Sydhavn Sogns kirkeblad, sommer 2015

Page 1


KIRKE

Kan du mon kende kirketårnet? Måske har du lagt mærke til, at kirketårnet på Frederiksholm Kirke henover foråret har skiftet udseende. Du har måske også lagt mærke til byggerodet, containerne, kranerne, larmen og de mange håndværkere, der har huseret på kirkematriklen. Kirketårnet har fået en ordentlig omgang både indvendigt og udvendigt. Samtidig har en vandskade forårsaget skimmelsvamp i halvdelen af vores administrationsbygning, så også den har været igennem en omfattende renovering. Det har næsten varet hele foråret, men nu kan vi endelig se resultatet. Klatrevæg version 2.0 Den første udgave af klatrevæggen havde nogle fejl fra producentens side, og vi har derfor fået en ny og forbedret klatrevæg med en flot himmelhvælving øverst med et kors i midten. Over korset er lavet en repos, som man kan gå rundt på og nyde den gode udsigt. Derudover er klatrevæggen blevet udvidet, så den nu dækker både kirketårnets front- og sidevæg. På den måde vil der være plads til endnu flere klatrere på én gang, ligesom der vil være rig mulighed for, at såvel den øvede som uøvede, børn såvel som voksne, bliver udfordrede. I løbet af 2015 vil Frederiksholm Kirke afholde forskellige klatrearrangementer målrettet Sydhavns borgere, og der er åbnet op for, at man kan booke væggen til private arrangementer. Læs mere om booking på vores hjemmeside og husk at like ‘Klatrevæg i Sydhavn’ på facebook, hvis du vil have nyheder om kommende klatrearrangementer. Elevator til dem, der ikke vil klatre Samtidig med opsætningen af klatrevæggen har vi fået en elevator i kirketårnet, så har du ikke mod på at klatre op ad tårnet, kan du tage elevatoren istedet. Det har længe været et problem at få kister ind og ud af kirken pga. den stejle trappe, og den gamle elevator i våbenhuset er for lille til formålet. Den nye elevator kan fragte både levende og døde op til kirkerummet og helt op til 1. salen, så gangbesværede nu også har mulighed for at deltage i de kirkearrangementer, der afholdes der.


KIRKE/BØRN Fredag d. 12. juni kl. 15.00-18.00 ÅBENT HUS: KLATREVÆG Klatresæsonen er gået i gang. Kirketårnet har fået en ny og endnu bedre klatrevæg. Det skal fejres! Vi inviterer derfor alle Sydhavns borgere til at komme en tur med op i det blå. Der vil være klatreruter til såvel børn som voksne, og uddannede klatreinstruktører står klar til at hjælpe jer, og det er gratis at låne udstyr og prøve væggen.

Foto: Thomas Heie Nielsen

Torsdag d. 23. juli kl. 19.00-22.00 KLATREARRANGEMENT FOR UNGE Er du mellem 14 og 20 år? Og har du mod på at afprøve dine klatre-skills sammen med en masse andre unge, så kom med til en sjov klatreaften for unge. Frederiksholm Kirke stiller klatreinstruktører og udstyr til rådighed, og Ungdomsklubben Rubinen sørger for spil og andre hyggelige aktiviteter. Det hele er selvfølgelig gratis, og du kan bare møde op uden tilmelding.

Sidste torsdag i måneden kl. 17.15 (juni og juli undtaget) BIBELDETEKTIVERNE Kom med på skattejagt, når alle børn inviteres til at lege bibeldetektiver i Frederiksholm Kirke den sidste torsdag i måneden. Luppen skal pudses, og øjnene spærres op, så vi sammen kan snuse os frem til den gode bibelhistorie. Når brikkerne er faldet på plads, vil sognepræst Helene Ferslev fortælle hele den gode historie i børnehøjde, så alle kan være med. Bagefter servereres børnevenlig, hjemmelavet aftensmad til både børn og voksne. ”Biblen er et skattekammer af gode fortællinger, der rammer noget i os alle – børn som voksne,” forklarer Helene Ferslev, ”Med Bibeldetektiverne møder børnene kirken i øjenhøjde på en ny og legende måde. Det er et pusterum til hele familien, hvor børnene kan lege og hygge, og forældrene kan læne sig lidt tilbage og for en gangs skyld glemme alt om indkøb og opvask.” Det hele er gratis, og der er ingen tilmelding - man møder bare op i kirken. Ønsker du en vegetarret, bedes du dog sende en mail til soje@km.dk.


BØRN & FORÆLDRE SAMTALER FOR GRAVIDE Sognepræst Helene Ferslev fortsætter sine populære forberedende samtaler for gravide. Der starter forløb op løbende, og tidspunkter for samtalerne aftales fra gang til gang. Det kan være en stor omvæltning at blive gravid, og der er mange tanker og følelser forbundet med det at blive mor. I samtaleforløbet får du som gravid mulighed for at vende tankerne om det spirende liv i maven sammen med andre kommende mødre. Helene Ferslev har tilrettelagt forløbene i samarbejde med forskningschef Henrik Norholt, der til dagligt arbejder med småbørnspsykologi og familiedannelse, og de vil tage udgangspunkt i den nyeste forskning inden for mødres tilknytning til barnet i maven. Samtalerne fungerer som en slags mental forberedelse til det nye forældreliv, hvor et lille nyt menneske nu bliver omdrejningspunktet. Det er åbne og fordomsfrie gruppesamtaler, hvor der bliver talt frit om alt fra de store spørgsmål i livet til hverdagens problematikker. Helene Ferslev byder ind med pointer og temaer, der kan være gode at forholde sig til. Du kan læse mere om samtaler for gravide på vores hjemmeside. Tilmeld dig et samtaleforløb på mail: hfe@km.dk - det er gratis at deltage. Torsdag d. 20. august kl. 15.00 & 16.00 TUMLINGERYTMIK Til august starter vi nye Tumlingerytmikhold op for børn mellem 1 og 4 år. Den dygtige musikpædagog Sandra Fallesen står for rytmikken, hvor børn og forældre synger, danser, løber og sanser og eksperimenterer med instrumenter og rekvisitter. Med sange og salmer, fagter og bevægelser, rim og Foto: Thomas Heie Nielsen remser kommer sanserne i spil, og forældre og børn får et fælles musikalsk repertoire, man kan bruge hjemme. Vi har to hold, så de 1-2-årige starter kl. 15 og de 3-4-årige kl. 16. Tumlingerytmik strækker sig over 4 torsdage og den sidste torsdag (d. 10. september) afslutter vi forløbet med en fælles gudstjeneste ved sognepræst Helene Ferslev. Efter gudstjenesten er der børnevenlig mad i lokalerne under kirken. Afslutningsarrangementet er for alle småbørnsfamilier - også selv om man ikke har gået til rytmik. Det er gratis at gå til Tumlingerytmik - man skal bare tilmelde sig på soje@km.dk, og gerne i god tid, da der max. er plads til 15 børn på hvert hold.


BØRN/SOCIALT Onsdage kl. 11 (ferie hele juli til og med 5. august) BABYSALMESANG Til babysalmesang fyldes kirken med musik og rytmik for alle babyer mellem 0 og 1 år. Vi hygger, synger et par salmer og leger sanglege. Det hele foregår meget uhøjtideligt og helt på børnenes præmisser. Babysalmesang er gratis, og der er ingen tilmelding. Hver tirsdag kl. 18.15-19.30 FDF K 20 FDF er for børn og unge mellem 7 og 17 år. FDF er en del af det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde, og det kristne menneskesyn er et naturligt grundlag for samværet. Her er fællesskab med plads til forskellighed. Kontakt Janie Bloch på tlf. 31 24 17 69 for yderligere info.

Foto: Thomas Heie Nielsen

Foto: Niels Busch

Hver onsdag fra kl. 9.00-10.30 MORGENCAFÉ Hver onsdag forvandles Frederiksholm Kirke til en café med rødternede duge, levende flygelmusik og lys på bordene. Her kan du komme, hvis du har lyst til lidt åndelig føde, hyggeligt samvær, god musik og et veldækket morgenbord, der ikke lader noget tilbage at ønske. Foto: Thomas Heie Nielsen Her er både kaffe, the og juice, hjemmebagte boller med smør, ost og marmelade, skyr m. topping og frugt. Caféværten er sognepræst Mogens B. Hagen, som hver onsdag byder velkommen med et par ord om søndagens tekst: ”Vi vil gerne vise, at kirkerummet kan være en smuk ramme om menneskeligt fællesskab på en anden måde, end den vi kender ved højmessen om søndagen. Morgencaféen er en lidt uformel mulighed for at starte dagen både med en god morgenmad og med tilsagnet om, at du er elsket og velsignet.” Drop ind, som du er, til et lille Guds ord og et herligt morgenbord. Morgenmaden er gratis, men du er velkommen til at lægge et beløb i kirkebøssen.


SOCIALT Mandag d. 8. juni kl. 9.30 SENIORFESTIVAL Er du 60+ og har du lyst til at møde andre seniorer og høre mere om de mange spændende tilbud til ældre i Sydhavnen? Så kom med til en hyggelig dag - kun for seniorer! Vi starter kl. 9.30 i kirken med en lille andagt og en lækker brunch. Kl. 10.45 kan du høre mere om Sydhavnens mange seniortilbud og få inspiration til nem og effektiv motion i hverdagen v/ Forebyggelsescentret. Du kan også møde det lokale bibliotek eller få en prøvetur i Sammen om Sydhavnens nye cykelrickshaw. Kl. 12.00 kommer Kvartershusets kor og underholder i en halv times tid. Herefter er der rundvisning i Sydhavn. Vi mødes på kirkens p-plads kl. 12.30 og drager videre til Kvartershytten, Karens Minde og Tippen - i bus, på cykel eller gåben afhængig af, hvad du foretrækker. Pris og tilmelding Det koster kun en flad 10’er at deltage. Tilmelding er nødvendig og kan ske på tlf. 7199 2945 eller hos Joan fra Kvartershuset.

Mandag d. 1. juni kl. 17.30 (juli og aug undtaget) LYSGUDSTJENESTE Præst Per Ramsdal står for en aftengudstjeneste med fokus på stilhed, fordybelse og personlig bøn. Kom og tænd et lys og spis med, når vi efterfølgende serverer hjemmelavet aftensmad til 35kr. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Onsdage i ulige uger kl. 14 (ferie fra 4/6 - 8/9) SENIORKREDS Seniorkredsen er primært et tilbud til ældre, men alle er velkomne. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, inviterer foredragsholdere og hygger med kaffe og kage. Kontakt Jette Lemming på tlf. 2263 0549, hvis du har lyst til at være med.


SOCIALT BLIV FRIVILLIG I FREDERIKSHOLM KIRKE Vi har allerede mange aktiviteter til Sydhavns borgere, og der er flere på vej! Det betyder, at vi har brug for flere frivillige, der har lyst til at være med til at løfte en social opgave og gøre en forskel for Sydhavns borgere.

Hvad kræver det? Foto: Thomas Heie Nielsen Alle over 18 år kan blive frivillig - også selvom man ikke skulle være medlem af Folkekirken. Det er helt op til dig, hvilke aktiviteter, du ønsker at være frivillig til, og hvor meget tid du ønsker at bruge på det. Måske ønsker du at være fast frivillig på specifikke aktiviteter, eller måske ønsker du kun at være frivillig en gang imellem. Inden du starter, tager vi en snak om, hvor meget tid, du har lyst til at bruge og hvilke ting du har allermest lyst til at lave. Hvad får du ud af det? • • • • • •

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer Du får mulighed for at skrive noget på dit CV (udtalelse til CV er mulig) Du er med til at gøre en forskel for sognets borgere Du får muligheden for at lære andre Sydhavnsborgere at kende Du vil få tilbudt kurser for frivillige Du vil blive hørt og dine input vil blive værdsat

Læs mere om, hvad det vil sige at være frivillig i Frederiksholm Kirke på vores hjemmeside. Hvis du fået lyst til at komme med på holdet, er du meget velkommen til at kontakte aktivitetskoordinator Stine Ovgaard på tlf. 20 18 69 32 eller soje@km.dk og høre nærmere.

MØD OS PÅ FACEBOOK Synes godt om Sydhavn Sogn på Facebook, og følg med i, hvad der sker i kirken. Vi annoncerer de forskellige arrangementer og bringer billeder af aktiviteterne.


HF: Helene Ferslev MH: Mogens Hagen PR: Per Ramsdal

1. 5. 8. 12. 15. 19. 22. 23. 26. 29.

Lysgudstjeneste Morgencafé Babysalmesang Seniorkreds Menighedsrådsmøde Højmesse ved PR Seniorfestival Morgencafé Babysalmesang Klatrevæg: Åbent hus Højmesse ved HF Morgencafé Babysalmesang Højmesse ved MH Morgencafé Babysalmesang Højmesse ved MH

1. 3. 3. 3. 3. 7. 8. 10. 10. 12. 14. 17. 17. 21. 24. 24. 28.

Kl. 17.30 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 14.00 Kl. 18.00 Kl. 11.00 Kl. 9.30 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 15.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 11.00

JULI

JUNI Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 19.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00

Morgencafé Højmesse ved HF Morgencafé Højmesse ved HF Morgencafé Højmesse ved PR Morgencafé Klatreaften for unge Højmesse ved PR Morgencafé

2. 5. 5. 9. 12. 12. 16. 19. 19. 20. 20. 23. 26. 26. 27. 27. 27. 30.

Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 18.00 Kl.11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl.11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 15.00 Kl. 16.00 Kl. 11.00 Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 15.00 Kl. 16.00 Kl. 17.15 Kl. 11.00

AUGUST Højmesse ved MH Morgencafé Menighedsrådsmøde Højmesse ved PR Morgencafé Babysalmesang Højmesse ved HF Morgencafé Babysalmesang Tumlingerytmik (1-2år) Tumlingerytmik (3-4år) Højmesse ved MH Morgencafé Babysalmesang Tumlingerytmik (1-2år) Tumlingerytmik (3-4år) Bibeldetektiverne Højmesse ved HF

KALENDEROVERSIGT


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.