Af Mathilde Dahlin Bennetsen
OND& VRED
Illustration: Freja Bjerck-Amundsen
Jeg kan umuligt være den eneste, der sidder derhjemme og er ved at gå ud af mit gode skind. Stort set alt undervisningen foregår online, og hvis man endelig skulle få lov til at møde op én enkelt dag, så foregår det med stor afstand og måske endda også med mundbind på. Især de store studier er ramt, hvor vi normalt er samlet over 200 mennesker. Selvom jeg sagtens forstår vigtigheden i at tage hele Covid-19-situationen seriøst, så ændrer det bare ikke på, at det er svært at lade være med at lave alt muligt andet, når man egentlig skal læse. Jeg zoomer i den grad ud på Zoom. Fakultetet har gjort så meget og været rigtig omstillingsparat, og det skal det i den grad have en stor ros for, men ros til mig skal der ikke lyde. Overspringshandlingerne er mange, og der er aldrig blevet støvsuget og gjort så meget rent hjemme hos mig, som der er blevet gjort de sidste må-
Når medicinere laver jokes
neder. Hvorfor synes jeg, at det er helt okay at se undervisningen med et halvt øje, hvis bare jeg laver noget ”fornuftigt” i stedet? Jeg er så svag, når jeg sidder i min lille lejlighed, og ingen forventer, at jeg hverken ser anstændig ud eller ligner en, der forsøger at følge med. Lynhurtigt har jeg fundet på noget andet, som jeg i dét øjeblik mener er superrelevant. Der skal dog bestemt heller ikke lyde en ros til de studerende, der pludselig synes, at forelæserne skal afbrydes, når de er midt i at forklare noget. Jo, der skal da være plads til spørgsmål, men at sidde bag en skærm under et dæknavn og lave unødvendige afbrydelser er bare nederen. Stop det! Det lader ikke til, at den her dumme sygdom og dermed heller ikke den alternative undervisnings- og studieform umiddelbart er på vej væk, så skal vi ikke blive enige om, at vi kun stiller spørgsmål, når det giver mening, og jeg støvsuger EFTER forelæsningen?
Illustration: Sørine Elinore Gram.
Ved I hvilken muskel, der kan få en mands hoved til at dreje?
m. Gluteus Maximus
7
