Sund & Hed nr. 7, årgang 12

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 7 | ÅRGANG 12 | 21. MAJ 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

LEDER

Rygtefabrikken Har du hørt?

Har du hørt?

Har du hørt…

Det er utroligt, hvad man bliver mødt med af rygter på studiet: Lige fra næste eksamens sværhedsgrad over kommende ændringer i sammensætningen af fag på studiet til hvem af de medstuderende, der er gravid eller lider af den sygdom, som den seneste forelæser så længe og flot fortalte om.

Nu kan jeg selvfølgelig af sagens natur kun udtale mig om forholdene på medicinstudiet.

Men lur mig, om der ikke også på de andre af fakultetets studieretninger suser et rygte eller to rundt blandt de studerende i ny og næ.

Fra tid til anden kan man få den fornemmelse, at de studerende deltager mere aktivt i en obskur form for efterretningstjeneste uden egentligt formål end i selve studiet.

Det virker i hvert fald som om, at der går kort tid fra, at nogen har tænkt en tanke, til andre har sat et rygte i omløb.

Desværre er der ikke altid hold i rygterne.

I forbindelse med graviditeterne vil det føre til skuffelse eller lettelse, alt efter hvem man spørger.

Men også rygterne om studiets opbygning og krav kan få vidtrækkende konsekvenser.

I dette nummer fortæller vi således historien om en medicinstuderende, der troede på et rygte om automatiske reeksamener til studerende på den sidste del af studiet.

Men rygtet holdt ikke vand.

I stedet må hun forlænge sit studie med et halvt år og vinke farvel til fremtidsplaner med job og forskning.

Nu kan man jo nemt give de studerende skylden og med nedladende mine – måske endda tilføjet lidt hovedrysten – fortælle dem, at de bare kan lade være med at tro på rygter, ja, for dens sags skyld at sætte dem i gang.

Men at rygterne om studiet har grobund, dækker jo i sidste ende over, at informationen fra fakultetet halter eller på områder helt mangler.

Deltog du i den seneste afstemning på Sund & Heds hjemmeside?

Her er resultatet af afstemningen om de studerendes valg af kliniksteder.

Giv din stemme til kende i vores næste afstemning på

www.sundoghed.dk Side 2

Fra tidernes morgen har mennesker haft brug for at følge med og høre nyt. Måske fordi man i bund og grund er nysgerrig, hvilket jo er kilden til udvikling. Men også fordi man simpelthen vil vide, hvad der sker og hvorfor. Uden den viden kan man hverken agere i den samtid, man befinder sig i, eller forholde sig til fremtiden.

Det samme gælder sundhedsvidenskabelige studerende. Vi vil vide, hvad der foregår. Ellers er det svært at træffe valg i forbindelse med studiet.

Hvis rygtefabrikken skal lukkes, må fakultetet altså blive bedre til at fortælle, hvordan reglerne er, og hvad der arbejdes med.

Det er punkter, som sagtens kunne forbedres.

Hvor al fakta på en let tilgængelig måde bør være til rådighed, er det måske ikke alle mellemregningerne i beslutningsprocesserne, der skal med. Men mere åbenhed om de ændringer fakultet barsler med vil gøre, at de studerende ikke overraskes, når nye tiltag bliver indført. I hvert fald ikke, hvis de har hørt om dem, før de blev vedtaget.

Et er, at man kan nå at vænne sig til tanken og måske ligefrem tage del i processen.

Noget andet er, at hvis man ved, hvad fakultetet arbejder med, så behøver man ikke lave rygter om det.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed PS.: På Sund & Hed fortsætter vi vores kampagne om et bedre studiemiljø. For det kan sagtens blive endnu bedre at læse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Selvfølgelig kræver et godt studiemiljø, at man behandler tingene ordentligt og måske tænker lidt mere på sin næste.

Men det kræver også, at der kommer ideer på banen. Ellers bliver ting ikke bedre, end de er.

Så har du ideer til, hvordan studiemiljøet på fakultetet bliver endnu bedre, så send en mail til Sund & Hed på: sundoghed@ health.sdu.dk

INDHOLD Artikler Interview: Medicinstuderende må ikke blive læge .......................................................

IMCC: Hvid elefant på hospitalet i San Lucas ................................................................

Tema: Bedre studiemiljø ....................................................................................................

Interview: Dekan med mange skibe i søen ....................................................................

Klumme: Cirkelines verden ...............................................................................................

Nyheder fra fakultetet .......................................................................................................

Filmanmeldelser: An education og Kujoner ..................................................................

Koncertanmeldelser: ........................................................................................................

Side 4-6 Side 7 Side 8-9 Side 10-12 Side 13 Side 13 Side 31 Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................

Side

14-30

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................

Side

35

Side Side Side Side

32 33 33 34

Info Den sjove kalender .............................................................................................................

Andre medier skriver ...........................................................................................................

Træffetider faglige vejledere .............................................................................................

Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Grafik af Lizandra Pultz Nielsen

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@ health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

SUND & HED 2010 Deadline 21. maj 27. august 1. oktober

Udkommer 4. juni 10. september 15. oktober Side 3

INTERVIEW

Medicinstuderende må ikke blive læge Trods lægemangel vil Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU ikke hjælpe Naomi Flamholc med at blive færdig som læge her til sommer. Den 28-årige medicinstuderende dumpede i januar faget forskningsmetodologi, og da studienævnet ikke vil give hende en ekstraordinær reeksamen, kan hun ikke gå til embedseksamenen som planlagt. Nu må hun vinke farvel til job og forskning i New York for i stedet at vente et halvt år med at afslutte studiet. Kun medicinstuderende, der skal til embedseksamenen om foråret, risikerer samme problem.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed En dumpet eksamen i faget forskningsmetodologi i januar har vist sig at få vidtrækkende, negative konsekvenser for Naomi Flamholc, medicinstuderende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. For hvor den 28-årige medicinstuderende troede, at fakultetet ville strække sig langt for at hjælpe studerende på 12. semester med at blive færdige på medicinstudiet, har det vist sig, at virkeligheden er en anden.

Studienævnet for Medicin har nemlig nægtet at give hende en ekstraordinær reeksamen i forskningsmetodologi – også kendt som statistik. Derfor har hun måttet udsætte sin embedseksamen med et halvt år. Samtidig har hun måttet vinke farvel til et vikariat fra juli til oktober som reservelæge i Sønderborg samt et efterfølgende forskningsprojekt i New York. »Der er lægemangel i Danmark. Så det er underligt, at fakultetet ikke vil have, at jeg bliver færdig,« siger Naomi Flamholc.

Hun ryster på hovedet og fortsætter: »Jeg mangler jo kun et tre ugers kursus i statistik til 4,5 ECTS-point, inden jeg kan komme ud og virke som læge. I stedet for tager jeg nu på ferie til Indien.« For at glemme skuffelsen over, at hun til sommer ikke bliver færdig sammen med sin læsemakker gennem seks år og resten af sine medstuderende, har Naomi Flamholc nemlig byttet sit medicinske kompendium ud med flybilletter til Østen.

Læste dobbelt At det lige netop er en dumpet eksamen i faget forskningsmetodologi på 10. semester, der har voldt Naomi Flamholc så store kvaler, skyldes, at hun har lagt en lidt anden studieplan end den normale.

Hun har ikke gjort det for at blive færdig før tid, hvilket ellers er populært blandt flere medicinstuderende på SDU. Derimod ville hun gerne ud at rejse.

Derfor læste hun på 10 semester flere fag samtidig. Hun lavede simpelthen

Side 4

sit kandidatspeciale, som normalt ligger på medicinstudiets 11. semester, samtidig med undervisningen på 10. semester. »Jeg skulle til Sydamerika på 11. semester,« siger Naomi Flamholc, der er en af de mange svenske medicinstuderende på SDU, og tilføjer, at mange studerende læser dobbelt i løbet af medicinstudiet.

Det er især fag som psykiatri, forskningsmetodologi og lægen og loven, som de studerende læser samtidig med andre fag. Og mange gør det for at springe et semester over og blive færdig som læge et halvt år før normeret tid. »Men det var hårdt at læse dobbelt.

Så det sidste kursus på 10. semester i statistik udskød jeg, da jeg også skulle forberede mig til et tre måneders vikariat på medicinsk afdeling i Sønderborg, hvor jeg skulle tjene penge til rejsen,« siger hun.

I stedet valgte den 28-årige medicinstuderende at komme hjem fra Sydamerika tidligere end planlagt for så at tage kurset i forskningsmetodologi i slutningen af efterårssemesteret inden starten på 12. semester.

Rygte om reeksamen På grund af sygdom fik den svenske medicinstuderende ikke forberedt sig optimalt til statistikeksamenen.

Tre uger efter, mens hun var godt i gang med ugekurserne på 12. semester, fik hun at vide, at hun var dumpet. »Jeg havde dumpet én eksamen tidligere. På 3. semester. Så jeg vidste ikke, hvordan reglerne er, når man dumper,« siger hun.

Derfor satte hun sin lid til et rygte, som især florerer blandt de studerende på medicinstudiets sidste semestre.

Et rygte, det siger, at hvis en studerende dumper en af sine sidste eksamener op til embedseksamen og ellers ikke har andre hængepartier, så bliver der automatisk udløst en ekstraordinær reeksamen, så den studerende alligevel kan blive færdig som planlagt. »Det er et rygte, som jeg har hørt hele studietiden. I hvert fald gennem de sidste semestre på studiet,« siger den 28-årige svensker.

Universitetsloven Men rygtet er kun et rygte.

Reglerne om reeksamen er derimod klare og ikke i tråd med det, flere studerende tror.

Ifølge universitetsloven skal studerende, der dumper en eksamen, nemlig bare have mulighed for at komme til reeksamen senest seks måneder efter den ordinære eksamen.

Den bestemmelse er netop problematisk, hvis man som medicinstuderende skal til embedseksamenen i foråret og dumper den sidste eksamen på 11. semester, som vil ligge i januar.

For langt de fleste vil denne eksamen være faget læge og loven, mens det for Naomi Flamholc var forskningsmetodologi, da hun havde byttet rundt på sine fag.

Men uanset hvad vil en dumpet januareksamen i slutningen af 11. semester betyde, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ikke behøver at udbyde en reeksamen, da faget netop går igen på forårssemesteret, inden der er gået seks måneder. Problemet er så bare, at den pågældende eksamen i forårssemesteret ligger efter embedseksamenen er gået i gang. Og da man som studerende skal have bestået alt for at gå til embedseksamenen, må man altså i givet fald udskyde denne.

Naomi Flamholc fik således i sit afslag fra studienævnet omkring den ekstraordinære reeksamen i forskningsmetodologi at vide, at der jo er en ny eksamen i faget den 21. juni 2010 – altså inden for seks måneder.

Da embedseksamenen i år begynder den 1. juni, kan hun dog ikke deltage i denne, lød svaret fra studienævnet. I stedet blev hun opfordret til at melde sig til embedseksamenen i januar 2011.

Kun nogle bliver ramt Som sagt er det kun, hvis man skal til embedseksamenen i foråret, at problematikken eksisterer.

Dumper man for eksempel faget lægen og loven i forårssemesteret, hvor eksamenen ligger i juni, vil der gå mere end seks måneder, inden faget udbydes igen. Derfor skal fakultetet

INTERVIEW OG DEBAT DEBAT

SDU – Giv mig min

læsemakker tilbage

Linn Ekström Stud.med. på 12. semester

På grund af afslaget om en ekstraordinær reeksamen går der et ekstra halvt år, inden Naomi Flamholc kan komme til det grønne bord og få sin afsluttende eksamen på medicinstudiet. Arkivfoto Steen Høyer

lave en reeksamen, som i givet fald højest sandsynligt vil ligge i august. I dette tilfælde kan den studerende altså godt nå at indhente det forsømte, så vedkommende kan komme til den planlagte embedseksamen. »Om sommeren er der altid reeksamen i august. Derimod er der ikke reeksamen om vinteren. Hvis jeg havde vidst, der var den risiko, så havde jeg ikke løbet den. For jeg troede, der ville være en reeksamen,« siger hun og henviser til sin sygdom op til eksamenen, som i givet fald ville have fået hende til at melde fra.

Føler sig alene Under alle omstændigheder ville Naomi Flamholc gerne have haft noget mere information om, hvilke krav der er for at gå til embedseksamen. »Fakultetet bør fortælle, at hvis man som studerende mangler bare et enkelt fag, så risikerer man det her. De faglige vejledere kunne godt informere om det.

For så kan man planlægge sit liv efter det. Jeg synes i hvert fald, at det var sent at få at vide, at jeg ikke kunne komme til embedseksamen, da afslaget kom midt i marts,« siger hun og fortsætter: »På det tidspunkt havde jeg læst seks ugekurser. Jeg havde læst 12-15 timer om dagen, og pludselig fik jeg at vide knap tre måneder før den afsluttende eksamen, som jeg gennem så mange år har læst så hårdt for at nå, at jeg alligevel ikke kunne komme til den.« Først var hun vred. Så fortvivlet, inden resignationen tog over. »Det har været hårdt, men nu er jeg sikker på, at det nok skal gå,« siger den

28-årige svensker.

Hun synes heller ikke, at der har været nogen støtte fra fakultetet. »Jeg har følt mig fanget i en bureaukratisk cirkel. Når tingene går godt, er alt okay.

Men når noget går galt, så er man som studerende alene,« siger hun.

Vejen til afslaget Naomi Flamholc har forsøgt mangt og meget for at komme til den ønskede embedseksamen i juni i år.

Efter at hun fik at vide, at hun havde dumpet faget forskningsmetodologi, kontaktede hun følgende: Den kursusansvarlige på forskningsmetodologi.

Eksamenskontoret.

Den undervisningsansvarlige på forskningsmetodologi, som gennemgik hendes eksamensbesvarelse.

Studienævnet for Medicin, som den 22. marts med henvisning til universitetetslovens § 18, stk. 2 gav afslag på ansøgningen om en ekstraordinær omprøve i faget forskningsmetodologi.

Dekan Ole Skøtt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, for at få en personlig forklaring på, hvorfor fakultetet ikke vil hjælpe en næsten færdig læge med at komme til sin afsluttende eksamen og efterfølgende ud i arbejdslivet.

Forestil dig, at du er på 12. semester. Et nyt og spændende liv med turnus og forskning i udlandet venter lige om hjørnet.

Så får du at vide, at du ikke har bestået din eksamen i forskningsmetodik på 4,5 ECTSpoint. Heldigvis udløser dette en reeksamen for studerende på det sidste semester. Tænker du. Men nej, det gør det ikke.

Kursusansvarlig henviser til travlhed på kontoret og en ny regel, der siger, at han ikke skal holde reeksamen om vinteren. Det betyder, at du skal vente et halvt år for at tage en eksamen med et omfang på 4,5 ECTS-point, for derefter at gå op til embedseksamen et halvt år senere. Dermed tvinges du til at lægge alle andre planer på hylden.

Hvordan kan man som kursusansvarlig sove godt om natten efter at have forhindret en næsten færdiguddannet læge i at starte sit arbejdsliv? Desuden inden for et fag, hvor der på nuværende tidspunkt er akut mangel på basislæger?

Efter seks år som min trofaste læsemakker, vælger SDU at tage hende fra mig. Alene på grund af infleksibilitet og paragraf-rytteri fra SDU’s side. Jeg synes, at det er for ringe, at universitetet i den grad undlader at pleje de studerendes interesser.

Hvor er de juridiske hjælpere, der kan bistå den studerende ved situationer som denne, når studienævn og de faglige vejledere har vist sig ikke at have mandat til at hjælpe den studerende i sådan en absurd situation?

I dag står man som studerende helt alene inden for det bjerg af bureaukrati, som hedder SDU.

Side 5

...Læs om reglerne for reeksamen og embedseksamenen side 6...

KOMMENTAR

Ingen ekstraordinær omprøve

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har aldrig udbudt ekstraordinære eksamener, for at medicinstuderende kunne blive klar til embedseksamen. Har man som studerende på 12. semester hængepartier, skal de indhentes inden starten på den afsluttende eksamen.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Det kan godt være, at et rygte blandt de studerende siger, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er villig til at udløse ekstraordinære reeksamener, så studerende på 12. semester kan blive færdige med studiet.

Men det er kun et rygte.

Ifølge Studinenævnet for Medicin er der nemlig aldrig blevet lavet ekstraordinære omprøver ud fra den begrundelse, at en eller flere studerende manglede den pågældende eksamen for at kunne gå op til embedseksamen.

Derfor ser studienævnet også meget gerne, at rygtet bliver manet i jorden.

For reglerne for reeksamener er, at hvis en studerende dumper en eksamen, så skal vedkommende have mulighed for at komme til omprøve inden seks måneder.

Da eksamenerne på medicin udbydes ordinært to gange om året, fremgår reglerne for reeksamener af eksamensbekendtgørelsens § 18, stk. 2, hvori der står: »På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. ,1 skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve.

Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.« Reeksamen inden for seks måneder Pia Krogh Andersen, der er sekretær for Studienævnet for Medicin og derfor udtaler sig vegne af nævnet, kommer med følgende eksempel: »Er du syg ved, eller dumper du en eksamen i januar, kan du gå til omprøve i juni sammen med det hold, der går på semestret under dig. Består du ikke, eller er du syg ved en eksamen i juni, vil der dog gå mere end et halvt år, inden det bliver januar, og næste hold skal til eksamen i faget. Derfor har du mulighed for at tilmelde dig en omprøve i august i stedet,« forklarer hun.

Dette gælder både på medicinstudiets bacheloruddannelse og kandidatuddannelse.

Regler gør dog, at studerende, der skal afslutte medicinstudiet om sommeren, kan komme i klemme. Det kan ske, hvis de for eksempel dumper deres eksamen i faget lægen og loven, som for dem ligger i januar, godt fire måneder inden Side 6

den afsluttende embedseksamen.

Hvorfor reglerne for reeksamener kan ramme studerende forskelligt, har Studienævnet for Medicin dog ikke et svar på.

Ekstra håndsrækning til afsluttende studerende Pia Krogh Andersen forklarer dog, at fakultetet har valgt at strække sig længere end nødvendigt, når det handler om medicinstudiets afsluttende embedseksamen.

Dumper en studerende embedseksamenen i januar, bliver der som noget ganske særligt lavet en ekstraordinær reeksamen i februar, så den studerende alligevel kan blive færdig som planlagt.

I studieordningen for kandidatuddannelsen står der således: »En studerende, der alene mangler at bestå den afsluttende embedseksamen, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin.« Ifølge studienævnets sekretær er paragraffen et levn fra en tidligere eksamensbekendtgørelse, der netop forpligtede SDU til at udbyde en omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den pågældende eksamen var den eneste, man manglede for at afslutte sin uddannelse.

En bestemmelse, som Studienævnet for Medicin har valgt at beholde, selv om universitetet, ifølge Pia Krogh Andersen, altså ikke længere er forpligtet til det.

Hun slår dog fast, at reglen om den ekstraordinære reeksamen kun gælder for embedseksamenen og ikke andre af medicinstudiets eksamener.

Alt skal bestås før embedseksamenen For overhovedet at kunne tilmelde sig embedseksamenen skal man som medicinstuderende have bestået samtlige eksamener – både på bachelordelen og kandidatdelen.

Det fremgår af kandidatstudieordningens § 8, stk. 4.

Den nye praksis, hvor man i forbindelse med undervisningstilmeldingen samtidig bliver automatisk tilmeldt eksamenen, har dog skabt et lille problem, netop i forbindelse med embedseksamen.

Ifølge Pia Krogh Andersen har fakultetet nemlig ikke længere mulighed for at tjekke, om de studerende har bestået alt, inden de tilmelder sig embedseksamenen, da tilmeldingen til den afsluttende eksamen nu i realiteten sker før, man som studerende har været

til sine sidste, forudgående eksamener. »Derfor er der i samarbejde med eksamenskontoret blevet sat en frist, hvor eksamenskontoret kontrollerer, at alle uddannelseselementer frem til embedseksamenen er bestået af de studerende, der har tilmeldt sig undervisningen i ugekurserne,« siger Pia Krogh Andersen.

Hun forklarer, at den pågældende frist er sat til henholdsvis den 30. marts og den 30. oktober. »Man kontrollerer med andre ord, om de studerende overholder de indgangsregler omkring tilmeldingen til embedseksamenen, som er fastsat i studieordningen,« siger hun.

Viser det sig på skæringsdatoen den 30. marts eller 30. oktober, at en studerende har tilmeldt sig ugekurserne, selv om vedkommende ikke har bestået alle uddannelseselementer, skal vedkommende søge studienævnet om dispensation for fortsat at være tilmeldt embedseksamen. »Får man dispensationen, er det dog altid på betingelse af, at man består det manglende uddannelseselement, inden embedseksamen påbegyndes,« siger studienævnssekretæren.

Mulighed for mundtlig reeksamen

Et andet rygte, som Studienævnet for Medicin gerne vil aflive, er, at det ikke længere er muligt at få en mundtlig reeksamen, hvis den ordinære eksamen var skriftlig.

Studienævnet for Medicin har nemlig lige godkendt en ændring af bachelorstudieordningen, så følgende er blevet tilføjet § 25: »Ved syge- eller omprøve kan prøveformen ændres i forhold til den anvendte ved ordinær eksamen.« Det vil sige, at en reeksamen eksempelvis kan være mundtlig, selv om den ordinære eksamen i faget var skriftlig. Men det er fagrådet, der bestemmer, hvilken type reeksamen der afholdes.

Studienævnet for Medicin forventer, at en tilsvarende paragraf vil blive tilføjet i forbindelse med revisionen af kandidatstudieordningen.

TEMA - BED

IMCC - En hvid elefant på hospitalet i San Lucas

– en anekdote om udviklingsarbejde Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og dette har aldrig været mere sandt end i tilfældet med udviklingsarbejde.

I San Lucas, Bolivia, hvor IMCC Uland arbejder, har den amerikanske NGO ADRA opført et ernæringshus, der står og forfalder uden at blive brugt. I udviklingsbranchen er dette kendt som ”en hvid elefant”. Huset tjener som en påmindelse til IMCC’s udsendte om, hvordan man ikke skal drive udviklingsarbejde.

Af Lærke og Anders Udsendt med IMCC Uland En solskinsrig tirsdag i februar blev det nye ernæringshus på hospitalet i San Lucas indviet. Det indgik som en lille brik i den nationale strategi ”Desnutrición Cero”, der skulle komme den udbredte fejl- og underernæring i Bolivia til livs.

I huset er der plads til, at fejlernærede børn og deres familier kan komme og bo, mens de bliver behandlet af hospitalets læger.

Bygningen er doneret af den adventistiske forening ADRA og finansieret af den officielle kanal for amerikansk udviklingsbistand, USAID, der ved åbningen diskret markerede sig selv med et flere kvadratmeter stort banner placeret henover hovedindgangen til den nye bygning.

Repræsentanter fra rådhuset, ledelsen på hospitalet og resten af byens spidser var alle mødt frem til indvielsen, der blev fejret med champagne og floromvundne taler. Siden den tirsdag har huset endnu ikke været benyttet.

Huset er, med andre ord, et fejlslagent projekt; i udviklingsarbejde kendt som ”en hvid elefant”.

Hvide elefanter Begrebet ”en hvid elefant” stammer oprindeligt fra de tidligere monarker i landene på den indokinesiske halvø. Blandt dem var det at eje en hvid elefant et tegn på, at kongen regerede retfærdigt, og at kongeriget var velsignet med fremgang.

Men at modtage en hvid elefant som gave blev også opfattet som en forbandelse.

Hvide elefanter blev betragtet som hellige og måtte derfor ikke udnyttes som arbejdskraft. Man havde således kun udgifter ved at holde dem.

Paris-deklarationen I udviklingsarbejde bruges begrebet ofte i en lidt bredere fortolkning. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, og det skorter ikke på eksempler på projekter, der ikke er tænkt igennem: Opførelsen af sanitære faciliteter uden anlæggelse af vand, kulturelt misforståede undervisningskampagner med et budskab stik modsat det tænkte, og mange andre. Dette var en vigtig del af baggrunden, da nogle af de største donorer i verden mødtes i Paris i 2005 og udarbejdede Paris-deklarationen, om hvordan man øger effektiviteten i udviklingsbistand.

Vi kan konstatere, at Parisdeklarationen ikke er neået til San Lucas i Bolivia, men til gengæld føje endnu en hvid elefant til samlingen: t fint og færdigbygget ernæringshus, der står aflåst med gardinerne trukket for.

Hvorfor bliver det så ikke brugt?

For det første fordi ADRA ikke har lavet aftaler med det officielle system, om hvordan huset skal drives, og hvem der skal drive det.

For det andet er der ikke blevet løftet en finger for, at befolkningen på landet, som er dér, hvor fejlernæringen er mest udbredt, er blevet oplyst om, at der nu er mulighed for at blive behandlet for dette.

Oplysning vigtig i udviklingsbistand Nogle vil måske indvende, at det da er meget fint, at huset nu er blevet bygget – så kan man bruge det, når der kommer et behov. Men nej, det er ikke fint. For det første skal man ikke forvente, at folk på landet pludselig en dag vågner op, ser på deres børn og tænker: »Mine børn ser da lidt underernærede ud, lad mig vandre tolv timer ind til San Lucas for at se, om de har bygget et ernæringshus«.

Det er bare heller ikke godt nok, grænsende til ansvarsløst, at donere en tilfældig serviceydelse, uden på nogen måde at følge op på denne.

Hvad kan man lære af dette?

For os udsendte i Bolivia fungerer ernæringshuset som en glimrende påmindelse om, hvordan man ikke skaber udvikling. Dette tvinger os endnu en gang til at tænke emner som bæredygtighed og ejerskab hos lokalbefolkningen ind i vores projekt.

Det tvinger os desuden til at reflektere over, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe de mennesker, der bor her, med de midler, vi har til rådighed.

På et mere generelt niveau tjener det tomme ernæringshus som et eksempel på, at udviklingsarbejde ikke er let. Man kan ikke bare forære en masse ting væk og regne med, at fejlernæringen forsvinder af sig selv.

Kun ved det lange seje træk, ved faktisk tilstedeværelse og ved inddragelse af de mennesker, man prøver at hjælpe, kan man gøre en forskel.

Side 7

TEMA - BEDRE STUDIEMILJØ

Studerende kæmper for et bedre miljø I Medicinerrådet har medlemmerne gennem længere tid været med til at gøre Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU til et bedre sted at læse. De er således også med i opstarten af fakultetets nye kampagne, som skal gøre studiemiljøet endnu bedre.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Der er sket meget med studiemiljøet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gennem de seneste år.

Og bortset fra den seneste tendens med rod og ødelæggelse har udviklingen været i positiv retning.

Mange tiltag er dukket op, som over en bred kam har gjort det bedre – og også lettere – at læse på fakultetet.

En af årsagerne er Medicinerrådet, der nærmest konstant arbejder for at forbedre miljøet for de studerende.

Således er Medicinerrådet også med i opstarten af den kampagne, som fakultetet vil lave for netop at sætte en stopper for tendensen med rod og ødelæggelser. »Studiemiljøet på fakultetet er ikke perfekt. Men som studerende synes jeg, at det er rart at føle, at der bliver gjort noget for at forbedre det, når man kommer med nogle ønsker og ændringsforslag,« siger Lise Soldbro.

Hun er medicinstuderende på 10. semester og sidder med i Medicinerrådets studiemiljøgruppe.

Studiemiljøgruppen Ud over Lise Soldbro sidder også Stefan Luef og Mads Lumholdt i Medicinerrådets studiemiljøgruppe.

Medicinerrådet kæmper ikke kun for et bedre studiemiljø, men også for forbedringer af medicinuddannelsen.

For eksempel ved at bringe klager over indholdet eller arbejdsbyrden af enkelte kurser videre til fakultetet.

Flere grupperum På det seneste har Medicinerrådets medlemmer således været med til at sikre flere læsepladser og grupperum på fakultetet i WP 17. »Vi har også fået sat skabe op i WP 17. Det er rart, når vi nu læser i nogle tunge bøger, at vi så ikke skal slæbe dem frem og tilbage hver dag,« siger Lise Soldbro.

Hun tilføjer, at Medicinerrådet også har været med til at sikre, at det store auditorium i WP 15 har fået nye borde, og at mikrofonerne hver morgen får skiftet batteri. »I en periode virkede mikrofonerne Side 8

aldrig. Det er irriterende og en nødvendighed for, at undervisningen kan kører glat, hvilket jo også er en del af et godt studiemiljø,« siger Lise Soldbro og fortsætter: »Hvis ingen siger, når noget er galt, så sker der jo ikke noget. Så når vi hører noget fra de studerende, så går vi videre med det.« Hvert semester mødes studiemiljøgruppen fra Medicinerrådet med Søren Hesseldahl, der er bygningschef for hele SDU. Her fortæller de studerende om deres ønsker, og bygningschefen fortæller om SDU’s planer.

Andre tager hånd om det sociale Det er dog ikke alle aspekter af det gode studiemiljø, som Medicinerrådet kæmper lige hårdt for. »Vi koncentrerer os mest om, hvordan rammerne for studiemiljøet bliver bedst mulige,« siger Lise Soldbro.

Det er således tiltag, der kan forbedre de studerendes læsning på fakultetet, eller som kan få undervisningen til at forløbe bedre, som har højest prioritet. »Vi arbejder ikke så meget for den sociale del af studiemiljøet. Det er der andre foreninger, der tager sig af,« siger Lise Soldbro og tilføjer, at den sociale del af studielivet bestemt er vigtig for at skabe et godt studiemiljø. »Jeg har været på mange forskellige semestre gennem min studietid. Og der er forskel på, hvor sociale de er.

Men det er fedt, når der for eksempel gennem hele studietiden arrangeres middage for hele semesteret. For der kommer hele tiden nye til på et semester. For eksempel folk, der har været på barsel,« siger hun og fortsætter: »Og et godt studiemiljø er også, at man befinder sig godt på sit semester.« Nye ideer på vej Som sagt mener Lise Soldbro og Medicinerrådet ikke, at studiemiljøet på fakultetet er perfekt endnu.

Mange af Medicinerrådets ønsker er dog blevet opfyldt. Alligevel dukker nye ideer konstant op.

Lige nu arbejder Medicinerrådet på at få sat nogle knager op, så overtøjet ikke ligger og fylder til forelæsningerne. Der arbejdes også for at få lavet stolene i Store Auditorium i WP 15, ligesom det nye system, hvor studerende kan booke lokaler, bliver drøftet. »Vi undersøger, hvordan bookningssystemet bliver mest

hensigtsmæssigt og fair for de studerende, så én studerende ikke bare kan booke et lokale flere

Kommentar fra læserne I sidste nummer af Sund & Hed tog vi hul på en kampagne for et bedre studiemiljø.

Her opfordrede vi læserne til at skrive ind med tanker om studiemiljøet.

Følgende indlæg er kommet fra en sekretær i WP 25: Jeg kan i den grad tilslutte mig lederen i nummer 6 – da det også er et stort problem i cafeområdet i WP25. Stolene havner alle steder, herunder i auditoriet, grupperummene og klasselokalerne. Søndag brugte jeg personligt to timer på at indsamle stole, da vi mandag skulle have et seminar.

Vi har nu tapet en seddel på hvert bord om, at stolene ikke må fjernes – det har hjulpet, men langt fra nok. Jeg er blevet enig med betjentfunktionen om, at vi – hvis vi kommer forbi grupperummene og ser, at der er hentet cafestole ind – vil låse døren, så de studerende efterfølgende må kontakte betjentafdelingen for at få låst op – dette som en lærestreg.

Den situation er imidlertid ikke holdbar, da der siden bygningens etablering er forsvundet cirka 70 af de oprindelige sorte stole. Nu går vi ind i lokalerne og siger til de studerende, at de i princippet må låne alle de stole, de vil, blot de stiller dem tilbage.

Sidste år havde vi også det problem, at de studerende tog de indendørs stole udenfor uden at sætte dem ind igen efterfølgende. Og blot en nat i regnvejr kan ødelægge disse dampbøjede stole. Vi fik derfor yderligere metalstole fra bygningsafdelingen, da de fleste af de oprindelige er forsvundet.

Nu har vi haft problemet igen.

I parentes bemærket ser toiletterne lige så ”håbløse” ud.

Har du en kommentar til studiemiljøet på fakultetet, så send en mail til: sundoghed@ health.sdu.dk

TEMA - BEDRE STUDIEMILJØ

VOXPOP Hvad er et godt studiemiljø?

På Sund & Hed har vi fortsat vores søgen efter ideer til et bedre studiemiljø på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Da en stor del af fakultets studerende befinder sig på campus, mødte vi op på Institut for Idræt og Biomekanik for at spørge nogle studerende om, hvad de synes, et godt studiemiljø er, samt hvordan fakultetet kan gøre det bedre?

Parkering forbudt skiltene foran WP 19 har efterhånden virket. Man ser ikke mange af disse cykelparkeringer længere. Foto: Anders Kjærsgaard Valen måneder frem i tiden. Men når vi mødes med SDU’s bygningschef to gange om året, så går det ikke så stærkt,« siger Lise Soldbro. »Et emne, der også er oppe at vende lige nu, er, om de studerende kan få et rum, hvor de kan lave kaffe og te og varme mad, hvis de for eksempel har rester med hjemmefra,« siger Lise Soldbro.

Ingen klager over campus Lige nu er der studerende fra de fleste semestre i Medicinerrådet.

Trods den store berøringsflade handler de fleste forslag om studiemiljøet dog om forbedringer i Winsløwparken. »Vi bliver ikke gjort opmærksomme på problemer på Campus. Men hvis der er nogle ting, der kan forbedre studiemiljøet der, så tager vi det gerne op,« siger Lise Soldbro.

Også ændringer i Klinikbygningen kan Medicinerrådet forsøge et trumfe igennem.

Som navnet antyder, er Medicinerrådet et råd for medicinstuderende.

De kiropraktikstuderende er dog også velkomne med klager, da deres studie på mange punkter ligner medicinstudiet. »Men da idrætsstuderende er på Campus, er det organisationen Syddanske Studerende, de skal gå til, hvis de vil have ændret deres studiemiljø,« siger Lise Soldbro.

Søren Svane Hoyer, stud.scient., idræt, 2. semester: »Et godt studiemiljø kræver plads til gruppearbejde, og så stikkontakter, hvis man skal arbejde med bærbare computere. Og så skal der være engagerede undervisere og vejledere på studiet.« »Jeg synes, der er lækkert her på idræt, hvor der er godt med lys i de nye bygninger. Det øger arbejdsglæden og gør mig mere motiveret, når miljøet er indbydende og åbent og rent. Men renligheden kræver jo, at folk rydder op efter sig selv.« »Jeg mangler flere steder, hvor man kan lave gruppearbejde og flere åbne arealer med stikkontakter til de bærbare computere. Der behøver ikke være flere grupperum for min skyld, men flere åbne arealer til gruppearbejde vil være godt.« Cüneyt Tomruk, stud.scient., idræt, tilvalgsstuderende: »Et godt studiemiljø er et miljø, hvor man ikke er alene, men hvor der er mulighed for at arbejde i grupper.

Der skal altså været et fysisk miljø, hvor det er muligt.« »Jeg føler, at studiemiljøet på idræt er optimalt for mig. Det er i hvert fald det bedste, jeg har været på. Man ser alle underviserne på tværs af modulerne, og de tager sig tid til at forklare ting, hvis man spørger. Også hvis man spørger til noget på et andet modul, end det man lige er på. Og hvis man er alene og mangler en læsemakker, så kan man skrive det på e-learn.«

»På idræt er de fysiske rammer også gode. Vi kan træne alt det, vi vil, lige ved siden af undervisningslokalerne uden at skulle køre efter det.« Tine Tang, stud.manus., 2. semester og Julie Laiback Rasmussen, stud.manus.,

9. semester: »Et godt studiemiljø kræver, at der er plads til at være fælles, og at der er hyggelige steder at læse, så man ikke bare læser ved et bord. Og så skal der være fællesskab på tværs af årgangene.« »Faktisk synes vi, at der er hyggeligt her på instituttorvet ved idræt, men der mangler noget omkring auditoriet U1.

Der kunne godt være et sted, hvor der var et biomekanik- og medicinermiljø, så man vidste, at det var der, de studerende på de uddannelser holdt til.« »Det er også godt for studiemiljøet, at der er fester, hvor man mødes på tværs af studieretningerne og på tværs af årgangene.« »Det fakultetet kunne gøre bedre for studiemiljøet var at forbedre rammerne.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU er meget spredt. Der er bygningerne ved idræt, området omkring U1 og så WP. Hvis man derimod havde samlet det, så ville man kunne møde andre studerende mellem timerne. Vi har kun instituttorvet her på idræt og så Epstein Bar på WP, men der kommer vi ikke. Så vi håber, at fakultetet tænker studiemiljøet ind, når de skal bygge nyt her ved campus.«

Hvad kan gøres bedre?

Har du forslag til, hvad der skal til for at forbedre studiemiljøet på fakultetet så send en mail til Sund & Hed på: sundoghed@health.sdu.dk

Side 9

INTERVIEW

Dekan med mange skibe i søen Det er snart to år siden, Ole Skøtt blev dekan for fakultetet. Meget er sket siden da.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Flere studerende på medicin og nye uddannelser til fakultetet.

Det er bare nogle af de ting, der er sket, siden Ole Skøtt satte sig i dekanstolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Faktisk er det snart to år siden, at Ole Skøtt tiltrådte som dekan.

Han har altså haft godt med tid til at vise, hvad det er for et fakultet, han gerne vil være leder af.

Sund & Hed har derfor sat dekanen stævne for at høre, hvad han har opnået, og hvilke planer han har for fakultetet. »Hvordan har du selv oplevet de første snart to år som dekan?« »Det har været en meget spændende tid. Jeg synes, at jeg er blevet taget overordentlig pænt imod alle steder.« »Har det været en svær chefstol at sætte sig i?« »Det er først og fremmest et meget komplekst job at være dekan. Inden for de områder, der handler om universitetets indre forhold, har der ikke været så meget nyt, idet jeg jo har været i universitetsverdenen i mange år. Men inden for de udadrettede

Ole Skøtt har siden september 2008 haft en finger på pulsen på hele Det Sundheds videnskabelige Fakultet. Arkivfoto

Side 10

aktiviteter som over for regioner, kommuner, ministerier og organisationer har der været mange nye opgaver og mange nye bekendtskaber. I den forbindelse tager det jo lidt tid at finde ud af, hvordan de forskellige systemer virker. Jeg er formodentlig blevet bedre til det nu end på første dag på posten, men lære kan man jo hele tiden.« Ny uddannelse med stort potentiale »På de store linjer: Hvad har du som dekan arbejdet med af store sager på fakultetet de seneste år?« »Der er sager, som fylder rigtig meget.

En af de største og mest spændende er nok hele byggeprojektet, som involverer byggeriet af et nyt universitetshospital og et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.

Sammen med mange samarbejdspartnere er fakultetet meget involveret i disse processer. Planerne tiltrækker megen opmærksomhed og har stor positiv virkning på det gensidige forhold mellem SDU’s fem fakulteter og det nye universitetshospital. Denne positive dynamik betyder, at der etableres samarbejder på kryds og tværs. Samarbejder, som vil være meget fremmende på både forskning og uddannelse,« siger Ole Skøtt og fortsætter:

»Vi kan for eksempel se, at vi allerede nu har akkrediteret den første uddannelse i samarbejde med det tekniske fakultet, nemlig civilingeniør i velfærdsteknologi, og vores samarbejde med det naturvidenskabelige fakultet er blevet yderligere accentueret gennem den nye farmaceutuddannelse.« Dekanen tilføjer, at de øvrige fakulteters interesser i retning af det sundhedsvidenskabelige felt er en kæmpe fordel for både studenter og lærere. »En anden stor sag har været etableringen af psykologiuddannelsen og etablering af et nyt Institut for Psykologi. Det er ikke så tit, at der kommer nye institutter og nye uddannelser med rigtig stort potentiale.

Akkrediteringsprocessen gik fint, og opbygningen af det nye institut er nu i gang. Vi har været så heldige helt fra begyndelsen at have stærke profiler både på forskningsog studiesiden. Med tiden tror jeg, at dette institut vil få meget store afledte virkninger på mange andre studier, da vi nu på en helt anden måde kan inddrage psykologiske aspekter i både undervisning og forskning.«

INTERVIEW

BLÅ BOG Ole Skøtt Uddannet læge fra Københavns Universitet i 1982.

Tog ikke sin turnus, men begyndte i stedet at forske i et kandidatstipendiat på Institut for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet.

Har været tilknyttet University of Michigan i USA som post. doc.

Blev efterfølgende adjunkt ved Københavns Universitet og fik derefter et Hallas-Møller stipendium til fem års forskning.

Blev i 1995 ansat som professor i fysiologi ved Syddansk Universitet i Odense.

Blev i 1998 forskningsleder ved afdeling for Fysiologi og Farmakologi.

Blev i 2006 institutleder for Institut for Medicinsk Biologi.

Begyndte 1. september 2008 som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Ansættelser sætter spor »Hvad så med de små og mindre synlige ting. Hvad har du arbejdet med, som man som studerende ikke umiddelbart har lagt mærke til?« »En stor del af dekan-jobbet går ud på planlægning og ledelse. Rigtig meget af det kræver et udbredt samarbejde mellem interne og eksterne partnere, så der går megen tid med møder med institutledere, studieledere, SDU-direktionen, OUH og regionshospitalernes ledere, regionens sundhedsdirektører og kommuner.

Også på nationalt plan foregår der meget, blandt andet i et udmærket samarbejde med søsterfakulteterne i København og Århus, med ministerier og øvrige regioner, og med de store fonde.

Fakultetet har nu en omsætning på cirka en halv milliard kroner om året, og omkring 600 ansatte og 3000 studenter.

Det kaster naturligvis en mængde af små og store sager af sig af alle mulige slags.« Ole Skøtt forklarer, at alle ansættelser på fakultetet sker på dekanens ansvar. Derfor bruger han en del tid på ansættelser af adjunkter, lektorer, professorer og institutledere. »Det er rigtig vigtigt at være med til at sætte holdet for de kommende mange år, så jeg ser det som en meget vigtig

funktion. Når jeg engang forlader stillingen, vil et af de væsentligste spor, jeg efterlader, være de mennesker, som jeg har været med til at ansætte.

I den forbindelse glæder jeg mig over, at det i stigende grad er attraktivt også for udenlandske ansøgere at komme til Danmark.« Ifølge dekanen er en af de store udfordringer ved lederjobbet at få organiseret arbejdsprocesserne ved fakultetet godt, at få ekspederet sagerne de rigtige steder hen og at holde øje med, at de mange gryder ikke går af kog. »Flere af institutterne har lavet interne omstruktureringer. For eksempel har det tidligere Institut for Medicinsk Biologi skiftet navn til Institut for Molekylær Medicin og samlet indsatsen om tre hovedområder plus Biomedicinsk Laboratorium. Også på Institut for Idræt og Biomekanik er der sket markante interne omorganiseringer, ligesom aktiviteterne ved Rygcentret i Ringe nu overflyttes til Middelfart og bliver en del af Institut for Regional Sundhedsforskning.« Problemer på folkesundhedsvidenskab og forbedringer på idræt »Hvilke forbedringer har du gennemført indtil nu? »Rigtig mange beslutningsprocesser er lagt decentralt, og jeg synes, at jeg kan mærke, at det har øget dynamikken i vores samlede system. Det betyder også, at de forbedringer, man måtte opleve rundt omkring, sandsynligvis ikke skyldes noget, jeg har sagt eller gjort, men snarere er resultatet af dygtige medarbejderes initiativ,« siger Ole Skøtt.

Han tilføjer, at alle uddannelser har indført kvalitetssikringssystemer og evalueringer, som på en lang række områder sikrer, at studierne er optimale, og at der bliver samlet op, hvis noget ikke virker.

Dertil holder Ole Skøtt hvert år sammen med uddannelseschefen større møder med hver enkelt studieleder, hvor alle forhold i uddannelserne bliver berørt. Derudover har den lovpligtige akkreditering medført, at der skal bruges meget tid på at dokumentere, at uddannelserne er forskningsbaserede, velorganiserede, giver gode kandidater, og at der er behov for uddannelserne på arbejdsmarkedet. »Sådan var vores uddannelser i forvejen, men det er helt fint, at der stilles de samme dokumenteringskrav til alle uddannelser,« siger Ole Skøtt. »Hvad har du gjort for de idrætsstuderende?« »På Idræt er der sket meget

på uddannelsessiden, idet en ny bachelorstudieordning er under udrulning, og en ny kandidatstudieordning startede 1. september 2009. Nye studieordninger er altid en stor udfordring for alle implicerede, men er jo absolut nødvendige for at holde fakultetet toptunet på uddannelsessiden og for at give de studerende det optimale udbytte af at være hos os.« »Hvad har du gjort for de studerende på folkesundhedsvidenskab?« »For folkesundhedsuddannelsen har den største udfordring været at skabe foreløbig ro på situationen omkring universitetssituationen i Esbjerg, og det har hjulpet meget, at det nu er meldt klart ud, at SDU bliver i Esbjerg. Der er etableret en ny studieretning, Global Health, på den engelsksprogede kandidatuddannelse. Det samlede studiemiljø på campus i Esbjerg har været problematiseret. Nu ser det ud til at lysne, idet SDU, Aalborg Universitet og Esbjerg Kommune er blevet enige om at gøre noget konkret ved det.

Hvad der også er meget vigtigt, er, at folkesundhedsvidenskabsuddannelsen har klaret sig rigtig godt i akkrediteringsprocessen.« Tiltag for kiropraktorer og medicinstuderende »Hvad har du gjort for de kiropraktikstuderende?« »På kiropraktorstudiet har vi fået en ny kandidatstudieordning med markant forøgelse af den videnskabelige del.

Det er med til at slå fast, at faget er forskningsbaseret og danner basis for den store internationale anerkendelse, som miljøet nyder. På tegnebrættet har vi en engelsk version af bacheloruddannelsen, som i givet fald vil kunne tiltrække studerende fra ikke-skandinavisk-talende lande.« »Hvad har du gjort for de medicinstuderende?« »Bag kulisserne er den studieadministrative struktur ændret, idet modultovholderne nu er ansvarlige for alt, hvad der foregår på det enkelte modul. Samtidig har vi udnævnt vicestudieledere for henholdsvis bachelor- og kandidatstudiet,« siger dekanen og fortsætter: »Netop nu er vi i gang med en revision af kandidatordningen for medicin, så vi kan sikre at SUND-SDU også i fremtiden udbyder den bedste lægeuddannelse.« »Hvordan er det gået med det øgede optag på medicin? Har det været smertefrit?« »Foreløbig er det gået fint. Vi øgede med de første 35 i september, og den

Side 11

...Fortsættes side 12...

INTERVIEW næste øgning med 15 kommer nu. De første par semestre vil man ikke mærke den store forskel, men når vi kommer længere hen, vil det øgede antal betyde, at flere aktiviteter vil foregå på Campus, så man kan sige, at vi stille og roligt vil tage udflytningen dertil på forskud.« »Rygterne siger ellers, at der ikke er plads til alle studerende på de første semestre, når der er forelæsning i U1 på Campus.« »Der er 189 pladser i U1, og der er 185 studerende tilmeldt modul 1. Det burde jo række. Der kan enten være tale om, at der henvises til en problemstilling i efteråret, som blev løst ved at sætte ekstra stole ind, eller at de studerende bruger sæder som garderobe til overtøj.

I andre tilfælde møder studerende op til undervisning, de ikke er tilmeldt.

Men det er rigtigt, at pladsen skal udnyttes til sidste sæde, når der er så mange studerende, og vi undersøger muligheder for alternative løsninger.« Ny farmaceutuddannelse og jobsikkerhed til de ansatte »Hvad har du gjort for de studerende på de andre forskellige kandidat- og masteruddannelser?« »Inden for disse uddannelser sker der også løbende evalueringer og kvalitetssikring. Der er gjort et stort arbejde i forbindelse med akkrediteringen af en ny farmaceutuddannelsen.

Derudover har den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse netop fået positiv bedømmelse, så det er vi glade for, og vi har startet en masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik i samarbejde med University College Lillebælt. Så inden for disse områder er der også sket meget.« »Hvad har du gjort for de ansatte?« »Når man ser på den aktuelle udvikling på andre universiteter, må man sige, at den forholdsvis forsigtige økonomiske udvikling, som SDU har stået for, betyder, at de økonomiske udfordringer er relativt mindre. Derfor skal de ansatte på SUND ikke bekymre sig om sparerunder. Det giver ro til at passe arbejdet, og det er mange medarbejdere rigtig glade for. Personalepolitikken tillader nu en anelse mere end tidligere, og det sætter medarbejderne pris på. Jeg tror, det er vigtigt, at fakultetet er en rigtig god arbejdsplads, hvor man glæder sig til at komme, og det kunne man se af resultatet af den netop gennemførte trivselsundersøgelse, som var rigtig positiv. Den viste, at vi har positive og engagerede medarbejdere, som er meget glade for deres arbejde, og som synes, at de er gode til det – og det er jeg helt enig i.«

Side 12

Kamp for bedre studiemiljø »Er der nogle steder, hvor fremskridt og forbedringer ikke er gået så hurtigt eller nemt, som du havde regnet med?« »Der er for få steder, hvor jeg møder de studerende, og den kontakt kunne jeg godt savne. Så hvis nogle fra studenterorganisationerne læser dette, så vid at jeg gerne stiller op til møder eller lignende.« »Nogle studerende mener ikke, at studiemiljøet er så godt i Odense. Er det noget, du gør noget ved?« »Dette er virkelig et vigtigt punkt, som SDU og også jeg selv har stor interesse i og løbende drøfter med Odense Kommune. Byens tilbud er vigtige i konkurrencen med byer som København og Århus. Det skal simpelthen være sjovt at være ung i Odense, og der tror jeg, at universitetet sammen med byen kan gøre mere. Odense er en herlig by med store grønne arealer og vel nok Danmarks bedste cykelforbindelser.

Bedre trafikforbindelser – for eksempel en kommende letbane – vil løse nogle problemer, og fælles forståelse mellem by og universitet for, hvad der skal til, er nødvendigt. Jeg har for eksempel deltaget i konferencer om, hvordan man udvikler samspillet mellem by og universitet, og der afholdes nu jævnlige møder mellem by og universitet, blandt andet med fokus på Odense som studieby. Studenternes input er også meget velkomne i denne debat. Det er jo studenterne, som skal synes, at det er sjovt at være her. Der vil helt sikkert ske spændende ting, når al nybyggeriet på campus-området i Odense er færdigt, men der skal jo også gerne ske noget mere inden.« Fremtiden »Hvad gør du for, at de enkelte uddannelser på fakultetet bliver de mest eftertragtede i Danmark?« »Et særkende ved SUND-SDU’s uddannelser er, at der er overordentligt stort fokus på de pædagogiske sider.

Hvis man sammenligner med andre steder, så har vi været mange år forud i uddannelsesudvikling. Dette særkende arbejder jeg for, at vi kan fastholde og videreudbygge. Samspillet med byen er rigtig vigtigt, så det bliver også et fokuspunkt.« »Hvilke udfordringer ser du for fakultetet i år?« »Vi skal fastholde og videreudvikle vore uddannelser og sørge for, at de nye skibe, der sættes i søen, kommer godt i gang. Derudover er det vigtigt, at fakultetets forskergrupper tiltrækker eksterne midler i rigeligt mål, og for at opfylde dette mål udbygger vi forskningsstøtteenheder. Der arbejdes på at revidere ph.d.-uddannelsen, og

dette arbejde vil blive afsluttet i løbet af foråret.« »Hvad kan man som studerende glæde sig til på fakultetet?« »Jeg tror, at man vil kunne glæde sig over opdaterede uddannelser i topklasse med motiverede lærere. Til september kan man glæde sig til flere kolleger, når de psykologistuderende kommer. I sig selv vil et større antal studenter i byen bidrage til liv og studiemiljø. Vi arbejder på internationalisering af studier, og hvis og når flere uddannelser udbydes på engelsk, vil det være lettere at lave udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter.« »Hvis du selv kunne vælge, hvad vil du så helst arbejde med i 2010?« »Ja, det er et godt spørgsmål. De overordnede udfordringer med at placere SUND-SDU på landkortet nationalt og internationalt inden for uddannelse og forskning er nok det, der interesserer mig mest. Og så glæder det mig rigtig meget, at se dygtige folk blomstre og yde fantastiske ting. Det fører os hele tiden til nye og spændende steder, som jeg ikke kunne gætte på forhånd. Det er en af de virkelig store glæder ved at arbejde på et universitet – at der er samlet så mange talenter, som man har mulighed for at omgås til daglig.«

Ole Skøtt: At være dekan er et komplekst job. Men samtidig et job, der giver Ole Skøtt mange glæder i det daglige.

Arkivfoto

KLUMME

Cirkelines verden

Ingen gulerødder til eksamenen

Denne klumme er skrevet på baggrund af flere medstuderendes ønske om at offentliggøre et vigtigt misforhold under eksamenerne. Læs og tænk.

I forhold til eksamenerne på bachelordelen, er det faktisk blevet lidt hyggeligt at tage til eksamen efter starten på kandidaten.

Pensummet er mere afgrænset. Det er det væsentlige i sygdommene og de kliniske forløb, vi skal have styr på. Ikke alle mulige og umulige cellecykler, reaktioner og andre kvantitativt (u)relevante finurligheder.

Der er mange ting, som er blevet anderledes på kandidaten.

Men der er også ting, der bliver ved som altid.

Gang på gang opfører vi os ens.

Vi vil helst sidde det samme sted.

Eksamensvagterne joker og minder om, at man skal komme til tiden, hvis man ikke vil risikere at blive udelukket. Og det er også fair nok. Faktisk er det ikke så rart for os, der sidder i eksamenslokalet, at der kommer folk hastende ind i sidste sekund. Det spreder ligesom ikke den bedste energi.

Men så får vi endelig udleveret eksamenssættene. Her er det også rart med de kendte omgivelser og rutinen.

Hurtigt gennemgår jeg sættet og tjekker, om jeg har alle opgaverne, om der mangler noget, om der måske er vedhæftet et svarark sidst på sættet.

Nej, alt er i sin bedste orden.

Det er nu, jeg har brug for koncentration. Nu jeg vil gå i gang. Ah, dejligt med lidt ro til at løse opgaver.

»Rrraassssssppppphhh!!!!«, lyder det.

Hov, tænker jeg, hvad var nu det for en ekstremt larmende lyd? Men næsten inden jeg kan nå at tænke tanken til ende, kommer den igen. »Rrrrrraaassph, snask, larm, rasp, snask...« Gulerodspigerne er i fuld gang med deres scenario: At underholde deres medstuderende med en gulerodspunkrock-sang.

Er vi blevet spurgt, om vi vil høre den slags musik til eksamen?

Nej, det er vi ikke.

Og ikke nok med den ene larmende gulerod. Der tårner sig en kæmpe madpakke med gulerødder til en hel børnehaveflok op ved siden af min kære kollegas eksamenspapir.

Kære gulerod-til-eksamen-spiser: Har I nogen sinde tænkt over, hvor meget I larmer og forstyrrer jeres medstuderende?

Og er det ikke muligt at bryde med denne virkeligt dårlige vane?

Kære eksamensansvarlig: Kan det ikke nok blive forbudt at spise gulerødder til eksamen?

Jeg har ikke noget imod gulerødder. De er lækre og gode for øjnene og alt muligt andet. Men de hører bare ikke hjemme i et eksamenslokale. De samme gælder larmende kiks og knækbrød. Ja, du kan selv regne den ud. Vær søde og tag lidt hensyn til dine medstuderende.

Nu vi taler om et godt studiemiljø.

Eksamensmiljø hører også til i den kategori.

Og det samme gælder alle dem, der elsker at stå og råbe og skrige i WP 19’s kantine, mens vi andre sidder til eksamen i hele bygningen.

Tag dog og vis lidt hensyn. Du ville ikke bryde dig om, hvis jeg stod og larmede foran den dør, du sad bag midt i din eksamen.

Hvis dette alligevel skulle være tilfældet, vil jeg gerne hjælpe med at arrangere noget.

NYHEDER FRA FAKULTETET Ny professor ved SDU og OUH Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har udnævnt overlæge, ph.d. og institutleder ved Klinisk Institut, Kim Brixen som klinisk professor i kalciummetabolisme og osteoporose (knogleskørhed) ved Endokrinologisk Afdeling på OUH og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Kim Brixen er 52 år og uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1984. Han har en ph.d.-grad fra Århus Universitet fra 1996, blev speciallæge i Medicinsk Endokrinologi i 1999, uddannet på Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital, Skejby Sygehus samt Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.

Odd Fellow Ordenens forskerpris for 2010 tildeles professor Philippe Grandjean, SDU Professor, dr. med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, fik overrakt Odd Fellow Ordenens Forskerpris for 2010 for sin forskningsindsats inden for forebyggelse af miljøforskyldte sygdomme.

Philippe Grandjeans forskning bidrager afgørende til, at sygdomsrisiko fra miljøpåvirkninger har kunnet fjernes eller reduceres. Han har gennem godt 25 år som professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet været bannerfører for faget og opbygget tre vigtige forskningsspor, som alle har vakt international genlyd og bidraget med afgørende viden som grundlag for bedre forebyggelse af sygdomme, som skyldes forurening af miljøet.

Side 13

STILLINGSOPSLAG

STUDIEJOB ?

FAGLIG TUTOR PÅ IDRÆT & SUNDHED Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor for studerende på 1. år på Idræt & Sundhed. Alle stillingerne besættes under forudsætning af tilstrækkeligt optag af studerende.

Stillingerne kan søges af nuværende og tidligere idrætsstuderende, det er dog et krav, at man færdes på universitetet jævnligt.

Formålet med tutorordningen er at sikre de nye studerende en grundig introduktion til at studere og således medvirke til at skabe et aktivt og inspirerende studiemiljø.

Konkret indebærer arbejdet som faglig tutor, at du er ansvarlig for en gruppe studerende (810 stud.) på det første studieår. Gruppen introduceres fagligt, organisatorisk og socialt til studiet gennem samtaler og fælles aktiviteter. Tutoren er ansvarlig for afholdelse af møder og opsamling i samarbejde med studiegruppen. Desuden skal den faglige tutor iværksætte tiltag, der kan støtte studerende med særlige, studiemæssige behov. Den faglige tutor er et bindeled mellem studerende og undervisere, og skal desuden have tæt kontakt til undervisere/tovholdere og de faglige vejledere.

Som faglig tutor er du forpligtet til at deltage i et tredages introduktionskursus som er placeret i uge 34.

Arbejdstiden er varierende og efter behov: I det første kvartal er tutoren ansvarlig for at introducere studieteknik, kommunikationsveje og guide i gruppeprocesser. Tutoren er ansvarlig for at mødes med studiegruppen 2 timer pr. uge. I det andet kvartal mødes studiegruppe og tutor 1-2 timer/ uge. I 2. semester mødes man efter behov. Hertil kommer deltagelse i møder og kursus.

Stillingerne aflønnes med 4,5 timer om ugen i 52 uger. Lønnen som faglig tutor er i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Ansøgning samt et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m., samt begrundelse for ansøgningen sendes via mail til Johan Borghäll, Institut for Idræt & Biomekanik på jborghall@ health.sdu.dk og lsand06@student.sdu.dk.

I forbindelse med din ansøgning sendes et dokument til dig, der giver flere oplysninger om tutorens arbejde. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Johan Borghäll eller tidligere faglige tutorer.

Ansøgningerne skal være afleveret senest onsdag den 2. juni 2010 kl. 12.00.

Johan Borghäll, ansvarlig for tutorordningen på Institut for Idræt

Side 14

OPSLAG

Ventilatører

se hit!

AMBIO Helse søker medisinstudenter som tar, eller har fullført ventilatørkurs. AMBIO Helse har behov for helsepersonell med kunnskap i bruk av hjemmerespirator til oppdrag i Norge.

VI TILBYR: • God lønn • Fri reise og bolig • Verdifull erfaring og spennende opplevelser Registrer din CV i dag på www.ambio.no

Kontakt oss på helse@ambio.no eller tlf +47 22 41 07 02 for mer information.

www.ambio.no

Side 15

STIILINGSOPSLAG

Instruktorater klinisk biomekanik (modul B4, B5 og B6) efterårssemesteret 2010 Modul B5 og B6 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik 1b og 1c” hhv. modul B5 og B6.

Det vil være fordelagtigt, at samme person søger både 1b og 1c.

Stillingsnr. 10154-1042 Et instruktorat er ledigt til besættelse til undervisning i faget ”Teoretisk biomekanik B og C” på hhv. modul B5 og B6.

Stillingsnr. 10154-1043 Modul B4 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” modul B4.

Stillingsnr. 10154-1044 Det foretrækkes, at ansøgere til alle instruktorater har bestået bachelor-delen af uddannelsen på Klinisk Biomekanik.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Anni Johansson, tlf. 6550 3670 eller e-mail ajohansson@health.sdu.dk Ansøgningsfrist er den 4. juni 2010 kl. 12.

Se hele opslaget på www.jobs.sdu.dk

2 vikariater på Psykiatrisk Afdeling i Haderslev Vikarer for reservelæge (barsels- og sommerferievikariater)

En af vore kommende bloklæger går på barselsorlov, og sommerferien nærmer sig. Vi søger derfor ved Psykiatrisk Afdeling i Haderslev to reservelægevikarer pr. 1. juli 2010. Barselsorloven varer til udgangen af februar 2011, og sommerferieafviklingen sker i juli og august, men ansættelsesperioden kan aftales nærmere. Vi modtager gerne ansøgninger fra såvel studenter som kommende læger, der afslutter eksamen i år.

Psykiatrisk Afdeling i Haderslev er en del af psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen er fysisk beliggende umiddelbart ved Haderslev Sygehus og varetager den samlede voksenpsykiatriske behandlingsopgave for optageområdet, som p.t. har ca. 60.000 indbyggere. Optageområdet er opdelt i to distrikter med hver deres distriktspsykiatriske teams. Afdelingen har 25 senge. Der modtages såvel akutte som elektive patienter.

Vagten er 7-skiftet forvagt tilrettelagt som étholdsdrift med dagtjeneste og efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse.

Der er vagtfælleskab med Gerontopsykiatrisk Afdeling. Bagvagten varetages af overlæger i beredskabsvagt.

Studentervikarer må i henhold til meddelelse fra Sundhedsstyrelsen ikke i fuldt omfang udføre alt vagtarbejde på psykiatriske afdelinger, men fraset dette indgår vore studentervikarer på lige fod med afdelingens reservelæger i det daglige arbejde.

Når vi selv skal sige det, mener vi, at vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, har det godt med hinanden og har et godt og fredeligt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper, og vi får ”gode anmeldelser” fra vore læger og vikarer.

Yderligere oplysninger hos adm. overlæge Leif Olstrup, tlf. 73523500, e-mail olstrup@aus.sja.dk, eller send en e-mail med din ansøgning.

Storekoret er tilknyttet Syddansk Universitet i Odense og tæller 65-70 medlemmer. Vores dirigent er Ann Dybdal Eriksen.

Koret startede som universitetskor i 1981, men har rødder meget længere tilbage i det fynske korliv. Det er et blandet kor, hvor omtrent halvdelen er ansatte eller studerende ved SDU. Koret holder ofte koncerter rundt omkring i Danmark og har også været på koncertturné i udlandet til Letland, Norge, Skotland, Tyskland og Italien. Vores program på disse rejser har været et bredt udvalg af dansk musik og en musikalsk hyldest til det land, der skulle besøges.

Koret synger overvejende et klassisk repertoire, både a cappella og med orkesterledsagelse, og af større værker, som koret har opført de senere år, kan nævnes Mozarts Requiem og Faurés Requiem.

Ud over at synge er vi et meget socialt kor, der også ses uden for prøverne og koncerterne. Vores stamsted er Carlsens Kvarter, hvor vi som regel mødes efter den ugentlige korprøve. Vi holder både forårsfest, sommerfest og julefest og spiser ofte sammen efter længerevarende koncertprøver.

Vi øver hver mandag fra kl. 19.00 til 21.30 i Festsalen på det Tekniske Fakultet (tidligere Odense Teknikum). Hvis du er interesseret i sang og musik og evt. vil synge i Storekoret, eller har du spørgsmål, kan du maile til korets bestyrelse på storekoret@gmail.com Du er også velkommen til at komme til vore koncerter, hvor der for det meste er gratis adgang. Se mere på: http://www.storekor.dk Side 16

STIILINGSOPSLAG Start din kirurgiske karriere her:

Elitespeciale i eksperimentel kirurgi Det kræver både håndelag og flair for forskning at blive en god kirurg i fremtiden. Nu er der mulighed for, at du kan starte din kirurgiske karriere allerede på studiet. Praktiske kirurgiske øvelser, undervisning i dyreforsøg, forsøgsdesign og mundtlig og skriftlig præsentation er nogle af elementerne i det nye kursus, som strækker sig over et semester og er et alternativ til det almindelige kandidatspeciale. 12 studerende på holdet, parvise specialer og to vejledere fra dels en kirurgisk afdeling og et teoretisk institut til hvert studenter-par giver særligt gode forudsætninger for et spændende og udbytterigt semester.

Formålet med elitespecialet er at sikre, at fremtidige kirurger både behersker håndværket og de videnskabelige metoder. Her giver vi mulighed for at starte på den håndværksmæssige del af uddannelsen til kirurg allerede under studiet. Man kommer direkte i felten og får den praktiske øvelse med det samme og dermed muligheden for at foretage det rette karrierevalg tidligt i livet med baggrund i egne oplevelser.

To vejledere til hvert studenter-par Med to vejledere til hvert speciale får du og de andre elitestuderende særligt gode forudsætninger for at integrere viden fra den klinisk videnskabelige verden med viden fra den grundvidenskabelige verden. Det tager ofte mange år for ny erkendelse at nå fra laboratoriet til praktisk implementering i behandlingen af patienterne. Omvendt har basalforskerne brug for inspiration fra den praktiske klinik, for at kunne svare på de rigtige spørgsmål. Det er dette krydsfelt mellem klinik og basalforskning, som etableres med det nye elitespeciale.

Fokuserede kurser på højt niveau Elitemodulet omfatter forskningsmetodologiske kurser i dyreforsøgskundskab, statistik og medical writing. Kurserne tager i videst muligt omfang afsæt i de specialeopgaver, som skrives af deltagerne i løbet af semesteret. I hele forløbet indgår gennemgang af videnskabelig litteratur i et Journal Club-format i undervisningen. Mod slutningen af perioden vil præsentation af egne resultater danne baggrund for oplæggene.

Kirurgisk arbejde Elitespecialer skrives parvist og tager udgangspunkt i et dyreeksperimentelt kirurgisk arbejde. Det kunne f.eks. dreje sig om etablering af en velbeskrevet dyremodel med hypertension gennem delvis ligatur af aa. Renalis og et efterfølgende farmakologisk eksperiment. Alternativt kan der være tale om afprøvning af en ny eksperimentel teknik (fx end-to-end eller side-to-side-anastomose af mindre kar eller tarmsystemet med nye suturmaterialer). Endelig kan der være tale om invasive målemetoder til monitorering af sygdomsprogression eller behandlingseffekt (fx mikrodialyse på peritonealvæske og måling af cytokiner ved eksperimentel periotonitis).

Hvem kan deltage?

Det nye elitespeciale i eksperimentel kirurgi erstatter det ordinære kandidatspeciale, hvis du optages på elitemodulet. For at kunne søge optagelse på elitemodulet skal du have afsluttet 1. periodes klinikophold og have bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatstudiet. Dette gælder også, hvis du har et individuelt studieforløb. Hvis der er flere studerende, som søger optagelse på elitemodulet, end der er plads til, vil de studerende blive udvalgt på baggrund af en samlet vurdering af deres karakterer fra bacheloruddannelsen samt deres motivation for at søge optagelse på elitespecialet.

Fordeling af elitespecialer Det er planen, at der udbydes 12 pladser i elitemodulet i det kommende semester. Du og en makker kan som noget nyt ønske at skrive elitespecialet som et selvvalgt speciale. Det vil sige, at I som ved et almindeligt speciale selv skal finde en til to vejledere og sammen med dem formulere et oplæg til elitespeciale, der indsendes senest den 18. juni kl. 12.00 til Maria Hansen (mahansen@health.sdu.dk). Eller I kan ønske at skrive et elitespeciale, der bliver udbudt i lighed med de almindelige katalogspecialer. I skal da anføre elitespecialet som det første af de specialer, I skriver på prioriteringsskemaet om valg af kandidatspeciale og indsender til fakultetet den 9. august.

Spørgsmål Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte: Forskningsleder Peter Licht, e-mail: peter.licht@ouh.regionsyddanmark.dk, telefon: 65 41 15 33 eller sekretær Maria Hansen, e-mail: mahansen@health.sdu.dk, telefon: 65 50 38 74

Side 17

OPSLAG

Kandidatspecialer efteråret 2010 - Hold 6B

Der er ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning.

”Tilmeldingen” foregår ved at:

1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, det vil sige, at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.

ELLER 2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der i midten af juni udbydes i et katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

LÆS MERE om blandt andet selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http:// kortlink.dk/72ck Har I spørgsmål i forbindelse med kandidatspecialet, kan I kontakte Maria Hansen på e-mail: mahansen@health.sdu. dk eller på telefon: 6550 3874 – WP 19/3 − men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Forventet køreplan for forårets specialer: 17. juni Kl. 15.00-16.00: Informationsmøde om kandidatspecialeforløbet v/ Bo Juel Kjeldsen, Specialeudvalget.

Mødet afholdes i auditoriet WP 25 Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet.

28. juni: Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, det vil sige, hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber den 9. august.

Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden specialeperiodens start. De behandles dog også ved senere indsendelse.

9. august: Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedrørende katalogspecialer.

20. august: Meddelelse per mail om fordeling af specialer.

Uge 34: Vejlederaftaler udsendes til underskrift.

30. august: Specialeperioden starter (uge 35-50) 17. December: Selve specialeperioden slutter. Specialet afleveres senest med udgangen af uge 50, det vil sige fredag den 17. december kl. 12.00. Der afleveres 1 eksemplar til Maria Hansen, U&K, WP 19/3, og til vejleder afleveres et antal svarende til antal vejledere + censor (det vil sige 3 eksemplarer, hvis der er 2 vejledere).

Introduktionsstipendier Gigtforeningen har to introduktionsstipendier til besættelse.

Ansøgningsfrist er 2. august 2010.

De to introduktionsstipendier er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2010 eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk via ’Søg om støtte til forskning’ på www.gigtforeningen.dk/forskning Eventuelle spørgsmål kan rettes til Connie Ziegler, tlf. 39 77 80 38, Henriette Thorseng, tlf. 39 77 80 67 eller på forskning@ gigtforeningen.dk Sidste ansøgningsfrist er mandag den 2. august 2010.

Side 18

OPSLAG

Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Kandidat Medicin og Klinisk Biomekanik I perioden 1. maj – 31. maj 2010 er der undervisningstilmelding for den undervisning, som I ønsker at følge i efteråret 2010.

Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk Det er i Eksamensbekendtgørelsen fastsat, at undervisningstilmeldingen automatisk også skal gælde for en eksamenstilmelding. I vil derfor ikke skulle tænke på eksamenstilmelding for fagene, idet I vil blive eksamenstilmeldt de samme fag, som I har undervisningstilmeldt jer i.

Eksamenstilmeldingen vil altså ske helt automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding.

Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjeningen til og med den 15. august 2010.

Til og med den 15. august 2010 er en undervisningstilmelding også automatisk en eksamenstilmelding.

Afmelding af eksamen kan efter den 15. august 2010 ske via selvbetjening indtil ugedagen før eksamen.

I slutningen af august vil I kunne tjekke jeres eksamenstilmeldinger. Der vil blive sendt reminder ud til jer på dette tidspunkt.

HUSK i øvrigt altid at tjekke, om dine undervisningstilmeldinger stemmer overens med dine eksamenstilmeldinger.

Specielt for kandidat Medicin: Vedrørende klinik på kandidatuddannelsen kan I læse mere her: http://kortlink.dk/7r2f Hermed en kort oversigt over færdighedstræningen efterår 2010: 8. semester: Færdighedstræning I, delkursus 1-9 9. semester: Færdighedstræning I, delkursus 10 9. semester: Færdighedstræning II, delkursus 11-18 10. semester: Færdighedstræning III, delkursus 19-24 Specielt for kandidat Klinisk Biomekanik Med hensyn til valgfag henvises til studieordningen. Der er 3 valgfag, hvoraf I skal vælge/tilmelde jer 2, som skal tages i efteråret (på 1. semester).

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisnings-/eksamenstilmelding eller problemer, vil I kunne kontakte undertegnede for nærmere afklaring.

Uddannelse & Kvalitet Mariann Milling Hofma mhofma@health.sdu.dk Side 19

OPSLAG Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Bachelor Medicin og Klinisk Biomekanik Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding I perioden 1. – 31. maj 2010 er der undervisningstilmelding for den undervisning, som I ønsker at følge i efteråret 2010.

Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk Undervisningstilmeldingen gælder automatisk for en eksamenstilmelding. I vil derfor ikke skulle tænke på eksamenstilmelding for fagene, idet I vil blive eksamenstilmeldt de samme fag, som I har undervisningstilmeldt jer i.

Medio august køres en kørsel, hvor eksamenstilmeldingen vil blive registreret på grundlag af jeres undervisningstilmelding. I vil derfor ikke kunne se eksamenstilmeldinger før den 15. august 2010 i selvbetjening.

Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med den 1. august 2010. Til og med den 1. august er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding.

Afmelding af eksamen efter den 1. august skal ske via selvbetjening indtil ugedagen før første eksamensdato.

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisningstilmelding, vil I kunne kontakte Yvonne Ørnebjerg på e-mail: yvornebjerg@health.sdu.dk Spørgsmål vedr. holdplacering, læsegrupper og skemalægning på bacheloruddannelsen kontakt Lene Kroløkke Pedersen på e-mail: lkpedersen@health.sdu.dk Spørgsmål vedr. eksamen kontakt e-mail: eksamenskontoret@sdu.dk eller telefon nr. 6550 4100 Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes. For sen tilmelding har følgende konsekvenser: - for sene tilmeldinger vil kun blive behandlet, såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsningerne på flere af kurserne, har medført, at vi kun kan garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt.

-

vi kan ikke garantere, at man kan udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt.

-

man kan ikke komme i læsegrupper, hvis man tilmelder sig efter tilmeldingsfristen.

-

man har selv ansvaret for at eksamenstilmelde sig.

Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på følgende måde: Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde læsegruppen. Det er kun muligt at tilmelde sig 5 personer i en læsegruppe, er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 2 læsegrupper. Hvis man fortryder, at man har tilmeldt sig en læsegruppe, kan man inden for fristen slette sig fra læsegruppen. Man kan også efterfølgende tilmelde personer til læsegruppen inden for tilmeldingsfristen.

Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet.

Selve holdplaceringen kan ses i Student selvbetjening.

Det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon!

Uddannelse & Kvalitet Yvonne Ørnebjerg/Lene Kroløkke Pedersen 3. maj 2010 Side 20

OPSLAG

Informerer FADL Odense på Facebook Tilmeld dig gruppen og få information om, hvad der rører sig i FADL Odense-kredsen samt nyt om arrangementer og møder! Det sker på www.facebook.com/fadlodense FADL Sommerfest 18. juni – husk det nu!

Stedet er Odense Travbane, hvor du har muligheden for at deltage i sommerens bedste fest! Der vil blive spillet op til dans med DJ’s og livebandet Starlight samt en special guest, som røbes senere. Festen starter som vanligt med ankomst kl. 18 og spisning kl. 19, hvor der vil blive serveret en 3-retters menu samt ½ flaske vin. Baren sælger drinks og øl til studentervenlige priser! Hold øje med Facebook og WP for opslag om billetsalget.

Presset giver udfordringer Det pres, der hviler på sundhedsøkonomien, forplanter sig og giver udfordringer til sygehusledelse, afdelinger, personale, patienter, pårørende og dig som FADL-vagt.

Pressen fortæller om stresset personale. Vagtbureauet oplever, at der kun bestilles yderst nødvendige vagter.

Hvis personalet er presset, betyder det måske, at de er kortere for hovedet end normalt, at de har mindre tid til at instruere dig og varetage ledelsesrollen, samt at de har mindre tid til at være opmærksom på dig og dine behov.

Hvad betyder det for din arbejdssituation? Du kan være helt sikker på, at du er bestilt, fordi der er stærkt brug for dig. Når du ankommer, forventes det, at du kan dit kram og gør det. Det kan være en god idé at gøre mere, end der forventes af dig, så er du med til at lette presset på de øvrige på afdelingen. For eksempel hvis du er fastvagt, så overvej, om du kan varetage din primære opgave, samtidig med at du hjælper med plejen af de andre patienter på stuen.

Af og til bestiller afdelingerne navngivne vagttagere. Hvis de ikke kan få den ene, eller den anden, så skal de slet ikke have. Tænk hvis det var dig, de spurgte efter?

FADL Torsdagsbar Torsdag den 22. april holdt FADL bar for medlemmerne. Det var en hyggelig aften med flinke folk og hyggelig stemning. Detlef Le Gun spillede loungemusik og sørgede for den gode lyd, og der var godt synk i ølkasserne. Tak for en god aften!

Fik du tilbudt bolig i dit sidste lægevikariat?

Der har gennem den seneste tid været et par tilfælde, hvor en medicinstuderende i lægevikariat ikke har fået tilbudt en bolig af det sygehus, der har stået for ansættelsen, således at vedkommende selv har måttet bruge en masse tid på at rykke sygehuset for en bolig.

Vedkommende har sidenhen selv måttet skaffe en bolig til overpris. Ifølge FADL’s overenskomst med Danske Regioner § 10 skal alle, der har et lægevikariat uden for Storkøbenhavn, tilbydes en møbleret bolig med adgang til bad til 482,73 kr. om måneden pr. 1. januar 2010.

Det er for nemt for sygehuset bare at sige, at der ikke er flere boliger til rådighed. Så må de finde bolig andetsteds, eller såfremt de sætter lægevikaren til selv at finde bolig, betale differensen. Gør de ikke dette, må det betragtes som et overenskomstbrud. Vi vil derfor meget gerne høre fra alle, der er blevet tvunget til selv at finde bolig under deres lægevikariat. Skriv til vores faglige sagsbehandler, Torben Conrad, på toc@fadl.dk.

Med venlig hilsen Lægevikargruppen under FADL

Side 21

OPSLAG

Den dygtige læge starter her Ekstra undervisning tilbydes i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder til dig, der vil excellere i lægens praktiske håndgreb.

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder (LKF) tilbyder frivillig færdighedstræning, der understøtter den skemalagte færdighedstræning på uddannelserne Klinisk Biomekanik og Medicin.

Der tilbydes undervisning ca. 30 gange pr. semester af studenterinstruktorer.

Undervisningen er et supplement til den skemalagte færdighedstræning, hvorfor du skal have deltaget der, førend du kan benytte tilbuddet i LKF. Til- og afmelding sker via e-learn under kurset ’Frivillige Færdighedslaboratorie Kurser’.

Kontaktoplysninger til LKF: Adresse: Klinikbygningen, OUH Mail: labkf@health.sdu.dk Web Bachelor: www.sdu.dk/health/labkfba Web Kandidat: www.sdu.dk/health/labkf Tlf: 65414248 Mobil: 60114248 Koordinatorer: Jette Næsvang og Pia Juul

Læge uden Grænser – er det dig?

INFORMATIONSMØDE FOR MEDICINSTUDERENDE Tirsdag den 25. maj 2010, Kl. 16-18 Emil Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen På Odense Universitetshospital Kom og mød Læger uden Grænser og find ud af, hvordan du kan blive udsendt!

På mødet vil der være mulighed for at høre om lægens arbejde i felten, hvilke kriterier du skal leve op til, og hvordan dette arbejde kan passes ind i en lægekarriere i Danmark. Endvidere bliver organisationen præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Side 22

OPSLAG

Forskningsinteresseret?

Tidligere, nuværende eller kommende prægraduat forskerstuderende?

Interesse for den prægraduate forskeruddannelse?

Eller bare interesseret i forskning?

Alle interesserede inviteres til Stiftende generalforsamling Tirsdag den 25/5-2010 - kl. 16:00 Nielsine Nielsen, Klinikbygningen Ideen bag initiativet er at starte en forening for alle med interesse i medicinsk studenterforskning med det formål at fremme sundhedsvidenskabelig studenterforskning, øge studenterforskernes kompetencer gennem seminarer, symposier og forskningsrelateret undervisning samt skabe et forum for erfaringsudveksling mellem studenterforskere mv.

Vi glæder os til at se dig!

Spørgsmål, kommentarer eller gode ideer? Kontakt Stine Dydensborg stdyd05@student.sdu.dk

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed

Hej, kunne du tænke dig at blive aktiv i IMCC’s Grønlandsgruppe?

IMCC’s Grønlandsgruppe søger lige nu to nye medlemmer fra Odense.

Gruppen består af tre medlemmer fra København og et fra Århus.

Hvad skal man lave?

Gruppen mødes en gang om året og fordeler klinikpladser, herudover foregår resten af arbejdet over mail, hvor man har kontakt til ansøgerne og klinikstederne i Grønland.

Grønlandsgruppen er en undergruppe til IMCC, og man er velkommen til at deltage i IMCC’s månedsmøder i Odense samt større arrangementer, der afholdes.

Så er du interesseret i at lave noget frivilligt arbejde, møde en masse nye mennesker og evt. selv at komme til Grønland med IMCC, så kontakt Grønlandsgruppen på følgende mail: greenland@imcc.dk Med venlig hilsen Grønlandsgruppen Vil du til Afrika i efteråret?

PIT har startet samarbejde op med flere nye hospitaler: Liberia I Liberia er der startet et samarbejde med Phebe Hospital og Sygeplejeskole, der ligger i Suakoko ca. 150 km nordøst for Liberias hovedstad, Monrovia.

Der har været udsendt 2 medicinstuderende for første gang her i foråret 2010, som det er muligt at snakke med inden afrejse.

Der er 2 ledige pladser med start d. 1. september 2010.

Hospitalet fungerer som regionssygehus med 200 senge og supervision af 35 sundhedsposter i regionen. Hovedafdelingerne omfatter medicinske og kirurgiske afdelinger samt gyn/obs, pædiatrisk og akutafdeling.

Phebe Sygeplejeskole uddanner jordemødre, sygeplejersker, anæstesisygeplejersker og medicinske laboranter.

Desuden er hospitalet tilknyttet medicinuddannelsen.

Uganda I Uganda har PIT samarbejde med et hospital, der har ca. 150 senge og sammenlagt 7 læger beskæftiget på 5 afdelinger bl.a. fødselsgang og operationsgang.

Hospitalet servicerer regionens 370.000 indbyggere, hvor HIV/AIDS ligesom så mange andre steder i Afrika er et stort problem.

Hospitalet stiller en 2-værelses hytte med møbler, komfur, køleskab og tv mm. til rådighed for ca. 300 USD om måneden.

Der er i øjeblikket to medicinstuderende afsted, som det er muligt at snakke med før afrejse.

Kenya PIT har starter et nyt samarbejde op med Karatina District Hospital beliggende i East Mathira District, Kenya.

To pladser til medicinstuderende er derfor ledige med start 1. september. Hospitalet har både en outpatient department (svarende til ambulatorium), inpatient department og outreach department (svarende til almen praksis).

Hospitalet har 200 senge fordelt over 4 afdelinger: kirurgisk, medicinsk, pædiatrisk og fødselsafdeling.

Opholdet fungerer som et 3 måneders klinikophold, der kan tælle som VKO (valgfrit klinisk ophold). PIT sigter efter at finde hospitaler, der lader de studerende tage stort ansvar, således at man indgår aktivt som en del af personalet på hospitalet.

Hospitalet stiller en bolig til rådighed mod et lille beløb. Alle udgifter i forbindelse med opholdet er selvfinansieret, herunder flybilletter, bolig, mad, vacciner m.m.

Pladserne fordeles efter først til mølle princippet efter onsdag d. 28. april. Det er et krav, at du har bestået 8. semester før udsendelse.

Skriv en mail med oplysninger om navn, semester, universitet og evt. rejsemakker til: rekruttering.pitkbh@gmail.com Spørgsmål er også velkomne på samme adresse.

Rekrutteringsgruppen, PIT Side 24

OPSLAG

Research Exchange restpladser til sommer og i efteråret:

Vi har i år stadig nogle få restpladser tilbage til dem, der skulle være interesseret i at komme på et Research Exchange ophold i udlandet af fire ugers varighed.

Research Exchange giver dig mulighed for at forske i udlandet. Opholdene er typisk af en måneds varighed, dog kan en del af disse ophold forlænges.

Værtsbyen arrangerer alt vedrørende forskningsopholdet, bolig, og du får minimum et måltid mad om dagen.

Tutoren sørger for, at forskningen er tilrettelagt, så du får mest muligt ud af dit forskningsophold.

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde en ansøgning og købe flybilletten, og så er du parat til at få ny viden og nye oplevelser. Flere oplysninger kan findes på IMCC’s hjemmeside: imcc.dk Perioden skal gå fra den første mandag i måneden til den sidste fredag i samme måned.

Prisen for et forskningsophold er i øjeblikket 2300 kr., og du har mulighed for at få 300 kr. tilbage, hvis du efterfølgende skriver en rapport om dit ophold. Husk, at du også kan søge legater.

Vi har restpladser i følgende lande: Brasilien (IFMSA-Brazil): NB. Ikke flere pladser i juli og august, Brasilien (DENEM Brazil), Spanien (IFMSA-SPAIN), Catalonia - Spain (AECS), Portugal (PorMSIC): NB. Ikke flere pladser i august, Greece (HelMSIC), Indonesia (CIMSA-ISMKI), Slovenia (SloMSIC), Muligvis Thailand (IFMSA-Thailand).

En oversigt over de en forskellige forskningsprojekter i de enkelte lande udbydes på vores database hjemmeside: http://www.ifmsa.net/public/searchredb.php NB. Husk at kigge under de rigtige organisationer. Brasilien og Spanien er opdelt i to organisationer.

Send derefter en e-mail med landeønske og tre projektønsker i prioriteret rækkefølge til National Officer on Research Exchange på email: nore.denmark@gmail.com

IMCC Exchange søger kontaktpersoner til sommer!

IMCC Exchange modtager i juli og august henholdsvis 11 og 8 studerende.

I denne forbindelse søger vi nu kontaktpersoner til de studerende.

Kontaktpersoner Er du i Odense henover sommeren? Kunne DU tænke dig at møde nogle sjove mennesker fra Brasilien, Mexico, Grækenland eller andre spændende lande, samt få venner rundt i hele verden?

DU kan blive kontaktperson for udenlandske medicinstuderende, som kommer til Odense til sommer.

Perioderne vi søger kontaktpersoner er: • •

25. juni til 31. juli.

1. august til 30. august.

At være kontaktperson betyder ikke, at man skal holde en studerende i hånden hele sommeren med mindre det er det, det udvikler sig til...

Men der er nogle opgaver, som man skal kunne gennemføre: • • •

Møde den studerende på banegården, når han/hun kommer til Odense og vise vedkommende, hvor de skal bo.

Følge den studerende til sygehuset første dag og vise dem, hvor han/hun skal møde på afdelingen.

Måske tage ham/hende en tur i byen eller på café.

Der er mulighed for at være kontaktperson i en eller begge måneder (juli og august), for en eller flere studerende. Vi i IMCC Exchange vil forsøge at lægge forholdene til rette for at kontaktpersonerne og de studerende bliver en gruppe, som fungerer godt socialt.

Der vil blive holdt hyggeaften for bolig- og kontaktpersoner med yderligere info torsdag d. 3. juni kl.19.

Vi håber at høre fra DIG på leoodense@gmail.com, eller telefon 53385756/28405756 (Helena).

Med venlig hilsen IMCC Exchange, Odense

Side 25

OPSLAG Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed

Restpladser Klinikophold 2010/11 Grønland Nuuk (lægeklinikken): 2 pladser hver måned i april, maj, juni, september, oktober, november og december 2010 og 2 pladser hver måned i januar, februar og marts 2011. Ekskl. kost og logi.

Aasiaat: 2 pladser hver måned i november og december 2010 og 2 pladser i både januar og februar 2011.

Inkl. logi. Husleje er 850 kr/måned. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort.

Ilulissat: 1 plads hver måned i april, maj, juli og 2 pladser i juni 2010. 1 plads i marts 2011. Inkl. logi.

Maniitsoq: 1 plads hver måned i april, maj, juni, juli, oktober, november og december 2010 og 1 plads hver måned i januar, februar og marts 2011. Inkl. kost og logi.

Uummannaq: 1 plads i juli 2010. Inkl. kost og logi.

Ittoqqortoormiit: 1 plads i august 2010. Inkl. logi Paamiut: 1 plads i april, maj og september, oktober, november 2010. Inkl. logi.

Interesseret?

Find ansøgningsskema på imcc.dk og send det til os.

Restpladser uddeles efter først til mølle-princippet.

Vil du udsendes med PIT til sommer?

2 pladser i Mbulu, Tanzania (Afrejse 1. juni/juli) PIT har startet dette nye hospital op i Tanzania i år med afrejse på en lidt ny måde. Der skal sendes to medicinstuderende, en folkesundhedsvidenskabsstuderende og en antropologstuderende af sted sammen.

Meningen med opholdet for de medicinstuderende er stadig, at det skal fungere som et 3 måneders klinikophold, hvor man deltager i det daglige arbejde på hospitalet, med bl.a. at gå stuegang og assistere til operationer og være i skadestuen. Udover dette vil det være oplagt at planlægge eksempelvis undervisningsseancer sammen med de andre studerende i fx kost, hygiejne, symptomer på malaria, eller hvad de enkelte studerende selv finder spændende.

Det første hold studerende er netop taget derned, og derfor bliver det muligt at tale med dem om deres erfaringer.

Vi har fundet hospitalerne gennem et dansk ægtepar, som selv har besøgt hospitalet flere gange og taler varmt om stedet. De er lige rejst derned igen for at leje et hus, som de studerende kan bo i under opholdet. Der vil være et informationsmøde med ægteparret før afrejsen.

2 pladser på nyt hospital i Ghana (Afrejse 1. juni/juli) PIT har netop etableret kontakt til dette hospital i Ghana, som er ivrige efter at modtage studerende så hurtigt som muligt (fx 1. juni/1. juli).

Det er et større hospital, og der er derfor rig mulighed for at se en bred vifte af tropesygdomme.

Hospitalet ligger i Sekondi, som er en hyggelig havneby i Sydvestghana. Ghana er et både billigt og nemt land at rejse rundt i, og man kan finde alt fra lækre sandstrande, små lerhytte-landsbyer, flotte bjergområder og spændende safari.

Der er mulighed for at bo i et lille Guesthouse i den nærtliggende by Takoradi. Der vil blive stillet et dobbeltværelse til rådighed med bad og mulighed for madlavning til ca. 50 kroner om dagen per person.

Vores kontakt Anna bor i Danmark, men er selv fra en lille landsby i nærheden af hospitalet, og hun vil derfor være behjælpelig med de spørgsmål, der måtte være.

For alle ophold gælder det, at du skal have bestået 8. semester, når du bliver sendt ud. Du skal være på hospitalet i 3 måneder, og du skal selv finansiere opholdet, hvilket vil sige flybillet, vacciner og et lille beløb til kost og logi.

Pladserne fordeles efter ”først til mølle princippet” fra d. 11. april 2010.

Skriv en mail til med oplysninger om navn, semester og evt. rejsemakker til: rekruttering.pitkbh@gmail.com Side 26

OPSLAG

KÆMPE LUKKEBAR I EPSTEIN! Solen skinner, fuglene fløjter, og de medicinstuderende drømmer om sommerferie! Men inden da drømmer de om en super, enormt fed og overdrevent nice fredagsbar, og det skal de få!

Den 4. juni kl. 14 rykker vi udenfor (for det er jo godt vejr i Danmark), skruer op for musikken og smider nogle events, sjov og spas samt fede præmier efter alle jer Epstein-lovers!

I løbet af baren vil der være IPODBATTLE, hvilket er et nymodens koncept, født i Paris i 1830’erne, hvor man anvendte salonklaverer. Den, som spillede bedst på klaver, gik videre, og den, som spillede dårligst, røg i guillotinen.

Her taber man ikke hovedet, men kun al ære, respekt og agtelse blandt sine medstuderende. Vinderne får en ny kamp og en chance for nogle betragtelige præmier.

Tilmelding og holdnavn påkrævet SENEST den 1. juni til: madslj@hotmail.com Herudover vil der være forskellige konkurrencer og events, som er alt for spændende til at afsløre endnu, men hold øje med Facebook og plakater!

Da det er den første fredag i måneden, er det selvfølgelig LAAANG fredagsbar, så kom og slut semesteret af med manér – dette er DEN fredagsbar, du bare ikke MÅ gå glip af!

Love Epstein!

VIL DU TIL SIERRA LEONE OG LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE FRA 15. AUGUST 2010 TIL 1. FEBRUAR 2011?

IMCC’s Masanga gruppe søger en medicinstuderende til at arbejde på vores fejl- og underernæringsafdeling på Masanga Hospitalet i Sierra Leone, Vestafrika, i perioden 15. august 2010 til 1. februar 2011.

Masanga gruppen er en lille gruppe under IMCC Århus, men vi er meget interesserede i at få medicinstuderende fra landets øvrige universiteter til Masanga. Vi har tidligere haft en engelsk og en norsk studerende udsendt. Vi har fundet en studerende, der skal af sted, så du skal ikke rejse alene.

Som udsendt i Masanga får du en enestående mulighed for at arbejde i en lille organisation med basalt sundheds- og udviklingsarbejde. De primære funktioner er at supervisere og udvikle arbejdet på afdelingen samt at samarbejde med sundhedsmyndigheder og andre NGO’er lokalt. Derudover bliver der foretaget abdominal kirurgi på hospitalet, som kun har én læge, og der er mulighed for at deltage i arbejdet på bl.a. børneafdelingen, den kirurgiske afdeling, røntgenafdelingen og laboratoriet.

Det er i høj grad et ophold, hvor du delvis er med til at etablere en mere langsigtet forbedring af sundhedssystemet i et af verdens fattigste lande, men hvor du også selv har stor medindflydelse på dine opgaver.

Du skal have gennemført dit første kliniske ophold for at komme afsted.

Læs mere på vores hjemmeside www.imcc-masanga.dk, hvor du også kan finde vores ansøgningsskema.

Du er også meget velkommen til at skrive en mail imcc_masanga@yahoo.dk eller ringe til Line Sindal (26577185), der har været i Masanga i efteråret 2009, og få svar på dine spørgsmål.

Ansøgninger skal sendes til imcc_masanga@yahoo.dk senest den 1. juni 2010.

Side 27

OPSLAG

Dansk Psykiatrisk Selskab afholder Summer School rettet mod medicinstuderende og nyligt uddannede læger med det ønske at øge viden om psykiatrien og hermed også rekrutteringen til faget.

Deltagerne vil i løbet af kursets 4 dage stifte bekendtskab med centrale kliniske temaer inden for psykiatrien præsenteret af eksperter inden for de respektive områder.

For at give et indblik i fagets forsknings-aspekter vil der blive gennemgået et ph.d.forløb samt forløbet af den proces, der finder sted, når en idé bliver til et færdigt projekt.

Som et tredje delelement vil deltagerne møde en række psykiatere, der har valgt forskellige interesseområder og karriereforløb. Der vil her blive lejlighed til at drøfte de mange karrieremuligheder, man har, hvis man vælger det psykiatriske speciale.

Deltagelse i kurset er gratis takket være et unrestricted grant fra Lundbeckfonden.

Antal deltagere er begrænset til max 30.

Tilmelding: Skriv en kort motiveret ansøgning om, hvorfor du kunne tænke dig at deltage. Deltagerne vil blive udvalgt på baggrund af ansøgningerne. Ansøgningerne skal have oplysninger om: navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt hvilket semester du skal starte på. For færdige læger anføres, hvorvidt du er i turnus.

Deltagere: Medicinstuderende og læger i turnus, max 30 deltagere.

Gebyr: Kurset inkl. middage er gratis.

Ansøgningsfrist: Fredag den 25. juni 2010 ( svar senest den 5.7.2010 ) Ansøgning sendes til: Sekretær Susie Brøndum, Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

E-mail: susie.broendum@regionh.dk Mrk.: ”Summer School”.

Kursusledelse: Klinikchef Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København, formand i DPS og overlæge Marianne Kastrup, Psykiatrisk Center København medlem af bestyrelsen i DPS. Sted: Psykiatrisk Auditorium, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet.

Side 29

BLIVER DU LÆGE TIL SOMMER, SÅ: SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

GØR EN FORSKEL FOR DIG OG DINE KOLLEGER – kæmp for bedre uddannelses- og arbejdsvilkår Bliv valgt til Yngre Lægers repræsentantskab og bliv aktiv i GYL, Gruppen af Yngste Læger – find opstillingsblanketten på www.laeger.dk

MødSideGYL på overlevelseskurset og hør mere 30 – du tilmelder dig på www.laeger.dk

An Education Inger Schiel-Madsen Stud.med., Sund & Hed

Det er 1961, og Jenny bor med sine forældre i en af Londons forstæder.

Hver dag går med skole, lektier og en gang imellem er der prøver med et skoleorkester, hvor Jenny spiller på cello.

Weekenderne bliver selvfølgelig brugt på lektier, for Jenny har hovedet med sig og skal på Oxford University, og det kræver gode resultater. Men Jenny drømmer også om en fremtid med klassiske koncerter, cafébesøg og fransk litteratur og ellers bare det at være voksen og selv bestemme.

En regnfuld dag får Jenny tilbudt et lift hjem af David. Han er over 30, charmerende og kører i sportsvogn. Snart modtager Jenny blomster, og David har ikke svært ved at overtale forældrene til at lade ham tage Jenny med til koncert. Det er en helt ny verden, Jenny bliver introduceret til, og hun kan lide det, men hvordan kan hun bruge nætterne på natklubber og samtidig passe skolen? »An Education« skildrer fint London i starten af 1960’erne, både hvad angår hverdagen i middelklassemiljøet, modsat det vilde liv på natklubberne. Vi bliver også præsenteret for flere holdningsmodsætninger, for hvor vigtigt er det egentlig med en uddannelse, og hvad skal den bruges til?

Jenny spilles særdeles fremragende af Carey Mulligan, og man kan godt forstå, hvorfor hun har vundet flere priser for netop denne rolle.

Filmen blev nomineret til tre Oscars, og den er efter min mening, indtil videre, årets bedste film.

Foto: Nordisk Film

Kujoner Den nye spanske film »Kujoner«, instrueret af José Corbacho og Juan Cruz, tematiserer emnet mobning og forsøger at illustrere, hvordan ikke blot børnene, men også forældre, lærere og samfund påvirkes.

Af Ditte Egegaard Hennild Stud.med., Sund & Hed I filmen følger vi den rødhårede teenage-dreng Gaby, også kendt som »Guleroden«, der terroriseres af klassens seje fodbolddreng Guille og hans slæng af viljeløse droner.

Samtidigt følger man de to drenges familieliv, der for begges vedkommende er præget af forældre, som ikke har tid til dem og fædre med alt for høje forventninger. Især Guille ligger under for en ambitiøs far, en lokalpolitiker, som ikke ønsker at se sin søn fejle. »Kujoner« tager bestemt fat i et vigtigt emne og prøver til dels også at få en original vinkel ved at beskrive, hvordan mobningen håndteres af både offer, udøver og voksne.

Filmen viser også fint den hakkeorden, som præger nutidens samfund og den frygt, der lurer lige under det moderne menneskes renskurede overflade.

Det er bestemt en vedkommende film, men den er desværre også temmelig klicheramt.

Til tider er den ligefrem utroværdig og bliver meget teatralsk og overdrivende i sit portræt af karakterernes psyke. Filmen er dog vældig godt klippet, og de skiftende kameravinkler giver en god dynamik.

Selvom »Kujoner« har modtaget en række priser, må jeg dog tilstå, at den ikke gjorde et voldsomt stort indtryk på mig.

Læs flere filmanmeldelser på Sund & Heds hjemmeside: www.sundoghed.dk

Side 31

–

20.05

Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød

Michael Jackson Tribute på Franck A. Drama Queen − transvestitten, der vandt det danske Melodi Grand Prix 2007 - har genoplivet sit Michael Jackson coverband efter kongens død, og fyrer op for alle de gamle hits. Gratis entré.

26.05

Har eksamenslæsningen taget hårdt på dig eller trænger du til en dosis indre ro og styrke, så kan du onsdag d. 26. maj eller en af de følgende 3 onsdage i juni få et gratis 1½-times kursus i raja yoga meditation ved Brahme Kumaris Åndelige Verdensuniversitet på Kulturmaskinen. Deltagelse er gratis og tilmelding finder sted på: http://kortlink.dk/7r9c.

27.05

De Klaustrofobiske Kosmonauter − kendt fra Teatersport på det hedengangne og savnede Alibi − er vendt tilbage. Denne gang foregår løjerne på Kulturmaskinen, hvor improvisationsteateret kører videre for fuld udblæsning. Kl. 20, entré 60 kr.

28.05-30.05

Odense Havnekultur Festival 2010 byder på en masse GRATIS koncerter med bl.a. Magtens Korridorer, Lucy Love,

The Blue Van og mange andre. Se samlet musikprogram på http://kortlink.dk/7r9h. Desuden er der masser af andre

aktiviteter såsom street soccer og -basket, internationale graffitikunstnere, DJ,s, parkour, klatring og meget mere.

Fredag d. 28. maj: Wrong Side of Vegas kl. 19.30 + Magtens Korridorer kl. 21.00.

Lørdag d. 29. maj: The Blue Van kl. 20.30 + Lucy Love kl. 22.15.

03.06

Kings of Rock på Franck A. med det legendarisk Decco Band, der spiller alle de klassiske rockslagere. Gratis entré.

04.06

KÆMPE EPSTEIN LUKKEBAR, udendørs i solen på WP19 terrassen fra kl. 14 og langt ud på aftenen. Kom og vink farvel til semesteret og sig goddag til sommerferien, der nærmer sig. Nyd kolde øl og oplev super deluxe iPod-battle.

04.06

Oplev Patchanka på Kulturmaskinen arrangeret af Internationalt Hus. Med en magisk blanding af ska, reggae, rock, punk og balkan har det multinationale københavnerband lagt gader og stræder ned overalt i verden. Nu er turen kommet til Odense. Oplev en energieksplosion af musisk glæde, der smitter. Kl. 22, entré 50 kr. for studerende.

04.06

Prøv noget nyt: oplev den pladeaktuelle 22-årige pianist og komponist August Rosenbaum, når han lægger vejen forbi Teater Momentum og giver koncert med sin kvintet. Starter kl. 22.

Hver mandag

På Dexter er der Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag. Der er gratis entré og garanti for hygge.

Hver tirsdag

Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag brætspilscafé og/eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, og musikken starter kl. 20 med gratis entré.

På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag også live musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest, og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag

Epstein Bars egen Kaffebar holder lukket på grund af sommerens komme, men vender stærkt tilbage til efteråret, med varme drikke, kage og syddansk hygge.

Hver torsdag

Open Groove Jam på Café Kræz på Gråbrødre Plads. Mikrofonen er åben og højtalerne tændt. Det er bare at møde op.

Hver fredag

Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med dine studiekammerater og nyd kolde drikkevarer og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren. Den første fredag i hver måned er der lang fredagsbar med livemusik til kl. 24.

Web For oversigt over de mange kulturelle og musikalske arrangementer på Kulturmaskinen, arrangeret i samarbejde med blandt andet Studenterhuset og Internationalt Hus, se www.kulturmaskinen.com  kalender Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer samt ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 32

INFO

Træffetider

- faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag 9:15 – 11:00 Onsdag 9:15 – 11:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal tlf: 65503818 e-mail: fv-susuka@health.sdu.dk træffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)

Folkesundhedsvidenskab Louise Bæk Thomsen Torsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 15.15-17.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Andre medier skriver...

Konditionen ikke bedre af hårdt arbejde »Folk med fysisk hårdt arbejde tror selv, at deres kondital er fint, men det er det ikke,« siger seniorforsker på en ny undersøgelse, hvor forskere har fulgt en gruppe på 5000 mennesker med hårdt fysisk arbejde. »Studiet viser, at hårdt fysisk arbejde ikke øger konditallet.

Det gør til gengæld fysisk aktivitet i fritiden. Det hænger formentligt sammen med, at intensiteten i motionen skal være høj, og det er den sjældent på arbejdet,« siger forsker Andreas Holtermann.

Undersøgelsen viser, at mænd med hårdt fysisk arbejde ikke har en øget risiko for hjertesygdomme, hvis de har højt kondital, mens mænd med hårdt fysisk arbejde og lavt kondital har en fordoblet risiko for at dø af hjerte-karsygdomme.

15. april 2010, TV2 Sundhed

Vi er holdt op med at vokse Danskerne er vokset i højden i mange generationer i takt med velstanden. Men i 1990 gik væksten af en eller anden grund i stå, viser sessionstal fra Forsvarets Rekruttering. I 1990 var de unge mænd til session i gennemsnit 180,4 centimeter høje. I 2009 var de i snit 180,2. Til gengæld er de unge mænd vokset om maven. »Jeg havde nok forventet, at højdekurven fortsat ville stige, ligesom vi ser med levealderen,« siger Per Wiinberg

Andersen, sessionslæge ved Bülows Kaserne.

Antropolog Pia Bennike mener, at vi har nået et velfærdsklimaks, hvor vi bare ikke kan blive højere: »Det er en tendens, vi ser hos alle de høje europæere.

Hollændere hører til de højeste i verden, og de er også holdt op med at vokse ligesom skandinaverne. Jeg tror, at vi har nået den fysiologiske grænse«.

5. april 2010, TV2 Sundhed

Ny lægeuddannelse i Aalborg til sommer Til september kan de første studerende starte på lægeuddannelsen i Nordjylland, da regeringen har godkendt ansøgningen fra Aalborg Universitet: »Det vil styrke Aalborg Universitet og er en meget vigtig faktor for erhvervsudvikling i Nordjylland. Det vil forstærke mulighederne for en god udvikling i det nordjyske,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Godkendelsen betyder, at det nordjyske universitet allerede fra efteråret kan optage 50 nye studerende.

På landsplan fastholder regeringen 1.400 studiepladser, hvilket vil betyde 21 færre medicinstuderende på Københavns Universitet, 17 færre på Aarhus Universitet og 12 færre på Syddansk Universitet.

4. maj 2010, Dagens Medicin

Side 33

-kalenderen Maj

Arrangement

Yderligere info

21.

Deadline for Sund & Hed nr. 8 - semesterets sidste blad inden sommerferien

Send altid gerne artikler, tips, ris og ros til os: sundoghed@health.sdu.dk

22.

IMCC BBQ fest for IMCC medlemmer

Kl. 18 på terrassen foran WP19. Se opslag for event i dette blad

25.

Informationsmøde om Læger uden Grænser er det mon noget for dig?

Kl. 16-18 i Emil Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen, OUH Se opslag i dette nummer af Sund & Hed

25.

Stiftende generalforsamling i forening for inter- Kl. 16 i Nielsine Nielsen i Klinikbygningen, OUH. Se opslag vedr. esserede i Den Prægraduate Forskeruddannelse generalforsamlingen i dette nummer af Sund & Hed på Syddansk Universitet

Juni 1.

Møde, studienævn for Idræt

Ansøgningsfrist er d. 18. maj

2.

Møde, studienævn for Klinisk Biomekanik

Ansøgningsfrist er d. 26. maj

2.

Ansøgningsfrist for stilling som faglig tutor på Idræt & Sundhed

Se stillingsopslag i dette nummer af Sund & Hed

4.

Ansøgningsfrist for stillinger som instruktor i Klinisk Biomekanik på modul B4, B5 og B6

Se stillingsopslag i dette nummer af Sund & Hed og se hele opslaget på http://www.jobs.sdu.dk

9.-11.

Konference arrangeret af institut for Idræt og Biomekanik om rygsmerter: »A life course of Backpain – are we making a difference?«

Se mere information på www.sdu.dk/backpain2010 og kontakt for mere info Lone Kjærgård Larsen: lklarsen@health.sdu.dk

17.

Informationsmøde om kandidatspecialeforløb Kl. 15-16 i auditoriet WP25, se opslag med information om for hold 6B – Efterår 2010 kandidatspecialet samt køreplanen i dette Sund & Hed

21.

Møde, studienævn for Medicin

25.

Ansøgningsfrist for deltagelse i Dansk Psykiatrisk Se opslag om Summer School i dette nummer af Sund & Hed Selskabs Summer School i august

29.

Møde, studienævn for Idræt

-

Side 34

Ansøgningsfrist er d. 14. juni

Ansøgningsfrist er d. 15. juni

IMCC kontoret er lukket i uge 20, i ugerne 21-23 er der åbent onsdage kl. 12-14 Husk at tilmelding til undervisning/eksamen til efterårssemesteret 2010 for Medicin og Klinisk Biomekanik foregår den 1.-31. maj på Selvbetjening

SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

DIAGNOSE SØGES Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges.

Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne.

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af ph.d.-studerende Jakob Torp Madsen og professor, dr.med. Klaus Ejner Andersen: Du modtager i skadestuen en 59-årig, tidligere rask mand, der har fået foretaget artroskopisk partiel menisk-resektion i venstre knæ for fire dage siden på et privathospital. Manden fik under indgrebet profylaktisk antibiotika og blev sendt hjem.

De efterfølgende dage udviklede han smerter, hævelse, rødme og varme af venstre knæ.

Hvorfor virker antibiotikabehandlingen ikke?

Hvorfor progredierer sårdannelsen?

Har du diagnoseforslag?

Hvilken behandling gives?

Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Anette Drøhse Kjeldsen.

Casen handlede om en 57-årig kvinde, der mødte op hos egen læge på grund af tiltagende næseblødning efter påbegyndt behandling med persantin. Behandlingen var blevet opstartet efter forudgående diagnosticeret TCI. Se casen på: www.sundoghed.dk Diagnosen: Patienten har Hereditær Hæmorrhagisk Telangiektasi (Mb Osler) med Pulmonal Arteriovenøs Malformation (PAVM).

PAVM har givet anledning til paradoks emboli, deraf TCI tilfældet, samt shuntning af blodet i lungekredsløbet, hvilket giver nedsat iltsaturation.

Den genetiske defekt giver små telangiektaser i slimhinden og dermed især næseblødning som forværres under persantin behandlingen.

Den korrekte behandling er embolisering af PAVM, og der vil normalt ikke være grund til blodfortyndende medicinsk behandling. Tværtimod er dette relativt kontraindiceret hos patienter med Mb Osler.

Da sygdommen er dominant arvelig, og cirka 25 procent af folk med sygdommen har pulmonale arteriovenøse malformationer, som kan behandles, bør der tilbydes genetiske udredning og screening for PAVM hos Mb Oslerpatienter og deres familiemedlemmer.

Røntgen af thorax viser kun 60 procent af PAVM, hvorfor der i screenings-øjemed anvendes contrastekkocardiografi eller CT af thorax.

Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig?

Er det purulent artrit? Er der andre muligheder?

Hvilke undersøgelser vil du foretage?

Patienten er afebril, har en del smerter, CRP er 400 mg/L og leucocytter er 3*109.

Patienten indlægges på ortopædkirurgisk afdeling. Der gennemføres ledpunktur og purulent ledvæske sendes til dyrkning. Dyrkningen er negativ.

Det besluttes under antibiotikadække at gennemføre artroskopisk synovektomi. Smerter, hævelse og ledansamling fortsætter.

Flere artroskopier gennemføres, men tilstanden progredierer. Gentagne dyrkninger er negative, og patienten bliver ikke bedre på trods af massiv bredspektret antibiotikabehandling.

Efterfølgende kommer der ulcerationer omkring knæet.

Ulcerationerne breder sig, og sårkanterne virker misfarvede og er underminerede trods debridement af såret.

Efterhånden kan der ikke opnås huddække.

På grund af progredierende inflammation og ulceration foretages åben synovektomi og artrodese ad modum Ilizarov.

Delhudstransplantation bliver nødvendig.

Ulcerationen i kanten af operationsfeltet spreder sig fortsat centrifugalt fra den distale del af transplantatet med en halv cm dagligt. (se billede der også kan ses på www. sundoghed.dk) Der foretages flere negative dyrkninger. Man overvejer amputation over knæ-niveau.

Det bliver dog ikke aktuelt.

Den seneste vinder Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 5, var Lichen sclerosus og atroficus, der gav meatus stenose, der igen gav urinretention, der så gav hydronefrose og hydroureter, der førte til postrenal uræmi, der igen gav nedsat epo produktion, der endelig gav anæmi.

Den diagnose havde to gættet, og Anne Åbom blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.

Side 35

Sanger, sangskriver, rockstar og lummer hyggeonkel Pop. Posten 17. april Han er ikke sådan at tage fejl af, når han kommer på scenen, den lille mand med det store hår.

Første sæt var han alene med sin guitar i bedste singer-songwriter-stil. Der var vældigt få, der ikke blev fanget af de gamle numre, som næsten også var mere præget af fællessang end en koncert.

Imellem numrene viste Thomas Buttenschøn, at han kan andet end at synge, når han, som en stand-up-komiker, fortalte små og til tider smålumre historier. Der var for eksempel historier om pigen, der manglede toiletpapir, og om den dag han blev bange for Sys Bjerre.

Efter en kort pause kom det medbragte band på scenen, og det blev det bestemt ikke dårligere af.

De fik spillet næsten hele det nye album »Køter«, og vekslede imellem stille, medlevende sange og optrædener, der tangerede rockkoncert, med el-guitar, headbang og hoppen rundt.

Til slut blev jeg, og de meget venlige sygeplejestuderende, jeg stod ved siden af, helt enige om, at det havde været en herlig aften. /Rie Jensen

Elektriske impulser, glockenspiel og fortryllende fe-sang – Hannah Schneider styrer Elektropop. Kulturmaskinen 25. april Studenterhusets famøse tømmermandscafé bød den 25. april på afslapning, god musik, billig mad og alkoholafgiftning. Jeg indtog et af de hyggelige borde prydet med roser og smeltende stearinlys, klar til at lade mig henrive. Og det blev jeg.

Koncerten med Hannah Schneider bød både på hits som »I’m waiting for you« og på uropførelser af helt nye sange.

Hannah var dejligt tilbagelænet og fuld af smil, og ved hjælp af diverse elektroniske remedier spandt hun et sanseligt lydtæppe, som, sammenflettet med akustisk guitarspil og Hannahs rene, engleagtige vokal, tryllebandt mig og det øvrige publikum gennem hele koncerten.

Sangteksterne var optimistiske og musikken behagelig og fuld af finurligheder.

Kort sagt kan Hannah Schneider varmt anbefales til alle, som kan lide elektronisk pop med gode melodier og musikalske twists; og så spiller hun på glockenspiel og harmonika, hvor sejt er det ikke lige? /Ditte Egegaard Hennild

La Coka Nostra

Hip Hop. Posten 15. april Jeg har tænkt over de sidste par uger, at livet er for kort til humorforladt Hip Hop, og at det er for langt til at undvære de sjove, kantede digtere, som rappere også kan være.

I denne sidste kategori hører La Coka Nostra. Kollektivet består af Ill Bill, Everlast, Danny Boy og Slaine.

De er sværvægtere, vejer alle over 100 kilogram, Ill Bill over 160 kilogram. De er gamle og garvede, og en koncert med dem er som et jazzjam, hvor deres ordstrøm fletter sig ind og ud af hinanden.

En gang imellem freestyler de, og en gang imellem smelter lydene sammen til numre, som man genkender.

Jeg mødte nogle gamle kammerater fra Assens til koncerten, som har dyrket hip hoppen, siden vi gik i sjette klasse. De nød koncerten, jeg nød koncerten, og sammen nød vi fem fadøl i den time, vi fik i selskab med de tunge drenge.

Sidste nummer var hip hop klassikeren over dem alle, »Jump Around«. Ill Bill og Everlast var med i 90’er legenderne House Of Pain, som lavede nummeret.

Har I lyst til at dykke ned i den interessante hip hop, så prøv A Tribe Called Quest, Souls Of Mischief eller Atmosphere. I vil ikke blive skuffede. /Krisitan Winther

Læs flere koncertanmeldelser på: www.sundoghed.dk Side 36