25.11.2020
bjarne_roende_+kristensen.jpg (510×768)
Ny studieleder, ny retning Bjarne Rønde Kristensen er ny studieleder på medicin efter 19 år som ledende overlæge for de gynækologisk-obstetriske afdelinger på OUH. Nu skal han gøre de medicinstuderende parate til lægelivet gennem en god tilrettelæggelse af undervisning og klinik.
https://www.sdu.dk/-/media/images/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyheder2020/bjarne_roende_+kristensen.jpg?h=768&w=510&la=da&has…
Af Mathilde Dahlin Bennetsen Foto: Pixabay / SDU
Hvad er en studieleder helt præcis? Ja, det var jeg selv i tvivl om, og hvem er så bedre at spørge end den nye studieleder for medicin, Bjarne Rønde Kristensen. ”En studieleder har sammen med studienævnet, der består af fem videnskabeligt ansatte og fem studerende, det faglige ansvar for, at lægestudiet er bedst muligt tilrettelagt i undervisnings- og eksamenssituationer.” Derfor er der ingen tvivl om, at den opgave, Bjarne Rønde Kristensen blev kastet ud i, var noget af en mundfuld midt i en verden ramt af pandemi. Der er blevet handlet hurtigt på omlægning af undervisning og eksamen, og det er ikke kun negative ting, vi har fået ud af pandemien. ”Vi lærer hurtigt områder, hvor ting kan forbedres. Jeg tror i den grad, at noget undervisning især fra de studerendes side med fordel kan placeres online, da det netop giver en mulighed for at se undervisning på dét tidspunkt, der passer ind i hverdagen, og at man har mulighed for at genafspille.” Dog er det vigtigt for Bjarne Rønde Kristensen at understrege, at det ikke må tage overhånd. Han mener, at der er en stor gevinst ved at være i det samme lokale både set fra underviseren, men også fra de studerendes perspektiv. De studerende først De studerende på medicin står altid klar med deres meninger, og det er vigtigt for hele studienævnet at forsøge at imødekomme så mange ønsker som muligt på bedst mulig vis. Derfor er det vigtigt for Bjarne Rønde Kristensen at være synlig over for især de studerende. ”Jeg håber at det arbejde, som studienævnet laver, om muligt bliver endnu mere synligt over for de studerende.” Ønskescenariet er, at de studerende skal vide, hvem han er, når han kommer gående på gangene på fakultetet, så de kan henvende sig til ham. Han er klar over, at der hele tiden er forbedringspotentialer på så stort et studie som medicin og er derfor klar til at lytte til de enkelte studerendes evalueringer. Bjarne Rønde Kristensens store vision for medicinstudiet på SDU er, at det skal være det bedste i Danmark. ”På nogle måder mener jeg allerede, at der er store fordele ved SDU.
4
Det er bl.a. vigtigt at nævne det store kvote-2-optag, som giver et bredere sortiment af studerende og dermed et bredere grundlag for fremtidens læger.” Mere klinik Endnu en af de ting, som Bjarne Rønde Kristensen vil være med til at iværksætte, er mere klinisk undervisning. ”Jeg vil gerne være med til at udvikle, at der kommer endnu mere klinik specielt på kandidaten.” Han mener, at enhver klinisk situation skal være en læringssituation, så både de medicinstuderende og de uddannede læger får noget ud af de kliniske ophold. ”Jeg ønsker, at der er så meget undervisning som muligt, der omlægges til klinik. Jeg tror, at det vil være godt for både de medicinstuderende og for klinikken, at de studerende kan få så meget som muligt ud af opholdene.” Bjarne Rønde Kristensen har selv stået i front ude i klinikken og synes, at det er utrolig positivt at have studerende med.
Vi byder velkommen til Bjarne Rønde Kristensen og ser frem til af følge med i, hvordan medicinstudiet kommer til at udvikle sig.
1/1