Sund & Hed nr. 8, årgang 12

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 8 | ÅRGANG 12 | 4. JUNI 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Fodboldbrag

skuere var mødt op, da Sverige og Norge tørnede sammen i den første kamp i forårets fodboldturnering på fakultetet.

Nordmændene vandt knebent 1-0 og er dermed klar til finalen mod Danmark den 4. juni. Læs reportage s. 6-7

Vokseværk på fakultetet

Traditionsrig optagelsesprøve på idræt

Med nye uddannelser som psykologi, farmaceut og en Der er kamp til stregen og master i medicinsk billeddiagheftige tilråb fra tilskuerne, nostik vil Det Sundhedsvidennår fakultetet over tre dage skabelige Fakultet efter holder optagelsesprøver sommerferien lukke op for for kvote 2 ansøgerne til endnu flere studerende. idræt. Læs reportage s. 10-11 Læs tema om nogle af fakultetets nye uddannelser s. 4-5

Klubsucces med legendarisk medicinerband

Festbatteriet var ladt op, og 400 studerende mødte op for at tage del i festen, da den anden udgave af KlubMed gik i luften. Legendariske T.A.L.O.Y.F. varmede op.

Se fotoreportage s. 36

LEDER

Nye studerende kan ændre fakultetet ting, som fakultetet satser på og udadtil profilerer sig på.

Fra fakultetets ledelse er der da også lagt op til, at de nye uddannelser skal sætte deres præg på de eksisterende studier.

Alt andet ville da også være underligt. Ligesom det ville være underligt, hvis de studerende på de nye uddannelser ikke sætter deres præg på fakultetet.

En horde af nye studerende har sat kurs mod Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Efter sommerferien ankommer de; klar til indtog og erobring.

For modsat de sidste mange år har netop denne ladning af nye studerende mulighed for at bringe den supertanker, som et stort fakultet på et lille universitet let kan blive, ud af de gængse vande og ind på en ny kurs.

Med en række nye uddannelser har fakultetet nemlig gang i en af de helt store udvidelser. Tilmed udvidelser, som kan føre langt videre end til blot at sikre flere studerende og dermed økonomiske midler til fakultetet.

For de nye uddannelser er ikke bare eksotiske kombinationer af forskellige, allerede eksisterende, fagpakker. Derimod tæller udvidelserne psykologi- og farmaceutuddannelser. Der er altså tale om traditionsbundne uddannelser, som traditionelt ikke hører hjemme på et sundhedsvidenskabeligt fakultet.

Derudover er de nye uddannelser ikke bare små knopskydninger.

Alene på psykologi skal der optages omkring 100 studerende om året. Og interessen for uddannelsen er allerede stor.

Farmaceutuddannelsen vil have plads til 90.

Med tiden bliver psykologi dermed det andenstørste studie på fakultetet; større end både idræt og kiropraktik.

Til sammenligning kan nævnes, at medicinstudiet, modsat forventet, får skåret 12 pladser efter sommerferien, da disse er rykket til Aalborg.

Så når de mange nye studerende på fakultetets nye uddannelser efter sommerferien rykker ind, vil det betyde, at man skal være klar til at revidere sit syn på fakultetets profil.

Måske ikke fra dag et. Men i det lange løb.

Det vil i hvert fald være naivt at tro, at alt vil blive ved det gamle. For selvfølgelig vil store og traditionsrige uddannelser forsøge og formå at sætte deres præg på fakultetet og de

I første omgang kan man dog frygte, at de nye studerende vil blive bemærket, fordi de bogstaveligt talt optager pladsen for andre.

Det er i hvert fald svært at se, hvor man lige vil opbevare de mange nye studerende, som ifølge planen skal ankomme efter sommerferien.

I forvejen klager de studerende over pladsproblemer.

Et er, at lokaler bliver dobbeltbookede eller triplebookede, fordi der er rift om undervisningspladsen.

Noget andet er, at der i den grad er trangt på læsesalene, og at grupperummene er få og eftertragtede. Alene her vil over 100 ekstra studerende fylde meget.

Jeg ved godt, at der er lagt op til, at i hvert fald de psykologistuderende skal være på campus.

Men her er der jo heller ikke oceaner af plads.

Man må derfor håbe, at nogen har tænkt så langt, så de nye studerende ikke skal kæmpe for at få fodfæste, eller bare et sted at læse, på fakultetet.

For skal de det, risikerer man, at et potentielt samarbejde i stedet udløser irritation og konflikt.

Når det er sagt, vil jeg ønske, at alle på fakultetet tage nysgerrigt og venligt imod de mange nye. Det bliver spændende at skulle færdes blandt nye uddannelser.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed

Sund & Heds kampagne om et bedre studiemiljø fortsætter.

Har du ideer til, hvordan studiemiljøet på fakultetet bliver endnu bedre, så send en mail til Sund & Hed på: sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed ønsker alle læsere en god sommer. Håber, I vil nyde den.

Held og lykke med semesterets sidste eksamener.

Og til alle jer, der afslutter studiet til sommer. God vind fremover.

Side 2

INDHOLD Artikler Nye uddannelser: Stor interesse for ny psykologiuddannelse.......................................

Nye uddannelser: Farmaceutuddannelsen skal gøre SDU til et fuldt universitet........

Reportage: Spinkel norsk sejr i tæt nordisk opgør...........................................................

Tema - bedre studiemiljø: Universitetet tjener på et godt studiemiljø..........................

Nyhed: Et sidste farvel........ ...............................................................................................

Reportage: Heppekor til optagelsesprøven ...................................................................

Klumme: Cirkelines verden ................................................................................................

Reportage: IMCC i Thailand og Ghana...........................................................................

Klumme: Eksamen en del af undervisningen .................................................................

Nyhed: Forbedret fremmøde til kiropraktorernes generalforsamling ..........................

Læserbrev: Forskningsåret bevares .................................................................................

Koncertanmeldelser: Kulturmaskinen ..............................................................................

Fotoreportage: KlubMed version 2.0 snaskede Envy til .................................................

Side 4 Side 5 Side 6-7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12-14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 30 Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................

Side

18-29

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................

Side

35

Info Den sjove kalender .............................................................................................................

Andre medier skriver ...........................................................................................................

Træffetider faglige vejledere .............................................................................................

Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................

Side 31 Side 32-33 Side 33 Side 34

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Grafik af Lizandra Pultz Nielsen

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@ health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

SUND & HED 2010 Deadline

Udkommer

27. august 10. september 10. september 24. september 1. oktober 15. oktober Side 3

NYE UDDANNELSER

Stor interesse for ny psykologiuddannelse Den nye psykologiuddannelse på SDU kommer til at adskille sig fra de eksisterende i Danmark ved at fokusere på begrebet counselling psychology og ved at have sit hjemsted på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Folkene, der laver nye uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har på det seneste haft rygende travlt.

For det er ikke så få nye uddannelser, som fakultetet efter sommerferien byder nye studerende velkommen til.

Dertil er det en god blanding af nye uddannelser, som fakultetet har lukket op for. Der er således både nye fagkombinationer, som udbydes i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner eller fakulteter, og traditionsbundne og populære studier som psykologi og farmaceut.

Dermed viser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, at det både magter nye og gamle discipliner. Samtidig tænker fakultetet nyt ved at trække studier, der normalt hører hjemme på andre fakulteter, ind under den sundhedsvidenskabelige paraply.

At psykologiuddannelsen på SDU ligger godt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er dekan Ole Skøtt ikke i tvivl om. »Det sundhedsvidenskabelige område er båret af solide videnskabelige traditioner, så med hensyn til videnskabeligheden er jeg helt rolig ved at lægge psykologiuddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,« siger Ole Skøtt og fortsætter: »Hensigten med at lægge studiet under sundhedsvidenskab i Odense er at give uddannelsen en lidt anden vinkel end på de andre universiteter i Danmark, og ved det psykologiske institut på SDU vil der særligt forskes i sundhedspsykologi og klinisk psykologi. Men samtidig opbygges og drives uddannelsen i et meget tæt samarbejde med Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet her på SDU.« Ole Skøtt forklarer, at uddannelsen bliver bygget på fire søjler. En sundhedspsykologisk søjle, en klinisk psykologisk søjle, en pædagogisk psykologisk søjle og en arbejds- og organisationspsykologisk søjle.

Første i Danmark I forvejen udbyder SDU uddannelser, der også findes på de andre danske universiteter. Så at Odense skal til at konkurrere med København, Århus og Aalborg om at tiltrække psykologistuderende, ser Ole Skøtt ikke noget problem i. »Der findes udmærkede Side 4

psykologiuddannelser i København, Århus og også Aalborg.

Men uddannelsen i Odense bliver noget særligt, fordi den får et mere sundhedsvidenskabeligt præg,« siger Ole Skøtt.

På de andre universiteter er psykologistudiet placeret under samfundsvidenskab eller humaniora.

På SDU får uddannelsen som noget nyt overskrift »konsulterende psykologi«. En betegnelse, som ifølge Ole Skøtt bruges i England og USA. Konsulterende psykologi, eller counselling psychology, beskæftiger sig med alle anvendte områder inden for psykologi, og satser på en stærk integration mellem videnskab og praksis. »Det bliver altså en uddannelse, der i sit udgangspunkt er tættere på sundhedsområdet, end de andre danske psykologiuddannelser.

Uddannelsen vil være den første i Danmark, som opfylder alle kriterier i EuroPsy, der er formuleret af European Federation of Psychologist’s Associations. De øvrige uddannelser i landet er dog også nu ved at forholde sig til EuroPsy,« siger dekanen.

Rift om pladserne Allerede nu har det da også vist sig, at der er studerende nok til endnu en psykologiuddannelse. »Vi har foreløbigt 6-700 ansøgere til 100 pladser. Der er stor mangel på psykologer i samfundet, og der er stor efterspørgsel på studiepladser, så der er intet problem med endnu en uddannelse,« siger Ole Skøtt, og tilføjer, at når en ny uddannelse oprettes, sker det i samarbejde med de institutioner og virksomheder, der skal aftage kandidaterne, så der ikke uddannes folk, som ingen ønsker at ansætte.

Den store umiddelbare interesse for det nye studie gør også, at dekanen ikke frygter, at der kun bliver optaget studerende, som ikke kunne komme ind i Århus eller København. »Vi har nogle meget gennemtænkte optagelsesprocedurer i Odense. Der betyder, at vi får dedikerede studerende ind på studiet. Og studerende, der vil flytte til en anden by, fordi de vil ind på deres ønskestudium, er ofte også meget målrettede og engagerede,« siger Ole Skøtt.

Samtidig er det planen, at psykologiuddannelsen i løbet af et par år får samme optagelsesfacon og fordeling med hensyn til kvote 1 og kvote 2 pladser som på medicin og kiropraktik.

»Måden, hvorpå vi optager studerende via kvote 2, er den rigtige. Det kan vi se på frafaldet i forhold til landets andre lægeuddannelser,« siger Ole Skøtt.

Vil præge andre studier Selv om den nye psykologiuddannelse i Odense kommer til at ligge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, bliver den som sagt drevet i tæt samarbejde med andre af universitetets fakulteter.

Den nye uddannelse får altså mulighed for at sætte et bredt præg på SDU. »Jeg tror, at psykologiuddannelsen vil påvirke resten af vore studier på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så de også får et bredere præg,« siger dekanen.

Et er dog at skabe nye uddannelser.

Noget andet er at få de studerende integreret på et fakultet, der favner bredt fra medicin, over kiropraktik til idræt og folkesundhedsvidenskab.

Her har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en række tiltag på bedding, så de nye studerende kommer til at føle sig hjemme.

På samme måde er håbet, at de

Uddannelser på fakultetet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udbyder følgende uddannelser: Medicin Klinisk Biomekanik Idræt og Sundhed Folkesundhedsvidenskab Psykologi (udbydes i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) Biomedicin (udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet) Logopædi (udbydes af Det Humanistiske Fakultet) Audiologi (udbydes af Det Humanistiske Fakultet) Farmaceut (udbydes i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet) Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik Masteruddannelse i rehabilitering Masteruddannelse i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren Masteruddannelse i fitness og træning Den Sundhedsfaglige suppleringsuddannelse

NYE UDDANNELSER kommende studerende på de nye uddannelser vil tage aktivt del i studiemiljøet og studenteraktiviteterne på fakultetet. »Det skal nok blive godt at komme i gang. Der er en særlig pionerånd, når et nyt institut og en ny uddannelse skal

etableres og have opbygget sin egen identitet,« siger Ole Skøtt.

Efter sommerferien er der en del, der skal etableres, og en del identitet, der skal opbygges.

Farmaceutuddannelsen skal gøre SDU til et fuldt universitet Folkene bag det nye farmaceutstudie på SDU er ikke i tvivl om, at de har skabt en attraktivt uddannelse, der kan konkurrere med København.

Indtil i år var København stedet, hvis man gik med drømmen om en farmaceutuddannelse.

Det var nemlig her og kun her, et sådant studie fandtes.

Med endnu et monopolbrud har SDU sat en stopper for dette. For som sagt er psykologi ikke den eneste nye uddannelse, som efter sommerferien rykker ind på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU har en farmaceutuddannelse med plads til 90 studerende fundet vej til fakultetet. Bachelordelen skal tages på Det Naturvidenskabelige Fakultet, mens kandidatdelen kommer til at ligge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, hvor de eksisterende uddannelser i lægemiddelvidenskab og klinisk farmaci nedlægges, og de studerende overføres til farmaceutstudiet.

Ifølge professor og overlæge Kim Brøsen er der mange gode grunde til, at SDU skal have en farmaceutuddannelse. »Først og fremmest skal vi have en farmaceutuddannelse, fordi vi derved kan uddanne nogle af de farmaceuter, som mangler i hele Danmark, men i særdeleshed her i regionen, hvor de er hårdt savnede på de private apoteker, på sygehusapotekerne og i den nærmest ikke-eksisterende farmaceutiske og bioteknologiske industri,« siger Kim Brøsen og fortsætter: »Vi skal også uddanne farmaceuter, fordi det er vigtigt, at SDU fremstår som et fuldt universitetet, som ikke bare udvikler og udbyder mange spændende nye uddannelser, men også magter de klassiske uddannelser som læge, farmaceut og jura.« Fælles studiemiljø Farmaceutuddannelsen på SDU vil indeholde to profiler, som de studerende skal vælge imellem efter bacheloruddannelsen. Nemlig klinisk farmaci og teknologisk farmaci.

Hermed mener Kim Brøsen, at man har sammensat et studie, der vil være mere attraktivt end den traditionelle farmaceutuddannelse i København. Ikke mindst fordi kandidatuddannelsen er forankret på et sundhedsvidenskabelige fakultet i stedet for et farmaceutisk fakultet som i København eller på et naturvidenskabeligt fakultet som i det meste af Europa. »Vi undervurderer ikke betydningen af, at vordende farmaceuter bliver undervist af færdige farmaceuter.

Men vi tror, at det er mindst lige så vigtigt, at de færdes i et studiemiljø, hvor de møder medicinstuderende og biomekanikstuderende, som bliver deres fremtidige kolleger,« siger Kim Brøsen.

Han forklarer, at de studerende, der vælger profilen klinisk farmaci skal igennem kurser i human patofysiologi og rationel farmakoterapi, hvor der undervises af henholdsvis læger og forskningsaktive klinikere. Dertil skal de studerende i 24 ugers praktik, hvor de ud over apoteker også kommer ud i almen praksis og på sygehusafdelinger.

Teknologisk farmaci handler derimod om, hvordan lægemidler kommer ud af en tablet og frem til virkningsstedet i kroppen, samt hvordan denne transport kan påvirkes. »Det er en af de store udfordringer i den industrielle lægemiddelforskning,« siger Martin Brandl, professor i

Der kommer snart til at gå farmaceutstuderende rundt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Foto: SDU lægemiddelteknologi på Institut for Fysik og Kemi, og tilføjer, at lægemiddelindustrien i dag er den største aftager af nyuddannede farmaceuter.

Universitetsstruktur i opbrud At kandidatuddannelsen er lagt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal ifølge Kim Brøsen gerne medfør, at uddannelsen bliver en slags kuvøse for morgendagens klinisk farmaceutiske forskere til den forskning, som reelt ikke eksisterer i Danmark.

Samtidig glæder han sig over endnu et samarbejde mellem SDU’s sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter. Et samarbejde, han ser som bydende nødvendig for at kunne tilbyde den forskningsbaserede undervisning i de naturvidenskabelige discipliner, som farmaceutuddannelsen indeholder. »Bortset fra det er hele universitetsstrukturen under opbrud, og det vil ikke undre mig, om man i fremtiden afskaffer fakulteterne og erstatter dem med nogle hovedområder, da mange uddannelser i realiteten spænder over flere forskellige fakulteter,« siger Kim Brøsen.

Også Martin Brandl fra Det Naturvidenskabelige Fakultet glæder sig over samarbejdet om den nye farmaceutuddannelse. »Det er en fantastisk chance for at samle forskere, som er interesserede i lægemidler,« siger han.

Professoren fra Institut for Fysik og Kemi ser dog også en udfordring i at få en stabil stab af ansatte med farmaceutisk baggrund.

Forfængeligt håb Selv om den nye farmaceutuddannelse altså kommer til at ligge delvist på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er der ikke umiddelbart planer om fælles uddannelsesaktiviteter. »Mit forfængelige håb er dog, at når medicinerne falder i snak med de farmaceutstuderende og hører om alt det spændende, de lærer, så vil de begynde at presse på for at få noget mere samlet og bedre undervisning i farmakologi,« siger Kim Brøsen.

Side 5

REPORTAGE

Spinkel norsk sejr i tæt nordisk opgør Man kunne fra første færd fornemme, at denne kamp ikke kun var af ren sportslig karakter. Det handlede om mere end at være med og have det sjovt. Dette var en kamp om ære og værdighed; en kamp, der, for begge mandskabers vedkommende, skulle vindes for enhver pris. I dette minefelt af spænding, forventninger og national stolthed løb spillerne på banen til en intens og nervepirrende kamp, der skulle finde den værdige modstander til mødet mod Danmark i finalen i dette forårs fodboldturnering på fakultetet, der spilles fredag den 4. juni kl. 17.30 på Bolbros Baner overfor WP25.

Med en 1-0 sejr er Norge videre til finalen i forårets fodboldturnering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I finalen møder Norge de forsvarende mestre fra Danmark.

Kampen spilles fredag den 4. juni kl. 17.30 på Bolbros Baner overfor WP25.

simple, men alligevel geniale plan, som træner Nicolai Klem skulle føre ud i livet.

Et godt stykke over 100 tilskuere havde fundet vej til lægterne, og stemningen var i top fra dommer Frederik Colds første fløjt.

Der blev gået til stålet, da Norge og Sverige tørnede sammen i den første kamp i forårets fodboldturnering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Tekst og foto: Anders Kjærsgaard Valen Stud.med. og redaktionssekretær, Sund & Hed Der er ingen tvivl om, at sidste års skammelige nederlag til det danske fodboldlandshold har hængt som en sort sky over svenskerne.

Over 100 tilskuere var mødt op til landskampen mellem Sverige og Norge.

Side 6

Med udsigten til at vaske denne skamplet væk, løb svenskerne på banen med en fokuseret, taktisk og ikke mindst fysisk præget tilgang til kampen. »I den første nærkamp skal vi gå så tilpas hårdt til dem, at de kan mærke, hvilken kaliber modstander de er oppe imod.

Jeg vil ikke tabe endnu en landskamp og for Guds skyld ikke til nordmændene,« lød det på Facebook inden opgøret.

Svenskerne kæmpede i Moder Sveas navn, og de virkede fokuserede og sultne efter sejr.

Det norske hold havde dog ikke i sinde at lade de gul-blå komme let til en sejr. Foråret har nemlig stået i træningens tegn, og alle sejl har været sat ind for at sikre en norsk sejr.

Det er ikke hver dag, at Norge har muligheden for at gøre sig fodboldmæssigt, men med dette opgør mod svenskerne havde de en enestående mulighed for at vise, at de rent faktisk er andet og mere end får i kål, nordsøolie og Fleksnes.

Nordmændene stillede talstærkt op til kampen med et mandskab, der på alle pladser var klar til at tage kærligt imod modstanderne. »Vi skal simpelthen bare score flere mål end modstanderen,« var den

Utroligt tæt Opgørets første halvleg var en tæt affære, hvor der blev gået til stålet i nærkampene, og hvor der opstod store chancer i begge ender.

Erik Frostberg viste verdensklasse på den svenske målstreg og afværgede ved flere lejligheder en norsk scoring i første halvleg. Og i forsvaret lod Nils, Hank, Olle og Emil ikke nordmændene komme igennem uden skrammer.

Kampen bølgede, og bedst som man fornemmede en begyndende norsk dominans, havde svenskerne lige et

Den norske og svenske holdopstilling.

REPORTAGE

Det svenske landshold

Det norske landshold

havde sat kursen mod sejr.

Den norske scoring fik kickstartet de svenske spydspidser i angrebet, og det blev til flere farlige svenske forsøg, hvor især offensive Olle stod for flere nærgående afslutninger. Skarpheden manglede dog desværre, og de mange store chancer blev ikke udnyttet.

Et massivt svensk angrebspres mod slutningen af kampen førte til flere målfarlige afslutninger, men en storspillende Martin i det norske mål afviste ethvert forsøg.

Svensk helbanepres førte dog også til blottelser i forsvaret, hvilket de norske angrebstalenter forsøgte at udnytte til at konsolidere føringen, dog uden held.

Svenskerne tabte slutningen af kampen

pusten

Norsk sejr Jublen fra de norske spillere og tilhængere brød ud, da dommer Frederik Colds sidste fløjt lød.

Norge er dermed klar til at møde Danmark i finalen den 4. juni kl. 17.30. »Det var en herlig oplevelse. Men dette er blot en forsmag på, hvordan det bliver at knuse Danmark den 4. juni,« lød det fra landstræner Klem, der især hyldede »Nord-Norges store søn, skapsamen Eirik Bremnes« som man of the match. »Sejren skal fejres med champagne og norske piger,« lød det fra den norske spillertrup, der benyttede KlubMedfesten senere på aftenen til dels at håne deres svenske modstandere og dels at svælge i sejrsrusen.

mod

ekstra gear at give af. Begge hold kom til flere farlige chancer og forsøgte at få overtaget på midtbanen, men første halvleg endte uden mål.

Svenskerne mistede pusten Efter pausen var det dog som om, at svenskerne havde svært ved at finde hinanden på banen. Luften var lige så stille begyndt at sive ud af den svenske varmluftsballon.

Ti minutter inde i anden halvleg udnyttede nordmændene et momentant svensk kollaps i forsvaret, da en dødbold blev slået ind fra højrekanten af Eirik Bremnes og Anders Sørfonden var på pletten.

Stillingen var 1-0, og Norge

Norge vandt 1-0 i en tæt kamp.

Side 7

TEMA - BEDRE STUDIEMILJØ

Universitetet tjener på et godt studiemiljø Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Som studerende er det lækkert, når der er nye møbler på studiet, og når festudvalget og fredagsbaren stabler forrygende arrangementer på benene.

For det hele bliver lidt sjovere, når man føler sig godt tilpas på det sted, hvor man nu tager sin uddannelse.

Men hvad får universitetet egentlig ud af at skabe gode sociale rammer?

Faktisk ret meget, hvis man spørger Merete Munk, uddannelseschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Flere undersøgelser viser nemlig, at et universitet kan undgå frafald, hvis det sikrer, at de studerende både fagligt og socialt bliver integreret i studiet. I en nyere dansk undersøgelse tyder det endda på, at de studerendes trivsel fører til kortere studietid og dermed til færre omkostninger for uddannelsesstedet. »Nøgleordet er studiemiljø,« siger Meret Munk.

Hun forklarer, at begrebet rummer mange facetter som for eksempel tidssvarende undervisningslokaler, god studieadministrativ support, gode kantinefaciliteter, fagligt fællesskab med andre studerende, gode

vejledningstilbud, faglig sparring med underviserne, sociale tilbud, teknologi til understøttelse af undervisningen og gode biblioteksfaciliteter.

Studiestarten er vigtig Da et godt studiemiljø altså er vigtigt for universitetet, har Syddansk Universitet besluttet, at de enkelte uddannelser er forpligtet til løbende at følge op på det.

På lignende vis skal uddannelserne sørge for, at der i forbindelse med de studerendes studiestart bliver lagt vægt på både det faglige og det sociale, da begge dele har betydning for et godt studieforløb.

Ifølge Merete Munk har netop studieintroduktionen en høj prioritet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. »Men herudover støtter fakultetet, også økonomisk, såvel studenterorganisationerne som enkelte studerendes engagement i at fremme et positivt og udviklende studiemiljø,« siger Merete Munk.

Hun tilføjer, at fakultetet netop er gået i gang med et projekt, der skal undersøge studiemiljøet i forbindelse med de studerendes klinikophold. »Her vil vi se på sammenhængen mellem et godt studiemiljø på sygehusafdelingerne og de

studerendes læringsudbytte,« Merete Munk.

siger

Visioner efterlyses Hvordan studiemiljøet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fremover gøres bedre, bliver der også tænkt en del over. »Spørgsmålet er, om vi skal arbejde for at gøre mere af det samme, eller om det er tid til at forsøge at gå nye veje,« siger Merete Munk.

Med et voksende antal studerende, har fakultetet nemlig fået muligheder for at skabe et studiemiljø, som ikke tidligere var til stede. For eksempel kunne de studerende knyttes tættere til de faglige miljøer via forskning, og der kunne tilbydes mentor-ordninger til de studerende eller andre lignende netværk med færdige kandidater.

Af samme grund efterlyser Merete Munk ideer til et bedre studiemiljø fra de studerende. »Fortæl os, hvordan vi ved fælles hjælp kan gøre det bedre, og tag aktivt del i at realisere visionerne,« lyder det fra uddannelseschefen.

VOXPOP Hvad er et godt studiemiljø?

På Sund & Hed har vi gennem de seneste numre søgt efter ideer til et bedre studiemiljø på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi har spurgt de studerende, hvad et godt studiemiljø er. Det fortsætter vi med i dette nummer af Sund & Hed.

Michael Noe Brogaard, stud.manu., 6. semester: »For mig er der et godt studiemiljø, hvis man kan mødes mere uofficielt på studiet i stedet for bare til undervisningen.« »Og så er det vigtigt med en afslappet atmosfære. Det har vi, når vi har vores kiropraktikfag, og hele semesteret er samlet. Det giver meget at være sammen på den måde, og det er med Side 8

til at højne studiemiljøet.« »Lige nu er vi tre studerende, der søger om at få oprettet et færdighedslaboratorium for kiropraktorer, ligesom der er på medicin. Det vil betyde meget for studiemiljøet og samtidig være med til at styrke de kiropraktorstuderendes selvidentitet, så vi ikke bare føler, at vores uddannelse er et vedhæng på noget andet.« »Der er nemlig meget teori i vores undervisning, så mange føler sig mere som medicinstuderende end som kiropraktorer, og det giver et forvirret studiemiljø. Derfor er der også mange kiropraktorstuderende, der har let ved at flytte over på medicinstudiet, fordi de ikke rigtigt føler sig som kiropraktorer.

Det er først, når vi lærer om vores færdigheder, at vores identitet som

kiropraktorer opstår.« »Fakultetet kunne godt arbejde mere for, at der var flere fælles arrangementer på fakultetet end bare fester. Som kiropraktorstuderende ser vi jo de medicinstuderende. Men vi ved ikke, hvem der læser idræt. For dem på idræt er ikke med til festerne, eller også går jeg til de forkerte fester.

Derfor kunne man for eksempel lave en idrætsdag eller en dag, hvor de studerende præsenterede deres studie for de andre studerende på fakultetet.« Hvad kan gøres bedre?

Har du forslag til, hvad der skal til for at forbedre studiemiljøet på fakultetet så send en mail til Sund & Hed på: sundoghed@health.sdu.dk

NYHED

Et sidste farvel Jeg føler trang til at meddele mig i Sund & Hed, dels fordi jeg ikke på mit fakultet har et lignende relevant blad/organ at gøre det i, og dels fordi jeg gennem alle årene har tilbragt en væsentlig del af mit formidlingsliv sammen med medicin- og biomekanikstuderende.

Jeg har holdt min sidste forelæsning på SDU, og det var vemodigt.

Den holdt jeg på biokemidelen på modul 4, hvor jeg regulerede med reaktionsvejene, mens jeg forsøgte at downregulere mine øvrige tanker. Fremover må jeg nøjes med at have min kone, børn og børnebørn som tilhørere.

Ole Sand Underviser i Biokemi Jeg ønsker at bringe en tak til alle de medicin- og biomekanikhold, der gennem årene har givet mig så mange herlige oplevelser i og uden for biokemiens forunderlige verden.

Når man når skelsår og alder, som det så smukt hedder, så opstår lysten til at kigge tilbage og berette lidt om stort og småt. Den lyst har også grebet mig her ved udgangen af mit virke ved SDU. Der er naturligvis episoder, jeg mindes med glæde, men der er også forløb, jeg kunne have ønsket mig anderledes.

Lad mig starte med at berette lidt fra den tid og det spil, der ligger lige før min fratrædelse.

Staten skal nedjustere; kommunerne skal, mange arbejdspladser skal og således også SDU og dermed de enkelte fakulteter og institutter. Mange hensyn bør spille ind i ledelsens forarbejde, overvejelse og afgørelse. Et element i den komplicerede proces bør naturligvis være at se på medarbejderes alder, funktion og også forhøre sig om hver medarbejders lyst til, og mulighed for, at indgå aftaler, så de værste ulykker for de implicerede forsøges undgået.

Frivillige aftaler, hvor større grupper inddrages, efter at den nødvendige årsag til indgrebet er forklaret, bør forsøges. Det er meget nærliggende at tro, at personalegrupper vil vise imødekommenhed og komme med gode idéer, så problemernes afhjælpes.

Den slags skaber forståelse for indskrænkningen og respekt for ledelsens håndtering af processen.

På SDU burde vi være trygge, for vi er jo på en akademisk arbejdsplads, hvor det at tænke intelligent, konstruktivt, menneskeligt og langsigtet bør være indlysende og præge alle beslutninger, men… »Fritstillet« Fakultetet har stor fokus på forskning, naturligvis, men den optagethed bør ikke fortrænge interessen for at varetage andre meget vigtige opgaver som god undervisning og anden formidling. Det er jo ikke

mindst de to sidstnævnte aktiviteter, at fakultetet, ja hele SDU, trækker unge uddannelsesmindede til stedet med og dermed også de STÅ’er, vi er så optaget af.

Jeg er en af de mange, der har en alder, der er tæt på den naturlige pensionsgrænse, så det er indlysende for ledelsen også at inddrage min person i den omfattende øvelse, som det vist også hedder i dag.

Som det fremgår af min korte Ole Sand beretning, finder jeg hele Privatfoto denne »nedsparingsproces« grebet meget forkert an, og det har jeg også meget præcist udtrykt til ledelsen.

Jeg kan så håbe, at det bidrager til, at den slags manøvrer ikke gentages.

Jeg vil med min ledelse indgå en aftale, der betyder, at jeg per en eller anden forholdsvist nært forestående dato er »fritstillet«, som det hedder med et af de fint lydende ord, der dækker en knapt så fin handling.

Det giver mig naturligvis anledning til at stille det spørgsmål, hvad jeg så »har været« i de cirka 40 år, jeg har været ansat på universitetet på Fyn. »Fritstillet« kan det åbenbart ikke hedde, den slags kan åbenbart tage meget lang tid, noget man sikkert skal gøre sig fortjent til og have ledelsens hjælpende hånd til, men hvad er så betegnelsen for mit årelange virke?

Og så til noget mere fornøjeligt Langt de fleste af mine mange år har jeg undervist på den nu såkaldte »gamle medicinerordning«.

Jeg har kun få års erfaring med den »nye ordning«.

På den »gamle ordning« for medicinuddannelsens første del blev de enkelte fagområder præsenteret forholdsvist isoleret og uden større faglig integrering. Jeg stod ved roret i det hedengangne Mol Biomed C med 20 dobbeltforelæsninger på 4. semester.

Sidst på første del, før I blev sluppet løs på anden del til alle sygdommene og deres behandling, blev I udsat for den såkaldte Kernepensumeksamen.

Her testedes, om I kunne få et samspil i

i den dragt, han bruger meget tid i. gang de enkelte fagområder imellem.

Det, syntes jeg, var en værdig og meget hensigtsmæssig måde at samle de faglige brikker på og afslutte en hektisk første del med. Lærerne og censorerne fandt kernepensumeksamen meget hensigtsmæssig.

Kernepensumeksamen blev fravalgt i forbindelse med indførelsen af »nye ordning«, der desværre også indebar, at den normerede studieplan blev nedskåret med ½ år.

Måske ER jeg for gammel, thi den slags har det jo med at mene, at det gamle er at foretrække, og at alt nymodens er mindre godt.

Men meget er godt. Jeg kan glæde mig over, at jeg i de senere år ser flere og flere studerende motionere, både løbe og cykle, så det budskab lader til at være trængt ind og have fæstnet sig.

Motion er sundt og »godt-humørskabende«. Det er der også brug for.

Der er mange gode mennesker at takke efter så mange år, men jeg vil på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor Sund & Hed hører hjemme, rette en særlig stor tak til IMM’s to sekretærer, Rigmor og Stine, der ofte må træde til for at klare hurtigt opståede behov for ændringer i planlægning eller foretage sidste-øjebliks-ændringer af lokaler og flytning af timer, fordi noget glipper.

Vi ser kun den øverste tiendedel af deres arbejde, de ni tiendedele opdager vi aldrig.

Side 9

REPORTAGE

Heppekor til optagelsesprøven

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet optager gerne studerende via kvote 2. Det gælder både på idræt, medicin, kiropraktik og den nye psykologiuddannelse. På idræt møder de studerende op til optagelsesprøverne for at heppe på deres kommende kolleger.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed »Højere.« »Vildere.« »Vis ikke hvad du kan – vis hvad du tør.« Sammen med en højlydt klapsalve runger tilråbene fra omkring 20 idrætsstuderende ned mod vipperne i universitetets svømmehal.

Her har syv personer taget opstilling. De har alle søgt ind på idrætsstudiet på SDU via kvote 2 og er derfor i dagens anledning i gang med et omfattende optagelsesprogram.

Lige nu skal de vise deres evner inden for udspring fra vippe. Derfor klapsalverne.

For hvor Winsløwsparken er lukket land i forbindelse med kvote 2 optagelsesprøverne på medicin, er det normen, at de studerende på idræt møder op for at heppe på de potentielt kommende medstuderende.

At udspring fra vippe er en svær disciplin, viser sig øjeblikket senere også at være en af årsagerne til, at mange studerende dukker op.

For da en af kvote 2 ansøgerne lytter til tilråbene, tager en chance og lander på maven, vil jublen ingen ende tage.

De rungende tilråb bliver afløst af en højlydt latter, mens de studerende vifter med pointtavler ligesom til en rigtig udspringskonkurrence.

Trods tilråbene og jubellatteren klør de syv aspiranter ufortrødent på. Inden dagens otte forskellige test fik de nemlig

skal vise nogle praktiske færdigheder og gennem fire samtaler,« siger Kurt Lüders, lektor på idræt og tovholder på optagelsesprøverne.

Hvor de fire samtaler til optagelsesprøverne på idræt handler om emner som etik og moral, sport, sundhed samt Udspring fra vippe er en svær disciplin. Derfor bragte det motivation, handler stor jubel, når en af ansøgerne endelig turde lave noget de praktiske prøver vildt. om at vise ansøgernes evner inden for blandt at vide, at det gjaldt om at gøre en god andet boldspil, gymnastik, dans og figur. vandaktiviteter. »Det er ikke de vilde udfordringer, vi stiller Udvikling frem for elite Underviserne på idræt har tidligere ansøgerne, og indholdet skal både drøftet, om optagelsesprøverne skulle være en oplevelse og en overraskelse for dem,« siger Kurt Lüders og fortsætter: være lukket land.

Men da det er en del af kulturen på »Og selv om de skal gøre en så god idræt, at de studerende kommer og figur som muligt, så går vi ikke efter

hepper, holder man fast i traditionen.

På samme måde holdes der fast i traditionen med, at en stor del af de studerende på idræt optages via kvote 2.

Ligesom på medicin, kiropraktik og også den nye psykologiuddannelse er det nemlig et ønske fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, at en del af de studerende på idræt kommer ind via kvote 2. Derfor bruger instituttet for idræt i år tre dage på at holde optagelsesprøver for 141 ansøgere til omkring 95 pladser.

Formålet er at finde de rette til studiet.

Det skulle en såkaldt MMI-prøve med i alt otte stande, hvor aspiranterne i hold på syv til ti bliver testet, sørge for.

Via småspil, hvor ansøgerne blandt andet »Vi har for mange ansøgere på kvote 2 skulle snuppe hinandens overtrækstrøjer, i forhold til pladserne. Så vi skal have et der sad i bukserne som haler, blev deres filter til at få de rette ind. Det har vi via den her optagelsesprøve, hvor ansøgerne boldforståelse bedømt.

Side 10

Ansøgere bliver væk 183 søgte i 2010 ind på idræt via kvote 2.

141 blev inviteret til optagelsesprøven.

Dog mødte kun 103 op til optagelsesprøverne.

En ny tendens, som Instituttet for Idræt og Biomekanik bestemt ikke bryder sig om.

Optagelsesprøven består af otte stande, som ansøgerne i hold på syv til ti bruger en halv dag på at komme igennem.

På grund af det høje ansøgerantal sætter instituttet tre dage af til optagelsesprøverne.

90-95 studerende bliver i år optaget via kvote 2.

KLUMME

Cirkelines verden Når storken flyver

Men hvorfor er det så, at alle piger rundt omkring mig taler om at få børn uden at gøre det alligevel?

Er det usikkerheden for ikke at kunne byde barnet det helt rigtige? Er det angsten for, at ens liv så ikke tilhører en selv mere? Er det ikke også grunden til de mange unødvendige aborter? Egoisme?

Nej, dermed vil jeg ikke sige, at det er forkert at nyde sin ungdom og sine studieår. Det er bare en tanke.

Inden udspringene fra vipperne fik kvote 2 ansøgerne at vide, at de ikke behøvede at lade sig rive med af tilråbene fra de fremmødte idrætsstuderende. eliteudøvere inden for de enkelte discipliner. Vi går efter dem, der er bredt funderede, og hvor vi kan se et udviklingspotentiale.« Småspil og dans Efter udspringene fra vipperne i universitetets svømmehal skal de syv aspiranter videre i optagelsesprøven.

Først står den på interview, siden på boldspil – hvor de via forskellige småspil skal vise deres boldforståelse, samt hvordan de reagerer på dårlige afleveringer og nye holdkammerater. Dagen slutter så med gymnastik og dans.

Et vovet udspring, der afsluttes med en maveplasker, giver høje karakterer fra de fremmødte idrætsstuderende.

De er ikke til at overse: Babymaverne på WP’s gange, til forelæsninger og ude på gaden, nu hvor solen begynder at vise sig efter en lang, lang vinter.

Hvis jeg tænker på statistikkerne og medierne, der gang på gang klager over negative fødselstal i Europa, så undrer jeg mig bare. I min verden er der mange, der går med stor mave, og det skyldes ikke altid kun god mad og øl.

Også samtaleemnet er gået fra at være mode, tv-shows og studie til det eneste ene: »Hvornår får vi børn?« og »ej, se den søde lille baby«.

De fleste vil nok først gennemføre det lange studie, inden livet får et nyt perspektiv: børnene. At formere sig, give ens gener videre til den næste generation.

Personligt har jeg ikke rigtig kunnet forestille mig, hvordan det skulle være at have børn. Det var noget, som ville komme i en fremtid, som lå langt fra min hverdag.

Men så begyndte jeg at læse til læge.

Og så fandt jeg jo lige ud af, at mit liv ville handle om at være læge: Arbejde, læse, forske.

Børn?

Hm, dem vidste jeg ikke rigtig, hvor jeg skulle placere i den sammenhæng.

Men så viste det sig jo, at der var en, som blev gravid på studiet. Hun holdt en lille pause, men hun kom ikke bagud. Og hun læser stadigvæk sammen med os.

Så kom nummer to med smuk mave og siden nummer tre. Og måske er der flere, som jeg ikke har lagt mærke til. Og ingen af disse vidunderlige kvinder vil stoppe med deres karriere på grund af de dejlige små og krævende børn.

Min angst er blevet en hel anden gennem studiet.

De mange kræftrisici, når man føder efter de 25 år. Den stigende incidens af misdannelser, jo ældre moderen er – ja, dem har vi definitivt set nok af i embryologitimerne.

Og så udviklingen i verden. Flere og flere krige og terrorisme, da mennesker ikke kan finde ud af at tale sammen. Energien til vores luksushverdag i den vestlige verden, men nu i stigende grad også alle andre steder. Hvor skal den komme fra? Og så klimaet. Og miljøet.

Hvordan kan vi redde det? Er der kommet flere naturkatastrofer verden over de sidste måneder, eller er der bare mere fokus på emnet?

Hvorom alting er, så er mennesket i fuld gang med at ødelægge kloden.

Det starter i Odense, hvor folk kaster deres skrald, hvor de går og står, og det stopper ikke der.

Se på oliekatastrofen i den Mexicanske Golf. Er det et godt sted at give liv til vores børn? Nej, men hvis ikke vi er nogen, der gør en forskel, så er der ingen, der gør.

Der har altid været en eller anden god eller mindre god grund til ikke at få børn. Der er så meget, der kan gå galt, der er så meget, man ikke gør rigtigt. Men vigtigst af alt er, at vi lever og nyder dette, vores smukke liv, og at vi deler det med andre. Enhver på sin egen måde.

Jeg personligt har tænkt nok over det. Det er nu. Cirkeline venter sig.

Side 11

REPORTAGE

IMCC-formænd på generalforsamlingstur til Thailand I starten af marts var en delegation af IMCC-medlemmer i Bangkok for at deltage i generalforsamlingen i paraplyorganisationen IFMSA, International Federation of Medical Students Association.

Winnie Mortensen Lokalformand for Exchange, medlem af AM2011 og Charlotte Holm-Hansen National- og lokalformand for Bamsehospitalet, Venue og accomadation koordinator i AM2011, Førstehjælp til Folkeskoler Det var med forventninger om eventyr, oplevelser og ny viden, at en række danske IMCC-medlemmer først i marts forlod den danske kulde med kurs mod Thailand.

Formålet med turen var at deltage i den halvårlige generalforsamling i paraplyorganisationen IFMSA, International Federation of Medical Students Association, der på verdensplan repræsenterer 1,2 millioner medicinstuderende, og som IMCC er medlem af.

Allerede efter 24 timers flyvning IFMSA’s generalforsamling den 3. til 13. marts i Bangkok IMCC er medlem af paraplyorganisationen IFMSA, International Federation of Medical Students Association.

To gange årligt afholder IFMSA generalforsamling, hvor 97 nationale medlemsorganisationer fra 89 lande og seks kontinenter er repræsenteret.

IFMSA blev stiftet i København i 1951, og 50-års jubilæet blev fejret i København. Danmark stiller op som værtsland for 60-års jubilæet til august 2011.

IFMSA er en NGO, der repræsenterer 1,2 millioner medicinstuderende verden over.

I IFMSA findes seks forskellige såkaldte Standing Committees: Public Health, Research Exchange, Professional Exchange, Reproductive Health and Aids, Medical Education og Human Rights.

I IMCC har man tre Standing Commitees: Udveksling og klinikophold, Undervisning og oplysning, Udviklings- og hjælpearbejde. Under disse Standing Commitees findes de forskellige projekter som Bamsehospitalet, Exchange, Sexekspressen og Førstehjælp til Folkeskoler.

Side 12

blev de første forventninger til turen indfriet. En fantastisk varme tog imod delegationen uden for lufthavnen, hvor neonlys og lange køer indikerede, at flyet var landet i Asien.

Men resten af opholdet med den ti dage lange generalforsamling i hovedstaden Bangkok bød også på et væld af oplevelser.

Bred delegation Som sagt holder IFMSA hvert år to generalforsamlinger, hvor 97 medlemsorganisationer fra 89 lande fordelt på seks kontinenter er repræsenteret.

IMCC i Danmark sender hvert år cirka 12 delegerede af sted.

I marts bestod den danske delegation af et bredt udsnit af aktive medlemmer fra både Odense, Århus, Aalborg og København. Mange af IMCC’s forskellige projekter var repræsenteret i delegationen herunder Exchange, Sexekspressen, Bamsehospitalet og Førstehjælp til Folkeskoler.

Delegationen bliver hver gang udvalgt af bestyrelsen i IMCC, og den er sammensat så alle projekter har en repræsentant. Derudover udvælges repræsentanterne efter køn og landsdel.

Formøder og fester At der var sat ti dage af til en generalforsamling, kan lyde af meget.

Men det skyldes, at generalforsamlingen var delt op i flere mindre dele.

Der blev således lagt ud med en slags formøde, hvor cirka 200 delegerede tog del i forskellige workshop som Interactive Peer Education Training, Media og Integrative Medicine.

Her føg det omkring med forkortelser, som IFMSA er meget, meget glade for. Men ved hjælp af den opøvede memoteknik fra anatomiundervisning lykkedes det at holde styr på alle termerne og tilmed få en masse viden med i rygsækken.

Hver aften bød desuden på et socialt program, hvor thailænderne havde arrangeret forskellige events. Således udartede åbningsceremonien med både thailandsk dans og musik sig til lidt af et saftevandsparty, som dog var meget hyggelig. Og efter den sidste dag med formøder var der arrangeret en konkurrence på Bangkoks forskellige anatomimuseer – blandt andet på Forensic Medicin Museum, der huser

Gruppebillede med vores thailandske kontaktpersoner på en sightseeingtur.

Tsunami-ofre, makabre lig og fostre med alverdens anomalier i glas.

Beslutninger og nye projekter Efter nogle dage med formøder kom selve generalforsamlingen, hvor vedtægtsændringer og politiske udmeldinger blev diskuteret, og hvor de forskellige undergrupper i paraplyforeningen havde mulighed for at mødes internationalt og udveksle erfaringer.

Her voksede antallet af fremmødte til 800, så der var mulighed for at skabe et hav af kontakter og få inspiration fra et utal af projekter. For eksempel blev projektet »Teddybears under the Christmastree« præsenteret, og det blev besluttet at lave et lignende pilotprojekt i Odense, som forhåbentligt kan gøres nationalt.

Ved siden af alle kontakterne blev der i løbet af dagene med selve generalforsamlingen også undervist i fundraising og projektplanlægning.

Som under formøderne var der også sociale arrangementer i løbet af generalforsamlingen. Udover endnu en åbningsceremoni var der for eksempel arrangeret »National Food and Drinking Party«. I hovedtræk gik aftenen ud på, at 600 medicinstuderende blev sluppet FINO FINO, Federation of International Nordic Medical Student’s Organisation, holder hvert år i november sit eget møde.

Norge er vært for dette års FINOmøde den 4. til 7. november. Da temaet på dette møde bliver uddannelse, er folk med interesse i forbedrede studieordninger for medicinstuderende, som Medicinerrådet og FADL, bedt om at sende repræsentanter.

Desuden vil der blive et kursus i at blive træner inden for IMCC. Se mere information på IMCC’s hjemmeside: www.imcc.dk

Under turen til Thailand var der undervisning fra klokken 9.30 til 17.30. Men selv om det var en lang dag, kunne man godt holde sig vågen, da IFMSA sessionerne altid var præget af små lege, som fik blodomløbet i gang. løs på en fodboldbane til en ret vild fest. Hvert land havde en stand med en specialitet og en alkoholisk drink. På den danske stand var der vikingehjelme, karrysild og snaps.

Endelig blev generalforsamlingen afsluttet med en traditionel sightseeing.

I marts gik turen til Koh Samui. Ingen fra den danske delegation deltog dog i denne del af generalforsamlingen.

Opsamling og afstemning IFMSA blev stiftet i København i 1951 og er en stor organisation, der ledes af en bestyrelse og en udvidet bestyrelse, der tilsammen tæller godt 30-40 mand.

Sammen med de nationale medlemsorganisationer styrer bestyrelsen organisationen.

Derfor skal beslutninger om budget, drift, medlemmer, projekter træffes på generalforsamlingerne.

Inden møderne samles de forskellige præsidenter og taler om struktur, vedtægter og andre forhold, der vedrører IFMSA’s drift. Således også i Bangkok.

Det var ikke muligt for andre at overvære disse diskussioner, da præsidenternes møder foregik samtidigt med de møder, som de forskellige undergrupper holdt i forbindelse med generalforsamlingen.

Om aftenen blev der dog samlet op, og det var her, der blev stemt om vedtægter og politiske udmeldinger.

Som delegeret var det interessant at overvære disse opsamlingsmøder, men det kunne være svært at følge med, da man ikke havde hørt selve diskussionen.

Desuden kunne denne lidt mere seriøse del af generalforsamlingen være noget værre bureaukrati, der varede til langt ud på natten.

FINO Som nævnt har IFMSA 89 medlemslande, som er inddelt i fem regioner: Asien, Nord- og Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og Europa.

Da der er forskel på, om man bor i Syd- eller Nordeuropa, oprettede de nordiske lande i 1997 deres egen region, Federation of International Nordic Medical Student’s Organisation, FINO, som blandt andet skal fremme samarbejdet mellem de nordiske lande.

I løbet af den internationale generalforsamling i IFMSA holdt medlemmerne af FINO deres eget lille,

uofficielle møde.

På dette møde blev der fremlagt et nyt projekt, som skal gøre det nemmere at samarbejde og få glæde af hinandens projekter og erfaringer FINO-landene imellem. Der blev således valgt en repræsentant fra hvert FINO-land, som skal være koordinator. Hvis man i IMCC vil starte et projekt, kan man kontakte koordinatoren, som hurtigt kan finde ud af, om andre har lavet noget lignende.

Alternativ medicin Ud over selve møderne var der som altid knyttet et tema til generalforsamlingen i IFMSA. Denne gang var emnet komplementær og alternativ medicin.

Der var således et kursus om, hvordan traditionel medicin kan integreres med vestlig eller moderne medicin.

Først blev termerne slået fast: Alternativ medicin er noget, som bruges i stedet for. Komplementær medicin er noget, som bruges sideløbende med. Og integreret medicin er, når man bruger det i samspil med vestlig medicin. Det vil sige, at disse tre termer siger noget om, hvordan den traditionelle medicin bruges, og ikke hvad det er.

Efterfølgende viste det sig, at traditionel medicin dækker over en meget bred vifte gående fra akupunktur og kiropraktik over healing og hypnose til moxibustion, der er en speciel cigar, som holdes tæt på huden, da røgen giver effekten, scrapping, der er et stykke træ, som skrappes over huden, og yoga.

Temaet bød desuden på gode diskussioner af brugen af traditionel medicin.

Typisk er der ikke den store accept af komplementær medicin i Europa, hvorimod asiaterne har accepteret det som en del af sundhedssystemet.

I Taiwan er medicinuddannelsen på nogle fakulteter for eksempel bygget op, så man som studerende enten skal vælge den vestlige medicinuddannelse på seks år eller en integreret uddannelse på otte år, hvor traditionel kinesisk medicin som moxibustion og scrapping bliver undervist sideløbende med den vestlige medicinuddannelse. I Taiwan bliver begge slags medicin nemlig praktiseret på sygehusene, og som patient vælger man selv, hvilken form

Til »National food and drinking party« havde hvert land en specialitet med i form af noget alkohol og noget spiseligt.

Fra Danmark havde vi naturligvis karrysild, flæskesvær og snaps, gammel dansk og nordsøolie med. Ved standen stod blandt andet Charlotte (Odense), Elisabeth (Island, men integreret i vores delegation, da hun var den eneste fra Island), Winnie (Odense), Henriette (Aalborg) og Anna (København). for behandling, man vil have.

Udover kurserne var der yogatimer tilknyttet generalforsamlingen samt et foredrag om kiropraktik.

Gedemarked En af de store undergrupper inden for paraplyorganisationen IFMSA er Exchange-gruppen, der er delt op i Professional Exchange og Research Exchange.

Midt på ugen med generalforsamlingen havde disse grupper deres eget arrangement. Her mødtes de nationale formænd for begge Exchange-grupper og udvekslede de ansøgningsskemaer, som de studerende, der skal på udveksling, har udfyldt.

Ved den generalforsamlingen i IFMSA, som afholdes i august, skriver formændene for Exchange-grupperne desuden kontrakter med de lande, som man gerne vil sende studerende til. Det er lidt et gedemarked. Hvert land har sin egen stand, hvor der reklameres lidt for landet med for eksempel kuglepenne, klistermærker, badges, nøgleringe, specielt slik og et hav af brochurer.

Udover nogle kontrakter til andre IMCC-aktive giver arrangementet også inspiration til kommende rejser.

Næste generalforsamling i IFMSA afholdes i Montréal i Canada.

Side 13

REPORTAGE

IMCC - Når sulten gnaver i Ghana Som udsendt med IMCC Uland kommer man tit ud, hvor man ikke helt kan bunde. Dette skete for Anna Sofie, da hun, som udsendt med IMCC Uland i Ghana, for et par uger siden stod ansigt til ansigt med direktøren for sundhedsadministrationen. Han ville gerne have finansieret sine medarbejderes transportudgifter, så deres egen udsultede økonomi ikke skulle lide unødvendigt. I denne artikel fortæller Anna Sofie om episoden, der illustrerer, hvor trængt økonomien i Nordghanas sundhedsadministrationen er.

Af Anna Sofia Aaby Udsendt med IMCC Uland, Ghana Det er ikke fordi, DHA (District Health Administration) er et skidt sted at arbejde. Det er et kontor ligesom alle andre med medarbejdere i alle klasser. Nogle meget engagerede og nogle meget lidt engagerede, nogle bragende dygtige og nogle tæt på uduelige, nogle i højt humør og nogle nøjagtigt så sure som citroner.

Det er heller ikke fordi, kontorets leder er en led skiderik. Sundhedsdirektøren er et dygtigt menneske, der på mange måder er en god leder.

Han er veluddannet og har oven i købet taget en Master i Public Health i Danmark; han er således på alle måder parat til at arbejde for en bedre sundhedssituation i distriktet.

Han er kulsort, har kæmpestore hænder og fødder og en dertil svarende vom, og så når han op til lige under loftet. Ansigtet er venligt for det meste, med grove træk og store læber.

Han har en god forståelse for at prioritere ressourcerne i distriktet og er fremsynet og som oftest med på at prøve nye initiativer af. Men i dag er han eddikesur. Økonomi i ruiner Det er heller ikke så let at være sundhedsadministration i det nordlige Ghana i disse tider. Finanskrisen, det nylige regeringsskifte og den geografiske placering, derude hvor kragerne vendte om for længe siden, betyder, at det står sløjt til med kapitalen.

I hele 2009 er der således kun kommet en smule penge til administrationen og så godt som ingen finansielle midler til DHA’s sundhedsaktiviteter.

Denne dag er de helt desperate. De har ikke en rød reje, og der står syv

Side 14

unge, fnisende sygeplejestuderende, der skal i praktik på subdistrikternes sundhedscentre og venter på at blive kørt derud.

Ingen havde nogen anelse om, at de kom i dag.

Sundhedsdirektøren spørger os, som så ofte før, om vi kan give et lån, så der kan købes diesel til at transportere de unge frøkner.

Det slår mig, hvor ydmygende det må være for en leder i hans position at kravle på knæ for os, en flok naive studerende fra de hvides land, og bede om sølle 50 Ghana cedis (under 200 kr).

Vi lover ham at tage sagen op og vende tilbage med svar, så snart vi kan.

Skoleret på Sundhedsdirektørens kontor Det er svaret, vi er på vej til Sundhedsdirektørens kontor med.

Jeg går med tøvende skridt hen ad betonbelægningen over gården på DHA og føler mig som en lille skolepige, der skal stå ret for lektor Blomme, i et pludseligt surrealistisk flashback til filmen »Det Forsømte Forår«.

Vi har lige holdt et ultrakort strategimøde: Jesper lægger ud, og jeg supplerer. Jeg trækker vejret dybt og træder ind på kontoret.

Det er dunkelt, fordi skodderne er for vinduet. Der er fuldt af mennesker i de bløde møbler langs væggen i det lille værelse. Der er en stemning som til et bestyrelsesmøde på en konkurstruet virksomhed.

Ingen siger noget. Sundhedsdirektøren sidder og skriver noget ned, han læser på sin mobiltelefon. Han ser ikke op. Vi sætter os forsigtigt.

Ghanesisk lederstil er nærmest patriarkalsk. Du gør ,hvad chefen siger − hverken mere eller mindre.

Specielt ikke mere, hvorfor egeninitiativet kan være på et meget lille sted. Men Sundhedsdirektøren ved

godt, at det er anderledes i Europa, og han giver os lov at tale og forklare.

Han er ikke just i humør til hyggesnak, men vi gør for 117. gang opmærksom på, at vi ikke er en donor, men en samarbejdspartner, og at det, vi primært har at tilbyde, ikke er kapital, men hænder, hjerter og hoveder. Det ved han godt, og det ved vi, at han ved. »Gap-filling« ikke velset I vores projektdokumenter er udførligt beskrevet, hvad vi har lov at bruge Danidas penge på, og hvilke mål det er, vi arbejder hen imod. »Gap-filling«, det at donere penge eller materiel direkte uden forøgelse af modtagers kompetencer, er med god grund et tabu i udviklingsarbejde nu til dags.

Selvom vi hjælper dem denne dag, kan vi jo på ingen måde hjælpe dem ud af den finansielle krise, de står i.

På den anden side er et fungerende sundhedssystem en absolut forudsætning for vores projekt og et af vores vigtigste mål er at kapacitetsopbygge dette system. Vi har derfor efter svære overvejelser besluttet at yde lånet, men ikke uden videre.

Vores position giver os en udsøgt mulighed for at tage spørgsmålet om gennemsigtighed i sundhedsadministrationens brændstofforbrug op.

Vi stiller krav om, at det skal være lettere at gennemskue for os og alle andre, hvad pengene bliver brugt til.

Efter argumentation fra begge sider bliver der indgået aftale om, at lave en stor tavle, der skal hænge udenfor, så alle kan se den. Herpå skal noteres, hver gang en bil kører et sted hen, hvornår den kommer tilbage, og hvor langt den har kørt.

KLUMME

Eksamen – en del af undervisningen Der er ingen grund til eksamensræs. Eksamenerne på medicin er ikke en konkurrence, men en måde, hvorpå de studerende kan finde ud af, om de har lært nok.

Glimt i øjet, trods alt Sundhedsadministrationen får sit lån, og vi kører selv nogle af de stadigt fnisende, unge sygeplejestuderende til Wellembelle, hvor vi alligevel skulle ud. Vi har begge stadig stemningen fra kontoret i kroppen, og jeg kan ikke helt ryste følelsen af Sundhedsdirektørens frustration og næsten irritation over vores besværlige svar af mig. Men da vi er kommet tilbage fra Wellembelle og sidder på kontoret og ordner de sidste småting inden fyraften, kommer han ind. Han smiler. Vi snakker lidt om, hvor presset sundhedsadministrationen er, og han siger, at han godt ved, at han presser os: »Men jeg må jo prøve i denne situation, ikke?« siger han med et glimt i øjet.

Jeg svarer, at det forstår jeg godt: »Men du ved også, at vi ikke altid kan sige ja, ikke?« Så griner han hjerteligt og giver mig hånden i et håndtryk, der slutter i et af de her mærkelige knips, ghaneserne har for vane, når de hilser på gode venner. »Jeg må gå«, siger han, mens han klukler, »det er ramadan, så jeg har fastet hele dagen.

Jeg vil hjem og stille min sult«.

Da han er gået, slår det mig, om hele sundhedsadministrationen mon har haft lavt blodsukker i dag.

Steen Walter Studieleder, medicin Hvor god er jeg?

Skal jeg arbejde lidt mere?

Vigtige spørgsmål, som en eksamen kan hjælpe med svaret på.

Nu er det jo altid spændende at tale om eksamen, tentamen og evaluering, eller hvad man nu kalder det.

Men det er vigtigt, at I alle – jer, mine kommende kolleger – tænker på, hvad formålet med en eksamen er, inden der går for meget eksamensræs over det.

Embedseksamen er således en vurdering af den enkelte medicinstuderende, så aftagerne – det vil sige patienterne, sygehusene og regionerne – kan vide, at universitetet står inde for kvaliteten og kvantiteten af den viden, den nye læge besidder.

Tidligere var der noget, der hed stopprøver. En test, hvis vigtigste formål var at mindske antallet af studerende længere fremme i studiet. Denne testform findes heldigvis ikke mere.

De test, der ligger i løbet af kandidatdelen af medicinstudiet, er derimod i øjeblikket planlagt som tentamener uden karakter.

De handler om at bestå eller ikke-bestå.

Disse prøver – tentamener eller eksamener – har et formål, som er vigtigt at skrive sig bag øret.

De er alle en afslutning på et undervisningsforløb, og den enkelte studerende får her at vide, om man har gjort det godt nok.

Det vil sige, om den studerende var i stand til at udvise modenhed nok til at sætte sig ind i stoffet. Såfremt man som studerende ikke kunne udvise denne modenhed og opnå den ønskede viden, må man have hjælp. Den hjælp får man ved eksamenen.

Herved bliver eksamenen en form for hjælp til selvhjælp. Eksamenen burde altså være en del af undervisningsforløbet. Det er her, man skulle vise, at man har fået styr på sin viden, og at man var moden nok til at benytte den.

Evalueringen ved en eksamen skal derfor være en del af de studerendes og undervisernes fælles indsats for at sikre

dygtige studerende, der efterfølgende bliver dygtige kandidater, inden de i sidste instans bliver dygtige læger.

Men da eksamenen blot er en evaluering af de studerende, er den ikke nok i sig selv.

Det er derfor vigtigt at deltage i undervisningen på de enkelte blokke og moduler.

Man kan selvfølgelig godt bestå en eksamen, hvis man gennemser og lærer tidligere eksamenssæt udenad.

Men er du i bund og grund så blevet vurderet, evalueret, vejet og fundet tung nok til at fortsætte?

Eller burde du i virkeligheden acceptere, at du ikke var god nok. At du ikke var moden nok. At du nok burde have et klap på skulderen eller et spark bagi – for igen at blive studerende.

Derfor synes jeg, at vi alle skal arbejde på at gøre eksamenerne til en integreret del af studiet. Det skal være en hjælp til at vurdere de studerendes modenhed og deres evne til at opnå viden. Eksamenerne skal altså være evalueringer med strukturerede svar.

De studerende, der har behov for hjælp for at komme videre, kan få det; eventuelt ved en kammeratlig samtale.

Og husk, at evalueringer er tosidige.

Undervisningen bliver også evalueret ved en eksamen.

PS: Som det fremgår af ovenstående, er jeg modstander af, at gamle eksamensopgaver cirkulerer. Det giver ingen lærdom, men måske en lille vejledning om niveauet ved eksamenen.

Og så lige denne anekdote så I passer på: Den gamle professor dikterede eksamensopgaver til sin sekretær.

Hun sagde med lidt forundring: »Hr. professor, det er jo de samme spørgsmål som sidste år.« Den gamle professor smilede: »Ja, det ved jeg godt, men jeg har ændret svarene.«

Side 15

NYHED

Forbedret fremmøde til kiropraktorernes generalforsamling Mange medlemmer ville med i bestyrelsen, da kiropraktorforeningen FNKS holdt generalforsamling.

Julie Laiback Rasmussen Stud.manu., 9. semester, tidligere formand i FNKS Torsdag den 22. april holdt FNKS, Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende, årets generalforsamling.

Og i forhold til sidste år havde flere medlemmer fundet frem til mødet, der blev holdt i WP 25.

Bestyrelsen mener dog stadig, at fremmødet til generalforsamlingen i foreningen kan blive bedre. Et mål, som den nye bestyrelse vil gøre sit bedste for at få opfyldt. Årets generalforsamling begyndte med diverse formaliteter, hvorefter formanden gav sin og udvalgenes beretninger for årets arbejde i bestyrelsen samt i foreningens forskellige udvalg.

Herefter fik kassereren ordet, og regnskabet blev fremlagt.

Medlemskab ophører efter kandidatdelen Efter årsberetningerne blev det tid til at behandle årets forslag, der havde til formål at ændre turnuskandidaternes medlemskab af FNKS. Forslaget blev vedtaget, hvilket betyder, at et medlemskab af FNKS fremover stopper, når kandidatuddannelsen som kiropraktor er i hus.

Hvis det ønskes, kan bestyrelsen i FNKS dog give dispensation, så en kandidat kan fortsætte som medlem under sin turnusuddannelse.

Da forslaget var vedtaget, begyndte den spændende del af mødet – nemlig valget til FNKS’ bestyrelse.

Der skulle således vælges ny formand, fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

Heldigvis havde en del medlemmer lyst til at tage del i bestyrelsesarbejdet.

Tre kandidater stillede op til formandsposten, mens ti kandidater ønskede at komme i bestyrelsen. Ønsker for fremtiden Den nye bestyrelse ønsker at fortsætte arbejdet med at sikre strukturen og kontinuiteten i foreningen.

Derudover har bestyrelsen en række visioner, som den vil prøve at få gennemført.

Side 16

Foreningen vil således gerne have mere medbestemmelse.

Derfor ønsker bestyrelsen faste møder med studieledelsen.

Derudover skal målet nås via samarbejdet med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, NIKKB, og Dansk Kiropraktor Forening, DKF, ligesom bestyrelsen i FNKS vil benytte de øvrige organer på SDU, herunder Syddanske Studerende.

Bestyrelsen i FNKS vil desuden øge kendskabet til foreningen, så det

Den nye bestyrelse i FNKS. Foto: Andreas Christensen

Online Alle beretninger fra årets generalforsamling i FNKS samt foreningens årsregnskab kan findes på foreningens hjemmeside: fnks.org

står klart for medlemmerne, hvad de kan bruge foreningen til. Dette kan ske via øget brug af e-learn og foreningens hjemmeside, ved at udvalgene øger kommunikationen til medlemmerne, og ved at foreningen er mere synlig, når nye studerende begynder på kiropraktorstudiet. Her er der således planer om at bibeholde og videreudvikle informationsaftenen for de nye studerende.

Endelig vil den nye bestyrelse være bedre til at bruge medlemmernes ressourcer, så udvalgene i FNKS kan effektiviseres. Der skal også laves løbende oplysningsarrangementer for de studerende samt et foredrag om det politiske målsætningsprogram.

Det er dog ikke kun visioner for fremtiden, som den nye bestyrelse arbejder med.

Helt konkret er der til efteråret ved at blive stablet en workshop for de studerende på benene, ligesom bestyrelsen er ved at undersøge, om

SDU’s idrætsfaciliteter kan bruges til foredrag igennem foreningen.

Efter den formelle del af generalforsamlingen havde festudvalget i FNKS i samarbejde med bestyrelsen arrangeret fællesspisning, der endnu en gang blev hyggelig.

FNKS’ bestyrelse Bestyrelsen i FNKS består i 20102011 af følgende: Formand: Sofie Houmøller, 6. semester Kasserer: Louise Tidemann, 2. semester Bestyrelsesmedlemmer: Martin Mørk Hansen, 4. semester (næstformand), Anne-Sophie Hosbond Jensen, 6. semester, Andreas Tunset 4. semester, Tine Tang Sørensen 2. semester og Andreas Christensen 2. semester Suppleanter: Cecillie Deleurang Testern 6. semester og Julie Laiback Rasmussen 9. semester, der dermed stopper som formand og i den forbindelse takker bestyrelsen, udvalgene og medlemmerne for to begivenhedsrige år

Forskningsåret bevares Morten Schmidt Formand Selskab for Medicinsk Studenterforskning Det er med stor glæde, at vi i Selskab for Medicinsk Studenterforskning (SMS) kan viderebringe nyheden om, at finansieringen af forskningsåret sandsynligvis fortsætter som hidtil.

Grundlaget for forskningsåret, som vi kender det i dag, er dermed bevaret.

Forløbet forud for denne afgørelse omfatter et politisk forlig, som SMS har kæmpet imod med støtte fra mange sundhedsvidenskabelige forskere.

Forskningsåret er en velfungerende ordning, hvor studerende ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter udfører et forskningsprojekt af et års varighed. Ordningen gennemføres af cirka 80 studerende om året alene i Århus, svarende til 20 procent af en årgang. På landsplan gives årligt mellem 11 og 13 millioner kroner til formålet.

Hovedparten af skolarstipendierne til forskningsårsstuderende finansieres af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS).

Folketinget indgik i december 2009 en bred aftale om fremtidens danske forskningsrådssystem, der lagde op til, at Det Frie Forskningsråd fremover skulle prioritere større bevillinger og afskaffe de mindre bevillingstyper, herunder skolarstipendier til forskningsårsstuderende.

Til gengæld ville universiteternes årlige bevillingsramme blive øget med 30 millioner til finansiering af tilsvarende aktiviteter.

Ordlyden på papiret er en ting, de praktiske konsekvenser en anden.

Den ekstra bevillingsramme skulle fordeles mellem alle universiteter og alle fakulteter. Det stod derfor klart for os, at den forestående omfordeling af ressourcer i bedste fald ville betyde en væsentlig forringelse af mulighederne for medicinsk studenterforskning, i værste fald en afskaffelse af forskningsåret, som vi kender det i dag.

Set fra vores synspunkt var der mange

gode argumenter for at bibeholde den eksisterende finansieringsmodel og få imod: Det er et faktum, at medicinsk studenterforskning for tiden blomstrer som aldrig før set i Danmark. Det mærker vi i SMS på tætteste hold. Interessen for vores kurser og arrangementer har aldrig været større. Vores Kongres for Medicinsk Studenterforskning møder stor efterspørgsel, og universiteter, sygehuse og private firmaer støtter den økonomisk. Tilbagemeldingerne fra både deltagere på kongressen, vejledere, og dekaner har i høj grad bekræftet, at studenterforskning i Danmark har et højt fagligt niveau, som er værd at satse på.

Det er vores klare overbevisning, at omkostningerne til forskningsårsordningen er givet godt ud i forhold til udbyttet. De forskningsårsstuderende får vigtig forskningserfaring, universiteterne får internationale publikationer og et større forskningsmiljø, og det danske sundhedsvæsen får læger, som kan anvende de nyeste forskningsresultater og producere ny viden. Dertil kommer, at forskningsåret udgør et meget vigtigt og nyttigt rekrutteringsgrundlag for fremtidige ph.d.-studerende.

LÆSERBREV

kæmpe. Da vi gik ind i sagen, var beslutningen om at ændre fordelingen af forskningsrådsmidlerne ikke til debat, den var allerede truffet.

Lettelsen var derfor stor, da vi modtog en mail med følgende ordlyd fra Venstres ordfører i forligskredsen Malou Aamund: »Tak for din henvendelse på vegne af Selskab for Medicinsk Studenterforskning. Efter aftalen i december om fremtidens danske forskningsrådssystem, hvor vi valgte at prioritere større bevillinger i Det Frie Forskningsråd, har vi i forligskredsen efterfølgende valgt at beholde de små bevillinger i rådet, da vi fandt det mest hensigtsmæssigt. Så det får forhåbentlig ingen konsekvenser for jeres virke.« Loven mangler endelig at blive vedtaget, men i SMS finder vi al mulig grund til at være optimistiske.

Denne sags forløb illustrerer tydeligt berettigelsen af Selskab for Medicinsk Studenterforskning, forskningsåret og dansk studenterforskning generelt.

I SMS udtrykte vi først vores bekymring for dette lovforslag i Ugeskrift for Læger, men selv med entydig opbakning fra lægestaben havde dette ingen direkte indflydelse på beslutningstagerne. Vi lavede derfor en underskriftsindsamling blandt professorer og lektorer ved Aarhus Universitet, som vi, sammen med et protestbrev, adresserede til de 20 folketingsmedlemmer i forligskredsen på forskningsområdet.

Vores protest indgik samtidigt som et officielt høringssvar til lovforslaget.

Gennem hele processen har vi modtaget stor opbakning og samarbejdsvillighed fra en bred skare af klinikere og forskere i Danmark.

Desuden har støtten til forskningsåret fra Aarhus Universitet og Klinisk Institut gennem hele processen været ubetinget. Det har på trods af støtten været en meget vanskelig kamp at

Side 17

OPSLAG

Instruktor ved Institut for Molekylær Medicin Til undervisning i medicinske fag med undervisningsstart fra ultima august 2010 søges et antal instruktorer.

Nærmere information ved henvendelse til sekretær Rigmor Jepsen, tlf. 6550 2332 Husk at oplyse både postadresse, telefonnummer og student-mail-adresse.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende, (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning mærket stilling nr. 10102-1053 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 16. juli 2010 kl. 12.00.

Instruktorer til undervisning i genetik på Modul B3 Viden og information Biomedicinsk spor.

Med undervisningstart 1. September 2010 søges 2-3 instruktorer til holdundervisning i genetik på Modul B3 Viden og information Biomedicinsk spor.

Oplys venligst postadresse, telefonnummer og mail-adresse.

Nærmere information ved henvendelse til modulsekretær Yvonne Ørnebjerg tlf 6550 2982.

Stillingsnummer: 10100-1055 Ansøgningsfrist den 16. juni 2010 kl. 12:00 Se hele opslaget på www.jobs.sdu.dk

OBS!

KLINISK BIOMEKANIK-STUDERENDE ÅRGANG ’08 OG ’09 Information om kommende ny bachelorstudieordning og overgangsordning Kære studerende Dette opslag har som udgangspunkt relevans for de bachelorstuderende, der blev optaget i 2008 og 2009.

Studienævn for Klinisk Biomekanik arbejder på en ny bachelorstudieordning med start den 1. september 2010.

Der vil derfor blive udarbejdet en overgangsordning til brug for de nuværende bachelor-studerende, der måtte blive forsinket i forhold til normeret studietid.

Overgangsordningen bliver snarest muligt offentliggjort på hjemmesiden under ”Din uddannelse”, og der vil i tilknytning hertil være en ”følgegruppe”, der varetages af Fagrådet.

Følgegruppen bliver således kontaktforum for jer studerende, og nærmere herom vil også senere hen fremgå af hjemmesiden.

Med venlig hilsen På vegne af Studienævn for Klinisk Biomekanik Christina Pytlick studienævnssekretær

Side 18

OPSLAG Hvad har indflydelse på dit valg af speciallægeuddannelse?

Lægeforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Dansk Sundhedsinstitut søsætter nu en stor undersøgelse af, hvordan læger vælger speciallægeuddannelse.

Et af de vigtige spørgsmål er medicinstuderendes overvejelser om karriere- og specialevalg.

Vi har derfor udsendt et spørgeskema torsdag den 27. maj til alle studerende på 7., 8., 11. og 12. semester, som vi håber, du vil besvare.

Vi belønner hvert besvaret spørgeskema med en donation på 10 kroner til Læger uden Grænser eller Dansk Røde Kors efter eget valg.

Spørgeskemaet er blevet sendt til din universitets e-mail. I E-mailen er der et link, som sender dig direkte videre til spørgeskemaet.

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med universiteterne i Århus, Odense og København.

Vi håber, at I alle vil besvare spørgeskemaet og hjælpe med til at skabe bedre grundlag for beslutninger om lægers specialisering og karriere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte projektleder i Dansk Sundhedsinstitut, Mette Lundsby på E-mail: mlj@dsi.dk

Den dygtige læge starter her Ekstra undervisning tilbydes i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder til dig, der vil excellere i lægens praktiske håndgreb.

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder (LKF) tilbyder frivillig færdighedstræning, der understøtter den skemalagte færdighedstræning på uddannelserne Klinisk Biomekanik og Medicin.

Der tilbydes undervisning ca. 30 gange pr. semester af studenterinstruktorer.

Undervisningen er et supplement til den skemalagte færdighedstræning, så du skal have deltaget der, før du kan benytte tilbuddet i LKF. Til- og afmelding sker via e-learn under kurset ”Frivillige Færdighedslaboratorie Kurser”.

Kontaktoplysninger til LKF: Adresse: Klinikbygningen, OUH Mail: labkf@health.sdu.dk Web Bachelor: www.sdu.dk/health/labkfba Web Kandidat: www.sdu.dk/health/labkf Tlf: 65414248 Mobil: 60114248 Koordinatorer: Jette Næsvang og Pia Juul

Side 19

OPSLAG

Informerer Tillykke til de nye læger

FADL ønsker de nye kandidater held og lykke på deres kommende færd med at praktisere lægegerningen. Vi ønsker samtidig alle vores medlemmer en god og lang sommerferie.

Sommerhilsner fra Kommunikationsudvalget FADL Odense på Facebook Tilmeld dig gruppen og få info om hvad, der rører sig i FADL Odense samt nyt om arrangementer og møder! Det sker på:

www.facebook.com/fadlodense FADL Sommerfest 18. juni – husk det nu!

Så nærmer tiden sig for sommerens ultimativt bedste party! Det bliver et brag af en fest med dejlig mad, drikkelse til gode priser og underholdning i topklasse. Der vil være liveband med Starlight, DJ Alexander fra Cafe Kræz og ikke mindst Anders fra Alphabeat som gæste-DJ. Stedet er som traditionen byder Travbanen, og datoen er fredag den 18. juni klokken 18.

Billetter sælges onsdag, torsdag og fredag i uge 22 og fredag i uge 23 på WP og Uni. Derefter vil der kunne købes resterende billetter i FADL’s Boghandel. Spisebilletter kan købes for 200 kroner (3 retters menu, 1/2 flaske vin samt kaffe), og dansebilletter koster 50 kroner.

Vi håber at se rigtig mange glade sommergæster!

Sommerhilsner fra FADLs Fest- og Arrangementsudvalg

Spar penge og bliv fit til stranden

Du kan finde flyers i FADL Huset med ”how to do”-manualer på, hvordan du benytter det nye medlemstilbud fra Fitness World med rabatter på medlemskab.

Kandidat til sommer?

Hvis du bliver kandidat til sommer, skal du huske at give besked til FADL’s sekretariat.

Skriv en mail til amn@fadl.dk eller ring 63 11 48 50. Så vil du blive udmeldt og undgår en unødig kontingentopkrævning.

Har du FADL’s gruppeforsikring igennem CODAN, afmeldes denne automatisk pr. førstkommende 31/12 det år, du bliver kandidat.

Lægeløfte Ansvarsforsikringen igennem FADL er i forhold til en ”standard ansvarsforsikring” udvidet til at dække lejlighedsvis udøvelse af selvstændig lægegerning samt ”ikke erhvervsmæssig” lægehjælp, der udøves i henhold til lægeløftet.

Ansvarssummerne er: • 10 mio. kr. ved personskade •

2 mio. kr. ved tingskade

Gratis A-kasse for studerende Kom ned i FADL-huset og hent en folder om, hvordan du gratis kan melde dig ind i Akademikernes A-kasse senest 1 år, før du bliver kandidat. Du betaler ikke kontingent som studerende men undgår karensmåneden, så du kan få dagpenge fra den dag, du består embedseksamen.

Nyt fra Codan forsikring til FADL-medlemmer Nyt i Verdensrejsedækningen fra Codan: •Rejseperioden udvides til 60 dage (tidligere 45 dage) for alle kunder, ikke kun ved nytegninger.

•Hvis rejser varer længere end 60 dage, så dækker vi de første 60 dage.

•Hvis der opstår sygdom eller tilskadekomst på rejsen, og kunden bliver rask inden for rejseperioden, så dækkes udgifter til indhentning af rejseplanen (f.eks. ny flybillet).

•Stabil god fase forkortes til 2 måneder for alle rejser – uanset om det er EU eller verden.

•Udrejse fra internationale lufthavne i Hamburg og Malmö sidestilles med udrejse fra Danmark.

•Forsikrede er berettiget til erstatningsdøgn, hvis der opstår akut sygdom, inden vedkommende er kommet frem til feriestedet, men dog er påbegyndt afrejse fra bopæl.

Nyt i RejsePlus dækningen: •Afbestilling af rejser dækker nu rejser op til 60 dage (tidligere 45 dage).

Alle ændringer er gældende fra 27/5-2010.

For mere information se www.fadl.dk/ under For medlemmer/Codan.

Side 20

OPSLAG

Formanden informerer

Af Erik Frostberg Formand, FADL Odense erik.frostberg@fadl.dk FADL er ramt af et svigtende vagtmarked En lang og velfortjent sommerferie venter om hjørnet for mange af jer.

Nogle vil holde fri hele sommeren og måske tage på en spændende rejse, mens andre skal arbejde for at tjene de ekstra lommepenge, som gør efteråret lidt sjovere. Helt naturligt har vi medicinstuderende forskellige forudsætninger for, hvordan vi kan holde en lang og dejlig sommerferie, og af erfaring ved jeg, at FADL-vagter plejer være en sikker indkomstkilde i sommermånederne for mange.

Desværre er jeg nødt til at komme med den melding, at FADL’s Vagtbureau ikke har mulighed for at tilfredsstille alle vagttageres ønske om at få nok vagter i sommeren.

FADL Vagtbureau er ligesom andre virksomheder, der også tilbyder eksternt vikararbejde i Region Syddanmark, påvirket af det vikarstop, som regionen indførte i begyndelsen af 2010. FADL har under det første kvartal i 2010 haft et markant fald i bestillinger af vagter og dermed også et fald i omsætning.

I efteråret 2009 fik repræsentantskabet varsel om, hvad der var under udvikling, og allerede da besluttede repræsentantskabet sammen med vagtbureauudvalget (VB) primært at fokusere på den truende krise. På vores møder har vi haft og vil forsat have lukkede punkter benævnt ”Task-force” og ”VB”. Under disse punkter har vi diskuteret strategien for bedst muligt at håndtere denne krise. Vagtmarkedet er generelt et smalt område, hvor FADL og konkurrenter tilbyder et specifikt produkt til få rekvirenter.

Derfor er repræsentantskabet og VB-udvalget nødt til at holde vores strategi for os selv, så den ikke havner i konkurrenternes hænder.

Det er svært at undgå rygtespredning,

og repræsentantskabet er løbende blevet informeret om diverse rygter blandt vores medlemmer. I slutningen af april måned gik rygtet, at FADL’s Vagtbureau skulle lukke den 1. maj.

Da gik repræsentantskabet ud med et dementi på FADL’s hjemmeside, i Sund & Hed samt via nyhedsbreve.

Sådan forholder det sig nemlig ikke.

Repræsentantskabet forstår frustrationen blandt vores medlemmer og særlig blandt vagttagerne, om at vagterne er få, og at informationen fra vagtbureau-ledelsen er begrænset.

Repræsentantskabet deler denne frustration. Vi er dels frustrerede over ikke at kunne fortælle præcis, hvad der sker, hvor alvorlig krisen er, og hvordan vores nuværende strategi ser ud. Vi er også frustrerede over, at der ikke er særlig meget, vi konkret kan gøre for at opnå en hurtig forbedring i vagtmarkedet. Og til sidst er vi frustrerede over FADL’s økonomi. Selvom vi i foreningen har en stor egenkapital, så er det ikke meningen, at vi skal låne penge til vores vagtbureau i al fremtid. Det kan tænkes, at FADL bliver nødt til at lave besparelser for at klare økonomien fremadrettet.

Hvis man læser aviser, ser nyheder i TV eller på anden vis holder sig opdateret i regional-, national- og verdenspolitik, så eksisterer der en stor finansiel krise overalt. Problemet er enkelt; det har simpelthen været for nemt at bruge penge, man ikke havde, og nu er vi nødt til at betale tilbage gennem store besparelser. De danske Regioner har haft store underskud i 2009, og har derfor store besparelser på budgettet for 2010, hvor man blandt andet skal spare flere millioner kroner på vikararbejde på sygehusene samtidig med, at patientsikkerheden skal bevares. Det er med dette udgangspunkt, at FADL og vores konkurrenter er blevet skåret af, og selvom vi jævnligt har kontakt med sygehusene og overbeviser dem om, at de skal bruge FADL-vagter, så har

sygehusene og de enkelte afdelinger ikke længere beføjelser til at bestille vagter fra FADL på egen hånd.

Magten ligger hos regionerne, og jeg har på FADL’s vegne haft kontakt med regionrådsformand, Carl Holst, hvor jeg i argumentationen har lagt vægt på vigtigheden af, at medicinstuderende SKAL være på sygehusene for erfaringens og læringens skyld, og at vi gennem FADL-arbejde får et bedre indblik i vores kommende rolle som læge og medarbejder på en afdeling.

Desværre har denne kontakt ikke resulteret i nogen større forandring, men dog en forståelse fra Carl Holsts side for de medicinstuderendes frustration.

Repræsentantskabet opfodrer alle medlemmer til at se tiden an og stadigvæk skrive sig op til vagter, da det er vigtigt, at vi stadigvæk kan levere vagter til vores rekvirenter, men også prøver at finde andre jobs i mellemtiden. Det er vigtigt at pointere, at de kollegiale vedtægter kun forhindrer vores medlemmer i at tage jobs hos konkurrerende virksomheder, der tilbyder samme type arbejdsopgaver som kan ligestilles med SPV-, VT- eller BVT-vagter. Hvis man får et job for eksempel i hjemmeplejen eller som handikaphjælper, er der ingen problemer med at søge om dispensation hos FADL. At arbejde som bartender, DJ, sælger, eller hvad man nu ellers kan finde på, har heller ingen betydning i forhold til vedtægterne.

Trods vagtsituationen, sker der alligevel andre ting i foreningen Selvom vagtbureauet har en stor del af repræsentantskabets opmærksomhed, må vi ikke glemme det vigtige arbejde, der ligger i at holde foreningen FADL levende. Vi har i foråret 2010 arbejdet med følgende:

-

Introduktion

samt

O-løb

Side 21

OPSLAG

- -

-

-

-

- -

-

ved rustur for 1. semesters studerende, hvor vi lagde vægt på, at man skal være medlem af FADL af andre gode årsager end blot de ellers så tiltrækkende vagter.

FADL var til Sundhedsmekka, hvor vi kunne præsentere repræsentantskabets arbejde og visioner, profilere FADL som forening samt svare på spørgsmål fra medlemmer.

Festog Arrangementsudvalget har holdt ølsmagning og biograftur med vanlig succes. Der blev i april måned afholdt en FADL torsdagsbar, hvor medlemmer kunne købe øl til halv pris og få mulighed for en snak med sentantskabsmedlemmerne.

F&A har nye spændende arrangementer til efteråret, som vi kan glæde os til. Desuden er det snart tid for vores traditionelle sommerfest den 18. juni.

Lægevikarkursusgruppen har holdt flere kurser: EKG, Akut Medicin, Traumekursus og Psykiatri med stor tilslutning og deltagerne har generelt set været meget tilfredse. Desuden bliver der afholdt kursus i ortopædkirurgi den 12. juni.

Der var et kredsforeningsseminar i Lund i marts, hvor politikere fra Odense, Århus og København diskuterede aktuelle problemstillinger inden for fagforeningen og delte erfaringer mellem byerne.

Ved dette seminar viste det sig, at FADL Odense er på forkant, når det kommer til, hvad vi tilbyder vores medlemmer, og at vi også er den kredsforening, som er mest profileret via hjemmeside, studenterblade og andre nyhedsmedier.

FADL-huset har gennemgået nogle forandringer. For et par år siden blev der taget et lån til at renovere vores køkken i kælderen. Det er nu blevet færdiggjort og kan bruges af alle, der har lyst til det. Lejligheden ovenpå er atter blevet udlejet efter at have stået tom i et års tid, og dermed har vi yderligere en indtægt i budgettet.

Til september kommer næste udgave af FADL Magasinet og kommunikationsudvalget arbejder med at skrive nogle interessante artikler og nyheder til jer medlemmer.

Vi har fået vores egen Facebook-side, hvor alle let og hurtigt kan blive informeret om aktuelle nyheder i Odense, men også hvad der sker i FADL på landsplan. Bliv fan i dag via facebook.com/ fadlodense.

På nationalt plan har hovedbestyrelsen fået ny formand, Sara Schødt Nielsen, som også er næstformand her i Odense. Sara har en stor opgave foran sig, men vi er ikke i tvivl om, at hun vil klare denne udfordring godt. Dea Larsen er blevet formand i Uddannelsespolitisk Udvalg, og arbejder i øjeblikket meget med udmeldingen om, at det nu er en realitet, at der bliver en lægeuddannelse i Aalborg.

Mange af de andre repræsentantskabsmedlemmer er med i de resterende nationale udvalg, og udfører et fremragende arbejde der. FADL Odense er altså godt repræsenteret i FADL nationalt.

Til sidst vil repræsentantskabet og jeg ønske alle en rigtig god og lang sommerferie.

Sæt allerede nu et krys i kalenderen den 30. september, hvor er der generalforsamling.

Og så ses vi selvfølgelig til FADL Sommerfesten den 18. juni!

Side 22

Kom Sund & Hed aldrig?

Nogle gange har vi lidt lang leveringstid på Sund & Hed. Men udebliver bladet helt, så send en mail med dit navn og adresse til: sundoghed@health.sdu.dk

Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en eksamensklage.

Læs mere på www.sdu.dk/health/ eksamensklager

OPSLAG

Hola, Olá, Alo, Merhaba, Ahoj, Γεια σας, Ahlan, hello!

IMCC-Exchange søger kontaktpersoner i juli 2010 Er du i Odense hen over sommeren, og kunne DU tænke dig at møde nogle sjove mennesker fra lande som Brasilien, Mexico, Grækenland, etc., få øvet dine sprogkundskaber og få venner rundt i hele verden?

DU kan blive kontaktperson for udenlandske medicinstuderende, som kommer til Odense til sommer.

Perioden hvor vi søger kontaktpersoner er: 25. juni-31. juli.

Lyder det som noget for DIG, så send os en mail for mere info på leoodense@gmail.com Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den .

Med venlig hilsen

IMCC Exchange Odense Læs mere om IMCC Exchange på: http://www.imcc.dk/ exchange/

Side 23

OPSLAG

De Faglige Vejledere på Medicin holder sommerferie.

Vi tillader os at gå på sommerferie og lukker kontoret fra mandag den 28. juni til mandag den 2. august.

Det er i hele sommerperioden muligt at træffe os på mailadressen fv@health.sdu.dk Ønskede samtaler kan også arrangeres i sommerperioden.

Fra mandag den 2. august, har kontoret åbent følgende dage fra kl. 11.15 – 15.15: Mandag d.2. August Onsdag d.4. August Mandag d.9. August Onsdag d. 11. August

Fra uge 33: Mandag til torsdag.

Vi ønsker alle en god sommer.

Varme hilsner fra

Nye faglige vejledere på medicin Fakultetet har ansat to nye faglige vejledere på medicin: Susanne Nielsen Jeg hedder Susanne og starter som faglig vejleder på medicin den 15. maj 2010. Frem til sommerferien kan I møde mig i de andre vejlederes træffetider. Fra august er jeg klar til at have mine egne træffetider, og jeg ser frem til at møde jer på kontoret i WP 17 eller til klinikmøder.

Kerstin Almdal Mit navn er Kerstin Almdal, og jeg læser på 3. semester. Jeg er fra den 15. maj blevet ansat som ny faglig vejleder og overtager Maria B. Steffensens stilling. Frem til sommerferien vil jeg sidde med i de andre vejlederes træffetider og lære lidt af dem. Når vi starter efter ferien, vil jeg have mine egne træffetider, og I er mere end velkomne til at komme forbi. Jeg glæder mig til at møde jer alle.

Side 24

OPSLAG

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed.

Restpladser Klinikophold 2010/11 Grønland

Nuuk (lægeklinikken): 2 pladser hver måned i april, maj, juni, september, oktober, november og december 2010 og 2 pladser hver måned i januar, februar og marts 2011. Ekskl. kost og logi.

Aasiaat: 2 pladser hver måned i november og december 2010 og 2 pladser i både januar og februar 2011. Inkl. logi. Husleje er 850 kr/måned. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort.

Ilulissat: 1 plads hver måned i april, maj, juli og 2 pladser i juni 2010. 1 plads i marts 2011. Inkl. logi.

Maniitsoq: 1 plads hver måned i april, maj, juni, juli, oktober, november og december 2010 og 1 plads hver måned i januar, februar og marts 2011. Inkl. kost og logi.

Uummannaq: 1 plads i juli 2010. Inkl. kost og logi.

Ittoqqortoormiit: 1 plads i august 2010. Inkl. logi Paamiut: 1 plads i april, maj og september, oktober, november 2010. Inkl. logi.

Interesseret?

Find ansøgningsskema på imcc.dk og send det til os Restpladser uddeles efter først til mølle-princippet

Vil du i klinik i Afrika til efteråret?

PIT har pladser på nye hospitaler. For alle ophold gælder det, at du skal have bestået 8. semester, når du bliver sendt ud, du skal være på hospitalet i 3 måneder, og du skal selv finansiere opholdet (flybillet, vacciner og et lille beløb til kost og logi).

PIT sigter efter at finde hospitaler, der lader de studerende tage stort ansvar, således at man indgår aktivt som en del af personalet på hospitalet.

Opholdet fungerer som et 3 måneders klinikophold, der kan tælle som VKO. 2 pladser i Ghana (afrejse hurtigst muligt, evt. allerede i sommer) Det er et større hospital, og der er derfor rig mulighed for at se en bred vifte af tropesygdomme.

Hospitalet ligger i Sekondi, som er en hyggelig havneby i Sydvestghana. Ghana er et både billigt og nemt land at rejse rundt i, og man kan finde alt fra lækre sandstrande, små lerhyttelandsbyer, flotte bjergområder og spændende safari.

Der er mulighed for at bo i et lille Guesthouse i den nærtliggende by Takoradi. Der vil blive stillet et dobbeltværelse til rådighed med bad og mulighed for madlavning til ca. 50 kr. om dagen per person.

Vores kontakt Anna bor i Danmark, men er selv fra en lille landsby i nærheden af hospitalet, og hun vil derfor være behjælpelig med de spørgsmål, der måtte være.

2 pladser i Kenya (start 1. september) Karatina District Hospital er beliggende i East Mathira District, Kenya. Hospitalet har både en outpatient department (svarende til ambulatorium), inpatient department og outreach department (svarende til almen praksis).

Hospitalet har 200 senge fordelt over 4 afdelinger: kirurgisk, medicinsk, pædiatrisk og fødselsafdeling.

2 pladser i Liberia (start 1. september) Phebe hospital og sygeplejeskole ligger i Suakoko ca. 150 km nordøst for Liberias hovedstad, Monrovia.

Der har været udsendt 2 medicinstuderende for første gang her i foråret 2010, som der er mulighed for at snakke med inden afrejse. Hospitalet fungerer som regionssygehus med 200 senge og supervision af 35 sundhedsposter i regionen.

Hovedafdelingerne omfatter medicinske og kirurgiske afdelinger samt gyn/obs, pædiatri og akutafdeling.

Phebe Sygeplejeskole uddanner jordemødre, sygeplejersker, anæstesisygeplejersker og medicinske laboranter.

Desuden er hospitalet tilknyttet medicinuddannelsen.

Skriv en mail med oplysninger om navn, semester og evt. rejsemakker til: rekruttering.pitkbh@gmail.com

Side 25

T S E F MER

SOM

18 juni k Sp ise

bil

Da i eb

ns lle t:

e Liv

,50

nd

ba

om

me dS t ligh

tar

te DJ

DJ Alex + Special gues

Info sa

bille t lg e t c . , se k

fa c e boo Se mere info på facebook facebook.com/fadlodense

@

Se mere info på internettet www.fadl.dk/odense

Hvor?

Travbanen, Odense SV



Spørgsmål?

66 13 99 18

Side 26

let

:2

l. 18.00

00 ,-

OPSLAG

Dansk Psykiatrisk Selskab afholder Summer School rettet mod medicinstuderende og nyligt uddannede læger med det ønske at øge viden om psykiatrien og hermed også rekrutteringen til faget.

Deltagerne vil i løbet af kursets 4 dage stifte bekendtskab med centrale kliniske temaer inden for psykiatrien præsenteret af eksperter inden for de respektive områder.

For at give et indblik i fagets forsknings-aspekter vil der blive gennemgået et ph.d.forløb samt forløbet af den proces, der finder sted, når en idé bliver til et færdigt projekt.

Som et tredje delelement vil deltagerne møde en række psykiatere, der har valgt forskellige interesseområder og karriereforløb. Der vil her blive lejlighed til at drøfte de mange karrieremuligheder, man har, hvis man vælger det psykiatriske speciale.

Deltagelse i kurset er gratis takket være et unrestricted grant fra Lundbeckfonden.

Antal deltagere er begrænset til max 30.

Tilmelding: Skriv en kort motiveret ansøgning om, hvorfor du kunne tænke dig at deltage. Deltagerne vil blive udvalgt på baggrund af ansøgningerne. Ansøgningerne skal have oplysninger om: navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt hvilket semester du skal starte på. For færdige læger anføres, hvorvidt du er i turnus.

Deltagere: Medicinstuderende og læger i turnus, max 30 deltagere.

Gebyr: Kurset inkl. middage er gratis.

Ansøgningsfrist: Fredag den 25. juni 2010 ( svar senest den 5.7.2010 ) Ansøgning sendes til: Sekretær Susie Brøndum, Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

E-mail: susie.broendum@regionh.dk Mrk.: ”Summer School”.

Kursusledelse: Klinikchef Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København, formand i DPS og overlæge Marianne Kastrup, Psykiatrisk Center København medlem af bestyrelsen i DPS. Sted: Psykiatrisk Auditorium, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet.

Side 27

Dear colleague, On 17 and 18 September 2010 the EMSA (European Medical Students’ Association) will organise the 4th edition of the Antwerp Medical Students’ Congress (AMSC), this congress is jointly organized with the 65th edition of the annual Antwerp Medical Days; which is this year organized by Prof. Dr. L. Van Gaal with topic obesity.

Presentations of innovative research are the cornerstone of this AMSC, offering researchers the opportunity to disseminate their findings and network with other medical science researchers.

Please share your knowledge, ideas, expertise, innovations, practices, case studies and opinion by answering this call for abstracts for the 2010 AMSC. You can upload your abstract on our website: www.amsc.be until the deadline of June 30, 2010.

All abstracts will be reviewed by the Commission for Scientific Research (Commissie Wetenschappelijk Onderzoek – CWO), which is headed by professors and doctors from our faculty. Accepted abstracts submitted by registered delegates will be published in the Final Programme & Book of Abstracts, which will be distributed to all conference delegates.

The congress is completely free for all participants and visitors. Please note that the Conference Organisers regret that they cannot pay travel expenses. The best oral presentation and the best abstract will each receive an award.

We look forward to receive your abstract and meet you in Antwerp in September 2010!

Visit our website at www.amsc.be for more information.

Niel Merckx President AMSC 2010

Prof. Dr. L. Van Gaal President Antwerp Medical Days 2010

KONCERTANMELDELSER

Kulturmaskinen

Odenses kultur-katalysator fylder 1 år

I et år har Kulturmaskinen i hjertet af Odense været omdrejningspunkt for en stor del af Odenses kulturelle liv. På plakaten har der været alt lige fra koncerter og musikcaféarrangementer over stand-up og teater-sport til foredrag og festivaler. Det blev fejret på behørig vis til Kulturmaskinen Festival 2010.

The Rumour Said Fire hypnotiserede til tider publikum

Af Anders Kjærsgaard Valen Stud.med. og redaktionssekretær, Sund & Hed Kulturmaskinen Festival, 7.-9. maj 2010 Programmet til festivalen bød på et alsidigt program med både DJ’s, gastronomiske oplevelser, skæve indslag og landskendte musikere som Mads Langer, The Rumour Said Fire, Fallulah og Nabiha.

Festivalen markerede ikke blot fødselsdagsbarnet, Kulturmaskinens, 1-års fødselsdag. Den fejrer også, at det er lykkedes at bringe kulturens mangfoldighed ned på jorden og gøre den tilgængelig for os alle sammen.

Man må tage hatten af for det store pionérarbejde, som både medarbejdere og frivillige lægger i at holde Kulturmaskinen kørende.

For der er masser af kulturliv i Odense, man skal bare selv opsøge det og tage for sig af retterne. På den måde er man også selv med til at hælde brændstof på maskinen.

Mads Langer, Singer/Songwriter, Magasinet, 7. maj 2010 På Magasinet havde nogle hundrede koncertgængere trodset det lunefulde, våde forårsvejr for at opleve Mads Langers one-man show, og han skuffede absolut ikke.

På scenen stod en velsmurt, musikalsk énmandshær bevæbnet med akustisk guitar, en knivskarp, dybt imponerende vokal og et sandt arsenal af flotte sange. På setlisten var også Dúnés »Dry Lips« og den kendte 90’er sang »You’re Not Alone« af Olive, som blev flot eksekveret.

Men drop nu cover-versionerne, Mads. Du kan Side 3030 Side

sagtens stå på egne ben, og det er for billigt og uværdigt på en havnefest-agtigt måde.

Stemningen til koncerten var intim og meget nærværende, især da Mads Langer spontant besluttede sig for at trække stikket ud af både guitar og mikrofon, og spille det fantastiske nummer »Breaking News« uden elektrisk forstærkning.

En rigtig flot og intens optræden af en af Danmarks bedste sangere, hvis musikalske talent imponerer.

The Rumour Said Fire, Rock, Magasinet, 8. maj 2010 Festivalens hovednavn var The Rumour Said Fire, der med hittet »The Balcony« eftertrykkeligt ramte hitlister og sendeflader i både radio og tv.

Der hviler en udefinerbar aura af velklang over deres musik, og måden de sammenstykker deres falsetprægede, Simon & Garfunkle-inspirerede kor. Deres stemmer klæder bare hinanden og bliver til tider nærmest hypnotiserende.

Bandet spillede ud over de allerede EP-udgivede sange også nye numre, hvor de løftede sløret for en hårdere og mere rocket side af bandet, der bestemt klædte dem.

En flot og velspillet koncert, der tegner lovende for det danske bands fremtid i både ind- og udland.

Det bliver spændende at høre, hvad de har i godteposen af nye indspilninger på deres med spænding ventede albumudgivelse.

Læs flere anmeldelser på: www.sundoghed.dk

FILMANMELDELSER

-

Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød

04.06

KÆMPE EPSTEIN LUKKEBAR, udendørs i solen på WP19 terrassen fra kl. 14 og langt ud på aftenen. Kom og vink farvel til semesteret og sig goddag til sommerferien, der nærmer sig. Nyd kolde øl og oplev super deluxe iPod-battle.

04.06

LE GRANDE FINALE, Danmark – Norge. Finalen i det store nordiske fodboldopgør. Norge er efter 1-0 sejr over Sverige klar til finalen mod Danmark. Kom og støt dit landshold og dine medstuderende fra sidelinjen, kick-off kl. 17.30 og spilles overfor WP25, for enden af vejen. Medbring gerne klaphat, koklokke og godt humør.

04.06

Oplev Patchanka på Kulturmaskinen arrangeret af Internationalt Hus. Med en magisk blanding af ska, reggae, rock, punk og balkan har det multinationale københavnerband lagt gader og stræder ned overalt i verden. Nu er turen kommet til Odense. Kom med og oplev en energieksplosion af musisk glæde, der smitter. Kl. 22, entré 50 kr. for studerende.

04.06

Prøv noget nyt: oplev den pladeaktuelle 22-årige pianist og komponist August Rosenbaum, når han lægger vejen forbi Teater Momentum og giver koncert med sin kvintet. Starter kl. 22.

24.06

Gratis STUDIESLUTFEST med Twins Twins, Turboweekend og Love Shop, samt VM-fodboldlandskamp Danmark – Japan på storskærm. Det hele sker på Amfiscenen ved Brandts. Der er GRATIS entré ved fremvisning af studiekort!

Festlighederne starter kl. 15 og varer hele aftenen og natten.

24.06

EVE, den amerikanske rapper og sangerinde, giver eksklusiv koncert på Magasinet i forbindelse med Albani Live 10 Festival. Hun har solgt over 8 millioner albums og kan nu opleves i Odense. Starter kl. 23, entré 250 kr.

26.06

The Raveonettes, The Floor is Made of Lava og The Kissaway Trail på Amfiscenen ved Brandts. De tre danske bands spiller i Odense, som en del af Albani Live 10 Festivalen. Oplev dem for fuld udblæsning når koncerterne starter kl. 20, entré er kun 180 kr.

Sommer 2010

Udvalgte arrangementer i løbet af sommerferien i Odense:

Web

-

Grøn Koncert - afholdes den 23. juli på Dyrskuepladsen overfor OUH. Blandt navnene på plakaten er DAD, Selvmord, Alphabeat, Medina, Carpark North og Tina Dickow. Billetter koster 150 kroner i forsalg.

-

Torsdagskoncerter i Kongens Have i juli - gratis koncerter, der afholdes 5 torsdage i træk i sommerferien. Første koncert er den 8. juli, i den nyrenoverede, flotte bypark i hjertet af Odense - lige overfor banegården.

-

Søndagskoncerter på Amfiscenen i august - ved Brandts er der i august måned koncerter for enhver smag hver søndag. Alt fra stille blues og jazz til det mere rockede og koncerterne er ganske gratis.

-

Odense Internationale Filmfestival 2010 i august – den anerkendte filmfestival slår igen dørene op for en uge spækket med filmiske oplevelser. Fokus er på kortfilmsgenren og forestillingerne vises i Café Biografens sale og i Magasinets store sal. Alle fremvisninger er gratis og der vil i løbet af ugen være en række andre arrangementer i forbindelse med filmfestivalen.

-

Odense Blomsterfestival i august – i en hel uge er byen, især pladsen foran rådhuset, spækket med blomster, til stor glæde for især kvinderne.

-

Phono Festival 2010 i september – Odenses elektroniske undergrundsfestival slår dørene op til international elektromusik i tre dage i de sparsomt pyntede forladte industribygninger ved Odenses gamle Slagtehuse.

For oversigt over de mange kulturelle og musikalske arrangementer på Kulturmaskinen, arrangeret i samarbejde med blandt andet

Studenterhuset og Internationalt Hus, se www.kulturmaskinen.com og klik på kalender.

For andre kulturelle oversigter se desuden blandt andet www.kultur.odense.dk og www.kultunaut.dk Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer samt ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Side 31

Andre medier skriver...

Boom i trampolinskader I takt med havetrampolinernes stigende popularitet er også ulykkerne på trampolinerne eksploderet. Antallet af registrerede trampolinulykker på fire af landets skadestuer er således steget med over 70 procent fra 2006 til 2007. Det viser tal fra Ulykkesregistret ved Statens Institut for Folkesundhed.

Den type skade, der ofte ses, er børnetandskader, hvor børnene støder hovederne sammen, når de hopper. Også brilleskader sker ofte på den måde.

23. april 2010, TV2 Sundhed Dyr screening for tarmkræft skræmmer unødigt Det vil koste cirka 200 millioner kroner om året at redde 150 danskere fra at dø af tarmkræft og identificere 2.000 kræfttilfælde på et tidligere stadium. Men ifølge speciallæge i almen medicin og forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, John Brodersen, vil det skabe unødig bekymring og alarmere mange unødigt. Desuden bygger Sundhedsstyrelsens anbefaling af et omfattende screening-program på forældede undersøgelser, siger han til Jyllands-Posten. »De viser kun, at screening plus en bedre behandling og en bedre diagnostik måske hjælper«, siger Side 32

han.

5. maj 2010, Ugeskriftet.dk Screening for tarmkræft redder masser af liv Et studie af 200.000 briter netop offentliggjort i tidsskriftet The Lancet viser, at screening for tarmkræft kan reducere antallet af tarmkræfttilfælde med en tredjedel og dødstallet med 43 procent. Cancer Research UK kalder resultatet for et »sjældent gennembrud«. Screeningsmetoden er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen og forskerne har regnet ud, at for hver 400 screenede personer, redder man ét liv. Til sammenligning skal der 500 mammografier til for at redde én kvinde fra at dø af brystkræft. Generaliserer man fra den britiske undersøgelse til danske forhold, betyder det, at omkring 860 danske liv kan reddes årligt ved obligatorisk screening.

29. april 2010, Videnskab.dk

Fjerde medicinstudie møder skepsis Et lægestudium i Aalborg vil udtynde forsker- og undervisermiljøerne på de eksisterende medicinstudier til fordel for et alt for lille nordjysk studiemiljø,

INFO

Træffetider

- faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag 9:15 – 11:00 Onsdag 9:15 – 11:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal tlf: 65503818 e-mail: fv-susuka@health.sdu.dk træffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)

Folkesundhedsvidenskab Louise Bæk Thomsen Torsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

mener Lægeforeningen, som langt fra står alene med sin kritik. Rektor ved Københavns Universitet mener, at godkendelsen af et medicinstudie i Aalborg er »uovervejet« og »urimelig«, da regeringen næsten fjerner halvdelen af de ekstra 50 pladser, som Københavns Universitet fik tildelt sidste år. »Vi er begyndt at ansætte folk og udvide kapaciteten. Nu bliver vi udsat for en stop-go-politik, der gør det umuligt at planlægge«, siger Ralf Hemmingsen.

10. maj 2010, Ugeskriftet.dk

Nintendo Wii hjælper mod fibromyalgi En række forsøg i Esbjerg tyder på, at man kan snyde hjernen til ikke at sende smertesignaler og dermed kan patienter med fibromyalgi få langt færre smerter. Fibromyalgi er en sygdom, der giver forstyrrelser i centralnervesystemet, så hjernen hele tiden udsender smertesignaler.

Fidusen hedder Nintendo Wii, computerspillet, hvor man aktiverer kroppen og dermed distraherer hjernen til at tænke på noget andet end at sende smerte ud i kroppen.

På AAU Esbjerg har man lavet forsøg med ti pa-

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 15.15-17.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

tienter, der er forløbet så godt, at man nu gerne vil i kontakt med yderligere 50 patienter, der lider af fibromyalgi.

4. maj 2010, DR Sundhed

Medicinstuderende døjer med psyken Mænd og kvinder, der studerer medicin, er mere forskellige, når det gælder sociale relationer, end mænd og kvinder, der læser psykologi eller et humanistisk fag.

Det viser en undersøgelse, som Ugeskriftet offentliggør på sin hjemmeside. Undersøgelsen viser også, at der på medicinstudiet er større kønsforskelle i håndteringen af problemer end på andre studier.

Desuden er det ifølge artiklens forfattere påfaldende, at mange studerende til tider føler sig ensomme og uønsket alene, samt at kun cirka 20 procent ikke har haft psykiske eller sociale problemer, før de startede på studiet. Det bør tages alvorligt, mener forfatterne videre, »da personlige problemer kan påvirke den studerendes stressniveau og mulighed for at gennemføre studiet.« 3. maj 2010, Videnskab.dk Side 33

-kalenderen Juni

Arrangement

Yderligere info

4.

Ansøgningsfrist for stillinger som instruktor i Klinisk Biomekanik på modul B4, B5 og B6

Se stillingsopslag på http://www.jobs.sdu.dk

9.-11.

Konference arrangeret af institut for Idræt og Biomekanik om rygsmerter: »A life course of Backpain – are we making a difference?«

Se mere information på www.sdu.dk/backpain2010 og kontakt for mere info Lone Kjærgård Larsen: lklarsen@health.sdu.dk

16.

Ansøgningsfrist til stillinger som instruktor i Modul B3 genetik Viden og Information

Se hele jobopslaget på www.jobs.sdu.dk

17.

Informationsmøde om kandidatspecialeforløb Kl. 15-16 i auditoriet WP25 for hold 6B – Efterår 2010

18.

FADLs sommerfest på Travbanen

Kl. 18, info om billetter findes på FADL Odenses Facebook-side: www.facebook.com/fadlodense

21.

Møde, studienævn for Medicin

Ansøgningsfrist er d. 14. juni

25.

Ansøgningsfrist for deltagelse i Dansk Psykiatrisk Se mere om Summer School på www.dpsnet.dk

Selskabs Summer School i august 25.

Kandidatafslutning, Klinisk Biomekanik

Kl. 10 i Emil Aarestrup auditoriet (adgangsbillet påkrævet)

25.

Lægeløfte afgives

Kl. 14 i Festsalen, Niels Bohrs Allé 1 (adgangsbillet påkrævet)

29.

Møde, studienævn for Idræt

Ansøgningsfrist er d. 15. juni

Ansøgningsfrist til stillinger som instruktor til undervisning i medicinske fag, med undervisningsstart fra ultima august 2010

Se stillingsopslaget i dette nummer af Sund & Hed eller på www.jobs.sdu.dk

Juli 16.

-

IMCC kontoret er i uge 23 åbent onsdag kl. 12-14, du finder det i WP19, stuen

-

De Faglige Vejledere for Medicin og Klinisk Biomekanik har kontor i WP17, 1. sal. De faglige o De Faglige Vejledere på Medicin har generelt træffetid mandag-torsdag kl. 11.15-15.15  I de første to uger i august er der dog kun åbent mandage og onsdage, hvorefter vejlederne fra og med uge 33 igen har normale træffetider  De Faglige Vejledere på Medicin holder sommerferie fra mandag d. 28. juni til d. 2. august o De Faglige Vejledere på Klinisk Biomekanik har træffetid tirsdage og torsdage 15.15-17.15

Side 34

Sund & Hed ønsker alle en god sommerferie

SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

DIAGNOSE SØGES Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges.

Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne.

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af dr.med., professor, overlæge Ove B. Schaffalitzky: En 37-årig kvinde henvises på grund af vedvarende diaré.

For cirka et halvt år siden led hun af Clostridium difficile enteritis efter en ciprofloxacinbehandling givet på mistanke om akut infektiøs enterit.

Efterfølgende blev der taget en kontroldyrkning uden tegn på recidiv af denne infektion.

Kvinden har tabt sig et par kilo. Hun mener, hun tåler al mad, men drikker dog ikke mælk.

Der har i nogle perioder været koliksmerter og i forbindelse hermed lidt kvalme og nedsat fødeindtagelse, men hun spiser ellers normalt.

Der er ingen klar sammenhæng mellem smerter og afføring, som er uden blod eller pus.

Hun har længe været sekretær hos en praktiserende læge.

Ved objektiv undersøgelse findes hun normalvægtig og i god almen tilstand med lidt ”vejrbidt udseende” (billede kan også ses på vores hjemmeside: www.sundoghed.dk).

Abdomen er upåfaldende uden hepatosplenomegali eller ascites. Fæcesmængden er på 345 til 456 gram per dag.

Koloskopi viser normale forhold.

Ved røntgenundersøgelse af tyndtarmen findes denne ”lidt spastisk og stiv” svarende til terminale ileum.

Blodprøver: B-Hb: 7,6 mM (7-10) S-Basisk phosphatase: 89 U/l (35-105) S-CRP: 11 mg/l (<10) Ery-MCV: 99 fl (80-100) Du er straks klar over, at den mest sandsynlige diagnose er…………og bestiller …………?

Sidste nummers quiz:

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Jakob Torp Madsen og Klaus Ejner Andersen.

Casen handlede om en 59-årig mand, der efter en knæoperation på et privathospital blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling med progredierende inflammation og ulceration.

Se casen på www.sundoghed.dk I opgaven blev der blandet andet spurgt til, hvilke diagnostiske overvejelser man gjorde sig og til de mulige undersøgelser.

Svarene var: Der tages dyrkninger og resistensbestemmelse fra knæet og fra såret samt biopsi med henblik på vaskulit, da pyoderma er en klinisk diagnose og en eksklusionsdiagnose. Der tages også infektionstal.

Antibiotikabehandlingen i casen virkede ikke, da der var tale om et immunologisk sår. Det, der snød lidt i sygehistorien, var, at patienten var dækket med hensyn til antibiotika, og man derfor mistænkte resistens, eller at dyrkningerne var falsk negative.

Diagnosen var: pyoderma gangraenosum Såret progredierer på grund af pathergi fænomenet. Det vil sige sårprogression ved traumer, som debridement. Derfor ser man ofte pyoderma gangraenosum efter operationer.

Behandling: Topikalt potente steroider samt prednisolon i høje doser.

Senere blev der også givet ciclosporin, da man forventede, at patienten skulle være i behandling gennem flere måneder, måske år.

Senere blev biologiske behandlingmetoder som TNF alpha overvejet.

Den seneste vinder Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 6, var Hereditært Hæmorragisk Telangiektasi (Mb Osler) med Pulmonal Arteriovenøs Malformation (PAVM) Otte læsere havde gættet den diagnose, og Christian Bo Poulsen blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.

Side 35

FOTOREPORTAGE

KlubMed version 2.0 snaskede Envy til Festbatteriet var igen blevet ladt op, og som proklameret blev det noget »snask«. Med et fantastisk line-up var KlubMed-initiativet igen klar til at sovse horderne af festivrige unge mennesker til på Envy i Brandts Passage.

Tekst og foto: Anders Kjærsgaard Valen Stud.med., redaktionssekretær Sund & Hed Det er ikke hver dag, at nogen formår at samle omkring 400 medicin- og kiropraktorstuderende til festivitas, kulørte lamper og discoteque ensemble, men KlubMed gjorde det nok en gang.

T.A.L.O.Y.F. (aka Take a Load Off Your Feet) varmede godt op under heksekedlen og lagde bolden indover til Detlef Le Gun, der leverede en pragtfuld helflugter i form af »en sveden hovedret af brankede spoleben, som (s)pules ned med musikalsk papvin på dåse«.

Ud på de sene nattetimer huserede svensk-avlede Jonathan Engborg og Andreas Saine Granlund, der pressede clubbing-citronens sidste sur-søde dråber ud med manér.

Forventningerne til festen var skruet op i 7. Gear, og til trods for nogen latenstid i baren leverede KlubMed alligevel varen igen.

Side 36