Studiestart 2020/21

2. UDGAVE

Velkommen til en uddannelse, der giver mening for livet Stort tillykke med jeres valg af uddannelse. Det er et valg for livet, men med sygeplejerskeuddannelsen har I også valgt en uddannelse, der helt bogstaveligt giver mening for livet. Det gør den, fordi I med den vil komme til at behandle og forebygge sygdom, fremme menneskers sundhed – og i sidste instans redde liv.

Hvad enten I som sygeplejersker er med til at redde liv eller fremme sundhed, så er fællesnævneren, at I hjælper et andet menneske. Det er lidt af en kunst, og det skal I nu i gang med at lære. Som introduktion til det vil jeg låne Søren Kierkegaards ord. Han har for mange år siden beskrevet selve essensen i det felt, I nu bevæger jer ind på: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

Så enkelt og alligevel så komplekst er det at hjælpe et andet menneske. Tag Kierkegaards ord med jer, og vær nysgerrige i mødet med patienterne og deres pårørende. Inddrag dem i beslutninger, og mød dem der, hvor de er. Med det mål for øje er du godt rustet til at møde mennesket, der befinder sig i patientrollen. År 2020 og Covid-19 har med al tydelighed vist, hvor afhængig vores samfund er af dygtige og kompetente sygeplejersker. Derfor er præcis jeres valg af sygeplejerskeuddannelsen helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen.

Med disse ord vil jeg ønske jer alle velkommen til faget og velkommen som kommende kollegaer. Held og lykke med jeres uddannelse og karriere inden for sygeplejen!

I MÅL OM

1200 DAGE Tre og et halvt år. Syv semestre. 1.200 dage.

Ligegyldigt hvilken variant du vælger, så er det den tid, du som ny sygeplejestuderende har til, at du kan kalde dig sygeplejerske.

Du kan se frem til at modtage Dansk Sygeplejeråds emblem, når du er i mål med uddannelsen. Det første emblem blev givet i 1899, og hver eneste nål bliver fremstillet i hånden af Kgl. Hofjuveler P. Hertz.

Emblemet er et bevis på, at du er autoriseret sygeplejerske, og det må bæres af alle færdiguddannede, så længe man er medlem af Dansk Sygeplejeråd.

DORTHE BOE DANBJØRG Næstformand Dansk Sygeplejeråd

Ansvarshavende chefredaktør: MORTEN JAKOBSEN (mja@dsr.dk) • Redaktionschef: JAKOB LUNDSTEEN • Redaktion: MARIA KLIT, KRISTINE JUL ANDERSEN, CHRISTINA SOMMER, ANNE WITTHØFFT og JETTE BAGH, cand.cur., fagredaktør (redaktionen@dsr.dk) • Redigering: MARIA KLIT og HENRIK BOESEN (red.) • Grafisk design og layout: MATHIAS N JUSTESEN (mnj@dsr.dk) og MARIA FRIMANN STORM • Forsidefoto: MIKKEL BERG PEDERSEN

2

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

SYGEPLEJERSKERNES STEMME OG INDSIGT I FAGETS UDVIKLING Tekst JAKOB LUNDSTEEN, redaktør Fagbladet Sygeplejersken

Fagbladet Sygeplejersken, tidsskriftet Fag & Forskning og Sygeplejersken Podcast er sygeplejerskernes egne medier om arbejdsliv og sygeplejefaglig viden og forskning.

skriver studerende på skift en side om deres oplevelser i praktikken. Det er blot én af de mange stemmer, man kan møde i Sygeplejersken.

Sygeplejersken har i 120 år været danske sygeplejerskers vagthund, talerør og faglige samlingspunkt – et samlende medlemsmagasin om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskers arbejdsliv og fællesskab. Bladet udkommer 14 gange årligt.

sualitet efter sygdom. Sidstnævnte er et af de tabuer, som mange patienter og en del sygeplejersker har svært ved at tale om – men som forskning viser, kan sygeplejersker med de rigtige redskaber gøre en stor forskel for den enkelte patients livskvalitet og sygdomsforløb.

Fag & Forskning bliver også flittigt brugt som undervisningsmateriale på professionsskolerne.

”Der var blod over det hele, og to sygeplejersker var allerede i gang med at give hjertemassage og prøve at suge blod op fra lungerne. Der blev ringet 2222, og samtlige læger, portører og mobilt akutteam kom farende ind på stuen. Der var intet at gøre, patienten havde forladt os.”

Beskrivelsen af det intense forløb af en nattevagt kunne man læse i Sygeplejersken nr. 12/2019. Her beskrev studerende på 4. semester, Terese Klausen, sit første møde med døden.

I hvert nummer af Sygeplejersken

Fag & Forskning Sygeplejen er som fag i rivende udvikling, og forskning i sygepleje er en tendens, der vokser. For sygeplejersker er den evidensbaserede sygepleje med til at understrege, at faget er en profession snarere end et kald.

Forskningen i sygepleje bliver dækket og beskrevet i Fag & Forskning, der udkommer fire gange om året. Her kan du bl.a. læse om fagfællebedømt forskning, og hvert nummer rummer også et stort tema om sygeplejefaglige emner.

Du kan bl.a. andet blive klogere på senfølger efter kræft og patienters sek-

Sygeplejersken Podcast Som nyeste kanal udkommer Sygeplejersken også med udvalgte historier og reportager på podcast. Her kan du blive klogere på dit fag og dine kolleger. Hør f.eks. podcasten ”Frys, flygt eller angrib”, der beskriver, hvordan nogle delirøse patienters hjerner reagerer, når en sygeplejerske nærmer sig.

Alle artikler fra Sygeplejersken og Fag & Forskning kan findes på dsr.dk Alle medlemmer af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) får tilsendt Sygeplejersken og Fag & Forskning med posten som en del af medlemskabet.

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

3

VELKOMMEN PÅ STUDIET

FRA EN GARVET SYGEPLEJERSKE

Brug de næste tre et halvt år på at blive en dygtig sygeplejerske frem for en dygtig studerende, opfordrer sygeplejerske, ph.d. og erfaren underviser på sygeplejerske­ uddannelsen, Helle Svenningsen.

Tekst HELLE SVENNINGSEN • Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

Tillykke – du er startet på sygeplejerskeuddannelsen!

Forhåbentligt er du netop begyndt på det, der bliver din livsbeskæftigelse – det er en yderst berigende og interessant profession. Faktisk er vi sammen med jordemødrene den faggruppe, den brede befolkning har allermest tillid til. Det er jo i sig selv lidt skræmmende – men i høj grad også ærefuldt.

I din nuværende situation vil der typisk være tusindvis af spørgsmål, der 4

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

trænger sig på. Både nu og de næste mange år frem. Jeg kan ikke besvare alle dine spørgsmål for dig, men jeg kan forsøge at give dig modet til selv at finde svarene over tid.

I de næste tre et halvt år vil du komme til at møde et hav af forskellige mennesker: sygeplejersker, undervisere, vejledere, læger, borgere i eget hjem, patienter på hospitalet, pårørende og mange flere. Unge som gamle i både somatikken og psykiatrien. Du vil blive undervist i,

hvordan sygeplejen kan være, men du vil også opleve, at det ikke nødvendigvis er sådan, den er.

I spring mellem teori og praksis Uddannelsen er tilrettelagt, så du i videst muligt omfang møder teori før praksis, men når du står ansigt til ansigt med din første patient, vil du opdage, at du ikke kan læse dig til alt. Det kan føles, som om der er et kvantespring mellem teori og praksis, men det er

"Husk, du er kommet ind på uddannelsen. Det er ikke karaktererne, der afgør, om du bliver en dygtig og afholdt sygeplejerske," påpeger Helle Svenningsen, som har undervist på sygeplejerskeuddannelsen i mange år

med patienter – men din personlighed har du allerede med dig, når du starter på uddannelsen. Alt i alt bliver du godt klædt på, men du vil opdage, at det kan være svært og kræver mod. Til gengæld lover jeg dig, at når først du har taget springet, bliver det lettere og lettere, som erfaringen vokser.

Du er ikke alene Jeg kan desuden berolige dig med, at du ikke er alene. Selv meget erfarne sygeplejersker kan komme i tvivl om deres faglighed eller mærke tårerne presse sig på, når skæbnen er hård ved en patient. Det er okay. Tænk på dig selv som en moderne sygeplejestuderende og kommende sygeplejerske, som skaber en karriere og udvikler sig undervejs. Du vil blive klogere og mere erfaren til glæde og gavn for både dig selv og alle dem, du yder sygepleje til, og forude venter masser af succesoplevelser, når patienten oplever velvære, fordi du har ydet en god, omsorgsfuld pleje.

vigtigt at gøre sig klart, at vi i mødet med patienten arbejder professionelt.

Det indebærer, at vi også anvender vores personlighed. Ikke vores private jeg, men det personlige. Det er altså også dig som person, din empati og din evne til at bruge dig selv, der er i spil i mødet med patienten.

På uddannelsen bliver du undervist i kommunikationsteori, og i klinikken vil du se eksempler på, hvordan erfarne sygeplejersker kommunikerer

Spørg på livet løs Jeg vil opfordre dig til at være åben, undersøgende og nysgerrig i forhold til det, du oplever under uddannelsen.

Jeg vil råde dig til at arbejde på at blive god til at identificere, hvor du mangler viden, og gøre det til en vane at opsøge den viden, du har opdaget, at du mangler. Enten online, i bøger eller ved at spørge dig for.

Undervejs i studiet vil du lære, hvordan du vurderer kvaliteten af de informationer, du finder. I det hele taget skal du ikke være bange for at spørge din vejleder, dine kolleger, dine medstuderende eller undervisere, hvis du er i tvivl om noget som helst. Heller ikke om tre et halvt år, når du er færdiguddannet. En positiv udvikling af sygeplejen er mere end én gang startet med et forundringsspørgsmål, og man får som bekendt aldrig svar på det, man ikke spørger om.

Selvfølgelig er du andet og mere end sygeplejestuderende, og selvfølgelig skal kroppen og det sociale liv plejes – eller studiejobbet passes. Men det er vigtigt, at du indretter dig med den nødvendige tid til fordybelse i studierne. At uddanne sig til sygeplejerske er tidskrævende – mindst 40 timer om ugen for langt de flestes vedkommende.

Det kræver dedikation!

Faglighed frem for gennemsnit Når det er sagt, så husk, at du er kommet ind på uddannelsen. Det er ikke karaktererne, der afgør, om du bliver en dygtig og afholdt sygeplejerske.

Du kan sagtens lære en masse nyttigt og bruge det praktisk, men være for nervøs eller uheldig til at klare en eksamen over middel. Det bliver du ikke en ringere sygeplejerske af. Jeg siger ofte til mine studerende, at alt over 2 er frås. Men jeg siger samtidig, at dessert også er frås – og at jeg elsker dessert! Med andre ord: Ingen er forpligtet udover evne, men alle kan gøre deres bedste.

Jeg har været med til at uddanne sygeplejersker i 10 år, og jeg kan fortælle dig så meget: Vi uddanner ikke bare professionsbachelorer i sygepleje – vi uddanner sygeplejersker! Uddannelsens formål og dit ypperste fokus bør være, at du skal blive en dygtig sygeplejerske – ikke en dygtig studerende. Med det mindset vil du være godt rustet til at følge med på studiet og tilegne dig de redskaber, du skal bruge for at blive en dygtig og professionel sygeplejerske.

Hvordan din vej til at blive sygeplejerske helt præcist skal se ud, har du tid til at fordybe dig i de næste tre et halvt år.

Rigtig god fornøjelse – og velkommen til verdens bedste fag!

Helle Svenningsen, MKS, ph.d., er lektor på VIA University College i Århus.

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

5

CHRISTINA PUGGAARD SCHOU

26 ÅR, HAR SØGT IND PÅ SYGEPLEJERSKE­ UDDANNELSEN I RANDERS OG AARHUS.

HVORFOR VIL DU GERNE LÆSE TIL SYGEPLEJERSKE? ”Jeg blev uddannet social- og sundhedsas­ sistent i 2016 og har fået en masse erfaring fra mit arbejde. Men jeg vil gerne vide mere. Jeg kunne godt tænke mig at være akutsygeplejerske på en akutmodtagelse eller lignende.”

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL UDDANNELSEN? ”Fagligt forventer jeg at få mere dybdegå­ ende viden om nogle af de ting, jeg kender fra mit arbejde. Men jeg er nervøs for, om jeg kan klare mig i medicinregning. I det hele taget er jeg spændt på, hvordan det bliver at studere. Det er jo noget helt andet end det, jeg har prøvet før. Så det skal jeg lige lære."

"Til gengæld tror jeg, at det er en fordel for mig, at jeg har erfaring som social- og sundhedsassistent. Det vil i hvert fald komme bag på mig, hvis jeg får et af de praksischok, man taler om."

"I praktikken vil jeg gerne rundt og prøve for­ skellige ting. Sygehus, psykiatri, hjemmepleje."

"Socialt håber jeg, at jeg kan finde sam­ men med nogen, som jeg har det godt med, og som jeg også kan skrive opgave sammen med. Og så er jeg lidt spændt på, om der er andre på min alder. Jeg er jo ikke blandt de yngste. Men lige meget hvad, så skal det nok gå. Jeg er ret åben og udadvendt.”

6

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

Foto ASTRID DALUM

Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

HØJE FORVENTNINGER TIL STUDIET…

METTE GRELL

21 ÅR, HAR SØGT IND PÅ SYGEPLEJERSKE­ UDDANNELSEN I HOLSTEBRO.

HVORFOR VIL DU GERNE LÆSE TIL SYGEPLEJERSKE? ”Jeg blev HHX-student i 2019 og har arbejdet på plejehjem siden. Jeg har også tidligere arbejdet med udviklingshæmmede. Jeg troede egentlig, at jeg skulle læse noget med økonomi, men jeg kan mærke, at jeg brænder for at arbejde med mennesker. Jeg kender ikke nogen sygeplejersker, men jeg tænker, at ud­ dannelsen har et højt fagligt niveau. Og at der er mange muligheder inden for faget.”

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL UDDANNELSEN? ”Jeg forventer, at der er et højt fagligt niveau. At det veksler mellem det teoretiske og praktiske.

Jeg håber, at man i praktikken selv får lov at gøre nogle ting. Det er den måde, jeg bedst lærer på.

Og at man får ansvar efter kvalifikationer. Det er vigtigt, at læringsniveauet er højt – for det er mennesker af kød og blod, vi har med at gøre."

"Socialt håber jeg, at der bliver et godt sammenhold. Nogle tager uddannelsen udelukkende for det faglige. Andre for bare at have det sjovt. Jeg vægter det lige højt, for hvis man ikke har det godt socialt, er det svært at lære. Jeg kender ikke nogen andre, der skal starte på uddannelsen, men det er også fint. Så er det lettere at finde nye rela­ tioner. Jeg glæder mig vildt meget.”

… OG MANGE AF DEM BLIVER INDFRIET SIW LYKKEBO JACOBSEN

24 ÅR, STUDERER PÅ 4. SEMESTER PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS.

HVILKE FORVENTNINGER HAVDE DU TIL UDDANNELSEN? ”Jeg glædede mig til at starte et sted, hvor alle interesserede sig for det samme. Men jeg kendte ingen sygeplejersker og vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde taget to sabbatår og havde ingen erfaring på området, så jeg var også ret forvirret og nervøs for det faglige niveau. ”Jeg havde også en forhåbning om at finde nogle veninder, der brændte for det samme som mig.”

HVORDAN GIK DET SÅ? ”Jeg oplevede, at uddannelsen startede på et fagligt niveau, hvor alle kunne være med, og så byggede man på derfra. Det viste sig, at alt, hvad vi lærte, hang sammen og rela­ terede sig til hinanden. Så det faglige niveau havde jeg ikke behøvet at frygte. Men det er naturligt, at man som ny studerende tænker, at det er jeg sikkert ikke god nok til.” ”Jeg frygtede mest sim-lab, hvor vi i trygge rammer lærer redskaberne at kende og laver simulationstræning. Her mærkede jeg med det samme, at jeg manglede praktisk erfaring. Det var en ulempe for mig. Der er mange ting, man ikke kan lære i et laborato­ rie. Så jeg søgte et fritidsjob i hjemmeplejen.

Det kan jeg varmt anbefale.” ”På første semester skete der meget socialt.

Det var godt, fordi det hele var nyt. Men her på 4. semester er det sociale ebbet lidt ud på klasseniveau, især fordi vi er i praktik i længere perioder. Men jeg har fået en hånd­ fuld gode veninder.”

Foto ASTRID DALUM

Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN Interviews er foretaget i juni 2020.

ANDREAS AXELSEN BUNDGAARD

22 ÅR, STUDERER PÅ 3. SEMESTER PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I HOLSTEBRO.

HVILKE FORVENTNINGER HAVDE DU TIL UDDANNELSEN? ”At det var en uddannelse med et højt fagligt ni­ veau og kvalificerede undervisere. Og at jeg ville få nogle oplevelser og erfaringer, som kunne gøre mig fagligt rustet til arbejdet bagefter.” ”Jeg forventede også, at der var stor social aktivitet med fredagsbar, fester og andre arrangementer, hvor man kunne lære de andre at kende.”

HVORDAN ER DET SÅ GÅET? ”Indtil videre er det gået godt. Jeg synes, at underviserne og de andre studerende er gode til at hjælpe og lære af hinanden. Jeg oplever, at underviserne også lytter og lærer af os, når vi kommer med nye vinkler og input.” ”De gange, jeg har været i praktik, har vej­ lederne været gode til at tage os med og vise os, når der foregår noget spændende et sted. Både på hospitalet og i hjemmeplejen.” ”Jeg er kommet i en meget social klasse, hvor vi også mødes uden for skolen. Jeg føler, at jeg står op og går i skole med mine venner – i stedet for min klasse. Vi er også en større vennegruppe fra studiet, der mø­ des og spiser aftensmad nogle gange. Og så har jeg fået en kæreste.”

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

7

SAMMEN

skaber vi forandring Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) er din faglige studenterorganisation. Mød formandskabet til en snak om, hvad et medlemskab indebærer, og hvad organisationens arbejde betyder for dig som studerende.

Tekst MARIA KLIT • Foto SØREN SVENDSEN

1.000 kr. om dagen. Så meget kostede transporten til praktikstedet pludselig for en sygeplejestuderende, da en række kommuner i Nordjylland i november 2020 blev lukket ned pga. covid-19.

De studerende var forment adgang til offentlig transport og måtte i stedet benytte sig af særtransport, lød udmeldingen. Resolut fik SLS og Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Professionshøjskolen UCN i Nordjylland råbt både Transportministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet op, og allerede dagen efter blev det lavet om, så de studerende igen kunne tage bus og tog. ”Det er lige præcis dét, SLS kan. Når vi står sammen om at fortælle beslutningstagerne, hvordan det føles at sidde på vores stole, kan vi skabe konkret forandring,” siger 25-årige formand, Julie Bjerg Jakobsen.

Hun står sammen med 25-årige næstformand, Laura Caroline Jensen, i spidsen 8

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

SLS Sygeplejestuderendes Landssam­ menslutning (SLS) er en studenter­ politisk organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. For 49 kr. om måneden kan man blive medlem, og man kan engagere sig på det niveau, man har lyst til. Alle medlemmer får dog glæde af en række fordele, bl.a. studieforsikring, rabat på studiebøger, studiemæssig og juridisk bistand samt deltagelse i lokale, regionale og na­ tionale SLS-arrangementer. Desuden modtager du Fagbladet Sygeplejer­ sken og tidsskriftet Fag&Forskning.

Vil du vide mere om SLS? Tjek www.dsr.dk/SLS

for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), der med sine 21 lokalafdelinger og flere end 8.300 medlemmer er en stærk studenterpolitisk organisation for de sygeplejestuderende.

Fællesskab og faglighed ”Ret hurtigt oplevede jeg flere ting på uddannelsen, jeg havde lyst til at ændre på.

Og så fulgte den politiske interesse helt naturligt,” fortæller Laura Caroline Jensen, som egentlig meldte sig ind i SLS for at få et større netværk, fordi hun var flyttet tværs over landet for at studere.

For Julie Bjerg Jakobsen var det i første omgang de kontante medlemsfordele, der trak. Men også hun fandt ud af, at medlemskabet bød på mere end det: ”Som medlem af SLS bliver du del af et fællesskab, hvor sygeplejestuderende på tværs af hele landet står sammen. Sammen konverterer vi brok og ideer til handling, og

Julie Bjerg Jakobsen (tv.) og Laura Caroline Jensen blev valgt som hhv. formand og næstformand på SLS’ årsmøde i august 2020.

så henvender vi os til dem, der har retten til at ændre tingene. Sådan skaber vi forandring til fordel for fremtidens sygeplejersker.”

De er begge drevet af ønsket om den bedst mulige uddannelse. Ikke kun for deres egen skyld – men også for fællesskabets og eftertidens sygeplejestuderendes skyld. ”Hvis man ikke gør noget ved det, der ikke fungerer, så efterlader man problemerne til det næste hold. Men ved at ytre os, når vi har oplevet et dårligt forløb, så hjælper vi dem, der træder ind ad døren efter os,” siger Julie Bjerg Jakobsen.

SLS har i øjeblikket særligt fokus på indsatsområdet ’Uundværlig undervisning til fremtidens sygeplejersker’, hvor der arbejdes aktivt for at få både beslutningstagere og uddannelsesansvarlige til at forpligte sig til at forbedre kvaliteten af uddannelsen. Det kommer sig af de årelange besparelser på uddannelsesområdet, som godt nok er bremset for en stund.

”Men der er generelt blevet færre midler til uddannelse, og dét vil vi gerne gøre noget ved. Høj uddannelseskvalitet er afgørende for, om vi kan blive dygtige sygeplejersker. Det er der brug for i det komplekse sundhedsvæsen, der venter os, og det skylder vi de borgere og patienter, vi skal møde,” siger Julie Bjerg Jakobsen.

Studenterpolitik er for alle Mange forbinder ordet politik med noget komplekst, som man skal have en helt særlig viden om for at kunne engagere sig i. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, understreger Julie Bjerg Jakobsen. ”Det politiske arbejde i SLS tager altid udgangspunkt i vores mål om at sikre og forbedre vilkårene for sygeplejestuderende.

På den måde er vores politik formet af os og vores oplevelser på studiet,” forklarer hun, og Laura Caroline Jensen indskyder, at man

heller ikke skal have en bestemt politisk overbevisning for at være en del af SLS. ”Der er plads til alle på kryds og tværs af politiske skel, for vi er partipolitisk uafhængige. Det er uddannelse og kvalitet, der er i fokus. Dét mål har vi alle til fælles,” siger hun.

Lad dig ikke skræmme Formandskabet har et vigtigt budskab til alle de nye studerende: Man må ikke lade sig skræmme af at være ny på uddannelsen og tro, at man af den grund ikke har noget konstruktivt at bidrage med. Tværtimod. ”De øjne, I har på uddannelsen som nye studerende, er meget vigtige. Man bliver lynhurtigt ekspert, når man lander på sygeplejerskeuddannelsen. For hvem kan bedre udtale sig om, hvordan det er at gå på 1. semester i 2021? Det kan ingen gøre bedre end lige præcis jer,” slår Julie Bjerg Jakobsen fast.

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

9

SoMe FOR SYGEPLEJESTUDERENDE

Som sygeplejestuderende kan du have stor gavn af at bruge de sociale medier både fagligt og socialt - men vær professionel og husk din tavshedspligt.

Facebook instagram Del dine oplevelser på studiet under hashtags som #sygeplejestuderende, #sejsygeplejerske, #fremtidenssygeplejersker, #nursetobe, #snartsygeplejerske. Det har masser af sygeplejestuderende gjort før dig! Følg Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Dansk Sygeplejeråd, og hold dig opdateret på, hvad der rører sig for andre sygeplejestuderende og sygeplejersker generelt.

Vil du have faglige opdateringer og artikler om faget og uddannelsen, så giv Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), Dansk Sygeplejeråd og Fagbladet Sygeplejersken et like. Der findes også grupper som ”Jeg er sygeplejestuderende”, hvor du kan spørge om hjælp til litteratur og få råd, inden du skal i praktik eller til eksamen. Gruppen ”Sygeplejebøger: køb og salg af brugte sygeplejebøger” er et kig værd, hvis du vil spare penge på brugte bøger.

5 GODE RÅD

TIL DE SOCIALE MEDIER

Du har ytringsfrihed Vi har ytringsfrihed i Danmark, og det er vigtigt, at vi som sygepleje­ studerende fortæller om forholdene i sundhedsvæsenet. Overvej dog altid konsekvenserne for dig selv, dit uddannelsessted, kliniksted og sygeplejersker som faggruppe, når du deler indhold om dit studieliv.

Husk din tavshedspligt Din tavshedspligt som sygeplejestude­ rende gælder også på sociale medier – også hvis du er i udlandspraktik. Del al­ drig indhold om patienter og konkrete undersøgelser, og tænk dig grundigt om, inden du går med til at tage selfies med patienter og pårørende.

Du har ret til privatliv Vær varsom med kontakt til patienter og pårørende på sociale medier. Og gå altid til din kliniske vejleder og få hjælp til at håndtere situationen, hvis du er i tvivl. Tjek også dine privatindstillinger grundigt, og undlad at offentliggøre din adresse, mail og telefonnummer.

Vær professionel Vær lige så saglig og professionel på sociale medier, som du ville være i en hvilken som helst anden offentlig og åben sammenhæng som sygeplejerske.

Og husk at spørge om lov, inden du deler billeder af dine medstuderende, kolleger mv. på dit studie og kliniksted.

Tjek reglerne på dit kliniksted Spørg din kliniske vejleder, om der findes særlige retningslinjer for brug af sociale medier på dit kliniksted.

Der kan sagtens være individuelle forskelle på skik og brug.

twitter

På Twitter er det oplagt at følge bl.a. Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd, eller andre fagrelevante personer og organisationer. F.eks. sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, landets hospitaler og diverse nødhjælpsorganisationer.

10

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

Kilde: Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Læs også folderen: ”Brug af sociale medier – at handle med etisk omtanke i sygepleje”. Udgivet juni 2019 af Sygeplejeetisk Råd. Pjecen finder du her: dsr.dk/ser/publikationer

Studievejleder:

DU ER ALDRIG ALENE OM AT VÆRE I TVIVL Det er nyt, spændende og ikke mindst udfordrende at starte på en uddannelse. Men der kan være mange gode grunde til, at du synes, det er svært – og du er ikke alene. Hanne Franklin har været studievejleder i 15 år. Her får du hendes bedste råd til at komme godt i gang og sikkert igennem uddannelsen.

Tekst MARIA KLIT • Foto NIKOLAI LINARES

”Hvis jeg ikke læser det hele fire gange eller består dén og dén eksamen, så er jeg meget dårligere end alle de andre. Så kan jeg sikkert ikke klare uddannelsen.”

Sådan beskriver Hanne Franklin en af de gængse opfattelser, hun har mødt hos mange studerende i de 15 år, hun har været studievejleder. Ærgerlige fejltanker, kalder hun dem, for det er ikke nødvendigt at være den bedste til det hele. Heller ikke når man starter på en ny uddannelse. ”Der er en høj grad af perfekthedskultur i samfundet i dag, og det mærker vi også på Sygeplejersken — Studiestart 20/21

11

vores studerende. Mange er bange for ikke at være gode eller dygtige nok, og så kommer man desværre hurtigt til at føle sig forkert. Det triste er, at langt de fleste går rundt og har det på samme måde – de siger det bare ikke til nogen,” fortæller hun.

Man skal turde øve sig Særligt på uddannelsens første semester oplever Hanne Franklin, at en del studerende kæmper. Hun forklarer, at man generelt taler om svære overgange, der handler om alle former for skift i rutiner, herunder også dét at starte på en ny uddannelse. Det kan også være at komme tilbage fra barsel, fra sommerferie eller skiftet mellem skole- og praktikforløb. ”Når man på den måde veksler mellem to verdener, kan det føles som at stå på gyngende grund. Man kan blive usikker og komme i tvivl, men der skal man tænke lidt godt om sig selv og huske på, at man går ind i noget nyt, og at det er okay at støde på grund eller synes, noget er svært,” siger hun og fortsætter: ”Man skal turde øve sig. Tag alt det, du kan i forvejen og de gode studievaner, du har med dig – og brug det! Det er et rigtig godt udgangspunkt for en god studiestart.”

Afstem forventningerne Generelt er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan man vil få en 40-timers arbejdsuge, som studiet kræver, ind i sit liv, fortæller Hanne Franklin. Hun oplever ofte, at dårligt afstemte forventninger til studiet spænder ben for de studerende. Nogle bliver overbelastede, fordi de har både job, børn og tre hobbyer ved siden af studiet. I den anden grøft ser hun studerende, som bruger så meget krudt på læsning og forberedelse, at de næsten ikke stopper op for at trække vejret. Begge dele er uhensigtsmæssigt, mener hun.

12

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

”Det er sindssygt vigtigt at arbejde, når man arbejder - og at holde fri, når man holder fri. Der skal være en vekselvirkning, og man skal gøre begge dele fuldt ud,” fortæller hun. Uddannelsen er både en faglig og personlig udvikling, og det gælder om at finde en balance, der giver mening. ”Engagér dig i studiet og læs dine lektier – men deltag også i de sociale aktiviteter. Dan netværk i klassen, med underviserne og kollegerne, når du er i praktik. Som studerende vokser man af at indgå i studiefællesskaber, og det har stor betydning for motivationen,” siger hun.

Studiemiljøet er et fælles ansvar Netop fællesskabet er en styrke, når man støder ind i problemer. Hanne Franklin ville ønske, at de studerende blev bedre til at tale åbent om det, når de har det svært. På den måde er man med til at skabe et miljø, hvor det er okay at

STUDIEVEJLEDERENS BEDSTE RÅD • Husk, at du ikke behøver være ver­ densmester til alt.

• Afstem dine forventninger til studiet og strukturér din tid fornuftigt.

• Engagér dig i det sociale liv på studiet – skab relationer, og dyrk fæl­ lesskabet.

• Sig det højt, og søg hjælp med det samme, hvis du har det svært.

være usikker. Derfor opfordrer hun alle studerende til at være opmærksomme på hinanden. ”Hvis du fornemmer, at en af dine medstuderende har det svært, så prik vedkommende på skulderen og spørg, om ikke de skulle tage en snak med nogen om det. Det kan gøre en stor forskel,” siger Hanne Franklin. Et godt studiemiljø indebærer et stærkt sammenhold, og det betyder også, at man har et medansvar for sine studiekammerater, forklarer hun. ”Hvis du selv står med tvivl eller uafklarede spørgsmål om en eksamen eller andet, så gå ud og undersøg sagen og del dine informationer med klassen.

Det styrker fællesskabet og forebygger, at alle går rundt og tvivler, mens usikkerheden får lov at brede sig,” siger hun og fortæller, at man f.eks. til enhver tid kan bede studievejledningen om at komme ud og rådgive om en eksamen, hvis der er meget usikkerhed i en enkelt klasse.

Du er ikke alene Al begyndelse er svær, og udfordringer på studiet kan tage mange former. Man kan blive overvældet af læsebyrden, opleve en personlig krise, føle sig uden for fællesskabet eller have svært ved det faglige niveau. De enkelte skoler har et væld af forskellige tilbud, hvis man som studerende oplever bump på vejen. Uanset hvad man tumler med, er der hjælp at hente, forsikrer Hanne Franklin. ”Mit vigtigste budskab til alle studerende er at søge hjælp i tide. Nogle går alene med deres problemer alt for længe, fordi de ikke tør sige det højt. De går og føler, at der er noget i vejen med dem, og så opdager vi det alt for sent.

Realiteten er, at uanset hvordan du går og har det, kan du være helt sikker på, at du ikke er alene – og at der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig,” siger hun.

DET ER OKAY AT FEJLE

DET LÆRER MAN AF Tekst MARIA KLIT Foto NIKOLAI LINARES

En dumpet eksamen på 3. semester sendte Mie Knudsen Søndergaard helt i kulkælderen. En vejleder fik hende på bedre tanker, og nu vil hun gerne gøre op med den evige jagt på topkarakteren.

21-årige Mie Knudsen Søndergaard har altid fået gode karakterer. Netop derfor kom det som et chok, da hun som den eneste ikke bestod en mundtlig gruppeeksamen. Lokalet blev mørkt, lydene forsvandt, og hun nåede aldrig at høre underviserens uddybning af bedømmelsen. Det eneste, hun hørte, var sin egen indre stemme. ”Du er dumpet. Nu bliver du aldrig sygeplejerske. Du kan ligeså godt droppe ud.”

Klappen gik ned Klappen gik simpelthen ned for Mie Knudsen Søndergaard den dag i eksamenslokalet, og de efterfølgende uger var benhårde at komme igennem. I dag er oplevelsen på afstand, men den satte en række af tanker i gang. Det gik op for hende, at knuden i maven over at have dumpet ikke handlede om hendes faglighed. Det var frygten for, hvad hendes medstuderende ville tænke om

hende, der fyldte mest. Hun overvejede helt at droppe studiet, og først efter en god snak med en vejleder fik hun styr på tankemylderet og sortsynet. ”Da jeg fik talt med min vejleder, fik jeg perspektiv. Mine medstuderende så selvfølgelig ikke ned på mig, fordi jeg havde dumpet. Min kæreste syntes ikke, jeg var en dårlig sygeplejerske eller et dårligt menneske.

Og det kan virke indlysende, men det var de tanker, jeg gik med,” siger hun og fortsætter: ”Jeg måtte spørge mig selv, hvad jeg gerne vil opnå med mine eksaminer og min uddannelse. Er målet karakteren? Eller er det fagligheden, der bør være mit fokus,” spørger hun retorisk og forklarer, at selvom det er vigtigt at kunne sit stof, så ville hun ønske, at det blev mindre tabubelagt ikke at få 12 i alt. ”Vi er jo under uddannelse for at lære, så det er godt, vi fejler nu. Hellere nu, end når vi står med et menneskeliv i hænderne. Det

er okay at fejle. Det lærer man af. Og det skal vi blive så meget bedre til at snakke om.”

Du er ikke din dårlige karakter Mie Knudsen Søndergaard fortæller, at hun ikke er alene om følelsen af ikke at slå til, hvis man ikke præsterer højt og kontinuerligt. Blandt venner og veninder både på og uden for studiet er mange ligeledes rædselsslagne for ikke at bestå eller for at få en ”dårlig” karakter. ”Hvor i alverden kommer det fra? Hvorfor sætter vi os selv under så massivt pres?

Du er ikke din dårlige karakter. Du skal nok blive en fremragende sygeplejerske alligevel. Snak højt om det, fokuser på din faglighed og bryd tabuet og karakterræset,” siger hun og fortæller, at hun er optimistisk omkring den reeksamen, hun snart skal op til: ”Jeg ser sådan på det, at jeg har fået en ny chance for at blive endnu bedre til mit stof. Det er da kun positivt.”

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

13

Én uddannelse ENDELØSE MULIGHEDER KARRIERE. Sygepleje kan føre til mange og forskellige typer arbejdsliv. Mød fire sygeplejersker, som har skabt deres karrierer med afsæt i undren, nysgerrighed og indignation.

Tekst JETTE BAGH, cand. cur., fagredaktør Sygeplejersken

HVOR FIK DU INSPIRATION TIL DET – OG HVORNÅR?

NINA BRÜNÉS, 47 ÅR Faglig konsulent for socialsygeplejersker i Region Hovedstaden Idékvinde bag funktionen social­ sygeplejerske

HVAD ER DIT ARBEJDE?

Jeg ansætter, oplærer og sparrer med socialsygeplejerskerne. Deres kerneopgave er at støtte den socialt udsatte patient, der ofte oplever stigmatisering og har mistillid til sundhedsvæsenet. Derudover er jeg involveret i en række udviklings-og forskningsprojekter, som har fokus på at skabe viden om socialt udsattes vilkår og udfordringer i mødet med systemet og skabe øget lighed i sundhed.

14

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

Under min uddannelse passede jeg en indlagt stofmisbruger. Her blev det tydeligt for mig, at sundhedspersonale risikerer at forskelsbehandle og udstøde mennesker, som ikke ligner os selv. Det vækkede en indignation og en uretfærdighedsfølelse i mig, som jeg har båret med mig siden.

HVILKEN BETYDNING HAR DIT ARBEJDE FOR SYGEPLEJEN?

Jeg har været med til at sætte ulighed i sundhed på dagsordenen og adressere de mekanismer i sundhedsvæsenet, som er med til at udstøde en gruppe borgere, der mere end nogen andre har brug for sygepleje og behandling.

HVAD VIL DU SIGE TIL DE NYE STUDERENDE?

Reflektér over det sundhedssystem, I bliver en del af. Mens I uddanner jer i at udføre korrekt sygepleje ud fra retningslinjer og procedurer, bør I altid have kritisk opmærksomhed på jeres arbejde, når det viser sig at give forskellige patientgrupper ulige muligheder for vellykkede pleje- og behandlingsforløb.

PREBEN ULRICH PEDERSEN, 66 ÅR SD, ph.d., professor MSO Leder af Center for Kliniske retningslinjer

HVOR FIK DU INSPIRATION TIL DET – OG HVORNÅR?

TRINE FREDERIKSEN, 54 ÅR Hygiejnesygeplejerske Programleder for drift og implemen­ tering af Regionale Sterilcentraler, Region Hovedstaden

HVAD ER DIT ARBEJDE?

Jeg arbejder med hygiejne og genbehandling, der er en proces i tre trin: rengøring, desinfektion og sterilisation af operationsinstrumenter. Jeg arbejder med alt fra rådgivning til projekter med det fælles formål at sikre infektionsforebyggelse. Jeg omsætter teoretisk viden om mikroorganismer og fjernelse af dem på de instrumenter, som bruges til operationer, til praksis. Hvordan skal arbejdslokalerne f.eks. være indrettet?

Hvordan skal ventilationen være?

HVAD ER DIT ARBEJDE?

Der publiceres mange tusinde forskningsartikler inden for sygepleje hvert år. Ingen kan nå at læse alt det, der er relevant. Derfor vejleder jeg specialister i udformning af kliniske retningslinjer. Jeg udarbejder resuméer af forskning og omsætter dem til anbefaling for praksis. Jeg underviser derudover i, hvordan man søger og formidler forskningsviden.

HVOR FIK DU INSPIRATION TIL DET – OG HVORNÅR?

I 1991 deltog jeg i det første danske forsøg med kvalitetssikring inden for sundhedsvæsnet. Det undrede mig, at vi kunne så mange tekniske ting i sundhedsvæsnet – men andre ting, der er vigtige for syge-

Da jeg var afdelingssygeplejerske på Gentofte Hospital, skulle der bygges nye operationsstuer, og genbehandlingsopgaven skulle udskilles til en sterilcentral.

Jeg havde mange ideer til, hvordan projektet kunne udformes og blev leder af den nye sterilcentral og involveret i et automatiseringsprojekt, der handlede om, hvordan robotteknologi kunne understøtte det manuelle arbejde i sterilcentralen.

HVILKEN BETYDNING HAR DIT ARBEJDE FOR SYGEPLEJEN?

Den sygepleje, der udføres på afstand af patienten, er vigtig, selvom den er indirekte. Patienten skal have den bedst mulige (og sterile) operation og må ikke pådrage sig en infektion under forløbet.

HVAD VIL DU SIGE TIL DE NYE STUDERENDE?

Når I sidder med næsen i teoribøgerne og savner mening, så husk, at den måske først kommer nogle år senere.

plejepraksis, gættede vi os til. F.eks. hvor meget en patient har behov for at spise og drikke. Det satte jeg mig for at lave om på.

HVILKEN BETYDNING HAR DIT ARBEJDE FOR SYGEPLEJEN?

BIRGITTE SCHANTZ LAURSEN, 59 år Lektor, cand.cur., ph.d.

Specialist i sexologisk rådgiv­ ning fra Sexologisk Forsknings­ center, Aalborg Universitet

HVAD ER DIT ARBEJDE?

Jeg er både i klinik, hvor jeg ser patienter med sexologiske problemer, og så underviser jeg på universitetet. Derudover vejleder jeg kliniske sygeplejersker og ph.d.studerende i forskningsenheden, og jeg har været med til at starte masteruddannelsen i seksualitet på Aalborg Universitet.

HVOR FIK DU INSPIRATION TIL DET – OG HVORNÅR? Som sygeplejerske i urologien oplevede jeg, at mange patienters seksualitet blev påvirket af deres sygdom eller den behandling, de fik. Men det var enormt tabuiseret, og så var min interesse vakt.

HVILKEN BETYDNING HAR DIT ARBEJDE FOR SYGEPLEJEN?

Patienterne har krav på at møde fagligt opdaterede sygeplejersker. Hvis ikke de kan deres fag, kan det påføre patienter mange unødige komplikationer og lidelser. Mit arbejde gør forskningen anvendelig for sygeplejersker i en travl hverdag.

Problemer i relation til seksualitet påvirker mange patienters livskvalitet i stor udstrækning, og mit arbejde giver dem mulighed for at få hjælp til at løse problemerne.

HVAD VIL DU SIGE TIL DE NYE STUDERENDE?

HVAD VIL DU SIGE TIL DE NYE STUDERENDE?

I får uanede muligheder for personlig og faglig udvikling og kan karrieremæssigt gå rigtig mange veje. Grib chancen, bliv dygtige sygeplejersker og husk: læring og udvikling er for livet.

Sygeplejerskeuddannelsen åbner op for et hav af muligheder. Find det område, der fanger netop jeres interesse.

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

15

UD, HVOR SYGEPLEJEN FOREGÅR De forskellige praktikperioder er en stor del af sygeplejeuddannelsen, og for de fleste er det både nervepirrende og spændende at skulle ud og prøve deres viden af i praksis.

Tekst EMMA TRAM • Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

”Hvis jeg kunne snakke til mig selv, dengang jeg stod over for min allerførste dag i praktik, så ville jeg sige, at det er så vigtigt, at du tager udgangspunkt i dig selv og de styrker, du har, og at du ikke sammenligner dig selv med andre.”

Sådan fortæller Anne Sophie Mortensen, som har læst til sygeplejerske på VIA University College i Aarhus og været 16

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

i praktik på både et plejehjem, dagkirurgisk afdeling, psykiatrisk afdeling, sundhedsplejen og en sengeafdeling for kræftpatienter.

Bekymringer og forventninger ”Inden jeg skulle ud i praktik, var jeg både spændt og nervøs. Jeg tænkte, er det her nu mig? Besvimer jeg, når jeg går ind på operationsstuen?” siger

Anne Sophie Mortensen og fortsætter: ”Det var rart at komme ud og få be- og afkræftet sine forventninger og bekymringer.”

Spændingen og nervøsiteten er Anne Sophie langt fra ene om, fortæller lektor på VIA University College i Randers, Tina Hartvigsen. ”De studerendes bekymringer handler ofte om, hvorvidt de kan nok og kan

8 GODE RÅD

TIL AT FÅ DET BEDSTE UD AF PRAKTIKTIDEN

vejen til et berigende job som sygeplejerske har bump på vejen. Det kan ikke undgås,” lyder det fra Tina Hartvigsen.

For sygeplejestuderende Anne Sophie Mortensen var det især balancen mellem det personlige og professionelle, der til tider var svær. ”Noget af det mest udfordrende har været, at når man står ude i felten, er det vigtigt at give noget af sig selv, men ikke for meget. Det er en hårfin balance. Særligt på afdelinger, hvor døden pludselig kommer tæt på,” siger hun Men Anne Sophie Mortensen fremhæver samtidig, at praktikkerne har været overvejende positive og ikke mindst lærerige. ”Man kan mere, end man tror! Jeg er blevet bekræftet i, at dét her kan jeg godt finde ud af, og at jeg har et rigtig godt fundament,” siger hun og fortæller, at hun i sine praktikforløb har udviklet sig både fagligt og personligt: ”Jeg har fået en større forståelse af, hvad der er mine styrker og begrænsninger, og at det er okay at sige fra, hvis man bliver kastet ud i noget i praktikken, som man ikke føler sig helt klar til.”

Forbered dig Sæt dig ind i, hvad det er for et klinik­ sted, du skal ud til, og hvordan man gør tingene der.

Husk, at der altid er noget at lære Også selvom du måske ikke lige fik det speciale du ønskede. Du kan lære af mange forskellige personer, og alle opgaver er med til at få en afdeling til at fungere.

Vær nysgerrig og opsøgende Mød interesseret op på arbejde, tag ansvar for selv at opsøge lærings­ mulighederne og vær proaktiv. Sørg for at stille spørgsmål, undre dig og reflektere.

Italesæt problemer Vær ikke bange for at italesætte pro­ blemer med din vejleder, kollega eller en medstuderende.

Find rollemodeller Find kollegaer, du ser op til, og tag deres erfaringer og værdier med dig videre. Øv dig Bliv ikke frustreret over, at nogle perso­ ner eller afdelinger gør tingene forskel­ ligt. Øv dig i stedet på at argumentere for, hvorfor du gør, som du gør.

Vær nærværende Drag omsorg for og vær opmærksom på patienter og borgeres individuelle behov.

Tro på dig selv Du kan mere, end du tror, så vær ikke bange for at springe ud i det.

Kilder: Tina Hartvigsen, Lise Kofoed, Anne Sophie Mortensen.

magte det. For både fysisk og mentalt kommer sygeplejersker meget tæt på andre mennesker.”

Derfor anbefaler Tina Hartvigsen, at man i den første lange praktik mærker efter med sig selv, om man kan og har lyst til at være i et job, hvor man kommer så tæt på. ”I forhold til de faglige bekymringer skal man huske, at man jo ikke skal

"Husk, du skal ikke kunne det hele på forhånd. Du er der jo for at lære," fremhæver Anne Sophie Mortensen om det at skulle ud i praktik.

kunne det hele på forhånd – man er der for at lære,” siger hun.

Forvent bump på vejen Selvom de fleste sygeplejestuderende har gode oplevelser med at være i praktik, så kan der også komme bump på vejen. ”Jeg ville ønske, at de studerende nogle gange så tingene i et større perspektiv – at

Patienterne i fokus At være i klinik kan være både udfordrende og lærerigt, og det er noget, man ikke fuldstændigt kan forberede sig på, fortæller Lise Kofoed, som er klinisk koordinator på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. ”Det er noget, der skal opleves.

Man er nødt til at være der for at lære, hvordan det er at have ansvar for andre menneskers sundhed og velbefindende,” siger hun.

Det ansvar er det vigtigste at lære, mener Lise Kofoed: ”De studerende skal lære at være opmærksomme på patienterne og borgerne. At se dem som hele mennesker og tage afsæt i deres individuelle perspektiver og behov. At være patienterne og borgernes advokat.”

Også Anne Sophie Mortensen peger på, at praktiktiden er med til at gøre sygeplejeuddannelsen til noget helt specielt: ”Den konstante vekslen mellem teori og praksis giver så god mening.”

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

17

Udlands­ophold

gør os til bedre sygeplejersker Nanna Dehn og Maria Clifton har taget henholdsvis et

og to semestre af sygeplejerskeuddannelsen i udlandet. Det har givet dem store naturoplevelser og nye perspektiver på sundhedsvæsenet, sygeplejeuddannelsen og dem selv personligt.

Tekst ANNE WITTHØFFT • Foto PRIVATE

På fjerde semester skiftede sygeplejerskestuderende Nana Dehn den københavnske asfalt ud med strandene i Melbourne, Australien. ”Det var spændende at læse på engelsk og få en international tilgang til sygeplejen,” fortæller Nanna Dehn, som både har surfet på australske bølger og løbet på ski i de norske fjelde, mens hun har uddannet sig til sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole.

Fagsproget på engelsk var nemmere, end hun havde forventet, og hun fik hurtigt et netværk og nye veninder blandt de australske sygeplejestuderende. ”Det er fantastisk, at man kan kombinere sygeplejestudiet og sygeplejefaget med at rejse ud at se verden, og jeg vil klart anbefale det til andre,” siger hun.

Et nyt blik på Danmark Fjerde semester i Australien indeholdt også en praktikperiode, som foregik på et privat hospital, da det offentlige sundhedssystem i Australien ikke er lige så udbygget som det danske. ”Der var et andet hierarki. Lægen gik stuegang i jakkesæt og blev kaldt ved ef18

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

ternavn. Det var meget mere gammeldags end i Danmark. Sygeplejerskerne talte og konfererede heller ikke så meget med lægerne. Det var en meget anderledes rollefordeling. Der var også meget mere kontrol. Hvis man skulle give en patient stærke opioider, så skulle man f.eks. være tre sygeplejersker om at tjekke det,” siger Nanna Dehn.

Oplevelserne i Australien gav Nanna Dehn lyst til at tage endnu et semester i udlandet. Denne gang i Narvik i Nordnorge. ”Jeg valgte Norge, fordi det var på sjette semester, som er et rent praktiksemester, og jeg ville sikre mig størst muligt udbytte,” siger hun. ”Både på grund af sproget, men også fordi det norske sundhedssystem minder så meget om det danske.” ”Her i Narvik synes jeg, at hierarkiet er mindre end i København. Lægerne er helt nede på jorden. Men måske er det bare fordi, hospitalet er mindre,” reflekterer Nanna Dehn.

Fra Esbjerg til Molde En anden sygeplejestuderende, som også har tilbragt en del af sjette semester i

Norge, er Maria Clifton, som læser til sygeplejerske på UC Syd i Esbjerg.

Hun var i Molde i Norge fra januar 2020, hvor hun var i praktik på en neurologisk afdeling. Egentlig skulle hun have været afsted i 20 uger, men blev sendt hjem før tid, da coronakrisen satte ind. Selv om det kun blev til seks uger i Molde, fik hun alligevel en masse personlige og faglige erfaringer med hjem i bagagen. ”Det bedste har været at møde nye mennesker og udveksle viden og erfaring med andre studerende. Og så er naturen vildt smukt,” siger Maria Clifton. ”Jeg synes, jeg bliver en bedre sygeplejerske af at få indblik i andre kulturer. Selv om Danmark og Norge minder meget om hinanden, er der også forskelle, fortæller Maria Clifton.

Norsk sprog var den største barriere Den største udfordring for både Nanna Dehn og Maria Clifton har været det norske sprog. ”Det er lidt tabu at tale engelsk til en nordmand, fordi sproget minder så meget om det danske. Men efter en måned havde

"Jeg er blevet opmærksom på, at det er en rigtig god uddannelse, man får i Danmark. Den danske uddannelse er meget anerkendt i andre lande. De synes, vi er helt vildt dygtige, og jeg har fået meget ros,” siger Nanna Dehn.

Maria Cliftons udlands­ ophold var en så po­ sitiv oplevelse, at hun overvejer at arbejde i Norge et par måneder, når hun er færdigud­ dannet.

FAKTA • Man kan komme på udveksling på 4., 5. eller 6. semester.

• Udvekslingsopholdene varierer fra 6 uger til 5 måneder.

• Udvekslingsophold kan enten være ren klinik eller en kombination af klinik og teori.

jeg lært de norske ord, der er anderledes, og så gik det fint,” siger Nanna Dehn.

Maria Clifton oplevede, at det norske sprog især var en barriere i patientsituationer. ”Det har gjort mig bedre til at sætte ord på ting, der er svære, fordi jeg har skullet være ekstra på og kommunikere på en anden måde,” siger hun. ”Det har også givet mig en anden forståelse for åndelig sygepleje. F.eks. var jeg med til en lægesamtale, hvor en gravid kvinde begyndte at græde over en besked fra lægen. Jeg forsøgte at tale med hende og være støttende, men følte ikke, at jeg var helt tilstrækkelig på grund af sprog-

• Uddannelsesstederne har samar­ bejdsaftaler rundt omkring i verden.

F.eks. har Københavns Professions­ højskole aftaler med mere end 15 lande i hele verden.

barrieren. Indtil jeg lagde min hånd på hendes skulder og bare var der for hende.”

Vær åben og opsøgende Maria Clifton oplevede også en stor personlig udvikling ved at forlade det trygge i Danmark. ”I begyndelsen følte jeg mig ensom og havde svært ved at være alene. Men nu har jeg lært at være i mit eget selskab og har

fundet hjem i mig selv på en anden måde,” siger Maria Clifton. Hun fandt dog også et nyt socialt netværk. ”Jeg tog til arrangementer på den lokale sygeplejeskole, hvor jeg mødte andre studerende, som jeg begyndte at ses med i fritiden. Jeg meldte mig også ind i en klatreklub, og de andre sygeplejersker på afdelingen gjorde meget ud af at invitere mig med på café.”

Ligesom Nanna Dehn anbefaler hun uforbeholdent alle studerende, som har lyst, at tage et semester i udlandet. ”Hvis man har lyst til at blive udfordret både fagligt og personligt, så skal man tage på udveksling,” siger hun.

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

19

Studiejob gav erfaring og faglig selvtillid Et fagrelevant studiejob kan give meget mere end bare lidt ekstra på kontoen hver måned. Sandra Madsen havde studiejob under næsten hele uddannelsen. Det gav vigtige erfaringer og faglig selvtillid og gjorde overgangen til arbejdslivet lettere.

Tekst MARIA KLIT • Foto NIKOLAI LINARES

20

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

At have et fagrelevant studiearbejde er hverken et krav eller en forudsætning for at blive en dygtig sygeplejerske. Men det kan give gode erfaringer og fordele, både på studiet og når man senere skal ud på arbejdsmarkedet. Sådan blev det for Sandra Madsen, som blev færdiguddannet sygeplejerske i januar 2020.

Sandra Madsen havde ingen sygeplejefaglig erfaring, da hun begyndte at læse til sygeplejerske. Hun var derfor en anelse nervøs, da hun allerede efter sin første praktik på medicinsk korttidsafsnit på Herlev Hospital blev opfordret til at fortsætte som timelønnet på afdelingen. Da hun havde gennemført andet semester, tog hun springet og sendte afdelingen en uopfordret ansøgning. De

Som færdiguddannet blev Sandra Madsen tilbudt at fortsætte i en fast stilling på den afdeling, hvor hun havde haft studiejob.

Hun valgte dog at kaste sig ud i drøm­ mejobbet på kardiologisk afdeling på Rigshospitalet Glostrup.

GODE RÅD TIL

STUDIEJOB 1. Spring ud i det. Ingen forventer, at du er verdensmester i begyndel­ sen. Et studiejob er en fantastisk mulighed for at blive en dygtigere sygeplejerske.

2. Hvis du er glad for dit praktiksted, er det en god ide at undersøge, om af­ delingen søger vikarer. Det kan være trygt at starte et sted, man kender i forvejen.

3. Pas på dig selv. Det er okay at spørge om hjælp og sige fra, hvis du føler, du bliver pålagt for stort ansvar.

Kilde: Sandra Madsen, sygeplejerske

kunne udmærket huske hende, og kort tid efter blev hun kaldt til samtale. ”Jeg gjorde det klart, at jeg ikke havde nogen erfaring udover det, jeg havde lært på uddannelsen. Det var de helt indforstået med. De ansatte mig med det samme, og så sprang jeg bare ud i det,” siger hun.

Kast dig ud i det For Sandra Madsen gav det mening at starte et sted, hun kendte i forvejen. Hvis man har haft en god oplevelse i et praktikforløb, kan det derfor være en god idé at undersøge, om afdelingen søger vikarer.

INFO OM

LØN OG VILKÅR Vær opmærksom på, hvilken overens­ komst du er på, hvis du får et studiejob.

SLS giver gode råd og anbefalinger om løn- og ansættelsesvilkår.

Læs mere her: dsr.dk/SLS ⟶ Spørgsmål og svar ⟶ Løn og ansættelse

”Det føltes trygt at starte et sted, hvor personalet kendte mig og mine kompetencer i forvejen. Det betød også, at jeg ikke skulle bruge så meget energi på at lære afdelingens rutiner og personale at kende. I stedet kunne jeg fokusere mere målrettet på mine arbejdsopgaver,” fortæller hun.

Studiejobbet behøver dog ikke udspringe af et praktikforløb. Der er masser af gode muligheder for at finde et studiejob i diverse jobbanker, ligesom man kan sende uopfordrede ansøgninger til afdelinger, man finder interessante. Det væsentlige er, at man kaster sig ud i det, mener Sandra Madsen.

Udover praktiske erfaringer medførte studiejobbet også en studiemæssig fordel. ”Meget af den teori, jeg blev præsenteret for på uddannelsen, blev pludselig mere forståelig. Det blev lettere at omsætte teori til praksis, da jeg havde konkrete erfaringer at sammenligne med. Jeg kunne relatere bedre til undervisningen, fordi jeg havde oplevet meget af det i forbindelse med mit studiejob.”

Stort læringspotentiale i studiejob Studiejobbet beholdte Sandra Madsen helt frem til, hun blev færdiguddannet.

Det ville hun ikke have været foruden, for selvom der er læringsrige praktikforløb indlejret i uddannelsen, så kan et studiejob noget andet, mener hun. ”Praktikken er tidsbegrænset, og typisk er du først ordentligt sat ind i en afdelings rutiner og arbejdsmønstre, når praktikken nærmer sig sin afslutning. Et studiejob gi-

ver mulighed for faglig udvikling over længere tid,” siger hun og fortsætter: ”I et praktikforløb har du en vejleder, du kan læne dig op ad, hvorimod der i et studiejob er nogle andre forventninger til dig og dine evner til at arbejde selvstændigt. Du indgår i personalegruppen på en anden måde, og det giver faglig selvtillid.”

Strukturer din tid og pas på dig selv Det kræver planlægning og struktur at have et job ved siden af et fuldtidsstudie, og Sandra Madsens bedste råd er, at man tilrettelægger arbejdet, så det giver mening for både privatliv og studierelateret arbejde.

Hun er alene om sine to sønner og var derfor i forvejen udfordret på tid i hverdagen. ”Jeg havde faste vagter i de weekender, hvor drengene var hos deres far. Og så arbejdede jeg i ferier og højtider, når jeg havde fri fra studiet. Mange af mine medstuderende tog aftenvagter i hverdagene, men det gav ikke mening for mig. Det handler om at tilpasse arbejdet til de omstændigheder, der gør sig gældende for den enkelte,” siger hun.

Som studerende er man at betragte som ufaglært under hele uddannelsen, og derfor er det vigtigt, at man passer på sig selv, hvis man føler, at man bliver sat til opgaver, man ikke er rustet til. ”Man skal ikke være nervøs for at spørge om hjælp,” siger Sandra Madsen. Hellere en gang for meget end for lidt. ”Du kan ikke forvente, at personalet på en afdeling ved, hvilke kompetencer du har, for som studerende kommer vi med vidt forskellige baggrunde. Nogle har en uddannelse som SOSU-assistent bag sig, mens andre ikke har nogen erfaring overhovedet. Så det er en god idé at melde klart ud omkring dine kompetencer, og hvad du har behov for støtte og sparring til. Min klare oplevelse var, at det kun blev taget vel imod,” siger hun.

Godt rustet til fremtiden Sandra Madsen arbejder nu på kardiologisk afdeling på Rigshospitalet Glostrup.

Her havde hun sin sidste praktik og blev efterfølgende tilbudt en fast stilling. ”Det er en meget specialiseret afdeling, og jeg havde ikke turdet takke ja til stillingen, hvis ikke det var for mit studiejob.

Jeg følte mig fint rustet, fordi jeg havde en masse viden og erfaring med mig. På den måde har studiejobbet haft stor betydning for mig. Det gjorde overgangen fra studie til arbejdsmarked lettere.”

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

21

Det giver bare så meget mening Frivilligt arbejde styrker fagligheden og giver nye perspektiver på sygepleje, mener Simone Brandt-Nielsen og Victor Kirkegaard Simonsen, der begge har valgt at arbejde frivilligt ved siden af studierne.

Tekst MARIA KLIT • Foto NIKOLAI LINARES og MICHAEL DROST-HANSEN

”Når jeg er på ledsagelse, bliver relationen til borgeren dybere og mere ærlig, end hvis jeg står i min hvide kittel i behandlerrollen. Jeg har ingen agenda.

Jeg er der udelukkende for at støtte op om deres behov og på deres præmisser.”

Sådan fortæller 28-årige Simone BrandtNielsen, som er frivillig brobygger for organisationen Social Sundhed. Her ledsager frivillige sundhedsfaglige studerende sårbare borgere til aftaler i sundhedsvæsenet.

Nogle borgere har behov for personlig støtte og ledsagelse til lægebesøg eller medicinafhentning. For andre borgere er de frivillige tovholdere på behandlingsforløb 22

Sygeplejersken — Studiestart 20/21

og holder styr på mødetider og aftaler. Fælles for borgerne er, at de grundet psykiske eller sociale udfordringer ikke er i stand til at møde systemet på lige fod med alle andre. ”Som brobygger møder jeg systemet fra borgernes perspektiv. Jeg får bedre forståelse for, hvordan det er at leve med forskellige fysiske og psykiske sygdomme. Det gør mig i stand til at møde dem som patienter på en helt anden måde,” fortæller hun.

Vigtig læring om relationer 22-årige Victor Kirkegaard Simonsen læser på 2. semester på Københavns Professionshøjskole, men et par gange om

måneden lægger han studiebøgerne på hylden og træder til for at give ro og tryghed til en døende som frivillig for Røde Kors’ Vågetjeneste. ”Jeg bliver tilkaldt, hvis en døende ikke har noget netværk, eller hvis deres pårørende er udmattede og har behov for en pause. Min rolle består i at lytte til de døende. At holde dem i hånden, hvis de har behov for det. Men i bund og grund handler det bare om at være der og sikre, at de ikke dør alene,” fortæller han.

Når Victor Kirkegaard Simonsen møder ind til en vagt som våger, må han ikke udføre sygepleje af nogen art. En våger er kun til stede for at yde omsorg, men alligevel mener han, at der er et stort læringspotentiale for kommende sygeplejersker. Arbejdet gør det muligt at forlige sig med døden og få et praktisk forhold til den. Og det er vigtig læring, mener han. ”Man vokser både fagligt og personligt af at være der for et menneske, der skal dø – og for familien, der er i sorg. Det er

Victor Kirkegaard Simon­ sen har også tidligere været frivillig på et asyl­ center og som "ringer" for Tryghedsopkald i Røde Kors. Det falder ham helt naturligt, for i hans familie er der en lang tradition for at udføre frivilligt arbejde.

Simone Brandt-Nielsen (th.) møder typisk op i borge­ rens eget hjem og aftaler i trygge rammer, hvordan hun bedst kan hjælpe borgeren den pågældende dag. Her er det Kirsten, der skal have taget en blod­ prøve på sygehuset.

et meget nøgent øjeblik, og det findes der ingen manual for. Mennesker sørger vidt forskelligt. Du lærer at være til stede i en sårbar, menneskelig relation. Som våger får man ufrivilligt en masse information om den døendes liv, så man lærer også noget om at opretholde den professionelle distance,” siger han.

Vi møder lærebogen i virkeligheden Simone Brandt-Nielsen hørte for første gang om Social Sundhed fra en medstuderende, da hun gik på 5. semester. I januar 2020 blev hun færdiguddannet sygeplejerske fra Via University College i Århus, men er fortsat som frivillig. ”Vi møder jo på sin vis lærebogen i virkeligheden. Det giver noget oplevet erfaring, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget jeg lærer. Det har blandt andet givet mig stor indsigt i de faldgruber og forhindringer, der helt konkret er for de her borgeres mulighed for at benytte sig af vores sundhedssystem,” siger hun og fortæller, at hun under studiet ofte

brugte sine erfaringer fra Social Sundhed i undervisningen. ”Jeg kunne relatere konkrete oplevelser fra en ledsagelse til det, jeg hørte i undervisningen. Når man selv har oplevet noget, så forstår og husker man det bedre.”

I Social Sundhed læser de frivillige blandt andet folkesundhedsvidenskab, medicin eller til sygeplejerske. Det giver mulighed for sparring på tværs af uddannelsesbaggrunde. ”Vi mødes et par gange om året til supervision for at reflektere over de ledsagelser, vi har været på. Vi deler erfaringer og får nye perspektiver på det, vi har oplevet,” fortæller Simone Brandt-Nielsen og forklarer, at det fører til vigtig indsigt i de forskellige fagligheder i sundhedsvæsenet, man som sygeplejerske skal arbejde på tværs af.

Kræver mindre end man tror Simone Brandt-Nielsen oplever, at mange tror, at frivilligt arbejde er enormt tidskrævende. Men det er misforstået, mener hun.

”Før, jeg blev frivillig, tænkte jeg selv, at det kunne jeg da ikke finde tiden til.

Men man skal ikke tænke det som en kæmpestor forpligtelse. Man bestemmer selv, hvor meget tid man vil lægge i det,” siger hun.

En rapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) viser, at ca. 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde eller aktiviteter i deres fritid. Men hvorfor bruger så mange tid på at arbejde, uden at få løn for det? Victor Kirkegaard Simonsen er ikke i tvivl: ”For mig handler det netop om, at der ikke er noget økonomisk incitament.

For mig er det udelukkende lystdrevet, og det er jo rart at bruge sin fritid på noget, man godt kan lide. Det giver bare så meget mening.”

Find et frivilligt arbejde og læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du er frivillig her: www.frivilligjob.dk Sygeplejersken — Studiestart 20/21

23

UNIFORMEN HAR TO FUNKTIONER

Tekst JETTE BAGH

Sygeplejerskens uniform sikrer en god hygiejne i forhold til patienterne, og den udstråler professionalisme og faglighed.

Men der er også regler for brug af smykker og parfume, og langt hår og skæg er heller ikke i orden.

Hår

Langt hår skal sættes op. Hvis du bærer tørklæde, må der ikke være stof, der hænger løst.

Ansigt

Evt. skæg skal være kortklippet.

Hals

Generelt anbefales det, at du lader smykkerne blive derhjemme. Tætsid­ dende halssmykker og ørestikker er dog tilladt.

Tatoveringer

Tatoveringer er i udgangspunktet tilladt. Du skal dog være opmærk­ som på, hvilke signaler de kan sende i forhold til patienterne.

Krop

Der findes forskellige uniformer til for­ skellige formål. Det kan være en kjole, kittel, bukser eller tunika, som skal være lukket, så man ikke kan se dit tøj indenunder. Det er din arbejdsplads, der skal vaske uniformen.

Nålen

Du kommer ikke til at bære sygeplejenålen fra Dansk Sygeplejeråd i din praktiktid.

Nålen må nemlig kun bæres af medlemmer, som er fuldt uddannede sygeplejersker og har autorisation.

Arme

Ved direkte patientkon­ takt må ærmerne ikke gå længere end til albuerne, da kirurgisk håndvask indebæ­ rer, at du skal kunne vaske hele din underarm.

Hænder

Du må ikke bære ringe, armbånd eller ur. Desuden skal dine negle være kortklippede. Neglelak bør du ikke bruge, fordi revner i lak­ ken kan indeholde mikroorganis­ mer. Kunstige negle er no-go.

Duft

Spar på parfumen. Kraftige lugte kan være til gene for patienterne, som desuden kan lide af parfumeallergi.

Sko

De fleste sygeplejersker går mange kilometer hver dag.

Fodtøjet bør passe godt til foden og have en stødabsorbe­ rende sål. Og så er det en god idé, at de er skridsikre.