelingens børn og unge ingen fritidsinteresser har. De går ikke til sport og er ikke medlemmer af klubber. Mikkel fremhæver også etablering af socialt netværk mellem familierne som et vigtigt formål. Desuden er en vigtig del af kurset at skabe kendskab og kontakt til lokalsamfundets forskellige tilbud og institutioner: Skoler, sports- og fritidstilbud samt politi. I forbindelse med Familiekurset samarbejder Mikkel med SSP lokaludvalg Amager Nord-vest, blandt andet Ralf Jensen fra Amager Fælled Skole, Rie Andersen fra Brydes Allés Fritidscenter og Steffen Pedersen fra Station Amager.

Qua Mikkels fokus på børn og unge med en anden etnisk baggrund mener han, at der især er behov for flere væresteder i Sundholmvejskvarteret: ” Det, der er behov for, er steder, hvor udsatte og eventuelt adfærdsvanskelige unge fra 10 år kan rummes, og hvor de har lyst til komme. Garagen ved Brydes Allés Fritidscenter og vores eget værested er gode eksempler. Det optimale ville være, hvis denne gruppe unge havde lyst til at komme og kunne rummes i de almindelige fritids- og ungdomsklubber og blive mikset med unge med en anden profil. Nogle unge vil i kortere eller længere perioder have brug for særlige steder - væresteder -, hvor de kan mødes med hinanden og få positiv voksenkontakt”. Desuden peger Mikkel på, at der generelt mangler aktiviteter og tilbud målrettet de etniske piger. De bliver ofte glemt, for ”hvem er det, som gør området utrygt? Det er de etniske drenge, når de hænger ud og har en udad reagerende adfærd”. Mere generelt mener Mikkel, at et samlingspunkt for kvarteret vil være godt, for eksempel et kulturhus, der også kan tiltrække folk udefra og flere grønne områder.

BASIS 37s værested Værestedets formål er, som Mikkel fortæller ”social regulering, hvor medarbejderne prøver at guide de unge over i diverse fritidsforeninger”. Foreningsguide Tina Buckhave er tilknyttet værestedet. Afdelingens børn og unge var i sin tid med til at bygge værestedet, og en af succeserne er, at nogle af de mere velfungerende, eller som Mikkel siger, fornuftige unge, bl.a. Asad, blev ansat som medarbejdere. Værestedet er ikke kun for børn og unge. Det benyttes også til for eksempel at afholde opgangsmøderne, hvor beboerne lærer hinanden at kende og diskuterer, hvordan det går i opgangene. Desuden kan beboerne låne lokalerne til forskellige aktiviteter. I forbindelse med værestedet er det især Team-Amager, Mikkel samarbejder med i forhold til forskellige problemstillinger relateret til de unge. Desuden har han også et samarbejde med Ungerådgivningen Vest (i Pamagade).

”Det, der er behov for, er steder, hvor udsatte og eventuelt adfærdsvanskelige unge fra 10 år kan rummes, og hvor de har lyst til komme. Garagen ved Brydes Allés Fritidscenter og vores eget værested er gode eksempler. Det optimale ville være, hvis denne gruppe unge havde lyst til at komme og kunne rummes i de almindelige fritids- og ungdomsklubber og blive mikset med unge med en anden profil. Nogle unge vil i kortere eller længere perioder have brug for særlige steder - væresteder -, hvor de kan mødes med hinanden og få positiv voksenkontakt”.

Asad Naqvi 28

SOCIALT UDSATTE

Asad Naqvi – medarbejder i BASIS 37’s værested At gøre en forskel

Brydes

Eng land sve j

Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Asad har før arbejdet som frivillig og arbejder nu som lønnet medarbejder i BASIS 37s værested. Han er opvokset i Telemarksgade, og som yngre brugte han selv værestedet. Asad beskriver sig selv som en, der godt kunne være blevet en rod, men blandt andet fordi hans forældre kraftigt opfordrede ham og hans storebror til at uddanne sig, har han aldrig lavet andet end drengestreger. Asad læser pt. til lærer. Inspirationen til studiet kommer fra Asads arbejde både i værestedet og i Brydes Allé ungdomsklub/Garagen. Asads motivation for at arbejde i værestedet udspringer af hans ønske om at gøre en forskel for værestedets drenge ligesom pædagogerne i Brydes Allé ungdomsklub/Garagen gjorde for ham i sin tid: ”Pædagogerne ændrede vores tilværelse. De var på mange måder som forældre for os, hjalp os med de konflikter, vi havde. Det gik op for mig, at jeg gerne ville gøre det samme over for andre drenge”. Som Asad siger, så tror han ikke på, at han kan redde alle de drenge, han er i kontakt med, men bare han kan gøre en forskel for én dreng, har det været en god dag for ham.

Pede r Ly

kkes

Vej

Jeg åbner, når de keder sig I BASIS 37s værested kommer der primært børn og unge med en anden etnisk baggrund, og langt de fleste er drenge. Værestedet har officielt åbent mandag og onsdag fra kl. 17-20, hvor både børn og unge kommer. Derudover har værestedet også en mere flydende åbningstid fredag aften og i weekenderne. De drenge, der kommer i værestedet, har Asads telefonnummer og ved, at de altid kan ringe til ham, hvis de har brug for ham - og det gør de ofte. Mange gange spørger de, om han ikke vil åbne værestedet for dem uden for den officielle åbningstid, og det gør Asad indimellem, især hvis han ved, at drengene har fri fra skole, keder sig og hænger ud i området: ”Hellere det end de render rundt og ter sig tosset – der skal ikke meget til, før de kommer i konflikt med kliker fra de andre områder”. Ud over at give drengene et sted at være, hjælpe dem med problemer og så videre, er formålet også at sluse dem over i områdets institutioner og

SOCIALT UDSATTE

sportsforeninger. Asad fortæller, at de unge kommer i ungdomsklubber som Garagen, Ungehuset og Jokeren, men at deres brug er afhængig af, hvilke konflikter, der eksisterer mellem de forskellige kliker.

Splittet mellem to kulturer De problemer drengene kommer med favner bredt, men især problemer relateret til familien, kærester og kriminalitet dukker ofte op. Asad mener, at årsagen til drengenes problemer kan udspringe af en form for identitetskrise. En krise, der handler om, at drengene føler sig splittede mellem en dansk og en anden etnisk identitet: ”De oplever ikke, at de er fuldt accepterede i det danske samfund og samtidig føler de sig som fremmede, når de besøger de lande, hvor de har deres kulturelle rødder”. Denne splittethed udmønter sig i et spørgsmål om, hvorvidt de skal være ballademagere - en del af ballade-kliken - eller om de skal være outsidere? Desuden oplever Asad, at drengene mangler selvsikkerhed og tryghed, hvilket ofte skyldes manglende voksenopbakning og forståelse for drengenes identitetsmæssige splittelse: ”Derhjemme gør man, hvad forældrene beder om, og så er man en engel. De ser kun den søde dreng. Men drengene skifter identitet, når de er ude på gaden - så er de lige pludselig gangstere”.

Egne erfaringer og netværk som fundament Asad bruger sin egen kulturelle baggrund og erfaring, når han skal forstå og hjælpe de unge drenge i forhold til

de problemer, de slås med, og drengene har respekt for ham. Desuden forsøger han gennem samtale, samvær og konkret hjælp og støtte give drengene den opbakning og forståelse, som de mangler. Asad bruger også sine mere erfarne kollegaer i BASIS 37 og sit eget mere uformelle netværk. Et netværk, som består af andre unge medarbejdere i Jokeren, Garagen og Ungehuset, men som også rækker helt ud til Brønshøj og Nørrebro. Dette netværk bruger han, når der hurtigt skal løses konflikter mellem forskellige kliker: ”For os handler det om at have små kontakter. Derigennem kan vi ofte på under fem minutter løse konflikten”.

Kvarteret i fremtiden Et livligt og godt kvarter Asad oplever kvarteret som livligt og godt:”Her er en masse mennesker, og vi ligger centralt. Vi har Amager Centret, Amager Strand, metroen og Fisketorvet tæt på”. Men efter hans mening kan det blive endnu bedre: ”Ligesom i Holmbladsgade - det er blevet flot. Det kunne være fedt, hvis det samme kunne ske her”. I forhold til de unge mener han, at der er behov for nogle forskellige aktiviteter, som kan være med til at bryde klikerne op: ”Man skal prøve at lave noget mere fælles rent socialt, for eksempel tage på udflugter sammen. Det kan også være flere væresteder, eller bedre muligheder for udendørs fodbold og flere grønne områder, hvor drengene kan grille og møde andre beboere”. I forhold til at inddrage de unge i områdeløftet, mener Asad, at det er meget vigtigt, at de kan se en direkte gevinst ved at være med, for eksempel være med til at bygge et nyt værested.

”Pædagogerne ændrede vores tilværelse. De var på mange måder som forældre for os, hjalp os med de konflikter, vi havde. Det gik op for mig, at jeg gerne ville gøre det samme over for andre drenge”

Drengene i BASIS 37’s værested

SOCIALT UDSATTE

Drengene i BASIS 37’s værested Vi vil gerne have en rigtig klub

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Drengene i BASIS 37s værested er glade for at have et sted, hvor de kan mødes. Et sted, der er varmt, og ”hvor vi har tag over hovedet”, som de siger, og hvor ”der er nogle ansatte, så det hele ikke ender i kaos og ballade”. Men de er ikke helt tilfredse med værestedet størrelse. Det er alt for lille. ”Vi er 50 børn og unge, og vi gider ikke være sammen med de små, vi vil have et sted, der er vores”, konstaterer en af drengene, og en anden supplerer: ”Vi vil gerne have, at det bliver til en rigtig klub ligesom Garagen og Jokeren – de to steder er meget større. Der er sofaer, og der kommer ikke små børn”. Selvom de bruger Garagen og Jokeren, understreger de samtidig, at det er vigtigt for dem at have et mødested, der ligger i Telemarksgade. Et sted tæt på hvor de bor, hvor de kan mødes med deres venner, og hvor de kender de voksne godt. For eksempel sætter de pris på, at nogle af værestedets medarbejdere, blandt andet Asad, har hjulpet dem med at skrive jobansøgninger.

Eng land sve j

Brydes Allé

Hænger ud forskellige steder

Pede r Ly

kkes

Vej

Når drengene ikke er i skole eller på arbejde i eftermiddags- og aftentimerne (mange af drengene har fuldtidsarbejde eller er ungearbejdere i Føtex), hænger de ud i kvarteret blandt andet på pladsen ude foran værestedet, på Amager Fælled skole og ved Amargerbro Station. ”Vi snakker sammen. Det er vigtigt for os at være sammen, og vi er mange, måske 15-16 stykker, og vi kan ikke bare tage hjem til hinanden, når vi er så mange”, fortæller en af drengene. Nogle gange mødes de for at tage sammen hen i for eksempel Garagen. Lige nu er det populært at ryge vandpibe og derfor tager drengene også til Nørrebro og Frederiksberg for at mødes på de lokale vandpibecafeer. Om sommeren tager de på stranden for blandt andet at grille og ryge vandpibe.

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden Kliker

Et godt sted at bo, men…

Drengene fortæller, at de ikke er med i nogen kliker som sådan, men er sammen på kryds og tværs, både med unge fra Urbanplanen og Holmbladsgade. De yngre drenge på 10-14 år er mere orienterede mod kliker fortæller drengene: ”De går og skriver UP [for Urbanplanen] og TMG [for Telemarksgade] og tror, de er gangstere. Det gør vi ikke, men vi gjorde det, da vi var mindre”

Selv om drengene synes, det er et godt sted, de bor, fordi det ligger tæt på mange ting, for eksempel indkøbsmuligheder, og fordi de kender hinanden, synes de, kvarteret er kedeligt: ”Der ikke er noget at lave”. Igen understreger de, at det vil være et meget bedre sted at bo, hvis der var en ’rigtig’ klub i Telemarksgade, hvor de kunne betale klubkontingent og få mulighed for at lave forskellige aktiviteter og tage på udflugter. Drengene oplever også, at ”der er for meget ballade, og huslejen er for høj fordi her er kriminalitet og hærværk. Vores forældre har snart ikke råd til at betale huslejen, fordi den stiger hele tiden”, forklarer en af drengene. I den forbindelse fortæller en anden dreng, at han har valgt at tage på efterskole, ”fordi jeg gerne vil væk fra miljøet. Her er for meget kriminalitet, jeg tænker på min fremtid”. Flere grønne områder kunne være godt for hele kvarteret, mener de. Og nogle flere boldbaner, som deres mindre søskende og de selv kunne få glæde af, ville også være godt. I forbindelse med områdeløftet ” vil vi godt være med til at lave nogle konkrete aktiviteter for vores mindre søskende”, kommer det samstemmende fra drengene.

”det er vigtigt for os at være sammen, og vi er mange, måske 15-16 stykker, og vi kan ikke bare tage hjem til hinanden når vi er så mange”.

”Vi vil gerne have, at det bliver til en rigtig klub ligesom Garagen og Jokeren – de to steder er meget større. Der er sofaer, og der komme ikke små børn”

Rasmus Schmidt 34

SOCIALT UDSATTE

Rasmus Schmidt – Ungehuset / Team Amager Netværksmagi

Team Amager

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Rasmus, som har været leder af Ungehuset siden 2001, har, inden han kom til Ungehuset, arbejdet med unge på blandt andet Nørrebro, Sundby Syd og Østerbro. Etablering af netværk er noget af det, Rasmus lægger vægt på i sit arbejde: ”Jeg interesserer mig meget for netværk. Der skal være en magi, for at netværket virker: Vilje og tværfaglighed. Man skal starte med at give i stedet for at fokusere på, hvad man kan få. Man skal have gode intentioner og en åbenhed, og man skal kunne se forskellighed som en styrke”. Et af de steder, hvor Rasmus oplever et godt netværk er blandt andet i SSP’s lokale ledergruppe, hvor Rasmus er engageret.

Pede r Lykk es Ve j

Et andet sted, hvor netværket fungerer, er Team Amager. Et team, der udover Ungehuset består af medarbejdere fra Jokeren (Urbanplanen) og Garagen (Brydes Allé). Rasmus fortæller, at, ”teamet blev dannet som led i en strategi for mere opsøgende arbejde blandt Amagers børn og unge, og da vi ved, at unge er meget mobile, synes vi, det var en rigtig god ide at gå sammen”. Team Amagers målgruppe er unge på gaden, som hænger ud i kvarteret om eftermiddagen og om aftenen. ”Det er typisk unge drenge mellem 14-17 år med en anden etnisk baggrund end dansk, de har typisk ikke kendskab til det danske foreningsliv, de ved ikke lige, hvor de skal henvende sig, og så har de mange sammensatte problemer: Kriminalitet, familiemæssige problemer og måske svært ved at komme i gang med en uddannelse og få jobs”, forklarer Rasmus. Udover at få de unge sluset over i kvarterets klubber og fritidsaktiviteter, laver Team Amager også forskellige aktiviteter for de unge, for eksempel en ”sommerindsats i Strandparken. Der samler vi de unge, vi kender, og giver dem en oplevelse af at være på stranden uden at de kommer i konflikt, for eksempel med politiet”.

Basisfærdigheder er vigtige I Ungehuset holder både en juniorklub og en ungdomsklub med en stor break dance/basketaktivitet til. Juniorklubben er for de 12-14-årige, og ungdomsklubben er for de 35

SOCIALT UDSATTE

12-20-årige – det er primært drenge, der kommer i de to klubber. Rasmus fortæller, at nogle af de ting, de laver med juniorklubbens drenge blandt andet er at lære dem nogle basisfærdigheder: ”Sidde ved bordet og spise, køre i bus, spise på restaurant. Hvis man ikke kan sådanne ting, får man også svært ved at begå sig i andre sociale sammenhænge – det fremmer ikke integrationen. Vi kan se, at efter 2 år så har de basisfærdighederne i orden, i stedet for gangsterattituden”. Lige nu er Juniorklubben i fare for at blive lukket, hvilket ifølge Rasmus skyldes, at kontingentet er steget kraftigt, og det, synes Rasmus, er rigtigt ærgerligt: ”Vi er kede af, at de drenge, som går i juniorklubben igen skal ud på gaden, fordi vi mener, vi har påvirket dem i en rigtig god retning”.

Breakdance som en ressource Rødderne, der går i Ungdomsklubben og de unge, der deltager i break dance-/basketaktiviteten er ret forskellige, fortæller Ramsus. Ungdomsklubbens unge ”er igen primært drenge med anden etnisk baggrund, der ikke har så mange ressourcer, og de samme typer af problemstillinger, som drengene i juniorklubben”. I den forbindelse samarbejder Rasmus/Ungehuset med blandt andet Ungerådgivningen i Woltersgade og projektbasen i Jemtelandsgade. Break dance-/basketaktivitetens unge karakteriserer Rasmus som en ressourcegruppe. ”De kan noget. Når de holder fest her, kommer der mellem 200 og 300 unge. Vores rødder [ungdomsklubbens unge] kan ikke sådan noget. Vi mener, det er vigtigt at have begge dele: De velfungerende skal se, at der er nogle, der ikke har det så 36

nemt, og rødderne skal se, at det kan lade sig gøre”. Rasmus er i øvrigt med i et projekt ”Modning” sammen med Ungerådgivningen i Woltersgade og projektbasen i Jemtelandsgade, som beskæftiger sig med at modne udsatte unge i Holmbladsgadekvarteret til at kunne bruge klub- og foreningstilbud.

Kvarteret i fremtiden Start med de unge Rasmus mener, at det er det er vigtigt at tage de unge med på råd, når kvarteret skal udvikles. Han refererer her til erfaringer fra renoveringen af Prags Boulevard, hvor de unge via et ungeråd satte et synligt fingeraftryk på boulevarden. I forhold til spørgsmålet om, hvordan man bedst får de unge inddraget, mener Rasmus, at ”man skal have fat i nogen, der arbejder med eller har kontakt til nogle ressourcestærke unge, for eksempel break dance-/basketklubben”. Og så er det, fortsætter Rasmus, ”meget vigtigt at man ikke lover noget, man ikke kan holde [i forhold til at inddrage de unge] eller noget, som ikke kan realiseres, så mister de tiltroen til, at det nytter noget at være med. Man skal ikke skabe forventninger, man ikke kan holde”. Desuden mener Rasmus, at det er vigtigt, at områdeløftet bygger videre på de tværfaglige netværk, der eksisterer.”Giv dem for eksempel mødesteder og muligheder for at give dem succeser sammen via nogle projekter – det sikrer også den langsigtede forankring af indsatsen”, pointerer han. Et alternativt netværksbaseret mødested kunne være et lydstudie, som Rasmus netop har søgt og til dels fået midler til at udvikle. Det skal ikke kun være til fordel for Ungehuset, men måske også noget for skoleklasser og ungdomsskolebands.

”Jeg interesserer mig meget for netværk. Der skal være en magi for at netværket virker: Vilje og tværfaglighed. Man skal starte med at give i stedet for at fokusere på, hvad man kan få. Man skal have gode intentioner og en åbenhed, og man skal kunne se forskellighed som en styrke”.

Ove Nielsen

SOCIALT UDSATTE

Ove Nielsen – Leder af Brydes Allé Fritidscenter / Team Amager Med i mange ting Ove er, ligesom Rasmus Schmidt, med i Team Amager og sidder også med i SSP’s lokale ledergruppe (SSP lokaludvalg Amager Nordvest). Selvom Ove nogle gange synes, det kan være lige lovligt meget at være med i, udover at have lederfunktion i en stor institution, mener han, at tiden er givet godt ud: ”Når man kender så mange unge og når man kender området så godt, er det godt at kunne henvise de unge til de forskellige tilbud og steder, der er i kvarteret”, forklarer han om sit engagement.

Brydes

Eng land sve j

Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Pigerne komme også

Pede r Ly

kkes

Vej

I Brydes Allé Fritidscenter er der både et fritidshjem og en fritids- og ungdomsklub. Værestedet Garagen blev for seks år siden oprettet i tilknytning til stedet. ”Åbningstiden er fra kl. 13-18. At vi åbner kl. 13 skyldes, at de store klasser typisk får fri ved 13-14 tiden, og dem, som kommer i Garagen ikke lige er typerne, der går hjem og laver lektier”. Ove beskriver de unge, der kommer i Garagen, som unge med en anden etnisk baggrund, primært drenge, men der kommer også piger. Grunden til, at der kommer piger i Garagen, er, som Ove fortæller, at de er ”vokset op i fritidsklubben, og kan lide miljøet, og de er sammen med de drenge, som de kender, og som de også er sammen med om aftenen”. Ove mener også, at en af grundene til, at pigerne kommer, er at en af hans medarbejdere, Rie Andersen, er med i styregruppen for BASIS 37s familieprojekt, hun fortæller blandt andet forældrene om Fritidscenterets tilbud til børn og unge.

Mange af de unge er rigtig dygtige De problemstillinger, Ove oplever, de unge har, er ofte i forbindelse med skolen - blandt andet det at få lavet lektier og tage i mod skolens lektiehjælp. Institutionens medarbejdere kontakter de unges skoler og fortæller om problemerne. Desuden tilbyder ”vi også lektiehjælp, og de kan hjælpe hinanden. Der er rigtig mange af dem, som er

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden dygtige”, fortæller Ove. Garagens medarbejdere hjælper også de unge med at finde fritids- og fuldtidsjobs ved at bruge ’ung i job’ projektet. Også unge, der er kommet ud i kriminalitet, hjælpes:” Vi gør meget ud af at fortælle dem, at det er noget skidt, de har lavet, og hvordan de i fremtiden skal undgå at komme ud i noget lignende”.

Det opsøgendes arbejde er vigtigt I kraft af Fritidscentrets og Oves involvering i Team Amager og det lokale SSP-samarbejde, laver Ove og hans medarbejdere også opsøgende arbejde i kvarteret. Ove vægter det opsøgende arbejde højt, ”fordi selvom de unge er meget mobile, er det i deres egne boligkarréer de hænger ud, og det gør folk utrygge, forklarer Ove. Team Amager kontakter de unge og prøver at finde aktiviteter til dem. Enten får de dem ind i Brydes Allés ungdomsklub, Ungehuset i Norgesgade eller Jokeren i Urbanplanen, som har åbent om aftenen. Ellers kontakter de for eksempel skoler og får lov til at låne deres idrætsfaciliteter. Blandt andet har de gennem Ralf Jensen, lærer på Amager Fælled skolen,fået arrangeret pigefodbold.

Flere væresteder Ove mener, at der er ”behov for flere væresteder til de unge i stedet for ungdomsklubber. Det skal være steder, hvor man kan komme og gå, og hvor man ikke skal betale, og hvor man har indflydelse på de fysiske rammer og aktiviteterne. Det kan gøres billigt, fordi de unge selv kan sætte det i stand. Værestederne skal være tilknyttet ungeinstitutioner og være placeret rundt om i området”. Mere generelt i forhold til kvarteret, mener Ove, at opdelingen af kvarteret i et ’Sundholmsvejkvarter’ er en meget administrativ opdeling. ”Jeg tror ikke, der er nogen, der mener, de bor i Sundholmsvejkvarteret. De unge vil sige, at de bor i Urbanplanen eller i Gullandsgården – det er de unges identitet, de skriver jo UP [Urbanplanen] TGM [Telemarksgade]”.

”Der er behov for flere væresteder til de unge i stedet for ungdomsklubber. Det skal være steder, hvor man kan komme og gå, og hvor man ikke skal betale”.

Trine Sonne & Merete Wegger 40

SOCIALT UDSATTE

Trine Sonne & Merete Wegger - Socialrådgivere på Amager Fælled Skole, Lergravsparken Skole, Sønderbro Skole, Peder Lykke Skole og Dyveke Skolen Børn i gråzonen

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Meretes og Trines arbejde som skolesocialrådgivere består, som de siger, ”i at få lærere, elever og forældre til at bruge os i forhold til forskellige sociale problemstillinger, for eksempel for meget fravær”. Mere konkret er deres arbejde rettet mod at finde ud af, hvilke problemer eleverne har og så sende dem videre i systemet, så de kan få den hjælp, de har brug for. Som Merete forklarer: ”Vi er sat ind som forebyggende indsats – vi koncentrerer os om de elever, der befinder sig i gråzonen. Det vil sige, vi prøver at knække den sociale kurve, eleverne er inde i og få gjort noget, inden tingene ender helt galt”. Meretes og Trines indsats er ikke rettet mod børn og unge, som allerede er inde i kriminalitet, men er rettet mod børn, der er ensomme. Børn, der bliver mobbet, som oplever vold i hjemmet eller børn, der har svært ved at håndtere forældrenes skilsmisse.

Eng land sve j

Brydes Allé

Hænger ud om eftermiddagen

Pede r Ly

kkes

Vej

Trine forklarer videre om børnenes problemer: ”Jeg havde forestillet mig, at jeg fortrinsvis havde unge med anden etnisk baggrund, men det har jeg ikke – der er rigtig mange danske børn. Rigtig mange med problemer afledt af skilsmisse. Fravær er også en stor problematik, som dækker over mange forskellige problemer”. Merete supplerer: ”Der er rigtig mange af de børn, vi har kontakt med fra 4. klasse og opefter, der ikke går i klubber, og de har ingen fritidsinteresser. Så der er rigtig mange, der hænger ud enten derhjemme eller på gaden. Det er problematisk, for de er jo ikke særlig gamle og styrer i virkeligheden selv fra kl. 13-14 om eftermiddagen”. De mener, at det er blevet en trend på Amager, at børnene ikke går i klub, og at forældrene heller ikke gør noget for at få dem i klub.

SOCIALT UDSATTE

Kvarteret i fremtiden Behov for aktiviteter for piger

Der skal gøres mere for kvarterets børn

Begge deltager i unge-tema-dage, som Ungerådgivningen i Voltersgade og Ungerådgivningen i Parmagade organiserer. På temadagene mødes de folk, der arbejder med børn og unge og diskuterer, hvilke behov der er for aktiviteter og indsatser over for børn og unge. Her er de begge blevet opmærksomme på, at der mangler aktiviteter og overblik over eksisterende aktiviteter for piger. ”Vi mangler noget viden om, hvad de etnisk danske piger – og selvfølgelig også de piger med anden etnisk baggrund – godt kunne tænke sig af tilbud, hvad er det for eksempel, der gør, at de ikke gider komme i klubberne? Er det økonomien?”, spørger Merete.

Merete og Trine mener generelt, at der skal gøres mere for kvarterets børn og unge. De nævner SSP-samarbejdet som et godt netværk. ”Men det er jo kun for de kriminalitestruede børn, hvad med alle de børn, der ikke er kriminalitetstruede? Der er også alle de stille piger, som vi ikke er i kontakt med, fordi de ikke umiddelbart har problemer. Eller de drenge, som ikke laver andet end at spille computer, når de kommer hjem, og som lever et trist liv”. Og så skal der gøres noget ved, at børnene ikke kommer i klubberne eller har fritidsinteresser. De mener, at områdeløftet i samarbejde med Team Amager skal gøre en indsats for at få børnene sluset ind i kvarterets klubber. De har også selv tænkt sig at informere om klubberne i skolernes 3. klasser, ”og klubberne skal komme ud og fortælle til forældremøderne”. Også en nedsættelse af klubkontingentet, mener de, kan have en positiv effekt. Mere generelt for kvarterets fremtid efterlyser de flere ”grønne aktivitets-øer eller oaser for børn og unge, men også for alle andre. Det ville gøre området mere levende”. At gøre området mere mere tiltrækkende mener de, der er et stort behov for. ”Man kommer ikke i området, hvis man ikke lige bor eller arbejder her, kvarteret skal have et kulturhus, som folk kommer for at bruge, og som kan skabe en lokal stolthed”.

”Flere grønne aktivitets-øer eller -oaser for børn og unge, men også for alle andre. Det ville gøre området mere levende”.

ÆLDRE

Ældre

Erhverv

De ældre i Sundholmsvejkvarteret lever ifølge de interviewede ofte en lidt ensom tilværelse. Der er ikke mange offentlige mødesteder eller arrangementer, der henvender sig til de ældre i kvarteret. De udtrykker et behov for, at der bliver gjort noget, så de ældre trods sygdom og gangbesvær kommer mere ud af lejlighederne. Det skal være aktiviteter, som øger de ældres livskvalitet. Det kan blandt andet være mødesteder, hvor de ældre har mulighed for at spise (sund) mad, og bedre muligheder for gymnastik og udflugter ud af kvarteret.

Bomiljø

Sport & Fritid

Socialt udsatte Tværkulturelle aktiviteter

Ella Ramsdal Pedersen

Børn & Unge Jenny Nørgaard & John Mortensen

Ældre Joan Holm Arne Mikkelsen

Kunst, Kultur & Formidling

Andre ressourcer inden for ’Ældre’ Kirsten Wahl – Leder, Dagcentret Peder Lykke Centret Jeanne Christoffersen – Daghøjskolen, Peder Lykke Centret Hanne Sørensen - Sundholm Bocenter Gertrud Sørensen - Sundholm Herberg

Arne Mikkelsen 44

ÆLDRE

Arne Mikkelsen – formand for Sundbyvester Ældreråd En vagthund på de ældres vegne

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Arne Mikkelsen har været formand for Sundbyvester Ældreråd i 11 år. ”Ældrerådet tager sig af de sager, der dukker op rundt omkring i lokalområdet”, fortæller Arne. Det kan være alt fra mere generelle trafikale forhold, fremføring af offentlige høringer, der vedrører lokale ældreforhold, til behandling af de forskellige plejehjem og dagcentres tilsynsrapporter, hvor man gennemgår kvalitetsstandarden i forhold til de normer, som kommunen har sat. Derudover varetager ældrerådet også enkeltsager, hvor rådet ofte involveres i form af en bisidderrolle: ”Vi fungerer lidt som en vagthund på de ældres vegne. Vi går meget ind i, hvordan de bliver serviceret”, tilføjer Arne.

Brydes

Eng land sve j

Allé

De ressourcesvage tættest på

Pede r Ly

kkes

Vej

Ældrerådet henvender sig til alle, der kan kategoriseres som 60+, ”men det er klart, at du altid har de ressourcesvage tættest på. De ressourcestærke finder jo ofte selv ud af det. De ved også, hvor de skal gå hen”. I den forbindelse har ældrerådet blandt andet været med til at arrangere ’Mændenes Dag’ i samarbejde med Netvirket og Pension- og Omsorgskontoret, Amager. ”Der er jo en tendens til, at især ældre mænd ikke kommer nogen steder. De har den vane, at de går ned og henter to gratisaviser, og går op og sætter sig og tænder for fjernsynet”, fortæller Arne. Af andre aktiviteter nævner Arne en ugentlig bustur til Amager Centret: ”Ældre damer kan godt lide selv at køre rundt og kigge og føle på varen frem for at få det bragt hjem”.

Tilgængelighed er væsentlig I det hele taget er tilgængelighed vigtigt, hvilket også har været et af argumenterne bag initiativet til de nyligt indviede servicebusser. Det er busser, som er særligt henvendt til ældre med gangbesvær, men alle må i princippet bruge dem. Forskellen fra almindelige busser er – ud over ruten - at chaufføren skal hjælpe, hvis der er nogle, som har svært ved at komme ind og ud af bussen.

ÆLDRE

Kvarteret i fremtiden Gymnastik som et socialt netværk

Organiseret fællesspisning og ﬂere idrætsfaciliteter

Arne understreger desuden, hvor vigtigt det er for de ældre at komme ud til forskellige aktiviteter – for eksempel gymnastik: ”Man kan spørge sig selv, hvor meget kan de lave? Og måske er det ikke meget. Men det er vigtigt, fordi de får snakket, man tager tøjet af og på sammen og ender måske med at drikke en kop kaffe sammen bagefter”. Det skaber også et stort netværk blandt de ældre, forklarer Arne og uddyber: ”Det er jo sådan, at hvis en af dem har været væk nogle gange, så siger man: Er der nogen, der ved noget om, hvor Gerda, Jytte eller Ruth er henne?”. “Man holder lidt øje med hinanden på en anden måde – der er kortklubberne ikke altid nok som et socialt samlingspunkt”, konstaterer Arne.

I stedet for at mange ældre sidder alene derhjemme og får bragt maden til døren via Multitrans, foreslår Arne, at man kunne etablere mere organiserede mødesteder eller caféer, hvor de ældre kunne mødes, købe billig og sund mad og spise sammen, ”det gør man også nu i cafeen i Peder Lykke Centret. Og de sidder virkelig og hygger sig. De er ikke til at jage ud”. Arne forestiller sig, man måske kunne lave caféer i nogle lokaler på Sundholm, så man også fik det integreret mere i lokalområdet. Kvarteret mangler desuden gode idrætsfaciliteter: ”De siger, vi kan bruge skolerne, men der er ingen pensionister, der har lyst til at lave for eksempel gymnastik kl. 14-15 om eftermiddagen, når eleverne har fri. Det skal foregå om morgenen eller formiddagen. Her er Peder Lykke Centret lidt et kraftcenter, men det kunne være fint med alternativer. ”Hvis du tænker dig rigtig om, så er der faktisk slet ikke spor af idrætsfaciliteter i Sundholmsvejkvarteret”.

”Det er vigtigt for de ældre at komme ud til forskellige aktiviteter – for eksempel gymnastik. Man kan spørge sig selv, hvor meget kan de lave? Og måske er det ikke meget. Men det er vigtigt, for de får snakket, man tager tøjet af og på sammen og ender måske med at drikke en kop kaffe sammen bagefter”.

Jenny NĂ¸rgaard & John Mortensen 47

ÆLDRE

Jenny Nørgaard & John Mortensen - engagerede ældre og bestyrelsesmedlemmer i FSB Boligafdeling Præstevænget Fra loppemarked til Bankoklub

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Jenny flyttede til afdelingen i 1965 og John for cirka 20 år siden – begge fra indre Nørrebro. Jenny og John er medlemmer af bestyrelsen og er begge engagerede i afdelingens beboer-, fiske-, fredags- og ikke mindst bankoklub. Klubber, der alle har base i afdelingens kælderlokaler. Klubberne er startet på initiativ og køres af forskellige beboere i ejendommen, men Jenny og John er involveret i dem alle. Det var Jenny, der for 10 år siden fik den idé at bruge overskuddet fra et loppemarked til at starte bankoklubben. ”Jeg havde bagt pandekager, som jeg havde stået og solgt sammen med noget gammelt ragelse oppe i gården, og så sagde jeg til bestyrelsesformanden, at jeg ville bruge pengene på banko. Det havde jeg lyst til”, fortæller Jenny. Og klubben må siges at være en succes. Der kommer både beboere fra selve afdelingen, men den trækker også folk fra Tåstrup og Nørrebro. ”Det spredes fra mund-til-mund”, forklarer John.

Brydes

Eng land sve j

Allé

Med trillevogn på tilbudsjagt

Pede r Ly

kkes

Vej

Der lægges mange timer i især Bankoklubben: ”Vi bruger den tid, der skal til – og lidt mere”, siger John. Det er Jenny og John, der står for alle forberedelserne der i blandt at købe gevinster. ”Vi handler ind alle steder, hvor der er tilbud. Vi har en trillevogn, vi slæber varer i – om det er ude fra Bilka, i Fields eller Ishøj, så er det på den måde. Vi har ingen bil”. Men det er ikke en sur tjans. ”Vi synes det er sjovt. Jeg kan godt lide at gøre folk glade. Hvis du ser de gamle mennesker, der kommer her - de er simpelthen så glade”, siger Jenny, og John tilføjer:”Nogle gange kommer de endda med blomster”.

Alle kender Jenny & John Alle kender Jenny og John: ”Vi kan dårligt gå over i Kvickly for at købe en lille ting, så møder vi folk, vi kender, og så får vi en lille sludder”, fortæller John. De ses ikke privat. Det er kun gennem klubberne, man mødes. Men her har Jenny arrangeret fællesspisning

ÆLDRE

Kvarteret i fremtiden En fællestur og pænere kælderlokaler – eksempelvis Mortens Aften - for alle. Det kniber dog med at tiltrække beboerne med anden etnisk baggrund: ”Det er lidt synd, de holder sig for sig selv, vi kunne lave noget af deres mad, så kunne vi måske få fat i dem”, tænker Jenny. Men planerne må vente, da køkkenet skal renoveres efter en voldsom vandskade her i sensommeren, som har ødelagt det meste af kælderen. Fastelavn og julestuen er til gengæld noget, som appellerer bredt – her deltager både unge og gamle, og såvel danskere som folk med anden etnisk baggrund.

Nyder at bo på Amager Jenny og John nyder at bo på Amager og kunne ikke forestille sig at flytte tilbage til Nørrebro. ”Man føler sig mere tryg her, selvom der er ligeså meget ballade her. De unge mennesker er ikke bedre her, end på Nørrebro”, konstaterer John. Ellers nyder John også at sidde ovre på Skotlands Plads eller i det lille grønne stykke over mod Kvickly: ”Jeg elsker at sidde på bænken og kigge, men vi får også mere kontakt, når vi sidder derude. Folk kommer til og fra Kvickly og så får vi en sludder med dem”, fortæller John. Selv kommer de ikke i Peder Lykke Centret, men det ved de, at mange af de ældre i afdelingen gør. Desuden er Bondegården/Remiseparken – en offentlig legeplads med blandt andet levende dyr – også et stort trækplaster for børnefamilierne i afdelingen, siger Jenny.

Kælderlokalerne er med andre ord samlingspunkt for mange aktiviteter og arrangementer, men inventaret er slidt, og det meste er noget, som beboerne har klunset sig til. Der er mange beboere, der ønsker at bruge lokalerne til private arrangementer som fødselsdage eller gravøl. Men rummene er ikke isoleret godt, så der er meget lyt, og Jenny synes ikke, de er præsentable: ”Vi maler selv og sætter i stand”, men vandskaden har ødelagt meget, og hvis tanken er at omdanne det til fælleslokaler for alle – deriblandt også andels- og ejerforeningen, som de deler gård med, er det nødvendigt med en økonomisk indsprøjtning, mener Jenny og John. ”Vores drøm er desuden at give de ældre en skovtur, men så mange penge har vi ikke”, siger John. Der er mange ældre i afdelingen, hvoraf flere sidder alene oppe i lejlighederne, da de er dårligt gående, fortæller Jenny og forklarer, at der ofte ikke skal så meget til: ”En enkelt tur ud – det kan de ofte leve længe på”.

”Jeg havde bagt pandekager, som jeg havde stået og solgt sammen med noget gammelt ragelse oppe i gården, og så sagde jeg til bestyrelsesformanden, at jeg ville bruge pengene på banko. Det havde jeg lyst til”

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Tværkulturelle aktiviteter

Erhverv

Kategorien af ressourcepersoner, som er engageret i kvarterets tværkulturelle aktiviteter omfatter både dem, der arbejder professionelt med integration i det daglige, og lokale beboere, som på forskellig vis er engageret i tværkulturelle aktiviteter i kvarteret. Det er især børnene og de unge med en anden etnisk baggrund, der bliver fremhævet som et område, der trænger til et løft. Her spiller mødrene til børnene en væsentlig rolle, fordi det i høj grad er dem, der står for børneopdragelsen. I portrætterne møder vi tre kvinder, som på forskellig vis har forslag og ideer til, hvordan kvarteret kan gøres bedre via forskellige tværkulturelle aktiviteter, hvor kvinderne står som primus motor.

Bomiljø

Sport & Fritid

Socialt udsatte

Redja Al-Harbi

Børn & Unge

Tværkulturelle aktiviteter Ældre Gufran Abo Salem Iman Ahmed

Kunst, Kultur & Formidling

Andre ressourcer inden for ’Tværkulturelle aktiviteter” Amina Qortol – Formand, Multikulturel Kvindeklub Malika Aghrib – Projektbasen (boligsocialt arbejde omkring Holmbladsgade)

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Rejaa Al-Shtari - initiativtager til kvindeklub i Telemarksgade Jeg vil gøre noget for kvarteret

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Rejaa kom til Danmark fra Irak i 1997. Hun er gift og har fire børn: Tre sønner på henholdsvis 18, 17 og 13 år og en datter på 7 år. Rejaa er initiativtager til og står for en kvindeklub for arabisktalende kvinder af forskellig nationalitet og deres børn (6-12 år). Kvinderne (og deres børn) kommer fra hele Amager. Ideen til klubben fik Rejaa gennem BASIS 37s familieprojekt: ”Jeg var med i familieprojektet, og igennem projektet kom jeg i kontakt med rigtig mange kvinder og deres børn. Telemarksgade har været præget af rigtig meget hærværk og har et dårlig ry. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne gøre noget for at hjælpe kvarteret”, fortæller Rejaa. Kvindeklubben kører Rejaa på frivillig basis med tilskud fra BASIS 37.

Eng land sve j

Brydes Allé

Hærværk har konsekvenser

Pede r Ly

kkes

Vej

I kvindeklubben snakker kvinderne blandt andet om sundhed, og om hvordan de kan opdrage deres børn, så de opfører sig ordentligt:”De store problemer i kvarteret skyldes de unge, men de vil ikke have hjælp. De er færdige med at få hjælp. Så det er vigtigt at opdrage de mindre børn”. Børnene har svært ved at finde ud af, hvad de må og ikke må, når de henholdsvis er derhjemme, på gaden og i skole. Som Rejaa forklarer: ”Derhjemme får de en streng opdragelse og må ikke ret meget. I skolen lærer de, at de må bestemme selv, og det tror børnene betyder, at de kan gøre, hvad de vil uden for hjemmet”. Rejaa gør meget ud af at fortælle kvinderne, at de ikke må presse børnene for meget derhjemme, og at de skal forklare deres børn, hvorfor de ikke må lave hærværk: ”De skal ikke kun sige, at de ikke må, men også forklare hvorfor de ikke må - at det har nogle konsekvenser”. Samtidig forklarer hun børnene, at de ikke kan bestemme alting selv, når de er ude på gaden: ”Jeg fortæller dem, at hvis de ødelægger en dør for eksempel, så skal forældrene betale for den, og så er der ikke penge til at købe tøj til dem”.

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Kvarteret i fremtiden Rollemodeller Rejaa taler også med kvinderne om, hvor vigtigt det er, at de får et arbejde, ”så de kan være gode rollemodeller for deres børn”. Rejaa selv arbejder som farmaceut, og hun fortæller kvinderne om, hvor vigtigt det er at tage ansvar for eget liv: ”Jeg prøver at lære dem at tage ansvar og siger til dem, at vores [borgere med en anden etnisk baggrund] ry er, at vi ikke gider lave noget – det skal laves om. I skal lave noget, siger jeg til dem”. Rejaa oplever også, at Telemarksgade har et dårligt ry og fortæller kvinderne, at det kan de være med til at ændre, ”hvis de lærer, hvordan de skal opdrage deres børn, og hvis de selv er gode rollemodeller for deres børn: Tager ansvar og får et arbejde”.

Glad for at bo i kvarteret

Rejaa er rigtig glad for at bo i Telemarksgade, men hun kunne godt tænke sig, at kvindeklubben fik nogle bedre lokaler og for eksempel redskaber til gymnastik for at tiltrække flere kvinder til klubben. Rejaa kunne godt tænke sig at få et større økonomisk tilskud: ”Jeg ønsker flere penge til for eksempel en computer, som er klubbens, og til at få oprettet en hjemmeside, og også penge til at kunne tage på udflugt med kvinderne og børnene”. Ellers mener Rejaa, at der er behov for at lære beboerne at tænke på kvarterets fremtid, at tage ansvar for det og ”at opdrage børnene, så de opfører sig ordentligt.”

”Jeg var med i familieprojektet igennem projektet kom jeg i kontakt med rigtig mange kvinder og deres børn. Telemarksgade har været præget af rigtig meget hærværk og har et dårlig ry. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne gøre noget for at hjælpe kvarteret”

Iman Ahmed 53

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Iman Ahmed - integrationskonsulent, Partnerskabet/Urbanplanen Jeg er en foreningskvinde

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Iman har arbejdet som integrationskonsulent i Urbanplanen siden 2004. Hun kom til Danmark fra Irak i 1987 og er egentlig uddannet civilingeniør. En uddannelse, hun tog i Tyrkiet. Fra 1990 og indtil hun tog en uddannelse som multikulturel kulturformidler arbejdede Iman blandt andet som frivillig i Dansk Flygtningehjælp. Baggrunden for Imans frivillige arbejde, hendes valg af uddannelse som kulturformidler og hendes arbejde som integrationskonsulent skal, som Iman siger, ses i forhold til: ”at jeg er en foreningskvinde. Jeg har arbejdet frivilligt siden jeg var 14-15 år i Irak, jeg arrangerede kulturfester og byggede bro mellem byer og landsbyer”.

Eng land sve j

Brydes Allé

Projekt Sundhedsambassadører

Pede r Ly

kkes

Vej

Noget af det første, Iman arrangerede som integrationskonsulent i Partnerskabet, var at uddanne de første miljøambassadører. Projektet gik ud på at lære kvinder om blandt andet affaldssortering, og om hvordan man kan spare på energien. Nu viderefører Iman projektet, men med fokus på sundhed: ”Jeg har lavet et projekt, der hedder Sundhedsambassadører på dit eget sprog, hvor jeg har uddannet omkring 70 kvinder til at være sundhedsambassadører på tyrkisk, urdu og somalisk”, fortæller Iman. Kvinderne får for eksempel en T-shirt, hvor de 8 kostråd er påtrykt, og hvor der står, at de dyrker motion. De får også et gratis sundhedstjek og konditest hver fjerde måned, ”og det betyder”, forklarer Iman, ”at de laver sund mad til deres familier. Når vi uddanner 100 sundhedsambassadører, betyder det, at der er 100 familier og familiernes netværk, der lever sundere”.

Få fat på kvinderne Grunden til, at det er kvinderne, Iman fokuserer på, er, at det er ”kvinderne, der er familiernes hovedpersoner. Det er kvinderne, der står for børneopdragelse, går til forældre-

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Kvarteret i fremtiden Mød beboerne i øjenhøjde møder og står for økonomien”. Derfor er det kvinderne, der skal støttes, mener Iman - ”for eksempel med motionsprojekter, fordi motion reducerer depression, motion giver energi til at tage sig af familien”. I den forbindelse anbefaler Iman, at områdeløftet i Sundholmsvejkvarteret starter med at få fat på kvinderne og laver et sundhedsambassadørprojekt.

Metoder til at engagere kvinderne Men hvordan får man fat på kvinderne? Iman fortæller, at det ikke er så nemt. Hun bruger metoder, som hun selv har udviklet: ”Siden 2004 har jeg samlet data på beboerne. Jeg undersøger adresser på alle beboere i alle opgange i området på internettet, og så sorterer jeg efter nationalitet. Jeg ringer til dem, hvis jeg er i tvivl om deres nationalitet”. På den måde har Iman et godt overblik over beboere med en anden etnisk baggrund, som hun bruger, når hun skal kontakte dem: ”Så sender jeg materiale ud til dem om projekterne på dansk og deres eget sprog”. Hun gør også meget ud af, at gøre de kvinder, der arbejder frivilligt i forbindelse med forskellige arrangementer, synlige. ”Jeg tager billeder af dem for at fremhæve deres deltagelse og for at vise omverdenen, at etniske beboere laver andet end at være på kontanthjælp. Hvis kvinderne ikke vil have taget billeder, siger jeg til dem, at de ikke har noget at skjule. Tværtimod. De skal være stolte af det, de gør. De gør nogle gode ting for området”.

Iman anbefaler stærkt, at man i forbindelse med områdeløftet ansætter en medarbejder med en anden etnisk baggrund end dansk: ”Det er vigtigt, at personen er neutral’[ikke repræsenterer Københavns Kommune], og det er vigtigt, at personen kan dække alle nationaliteter og har forståelse for forskellige kulturer”. Og så er det også vigtigt, at man møder beboere med anden etnisk baggrund i øjenhøjde. Det vil sige, at man lytter til de behov, de har, og ikke sætter for mange projekter i gang på én gang. Desuden anbefaler Iman, at man ikke sender lange skrivelser ud til beboerne, men i stedet laver opsøgende arbejde for at fortælle om projekterne. Det kan, som Iman siger, foregå alle steder, for eksempel i Brugsen og på gaden. Af mere konkrete tiltag mener Iman, at der er behov for noget mere for unge, især for pigerne: ”De mangler et sted. Det må ikke være et kælderrum. Pigerne må ikke gemmes væk”. Iman efterlyser også flere mødesteder for alle beboere og noget mere grønt i kvarteret.

”Jeg har lavet et projekt, der hedder Sundhedsambassadører på dit eget sprog, hvor jeg har uddannet omkring 70 kvinder til at være sundhedsambassadører på tyrkisk, urdu og somalisk”

Ghufran Abo Salem 56

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Ghufran Abo Salem – ildsjæl og beboer i kvarteret Leder af en multikulturel børnehave Ghufran er uddannet socialpædagog og arbejdede i otte år med multihandicappede børn i sit hjemland Syrien, inden hun kom til Danmark i 1993, hvor hun efter en sprog-aftenskole gik et år på socialpædagogisk seminarium. Ghufran har været på forskellige skoler, inden hun i 1997 fik tilbudt arbejde i en privat multikulturel børnehave på Nørrebro. En børnehave hun i 2004 blev leder af. Siden har Ghufran også taget en ekstra uddannelse i psykologi.

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Tager hensyn til kultur – men religion er en privat sag “De fleste af børnehavens børn har anden etnisk baggrund, og det er derfor en fordel, at jeg kan to sprog”, understreger Ghufran: ”Jeg kender begge kulturer, og det er vigtigt i forhold til forældresamarbejdet”. Børnehavens tilgang er, at ”vi fokuserer meget på, hvad vi har til fælles som mennesker. Hvad ønsker du af mig som pædagog, og hvad ønsker jeg af dig som forælder? Og så har vi også en fælles interesse - en fælles opgave, der består i, hvordan vi begge (pædagog og forælder) kan gøre vores bedste for at understøtte barnets udvikling”. Denne tilgang betyder, at spørgsmålet om forskellig religion ikke får en fremtrædende rolle: “det er en privat sag”, mener Ghufran “ men vi tager hensyn til kulturen, børnenes mad og påklædning for eksempel”.

Pede r Lykk es Ve j

Mange forældre mangler viden I børnehaven arbejder Ghufran og hendes ansatte med konkrete læreplaner, sprogstimulering og integration via blandt andet mødrecaféer og hjemmebesøg: ”Her hjælper vi forældrene med at lave en handleplan for, hvordan tingene skal fungere”. Ghufran fortæller, at de for eksempel diskuterer, hvordan man takler konflikter med børnene, eller hvordan man får børnene til at blive hjemme i stedet for at hænge ud på gaden og lave ballade, og hun uddyber: ”Der er mange tosprogede forældre, der tror, at hvis de skælder deres børn ud, og de begynder at græde, så kommer politiet og tvangsfjerner dem”.

TVÆRKULTURELLE AKTIVITETER

Forældrene kender ikke til det danske system eller misforstår det. De mangler viden, fortæller Ghufran, og ”her er det vigtigt at komme med simple eksempler fra hverdagen, i stedet for at bruge fagsprog og komplicerede udtryk”, forklarer Ghufran.

”Boligforeningen står for noget, vi står for noget andet og forældrene for noget tredje. Der findes ikke fælles én forståelse eller et fælles mål. Vi prøver ikke at se tingene fra hinandens perspektiv. I stedet for at hver part fokuserer på sit eget, burde vi måske gå sammen om et fælles projekt og skabe en fælles handleplan, som kan løfte området”.

Kvarteret udvikler sig negativt

Kvarteret i fremtiden

Ghufran bor i kvarteret sammen med sin mand, Dawoud og deres 15-årige datter, Tamara, som går i 9. klasse på Amager Fælled Skole. Ghufran beskriver, hvordan kvarteret har ændret sig: ”Det startede for omkring fem-seks år siden, og det er bare blevet værre og værre. Det er blevet et mere kriminelt område”. Ghufran er meget berørt over udviklingen: ”Jeg er skuffet og bliver meget trist. Det burde ikke være sådan her!” Ghufran tror, den negative udvikling skyldes, at ”kvarteret er blevet et lukket område for en bestemt befolkningsgruppe. Der er mange belastede familier”. Hun forklarer, hvordan beboersammensætningen i hendes egen opgang har ændret sig markant, siden hun flyttede ind i 1993: ”Folk føler ikke det samme ansvar mere. Der ligger skrald alle steder, og børnene får lov til at passe sig selv”. Ghufran fortæller, at hendes datter ikke kun er utryg ved at bo her, ”hun er også flov, fordi folk straks stempler en, når man fortæller, at man bor her”. Men Ghufran er generelt glad for at bo på Amager, og selvom de leder efter anden bolig, så ønsker de ikke at flytter væk fra Amager, som hun beskriver som et meget livligt område: ”Det er ligesom et mellemklasse-område. Jeg ved godt, at der også bor fine og rige mennesker, men her er alligevel plads til alle”.

Nødvendigt med et fælles perspektiv Ghufran foreslår, at man laver såkaldte dialogaftener eller aktiviteter for forældrene: ”Det er vigtigt med direkte dialog og eksempler på, hvordan man kan handle. Man skal ikke bare stå og fortælle, men derimod vise, hvordan det skal gøres, og hvilke resultater det giver”. I øjeblikket oplever Ghufran, at indsatsen er meget spredt: ”Boligforeningen står for noget, vi står for noget andet og forældrene for noget tredje. Der findes ikke én fælles forståelse eller et fælles mål. Vi prøver ikke at se tingene fra hinandens perspektiv. I stedet for at hver part fokuserer på sit eget, burde vi måske gå sammen om et fælles projekt og skabe en fælles handleplan, som kan løfte området”, foreslår Ghufran og tilføjer: ”Du løfter ikke kun området gennem bygninger. Det dur ikke, at boligforeningen gør noget for sig selv uden at samarbejde og involvere Socialcentret, SSP, socialrådgiverne, lærerne og pædagogerne”. Ghufran mener, man bør starte med at inddrage beboerne og fokusere på deres behov. I den forbindelse understreger hun også, at det er vigtigt at finde et godt værested for de unge som alternativ til at hænge ud på gaderne og lave ballade: ”Det kunne være aktiviteter, hvor de større drenge skulle stå for noget sammen med de mindre, så de store drenge på den måde føler, at de har et ansvar. Så de store drenge oplever, at de har betydning og bliver anerkendt for de ressourcer, de har”. Med hensyn til kvinderne tænker Ghufran, at gymnastik kunne være en måde at få dem ud af lejlighederne: ”Der er mange kvinder, der ikke laver noget og som bare sidder derhjemme. Man kunne måske også samle kvarteret ved at lave en område-festival med forskellige udstillinger. Der kunne være boder med forskelligt håndarbejde/kreativt arbejde eller fotoudstillinger med billeder fra folks hjemlande og måske billeder fra Danmark”.

SPORT & FRITID

Sport & Fritid

Erhverv

Bomiljø René Rasmussen

Tina Buchhave

Sport & Fritid

I Sundholmsvejskvarteret er der en del sports- og fritidstilbud til børn og unge. Det er især fodboldklubben Fremad Amager Boldklub, der er populær blandt kvarterets børn og unge. Alligevel er der mange børn, der hænger ud i kvarteret i eftermiddags- og aftentimerne. De ressourcepersoner, der er engagerede i sports- og fritidsaktiviteter mener, at en af grundene til, at børnene og de unge ikke deltager i de eksisterende sports- og fritidsaktiviteter er, at aktiviteterne ikke formår at appellere til gruppen. De peger i den forbindelse på, at der er behov for flere differentierede tilbud til kvarterets børn og unge især aktiviteter, der henvender sig til piger. For nogle børn (og forældre) handler det også om, at de ikke ved, hvilke tilbud der eksisterer i kvarteret, og at der ikke er økonomi til at melde børnene ind i diverse klubber og fritidsaktiviteter. Nogle unge synes dog, at der eksisterer nok tilbud, for eksempel muligheder for at træne basketball og breakdance, men efterlyser forbedringer af de eksisterende faciliteter.

Ralf Jensen

Socialt udsatte Breakdance-/ Basketgruppe

Andre ressourcer inden for “ Sport & Fritid” Det maritime ungdomshus Charlotte Rønnov – Leder, Idrætshuset Prismen

Børn & Unge Tværkulturelle aktiviteter

Jesper Schaumburg-Müller – Gruppeleder, KFUM (Filip Gruppe) Kenneth Philipsen – Bestyrelsesmedlem & spejderleder, DDS Normannerne

Ældre

Danny – Frivillig træner, B1908 Peter Jensen - Trampolinspringer, klubarbejde for socialt udsatte unge

Kunst, Kultur & Formidling

Ole Pedersen - FFIH (Foreningen til fremme af Idræt i Holmbladsgadekvarteret) Stig Berg – Formand, Håndboldklubben Amager Sportsklub af 1991 Jesper “Gotter” Gottschalck – Formand, Sundby Boldklub Søren Lund – Formand, Boldklubben B1908 Erik Truelsen – Formand, Fremad Amager Boldklub Tomas & Zilla - Musikforeningen Rusk Kim Skalborg – Centerleder, SATS fitnesscenter

Tina Buchhave 60

SPORT & FRITID

Tina Buchhave - leder af Foreningsguiderne på Amager Et alternativ til lektiehjælpen Tina er studerende og har været foreningsguide i to år, først som frivillig og nu som aflønnet medarbejder. Tina står for de mere administrative opgaver i frivillighedsgruppen og koordineringen af frivillige guider, som primært er universitetsstuderende. ”Da jeg startede i sin tid, synes jeg, det lød fedt, at det var idræt - en anden form for integrationsfremmende arbejde end lektiehjælp (…), jeg synes det var fedt, at det var lidt mere udfordrende”.

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Vi bryder bare isen

Pede r Lykk es Ve j

Projekt Foreningsguiderne er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Projektrådgivningen i Københavns Kommune. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriet, Integrationsministeriet og Brobygningspuljen i Københavns Kommune. Foreningsguiderne er på Amager tilknyttet beboerrådgivningen i Telemarksgade, BASIS 37, og fokus er derfor rettet mod børn og unge omkring Telemarksgade – mere specifikt børn med anden etnisk baggrund i 6-12 års alderen. Formålet med frivillighedsgruppen er at integrere børn via foreningslivet, give børnene en sund fritidsinteresse og mulighed for møde andre børn og unge, som måske ikke kommer fra deres nærområde. Guiderne tager sammen med børnene til første træningsgang og sætter dem ind i de uskrevne regler som for eksempel, at man nogle gange skal køre til og fra kamp, hvis forældrene har bil eller, at man skiftes til at vaske træningstøjet. ”Efter første træningsgang fungerer det som regel. Vi etablerer kontakten, men det er meningen, at de selv skal kunne klare det. En form for hjælp til selvhjælp. Vi bryder bare isen”

Fyldte klubber Hele foreningsguidernes grundlag er bygget op omkring samarbejdet med de forskellige klubber rundt om på Amager, særligt Fremad Amager Boldklub er populær, fortæller

SPORT & FRITID

Tina: ”Fremad Amager [Boldklub] er den sejeste, ifølge drenge. Der vil de virkelig gerne gå, men der helt fyldt op og 30 på venteliste til hvert hold”. Derudover samarbejder de med sundhedsplejerskerne, lærerne og idrætskoordinatorene på de forskellige Amager skoler. “Kender man et barns interesser, undersøger foreningsguiderne oftest træningsmulighederne på forhånd”, siger Tina og tilføjer ”som regel vil børnene gerne, at klubben er meget tæt på. Men der er så det problem, at for eksempel alle fodboldklubberne på Amager stort set er fyldt op. Så nogle af børnene går lidt i stampe, fordi man ikke rigtig kan hjælpe dem”. Som alternativ til de fyldte klubber prøver guiderne at introducere børnene til andre typer af sportsgrene som floorball og hiphop-dans, eller arrangerer udflugter til en rugbyklub, ”for de får ikke så mange oplevelser mange af disse børn”.

Mere fokus på pigerne Det er særligt de børn, der render rundt udenfor, som frivillighedsguiderne har kontakt med. Og da det især er drengene, der dominerer gadebilledet, har tilbuddene også indtil videre overvejende været rettet mod drengene. ”Men det er ikke fordi, pigerne ikke vil guides, de gemmer sig bare mere”, tilføjer Tina. I den forbindelse er Tina blandt andet begyndt at interviewe børnene og deres forældre i boligområdet: ”Jeg går rundt og stemmer dørklokker, for at finde ud af om børnene har nogle fritidsinteresser, om de

går til noget – om det er nødvendigt, at vi er der, kan man sige”. Det har betydet, at frivillighedsguiderne nu har fået et større fokus på pigernes behov.

Kvarteret i fremtiden Aktivitetshus og hyggelige grønne områder Børnene skal have noget mere at rive i, mener Tina og hentyder til det lille værested, der er tilknyttet BASIS 37. ”Min store drøm er noget aktivitetshusagtigt, hvor der kunne være forskellige værksteder”. Her forslår Tina blandt andet et syrum for pigerne eller et musikrum med instrumenter til rådighed, så de lidt større børn og unge kan lave deres egen musik, ”for mange af dem er faktisk rigtig dygtige”. Tina foreslår, at man etablerer en stor fælles café i midten, så der også er et sted, hvor de voksne kan mødes, hyggesnakke og købe en kop kaffe. Tina håber også at den mere midlertidige idrætscontainer, de har fået stillet til rådighed, får en mere permanent status – eventuelt tilknyttet et aktivitetshus. Mange af de børn og forældre, Tina har kontakt til efterspørger også flere hyggelige grønne områder: ”Et sted med grillpladser, hvor man kan holde picnic uden at være bange for at sidde i en hundelort”. Men det må ikke blive for aflukket, understreger Tina, så risikerer man, at de unge drenge indtager det som hæng-ud-sted, ”så kommer der ikke andre, fordi drengene terroriserer: De råber, så folk ikke føler sig tilpasse, men det skal selvfølgelig heller ikke være en åben mark, så er det jo heller ikke hyggeligt”. ”Efter første træningsgang fungerer det som regel. Vi etablerer kontakten, men det er meningen, at de selv skal kunne klare det. En form for hjælp til selvhjælp. Vi bryder bare isen”

Ralf Jensen 63

SPORT & FRITID

Ralf Jensen – lærer og idrætskoordinator på Amager Fælled Skole Vi er ressourcepersoner i børnenes liv

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su Pede r Lykk es Ve j

Udover at have været lærer på Amager Fælled Skole gennem 39 år, er Ralf også med i det lokale SSP-samarbejde. Med sine mange år på skolen og i kvarteret har han et stort kendskab til alle de forskellige tilbud, der eksisterer i området. Det er en viden, han trækker på, når han som idrætskoordinator skal finde idræts- og fritidstilbud til børn og unge i kvarteret. Hans mangeårige erfaring som lærer og med kvarteret gør også, at Ralf har mange netværkskontakter til andre i kvarteret, der arbejder med børn og unge – blandt andet BASIS 37. Desuden er Ralf opvokset i kvarteret og er selv aktiv idrætsudøver. Når man spørger Ralf, hvorfor han har valgt at være både idrætskoordinator og være med i det lokale SSP-samarbejde, svarer han: ”Jeg synes, det er skægt, og når man nu samtidig arbejder med børn, har jeg lidt den holdning, at vi kan ikke bare stå og undervise. Vi er nogle ressourcepersoner i de børns liv, alene fordi vi er på den skole. Børnene ved også godt, at der os, der har forbindelser, og hvis jeg ikke har, så er der en af de andre lærere, der har.”

Der er ingen forældre, der ikke gider passe deres børn De problemer børnene og de unge har, er ofte kædet sammen med manglende socialt netværk og en tilsyneladende manglende opdragelse. ”Mange af drengene, med anden etnisk baggrund, fortæller, at de ikke ser meget til deres far. Enten er han der slet ikke, eller også arbejder han altid”. Ralf understreger, at det ikke er fordi forældrene ikke gider opdrage deres børn: ”De vil virkelig gerne. Det der med, at de ikke gider, det tror jeg ikke på. Der er ingen forældre, der ikke gider passe deres børn. De har bare ikke værktøjerne. De kan ikke styre deres børn ind på, hvordan man klarer sig i en kompliceret tilværelse, som den der er i København”. I den forbindelse nævner han BASIS 37s familieprojekt som et projekt, der efter hans mening er vigtigt og relevant og netop giver forældrene værktøjer og kompetencer til at opdrage deres børn.

SPORT & FRITID

Kvarteret i fremtiden Drengene er hvidløg, pigerne er løg

Socialisering gennem idræt

Helt konkret forsøger Ralf at finde sports- og fritidsaktiviteter til de børn og unge, han dser hænger ud i kvarteret i eftermiddags- og aftentimerne. Nogle gange kontakter han fritidsklubberne i kvarteret og spørger: ”Kan I ikke give ham en billig plads , så klarer de den med Socialforvaltningen: Socialforvaltningen giver ham en plads ovre i fritidsklubben, og så ødelægger han ikke for en formue hver eftermiddag. Eller også tager vi ham i hånden og spørger: Hvad vil du gerne?. Vi har i øjeblikket en, der er helt vild med noget motorcross, og så prøver vi igennem politiets ungdomsklub – PUK-klubberne - at se, om der er noget. Det koordinerer vi gennem SSP lokaludvalget”. En del af drengene vil gerne spille i kvarterets fodboldklubber, mens andre gerne vil ind i en basketball-klub. Problemet er, som Ralf fortæller, at fodboldklubberne er fyldte og den nærmeste basketball-klub ligger i Kastrup. Men hvad med pigerne - hvad vil de? På det spørgsmål svarer Ralf: ”Det er dreng-ene, der er problemet. Det er den gamle historie med løg og hvidløg. Altså drengene de er hvidløg – det går ud over alle os andre. Pigerne de græder bare – de er løg. Men pigerne har lige så meget brug for hjælp. Men det er drengene, som er udad reagerende og støjende. Og det er dem, som beboerne lægger mærke til”.

Ralf mener især, at der mangler idrætsfaciliteter for kvarterets børn og unge: ”Der sker en fantastisk socialiseringsproces, når ungerne dyrker idræt – også på frivilligt plan. For de ender med at lave regelsæt og overholde det – ellers kan man ikke deltage, der er en opdragende funktion i, at de går der og leger”. Han mener også, at man skal lave en rådgivnings- og koordinatorfunktion, som både kan tage sig af børn og voksne. Det skal være et sted, hvor de voksne kan komme og få hjælp uden ”at skulle oplyse personnummer, et sted, hvor man kan gå ned og få hjælp til at forny sit pas for eksempel eller andre ting, som du og jeg vil sige er bagateller”.

”Jeg synes det er skægt, og når man nu samtidig arbejder med børn, har jeg lidt den holdning, at vi kan ikke bare stå og undervise. Vi er nogle ressourcepersoner i de børns liv, alene fordi vi er på den skole. Børnene ved også godt, at der os, der har forbindelser og hvis jeg ikke har, så er der en af de andre lærere, der har”.

Breakdance- / Basketgruppe 66

SPORT & FRITID Breakdance-/Basketgruppen i Ungehuset • Huy (19 år) • Ricardo (18 år) • Emil (17 år) • Joshua (19 år) • Asinne (16 år)

Ligeså meget et get-together som et træningssted

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

På 2. sal i Ungehuset i Norgesgade holder en flok unge drenge til. De danser breakdance og spiller basket. ”Jeg kommer her for at være sammen med vennerne og for at breake”, fortæller Huy. Det er overvejende drenge, som bruger stedet, selvom der også er mange piger, der breaker. Emil tror det skyldes, at Ungehuset er et fri-træningssted: ”De fleste piger danser i organiserede klubber, hvor der er trænere tilknyttet. Her er der ingen instruktører, men de fleste af os har allerede trænet i danseklubber, så vi kan alle grundtrinene, og så kommer vi bare her og træner videre. Resten er bare ren ’impro’. Vi mødes og lærer af hinanden og hører musik. Det er ligeså meget et get-to-gether-sted som et træningssted”, fortæller Emil, og Ricardo, der overvejende spiller basket, tilføjer: ”Mange af dem, som kommer her, ville jeg slet ikke se, som jeg nu gør, hvis der ikke havde været det her sted”.

Brydes

Eng land sve j

Allé

Kommer fra hele byen

Pede r Ly

kkes

Vej

Det er ikke kun unge fra Amager, som kommer i breakdance- og basketklubben. Huy, der er kommet i klubben i cirka to år, bor i Rødovre, men tager alligevel turen til Amager et par gange om ugen: ”Jeg hørte om klubben gennem venner. Dem, jeg hænger ud med, går her, så det betyder meget. Det er et godt sted - det er meget hyggeligt, man kan breake, man kan købe mad, der er musikrum og man kan spille basket”. Ricardo, Joshua og Emil, der alle bor på Amager i øjeblikket, ingen af dem i selve Sundholmsvejkvarteret, har det på samme måde og kender også til stedet igennem vennerne.

Delte meninger om kvarteret Drengene er ikke helt enige om, hvad de synes om kvarteret. Ricardo mener, at der er mange muligheder på Amager: ”Jeg synes, det er fint nok, der er altid noget at lave – der er for eksempel mange boldbaner og i stort set alle gårde er der muligheder for at

SPORT & FRITID

Kvarteret i fremtiden Forbedring af klublokale og en rystesammen-tur. spille. Jeg er altid på Amager næsten, jeg bor jo herude, og hvis jeg ikke er her, så er jeg på boldbanerne rundt omkring”. Emil derimod er knap så begejstret: ”Kvarteret er meget dødt efter min mening. Det er også derfor, at jeg kun kommer her, der er ikke rigtig andet at lave for mit vedkommende. Bortset fra Amagerbrogade, sker der ikke så meget”. Det betyder også, at Emil ikke på samme måde som Joshua og Ricardo forestiller sig en fremtid på Amager. Alle drengene oplever, at ’Sundholmsvejkvarteret’ er en unaturlig inddeling af kvarteret. ”Jeg siger bare, at jeg er fra Amager eller 2300”, pointerer Ricardo, og Joshua tilføjer: ”Det med forkortelserne TMG [for Telemarksgade], HBG [for Holmbladsgade] eller UP [for Urbanplanen] det er også bare forkortelser. Det er ikke ’gang-related’, hvis det er det, folk tænker. Det er bare en måde at forklare, hvor man er fra. Det er ikke sådan, at hvis du er fra Urbanplanen, så kan du ikke gå ned i Holmbladsgade - sådan nogle problemer er der ikke”.

Drengene er alle enige om, at det kunne være skønt at få breakdance-/basketlokalet piftet op: ”Det trænger til nogle nye kurve”, siger Ricardo. Huy giver ham, ret og Emil foreslår: ”Ja, lige nu deler vi bane med basketspillerne, så der er ikke så meget plads. Vores bane er for lille, da der som regel bliver danset på den ene halvdel. Man kunne eventuelt slå en væg ned deroppe, så rummet blev større.” Ellers drømmer drengene om en større idrætshal til basket, da de udendørs basketballbaner ikke kan bruges i vinterhalvåret. ”Nørrebrohallen er lige nu den, der er tættest på, men det er langt væk, ellers er der Prismen, men der skal man betale per time”, fortæller Emil. Emil kunne desuden godt tænke sig, at der blev tilknyttet en mere professionel lyd-tekniker til musikrummene samt et par computere med gode lydprogrammer, hvor man selv kan lære, at lave musikken. Asinne, der mest kommer i Ungehuset for at spille billard, playstation og se fodbold, synes, at det kunne være rigtig godt med en ryste-sammen-tur, hvor de unge fra ungdomsklubben og de unge, der danser og spiller basket kan lære hinanden bedre at kende. En sådan tur mener Ricardo også, at der er brug for, selvom han understreger: ”Det er ikke fordi, vi hader hinanden, vi har bare forskellige interesser, de sidder derinde, de spiller måske billard, bordfodbold, playstation og ser fodbold, mens vi er ovenpå og spiller basket”.

”Her er der ingen instruktører, men de fleste af os har allerede trænet i danseklubber, så vi kan alle grundtrinene, og så kommer vi bare her og træner videre. Resten er bare ren ’impro’. Vi mødes og lærer af hinanden og hører musik. Det er ligeså meget et get-together-sted som et træningssted”

BØRN & UNGE

Børn & Unge Erhverv

Når man ser på henholdsvis børns og unges bevægelsesmønstre i kvarteret er det typisk sådan, at børnenes bevægelsesradius er centreret omring kvarteret, mens de unge har en større bevægelsesradius, der ofte rækker ud over kvarteret. De ressourcepersoner, som arbejder med børn mener, at det er vigtigt, at der er nogle inspirerende uderum i nærmiljøet med forskellige typer af aktiviteter, der appellerer til såvel børn som voksne, for eksempel en større have og steder med dyr. Bedre og mere interessante uderum er noget nogle unge også peger på. Hvis de ikke kun skal bruge kvarteret som en bo-base, men også aktivt bruge kvarteret, så er parker og grønne områder, hvor der for eksempel kan afholdes mindre musikarrangementer noget, der kan tiltrække og fastholde især unge studerende.

Bomiljø

Sport & Fritid

Socialt udsatte

Breakdance-/ Basketgruppe

Mitzi Tofte

Børn & Unge

Andre ressourcer inden for ’’ Børn & Unge”

Tværkulturelle aktiviteter

Toke & Anja Kyed Amlund

Ældre Nild Regout

Yasar Cakmak – Skoleinspektør, Amager Fælled Skole Bjørka Schandorff – Lærer, Sønderbro Skole / formand, ’Liv i Sundbyerne’

Kunst, Kultur & Formidling

Karen Boyd – Engageret forælder, Amager Fælled Skole Hans-Henrik Mønsted – Skolebestyrelsesformand, Amager Fælled Skole Lennert Kjellerup – Skoleleder, Peder Lykke Skolen Ole Petersen - Lærer, Peder Lykke Skolen. (Idræt, børn & unge). Pernielle Schel – Skolebestyrelsesmedlem, Peder Lykke skolen. Igangsætter Kirsten Hansen – Lærer, Peder Lykke Skolen. Igangsætter Lars Kurt – medarbejder, Ungdomsskolen Kvarterhuset i Jentelandsgade.

Mitzi Tofte 70

BØRN & UNGE

Mitzi Tofte – leder af børnehaven Peder Lykkes Vej 77 Glad for institutionen Mitzi har arbejdet på forskellige institutioner, siden hun blev færdiguddannet som pædagog. Hun søgte og fik for 16 år siden lederstillingen i børnehaven på Peder Lykkes Vej 77. En stilling, hun søgte bl.a, fordi ”jeg gerne ville i en mindre institution. Jeg kom fra en et stort sted, hvor jeg synes, der var noget kommunikation, der missede, når man var så mange, her er vi syv ansatte”. Mitzi er, som hun siger, ”smadder glad” for, at hun valgte børnehaven, fordi hun oplever, at hun har fået mere tid til pædagogisk vejledning af sine medarbejdere. Amager fælledv ej

e ad og br er ag

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Pædagogisk vinkel

Pede r Lykk es Ve j

Mitzi fortæller, at børnehaven er med i et pædagogisk netværk Det danske Reggio Emilia netværk, et internationalt netværk af institutioner, der i alt omfatter 110 lande, som er inspireret af et fælles barnesyn. Et syn, som oprindeligt blev formuleret i området Reggio Emilia i Norditalien. Det syn på børn, som denne filosofi bygger på, er ”et barnesyn, hvor vi tror på, at børn har lyst til at lære noget nyt sammen hele tiden, de har lyst til at eksperimentere. Vi tror på, at børnene kan magte at finde løsninger, træffe valg, langt før man kulturelt ellers har set på børns kompetencer i dansk pædagogik”.

Overvægt af ressourcestærke familier De børn, der er i børnehaven på Peder Lykkes Vej 77, karakteriserer Mitzi som meget blandede, men mener at overvægten af børn kommer fra ressourcestærke familier ”med gode uddannelser. Og så har vi ufaglærte og tosprogede, som både er veluddannede og ikke-veluddannede. Jeg kan mærke, at tilgangen af forældre med anden etnisk baggrund bliver mindre år for år, og det er jeg faktisk rigtig ked af”. Mitzi tror, at grunden til det er, ”at de ressourcestærke familier er meget bevidste om at vælge os og vil gerne komme uanset transporttid. Nogle af familierne med en anden etnisk baggrund siger ofte: Jeg skal have en børnehaveplads og helst tæt på hjemmet”.

BØRN & UNGE

Kvarteret i fremtiden Bondegården i Remisevænget

Børnene skal i fritidshjem

Børnehaven bruger Bondegården i Remisevænget, som er en del af Urbanplanen, meget: ”Det er en original bondegård, som lå her før noget som helst andet. Bondegården er en meget vigtig faktor for enhver børnefamilie herude. Der er dyr, og den er en del af det, der kaldes for en bemandet legeplads”. Mitzi fortæller, at de også besøger fritidshjem og skoler i området for at introducere børnene til og gøre dem trygge i forhold til tiden efter børnehaven. Ellers bruger børnehaven de aktiviteter, der findes i området ”vi færdes her og tager imod de tilbud, der er her i området. Vi vil gerne mødes på kryds og tværs, så bliver det lidt mere landsbyagtigt, når man kender hinanden”, forklarer Mitzi.

Mitzi mener, at der skal gøres en indsats for at få børn med anden etnisk baggrund i fritidshjem: ”Det er især drengene, som ikke kommer på fritidshjem, fordi deres forældre er hjemme. Og vi har virkelig prøvet meget. Vi har simpelthen taget forældrene med på besøg på fritidshjem med tolk. Men kun få børn kommer på fritidshjem”. Problemet er, som Mitzi siger, at drengene færdes meget alene i området, og Mitzi hører historier fra nogle søskende, som hun har i børnehaven, om ”hærværk, slagsmål og rapserier som noget fantastisk – at være gangster kalder de det”. Mitzi kunne også godt tænke sig, at der blev lavet en stor have, der appellerer til alle beboere uanset alder.

”Bondegården er en meget vigtig faktor for enhver børnefamilie herude. Der er dyr, og den er en del af det, der kaldes for en bemandet legeplads”.

Toke & Anja Kyed Amlund 73

BØRN & UNGE

Toke Kyed Amlund - studerende og beboer i kvarteret & Anja Kyed Amlund - tidligere studerende ved Biblioteksskolen og tidligere beboer i kvarteret Kvarteret som en base

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Toke og Anja har tilsammen boet i kvarteret i to et halvt år. Anja er uddannet fra Biblioteksskolen og flyttede i sin tid til kvarteret på grund af lejlighedens tætte beliggenhed til skolen. I dag har Toke overtaget lejligheden, og beskriver dens placering i kvarteret som mindre afgørende. Han betragter mere sin bopæl som en base - et til-og-fra-sted. ”Hvis jeg går ud, så er det altid fordi, at jeg er på vej et sted hen; på arbejde, ind i byen til et arrangement eller ud for at løbe. Det er ikke sådan, at man bare trisser rundt”, fortæller Toke og fortsætter, ”hvis jeg endelig går en tur, så er det ud på Fælleden eller gennem villakvarteret og ud til stranden”. Anja understreger lige som Toke tætheden til byen som afgørende: ”Afstandene i København er heller ikke så store”. Hun pointerer ”at man altid i løbet af 10 minutter kan komme hen til et sted, hvor der sker noget spændende – så bliver det måske heller ikke ligeså vigtigt, at det ’sjove’ ligger lige rundt om hjørnet”.

Eng land sve j

Brydes Allé

Naturen tæt på

Pede r Lykk es Ve j

Selvom der er langt mellem de grønne områder, og man flere steder i kvarteret kun ”føler, at man ser bagsiden af alting”, kunne især Toke godt finde på at bosætte sig mere permanent i kvarteret. Han fremhæver blandt andet naturen og de større rekreative områder – Fælleden og Amager Strandpark - som en central kvalitet ved området: ”Naturen betyder meget. At den kun er 10-15 minutter væk er afgørende: Hvis jeg eksempelvis skulle ud at løbe og boede inde i byen, skulle jeg igennem fyrre lyskryds og stå stille hele tiden. Her skal jeg kun gennem ét, før jeg er ude på Fælleden”.

Flere grønne områder og caféer

BØRN & UNGE

Kvarteret i fremtiden

”Hvis jeg går ud, så er det altid fordi, at jeg er på vej et sted hen; på arbejde, ind i byen til et arrangement eller ud for at løbe. Det er ikke sådan, at man bare trisser rundt. Hvis jeg endelig går en tur, så er det ud på Fælleden eller gennem villakvarteret og ud til stranden”.

Selv om begge orienterer sig væk fra kvarteret, når de skal på arbejde, på café med mere, fremhæver de, at hvis der var flere tilbud ville de helt sikkert bruge dem. Det kunne, som Anja siger, være noget grønt hvis man har lyst til, at sidde og læse ude. Måske handler det bare om at få oplyst, hvad der er af faciliteter og steder, der kan bruges, foreslår de. For eksempel Skotlands Plads: ”Jeg troede ikke, det var offentligt. Jeg tænkte, det var for beboerne i de omkringliggende bygninger”, siger Anja, og Toke tilføjer, ”når jeg ser området, så synes jeg, det er slående, hvor få parker der er. Hvis jeg skal i en park, så tager jeg ind til Kongens Have, Nørrebro Park eller Østre Anlæg. Det er jo også fordi her ikke umiddelbart er noget”. Musikarrangementer og udendørskoncerter er oplagte eller noget lignende SOUP (Sol Over Urbanplanen, et kunstprojekt i Urbanplanen) fra Urbanplanen, som samler kvarteret. ”Kvarteret har også masser af værtshuse rundt omkring, men de er lidt af den gamle skole. Hvis der var flere rigtige caféer, hvor man kunne tage ned og spise sin frokost, ville man måske også blive hængende”.

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

Kunst, Kultur & Formidling Erhverv

Bomiljø

Sport & Fritid

Fra nogle af kvarterets kunstnere lyder et ønske om at afprøve nye kombinationer af kunst og byplanlægning. Det kunne være i forbindelse med etablering af inspirerende legepladser og gaderum. De portrætterede kunstnere vurderer, at kvarteret trænger til byrum, som er for alle med forskellige typer af aktiviteter. De mener, at nye og bedre byrum vil kunne skabe et mere sammenhængende kvarter og tiltrække folk udefra. Dog understreger de, at det er vigtigt at fastholde noget af kvarterets særegenhed – tingene må ikke blive så ’fancy’, at de bliver kedelige og ensartede.

Socialt udsatte

Børn & Unge Tværkulturelle aktiviteter

Andre ressourcer inden for ’’ Kunst, Kultur & Formidling”

Nild Regout

Ældre

Nis Rømer - Kunstner, har erfaring med kvarterløft Joan Holm

Peter Callesen Camilla Nørgård

Stine Hebert

Kunst, Kultur & Formidling

Bente Vedel Larsen - Biblioteket i Solvang Centret Bibbe Jacobsen - Sundby Bibliotek

Mille Winther

Jan Jeppesen – Redaktør, Amagerbladet Anna Skou – Redaktør, Lokalavisen

Inge Ellegaard Karin Lorentzen Kurt Ole Petersen

Jesper Norddahl – Leder, Amager Bio Steen Christensen – Leder, Kvarterhuset, i Jemtelandsgade

Nild Regout 77

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

Nild Regout - leder af Børnekulturhuset Ama’r Børnekulturhuset som et kraftcenter

Blandet baggrund

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag

Nild er leder af Børnekulturhuset Am’ar, der hører under Amager Kulturpunkt. Børnekulturhuset startede for 13 år siden som en lille forening med base i en skurvogn. I dag er kulturhuset rykket til mere permanente rammer på Øresundsvej 6. Børnekulturhuset er hverken en billedkunst- eller musikskole: ”Vi går ud fra børnenes behov og lyst til at lave ting”, fortæller Nild og “i stedet for pædagoger er det professionelle kunstnere, som laver aktiviteter med børnene. Kunstnerne skal med andre ord inspirere børnene, ikke følge bestemte programmer eller læreplaner. Vores ideal for Børnekulturhuset er, at det skal fungere som kraftcenter – hjertet af børnekultur på Amager”, forklarer Nild.

Pede r Lykk es Ve j

Nild er uddannet industriel-/produktdesigner, men har også en kunstnerisk baggrund. Hun beskriver sin tværfaglige baggrund som en styrke: ”Jeg er uddannet til at udvikle produkter eller projekter, men jeg har også en kunstnerisk faglighed. Kunstnere er heldigvis tit meget kreative og aktive, men har det svært med rammer og kører ofte død i det administrative. Jeg har kunstnerisk indsigt, men jeg er samtidig god til at planlægge”. Og der er mange ting at holde styr på. Børnekulturhuset har både faste hold for børn og åbne værksteder, hvor forældre og børn kan komme i weekenden, samt diverse aktiviteter for hele skoleklasser – for eksempel det årlige sommerprojekt på stranden, som inden sommerferien er rettet mod skolerne og over sommeren henvender sig til børn generelt. ”Her har vi op til 200 deltagere hver dag, og vi kunne have 400-500, men har ikke ressourcer til det”, fortæller Nild. Til hverdag deltager cirka 300 børn om ugen i deres fritid og cirka 250 børn via skoler og institutioner ugentligt.

Kun for børn - næsten Kriteriet for at komme i Børnekulturhuset er, at man er barn. ”Alt, hvad vi laver, er kun med børn”, fortæller Nild og modificerer straks aldersgrænsen ved smilende at pointere,

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

at ”oprindeligt sagde vi, at man højest måtte være 13 år, men nu har vi nogle på 19-20 år, som laver rollespil. De er ikke til at stoppe”. Børnene (og de unge) kommer overvejende fra Amager og hører om aktiviteterne via internettet, en brochure, som sendes ud til 10.000 børn på Amager og selvfølgelig via ’mund-til-mund’: ”Det er tydeligt, når en pige fra en skole har opdaget det, så kommer hele klassen pludselig”.

Rollespil og billedværksted Det er forskellige aktiviteter, der appellerer til henholdsvis drenge og piger: ”Drengene laver overvejende rollespil, musik, tegneserier/animation og breakdance, mens pigerne mere går op i showdance og billedværksted”, siger Nild. For de tosprogede børn har Nild erkendt, at gratis tilbud er nødvendige - ellers kommer de ikke: ”De tosprogede børns forældre forventer ikke at skulle betale for kultur, og de har måske heller ikke råd”.

Heltetræning Ud over de mere almindelige hold har Børnekulturhuset også superhold eller heltetræning. Her arbejder man meget med ro, koncentration og selvværd, fortæller Nild. Underviseren er skuespiller, kampsportsmand eller professionel danser og bruger sin baggrund til at aktivere børnene i forhold til et bestemt emne som for eksempel James Bond: ”Her kan man for eksempel få 13-årige drenge til at

danse med piger. Noget, som ellers er helt umuligt, men de gør det bare, fordi de lever sig så meget ind i rollerne”. Heltetræning bruges også til skolehold ”for børn med særlige handicap – med eller uden diagnose, som vi kalder det”, forklarer Nild, ”netop for at være med til at skabe den ro, som de normalt ikke har i hverdagen”.

”Vores ideal for Børnekulturhuset er, at det skal fungere som kraftcenter – hjertet af børnekultur på Amager”.

Rumlige voksne og udfordrende ’legepladser’ Kvarteret i fremtiden Nild understreger vigtigheden i at få etableret nogle klubber eller områder for børn og unge, hvor der er tilknyttet såkaldte rumlige voksne. Det skal være steder, som er på børnenes og de unges præmisser: ”Steder, hvor de kan være og føler sig velkommne, og hvor de voksne er der for dem, men ikke bestemmer over dem. Måske også et sted, hvor de unge får et ansvar, så de har noget at give sig til”, siger Nild. Derudover ser Nild også et behov for spændende og udfordrende legepladser for børn, men tilføjer også: ”Problemet med legepladser er, at hvis man laver det specielt for børn, så må man ikke noget som helst. Hvis man i stedet laver et torv eller lignende med kunst, så vil det både kunne appellere til voksne og fungere som en stimulerende ’legeplads’ for børn”, forklarer Nild. Mere overordnet peger Nild på muligheden for et fremtidigt samarbejde mellem Børnekulturhuset og det fremtidige områdeløft: ”Hvis rammerne bliver skabt, kan jeg sagtens se en mulighed i et samarbejde – så længe det ikke udkonkurrerer os. Det giver ikke mening at etablere et helt nyt børnekulturhus”.

Fabrikken for Kunst & Design 80

KUNST, KULTUR & FORMIDLING Fabrikken for Kunst & Design • Camilla Nørgård - Kunstner og daglig leder

• Stine Hebert - Kunsthistoriker, koordinator for Artist in Residence programmet FAIR

• Karin Lorentzen - Kunstner

• Mille Winther - Kunsthistoriker, koordinator for Artist in Residence programmet Cph Air

• Peter Callesen - Kunstner

• Kurt Ole Petersen - Vicevært

• Inge Ellegaard - Kunstner

Fra industrivaskeri til 50 kunstværksteder Fabrikken for Kunst & Design ligger inden for murerne af Sundholm i et nedlagt vaskeri, og er organiseret som en selvstændig fond. Fabrikken består af 50 mindre værksteder og en stor hal med plads til større kunstneriske projekter. Der er mulighed for at leje hallen til større produktioner og arrangementer. 80 professionelle udøvende kunstnere – fotografer, kunstnere, arkitekter og designere - er fast tilknyttet og har værksteder på fabrikken.

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Stedsspeciﬁk kunst

Pede r Ly

kkes

Vej

Ud over værkstedsaktiviteterne arrangerer Fabrikken større events og udstillinger, som dels tiltrækker mange mennesker ude fra, dels forsøger at integrere Fabrikken i Sundholm og kvarteret som sådan. Fabrikken har blandt andet lavet et kunstprojekt, hvor en af præmisserne var udstilling i det offentlige rum (i lokalområdet): ”Der blev lavet nogle værker ret direkte i og til området. For eksempel en mindebænk, som står her [på Sundholm] permanent”. Erfaringerne med at lave det, som kaldes stedsspecifik kunst i området er lidt blandede, specielt når man har inddraget kunstnere, der ikke har kendskab til områdets særegenhed: ”Der var for eksempel en lysinstallation ude i en af indgangsportene til Sundholm, som var med blå neonlys, som fremhæver hvide farver. Og jeg hørte fra nogle af alkoholikerne, som holder til herude, at de opfattede det som en klar manøvre mod narkomanerne for, at de ikke kunne finde deres åre”, fortæller Fabrikkens vicevært Kurt Ole.

Mere integration i kvarteret Alle giver samstemmende udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at Fabrikken blev endnu mere integreret i kvarteret og Sundholm. Med henvisning til erfaringer med det stedsspecifkke kunstprojekt er de godt klar over, at det kræver noget ekstra i forhold til

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

Kvarteret i fremtiden Større synlighed uden hype Sundholm. I forhold til at integrere Fabrikken i kvarteret har de alle mange forskellige ideer: ”Der er en masse muligheder. Hvis man tænker større -internationalt – så kunne man godt have en årlig tilbagevendende begivenhed, som Fabrikken kunne stå for og kuratere. Der er også ideer til, hvordan Fabrikken kan samarbejde med institutionerne i området, ”man kan blive hus-kunstner i en af institutionerne, for eksempel en af skolerne, og lave nogle aktiviteter med børnene. Man kunne også arrangere åbent hus for kvarterets børn og unge. Det vil være en måde at introducere børnene for alle de forskellige måder, der bliver arbejdet på”, foreslår Peter.

Ikke frivillige aktivitetsledere Men det kræver noget før, at Fabrikken kan gå ind i sådanne projekter og aktiviteter. Det skal koordineres og det skal tilpasses Fabrikkens hovedformål, som er at være en arbejdsplads for udøvende kunstnere. Karin siger: ”Jeg har ikke tid til at gå ind og være en frivillig aktivitetsleder”, og Camilla fortsætter: ”Det er et spørgsmål om, at man beslutter sig for at have et uddannelsesprogram, det er noget med at sætte sig ned og finde ud af, hvad det skal indeholde, og hvad vi kan tilbyde. Det kan for eksempel være at gå ud og se andre steder, der har sådanne programmer og finde ud af, hvad der er sjovt og hvad, der fungerer”.

De ser alle frem til det kommende områdeløft, blandt andet håber de på, at det kan være med til at Fabrikken får et større kendskab til kvarterets institutioner og mulige samarbejdspartnere. De synes også, at det kunne være godt, hvis områdeløftet kunne gøre kvarteret mere synligt for udefrakommende, gøre noget så man oplever det som et kvarter: ”Det er meget et gennemkørsels-kvarte”, mener Camilla, og Mille forsætter: ”Der mangler nogle mødesteder, nogle små grønne pladser og samlingspunkter”. De lufter også nogle bekymringer, som går på frygt for, at kvarteret bliver for pænt. ”Jeg synes, det er ret skønt, at der er nogle åndehuller, som ikke er blevet hypet. Jeg synes, det er så ærgerligt, hvis man gennemdesigner et område fuldstændigt . Jo mere et kvarter afspejler de beboere, der bor der, jo bedre. For eksempel nyder jeg at gå forbi graffitiskiltet her i Sundholm, hvor der står ’Plads til forskellighed’”, fortæller Karin. Også kvarterets og Amagers landsbystemning fremhæves som et særkende, som områdeløftet skal bruge konstruktivt. Alle vil gerne bidrage til områdeløftet, og som Camilla siger: ”Vil det være oplagt at inddrage kunstnere fra Fabrikken via samarbejde og konkrete projekter. Der er et enormt potentiale her [på Fabrikken]. Her er rigtig mange folk, der arbejder med byplanlægning og udsmykning og har gjort det i årevis. Så det vil være åndssvagt ikke at bruge de erfaringer”.

”Det vil være oplagt at inddrage kunstnere fra Fabrikken via samarbejde og konkrete projekter. Der er et enormt potentiale her [på Fabrikken]. Her er rigtig mange folk, der arbejder med byplanlægning og udsmykning og har gjort det i årevis. Så det vil være åndssvagt ikke at bruge de erfaringer”.

Joan Holm 83

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

Joan Holm – Leder af Frivillighedscentret Netvirket Gejst Joan er ansat som leder af Nevirket, her har hun været i et år. Joans personlige motivation for at arbejde i Netvirket er ”den gejst, der præger frivillighedsarbejdet”. En gejst, som hun selv har oplevet i samarbejdsrelationer med blandt andet Settlementet på Vesterbro og i sit tidligere arbejde som leder af Børns voksenvenner. Hele Joans tilgang til arbejdet i Netvirket vidner om hendes store ønske om at understøtte det frivillige arbejde.

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Støtte til og udvikling af det frivillige arbejde

Pede r Ly

kkes

Vej

Netvirket blev etableret i forbindelse med kvarterløftindsatsen i Holmbladsgade, ”hvor der var et behov for koordinering af det frivillige arbejde i kvarteret”, fortæller Joan. Netvirkets formål er da også at være en samlende koordinerende base for det frivillige arbejde, hvor hovedformålet er at ”støtte, udvikle og synliggøre det frivillige arbejde og skabe rammerne for, at borgerne på Amager kan være med til at sikre den lokale ’elfærd. Sekundært at formidle kontakt til relevante foreninger, når personer henvender sig med problemer, og sidst men ikke mindst at guide folk, der ønsker at være frivillige til relevante foreninger”, forklarer Joan. Målgruppen er ”først og fremmest foreninger, som vi tilbyder støtte, for eksempel når en ny forening skal dannes”. Selv om Netvirket blev igangsat under kvartløftprojektet i Holmbladsgade, fungerer Netvirket som frivillighedscenter for hele Amager.

Få ældre op af sofaen Joans arbejde i Netvirket består i at yde støtte til foreninger og afholde kurser, temadage og netværksaftener for de frivillige foreninger. Netvirket forsøger også generelt at styrke og informere om frivilligt arbejde på Amager. Desuden udvikler og igangsætter Netvirket projekter, blandt andet det nye projekt ‘Nyt tilbud / inspiration til seniorer på Amager - et godt skridt på vejen til en bedre hverdag’. Projektet karakteriserer Joan som

KUNST, KULTUR & FORMIDLING

forebyggende og primært rettet mod ældre mænd over 60 år, som ”efter de har forladt arbejdsmarkedet ’let kan falde ned i sofaen’ og bliver inaktive. Vi har hørt, at mange af de pensionerede mænd går på værtshus om dagen, ikke fordi de har et behov for at drikke øl, men fordi det er her, de finder et fællesskab med andre mænd”. Formålet med projektet er ”at åbne mændenes horisont og få dem ud af ensomheden”, fortæller Joan.

Frivilligt arbejde giver kompetencer En anden vigtig indsats, som Nevirket pt. arbejder med, er hvervning af ældre og unge som frivillige, ”det er to store grupper her på Amager, og vi ved fra tidligere kampagner, at folk gerne vil være frivillige, hvis de bliver spurgt direkte”. Joan har en ide om at lave en film om frivilligt arbejde, som kan ”dokumentere og synliggøre det store arbejde”. Som støtte til det frivillige arbejde, og som en gulerod til de frivillige, afholder Netvirket coaching-kurser for frivillige. På kurserne – og selvfølgelig gennem det frivillige arbejde, understreger Joan – opnår de frivillige en række kompetencer blandt andet organisationserfaring og udvikling af sociale kompetencer, ”som de senere kan bruge, når de søger jobs, fordi mange arbejdsgivere kan bruge erfaringerne og kompetencerne og se kvaliteten i, at folk har arbejdet frivilligt”.

Samarbejdspartnere Netvirket samarbejder både med lokale og regionale samarbejdspartnere, fortæller Joan. Af lokale sam-

arbejdspartnere nævner Joan Partnerskabet i Urbanplanen, Områdeløftet i Øresundsvejkvarteret, Ungenetværket samt Det Sociale Partnerskab (Holmbladsgade/Kvarterhuset). De regionale samarbejdspartnere omfatter blandt andet Center for frivilligt socialt arbejde, Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark og Frivilligt Forum.

”Hovedformålet med Netvirket er, at støtte, udvikle og synliggøre det frivillige arbejde og skabe rammerne for, at borgerne på Amager kan være med til at sikre den lokale velfærd. Sekundært at formidle kontakt til relevante foreninger, når personer henvender sig med problemer, og sidst men ikke mindst at guide folk, der ønsker at være frivillige til relevante foreninger”.

Kvarteret i fremtiden Understøt kvarterets sociale mangfoldighed Joan mener, at der er behov for en indsats målrettet ældre og ensomme mennesker samt unge på hele Amager. Konkret i forhold til det kommende områdeløft i kvarteret synes Joan, man skal understøtte kvarterets sociale mangfoldighed: ”Man skal være bedre til at indrette gaderummet, så folk har lyst til at være der, det skal være rum, som appellerer til aktivitet, og til at man bare kan sidde og nyde omgivelserne. Det er vigtigt, at forskellige folk møder hinanden, og det er der mulighed for i gaderummet, i stedet for eksempelvis væresteder, som er inddelt efter, hvilken kategori man tilhører: Ung, ældre, psykisk syg og så videre”. Joan mener også, at kvarteret kunne trænge til et mødested - det kan være en café eller butik ”på Amagerbrogade, hvor Netvirket kan synliggøre sine aktiviteter og hvor, der samtidig er udstillinger og diskussionsaftener”, det kan også være et mindre alternativt kulturhus, ”men det må ikke blive for kommunaliseret, det skal vokse nedefra, det skal være områdets, og der skal være plads til eksperimenterende aktiviteter og plads til alle”.

BOMILJØ

Bomiljø Preben Koch

Bomiljø

Erhverv

René Rasmussen Mikkel Josephsen

Sport & Fritid

Sundholmsvejkvarteret er kendetegnet ved, at have en del almennyttige boligafdelinger. Helt præcist 22 forskellige boligafdelinger, store som små. Mange af disse afdelinger fungerer som små selvstændige enklaver i kvarteret, med deres eget sociale miljø og sammenhold. I en del af disse afdelinger foregår der forskellige beboerinitierede aktiviteter, hvor blandt andet afdelingernes bestyrelser og ejendomsinspektører spiller en central rolle. Nogle mener, at det kunne styrke kvarteret, hvis der blev skabt større sammenhæng på tværs af boligenklaverne. Andre finder, at det stærke tilhørsforhold til boligafdelingerne er en særlig kvalitet, som tyder på, at der ikke er behov for en ny identitet som kvarter.

Socialt udsatte

Børn & Unge Tværkulturelle aktiviteter Ældre

Andre ressourcer inden for ’’ Bomiljø” Birgitte Kortegaard - Formand for DAB, Gullandsgården.

Kunst, Kultur & Formidling

Niels Balling – Beboerrådgiver. Partnerskabet, (Urbanplanen). Mikkel Pedersen – Projektleder, Partnerskabet (Urbanplan) Sandra Maria Sørensen – Beboer, Rasmus Nielsens Kollegiet Ole B. Petersen – Formand, Hørgården AB

Preben Koch 87

BOMILJØ

Preben Koch - Afdelingsbestyrelsesformand i VIBO’s adeling på Tingvej 45-75 Jeg kan li’ at være aktiv

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su Pede r Ly

kkes

Preben har været engageret i afdelingens sociale miljø, siden han flyttede ind i 1987, og blev i 1994 valgt som formand for afdelingsbestyrelsen. Preben er desuden også formand for boligselskabet VIBO. ”Jeg kan godt lide at være aktiv. Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kan tilbyde noget nyt så stiller jeg ikke op igen. Men som årene er gået, har der hele tiden være nogle problemer, som skulle løses, og man skal have en interesse for sit boligområde, man skal gide gøre noget, for eksempel gøre rent i vaskeriet, hvis der er beskidt”, forklarer Preben om sit engagement i afdelingen. Nogle af de udfordringer Preben tog fat på, da han startede som formand, var at opbygge et godt socialt miljø i afdelingen: ”Da vi startede i 1994, måtte vi bygge det hele op - alt det sociale”. Det handler blandt andet om at arrangere fælles udflugter for beboerne og diverse jule-, fastelavns- og sommerfester. Men det handler også om at få det, som Preben selv kalder for traditioner for at handle hurtigt, når der er problemer. Preben karakteriserer afdelingens beboersammensætning som meget blandet; lige fra unge singles til børnefamilier og pensionister.

Vej

Mange aktiviteter Ud over at afholde beboerudflugter og fester arrangerer bestyrelsen også oprydnings- og forskønnelsesdage, hvor de fælles udearealer sættes i stand og fornys. Preben fortæller, at det mest er de samme 20 danske beboere, som deltager i forskønnelsesdagene, hvorimod det er svært at få beboere med en anden etnisk baggrund til at være aktive. Når det gælder udflugter og fester, er der en mere ligelig fordeling af danske og beboere med anden etnisk baggrund. Afdelingsbestyrelsen har været primusmotor i forhold til at få etableret en ungdomsklub i afdelingen, hvor Preben selv, hans kone og to fædre med anden etnisk baggrund arbejder frivilligt. Derudover har afdelingen et træningscenter og et cykel- og træværksted: ”Det kræver selvfølgelig noget økonomi at lave det, vi gør, men

BOMILJØ

Kvarteret i fremtiden Bemandede legepladser det er beboerne villige til at betale for”. Preben understreger, at det ikke kun er økonomien, der er vigtig i forhold til alle de ting, der sker i afdelingen. Hans aktive bestyrelse på syv beboere samt et meget aktivt gårdlav er også en vigtig drivkraft.

”Jeg kan godt lide at være aktiv. Jeg har det sådan, at hvis jeg ikke kan tilbyde noget nyt så stiller jeg ikke op igen. Men som årene er gået, har der hele tiden være nogle problemer, som skulle løses (…)”.

I sit daglige arbejde som afdelingsbestyrelsesformand er det samarbejdet med bestyrelsen, som er det vigtigste. Når det handler om problemer relateret til børn og unge for eksempel hærværk, fortæller Preben, at han godt kender til det lokale SSP-samarbejde samt Team-Amager, men det er ikke dem, han primært bruger, når der opstår problemer med nogle af afdelingens børn og unge. Han udpeger lederen – Jeppe Madsen - af den fritids- og ungdomsklub, der ligger på hjørnet af Glommensgade og Sættersdalgade: ”Her går mange af vores unge. Jeppe kommer i afdelingen, og så taler jeg med ham og fortæller, hvis jeg har oplevet et eller andet med en af de unge fra afdelingen, så taler Jeppe med ham. Det har virket godt”. I forhold til det kommende områdeløft mener Preben, at der især er behov for flere og forskelligartede tilbud til børn og unge, og det skal være tilbud, der er åbent i dagtimerne. Som konkrete forslag til sådanne tilbud nævner Preben bemandede legepladser og mindre aktivitetspladser placeret rundt om i kvarteret, hvor man for eksempel kan låne diverse legeredskaber. Preben mener desuden, at Sundholmsvejkvarteret’dækker et meget stort og usammenhængende område: ”Mine beboere vil sige, at de bor i afdeling 33, og så vil de sige Amager, men de vil ikke sige, at de bor i Sundholmsvej-kvarteret. Det er ikke en opdeling som folk tænker i”. Preben mener ikke, at kvarteret har brug for at bliver mere sammenhængende eller få en fælles identitet, det fungerer fint som det er: ”Der findes usynlige skillelinjer både mellem de enkelte enklaver [bolig-afdelinger] og så er området delt op af Sundholmsvej. Folk føler de hører til i deres egne kvarterer”.

Rene Rasmussen Rene Rasmussen 90

BOMILJØ

Rene Rasmussen – Ejendomsinspektør og frivillig fodboldtræner i Fremad Amager Boldklub Jeg holder øje med beboerne

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Rene har arbejdet som ejendomsinspektør i FSB boligafdeling Præstevænget (nr. 1-34) i 9 år og er samtidig også frivillig fodboldtræner i Fremad Amager boldklub. Rene bor ikke i selve Sundholmsvejkvarteret, men meget tæt på, så han kender området godt. Ud over at stå for det administrative og praktiske arbejde i boligafdelingen, har han også påtaget sig et socialt ansvar for afdelingens beboere: ”Hvis der er nogen, som lige pludselig træder lidt ved siden af, hvor livet ikke er så godt mere, så har jeg mulighed for at spotte, at der er nogen, der har brug for hjælp. Det er primært enlige, jeg holder øje med. Så kontakter jeg Socialcentret, hvis det ikke ser så godt ud, og nogle gange kan de henvise til en læge, hvis det drejer sig om, at de ikke tager deres medicin eller lignende”, fortæller Rene.

Eng land sve j

Brydes Allé

En god beboerklub

Pede r Ly

kkes

Vej

Rene karakteriserer de beboere, der bor i afdelingen som blandede. Der er ældre beboere, en del familier, en mindre andel af beboere med en anden etnisk baggrund og yngre, primært enlige mødre og studerende. Rene oplever, at de yngre i afdelingen isolerer sig lidt. De deltager kun i noget, der falder inden for deres interessefelt. ”De ældre er bedre til at komme ud af lejlighederne og deltage. De går ned i gården og soler sig, de kommer til loppemarked og bankospil, som vores beboerklub arrangerer. Vi har en god beboerklub, som afholder forskellige arrangementer”, fortæller Rene. Afdelingen har også arrangeret fælles udflugter til blandt andet Polen og Tyskland.

Drengene vil gerne hjælpe I afdelingens gård ligger en fritidsklub for børn op til 14 år. Rene fortæller, at afdelingens børn førhen kom meget i klubben, men at der i dag kun er et barn fra afdelingen, der går i klubben. ”Den er meget populær, og der kommer lige mange drenge og piger”, forklarer Rene. En del af klubbens drenge med en

BOMILJØ

Kvarteret i fremtiden anden etnisk baggrund træner Rene også i fodbold, så han kender dem godt, og i et forsøg på, at integrere drengene i afdelingen så ”de får en forståelse for det område, de kommer i, og ikke går og sviner eller laver graffiti , har vi [Rene og fritidsklubbens leder, ’Madsen’] fået dem til at dele nogle sedler rundt, så de er kommet til at kende beboerne”. Resultatet har ifølge Rene været godt. Drengene og de ældre i afdelingen har lært hinanden at kende, og ”de [drengene] vil gerne gøre noget mere, de vil gerne feje eller male. Så foreslog jeg, at vi måske kunne få dem til at gøre indkøb for nogle af de ældre, som ikke går så godt, men det er stadig på idéplan”.

Fodbold og integration Integration af drenge med en anden etnisk baggrund er også noget Rene bruger tid på i forhold til hans trænerjob. Det handler blandt andet om at gøre forældrene mere engagerede i drengens fritidsliv, ”fordi mange af de unge render rundt selv, og efter at have snakket med fritidsklubbens leder, så er der åbenbart mange af dem, som decideret bestemmer i familierne, og det kan godt give nogle problemer som træner. Nogle af drengene laver et hierarki, og det kan skabe så meget uro på holdene, at man faktisk ikke kan træne dem. Nu har vi skilt dem lidt ad og det hjælper – nu er de utrolig eksemplariske”, fortæller Rene.

Det er børnene, der tegner kvarteret Rene mener, at Amager har det hele: ”Men vi har 92

selvfølgelig ikke det liv, der er inde omkring Strøget, men vi har standen, vi har villaområder, vi har grønne områder, vi har masser af boldbaner og svømmehaller”. Det betyder dog ikke, at han ikke har mange forslag til, hvordan områdeløftet kan gøre kvarteret endnu bedre. Aktiviteter for børn og unge er en af de ting Rene peger på, fordi de, som han siger, tegner kvarteret. Det kan blandt andet være pladser og parker, som er inddelt efter aldersgruppe: Noget for de mindre børn og noget for de ældre børn, for eksempel en bold- og skaterbane. Han pointerer, at pladserne skal være ”nogle, der indbyder til, at man kan gå derind. Det skal virke offentligt, pladserne skal heller ikke være så fancy, det skal ikke være sådan, at folk skal tænke over, hvad de skal bruge tingene til. Måske skal der bare være en gynge og rutsjebane og nogle bænke, folk kan sidde på, og grillplads”, filosoferer Rene. Også et bedre kendskab til, det, der foregår i de enkelte boligblokke er noget, som Rene peger på ”for eksempel et nyhedsbrev, som kan skaber en fælles identitet. Det er vigtigt med en fælles identitet. En fællesnævner, der markerer at vi bevæger os i Sundholmsvejkvarteret”.

”Det kunne være godt med flere pladser eller parker, der indbyder til at man kan gå derind. Det skal virke offentligt, pladserne skal heller ikke være så fancy, det skal ikke være sådan, at folk skal tænke over, hvad de skal bruge tingene til”

ERHVERV

Erhverv

Ricky Jørgensen Majad Al-Shamy & Adam Salman Per Berentzen

Erhverv

Bomiljø

Mahmoud Al-Taoukji Hanne Tomazos Birthe Arp

Sport & Fritid

Selv om det meste af kvarterets erhverv er koncentreret omkring Amagerbrogade, findes der en del mindre forretninger og erhverv omkring Sundholmsvej lige fra en bandagist, et smedje- og maskinværksted, en tankstation, en dyrehandel til et par værtshuse og bodegaer. Grunden til, at de forskellige typer af erhvervsdrivende har valgt at placere sig i området omkring Sundholmsvej er primært den billige husleje set i forhold til Amagerbrogade. Som ejeren af herrefrisøren Tripoli Salon på Tingvej, Mahmoud Al-Taoukje, forklarer: ”Tingvej er en god forretningsgade. Her kommer mange kunder – alle steder fra. Og huslejen er billig”. Noget af det som de erhvervsdrivende godt kunne tænke sig blev forbedret i fremtiden, er parkeringsforholdene, især er de utilfredse med parkeringsreglerne. Men også lidt mere liv på Sundholmsvej efterlyses. Som Bandagist Hanne Tomazos siger: ”Sundholmsvej er ikke en vej, hvor man går ned for at snuse rundt. Den er lidt kedelig. Der mangler lidt liv i form af små lokale butikker: Små grønthandlere, små sjove fødevarebutikker. Der hænger en masse unge ud her på gaden, det kunne måske også være godt for dem, hvis der kom lidt mere liv”.

Socialt udsatte

Andre ressourcer inden for ’’Erhverv’’ Hanne Tomazos – Ansat, Ortopædisk Bandageri Børn & Unge Tværkulturelle aktiviteter

Majad Al Shamy – Ansat, Tingmarked Mahmoud Al Taoukji – Indehaver, Tripoli Salon

Ældre

Hugo Andersen – Formand, Amager Erhvervsråd Lars Albrecht – Bestyrelsesformand, Ama’r Butikkerne Kunst, Kultur & Formidling

Tom Fuglevig – Næstformand, Ama’r Butikkerne IT-universitetet Copenhagen Living Lab Danmarks Biblioteksskole

Per Berentzen 94

ERHVERV

Per Berentzen – indehaver af Berentzens Smedje- & Maskinværksted Fra marmeladefabrik til værksted Pers smedje- og maskinværksted ligger i baggården på Sundholmsvej 85. Her har den ligget siden 1969, og inden da var det en marmeladefabrik, fortæller Per. Smedjen og maskinværkstedet er familieejet med Per som primusmotor. Han er samtidig også næstformand i den andelsboligforening, hvor værkstedet ligger.

En blandet landhandel

Eng land sve j

Brydes Allé

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

På værkstedet laves der mange forskellige ting, som Per forklarer: ”Området er mine kunder. Der findes ikke sådan nogen forretninger, som denne her mere. Vi laver sådan noget løsarbejde, som består i at reparere for eksempel en lysestage for folk. Det er en blandet landhandel. Alt hvad der har med små-svejseri at gøre. Vi har ikke nogen produktion som sådan, men familien kan leve af det”.

Pede r Lykk es Ve j

ERHVERV

Kvarteret i fremtiden Flere baggårdserhverv Per synes, at der skal være flere baggårdserhverv rundt omkring: ”Beboerne i ejendommen er glade for os [værkstedet], fordi vi laver ting for dem”. Han kunne også godt tænke sig, at gården kunne blive gjort lidt pænere, dog understreger han, at han ikke ønsker sammenlægninger af gårdrum. Beboerne har allerede selv gjort en hel del ved gårdrummet. De har blandt andet lavet en hygge- og solkrog i et af gårdens hjørner.

”Området er mine kunder. Der findes ikke sådan nogen forretninger, som denne her mere. Vi laver sådan noget løsarbejde, som består i at reparere for eksempel en lysestage for folk. Det er en blandet landhandel. Alt hvad der har med små-svejseri at gøre. Vi har ikke nogen produktion som sådan, men familien kan leve af det”.

Ricky JĂ¸rgensen

ERHVERV

Ricky Jørgensen – indehaver af Sundby Dyrehandel Godt potentiale for butikker

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Ricky har været dyrehandler i seks år ”Jeg kan godt lide dyr, fortrinsvis krybdyr og slanger, og det er også dem, vi er specialiseret i her”. Dyrehandlen har kun ligget på Tingvej i to måneder. Før lå den på Amagerbrogade, men som Ricky forklarer, er huslejen alt for dyr på Amagerbrogade: ”Det ser man også på alle de butikker, der lukker deroppe [på Amagerbrogade]. Der er mere potentiale her, fordi huslejen i sidegaderne til Amagerbrogade er en tredjedel af, hvad man skal betale på Amagerbrogade”. Ricky fortæller, at ”der er rift om de gode, billige erhvervslokaler. Men jeg var heldig - det var lidt som at vinde i lotteriet”.

Tager forholdsregler

Eng land sve j

Brydes Allé

Selv om Ricky er glad for, at han fik sin forretning på Tingvej, er han ikke så tilfreds med selve kvarteret: ”Jeg har taget mine forholdsregler i butikken, fordi det er et lidt beskidt kvarter. Der er mange kriminelle unge, som ikke kan se forskel på dit og mit.”

Pede r Lykk es Ve j

ERHVERV

Kvarteret i fremtiden Væk med parkeringsreglerne Ricky mener, at områdeløftet skal være med til, at gøre noget ved parkeringsafgifterne. De er alt for høje, mener han, og er med til at gøre det besværligt for hans kunder: ”Jeg havde for eksempel en kunde i sidste uge, som bare skulle ind og hente en sæk hundemad. Hun havde været væk i fem minutter – man må ikke parkere herude men kun standse i tre minutter – og så sad der en regning på ruden på 510 kroner. Det er simpelthen for ringe. Hvis hun skal parkere sin bil, skal hun helt ned for enden af Tingvej, og hun kan altså ikke slæbe en sæk hundemad på 15-20 kilo de 200 meter ned af vejen”. Også parkeringslicensen for firmabiler er Ricky meget utilfreds med, som han siger: ”De parkeringsregler og licenser, der er her, gør, at der er forretninger, der simpelthen må lukke. Der ser vi jo oppe på Amagerbrogade”.

”Der er rift om de gode, billige erhvervslokaler. Men jeg var heldig - det var lidt som at vinde i lotteriet”.

Birthe Arp 100

ERHVERV

Birthe Arp – indehaver af Café Sundbyvester Jeg vil ikke væk fra Amager

ej sv lm ho nd Su

Amager fælledv ej

e ad og br er ag Am

Café Sundbyvester ligger i Skotlandsgade og har været værtshus i næsten 100 år. Birthe har været indehaver at det i de sidst syv år. Egentlig er Birthe uddannet pædagog, ”men så fik jeg tilbuddet om at købe værtshuset, og så tænkte jeg, ”jeg hopper ud i det, og det er gået fint nok. Jeg bliver ikke millionær, men det går”. Birthe har tidligere boet i Urbanplanen og havde egentlig kig på et værtshus der, men det var ikke ledigt - det var caféen i Skotlandsgade til gengæld. Birthe bor tæt på værtshuset og har endda boet oven på det. ”Nu bor jeg i en andelslejlighed på Sundholmsvej. Jeg havde aldrig fred, da jeg boede oven på værtshuset, men jeg ville ikke væk fra Amager. Jeg er opvokset i Valby og har boet på Amager i 40 år. Her er hyggeligt. Man kender hinanden rundt omkring i området. Her er meget socialt”.

Eng land sve j

Brydes Allé

Socialt samlingssted

Pede r Ly

kkes

Vej

Udover at være værtshus fungerer stedet også som et socialt samlingssted. Birthe fortæller, at hun afholder forskellige arrangementer, blandt andet loppemarked, som hun reklamerer for i nærmiljøet: ”Folk har en bod hver og her er stillet en pølsebod op, vi holder også billardturneringer mellem værtshusene på Amager, og nogle gange har jeg også band her til vores sommerfest. Jeg har også holdt juleaften for de folk, som sidder alene”.

Sammenhold mellem værtshusene Birthe fortæller, at der mellem værtshusene, som der er en del af på Sundholmsvej, er et godt sammenhold: ”Hvis du går ned ad Sundholmsvej ligger der næsten et værtshus på hvert hjørne, og vi har et godt sammenhold. Har jeg et problem, så går jeg over til de andre og spørger, om de oplever det samme”.

101

ERHVERV

Kvarteret i fremtiden Reklame for de små værtshuse Birthe fik lov til at lukke den del af Skotlandsgade, som støder op til værtshuset, hvilket hun blandt andet har gjort ved at stille blomsterkasser op: ”Jeg fik lavet en lille terrasse her, før var der rigtig meget gennemkørsel. Det har givet flere kunder, fordi man om sommeren kan sidde ude i det gode vejr”. Hun kunne godt tænke sig, at der med områdeløftet bliver gjort lidt mere ved de udearealer, der støder op til værtshuset. Også noget mere reklame for de små værtshuse er et ønske: ”De små værtshuse er ved at blive populære igen blandt de unge, man kunne sætte skilte op, der reklamerede for dem”.

” Jeg ville ikke væk fra Amager. Jeg er opvokset i Valby og har boet på Amager i 40 år. Her er hyggeligt. Man kender hinanden rundt omkring i området. Her er meget socialt”.

102

DEL 3: ANBEFALINGER Bedre og forskellige byrum Efter portrætternes mangfoldige sammensurium af personlige erfaringer og synspunkter vil vi for en stund se bort fra nuancerne for at trække nogle overordnede linjer mellem ressourcepersonernes fortællinger. Disse linjer danner udgangspunktet for en række sammenfattende vurderinger og anbefalinger.

Bedre og forskellige uderum og samlingspunkter i Sundholmsvejkvarteret, er et gennemgående tema i ressourcepersonernes ønsker til den fremtidige udvikling af kvarteret. Ud over forskønnelse af kvarteret skal uderum og samlingspunkter ifølge ressourcepersonerne bruges til at styrke kvarterets mangfoldighed, og de skal appellere til alle grupper, både folk i kvarteret, men også gerne folk udefra uanset alder, social og kulturel baggrund. Det kan både være torve, pladser og grønne områder, hvor der foregår forskellige typer af aktiviteter: Leg, musik, grill med videre. Det kan også være et egentligt kulturhus, hvor folk kan mødes, og hvor der foregår forskellige typer af aktiviteter. Sundholmsvejkvarteret er i udgangspunktet et meget sammensat og mangfoldigt kvarter. Men så længe der ikke er tilstrækkeligt med steder i kvarteret, hvor folk kan mødes, så opleves det ikke altid sådan. Med et relativt lavt huslejeniveau og en beliggenhed tæt på centrum har bydelen et potentiale for, at udvikle sig som et farverigt og lidt skævt kvarter, hvor de traditionelle beboergrupper i stigende grad blandes med studerende, kunstnere og iværksættere. Men grupperne skal kunne mødes og interagere for at sikre den sociale bæredygtighed, og her spiller byrummene en vigtig rolle.

103

Inddragelse Et af formålene med dette ressourceatlas er, at få et godt udgangspunkt for at inddrage en bred vifte af de lokale borgere i det kommende områdeløft. Det er kommunens erfaring, at områdeløftindsatsens traditionelle organisering og projektstruktur ikke altid formår at appellere bredt nok i lokalsamfundet. Der er ganske enkelt et behov for at vide mere om, hvad der kan engagere de forskellige grupper, således at områdeløftsekretariatet og styregruppen kan målrette initiativer og kommunikationsformerne efter det. I interviewene har vi også forsøgt at spørge direkte til, hvordan de forskellige grupper kunne tænke sig at blive involveret i et kommende områdeløft, vel vidende at det er relativt abstrakt at forholde sig til, så længe ingen har konkrete erfaringer at basere deres overvejelser på. De fleste er dog meget positive i deres udmeldinger og udtrykker ønske om at blive involveret, men flere tilføjer, at de samtidigt ikke ønsker at binde sig til noget på nuværende tidspunkt. Når det gælder inddragelse af børn og unge lød anbefalingerne, at projekterne skal være meget nærværende. Det vil sige helt konkrete projekter, som nøje er målrettet gruppen, for eksempel indretning af et værested. Et andet råd var at

104

tage kontakt til ressourcestærke unge, og lade dem fungere som primus motor. Et tredje råd lød at ’man skal love hvad man holder’ – det gælder naturligvis al borgerinddragelse: Det er vigtigt at kende præmisserne og få afstemt forventningerne på forhånd: Kan de for eksempel være med til at bestemme det hele? Er der penge til det? Eller er der andre restriktioner? I forhold til beboere med en anden etnisk baggrund kan man med fordel være opmærksom på kommunikationsformerne. Der er store kulturelle forskelle, når det drejer som om at tillægge budskaber værdi. I Danmark er vi vant til at kunne tage en annonce fra myndighederne i en avis alvorligt, mens man i andre kulturer tillægger budskaber større værdi, hvis de kommer fra ens sociale netværk; fra en man kender og respekterer. Derfor handler det om at tage alternative kommunikationsformer i brug, såsom personlige henvendelser til sociale netværk og sms, hvis man forventer, at nå ud blandt beboere med en anden etnisk baggrund end dansk.

Bygge videre på og styrke eksisterende netværk I Sundholmsvejkvarteret er der et velfungerende og udbygget formaliseret netværk mellem de institutioner, der arbejder med kvarterets udsatte børn og unge. Det gælder især det lokale SSP samarbejde og det samarbejde, der eksisterer mellem tre markante ungeinstitutioner: Jokeren i Urbanplanen, Ungehuset i Norgesgade og Brydes Allé Fritidscenter, der tilsammen udgør Team Amager. Det er et netværk, som vil kunne spille en stor og central rolle for områdeløftindsatsen. De mere uformelle netværk mellem beboere, der er samlet om en bestemt interesse eller et bestemt formål, er derimod ikke så udbygget i kvarteret. Men som ressourceatlasset viser, er der mange engagerede beboere i kvarteret, som eksempelvis den meget engagerede afdelingsbestyrelsesformand, de engagerede ældre, der har lavet en bankoklub og de to etniske kvinder, som gerne vil være med til at gøre en forskel. Disse ressourcepersoner udgør et stort potentiale, som på sigt vil kunne danne grobund for dannelsen af netværk i forbindelse med de projekter, der bliver igangsat med områdeløftet. Det er naturligvis også afgørende at både de eksisterende og nye netværk udbygges og styrkes i løbet af områdeløftindsatsen, da de bliver vigtige aktører i forhold til den fremtidige forankring af områdeløftindsatsen.

105

Børn & unge

Bæredygtighed

En større indsats over for især socialt udsatte børn og unge er et ønske, der bliver nævnt af stort set alle vi har talt med i kvarteret. På trods af SSP samarbejdet, Team Amager og kvarterets ungeinstitutioner og væresteder er der stadig et behov for, at etablere flere og andre tilbud til kvarterets børn og unge. Der bliver især peget på, at de unge hænger ud i kvarteret, og det skaber utryghed og konflikter. Der skal også gøres noget for de børn, som ikke går i fritidshjem eller til sport om eftermiddagen. Dem, der i det daglige arbejder med kvarterets udsatte børn og unge, peger på, at der er et særligt behov for tilbud til kvarterets piger - såvel danske som piger med en anden etnisk baggrund end dansk.

Københavns Kommune ønsker, at områdeløftet skal have et særligt fokus på miljømæssig bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed og herunder spørgsmål om miljø, klima og sundhed er dog ikke temaer, som indgår i ressourcepersonernes egne fortællinger. Det er derfor nærliggende at konkludere, at fremtidige initiativer skal formå at tjene andre formål end det miljømæssige aspekt alene. De skal eksempelvis samtidigt være et bidrag til bedre byrum, en måde at styrke nogle lokale fællesskaber eller give mening for kvarterets børn og unge.

Som de unge selv giver udtryk for, så mangler kvarteret steder, hvor de unge kan samles. Det kan både være i form af flere væresteder placeret rundt om i kvarteret, bedre boldbaner eller byrum, der er udformet med respekt for de unges ønsker om at hænge ud, men hvor de ikke skaber utryghed.

106

I forhold til at arbejde med grøn bæredygtighed kan der også være inspiration at hente i Partnerskabets Projekt Miljøambassadører (se portræt af integrationskonsulent Iman Ahmed). Her er etniske kvinder blevet uddannet til at fungere som miljøambassadører, blandt andet ved at gennemgå et kursus i energisparende husholdning, komme på studietur på genbrugsstationer med mere. Ud over at kurserne var netværksskabende, så bredte energiråd sig som ringe i vandet ud til mange etniske familier.