NUMMER 5 | ÅRGANG 12 | 16. APRIL 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS
BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU
LEDER
Endelig i klinik Efter snart tre år som medicinstuderende er den store dag langt om længe ved at oprinde. Det er ved at være tid til første klinikophold. Nuvel, der var jo lige de to dages klinikophold på tredje semester, hvor man skulle møde en patient og lære, at lægen var hende med stetoskopet, mens dem med et ur hæftet på brystlommen var sygeplejersker. De to dage tæller dog ikke rigtigt. Så nu står det første rigtige klinikophold for døren.
basale færdigheder, vi indtil videre har lært. Dertil forventer de, at vi også udfører dem. Og skulle enkelte afdelinger have glemt, hvad vi som studerende på sjette semester burde kunne, så skal vi minde dem om det, så de kan skrue fremtidige forventninger op.
Forventningerne er høje. Og overraskende nok fra begge sider. Selvfølgelig glæder jeg mig – måske ikke som et lille barn, men næsten – til at komme ud og se, om jeg i løbet af tre år har lært noget, der kan bruges i virkeligheden. Eller måske sagt mere præcist: Har de vigtige ting, jeg har lært, nu også bidt sig fast, eller er de bare feset ind af det ene øre og ud af det andet. Så jeg forventer mig meget af mine første to uger i klinik. Et forløb, der jo er skåret gevaldigt ned i forhold til tidligere. Om kniven har skåret for dybt, kan jeg svare på inden længe.
Om den afdeling, jeg nu skal i klinik på, så lever op til min forventning, bliver på lignede vis spændende. For det er som sagt ikke uden forventninger, at jeg snart begiver mig ud i klinikken. Ikke mindst forventer jeg, at man ved, jeg kommer. Og så har jeg også tænkt mig at lære noget i de 14 dage, mit klinikophold nu strækker sig over.
Men at lægerne ude på afdelingerne også forventer sig noget af mig, kom som noget af et slag. Egentlig havde jeg troet, at klinikophold var en ustruktureret størrelse. Jeg havde regnet med, at man som medicinstuderende nærmest var overladt til sig selv, så snart forvagten havde afleveret introduktionen til afdelingen. At det altså var op til en selv at få set og prøvet alt det, man mente, man skulle. At det var ansvar for egen læring i yderste potens. At der ikke blev holdt i hånd, men at man derimod måtte kæmpe sig til det hele. Derfor begyndte det at løbe lidt koldt ned ad ryggen, da jeg på informationsmødet om det kommende klinikophold fik at vide, at man på afdelingerne forventer, at vi mestrer de
Overvejer du at tage kandidatdelen på medicin et andet sted end i Odense?
Totalt: 26 stemmer Nej, 16 stk, 61,5% Ja, i Århus, 5 stk, 19,2% Ja, i København, 4 stk, 15,4% Ved ikke, 1 stk, 3,8%
Side 2
Pludselige var det længe ventede klinikophold alt for nært. Det var jo umuligt at nå at få genopfrisket det hele – især alle de undersøgelser af bevægeapparatet, som en kiropraktor for meget længe siden havde lært os. At færdighedslaboratoriet siden har fyldt min postkasse med mails om, at der er overbooking på de frivillige kurser, har ikke gjort det bedre. Eller måske har det. Tanken om, at der ikke er meget at gøre ved det, gør det lettere at acceptere, at jeg kan det, jeg kan. Så må vi se, om det lever op til forventningerne.
Jeg håber, at andre studerende på lignende vis har forventninger til deres kliniksted. Og hvis et kliniksted ikke lever op til det, man havde håbet, så håber jeg, at man ikke lægger skjul på det. Samtlige klinikophold kan evalueres – og uden tilbagemeldinger bliver det ikke bedre. Et er dog at fortælle alt det, der gik galt. Det er lige så vigtigt at kunne lade sig begejstre og lade begejstringen gå videre. For ved at berette om alle de gode ting kan andre tage ved lære eller finde inspiration. Og så kan det være, at vi alle en skønne dag kan komme ud på verdens bedste kliniksted – uanset hvorhen lodtrækningen i klinikfordelingsspillet sender os. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed
INDHOLD Artikler Baggrund: Studerende er vilde med øre, næse og hals............................................... Interview: Boye ................................................................................................................... Nyhed: Gipsskulpturer smadret under Ebrietas-fest ....................................................... Klumme: Faglig vejleder .................................................................................................... IMCC - Off-road, NGO’er og irriterende offentlige myndigheder................................ Skrivekonkurrence............................................................................................................... Feature: En fodboldtræners beretning ........................................................................... Boganmeldelser ................................................................................................................. Filmanmeldelser: Nine og Alice in wonderland .............................................................. Musikanmeldelse: Alphabeat ..........................................................................................
Side 4-7 Side 8-10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16-17 Side 30 Bagsiden
Opslag
Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................
Side
Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................
Side
35
Side Side Side Side
31 32-33 33 34
18-29
Info Den sjove kalender ............................................................................................................. Andre medier skriver ........................................................................................................... Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................
Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Anders Kjærsgaard Valen
Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@ health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.
SUND & HED FORÅR 2010 Deadline 16. april 7. maj 21. maj
Udkommer 1. maj 21. maj 4. juni Side 3
BAGGRUND
Studerende er vilde med øre, næse og hals Der er forskel på, hvad de medicinstuderende synes om regionens kliniksteder. Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F på OUH er et af de steder, der får flest positive tilbagemeldinger.
Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Nogle kliniksteder er perfekte – andre har en del at lære endnu. Det fremgår med al tydelighed af de medicinstuderendes evalueringer af de forskellige kliniksteder i regionen. For det er bestemt ikke på alle afdelinger, at de studerende er tilfredse med at være i klinik. Sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har Sund & Hed fundet frem til, hvilke afdelinger der får flest positive tilbagemeldinger fra de medicinstuderende. I 2008 var Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F på OUH således det meste populære kliniksted. Af det samlede antal evalueringer, som seks studerende havde afleveret, var 70 procent i den bedste kategori. På andenpladsen kom anæstesiafdelingen på Vejle Sygehus med 64 procent af evalueringerne i bedste kategori, mens Endokrinologisk Afdeling M på OUH tog tredjepladsen over populære kliniksteder med 56 procent af evalueringerne i top. Struktur er godt At de studerende er glade for at være på Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F på OUH, kommer hverken bag på Christian Godballe – overlæge, ph.d., lektor og forskningsansvarlig på afdelingen – eller Anette Kjeldsen – overlæge, ph.d. og præklinisk lektor på afdelingen. »Vi får jo gode tilbagemeldinger fra de studerende,« siger Anette Kjeldsen, mens hun bladrer i mappen med de studerendes evalueringer. De fleste studerende har kun skrevet noget i den boks, der handler om det, der var godt. »Der er selvfølgelig altid nogle, der ikke er tilfredse,« tilføjer Anette Kjeldsen. I mappen med evalueringer fremgår det dog tydeligt, at der er langt imellem dem. Begge overlæger på Afdeling F er utroligt glade for de positive tilbagemeldinger, som ikke kun er kommet i 2008, hvor afdelingen netop blev det mest populære kliniksted i
Side 4
Region Syddanmark. Faktisk har de positive tilbagemeldinger fra de medicinstuderende på SDU gennem længere tid domineret. »En af årsagerne til de mange positive tilbagemeldinger er helt sikkert, at opholdet hos os er Under sit klinikophold på Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F meget struktureret,« på OUH har medicinstuderende Tine Falkenberg fået lov til at siger Christian lave en masse undersøgelser. Fotos: Marius Godballe. Kløvgaard Han forklarer, at når de ambulatorier. medicinstuderende dukker op første »Men vi lægger også specielle ting ind dag, får de et velkomstbrev med i løbet af de studerendes ophold. De mødetider og anbefalet litteratur, som kommer ud til en privatpraktiserende de bør læse i løbet af det fire uger øre-, næse-, halslæge. De er med lange klinikophold. ved en tandlæge. De er med på audiologisk afdeling. Og de kommer Afslutter ophold med tentamen med på onkologisk afdeling,« siger Derudover er hele opholdet fra første Christian Godballe. dag skemalagt. De medicinstuderende I løbet af opholdet er der skemalagt kan altså fra starten se, hvad der skal en midtvejsevaluering, og i slutningen ske de enkelte dage. af opholdet skal de studerende til en »Skemaet er selvfølgelig ikke så stramt, tentamen. at de studerende ikke kan få lov til at »De studerende får 40 minutter til at gå med, hvis der for eksempel kommer forberede en anamnese, hvorefter de en spændende operation,« siger fremlægger journalen. Efterfølgende Anette Kjeldsen. beder vi dem om at lave nogle tekniske Ifølge de to overlæger færdes undersøgelser, som at palpere halsen de medicinstuderende eller kigge i næsen. Til slut spørger vi under klinikopholdet mest på ind til noget klinisk viden inden for øre, operationsgangen og i afdelingens næse og hals, som vi forventer, de kan,« siger Christian Godballe.
Afdeling F forventer, at de studerende bliver gode til at lave en halsundersøgelse i løbet af klinikopholdet.
Personlig tutor De to overlæger har dog flere trumfer i baghånden. De studerende får tre timers klinisk undervisning under klinikopholdet, de har tilknyttet en tutor, og så skal de fremlægge et emne for lægerne i løbet af opholdet. »Vi var lidt i tvivl, om det virkelig var nødvendigt med en tutor, da vi indførte det for to år siden. Men det har vist sig at være en god ide,« siger Anette Kjeldsen. Hun tilføjer, at de studerende selvfølgelig er lidt nervøse inden den obligatoriske fremlæggelse, da det jo
BAGGRUND er overlæger, der skal høre foredraget. »Overlægerne kender selvfølgelig til emnet, men reservelægerne siger, at de lærer noget nyt hver gang,« siger Anette Kjeldsen. Christian Godballe tilføjer: »Og så er overlæger jo ikke altid enige om tingene. Så der kommer altid en diskussion ud af de studerendes præsentationer.« Forventninger til de studerende De to overlæger forklarer, at det selvfølgelig tager tid at gennemføre de mange ting for de medicinstuderende, der er i klinik på afdelingen. Enkelte kolleger har da også spurgt til, om det hele nu også var nødvendigt. Men ledelsen på afdelingen har pointeret, at studenterundervisning er en del af jobbet, så det bliver prioriteret på lige linje med andre ting. »Afdelingen går meget op i undervisning og forskning. Så vi er en undervisningsaktiv afdeling. Og sygeplejerskerne vil også gerne give de studerende et godt ophold,« siger Christian Godballe. Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F på OUH gør altså en del for de studerende, som vælger at komme i klinikophold på afdelingen. Men afdelingen forventer også en del af de studerende. »Det er vigtigt, at vi har nogle forventninger, og at de studerende indgår på afdelingen som kolleger. De skal melde sig syge, hvis de ikke kommer, og ellers møde op til konferencer og
De ti bedste kliniksteder i 2008
1.
Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F på OUH: 6 studerende evaluerede, 70 procent af svarene var i bedste kategori
3.
Endokrinologisk Afdeling M på OUH: 10 studerende evaluerede, 56 procent af svarene var i bedste kategori
5.
Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus: 9 studerende evaluerede, 51 procent af svarene var i bedste kategori
7.
Almenpsykiatrisk Afdeling P på OUH: 59 studerende evaluerede, 47 procent af svarene var i bedste kategori
9.
Øjenafdeling E på OUH: 5 studerende 42 procent af svarene var i bedste kategori
2.
Anæstesiafdelingen på Vejle Sygehus: 10 studerende evaluerede, 64 procent af svarene var i bedste kategori
4.
Hjertemedicinsk Afdeling B på OUH: 17 studerende evaluerede, 55 procent af svarene var i bedste kategori
6.
Organkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus: 13 studerende evaluerede, 49 procent af svarene var i bedste kategori
8.
Nyremedicinsk Afdeling Y på OUH: 7 studerende evaluerede, 47 procent af svarene var i bedste kategori evaluerede,
10. Reumatologisk
Afdeling C på OUH: 9 studerende evaluerede, 41 procent af svarene var i bedste kategori Sådan har vi gjort: Kliniksteder med under fem evalueringer blev sorteret fra. Herefter blev antallet af evalueringspunkter i bedste kategori sat i forhold til det samlede antal evalueringspunkter. I forbindelse med evalueringen af et kliniksted skal den studerende nemlig udfylde et skema med omkring 25 evalueringspunkter.
Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
møder,« siger Christian Godballe og fortsætter: »Vi forventer også, at de studerende læser op på de almindelige og de farlige sygdomme inden for feltet. Og så skal de blive bedre til at lave en øre-, næse-, halsundersøgelsen end de medstuderende, som ikke har været i klinik her.«
Der er godt med supervision på Afdeling F. Her hjælper reservelæge Niels Schollert medicinstuderende Tine Falkenberg med undersøgelsen.
Kommer igen Derudover forventes det, at de studerende lægger alle de venflon, der er brug for på afdelingen, at de laver minimum fem journaler, og at de er fremme i skoene og hilser på patienterne, da de ellers ikke får noget ud af patientkontakten. »De studerende indgår ikke i normeringen, men vi har brug for dem. For når de er her, så går tingene lettere for os andre,« siger Anette Kjeldsen og fortsætter: »Måske er de studerende ikke til så stor hjælp den første uge. Men
derefter er de.« Ud over at tilfredse studerende gør hverdagen nemmere, er der også en anden gevinst for afdelingen. »Mange af de studerende, som er i klinik her, vil efterfølgende gerne lave kandidatspeciale hos os. Så vi har ikke slået opgaver op i lang tid,« siger Christian Godballe og tilføjer tilfreds, at omkring halvdelen af kandidatopgaverne indtil videre er blevet publicerede. Derudover er afdelingen begyndt at rekruttere nogle af de yngre læger, som tidligere var i klinik på stedet.
... Læs mere side 6-7...
Side 5
VOXPOP
VOXPOP Henrik Andersen og Marius Kløvgaard Sund & Hed Studerende, der har været i klinik, ved, at der er forskel på, hvor gode klinikstederne er. Men hvad er med til at gøre en hospitalsafdeling eller en lægepraksis til et godt kliniksted? Sund & Hed slog et smut forbi de medicinstuderende på 9. semester og stillede spørgsmålet til nogle, der lige har været i klinik.
Quynh Nguyen, stud.med., 9. semester: Først og fremmest skal man føle sig velkommen. Hvis man ikke gør det, er det et dårligt kliniksted. Jeg har blandt andet været i klinik på psykiatri i Middelfart og på anæstesiafdelingen på OUH. Især det sidste var jeg glad for. De var fleksible på afdelingen, og forløbet var sammenhængende. Jeg har også været hos en praktiserende læge, og det var også godt, da opholdet var tilpasset de studerende. Det er også vigtigt, at hele afdelingen er interesseret i den studerende, at de giver udtryk for, at de er glade for de studerende, og at de alle arbejder for, at man får et godt ophold. Kristian Lundberg, stud.med., 9. semester: Det er vigtigt, at de uddannelsesansvarlige læger er klar over, at man er kommet, at de er forberedte på, at man kommer, og at de har forberedt et forløb til den studerende. Jeg har prøvet begge dele i forbindelse med at være i klinik. Jeg har været et sted, hvor der var planlagt et program, men også et sted, hvor den ansvarlige ikke var til stede den første uge af opholdet. Det første ophold fungerer
Side 6
Hvad er et godt kliniksted?
klart bedst. Det er også vigtigt, at klinikstedet har nogle forventninger til en, for så respekterer de mere en, og man føler, at man bidrager med noget. Hvis ikke der er forventninger, lister man sig nemt igennem klinikopholdet ud at lave noget.
Kenneth Boye, stud.med., 9. semester: For det første skal de formelle rammer være i orden. Der skal være en god introduktion og så gerne en plan, man kan tage udgangspunkt i. Og hvis man er i klinik i en anden by, så skal der også været et fornuftigt sted at opholde sig, når man har fri. I løbet af klinikopholdet er det også vigtigt, at der er en løbende dialog med den læge, man følger. Man skal ikke bare kigge den pågældende læge over skulderen. Det er vigtigt, at lægen af sig selv forklarer det, vedkommende laver. Og så skal man som studerende også have mulighed for at spørge ind til det, lægen viser. Det kræver selvfølgelig imødekommenhed på afdelingen, hvis det skal lykkes. Med hensyn til målsætningerne, så er det mindre vigtigt. På det her niveau bør man som studerende nok kunne klare at komme rundt om tingene. Det er dog vigtigt, at man som studerende får lov til at lave noget på afdelingen. Man skal prøve så meget som muligt, have en aktiv dag og føle, at man er med til at trække læsset.
Jacob Jensen, stud.med., 9. semester: Et godt kliniksted er et sted, hvor de er interesserede i at undervise den studerende og i at vise, hvordan det er at arbejde på den pågældende afdeling. Det skal heller ikke være op til en selv, hvad man får ud af det.
Kristina Fruelund Nielsen, stud.med. 9. semester: Et godt kliniksted er et sted, hvor de stiller krav til den studerende, og hvor man oplever engagement. Lægerne skal ikke bare virke ligeglade, men de skal have lyst til at lære den studerende noget. Det er også vigtigt, at der er noget specifik undervisning af de studerende. For eksempel kan man blive undervist i de basale færdigheder, som er specifikke for afdelingen. For det er ofte vigtigt at kunne for at kunne begå sig på afdelingen. Det nye portefølje-program er også godt. Det gør, at der bliver stillet nogle krav, så man ikke bare driver den af, mens man er i klinik. For når vi nu er i klinik i så kort tid, er det vigtigt, at man ikke føler, man spilder tiden. Men det vigtigste for et godt kliniksted er, at der er engagement på afdelingen. Så er det nærmest ligegyldigt, hvad specialet på afdelingen er.
Hvad er vigtigt for dig? Hvad prioriterer du højt, når du vælger kliniksted? Er det afdelings geografiske placering? Er det afdelingens rygte blandt dine medstuderende? Eller er specialet på afdelingen det vigtigste, når du vælger kliniksted? Deltag i afstemningen på www. sundoghed.dk
KOMMENTAR
Tilbagemeldinger gør klinikophold bedre Der har gennem længere tid været behov for at højne kvaliteten af de medicinstuderendes klinikophold. Derfor er det vigtigt at evaluere opholdene. Uden tilbagemeldinger fra de studerende er det nemlig svært at sikre, at landets kommende læger har den bedst tænkelige kliniske ballast med fra universitetet.
Merete Munk Uddannelseschef og ansvarlig for professionssporet for uddannelsen i medicin Studerende giver jævnligt udtryk for en vis træthed over at skulle evaluere undervisningen. Nogle har måske den opfattelse, at evalueringerne alligevel ikke bliver brugt til noget, og de fravælger derfor helt muligheden for skriftligt at evaluere. At studenterevalueringerne er uvurderlig information, er dette tema i Sund & Hed om de bedste kliniksteder et godt eksempel på. Uden dem havde det ikke været muligt at få øje på de afdelinger, som leverer særligt gode klinikophold. Disse afdelinger er der nemlig mange af. Det ved vi – og vi kan lære meget af deres gode eksempler. Når det er vigtigt, at kvaliteten af klinikopholdene er god, er det først og fremmest, fordi de studerende netop i klinikperioderne skal lære at tage aktiv del i den kliniske virkelighed og tilegne sig viden, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for den nyuddannede læge. Debatten om klinikophold har ellers i høj grad handlet om varierende kvalitet. Studerende har blandt andet kritiseret, at de ikke i tilstrækkelig grad følte sig inddraget i det lægelige arbejde på klinikstederne, og at der blev stillet for få og for uensartede krav til dem. Men også andre har set kritisk på klinikopholdene. Da den lægevidenskabelige kandidatuddannelse i medicin ved de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark blev evalueret af EVA tilbage i 1996, blev klinikopholdene kritiserede. Det blev i evalueringen nævnt, at de studerende manglede erfaring med praktiske håndgreb og patientkontakt,
og at kvaliteten af klinikopholdene trængte til et løft. Disse mangler var tilsyneladende ikke bedret nævneværdigt otte år senere, hvor en kvalitativ undersøgelse af de danske medicinstuderendes kliniske ophold netop konkluderede, at strukturen af opholdene var for løs, at læringssituationerne ikke blev udnyttet tilstrækkeligt, og at vejledningsformerne var uhensigtsmæssige. De dårlige evalueringer af de medicinstuderendes klinikopholdene gav anledning til, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU for nogle år siden etablerede en ny organisering af klinikopholdene. Der er i den forbindelse blevet ansat kliniske lektorer med ansvar for klinikophold ved alle sygehusafdelinger og en koordinerende klinisk lektor ved hver sygehusenhed, der – i tæt dialog med de uddannelsesansvarlige på fakultetet – skal bidrage til en løbende kvalitetsudvikling af opholdene. Der er derudover blandt andet arbejdet på, at alle sygehusafdelinger, der modtager medicinstuderende, har lavet uddannelsesplaner, at opholdene er strukturerede og veltilrettelagte, og at forventningerne til opholdet bliver afstemt. Dette er netop nogle af de ting, som fremhæves hos de afdelinger, der høster særlig mange roser hos de studerende. Én gang årligt mødes den koordinerende kliniske lektor og den kliniske lektor for klinikophold og gør status på baggrund af de studerendes evalueringer og afdelingens skriftlige uddannelsesmateriale. Her lægges konkrete planer for udviklingen på uddannelsesområdet for det kommende år. Fra og med i år vil disse årlige statusrapporter for de enkelte afdelinger blive præsenteret på fakultetets hjemmeside sammen med uddannelsesbeskrivelserne. En tilsvarende proces er blevet sat i gang
for de alment praktiserende læger, som modtager medicinstuderende i klinikophold. Det er håbet, at denne organisering – sammen med andre initiativer – kan medvirke til at spredningen i kvaliteten i klinikopholdene mellem de forskellige afdelinger mindskes. Interviewet med Christian Godballe og Anette Kjeldsen i dette nummer af Sund & Hed viser jo med al tydelighed, at deres afdeling tager de studerende alvorligt som kommende kolleger. De har gjort sig seriøse overvejelser over, hvordan de studerende får det bedste udbytte af opholdet på netop deres afdeling. Der bliver stillet realistiske og gennemskuelige krav, og der bliver taget udgangspunkt i deres forudsætninger blandt andet indenfor færdighedstræning. Tutor-ordningen betyder, at de studerende ikke føler sig til overs, men at de får de bedst tænkelige læringsmuligheder. De gode eksempler, som her er præsenteret, kan forhåbentlig yderligere bidrage til at inspirere og motivere til at skabe endnu flere gode kliniske ophold. Tak til alle kliniksteder for samarbejdet om opgaven med at uddanne dygtige læger. Og en særlig tak til Afdeling F på OUH og de andre præmierede uddannelsesafdelinger for en særlig flot indsats. Og så til sidst en tak til de studerende, som giver deres mening til kende og evaluerer klinikopholdene.
Side 7
INTERVIEW
BOYE
Boye L. Jensen hedder han, og han kommer fra en lille landsby nær Køge, på Sjælland. Nu bor han i Odense-forstaden Dalum sammen med sin kone og fire børn, og i efteråret fik han Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Underviserpris overrakt til Årsfesten 2009. Dette gør ham til medlem af den eksklusive og hæderkronede skare af kendte undervisere på fakultetet, som man ikke kan komme udenom. Han underviser med stor entusiasme og velfunderet slagkraft, hvilket uden tvivl er medvirkende årsag til, at han blandt de studerende og sine kolleger er højt respekteret og anerkendt.
Tekst og foto: Anders Kjærsgaard Valen Redaktionssekretær og stud.med.
I de tidlige 1980’ere huserede Boye på gymnasiet i Solrød Strand. Han kommer ikke ud af en familie af læger, men var selv glad for læren om celler og væv og at indsamle biller i skoven under biologitimerne i gymnasietiden. På prioriteringslisten over uddannelsesvalg var medicin kun ét studie blandt mange, som den unge Boye havde i kikkerten. Der var nemlig både krydser ud for biologi og sågar filosofi og historie. Ikke overraskende endte det med medicinstudiet i København i midten af 80’erne, dog uden de næsten obligatoriske rejser i Andesbjergene eller backpackerture til Tibet. Øl i køkkenet og rotter i kælderen
Blå bog Boye L. Jensen Uddannet cand.med. og har siden føjet professor mso, dr. med., PhD. og forskningsleder på visitkortet 44 år Bor i Dalum Gift og har fire børn Har arbejdet på Nakskov Amtssygehus, Københavns Universitet, Regensburg Universitet og Syddansk Universitet.
Side 8
Boye læste efter den gamle 67’erstudieordning på Københavns Universitet; det var dengang overlægerne var konger og amfetamin stadig kunne fås i håndkøb. Der var mere klinik og patientgennemgang, hvor man kom alle afdelingerne igennem, og man fik tildelt patienter, som man skulle gennemgå for medstuderende og professorer. Under sin studietid i København boede Boye fire år på kollegiet Regensen ved Rundetårn. »Jeg lærte en masse sjove og anderledes mennesker at kende. Der var både teologer, historiestuderende på 12. år og musikstuderende, der spillede på fløjte langt ud på natten. Det var en fed tid og en øjenåbner for mig; mange af de mennesker, jeg lærte at kende dér, er jeg stadig gode venner med i dag. Jeg ville meget nødigt have siddet alene i en forældrekøbt 2-værelses. Vi boede 80-90 mennesker dér, i en lille enklave midt i byen, og der var fest stort set hver weekend. Det kan godt være, der ikke var bad på værelserne, men der var sgu altid øl i køkkenet og rotter i kælderen,« fortæller Boye glad og entusiastisk. Fattigfirserne Boye havde et års orlov fra studiet i slutningen af 80’erne, hvor han, sammen med nuværende dekan Ole Skøtt, der var hjemvendt efter en postdoc-stilling i USA, lavede et prægraduat forskningsprojekt om nyre og blodtryk. »Jeg har altid syntes, at nyrer og blodtryk var interessant; jeg syntes, det var sjovt, fordi de styrede så meget.« Det var en mærkelig tid i 80’erne, hvor der næsten ikke var nogen stillinger – mest på grund af høje optag på medicinstudiet i 70’erne.
Der dannedes en stor pukkel af færdiguddannede læger, og der blev derfor kun optaget omkring 300 studerende på medicinuddannelsen i hele landet. Det gjorde, at der var kamp om pladserne og kamp om stillingerne. Man skulle meget tidligt skille sig ud fra mængden, og det var en tid, hvor folk ville give deres højre nyre for et vikariat i Ringsted: »Der var et stort forskningspres, hvor man var nødt til at kvalificere sig, hvilket vi fik tudet ørene fulde med allerede som studerende,« fortæller Boye og fortsætter:
»Vi fik at vide allerede fra starten, at vi ligeså godt kunne starte med at lære svensk nu, for der var for få turnuspladser i Danmark til os.« Endte i Odense Med en cand.med.-titel under armen havde Boye nogle måneders vikariater,
INTERVIEW
der skulle vise sig at blive hans eneste kliniske arbejde som læge. Hvis Boye havde valgt den kliniske vej, var han nok den dag i dag enten nefrolog eller praktiserende læge: »Jeg har altid haft et godt tag på ældre damer,« som han siger, hvilket uden tvivl er en af den praktiserende læges kernekompetencer. Boye begav sig i stedet dybere ind i forskningens verden med et ph.dstipendium sammen med Ole Skøtt i København og senere en 3-årig postdoc-stilling i Tyskland. Herefter stod Boye ved en af livets mange T-kryds. Han manglede nemlig at færdiggøre sin turnus, som var blevet udsat, i Sønderjyllands Amt, men samtidig kom der en adjunktstilling i Odense flyvende ind på banen. Valget faldt på Odense tilbage i slutningen af 90’erne, hvorefter Boye flyttede til Fyn. Stillingen var tidsbegrænset, så det gjaldt om at være produktiv og publicere løs. Boye var vant til at være produktiv fra sin postdocstilling i Tyskland, der var finansieret af fonde og forskningsråd: »Indenfor forskningsverdenen handler det meget om meritter; det eneste produkt du kan fremvise, er det, som du har publiceret. Hvis man tænker for meget over det, kan det blive et stort pres at være under, men ikke når man er i det.« Boye fravalgte den kliniske verden, men det var hverken på grund af patienterne eller arbejdet som kliniker. Mange inden for forsknings- og universitetsverdenen kan have svært ved at sætte ord på, hvorfor de lige netop landede, hvor de gjorde, og mange faktorer kan spille ind. Det er dog tydeligt, at det er lysten til og interessen for emnet, der som en magnet drager dem mod deres rette element, hvilket også synes at være tilfældet for Boye L. Jensen. Han lægger dog ikke skjul på, at det af og til kan være op ad bakke: »Når man sidder med 500 eksamenssæt eller får afslag fra fonde, så tænker man da også, at det ville være nemmere at passe sit ambulatorium og gøre noget godt for nogle søde mennesker.«
således medansvarlig for blandt andet personaleplejen og rekrutteringen af nye medarbejdere til instituttet. Som han selv påpeger, ligger dette et stykke vej fra nyresten og COXhæmmere, men dette understreger måske blot den tværfaglighed, som hans KOT-ansøgning tilbage i 80’erne bar præg af. Boye vil spille på mere end én tangent; han vil forske, undervise og lede, og på denne måde kombinere de hårde og håndgribelige værdier med de mere bløde og humanistiske. Rent ledelsesmæssigt står Boye og instituttet i de kommende år overfor en større opgave. Grundet et større optag af studerende sker der både en nettoudvidelse og et naturligt aldersskifte. Ældre, rutinerede kræfter begynder så småt at takke af, og nye, fremadstræbende lyse hoveder skal tage over. Det er ikke en let opgave, da de rette til stillingerne ikke hænger på træerne. Vigtigt med jordforbindelse Meget af Boyes arbejde går med at skrabe midler sammen; det er ikke
gratis at have eksempelvis ph.d.studerende på arbejde, men det er meget nødvendigt: »Hvis vi skal have en ph.d.-studerende, hvilket vi meget gerne vil have, så skal vi skaffe cirka 750.000 kroner. Det er hårdt arbejde at skaffe det,« siger Boye og fortsætter: »En del af mit arbejde består også i at vejlede specialestuderende, prægraduatstuderende og ph.d.’erne, og de er superdygtige alle sammen. Jeg er meget imponeret over kvaliteten af Odenses studerende.« Det er ikke en 37-timers stilling; arbejde og fritid flyder let sammen, og Boye understreger vigtigheden af at kunne beholde fødderne plantet solidt på jorden og bevare evnen til at sætte sit ambitionsniveau på et plan, der er realistisk i forhold til ens livsførelse: »Man er i princippet i konkurrence med hele verden, så det er vigtigt, at man kan komme overens med sine ambitioner i forhold til resten af verden, ellers kan du brænde helt op. Du har aldrig fri, når du går hjem, da du altid lige kan ordne en ekstra ansøgning eller publicere en artikel mere. Det
Boye er også personaleleder En af Boyes vigtige arbejdsopgaver er personaleledelse på instituttet for nyrer og det kardiovaskulære. Dette giver hans job en yderligere dimension, der ligger udover det rent forsknings- og undervisningsmæssige aspekt. Han er Side 9
INTERVIEW er vigtigt at kunne sætte sine egne grænser.« Familiefaren På hjemmefronten passer Boye børn på fuldtid, og han lægger ikke skjul på, at han nyder, at familielivet og arbejdet er hans primære fokusområder i livet. Der bliver ikke så meget tid til en masse hobbyer, når man arbejder i de timetal, som han gør, men film og rockmusik er blandt de fritidsmæssige passioner. »Jeg dyrkede rigtig meget sport tilbage i Køge, men det gør jeg ikke så meget mere,« fortæller han, og det viser sig, at han spillede badminton i divisionen tilbage i de glade 80’ere. I ferierne tager familien især i sommerhus og af og til på charter, oftest sammen med en større venneflok. Om den nye modulordning Boye har været med til at implementere den nye modulordning på bachelordelen af medicinstudiet, og han er godt tilfreds med den, selvom det var en enorm opgave: »Studieordninger er ikke noget, man sådan lige ændrer; det er en kæmpe super-tanker at vende. Især når der kører to overlappende studieordninger og samtidigt er et kæmpe optag af nye studerende. Dér var vi presset helt i bund, og der var folk her, der sagde op.« Som alle andre studieordninger kan Boye pege på både fordele og ulemper. Han er dog især begejstret for måden, hvorpå selve studieordningen er blevet bygget op. På linje med forskning inden for sundhedsvidenskaben er den bygget på et solidt fundament af evidensbaseret viden for at opnå de bedst mulige indlæringsmetoder, såvel pædagogisk som fagligt. For eksempel har alle undervisere været på adskillige fælles kurser, hvor man har forsøgt at strømline bacheloruddannelsen på tværs af modulerne for en bedre longitudinel sammenhæng og et forløb præget af kontinuitet. »Jeg tror, de værste knaster er ryddet af vejen,« mener Boye. Han peger desuden på et mere usynligt skifte, der er ved at ske på alle landets universiteter; medicineruddannelsen flytter sig fra at være akademisk og forskningsrettet til mere professionsorienteret: »Det er relativt nyt, at man lærer håndgreb i så høj grad. Da jeg læste, var det alt sammen noget, der var postgraduat.« Det er en rigtig god idé, mener Boye, men han understreger samtidig vigtigheden af, at nyuddannede læger også har tillært sig evnen til at kommunikere med forskere og biomedicinerne i deres Side 10
sprog. Prisbelønnet underviser Boye har gennem tiderne fået både gode og dårlige evalueringer fra sine studerende, dog heldigvis med stor overvægt af de gode, hvilket nok er grunden til, at han i efteråret 2009 blev prisbelønnet underviser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han fik nemlig overrakt Underviserprisen til Årsfesten. Dette viser ikke blot de studerende, men også kollegernes, anerkendelse af hans arbejde på universitetet. Boye er autodidakt inden for undervisergerningen, men er overbevist om, at hvis fagligheden er i orden, og man brænder for sit emne, så kan man også fange de studerende. »Alle har en kernekompetence, som de kan finde ind til. Hvis man kan blive ved med det, man laver i timevis, og synes, det er sjovt dag efter dag, så har man fundet den,« citerer Boye efter en kendt teolog og fortsætter: »Jeg bliver stort set altid glad af at undervise, især holdtimer hvor folk er med, og der er en god dialog; hvor vi får flyttet noget sammen. Det er dejligt, når man i fællesskab trækker i samme retning og får opnået noget sammen; eller når man kan opleve ahaoplevelsen, når man opdager noget nyt.« Spurgt til fremtiden og de personlige visioner, fokuserer Boye især på, at det fagligt bliver ved med at gå godt, og at han rent ledelsesmæssigt kan skabe en blomstrende afdeling. »Det er en ambition at have en afdeling, hvor folk har det godt, hygger sig og har lyst til at være og samtidigt opnår resultater,« siger han. Hvad er vigtigt at have med sig ud i verden? Hvad er det for kræfter, der driver folk? Boye citerer til sidst Pascal: »Alt i denne verden har sin rod i kødets lyst, kundskabstørst og magtbegær,« og fortsætter: »Det er jo nok især kundskabstørsten, men man skal fandeme kunne lide mennesker, selvom det lyder lidt floskuløst. Hvis man ikke er fuldstændigt åben overfor mangfoldigheden i forskellige aldre, typer, køn og reaktionsmåder, så skal man vælge noget andet at lave – den basale kærlighed til mennesker skal man have med sig,« siger Boye og blotter igen en flig af den humane tilgang til sit arbejde, som han besidder.
Fakultetets ansigter Vi har set deres navne så tit – undervisernes og de andre nøglepersoners på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Men hvem er de egentlig? Dette interview med Boye L. Jensen er andet afsnit i Sund & Heds serie om alle dem fra fakultetet, vi går og tror, vi kender. Første interview i serien var med John Chemnitz og kan læses på www.sundoghed.dk”
NYHED
Gipsskulpturer smadret under Ebrietas-fest
To gipsskulpturer på Campus blev ødelagt den 27. februar, hvor der også var Ebrietas-fest på universitetet. Hærværket er politianmeldt, og universitetet søger vidner. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed
festen. De har stået nede ved anatomisk institut og U9. Men da hærværket er sket samtidig med festen, har nogen måske set noget,« siger han.
Lånte skulpturer Et er, at gipsskulpturerne, som er lavet af kunstneren Jakob Eriksen, ikke kan repareres. At det heller ikke er SDU, der ejer dem, gør blot hærværket endnu mere irriterende. »De to gipsskulpturer var udlånt af Statens Museum for Kunst. Og da SDU er en statsinstitution, kan vi ikke tegne forsikringer. Så hvis skulpturerne skal erstattes, skal det være af egen lomme,« siger Leif Jensen, der dog ikke har et overblik over, hvad de to skulpturer er værd. Hærværk på Campus i forbindelse med Ebrietasfesten den Ifølge servicechefen var 27. februar kostede to gipsskulpturer livet. Vidner bedes det rengøringspersonalet melde sig. Foto: SDU på SDU, der søndag morgen opdagede hærværket. Det kan godt være, at den seneste Ebrietas-fest, lørdag den 27. februar, »Hvis det er studerende, der står bag, vil de blive blev et brag af en fest. Men festen har fået et alvorligt og indberettet til universitetets rektor, da det er ham, kedeligt efterspil. sidder inde med For samme aften, som de studerende på der Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet s a n k t i o n s m u l i g h e d e r n e . vil festede i fredagsbaren på Campus, Derudover blev to gipsskulpturer i området omkring gerningsmændene dog få et civilt søgsmål med hensyn auditoriet U1 ødelagt. Faktisk gik hærværksmændene så til en erstatning,« siger voldsomt til værks, at de to skulpturer servicechef Leif Jensen. ikke er til at redde. Derfor har Syddansk Universitet, SDU, Tager afstand Ebrietas anmeldt hærværket til politiet, som lige Festudvalget tager kraftigt afstand til nu efterforsker sagen. »Det er en ærgerlig sag, og derfor hærværket. medlemmerne af vil vi meget gerne i kontakt med Og opfordrer studerende, som måske har set noget udvalget den pågældende aften og nat,« siger studerende, der har set noget, til at henvende sig Leif Jensen, servicechef på SDU. Han tilføjer, at man ikke klandrer enten til Fyns Politi eller til universitetet. festudvalget Ebrietas for hærværket. »Skulpturerne har stået et stykke fra selve Samtidig frygter udvalget,
Har du set noget? Vidner til hærværket kan kontakte servicechef Leif Jensen på telefon 65502671 eller Fyns Politi på telefon 66141448
at få personers dårlige opførsel kan ødelægge det for alle andre. Ebrietas er nemlig bange for, at universitetet i værste fald vil afskære festudvalget fra at bruge lokalerne på Campus. Om det kommer så vidt, har servicechef Leif Jensen dog ingen kommentar til.
Side 11
KLUMME
FV - Turnus – sidste kronen pü vÌrket Mari Grønlund Faglig vejleder, klinisk biomekanik Tiden flyver af sted. Og inden du kan sige: Jeg er student pü klinisk bio-mekan-ik, og udtale choko-lade-plader med den skønne odenseanske dialekt, er det første ür pü studiet overstüet. Det er først, nür man stür pü dansegulvet pü Boogies en sen fredag aften, eller sidder pü cyklen pü vej hjem fra WP, at det gür op for en, at det snart er tid til turnus. Panikangst eller en vild lÌngsel Den virkelige verden udenfor de trygge universitetsrammer kan vÌre tiltrÌkkende, men ogsü skrÌmmende. Tanker som: Er jeg god nok?, Vil en patient lytte til mig?, Hvad hvis jeg overser noget eller gør noget helt forkert?, gür du ikke alene med. Forhübentlig er der ogsü tanker som: Endelig kan jeg praktisere alt det, jeg kan, pü rigtige patienter, TÌnk pü alle dem, jeg kan hjÌlpe eller Jeg er klar til at erobre verden med storm og vise, hvad jeg er god for. Uanset hvad du tÌnker, sü husk, du er ikke alene om tankerne. Mange før dig er kommet ud i turnus og er overlevet. Du er sandsynligvis ikke en undtagelse. At erobre verden er fint, men Rom blev ikke bygget pü en dag. VÌr forberedt i god tid Da du som kiropraktorstuderende selv har ansvar for at finde din turnusplads, kan det vÌre klogt at starte tankeprocessen en stund, før valget skal trÌffes. At kontakte nogle klinikker og spørge, om de kan give dig et indblik i de forskellige müder at praktisere pü. Dette kan vise dig mulige arbejdsmetoder og müder at drive en praksis pü. Jo flere kiropraktorer du har set i arbejde, desto større mulighed har du for at danne dig et godt billede af, hvordan netop du har lyst til at praktisere. At prÌsentere sig selv og vise, at man er interesseret, er ogsü positivt for en eventuelt fremtidig turnus-mentor. Hvordan komme i kontakt? Dansk Kiropraktor Forening (DKF) opfordrer til at tage direkte kontakt med kiropraktorklinikkerne. Det kan vÌre smart at følge med i opslagene i Kiropraktoren, DKF’s medlemsblad og pü Foreningen af Nordiske Kiropraktikkstuderendes (FNKS) hjemmeside. Side 12
Norges Kiropraktikk Forbund (NKF) har pü sit intranet et forum for medlemmer i foreningen. Her findes der en spalte, hvor foreningen opfordrer studenter og kiropraktorer til at melde sig ved turnushenvendelser. Legitmerade Kiropraktorers Riksorganisation (LKR) har ogsü et intranet med annoncer og stillingsopslag pü sin hjemmeside. Selv at skrive en annonce i nogen af de nÌvnte medier kan vÌre en god idÊ. I stedet for at musen kommer til katten, kan du fü katten til at komme til dig. Hvad for en slags kiropraktor vil du vÌre? Vil du arbejde meget med bløddelsbehandling, børn, eller har du müske en fodfetisch? Har du er forkÌrlighed for billeddiagnostik? Gür du meget op i manipulationsteknikker, eller vil du bruge mere tid pü analyse af biomekaniske bevÌgemønstre? Vil du have korte konsultationer, eller lange? ErnÌring er müske hellere din passion? Der er et hav af muligheder, og ingen kiropraktorer arbejder fuldstÌndigt ens. Vi er en del af et meget ungt fag og har mulighed for at vÌre med til at forme det. I turnus kan du bruge tid pü at udvikle dig selv og at finde ud af, hvordan du vil arbejde. Hvis du brÌnder for triggerpunktsbehandling, kunne det müske vÌre fedt at komme i turnus hos en kiropraktor, der har en speciel interesse inden for dette omrüde?
Forskelle mellem turnusprogrammer i Danmark, Sverige og Norge Turnusforløbene er ikke ens i de tre nordiske lande. Formület er imidlertid det samme: At videreudvikle dine praktiske fÌrdigheder, oparbejde klinisk erfaring og forberede dig til at blive en selvstÌndigt praktiserende kiropraktor. I alle lande har man turnus i et ür. I Danmark har man cirka et møde om müneden. Her kan temaer som eksempelvis cerebrovaskulare insulter, røntgenoptagelsesteknik, kommunikation og autorisationsloven blive taget op. Dertil er der i ür tre sükaldte turnusweekender. I Norge er der tre obligatoriske kurser arrangeret af NKF. I tillÌg hertil er der et obligatorisk kursus arrangeret af Arbeids- og velferdsforvaltningen (NAV), som man skal have deltaget i i løbet af sin turnusperiode. Du skal ogsü indlevere projektopgaver, epikriser og endelig en kandidatrapport. I Sverige skal der tages et obligatorisk tremüneders klinikophold pü et sygehus. Turnus, dit ansvar dit valg Hvad du end gør, og hvor du ender, sü husk, at turnusen stadigvÌk er en del af dit uddanelsesforløb. Du definerer selv, hvem du vil vÌre som kiropraktor, og hvordan du vil arbejde.
For en mere detaljeret oversigt over turnusprogrammet i Danmark, Sverige og Norge klik ind pĂĽ disse sider:
$ " " $ " # " " " ! ! ! " % "
" " ! " # "
IMCC - Off-road, NGO’er og irriterende
offentlige myndigheder
I det ghanesiske distrikt Tumu er der kommet ny leder på Sundhedsadministrationen, og IMCC’s udsendte vejrer morgenluft for deres arbejde med dem. Lederen beder om hjælp med at lave et Client and Provider Satisfaction Survey, og IMCC’s frivillige medarbejdere vil naturligvis meget gerne hjælpe. Her fortæller Jeppe om, hvordan det er at samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder; et øjebliksbillede fra hverdagen med IMCC i Ghana, hvor det kræver en stor portion tålmodighed at få gennemført sundhedstiltag.
Af Jeppe Staghøj Udsendt med IMCC Uland i Tumu Vi bliver sat i kontakt med den forskningsansvarlige fra regionshovedstaden. Her bliver vi præsenteret for et budget, som vi gerne må dække, hvorefter nogle folk fra regionen kommer og laver studiet. Sådan spiller klaveret dog ikke i vores lille udviklingsprojekt, hvor vi så vidt muligt bruger lokal arbejdskraft, og kun i meget begrænset omfang optræder som donor. Da jeg alligevel skal til regionen til et møde i en paraplyorganisation for NGO er, kan jeg også komme forbi til et møde med den forskningsansvarlige. Efter lidt forhandling bliver budgettet skåret væsentligt ned, og det aftales, at vi deles om udgifterne. Vi som IMCC skal være ansvarlige for en stor del af arbejdet. Louise og jeg sætter nogle uger af til projektet. Målet er til sidst at afholde en participatorisk workshop, hvor undersøgelsens resultater skal diskuteres med Sundhedsadministrationens Management Team. Det er dem, som skal stå for implementeringen af eventuelle ændringer. Ghanesiske NGO’er hjælper til Til vores arbejde henter vi kvalificeret hjælp blandt de lokale NGO’er. Da der er flere forskellige sprog og dialekter i distriktet, skal de stå for at
udføre spørgeskemainterviews på de lokale sprog og desuden facilitere diskussioner i fokusgrupper. De får selvfølgelig løn for deres arbejde, men det er kun en brøkdel af, hvad folkene fra regionshovedstaden skulle have, og samtidig får de træning i forskningsmetoder. Vores opgave er at interviewe sundhedspersonalet, som alle taler engelsk. Alt i alt er jeg helt godt tilfreds med, hvordan det er blevet skruet sammen. Hjælperne fra de lokale NGO er består primært af unge, uddannede folk. De er nemme at arbejde med, og det er hyggeligt at køre rundt med dem til de forskellige landsbyer. Det er fedt at se, hvordan de snakker pænt og respektfuldt med de lokale bønder. Det burde være en selvfølge, men er det bestemt ikke, når det officielle Ghana Health Service er ude. Myndighedernes samarbejdsvilje halter Med IMCC kontoret som omdrejningspunktet for undersøgelsen, får vi samlet alle de nødvendige data på en uges tid. Det hele kører som smurt! To måneder senere forsøger vi dog stadig at få arrangeret rapportskrivning og workshop. Dette skal laves med regionen, og alt bliver bare mere besværligt, dyrt og langsomt, når vi skal samarbejde med det officielle system. Efter mange telefonopkald havde vi en aftale i denne uge, men her blev vi brændt af. Efter flere telefonopkald har vi nu fået en ny aftale mandag. Det er temmeligt frustrerende! Velvilje hos de lokale Så er det altså sjovere at være af sted med NGO’en Samad til landsbyen Nabugubelle, hvor turen foregår på små off-road motorcykler ad de lokale grusveje. Her møder vi imødekommenhed og velvilje fra både sundhedspersonalet på klinikken og fra landsbyens indbyggere. Vi er først forbi høvdingens hus, hvor vi får en lille snak om, hvad vi gerne vil lave, og får
tilladelse til at lave vores undersøgelse. Herefter kører vi til klinikken, og Samad laver exit-interviews med den håndfuld patienter, der bliver behandlet denne dag. I pauserne mellem patienterne interviewer jeg sundhedspersonalet. Vi har nået, hvad vi skulle, på den tid vi har planlagt, og da jeg lidt træt kommer hjem til kontoret, føler jeg, at det har været en rigtig god dag. Tålmodighed er nødvendigt i Ghana I forbindelse med vores arbejde hernede, får vi rigtig mange oplevelser, som vi kun kan få ved at bo og arbejde lokalt. Vi må dog også ofte strække vores tålmodighed meget langt og sluge et par kameler, når vi skal samarbejde med Ghana Health Service. På fredag har vi inviteret de fem folk fra NGO’erne over til en privat aften i IMCC-huset til lidt dansk-ghanasisk mad. Det glæder vi os til. Næste gang jeg skal til hovedstaden, har jeg også lovet at se efter en mp3afspiller til Samad, der er ret vild med min iPod Nano.
Prøv selv kræfter med IMCC Uland Kunne du tænke dig selv at komme ud med IMCC Uland og
prøve
primært
kræfter
med
sundhedsprojekt
tredjeverdensland?
Kunne
et i
et du
tænke dig 14 måneders eventyr i
enten
Bolivia,
Ghana
eller
Mali? Så kontakt IMCC Uland eller kom til et af de halvårlige informationsmøder.
Dato
for
næste møde vil være at finde i kalenderen i Sund & Hed, når den bliver kendt. Se www.imcculand. dk for mere info.
Side 13
KONKURRENCE
SKRIVEKONKURRENCE I efteråret skød Sund & Hed en skrivekonkurrence i gang om et gavekort på 500 kroner til Friluftslageret. Emnet for konkurrencen var en overspringshandling, og tre læsere bed på krogen, hvoraf de to skrev et samlet bidrag. Derfor har vi på redaktionen valgt at dele gevinsten mellem de to indsendte klummer. Samtidig med et stort tillykke til bidragyderne bringer vi her de to overspringshandlinger. De kan så være til inspiration, når næste eksamen står for døren.
Studinde vs. desperate housewife Ditte Egegaard Hennild Stud.med., 6-semester Min bedste overspringshandling er i virkeligheden utrolig kedelig. Når de tykke medicinske fagbøger hober sig op på mit skrivebord i håbet om at blive åbnet, og endnu en tung eksamen truer i horisonten, sker der noget med mig. Pludselig er rengøring ikke længere dødens pølse. Au contraire! Og fliserne på toilettet trænger altså virkelig også til at blive renset. Med ørerensere. Og minutiøse cirkelbevægelser i urets retning. Hvert sekund, man ikke er begravet i bøger, tæller. Og indkøb i Aldi. Det bliver den helt store dille, når eksamen lurer. Købes ind, det skal der
jo, også selvom jeg også købte ind i går og i forgårs og... Så må bøgerne vente. Jeg har virkelig brug for en dåse hvide bønner, og jeg tror ikke, jeg klarer læseriet uden mit daglige chokoladefix. Hvad der før var slave-gøremål lyser op i den mørke eksamenstid. Alt det, man normalt får sin østeuropæiske au pair pige til at fikse eller tvinger sig selv til, når den sidste omgang kødsovs bagerst i køleskabet er spist, og der ikke er nok deodorant i verdenen til at gøre ens trøje bare nogenlunde tålelig. For mig er det i hvert fald nemt at finde alternativer til at studere hypofysens embryologiske oprindelse eller tørre videnskabelige teorier om, hvorfor vi ikke kan være sikre på, at solen står op i morgen.
Imens lærebøgerne flader ud, bekæmper jeg i stedet modulets ophobede støv og tjekker systematisk facebook for hvert afsnit i lærebogen, jeg trods alt får læst. Så beriges jeg med opdateringer som: »læser til eksamen«, »ahh, jeg dør lidt indeni, når jeg slår op i Brodal« eller »havde en erotisk drøm om Netter i går, er det normalt!?«. I eksamensperioden forvandles jeg kort sagt til en neurotisk facebook-addict, mit køleskab bugner og mit værelse ligner en reklame for Vanish Oxy Action. Hvem sagde, at overspringshandlinger ikke kan være praktiske?
En lang overspringshandling Winnie Mortensen og Kathrine Berthels Stud.med. Da vi jo er meget travle og seriøse studerende, som ikke laver overspringshandlinger, måtte vi lave lidt research til denne udfordring. Vi fandt disse status-opdateringer på facebook skrevet af en travl medicinstuderende fire dage før eksamen. Kl. 09.13: Åh, nej... Kom til at snooze i en time, så har sovet over mig. Kl. 09.31: Spiser morgenmad, ser skadestuen. I sidste afsnit blev Carter stukket ned, bliver nød til at følge med nu for at se hvad der sker. Kl. 10.45: Skal også til at i gang med at læse, slukker for TV’et (det er alligevel kun Days of our Lives). Men skal lige hurtig i bad først. Kl. 11.48: Skal lige have mad inden jeg går i gang, checker lige hvad der er på fjerneren. Uuh, Dr. Phil er gået i gang. Det er en cola-misbruger han Side 14
interviewer. Det er studierelevant – farmakologi. Kl. 11.59: Jeg troede først det var om aspartam – men det handler åbenbart om kokain. Det er jo stadig farmakologi – endnu mere studierelevant. Kl. 13.08: Jeg kan ikke komme i gang med læsningen før her ser ordentlig ud. Så bliver nødt til at vaske op og rydde op. Kan jeg gøre imens jeg ser Miss Tyra, Mr. og Mrs. Jay udvælge det nye kuld. Kl. 14.05: Nu ser her ordentlig ud – total Feng Shui. Nu går jeg i gang. Læser... Kl. 16.24: Greys kommer i TV’et klokken 17:05, så kan ligeså godt holde pause nu og jeg kan alligevel ikke mere inden. Så kommer der jo også House bagefter, bliver jeg også nød til at se. Må bare spise aftensmad imens. Kl. 19.26: Blev ikke helt mæt og har helt vildt lyst til lagkage. Kl. 19.28: Ej, det tager da ikke så lang tid at lave, så det henter jeg lige. Kl. 21.12: Øv der var ikke flere lagkagebunde i Netto, så måtte helt
hen til Fakta. Mmh... God lagkage. Må hellere læse lidt mere. Kl. 22.07: Puuha, bliver nødt til at løbe en tur efter alt det lagkage. Og inden det bliver for sent. Kl. 22.37: Fedt. 5 km på 28:01. Rigtig stolt af mig selv. Kan lige se slutningen af House, mens jeg damper af. Kl. 23.06: Tager lige en skyller. Det jo ulækkert at svine lagnet til med alt det sved. Kl. 23.21: Øv, skal i gang med at tegne tisse-hunde-mygge-stikke-trælse baner og guitarspillende-hoppebolde-medøre-irriterende tværsnit. Kl. 11.03: Lige vågnet, faldt i søvn over bogen. Bare aftrykket kan gå væk inden eksamen, vil ikke tages for snyd.
FEATURE
En fodboldtræners beretning semestre, og dette mix gør holdet unikt. Det er fedt at have venner fra både større og mindre semestre. Der bliver snakket om alt fra eksaminer og klinik til øl, damer og Champions League. Der bliver naturligvis også spillet fodbold.
Tore Sloth Stud.med. 9. semester, træner for FC FADL I FC FADL har vi det skægt. Vi er en masse danskere, svenskere og nordmænd – alle FADL-medlemmer naturligvis – som mødes uden for studiet og træner fodbold, spiller kampe, holder fester og julefrokost samt finder på ting som paintball og andet spas. Vi har spillere fra mange forskellige
Oprykning Hvor vi i foråret 2009 vandt vores Serie 4 pulje og en andenplads og 2000 kroner i Fynsmesterskabet, spillede vi os i efteråret til oprykning til Serie 3 i foråret 2010. Vi har mange profiler af international klasse, men frem for alt har vi et godt fællesskab, hvor alle kæmper for hinanden. Vi spiller en fræk 4-4-2 med en svenskdomineret, psykopatisk bra backlinje, utrættelige midtbanespillere, og nogle skarpe angribere. Således blev det til 67 mål i 23 kampe i 2009. Vi træner tæt på skolen i Bolbro G&IF på Falen over for Winsløwparken 25, hvor den i vintermånederne har stået
Anders ”Terminator” Møjbæk, 4. semester: Antal år og mål i FC FADL-trøjen: 1 år og 15 mål. FC FADL-karriere: Jeg kom på en fri transfer på 2. semester. Jeg har spillet det hele – træneren kunne ikke finde min plads, men han blev klogere. Favorit trøjenummer og position: Nr. 5. Angriber/up in front. Hvorfor FC FADL: På grund af holdets gode humør til både kamp og træning. Alle vil kæmpe for sejren, og alle bakker hinanden op.
på indendørsfodbold, men til marts går vi over til udendørs på grusbanen og til sidst på græs. Der er altid plads til nye spillere på holdet, da alle har eksaminer, undervisning, ferie og bliver læger i tide og utide, og vi derfor oftest kun lige kan skrabe 14 mand sammen til kamp.
Kunne du tænke dig at være en del af et fantastisk, skandinavisk, succesfuldt og hyggeligt fodboldhold, så er FC FADL lige noget for dig. Find os på facebook eller skriv til Tore på toand06@student.sdu.dk / 29 41 07 22
Martin ”Robocop” Bruno Pedersen, 12. semester: Antal år og mål i FC FADL-trøjen: 5 år, 15-20 mål, men endnu flere assists. FC FADL-karriere: Jeg blev signet på 3. semester og har spillet alle positioner inklusiv målmand, da jeg er en allround-spiller med godt overblik. Jeg har også været coach to sæsoner. Favorit trøjenummer og position: Nr. 11. Kantspiller. Hvorfor FC FADL: Jo længere tid i klubben, desto flere følelser for den. Der er plads til alle, god opbakning og ingen sure miner, hvis man laver fejl.
Side 15
ANMELDELSE På Sund & Hed vil vi i løbet af foråret anmelde nogle af de bogpakker, som hører til de forskellige moduler på bachelordelen af medicin- og kiropraktikstudiet. På modul 10 er der meget at læse og mange bøger at vælge mellem. Vi bringer her et overblik over nogle af de nyttige bøger, der kan bruges på modulet. Ikke alle fire bøger er opgivet i studyguiden – men er der penge tilovers på kontoen, eller kan man i læsegruppen deles om bøgerne, kan det være en fordel at købe lidt forskelligt og så låne af hinanden. Læs flere anmeldelser på: www. sundoghed.dk
Med Doctor House på arbejde Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed
Elsker man tv-serien om House på grund af sygdommene – og ikke blot på grund af tv-heltens uforskammede adfærd og miserable liv – så vil »Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease« gå direkte hjem. Lærebogen i mikrobiologi fra forlaget Lippincott Williams & Wilkins indeholder nemlig ikke blot de mest almindelige sygdomme. Der er også eksotiske mikroorganismer og deres medfølgende sygdomme for alle pengene. Den fjerde udgave af »Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease« begynder med en meget overordnet introduktion til immunforsvaret og kaster sig herefter over det, bogen er bedst til – nemlig det hav af potentielt skadelige mikroorganismer, som vi er omgivet af. På pædagogisk vis bliver man indført i bakteriernes verden, inden turen går Side 16
over vira og svampe, hvorefter de mere eller mindre eksotiske parasitter som hageorme og malaria hentes på banen. I den sidste dele af bogen bredes emnerne på fremragende vis ud. I stedet for at beskrive enkelte mikroorganismer kommer det her til at handle om de forskellige organsystemer eller temaer som seksuelt overførte sygdomme. Dermed viser bogen sin styrke ved både at dvæle ved detaljen samt holde overblikket. Som sagt giver »Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease« en pædagogisk indgang til læren om mikrobiologi og infektionsmedicin. Der er mange forfattere, men redaktørerne har sikret, at der er en rød tråd i opbygningen af de enkelte kapitler. I alle kapitler har forfatteren for eksempel forsøgt at inddrage en række cases med tilhørende spørgsmål, som i løbet af teksten bliver besvaret. Det er en god måde at lære på. Samtidig er det en god introduktion til den kliniske tankegang. Og selv om bogen er amerikansk, er temperatur og andre kliniske parametre holdt i enheder, som danske studerende kan nikke genkendende til. Nogle kapitler er dog mere letlæselige end andre, og enkelte steder bliver teksten lige pædagogisk nok, som når immunforsvarets antistoffer beskrives som missiler. Det gør selvfølgelig teksten lettere fordøjelig, men måske knap så seriøs. Den helt store mangel i »Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease« er dog, at kapitlerne om de enkelte mikroorganismer ikke indeholder gode faktabokse. Som opslagsværk taber bogen altså en del, da man skal igennem en del tekst for at få et overblik over de enkelte bakterier, vira, svampe og parasitter. Derimod er faktaboksene i lærebogen fra Lippincott Williams & Wilkins fine, når det handler om at sammenligne de forskellige mikroorganismer. Det gælder både de faktabokse, der sammenligner mikroorganismernes skadelige egenskaber eller generelle opbygning, eller når der skal tænkes i differentialdiagnoser – noget som MD. Gregory House netop mestrer. Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease N. Cary Engleberg, Victor DiRita og Terence S. Dermody ISBN-13: 978-0-7817-5342-5 4. udgave 2007, Lippincott Williams & Wilkins, fra 327,00 kroner
Illustrationernes styrke
Immunologi hører til kategorien af komplicerede emner. Ikke mindst på grund af detaljerigdommen. Den er så enorm, at man nemt kan blive væk og miste modet. Ikke mindst hvis man som studerende stadig mangler den røde tråd og det gyldne overblik, så kan mængden af detaljer i immunologien nærmest tage livet af en. »Cellular and Molecular Immunology« fra forlaget Elsevier giver et glimrende eksempel på netop detaljerigdommen. Godt nok er lærebogen pædagogisk opbygget, men den skærer ikke immunologien ud i pap. Og hvis den gør, er det i hvert fald i et hav af papstykker, der tilsammen udgør et lettere kompliceret puslespil. Tekstmæssigt går »Cellular and Molecular Immunology« nemlig i dybden. Der er mange detaljer, som bliver uddybet og yderligere uddybet. Og når det kommer til faktaboksene , der meget sigende går under titlen »In depth«, er det som om, detaljerne ingen ende vil tage. Navne på molekyler og receptorer i immunforsvaret står side om side og danner linjer i teksten, hvor man stort set ikke læser andet end bogstavforkortelser suppleret med tal. Trods tekstens detaljerigdom forsøger »Cellular and Molecular Immunology« dog at manøvrere læseren helskindet gennem bogen. Ting gentages op til flere gange i forskellige sammenhænge, hvilket er godt for et så kompliceret og svært tilgængeligt emne. På samme måde henvises der ofte til senere i teksten eller til helt andre kapitler, hvor læseren kan finde yderligere uddybning af det netop beskrevne delemne i immunologien. På den måde præsenteres først essensen, hvorefter læseren er klædt på til at få den fulde forklaring. Detaljerigdommen gør dog, at når
ANMELDELSE først læseren er nået gennem »Cellular and Molecular Immunology«, så er overblikket inden for immunologien skabt. Og overblikket er endda fast forankret i et solidt fundament, som der nemt bygges videre på. Tekstmæssigt giver »Cellular and Molecular Immunology« altså læseren en fyldestgørende indførsel i immunologien. Og som om det ikke er nok, suppleres teksten af meget pædagogiske figurer og tegninger. De er alle i sig selv meget informative og opvejer til fulde problemerne med den omfangsrige tekst. Faktisk er illustrationerne i lærebogen så gode, at de kan bruge som repetition af emnet. Den helt store styrke i »Cellular and Molecular Immunology« ligger altså i illustrationerne. De er faktisk hele bogen værd. Cellular and Molecular Immunology Abul K. Abbas, Andrew H. Lichtman og Shiv Pillai ISBN: 978-1-4160-3123-9 6. udgave 2009, Saunders Elsevier, fra 427 kroner
underviserne i immunologi på Syddansk Universitet – Søren Thue Lillevang – formår at skære ind til benet. Dog uden at skære så dybt, at man ikke lærer nok. Emnemæssigt er bogen nemlig ikke skåret til, da den stadig berører mere eksotiske emner som immunologi i forbindelse med tumorbekæmpelse og transplantation. Derimod er det dybden og detaljerigdommen i de enkelte emner, som er gået tabt. »Immunologi – en kortfattet lærebog« kan således bruges til at danne det gyldne overblik over de mange mekanismer og celler i immunforsvaret. Et overblik, der gør, at man mere målrettet kan dykke ned i de omfattende lærebøger – hvis interessen for feltet da rækker så langt. Immunologi – en kortfattet lærebog Søren Thue Lillevang og Bjarne Kuno Møller ISBN: 978-87-7749-493-2 2. udgave 2009, FADL’s Forlag, 350,00 kroner
Mesterligt opslagsværk
En immunologisk livredder
yderst relevant. Samtidig er den bygget ens op, så man når rundt om de samme aspekter hos samtlige mikroorganismer. Derudover er der spredt godt med cases, der i modsætning til udenlandske lærebøger har rødder i den danske virkelighed, ud over siderne. Som læser bliver man altså rustet til det sygdomsbillede, som efter studiet møder én på landets sygehuse. Dertil har lærebogen en meget udførlig beskrivelse af de grundlæggende karakteristika ved de forskellige kategorier af mikroorganismer som bakterier og vira. Og som andre lærebøger i mikrobiologi har »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin« et afsnit om infektioner i de forskellige organsystemer. Desuden er der afsnit om antibiotikabehandling, prøvetagning og hygiejne. »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin« indgår ikke i listen over anbefalet litteratur på modul 10 på bachelordelen i medicin og kiropraktik. Men i forbindelse med eksamenslæsningen er bogen guld værd. Endnu en gang skal faktaboksene fremhæves. De giver ikke blot den nødvendige viden, men også det gyldne overblik, der gør det muligt at jonglere med infektionsmedicinen.
Klinisk Mikrobiologi og infektionsmedicin Niels Høiby og Peter Skinhøj ISBN: 978-87-7749-423-9 3. udgave 2008, FADL’s Forlag, 850,00 kroner
Studerende, der kort inde i undervisningen om immunforsvaret har mistet overblikket, bør ikke fortvivle. Der er nemlig alternative lærebøger på markedet. Lærebøger, der er klar med en hjælpende hånd, hvis man føler, at man er tæt på at knække nakken, når læren om immunologien for alvor sætter ind. »Immunologi – en kortfattet lærebog« fra FADL’s Forlag er en sådan livredder. Bogen, der tilmed er skrevet af en af
Ønsker man et hurtigt overblik over mikrobiologien og dens infektioner, så er »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin« fra FADL’s Forlag svær at komme uden om. Ud over en detaljeret beskrivelse af infektiøse mikroorganismer som bakterier, vira, svampe og parasitter indeholder lærebogen nemlig en ren guldgrube af informative og let tilgængelige faktabokse. Til langt de fleste bakterier, vira, svampe og parasitter hører der således en boks. En faktaboks, der kort og præcist ridser de meste basale ting op. Det gør det let at sammenligne de infektiøse mikroorganismer – for ikke at sige at få et hurtigt overblik eller lære dem udenad.
Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin – almen del FADL’s Forlag har også lavet en forkortet udgave af »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin«, nemlig »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin – almen del«. Denne bog indeholder dog udelukkende de første fire kapitler fra »Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin«, hvilket vil sige den generelle beskrivelse af bakterier. De enkelte bakterier samt vira, svampe og parasitter bliver derimod ikke berørt i denne udgave.
Selve teksten i bogen er dog også
Side 17
OPSLAG
Problemer med cykelparkering
Kampagne skal fra den 16. april sikre bedre cykelparkering foran indgangen til WP 17 og WP 19, da cyklerne nu spærrer for flugtveje samt levering af varer og post. Efterfølgende bliver cykler foran indgangene fjernet. Det er jo altid nemmest at parkere sin cykel så tæt på målet som muligt. Det er der mange, der gør på J.B. Winsløwsvej. Ved indgangen til nummer 19 og på den brolagte vej ind mod nummer 17 står der hver dag et hav af cykler. Disse cykler spærrer for leveringen af post og varer, og for at personale og studerende kan komme ind i bygningerne – bare det at nå hen og køre sit adgangskort gennem adgangskontrollerne kan være et problem. Dertil er der i samtlige bygninger i WP laboratorier, hvorfor det af sikkerhedsmæssige grund er vigtigt, at flugtveje ikke er spærrede. Derfor bliver der den 16. april sat en kampagne i søen, der skal få alle til at parkere korrekt. Der bliver malet »Cykelparkering forbudt« på fortovet ind mod nummer 19 og på den brostensbelagte tilkørsel til nummer 17. Hjælper det ikke, er næste skridt at flytte alle cykler, der er parkeret ulovligt. Hvor er der cykelparkering? Der er cykelparkering under glasgangen mellem nummer 19 og 17 og foran bygning 15 ud mod J.B. Winsløwsvej. Derudover er der mellem nummer 15 og 17 bygget en ny, overdækket cykelparkering som ses på billedet herunder. Der er ved at blive anlagt en tilkøringsvej til denne bag bygning nummer 17. Så, please, alle sammen: Benyt cykelstativerne fremover, frem for at parkere foran indgangene!
Side 18
Faglig vejleder på Medicin
STILLINGSOPSLAG
Stillingsbeskrivelse – vikariat 1 år Orlovsvikariat som faglig vejleder på bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin er ledig til besættelse pr. 15. maj 2010, eller snarest herefter. Stillingen er normeret til 9 timer ugentligt og vikariatet er på 1 år med mulighed for fastansættelse. Arbejdsopgaver Som faglig vejleder skal du:
•
Være en del af de faglige vejlederes team og indgå i samarbejde med de studieadministrative medarbejdere. Du skal evne at arbejde selvstændigt ud fra et fælles udgangspunkt.
•
Vejlede studerende omkring den formelle tolkning af studieordningen, planlægning af studieforløb, meritoverførsel, konvertering, studieskift, udenlandsophold, eksamenstilmelding og diverse dispensationer.
•
Deltage i arbejdet omkring studienævnet.
•
Vejlede potentielle studerende omkring studieform, krav og indhold.
•
Medvirke ved uddannelsesorienterende arrangementer som Åbent Hus, Studievalgsdage og lign.
Vi forventer, at du:
•
Har indgående kendskab til uddannelsen i medicin og er generelt interesseret i de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet.
•
Er udadvendt og engageret i dit arbejde.
•
Har en positiv livsindstilling og er god til at kommunikere.
•
Er villig til at deltage i efteruddannelse for studievejledere.
•
Ideelt set er på bachelordelen, men det er ikke et krav – så søg alligevel, måske er det dig, vi leder efter.
Da en faglig vejleder også skal være rede til at lytte og støtte op omkring mere personlige problemstillinger, er dit personlige engagement det vigtigste i stillingen. Tidligere erfaring med studievejledning er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen. Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder, samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som faglig vejleder. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Rikke Tolstrup, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, eller til de faglige vejledere på
medicin, e-mail: fv@health.sdu.dk
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Universitetet opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge. Ansøgning mærket stilling nr. 10107 vedlagt CV, udskrift af eksamensprotokol samt evt. referencer skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 29/4 2010 kl. 12.00. Til ansættelse den: 15.Maj 2010 Ansøgningsfrist: 29. april 2010 kl. 12:00 Tjenestested: Odense Ansøgning mærket Stilling nr. 10107 sendes til: Personalekontoret Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M eller pr. e-mail: pers@sdu.dk
Side 19
STILLINGSOPSLAG
Faglige tutorer Medicin og Klinisk Biomekanik Kunne du tænke dig at give de kommende medicin- og biomekanikstuderende en god start på studiet? Er du interesseret i at få undervisningserfaring? Vil du give dine erfaringer om livet som studerende videre til andre? Hermed opslås et antal stillinger som faglig tutor ved bacheloruddannelserne i klinisk biomekanik og medicin. Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion for en gruppe på 9-12 studerende på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i september, introduktion til studie-/læseteknik samt andre fagligt relevante aktiviteter med formålet at facilitere overgangen til studiet. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen. Stillingerne som tutor for medicin kan søges af medicinstuderende og er som udgangspunkt af et års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for ét semester. Stillingerne som tutor for klinisk biomekanik kan søges af biomekanikstuderende, og ansættelsen er af et semesters varighed, da der kun er studiestart for biomekanikstuderende en gang årligt. Vægtningen af timer med gruppen er 6 timer pr. uge i august/september og 2 timer pr. uge resten af 1. semester. Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 19. og søndag den 20. juni. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 30. august. Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet. Medicinstuderende, der er i udenbys klinik i september, vil ikke komme i betragtning til stillingerne. Ansøgningen skal indeholde ansøgeres e-mail, postadresse og telefonnummer, en motiveret ansøgning, samt vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring mv. Den sendes til: Sekretær Anne Grete Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Winsløwparken 19, 3. 5000 Odense C Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator Rikke Vognbjerg på: rvognbjerg@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen på tlf.: 6550 2997, eller e-mail: agpetersen@health.sdu.dk. Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest onsdag den 12. maj 2010 kl. 12.00. Der vil være ansættelsessamtaler i uge 21-22. Indkaldelse til samtale vil ske pr. mail eller telefon i løbet af uge 20.
Side 20
STILLINGSOPSLAG
,
Side 21
OPSLAG
Torsdags-bar med dit FADL
Informerer
Det er torsdag d. 22. April, at det sker! Her holder FADL’s F&A nemlig en ganske særlig torsdags-bar, hvor vi kræser for vores medlemmer med god stemning og billige øl til 5 kroner. Baren begynder kl.16.00 i Epstein Bar, og kl.18.00 vil der være Mediciner Revy med nogle af dine friske medstuderende. Det tegner til at blive stort, så kom og vær med til at skabe en uforglemmelig bar! Sideløbende med arrangementet har du mulighed for at hente dit nye medlemskort, som er klar, hvis du husker at uploade et billede af dig selv på din profil. Kærlig hilsen dit F&A Meld dig ind i F&A’s Facebookgruppe, så du kan følge med, når der er nyt. Søg blot efter ”Fadl’s fest og arrangementsudvalg” på Facebook − du er mere end velkommen til at joine os!
Feriepenge Feriepenge fra 2009 kommer på din lønkonto den 12. maj. Beløbet du modtager, kan du se på sidste lønseddel, du har fået i 2009. Skulle du have ændret din lønkonto, så husk venligst at opdatere den i opskrivningssystemet.
Åbningstider i FADL-huset FADL’s kontor er lukket Store Bededag d. 30. april, Kristi Himmelfartsdag og dagen efter d. 13.-14. maj samt 2. pinsedag den 24. maj. Vagtformidlingens telefon er som altid åben.
Gode tilbud i FADL Boghandel Vi har sikret FADL Odenses medlemmer følgende tilbud i vores egen boghandel: - Klinisk Neurologi og Neurokirurgi før 879,25 kr., nu minus 20%. - Sæt med Almen Patologi, Klinisk Patologi og Håndbog i Patologi før 1.400,50 kr., nu minus 22% - Vestergaards Psykiatri før 304 kr., nu minus 20% - RETSMEDICIN-bogen, koster normalt 575 kr., nu minus 20%, indtil maj, så længe lager haves.
Ølsmagning Se opslaget vedrørende ølsmagning i Epstein Bar d. 29. april i dette nummer af Sund & Hed Sommerfest d. 18. juni Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 18. juni 2010, så du kan være med til årets brag af en fest, når den traditionsrige sommerfest på Travbanen løber af stablen. Nærmere information følger senere.
UNDSKYLD!
Vi ved, at der er gået et par måneder siden vi først annoncerede vores nye medlemskort. Desværre har vi derefter oplevet diverse problemer med copyright, design og testkørsel af printere. Men nu er det altså muligt for FADLmedlemmer i Odense at hente deres nye medlemskort. Gå ind på www.fadl.dk/odense og læs instruksen om, hvordan du får dit nye kort. Stort undskyld til alle medlemmer som allerede har været i FADLhuset for at hente deres nye, men ikke færdige, medlemskort! Repræsentantskabet, FADL Odense
Side 22
OPSLAG
Kære medicinstuderende på 12. semester Vi er to piger fra Handelshøjskolen i København, der læser HA (mat.) og vi er i gang med at skrive vores bachelorprojekt, som omhandler fordelingen af medicinstuderende til landets sygehuse i forbindelse med deres kliniske basisuddannelse (KBU). I denne sammenhæng har vi brug for jeres ønsker/prioriteringer vedrørende valg af klinisk basisuddannelsesforløb og håber derfor, I vil udfylde et spørgeskema. Benyt venligst nedenstående link − det tager kun få minutter – det vil have stor betydning for vores opgave. Link til spørgeskema: http://kortlink.dk/7m3e Besvarelsen er helt anonym og bliver kun brugt i forbindelse med vores bachelor-projekt. På forhånd tak! Med venlig hilsen Stephanie Christiansen og Stine Daetz
Frivillige forsøgspersoner søges Videnskabsetisk komités Projekt-ID: S-20090120
I forbindelse med ph.d. projekt på Syddansk Universitet søges frivillige, raske mænd til videnskabelig undersøgelse. Du kan deltage, hvis du: • • • • •
er 30 - 60 år ikke er overvægtig, dvs. har et BMI, der ikke er over 25. har haft stabil vægt de sidste 3 mdr. (ikke svinget mere end +/- 3 kg) er fuldstændig rask ikke dagligt indtager medicin
I undersøgelsen skal du: • i 4 dage spise en normal hospitalskost med et lavt saltindhold, som du får udleveret gratis på OUH. • på selve forsøgsdagen have en infusion af saltvand i en blodåre, og skannes med en PET/CTskanner. Forsøget kommer til at vare 6 timer og som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udbetales 1000 kr. Yderligere information kan rekvireres hos Læge Mads Damkjær, tlf. 6550 2985 e-mail: mpedersen@health.sdu.dk Side 23
Side 26
GENOPSLAG
Vil du udsendes med PIT til sommer? 1 plads i Mbulu, Tanzania (Afrejse 1. juni/juli)
Pit har startet dette nye hospital op i Tanzania i år med afrejse på en lidt ny måde. Der skal sendes to medicinstuderende, en folkesundhedsvidenskabsstuderende og en antropologstuderende af sted sammen. Meningen med opholdet for de medicinstuderende er stadig, at det skal fungere som et 3 måneders klinikophold, hvor man deltager i det daglige arbejde på hospitalet, med bl.a. stuegang, assistance til operationer og skadestuearbejde. Udover dette ville det være oplagt at planlægge eksempelvis undervisningsseancer sammen med de andre studerende i fx kost, hygiejne, symptomer på malaria, eller hvad de enkelte studerende selv finder spændende. Der kan evt. også samles data ind til en OSVAL-opgave. Det første hold studerende er netop taget derned, og derfor bliver det muligt at tale med dem om deres erfaringer. Vi har fundet hospitalerne igennem et dansk ægtepar, som selv har besøgt hospitalet flere gange og taler varmt om stedet. De er lige rejst derned igen for at leje et hus, som de studerende kan bo i under opholdet. Der vil være et informationsmøde med ægteparret før afrejsen.
2 pladser på nyt hospital i Ghana (Afrejse 1. juni/juli)
PIT har netop etableret kontakt til dette hospital i Ghana, som er ivrige efter at modtage studerende så hurtigt som muligt (fx 1. juni/1. juli). Det er et større hospital, og der er derfor rig mulighed for at se en bred vifte af tropesygdomme. Hospitalet ligger i Sekondi, som er en hyggelig havneby i Sydvest-Ghana. Ghana er et både billigt og nemt land at rejse rundt i, og man kan finde alt fra lækre sandstrande, små lerhytte-landsbyer, flotte bjergområder og spændende safari. Der er mulighed for at bo i et lille guest house i den nærtliggende by Takoradi. Der vil blive stillet et dobbeltværelse til rådighed med bad og mulighed for madlavning til ca. 50 kr./dag per person. Vores kontakt, Anna, bor i Danmark, men er selv fra en lille landsby i nærheden af hospitalet, og hun vil derfor være behjælpelig med de spørgsmål, der måtte være. For alle ophold gælder det, at du skal have bestået 8. Semester, når du bliver sendt ud, du skal være på hospitalet i 3 måneder, og du skal selv finansiere opholdet (flybillet, vacciner og et lille beløb til kost og logi). Pladserne fordeles efter ”først til mølle princippet” fra d.11. april Skriv en mail til med oplysninger om navn, semester og evt. rejsemakker til: rekruttering.pitkbh@gmail.com
VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Vil du have indflydelse på dit studie? Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde den 27. april kl. 16.15 i Medicinerrådets lokale i WP 19, stuen. I Medicinerrådet vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med en løsning af din problemstilling. I Medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.
ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER
Side 25
OPSLAG Gider kæresten ikke lægge krop til din ubehjælpsomme venflonnål og velmenende kateteranlæggelse? Prøv det hele i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder
Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. • Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF • Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. • Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk. Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248
Syddansk Medicinhistorisk Selskab Der indkaldes til medlemsmøde nr. 165
Tid:
Tirsdag d. 27. april 2010 kl. 19.30
Sted:
Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital
Indhold:
KLIMA OG VEKTORBÅRNE SYGDOMME
Klimaforandringer med stigende temperatur og vandstand samt nye nedbørsmønstre medfører forståeligt bekymring for, om sygdomme, der især florerer i troperne og subtroperne, vil brede sig til tempererede egne, herunder Danmark. Men også at allerede etablerede sygdomme i tempererede egne vil opnå større udbredelse. Selvom mange såkaldte tropesygdomme snarere er betinget af fattigdom og uligheder i adgang til sundhed end egentlige tropiske forhold, kan klimaet også have stor betydning for sygdomsmønstre og -udbredelse. Det gælder ikke mindst for de artropodbårne sygdomme som malaria, leishmaniasis og en række flåtbårne sygdomme. Selvom El Niño medførte udbrud af malaria i Afrika i slutningen af 1990’erne, har de seneste års klimaforandringer imidlertid ikke medført øget malariaforekomst, tværtimod er den faldet markant. Hvad årsagerne kan være, og hvilke konsekvenser det kan få for befolkninger i endemiske områder, vil blive søgt nærmere belyst. Litteratur: Bygbjerg IC, Schiøler KL, Konradsen F. Ugeskr Laeger. 2009 ;171:3175-8. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Ib Christian Bygbjerg Foredragsholder: Mødeleder:
Professor Ib Christian Bygbjerg Flemming Brandrup Venlig hilsen Bestyrelsen
Logo: Livet er kort, kunsten lang. Det rette øjeblik hurtigt forbi (Hippokrates) Side 26
OBSTETRISKE Emergency’s i felten
SATS inviterer dig til et spændende foredrag: Onsdag d 21. april 2010 kl. 16.15 i St.aud WP15 En kvinde går i fødsel ved åen, og du er nærmeste hjælp. En anden kvinde styrtbløder pludselig ved siden af dig i bussen, og da du kommer hjem, er naboens hjemmefødsel gået galt, barnet sidder fast og moderen bløder! Kom til SATS-foredrag og hør overlæge Jan Stener Jørgensen afd. D, OUH fortælle om akutte obstetriske situationer og hvordan du bedst håndterer dem. Det koster 30 kr pr. semester at være medlem af SATS Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget!
www.SATS-Odense.dk
REPORTAGE
FADL arrangerer ØL-smagning i verdensklasse
En odyssé i øl og kultur – og ølkultur
Torsdag d. 29. april, kl. 19.30 Denne aften tager vi på en rundtur i øllets verden, hvor der bydes på vidt forskellige smagsprøver; fantastiske såvel som besynderligt særegne. Via anekdoter og kulturhistoriske beretninger om det skønne øl, vil tilhørerne komme til at smage uforglemmelige øltyper, som man i sin vildeste fantasi ikke kan forestille sig! I aften skal vi hverken smage pilsnere, classic eller dåseøl fra Otto Duborg. Kom forbi, hvis du tør, og smag bl.a. på nye stilarter som IPA (India Pale Ale), Belgisk vildtgæret Kriek, langhåret amerikansk Barley Wine, Schwarzbier, Flamsk Klosterbryg og andre overraskelser for din gane. Mød op til denne øl-odyssé, og dit syn på verden vil for altid være forandret! Pris: 80 kr Tilmelding: Billetter kan købes i kantinen i WP19 og foran U1 d. 13.-15. april kl. 11:45-12:30 Sted: Epstein Bar i kælderen i WP 19
Vel mødt og Højt Skum! Med venlig hilsen FADL’s Fest- og Arrangementsudvalg
PS. Spis godt hjemmefra og tag cyklen, selvfølgelig!
Side 28
Kära svenskar! Efter höstens fadäs är det nu dags för oss svenskar att visa vad vi egentligen går för. Först på tur till prygel står norrmännen och datumet är satt till fredagen den 14:e maj. Vid seger väntar ärkefienden Danmark i finalen som spelas någon vecka senare. Vi söker nu nya som gamla spelare till laget. Om du har viss rutin på att joxa med trasan eller tror du kan bidra till laget på något sätt så tveka inte att höra av dig till någon av coacherna : Olle olfri07@student.sdu.dk eller Einar eihei06@student.sdu.dk Övriga svenskättlingar uppmanas att sätta kryss i kalendern på ovan nämnda datum för att sedan möta upp och stötta laget i sin kamp mot ondskan. Med folket för fosterlandet, Moder Svea
FILMANMELDELSE Mere Tim Burton end Walt Disney end Tim Burton – to anmeldelser i én
Nine Alice in wonderland Indenfor få dage i sidste uge så jeg først Alice, instrueret af Tim Burton og siden Nine, produceret af Tim Burton. Forskellige rammer, forskellige forventninger og forskellig eftersmag.
Kristian Winther Stud.med., Sund & Hed En spruttende fontæne er Alice i Eventyrland. Mange farver, eksplosioner og vildt udseende eksistenser, både i de animerede og ikke-animerede scener. Det er Tim Burton & Co.’s efterfølger til Lewis Carrolls elskede bøger om den lille Alice, som falder ned i kaninhullet (1865) og gennem spejlet (1872) og møder sælsomme væsner i sælsomme fortællinger om alt og intet. Alle vigtige væsner er med i filmen, hvor Alice er blevet voksen og skal giftes − men følger efter kaninen med det store lommeur endnu en gang. Hattemageren er skrevet til Johnny Depp og den iltre røde dronning, som vil hugge hovedet af alt og alle, er skrevet til Burtons hustru, Helena Bonham Carter. Deres roller stråler i fortællingen om energiske, barnlige Alice, der skal besejre mareridtsfuglen Jabberwocky for at befri Underland fra den røde dronnings tyranni. Desværre er væsnerne og begivenhederne mere en-dimensionelle end treSide 30
dimensionelle, uanset hvor fantastiske briller man udsmykker sit ansigt med i biografsalen. Figurerne er søde, men lidt ligegyldige og surrealismen fra bøgerne er reduceret til farverigdom. Mest nedslående er det, at vildfarelserne fra bøgerne, hvor Alice langtfra altid bevæger sig i en bestemt retning, hurtigt erstattes af et simpelt plot i en meget familievenlig forestilling, som sagtens kunne stille flere og modigere spørgsmål. Heldigvis undlader filmen at svare på alt, og jeg er taknemmelig for fortsat ikke at vide, hvad ligheden mellem en ravn og et skrivebord er. Nine er et vulkanlandskab efter et voldsomt udbrud. Askedækket, uroligt og drænet for liv efter en altudslettende krig mellem mennesker og maskiner. Forhistorien får man hen af vejen. En genial forsker har, i bedste mening, skabt en supermaskine. Den bliver først misbrugt af magthaverne i et samfund, der minder en del om det nutidige, og siden vender den sig imod menneskeheden og tilintetgører alt
menneskeligt liv med nervegas. I en sidste energiudfoldelse, skaber forskeren 9 besjælede, men mekaniske, små væsner, som navngives med tallene 1 til 9. De findes i verden som modpol til de tilbageværende maskiner, og filmfortællingen følger deres vandring og oprør imod en vred modermaskine, der strikker jernstumper sammen til morderiske teknologiske våben i et hæsblæsende tempo. Det er en traver af en science fiction historie om verdens undergang, og det som følger derefter. Den er bare dybt original i sin variant over det gamle tema, og både animationer og atmosfære er blændende og forførende sat op. Filmen er tilladt over 11 år, og de små væsner, indtalt af en perlerække af skuespillere, er søde, men spørgsmålene, de stiller, er nogle helt andre end i Alice. Filmen finder sit eget udtryk, og der har aldrig været meget Disney over nervegas, hvilket i denne sammenhæng er et udpræget sympatisk træk. Foto: Walt Disney
–
Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød
Hver mandag
Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20 kr.) og salsatek kl. 21-23. Glem heller ikke at forsøde den kolde vintertid med Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag på Dexter. Der er gratis entré, og det er altid hyggeligt og varmt.
Hver tirsdag
Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. D. 20. april spiller Jais Baggestrøm Kock. Dørene åbner kl. 19, og musikken starter kl. 20 med gratis entré. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest, og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.
Hver onsdag
Epstein Bar byder i perioden fra efterårsferien til påskeferien kl. 14.30-16.00 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te, kage og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge.
Hver fredag
Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med dine studiekammerater og nyd kolde drikkevarer og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren. Den første fredag i hver måned er der lang fredagsbar med livemusik til kl. 24.
Hver 2. søndag
Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik. Den 25. april spiller Hannah Schneider og d. 9. maj spiller Cody. Sort Søndag starter kl. 16, og entré for studerende er 30 kr.
Fredag 16.04
KissKissKiss på Kulturmaskinen. Ungt, nyt skud på den danske scene af elektronisk inspireret pop-rock. Opfostret i Århus, men med drømme, der rækker udover landegrænserne. Starter kl. 21, entré 80 kr.
Fredag 16.04
Patricia Vonne på Dexter. Oplev denne amerikanske sangerindes inderligt intense sange og alsidige talent. Hendes anmelderrost musik er brugt i flere film såsom Once Upon a Time in Mexico og From Dusk Till Dawn, og Patricia er desuden birolle-indehaver i filmen Sin City. Oplev hende på Dexter kl. 21, entré: 100 kr.
Lørdag 17.04
Thomas Buttenschøn på Posten. Her er chancen for at opleve den 24-årige sanger og sangskriver, der med sit uglede troldegarn og skæve lyriske talent har charmeret sig vej ind i mangt et pigehjerte samt slået sit navn fast på den danske musikscene. Kl. 21, entré 160 kr.
Tirsdag 20.04
Nick Cave teaterkoncert på Posten. HELT eksklusivt vises 3 forestillinger i Århus, København og Odense, af dette teaterkoncertstykke, set af mere end 40.000 mennesker. Prisbelønnet og unikt. Kl. 20, entré 215 kr.
Torsdag 29.04
Ginger Ninja spiller endelig i Odense, når de indtager Posten. http://kortlink.dk/7k3h forklarer alt! Koncerten starter kl. 20, entré 120 kr.
Torsdag 29.04
FADL øl-smagning i Epstein Bar kl. 19.30. Billetter koster 80 kr., og kan købes 13.-15. april i tidsrummet 11.45-12.30 i WP19-kantinen samt foran U1. Se opslag i dette nummer af Sund & Hed
Lørdag 01.05
RebekkaMaria kan opleves på Posten; sommerens komme markeres på smukkeste vis. Kl. 21, entré 120 kr.
Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer samt ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Side 31
INFO
Andre medier skriver... Der er stadig stor social ulighed i fysisk aktivitet Jo længere uddannelse man har, desto større er deltagelsen i motionsaktiviteter i fritiden. Der er således social ulighed i hvem, der dyrker fysisk aktivitet. Det viser en undersøgelse om udviklingen i social ulighed i fysisk aktivitet over tid. Undersøgelsen viser en markant forskel i aktivitetsniveauet afhængig af uddannelseslængde således, at personer med lang uddannelse i højere grad er fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med kort uddannelse. Tallene stammer fra de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført. Gennem de sidste 15-20 år har der været stigende fokus på den helbredsfremmende betydning af at være fysisk aktiv. Den vedvarende og stabile sociale ulighed i fysisk aktivitet kan derfor dels ses som et udtryk for, at de generelle oplysninger og informationskampagner om fysisk aktivitet til befolkningen har haft lige stor effekt blandt personer med lang såvel som kort uddannelse. Desuden peger udviklingen på, at fremtidige forebyggelsesinitiativer især bør fremme fysisk aktivitet blandt personer med kortere uddannelse, for at mindske social ulighed i sundhed. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Eksempelvis mindsker fysisk aktivitet risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes. Endvidere medvirker fysisk aktivitet til, at immunforsvaret forbedres, ligesom det Side 32
mentale og sociale velbefindende øges. 26. marts 2010, Statens Institut for Folkesundhed
Brystkræftscreeninger uden særlig effekt Ny dansk forskning er godt i gang med at ryste hele fundamentet for brystkræftbehandling. Et hold forskere har påvist, at effekten af screening slet ikke er så stor som forventet, skriver Videnskab.dk. Undersøgelsen har undersøgt udviklingen i brystkræft i landsdele med og uden tilbud om screening. Konklusionen er, at mammografien slet ikke eller kun i meget få tilfælde forhindrer, at en kvinde dør af kræft. I Danmark bliver alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt en røntgenundersøgelse af brystet hvert andet år − den såkaldte mammografi. Den gode nyhed er så, at stadigt færre kvinder dør af brystkræft, men det er altså ikke mammografiscreening, der skal have æren, siger forskerne bag undersøgelsen. 24. marts 2010, Videnskab.dk
Studerende strømmer til nordjysk lægeskole Selvom Aalborg Universitet endnu ikke har fået den endelige godkendelse til at oprette et medicinstudie, så har
INFO
Træffetider
- faglige vejledere Idræt og Sundhed
Kristian og Rune Mandag 9:15 – 11:00 Onsdag 9:15 – 11:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk
Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk
Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal tlf: 65503818 e-mail: fv-susuka@health.sdu.dk træffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)
Folkesundhedsvidenskab Louise Bæk Thomsen Torsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg
næsten 300 kvote 2-ansøgere ønsket at få en plads på det første hold af studerende. Lægeuddannelsen i Nordjylland har allerede succes med at tiltrække studerende, selvom Aalborg Universitet endnu ikke har fået grønt lys til at starte landets fjerde lægeskole. »Det vidner om meget stor interesse for en ny og moderne lægeuddannelse. Den er bygget anderledes op end de nuværende uddannelser − og det tiltrækker mange,« siger rektor Finn Kjærsdam til Nordjyske.dk. Størstedelen af ansøgerne må dog forvente at få et afslag fra universitetet, der kun har 10 pladser til kvote 2-ansøgere, der typisk ikke har et højt nok gennemsnit fra en gymnasial uddannelse til at blive optaget via kvote 1. Aalborg Universitet har ansøgt om at optage i alt 100 studerende fra efterårssemesteret. Uddannelsen mangler dog stadig videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens godkendelse. Hun kan slukke de nordjyske lægedrømme, hvis hun vurderer, at et fjerde medicinstudie strider mod samfundsøkonomiske interesser. 17. marts 2010, Dagens Medicin
Læger på skadestue er under voldsomt pres Lægerne på skadestuen på Odense Universitetshospital har for travlt, konkluderer Arbejdstilsynet i en kritisk rapport, der bl.a. beskriver, at personalet er »presset og skændes om, hvem der skal tage sig af hvilke opgaver«. Arbejdstilsynet tegner samtidig et billede af en hektisk ar-
Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk
Biomekanik
Mari og Christofer Tirsdag kl. 15.15-17.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk
Medicin
Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk
bejdsplads, hvor de ansatte ikke har tid til spisepauser og er på vagt i 13 timer ad gangen. Skadestuens leder Niels Dieter Röck er ked af kritikken: »Det skaber uro blandt personalet, at vi har fået den kritik. Men vi må samtidig forholde os til, at uforudsigelighed, stor arbejdsbelastning og voldsomme oplevelser er en del af grundvilkårene på en skadestue.« Arbejdstilsynet har givet Odense Universitetshospital to konkrete påbud, som indebærer, at skadestuen skal sikre de ansattes sikkerhed, når eksempelvis påvirkede patienter reagerer voldeligt, ligesom ledelsen skal forebygge, at arbejdsmængde og tidspres går ud over sikkerheden og det psykiske arbejdsmiljø på skadestuen. De yngre lægers tillidsmand Ole Juul er enig i, at travlhed, uforudsigelighed og voldsomme oplevelser er et grundvilkår på skadestuen, men han er samtidig skuffet over sygehusets manglede vilje til at opfylde Arbejdstilsynets påbud om at gøre arbejdspresset mindre. »Der, hvor jeg ser problemet, er, når dagligdagen bliver så presset, at den ikke længere er uforudsigelig men bliver forudsigelig på grund af et konstant højt arbejdspres og talrige voldsomme oplevelser,« siger han til Fyens Stiftstidende. 23. marts 2010, Dagens Medicin
Side 33
April
Arrangement
-kalenderen Yderligere info
April-Maj måned Udstilling på Sygeplejemuséet, polske børnetegninger fra 2. Verdenskrig
Se mere på www.sygeplejemuseum.dk – sygeplejemuseet udstiller også sin faste udstilling om sygepleje gennem århundrederne
15.
Ansøgningsfrist for stilling som faglig vejleder på Idræt & Sundhed, tiltrædelse d. 1. august
Fristen er kl. 12, se stillingsopslaget i på sdu.dk
17.-18.
Traumekursus arrangeret af FADL og SATS
Tilmeldingen startede d. 8. marts og sker via FADL
19.
Møde, studienævn for Medicin
Ansøgningsfrist er d. 12. april
20.
Møde, studienævn for Idræt
Ansøgningsfrist er d. 6. april
21.
IMCC månedsmøde
Kl. 19 i WP 19.06
21.
SATS foredrag: Obstetriske emergency’s i felten ved Kl. 16.15 i WP15, store auditorium overlæge Jan Stener Jørgensen fra afd. D, OUH
22.
FNKS generalforsamling
Kl. 17-19 i WP 25 auditorie/café. For yderligere info, se www.fnks.org
22.
FADL-torsdagsbar og Mediciner Revy
Torsdags-bar starter kl. 16 og Mediciner Revy kl. 18 i Epstein Bar
26.
Årlig Patientsikkerhedskonference i København
Se www.patientsikkerhed.dk for mere info
27.
Møde, Medicinerrådet
Kl. 16.15 i Medicinerrådets lokale i WP 19, stuen
27.
Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab vedr. klimaforandringer og vektorbårne sygdomme
Kl. 19.30 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH
29.
Ansøgningsfrist for ansættelse som Faglig Vejleder, Medicin, 1-årigt vikariat
Se jobannonce med stillingsbeskrivelse i dette nummer af Sund & Hed
1.
Frist for ansøgning til fakultetsmidler til studenteraktiviteter
Til ansøgning skal benyttes skema, der kan fås via http://kortlink.dk/7ffe
4.
Møde, studienævn for Klinisk Biomekanik
Ansøgningsfrist er d. 27. april
8.-9.
Tropemedicinsk weekend i Århus med PIT
Tilmeldingsfrist er d. 14. april og sker via tropePIT@gmail.com
12.
Ansøgningsfrist til stillinger som faglig tutor på Kl.Bio-Se stillingsopslaget i Sund & Hed #4 og på sdu.dk mekanik og Medicin
17.
Møde, studienævn for medicin
Ansøgningsfrist er d. 10. Maj
18.
Møde, Medicinerrådet
Kl. 16.15 i Medicinerrådets lokale i WP 19, stuen
19.
IMCC månedsmøde
Kl. 19 i WP 19.06
25.
Møde, studienævn for Idræt
Ansøgningsfrist er d. 11. Maj
Møde, studienævn for Klinisk Biomekanik
Ansøgningsfrist er d. 26. maj
Maj
Juni 2. Side 34
SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ
DIAGNOSE SØGES Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case. Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.
Men da bukserne var nede, så man dette (se billeder, der også kan ses på www. sundoghed.dk): Hvad fejler patienten? Forslag til behandling?
Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Sanne Grønvall Kjær Hansen og Thøger Gorm Jensen. Opgaven handlede om en 45-årig kvinde, der blev indlagt via vagtlægen med feber, smerter i øvre del af abdomen og ud i lænden, myalgi, kvalme, enkelte opkastninger og hovedpine. Hun havde været på en ferie i Egypten med en forudgående hovedrengøring i et skur i en skovbørnehave. Se casen på www.sundoghed. sdu.dk Diagnosen: Patienten blev undersøgt for antistoffer mod Hantavirus, og både IgG og IgM var positive, svarende til en akut infektion. Nephropatia epidemica – symptomgivende infektion med den skandinaviske variant af Hantavirus, Puumalavirus – viser sig typisk ved hovedpine, feber, ryg- og mavesmerter, svimmelhed, trombocytopeni og akut nyresvigt. Både trombocytopenien og nyresvigtet er sædvanligvis forbigående, men kan kræve kortvarig hæmodialyse. Mortaliteten er under 1 procent.
Dette nummers case bliver stillet af klinisk lektor, professor, dr.med., overlæge og studieleder på medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Steen Walter En 56-årig mand har i seks måneder følt sig træt. Han søger egen læge, hvor hæmoglobin måles til: Hgb. 5,4 mmol/l. Der er ingen blødninger. Objektivt er manden lidt bleg, men ellers er der normale forhold. Ved subakut abdominal ultralydscanning findes: Hydronefrose bilateralt. Herefter bliver kreatinin undersøgt. Kreatinin: 320 µmol/l. Kaliumkoncentrationen er normal. Den 56-årige mand henvises akut til urologisk afdeling. Bukserne bliver taget ned. Blæren findes tre finger over symfysen. Rektal eksploration viser normale prostata.
Puumala-virus findes hos danske rødmus (Clethrionomys glareolus), der udskiller virus i afføringen. Patienten er sandsynligvis blevet smittet af ekskrementer fra rødmus i forbindelse med oprydningen i børnehavens skur – at sygdommen faldt sammen med rejsen til Egypten var et tilfælde. Antallet af patienter med Hantavirusinfektion i Danmark svinger meget fra år til år og har de senere år ligget mellem 4 og 15 personer per år, næsten alle fra Fyn. Mange af disse med tilknytning til området mellem Svendborg og Nyborg.
Den seneste vinder Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 3, var familiær middelhavsfeber (FMF). Den diagnose havde flere læsere gættet, og Dennis Hansen, stud.med. på 10. semester blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.
Side 35
Festligt, festligere, Alphabeat Fredag den 12. marts gæstede det efterhånden internationale navn, Alphabeat, Odense i et totalt udsolgt Musikhuset Posten. Det danske popfænomen plejer at være leveringsdygtige i glad, melodiøst popmusik, og denne aften var ingen undtagelse. Mahtab Chehri Stud.med, Sund & Hed Efter veloverstået psykiatrieksamen efterfulgt af eksamensøl og Wii Bowling-konkurrence i Epstein Bar – hvor jeg, trods (hvis jeg selv skal sige det) formidabelt spil, kun blev nummer fire – kunne intet ødelægge denne fredag aften. Det var nemlig aftenen, hvor jeg skulle opleve Alphabeat live for første gang. Forventninger var tårnhøje, hvilket meget sjældent sker, da jeg er notorisk pessimist. Derimod hader jeg at blive skuffet, hvis jeg for en gangs skyld ikke tror, Murphy får ret. Men skuffet blev jeg absolut heller ikke denne aften. Tværtimod. Koncerten var sprudlende, fantastisk, kulørt og festlig – rigtig Alphabeat-agtig. Folk omkring scenen kunne ikke stå stille og dansede i små hobe rundt omkring. De gav sig 120 procent oppe på scenen. Sveden haglede af Anders SG (mandlige vokal), og Stine Bramsen (kvindelig vokal) strålede om kap med solen. De vibrerende 80’er-toner, som Alphabeat er kendt for, blev spillet helt perfekt. Alle de gode gamle sange som »Fascination«, »10.000 Nights of Thunder« og »Boyfriend« var på spillelisten, samt et bredt repertoire fra den nye CD, heriblandt »The Spell« sunget i et medley med Black Box’s »Ride On Time«. Alt i alt en super koncert. Klik ind på www.postenlive.dk og udse dig din næste koncert. Se også Kulturkalenderen for et udsnit af koncerterne i Odense!
Side 36