En guide til Zoom-julefrokosten Den ene julefrokost efter den anden er aflyst - men det betyder ikke, at julehyggen med studiekammeraterne er sat på standby! I fagrådet for Audiologi og Audiologopædi har man i løbet af 2020 afholdt de sociale arrangementer over Zoom. Her kommer deres tips og erfaringer, så du kan få gang i julehyggen med vennerne. Af Anna Hae Jin Jessen Foto: Colourbox
Inviter i god tid Facebookinvitationer bliver notorisk glemt, selvom der er trykket både interesseret og deltager. Sørg derfor for at oprette og invitere i god tid. Snak med kammeraterne og få spredt ordet!
med en hyggelig baggrund. Find julekugler, guirlander og de levende lys frem. Husk at du også selv skal være i billedet, og at din skærm til tider er meget lille! Tænd dit kamera i Zoom og test af inden festen hvor meget der kan ses, så dit hårde pyntearbejde ikke går til spilde. Baggrundsmusik
Opret tidsubegrænsede Zoom-møder Det er ikke sikkert, at der skal festes natten lang på Zoom, men det er rart, at festen ikke pludselig lukker ned, når bølgerne går højest. Går du ind via syddanskuni.zoom.us, kan du hoste møder, der er tidsubegrænsede. Tænd kammeraet og dress up Du har nok tit hørt dine undervisere sige, at det kan være en flad fornemmelse at sidde og snakke til et hav af sorte skærme. Dette gør sig selvfølgelig også gældende til Zoom-julefrokosten. Tag det pæne tøj på, i hvert fald foroven, og find nissehue eller rensdyrgevir frem for rigtig julefrokoststemning. Find din indre pynte-Jørgen frem Særligt for dem, der er værter, er der mulighed for at skabe julestemning
Intet giver vel mere julestemning end de gamle, måske til tider lidt udslidte, julehits. Lav eller find en hyggelig juleplayliste som du kan holde ud at høre på. Tilslut eventuelt via et lydkort (Google er din ven her) så alle kan høre med. Gamemaster Når man er mange på Zoom, kan det være svært at føre samtaler alle sammen, og man kan nemt ende ud med lidt radiotavshed. Accepter at den løsslupne julefrokoststemning måske er begrænset og find en vært til at stå for velkomst, ordstyring og spil. Farvel pakkeleg og halløj julebanko og kahoot Pakkeleg kan være lidt ambitiøst at afholde over Zoom, men julebanko fungerer rigtig godt. Find bankogenerator inklusiv bingolingo på geogebra.org
og bankoplader via Google. Det kan være en god idé at sende bankoplader ud i god tid, så der er styr på hvem, der har hvilke, medmindre man må have uendeligt mange. Dette får som regel også flere til at dukke op på selve dagen. Kahoot koster lidt, men kan være godt givet ud. Lav quizzen i god tid og gør eventuelt brug af temaer som for eksempel jul eller Fyn-facts. The winner takes it all Der er ikke noget som præmier, der kan motivere folk. Kontakt de lokale restaurationskoncerner, dit festudvalg eller fagråd og hør om der er nogle, der vil sponsere gavekort eller lignende. Gavekort til Boulders gør for eksempel ofte stor glæde samt gavekort til tarteletter på Klosterkroen. Ellers er chokolade, slik og chips også et hit. Præmierne behøver altså ikke at være store, det er tanken der tæller, og der spilles for hyggens skyld. Der er selvfølgelig begrænsninger, når festen skal holdes hver for sig, men der er også mulighed for at være kreativ, og det kan være utrolig hyggeligt med Zoomaftener. Giv det en chance og kast dig ud i det sammen med dine medstuderende! God jul!
5