TEMA UDDANNELSE
P ROF E SS I O N S B AC H E LO R
PLADS TIL FORBEDRING
Professionsbacheloren i sygepleje er på mange måder, som den skal være, fastslår SLS og DSR. Begge efterlyser dog flere timer i simulationslokalerne, tættere kobling mellem skole- og praktiksteder og systematiske introduktionsforløb for nyuddannede.
S
pørger man formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Charlotte Gøtstad Sørensen, om professionsbacheloren ruster de studerende godt nok til jobbet som sygeplejerske, fastslår hun straks: ”Den skal ikke ruste os til arbejdslivet. Den skal uddanne os og forberede os til arbejdslivet, men ikke gøre os til robuste sygeplejersker fra dag 1.” Hun tilføjer, at det er et hårdt arbejdsmarked, der venter mange steder, og hun er overbevist om, at antallet af nyuddannede, der rammes af ansvarschok, er vokset under corona. ”Jeg har talt med mange nyuddannede, som har glædet sig til at komme i gang og fundet afdelinger med planlagte introforløb for at være sikre på en god start. Men mange steder er blevet lagt ned pga. corona, og introforløbene er røget i vasken.” Frikøbte vejledere SLS-formanden siger, at efter mange års besparelser på professionsbacheloren, er der brug for nye investeringer, hvilket SLS og Dansk Sygeplejeråd løbende gør politikerne opmærksomme på, bl.a. i et fælles udspil med andre studerende og aktører fra professionshøjskolerne i oktober sidste år. For at styrke koblingen mellem teori og praksis ønsker SLS især øget kvalitet og mere undervisning tættere på virkelig-
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, og formand for SLS, Charlotte Gøtstad Sørensen, kæmper begge for at skabe de bedste vilkår og rammer for den nu 20 år gamle professionsbachelor i sygepleje.
34
Sygeplejersken 02.2022
Tekst CHRISTINA SOMMER • Foto SØREN SVENDSEN
heden. Men det udfordres bl.a. af manglen på vejledere, som mange steder også er en del af den faste normering. ”Vi har selv et ansvar for egen læring, men er afhængige af den vejledning og refleksion, vi har med de kliniske vejledere. Drømmescenariet er, at alle vejledere er frikøbte fra normeringen. Og det skal også være nemmere at inddrage nogle af de oplevelser, vi har i klinikken, i undervisningen på skolerne,” siger Charlotte Gøtstad Sørensen og fortsætter: ”Vi ønsker også flere øvelsestimer på skolerne i f.eks. instrumentel sygepleje, anatomi og fysiologi, så vi kan få det mere ind under huden i trygge rammer. Alle skoler har simulationslokaler, men de er dyre i drift, og kvaliteten svinger meget.” Formaliseret introduktion Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, er enig. ”Det er godt for faget og sundhedsvæsenet, at sygeplejerskeuddannelsen
er en forskningsbaseret professionsbachelor. Men spørgsmålet er, om 3½ år er nok, når man tænker på den komplekse verden, sygeplejerskerne skal agere i.” For at sikre en bedre overgang fra studerende til nyuddannet synes Dorthe Boe Danbjørg også, man skal undersøge muligheden for at etablere et struktureret videreuddannelsesforløb à la lægernes, som flere kilder foreslår i dette tema. Og hun glæder sig over, at DSR under forhandlingerne i Forligsinstitutionen i maj sidste år fik landet en aftale med Danske Regioner om, at nyuddannede skal gennemgå et introduktionsforløb ved ansættelse: ”Aftalen forpligter og sikrer de nyuddannede sygeplejersker et mere formaliseret og struktureret introduktionsforløb. Forløbet har også fokus på fortsat udvikling af kliniske færdigheder og sygeplejefaglige kompetencer – måske et lille, men meget vigtigt skridt i at sikre nyuddannede den bedste start.”
