Sygeplejersken № 02, 2022

Page 22

TEMA UDDANNELSE

SYG E P L E J E R S K EU D DA N N E L S E N

TILBYD DE NYUDDANNEDE EN KLINISK BASISUDDANNELSE 20 år efter at professionsbacheloren i sygepleje så dagens lys, efterlyser både studerende og undervisere bedre sammenhæng mellem skole- og praktiktid. Og flere foreslår, at bacheloren skal suppleres af en klinisk basisuddannelse. Det kan forebygge ansvarschok og sygemeldinger blandt nyuddannede.

I

Tekst CHRISTINA SOMMER · Foto NIKOLAI LINARES

løbet af januar blev det danske sundhedsvæsen ca. 1.400 sygeplejersker rigere. Efter 3½ år som studerende kan de nu kalde sig professionsbachelorer i sygepleje. Og Danmark har hårdt brug for dem. Manglen på sygeplejersker er stor mange steder, og arbejdspladserne står klar med kyshånd til at modtage de nye kolleger.

Spørgsmålet er dog, om professionsbacheloren klæder de nyuddannede sygeplejersker godt nok på til at komme ud på arbejdsmarkedet. Begreber som praksiseller ansvarschok dukker jævnligt op, når nyuddannede beskriver deres første job som sygeplejerske. De er ofte bekymrede for, om de kan slå til og løse alle opgaver godt nok. De bekymringer kender sygeplejerske Lisa Sap fra sig selv, da hun for et år siden

blev ansat som nyslået sygeplejerske på Sengeafsnit 5043 for Lungekræft og Hoved/Halskræft på Rigshospitalet. ”På de sidste semestre håndterede jeg lidt medicin i praktikkerne, men hele tiden med en sygeplejerske ved min side. Som nyuddannet stod jeg pludselig alene med det hele, ofte for tre patienter mod én eller højst to som studerende. Det er et kæmpe ansvar, og vi er endda godt normerede og har et godt introforløb her,” siger Lisa Sap,

FRA D IA KON ISSE TIL P RO F E S S I O N S BAC H E LO R Kilde: Sygeplejehistorisk Museum

Oldtiden

1863

1876

I oldtiden er en diakonisse en kvindelig menighedsmedhjælper, der varetager pleje af syge kvinder. Diakonissernes betydning gik i glemmebogen i middelalderen, men genopstår i Tyskland i 1800-tallet.

Den danske kronprinsesse Louise tager initiativ til at etablere en dansk diakonissestiftelse på Frederiksberg. En svensk diakonisse hjælper med at uddanne de første danske søstre. Det bliver forløberen til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark.

Den første egentlige sygeplejerskeuddannelse starter på Københavns Kommunehospital og kommer til at danne skole for landets andre sygehuse. Læretiden er et år og rent praktisk.

22

Sygeplejersken 02.2022


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.