Sygeplejersken № 9, 2023

14. august 2023 123. årgang

Han, hun eller de ?

Mange sygeplejersker mangler viden om transkønnede patienter, hvilket gør det svært at møde dem professionelt. Psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen er nonbinær og kæmper for at gøre sygeplejersker klogere på den lille, men voksende patientgruppe.

Norske oplevelser på danske vilkår

Når du rejser med POWERCARE til Norge, så er det altid på dansk overenskomst, der giver dig maksimal sikkerhed på dit arbejdseventyr. Du behøver heller ikke at bekymre dig om, at kursen på den norske krone er lav. Vi udbetaler din løn i danske kroner, så du altid ved, hvad du tjener, når du er afsted.

Høj løn udbetalt i danske kroner

Indbetaling til dansk pension

Fuldt forsikret på danske vilkår

Faguddannede, danske bemandingskonsulenter

Vejledning til din selvangivelse, så du undgår skattesmæk

POWERCARE er et 100% dansk, privatejet vikarbureau. I mere end 23 år har vi hjulpet danske specialsygeplejersker, sygeplejersker og jordemødre med at finde spændende arbejdseventyr i Norge, der er rigt på både faglighed og skønne oplevelser.

Husk at læse det med småt…

Hanne

Det med småt: som altid sørger vores dedikerede rejseafdeling også for at arrangere og betale din rejse og bolig under dit ophold. Derudover får du også adgang til vores fordelsprogram, hvor du får rabatter på oplevelser, lydbøger, tøj og meget andet. Scan QR koden og læs mere.

Foto: Hanne Tarp, Intensivsygeplejerskevikar i POWERCARE på telttur med sine norske kollegaer.

Indhold

Børn bedøves i trygge omgivelser

Laura skal i narkose for at få intratekal kemoterapi. I modsætning til tidligere bliver hun bedøvet på børneafsnittet på Aalborg Universitetshospital i stedet for operationsgangen. Forskningsprojektet bag viser, at det har flere fordele.

Side 42

Kort nyt

#Detkunneværemig

Side 6

Hørt

Jeg rejser min vej

Side 25

ICN

Verden største sygeplejekonference

Side 28

Sundhedsvæsentligt

Brug AI som et redskab

Side 30

Tillidsrepræsentanten

Jeg kunne ikke have klaret det alene

Side 33

Arbejdsliv

Samsøs livline

Side 34

Side 14

Mit job

På gravearbejde i sanserne

Side 46

Dilemma

Hvem skal have den sidste pose blod?

Side 52

Mange er enten misinformeret, præget af fordomme eller finder emnet for tabubelagt.

San Sørensen psykiatrisk sygeplejerske

Foto Tor Birk Trads

Ansvh. chefredaktør & Redaktionschef

Kristine Jul Andersen

Redaktionssekretær

Henrik Boesen

Lotte Havemann

Fagredaktør

Maj Siercke

Bladsekretær

Ditte Jørgensen

Samme lave antal optagne som sidste år

Art Directors

Mathias N Justesen

Sasja C R Hermansen

Grafiker

Catherine T Jørgensen

Journalister

Anne Witthøfft

Caroline Schønberg

Christina Sommer

Helle Lindberg Emarati

Maria Klit

Mathilde Nyfos Ebbesen

Næste udgave udsendes: 5. - 8. september 2023

Distrubueret oplag: Perioden 2021-22 76.299 ekspl. Medlem af Danske Medier

Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.

Ansvar: Dansk Sygeplejeråd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer eller indstik. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.

Forsidefoto: Kasper Løftgaard

Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350

Tryk: Stibo

Annoncer og abonnement: Media-Partners, Telefon: 2967 1436

Igen i år er der ledige studiepladser på sygeplejerskestudiet. Lige som sidste år er der hele 1.000 ledige studiepladser. Sidste års katastrofale dyk i antal optagne sygeplejerskestuderende er dermed også en realitet i år.

Den positive udlægning af det lave antal optagne på sygeplejerskestudiet kunne lyde, at den negative kurve kunne se ud til at være stoppet.

Hvis antallet af studiepladser på sygeplejerskestudiet anses som et udtryk for samfundets efterspørgsel efter antallet af fremtidige sygeplejersker, må politikere og arbejdsgivere have dybe panderynker.

Moderaternes forslag om at vende blikket mod andre lande i bestræbelserne på at dække vores egne behov for fremtidige sygeplejersker ind er dog helt skævt. I et så velhavende land som det danske skal vi selv påtage os ansvaret for at uddanne de nødvendige medarbejdere til sundhedsvæsenet i stedet for at lave aftaler med f.eks. udviklingslande, som selv har brug for dem.

Det er ikke kun antallet af optagne sygeplejerskestuderende, der igen i år er lavt. Også optagelsen på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne er på samme lave niveau som sidste år. En velfærdskrise bredt set i Danmark kan dermed se ud til at være under opsejling.

Efterårets trepartsforhandlinger om løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor samt de kommende OK24-forhandlinger er afgørende begivenheder, som skal bidrage til at styrke grundlaget for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.

Der er ingen tvivl om, at det faldende antal ansøgere og sygeplejerskemanglen i øvrigt skyldes sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår.

Ifølge flere medier udstedte Arbejdstilsynet så sent som i foråret påbud til Psykiatrisk Center Glostrup, fordi ”der var risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed pga. for stort arbejdspres og arbejdsmængde”.

#detkunneværemig

”Jeg er selv blevet overfaldet, spyttet på og truet, og jeg kender ingen i psykiatrien, der ikke har stået i en utryg situation. Det kunne lige så godt være mig,” siger Linda Møllgren, der selv er psykiatrisk sygeplejerske i Kriminalforsorgen.

Den 21. juli blev en kvindelig læge stukket ihjel på Psykiatrisk Center Glostrup af en psykisk syg patient. Endnu to medarbejdere blev såret under overfaldet, der blev det ottende i psykiatrien med dødelig udgang siden 2012.

Efterfølgende lagde Linda Møllgren et frustreret opråb på sin Facebook-profil under hashtagget #detkunneværemig. Her delte hun sine tanker om en udsultet psykiatri og opfordrede andre til at fortælle deres historier for at råbe politikerne op.

De må være ligeglade

Opslaget blev delt 3800 gange, og mange beskrev deres egne oplevelser under hashtagget. De fortalte bl.a. om farlige situationer som hverdagskost pga. kronisk overbelægning og mangel på kompetent personale.

Og om voldelige overfald, om sikkerhedssystemer og overfaldsalarmer, der jævnligt svigter og om ledelser, der overhører medarbejdernes gentagne nødråb.

”Så er der alle dem, der overvejer eller allerede har forladt psykiatrien, fordi de ikke vil være den næste, der aldrig kommer hjem fra job,” fortæller Linda Møllgren.

Hun giver ikke meget for de løfter om en styrket psykiatri, som nogle politikere har turneret med siden drabet:

”Vi har hørt det hele før. Politikerne må være ligeglade, for der er jo ikke sket noget siden sidste drabssag. Snart er denne sag også glemt, og hvem bliver så den næste?”

For lidt og for langsomt

1. næstformand i DSR, Harun Demirtas er enig i Linda Møllgrens kritik:

”Psykiatrien er det mest underprioriterede område i sundhedsvæsenet, og selvom vi længe har kendt problemerne, er der ikke handlet på dem,” siger han med henvisning til, at der i efteråret 2022 efter flere års ventetid blev indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. Men implementeringen lader vente på sig:

”Intentionen med planen er god, men det er både for lidt og for langsomt. Politikerne må se alvorligt på, hvordan de meget hurtigt kan få skabt nogle rammer, der gør det trygt at gå på arbejde i psykiatrien.”

/mat

3.351

Så mange er i år blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. På trods af en stigning i antal ansøgere på syv pct. i forhold til 2022 er antallet af optagne steget med mindre end en pct. Med i alt 4.342 ledige studiepladser betyder det altså, at der igen i år vil være over 1.000 tomme stole på sygeplejerskeuddannelserne. ”Det er kritisk. For det betyder jo ikke kun tomme stole i klasselokalerne, men også at der vil være endnu færre sygeplejersker til at tage sig af patienterne,” siger 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

/mat

Giftig kultur skal til livs

”Så vil jeg ikke gå stuegang med dig” og ”Hvorfor har du ikke styr på det?”

Det er eksempler på kommentarer, som sygeplejersker på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har fået i deres arbejdstid.

Arbejdstilsynet har varslet et påbud mod afdelingen efter fem besøg i juni, hvor mandlige ortopædkirurger har uddelt krænkende og seksuelle kommentarer til kvindelige ortopædkirurger.

DR er kommet i besiddelse af Arbejdstilsynets høringsrapport, hvor det desuden fremgår, at sygeplejerskerne på afdelingen har oplevet en overfusende og udskammende adfærd.

I høringsrapporten fortæller sygeplejerskerne, at der i flere år har været en kultur, hvor nogle ortopædkirurger har en generel hård tone over for dem, og de kan forvente at blive skældt ud og testet fagligt.

Rapporten indeholder beretninger om sygeplejersker, der bryder ud i gråd efter en interaktion med en ortopædkirurg, ligesom der står, at det har både arbejdsmæssige og personlige konsekvenser, oplyser chefsygeplejerske på afdelingen Barbara Dyrmose.

”Det er ikke acceptabelt, at man skal være utryg og bange for samarbejds -

Mænd er rigtig gode til at tørre

røv.

Matias Legaard

Sygeplejerske, der vil gøre op med, at kun fire pct. af sygeplejersker er mænd, TV 2 Echo

relationer på sit arbejde,” understreger hun.

Nye bliver advaret

Via rapporten er ledelsen også blevet opmærksom på, at sygeplejerskerne advarer de nye og unge sygeplejersker mod en hård kultur, hvor nye ansatte skal prøves af og vise deres faglige niveau.

”Vi skal i stedet arbejde fuldstændig målrettet mod at gøre alle opmærksomme på, at vi selvfølgelig overhovedet ikke skal acceptere den form for kultur,” siger Barbara Dyrmose.

Ledelsen har sendt en mail ud til samtlige medarbejdere, om at den beskrevne adfærd kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.

”Nu er der et ledelsesarbejde, hvor vi skal finde frem til roden af problemet. Vi skal skabe en samarbejdskultur, hvor vi er helt enige om, at kommunikation har en ordentlighed,” siger Barbara Dyrmose.

Hun kalder det ”forbandet vigtigt,” at de får ændret kommunikationskulturen på afdelingen.

/mne

Den hårde kommunikation på Ortopædkirurgisk Afdeling på AUH udgør en giftig arbejdskultur.

Illustration Istock

Gravøl og dødedans

”Traumecenteret er stedet, man kommer hen, når man skal have helet sine sår. På vores traumecenter behandler vi det sår, som aldrig helt vil hele: savnet efter de døde og angsten for døden selv.”

Sådan foromtales forestillingen ’Traumecenteret’ skabt af Freya Sif Hestnes og Thorbjørn Radisch Bredkjær, bedre kendt under kunstnernavnet Bisse.

’Traumecenteret’ er en iscenesættelse af Bisses kommende album af samme navn og er en opfølger til den anmelderroste koncertforestilling ’Hotel Corona’ fra 2020.

”Gru for og glæd jer til en forestilling med gravølsstemning og dødedans,” skriver teatret på deres hjemmeside.

’Traumecenteret’ spiller på Revolver i København fra den 14.-21. september.

/awi

Opførte sig upassende

Tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard har opført sig upassende og grænseoverskridende. Det konkluderer advokatfirmaet Kromann Reumert.

I tre ud af de 25 episoder, advokatfirmaet har undersøgt, er der bevis for, at der var tale om uønskede berøringer med seksuelle undertoner.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, sidder i forretningsudvalget i FH og udtaler: ”Sagen viser, hvor vigtigt det er, at fagbevægelsen har nogle klare regelsæt. Vi skal som ledere af faglige organisationer gå forrest og vise de gode eksempler for den adfærd, som vi ønsker, skal være virkelighed på medlemmernes arbejdspladser.”

/awi

Flere selvmord blandt transkønnede

Transkønnede har otte gange større risiko for at forsøge at begå selvmord end den øvrige befolkning, og transkønnede ender med at dø 3,5 gange så ofte som ikke-transkønnede. Det viser en ny dansk undersøgelse fra Projekt SEXUS, som er det første nationalt dækkende studie for transpersoners selvmordsadfærd.

Forfatterne til undersøgelsen, Morten Frisch og Annette Erlangsen, udtrykker bekymring for transkønnedes mistrivsel. De forklarer, at transkønnede har en højere forekomst af ensomhed og mentale trivselsproblemer og desuden er mindre tilbøjelige til at søge hjælp hos psykiatrien.

40.000 kritiserer økonomiaftale

Sidste chance

Athena Prisen 2023 skal uddeles til november, og de to priser på hver 50.000 skal gå til sygeplejersker, som har stået for en særlig sygeplejefaglig indsats. Fristen for at indstille er den 30. august kl. 12.

20 fagforbund , der repræsenterer 40.000 ansatte i Region Hovedstaden, er gået sammen om et åbent brev til finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke (M). I brevet kritiserer fagforbundene, herunder Dansk Sygeplejeråd, den nye økonomiaftale for regionerne.

Ifølge fagforbundene er økonomiaftalen så stram, at der ikke er penge til at sikre borgerne den service, som politikerne har lovet. De fremhæver bl.a., at målet om at skulle regionerne skal spare 300 mio. kr. på administration er ekstremt urealistisk og vil gå ud over patienterne. Derfor står de nu frem i samlet flok.

Læs mere

om Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings faglige pris, Athena Prisen

De 20 forbund forventer også længere ventetid på bl.a. kræftområdet, medmindre aftalen bliver genforhandlet med Danske Regioner.

Læs mere i temaet side 14

Foto Stroud Rohde Pearce

Teater

Kampen for bedre praktikker står øverst på dagsordenen for den nyvalgte forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Trine Løvenskjold Nielsen.

”Som sygeplejerskestuderende har jeg haft en række ærgerlige oplevelser. Oplevelser som jeg håber, at andre ikke skal opleve,” siger den 23-årige nyuddannede sygeplejerske Trine Løvenskjold Nielsen.

I dag er de dårlige oplevelser blevet til det brændstof, som hun i egenskab af nyvalgt forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, vil bruge til at forbedre netop praktikopholdene for de studerende.

”Hvis man ikke føler sig velkommen og modtaget, og hvis man ikke får den støtte, man har behov for, så trives man også dårligere - ikke bare i praktikken, men også i den teoretiske del, fordi man ikke opnår tilstrækkelige kompetencer,” siger hun.

”Derfor brænder mit hjerte mest for praktikkerne.”

Mangler sygeplejersker

Trine Løvenskjold Nielsen fortæller, at man som studerende i praktik tydeligt mærker konsekvensen af, at der er stor mangel på sygeplejersker.

”Jeg har haft flere praktikker uden en klinisk vejleder, praktikker hvor jeg ikke har fået den fornødne vejledning f.eks. i forhold til at lave opgaver,” fortæller hun.

Den gode praktik

Modsat har Trine Løvenskjold Nielsen også oplevet, hvad det kan betyde, når man har en god praktik.

”Jeg har været i en sindssyg god praktik i psykiatrien, hvor jeg havde en virkelig dygtig klinisk vejleder. Personalet var super imødekommende. De delte ud af deres viden og var samtidig åbne overfor, at jeg kunne bidrage med et andet perspektiv.”

Før hun begyndte her, tænkte hun, at psykiatrien ikke var et sted, hun skulle arbejde, når hun var færdiguddannet. Men i dag har hun studiejob på den pågældende afdeling og vurderer, at sandsynligheden for, at hun fortsætter i psykiatrien som færdiguddannet sygeplejerske, er stor.

”Det siger jo en hel del om, hvad det betyder at have en god oplevelse i praktikken. Sygeplejerskeuddannelsen er verdens fedeste uddannelse, og det skal vi kæmpe for at bibeholde,” siger Trine Løvenskjold Nielsen.

/awi

Modstanden mod aktiv dødshjælp smuldrer blandt sundhedsprofessionelle i Storbritannien.

Det skriver Dignity in Dying, en britisk medlemsorganisation, der fører kampagne for retten til en værdig død.

Senest har en afstemning blandt kirurger i The Royal College of Surgeons of England (RCS England) vist, at 72 pct. af dem mener, at modstanden mod aktiv dødshjælp bør afskaffes.

Professor Johan Graham Temple, tidligere formand for RCS, Edinburgh, og tidligere formand for British Medical Association, citeres:

”Loven vil uundgåeligt blive ændret. Mens momentum for en reform vokser, må en organisation som vores gribe muligheden for at spille en rolle i, hvordan lovændringen skal se ud.”

Tidligere har flere andre organisationer for læger og sygeplejersker – bl.a. Royal College of Nursing – droppet modstanden mod aktiv dødshjælp. Det har de gjort, efter undersøgelser har vist, at hovedparten af deres medlemmer ønsker en lovændring til fordel for aktiv dødshjælp eller en neutral holdning til spørgsmålet.

84 pct. af den britiske befolkning ønsker, at terminale patienter skal kunne modtage aktiv dødshjælp.

/awi

”Jeg vil sikre bedre praktikker”

Stigende støtte til aktiv dødshjælp

Foto Søren Svendsen

Dansk Sygeplejeråd skal have ny forperson, som vælges af medlemmerne.

Du kan stemme

Hvem skal være Dansk Sygeplejeråds nye forperson, når Grete Christensen stopper som formand ved udgangen af september?

Det kan alle, som har et aktivt medlemskab af Dansk Sygeplejeråd (DSR), være med til at bestemme. Også medlemmer af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, seniorer og medlemmer med aktivt medlemskab på nedsat kontingent. Det er nemlig medlemmerne af DSR, som kan vælge den nye forperson ved direkte valg.

Medlemmer med passivt/hvilende medlemskab har dog ikke stemmeret ved valg i DSR.

Kun medlemmer af DSR’s kongres kan stille op til valget som forperson. Kongressen har fået besked direkte, da der i begyndelsen af august blev åbnet for opstilling af kandidater. Den nye forperson tiltræder den 1. oktober 2023 og vælges for perioden frem til det næste ordinære forpersonsvalg i efteråret 2024.

Hvem stiller op?

I næste nummer af Sygeplejersken, der udkommer 5.-8. september, kan du se, hvem der har meldt sit kandidatur til formandsposten, ligesom du kan

læse, hvad de går til valg på. Du kan også læse om dem på dsr.dk/DSRvalg

Når du har besluttet dig, kan du i perioden fra 15.-29. september afgive din stemme. Det kan du gøre på to måder:

Hvis du inden den 1. september tjekker dine medlemsoplysninger på din profil på dsr.dk og sikrer, at din mailadresse er korrekt, sender DSR dig en mail med direkte link til at stemme, når afstemningen åbner. Du har dog også mulighed for at logge ind med MitID og stemme på dsr.dk/ DSRvalg, selv om du ikke har modtaget en mail om at stemme.

Hvem er i kongressen?

Det er således kun de 156 sygeplejersker, sygeplejestuderende og ledere, der sidder i kongressen, som DSR’s medlemmer har valgt til at repræsentere sig, der kan stille op som forperson. Det er medlemmerne i de fem kredsbestyrelser, seks repræsentanter fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, syv repræsentanter fra Lederforeningen samt DSR’s forperson og de to næstforpersoner.

Kongressen arbejder for dig som medlem. Her formes den politik, organisationen arbejder efter. Kongressen er DSR’s øverste besluttende myndighed.

Se alt om valget på dsr.dk/DSRvalg

/hbo

Forperson 2023

ICN kræver human behandling af migranter

International Council of Nurses (ICN) har vedtaget en nødresolution, der kræver sikring af migranters rettigheder. Det skete i forbindelse med ICNkonferencen i Montreal i juli.

Krig, politisk konflikt og hungersnød tvinger stadigt flere til at forlade deres hjemlande i jagten på et bedre liv, herunder også sygeplejersker. Det har ledt til en stigende humanitær bekymring, da ikke alle lande formår at sikre migranter ordentlige og trygge leveforhold. I resolutionen kræver ICN human behandling af migranter og fordømmer brud på deres menneskerettigheder, herunder retten til både fysisk og psykisk sundhed.

/mat

Læs om ICN-konferencen side 28

Rettelse

I en note om ’Årets Sundhedsplejerske’ i Sygeplejersken nr. 7/2023 fremgik det , at ”Prisen gives af Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og den faglige sammenslutning for sundhedsplejersker.”

Prisen uddeles dog udelukkende af Fagligt selskab for Sundhedsplejersker. Dansk Sygeplejeråd og Sundhedsstyrelsen er blot inviteret med til at udpege, hvem af de indstillede sundhedsplejersker, der skal have prisen. Dansk Sygeplejeråds formand eller næstforperson har desuden hvert år æren af at overrække prisen og holde en tale for prismodtageren.

Næsten hver anden sygeplejerske over 50 år forventer at stoppe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Helt præcist 45 pct. svarer i en undersøgelse udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at de vil holde op med at arbejde, inden de kan få folkepension. Antallet er ikke anderledes end de fleste andre erhvervsgrupper, men vækker opsigt pga. manglen på sygeplejersker. Lars L. Andersen er professor på NFA og leder forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Han peger på et stort ønske om en bedre worklife-balance blandt sygeplejersker:

”65 pct. siger, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis der var mulighed for flere seniordage eller seniorfridage. Mens 51 pct. svarer, at mulighed for deltid eller nedsat tid ville få dem til at overveje det samme,” siger Lars L. Andersen. Selvom lønspørgsmålet fylder hos mange sygeplejersker, ville arbejdsgivere kunne nå langt i forhold til at

fastholde flere sygeplejersker ved at se på faktorer som fleksibilitet og arbejdsmiljø, siger professoren:

”41 pct. siger, at de ville arbejde længere, hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i forhold til den enkeltes behov. 26 pct. ville arbejde længere, hvis arbejdet ikke var så psykisk anstrengende, mens henholdsvis 17 og 16 pct. svarer, at de ville ønske, der blev sat større pris på deres arbejde, og at ledelsen udtrykte ønske om, at de blev længere på arbejdsmarkedet.”

”Alle disse ting handler om arbejdsmiljø, så for mig at se, er der tale om en win-win-situation. Hvis arbejdsgiverne gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, er der en væsentlig del af sygeplejerskerne over 50 år, der vil overveje at blive længere på arbejdsmarkedet, uden at det koster arbejdsgiverne en krone. Tværtimod kan der være en gevinst for alle parter i sidste ende,” siger Lars L. Andersen.

45 pct. vil stoppe før tid

Flere seniordage er noget af det, der bl.a. ville kunne holde sygeplejersker, der er over 50 år, længere på arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse.

Hermansen

#Metoo er ikke færdig med sundhedsvæsenet

Sagerne om krænkende adfærd på Aarhus Ortopædkirurgiske Afdeling har fået mig til tasterne.

Indimellem har omgangstonen på operationsstuerne en seksuel krænkende karakter. Jeg synes, det kan være meget ubehageligt og grænseoverskridende. Det er både uetisk og uprofessionelt med sådan en tone, og det kan gå ud over patienterne. De magtfulde mænd er ikke alene om at skabe denne situation. Det kan være en generel sexistisk omgangstone, som kun få siger fra overfor, og som tilsyneladende accepteres af de fleste. Tonen kan være rigtig hård.

Der er for mange medløbere. Disse medløbere bidrager til at bevare denne kultur.

Hvis tonen har været den samme længe, er det nærmest umuligt at ændre den, uden selv at betale en pris.

Ofte har jeg valgt at ignorere tonen. Her er man den stiltiende medløber, og den sexistiske tone får lov til at blive. Det er en usund kultur og giver et dårligt arbejdsklima.

Det er en arbejdsplads, og alle skal kunne være der. Jeg har oplevet nogle grine af krænkende udtalelser som dem i Århus. Når man griner af den slags udta-

lelser, er man med til at normalisere dem og dermed bagatellisere problemet.

Kønsforsker professor Anette Borchorst beskriver i en artikel 22/7 23 på dr.dk, at hun er overrasket over kirurgers fortællinger om seksuelle krænkelser på hospitaler: ”det er klart ulovligt”, og hun er overrasket over, at disse krænkelser finder sted efter #Metoo-bevægelsens indtræden.

Det er jeg ikke.

Vi har stadig brug for #Metoo-bevægelsen.

Af Rebecca Nielsen

Går du sikkert på arbejdet?

Med New Balance jobsko får du:

- Godkendt skridhæmmende og antistatisk sål (EN ISO 20347 OB E HRO SRC)

- Vandafvisende og åndbar overdel i ruskind og tekstil

- Stødabsorberende EVA mellemsål

- Damestørrelser 36-42 / Herrestørrelser 40-49

Alt sammen pakket ind i det velkendte New Balance design, så du kan få stilsikkert look og høj komfort både før, efter og på arbejdet.

New Balance jobsko distribueres af Bjerregaard Sikkerhed. Find nærmeste forhandler her: www.bjerregaard.dk

, anæstesisygeplejerske

Som at tisse i bukserne

Tvungne vagter reducerer patientsikkerheden

Jeg har læst artiklen ’Massive frustrationer over tvungne vagter’ i Sygeplejersken nr. 7 og vil gerne tilføje nogle vigtige faglige argumenter.

At tvinge højt specialiserede ambulatoriesygeplejersker til at tage vagter på sengeafdelinger reducerer kvaliteten i ambulant behandling, fordi patienterne bliver set med et længere interval, som reducerer kontinuiteten. En stor del af de ambulante funktioner forebygger sygehusindlæggelser, hvilket samfundsmæssigt er en besparelse og giver øget livskvalitet for patienterne og bl.a. skyldes ambulatoriesygeplejerskers høje faglighed.

Med de få psykiatriske sengepladser der er, er det nødvendigt at forebygge, at psykisk syge borgere bliver indlagt. Og fordi der mangler psykiatere, har mange psykiatriske sygeplejersker overtaget lægefaglige opgaver, såsom indledende samtaler, facilitering af psykoeducatIon

– der øger psykisk syges mestringsevner – udførelse af behandlingsplaner, ajourføring af FMK, udførelse af rammeordination af psykiatrisk medicin og epikriser.

Disse opgaver kan ikke udføres med samme patientsikkerhed, hvis man arbejder færre dage i et ambulatorie, da arbejdsmængden stiger de dage, man er der, og risikoen for fejl øges.

Der er politisk ønske om at overholde behandlingsgarantien, men den kan ikke opretholdes, når personalet flyttes til andre afdelinger og dermed har færre arbejdsdage i ambulatorierne.

Udviklingen skaber stor bekymring blandt alle sygeplejersker, og jeg vil gerne høre, hvad Dansk Sygeplejeråd tænker om den?

Af Annette Christiansen, specialuddannet sygeplejerske ansat i psykiatrisk ambulatorie, tidligere i somatisk ambulatorie

Kære Annette Christiansen. Vi er i DSR stærkt bekymrede over udviklingen med at tvinge vagtarbejde ned over hovedet på sygeplejersker. Regeringens akutplan har sat fart i udrulningen, uden at vi på noget tidspunkt er blevet spurgt til råds.

Problemer med at få besat de vagtbærende stillinger fordrer nytænkning. Arbejdsgiverne bør dog starte med at skabe sengeafdelinger, hvor sygeplejersker har lyst til at arbejde. I stedet har man forsøgt sig med såkaldt ”vagtudtynding”.

Der kan være et potentiale i kombinationsstillinger, hvor man både er i ambulatoriet og sengeafsnittet. En forudsætning er dog, at stillingen hænger sammen både organisatorisk og fagligt. Måske skal der flyttes mursten frem for sygeplejersker, så ambulatorie og sengeafsnit hænger sammen? Eller noget helt andet? Jeg forstår ikke, hvorfor lederne ikke inddrager sygeplejerskerne. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke gør det frivilligt.

Den vej har arbejdsgiverne (mange steder) ikke valgt at gå. Sygeplejerskerne skal som ludo-brikker dække vagter på ukendte områder. Konsekvenserne er bl.a. forringet patientsikkerhed, og at andre vigtige opgaver på ambulatorier, med forskning, kvalitetsudvikling m.v. udhules.

Men det værste er måske, at ”vagtudtyndingen” får endnu flere til at forlade sygehusvæsenet.

Tilgangen fra arbejdsgiverne svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Afhjælper det problemet med huller i vagtplanen? Kortvarigt, måske. På sigt vil det kun forværre manglen på sygeplejersker. Så står vi et endnu værre sted. Det vil vi fortsat fortælle politikere og arbejdsgivere.

Svar: Send

Skriv til redaktionen@ dsr.dk eller scan qr-koden:

Af Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Kommentar til debatindlægget ’Massive frustrationer over tvungne vagter’ i Sygeplejersken nr. 7/2023.

Når navn og personnummer ikke stemmer

overens

Mange sygeplejersker har brug for mere viden om transkønnede patienter, viser undersøgelser. Psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen er nonbinær og underviser som led i sit job kolleger i køn og kønsidentitet, så også transkønnede patienter kan blive mødt professionelt.

Tekst Christina Sommer

Foto Kasper Løftgaard

Mange ved for lidt om transkønnede

Misinformation, fordomme og tabuer præger mange sygeplejerskers møde med transkønnede patienter. Det kan medføre emotionelle skader og minoritetsstress hos patienterne, som risikerer at vælge sundhedsvæsenet helt fra.

Tekst Christina Sommer

San Sørensen er sygeplejerske. Og nonbinær. Hun vil helst tiltales de/den. Og så har de godt styr på, hvordan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bør møde transkønnede patienter – en lille, men voksende patientgruppe i det danske sundhedsvæsen.

”Vi skal møde transkønnede og andre nonkonforme kønsidentiteter på samme måde, som vi møder alle andre patienter – med respekt og professionel nysgerrighed,” fastslår San Sørensen, der er psykiatrisk sygeplejerske med specialfunktion på Psykiatrisk Akutafsnit B205, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Men undersøgelser peger på, at mange sygeplejersker mangler viden om transkønnede patienter.

F.eks. en dansk spørgeskemaundersøgelse med 15 transkønnede patienter, hvor 53 pct. vurderede, at sygeplejersker slet ikke, i mindre grad eller i nogen grad var kompetente til at håndtere deres kønsidentitet. (”Upassende nysgerrighed i mødet med transpersoner”, Forstyrrelsen nr. 2/2020)

To sygeplejersker blev også interviewet, og både de og de transkønnede patien -

ter efterlyste mere viden og uddannelse.

San Sørensen tilføjer:

”Mange er enten misinformeret, præget af fordomme eller finder emnet for tabubelagt til, at de vil tale om det. Mange mangler viden, hvilket kan skabe usikkerhed, og det gør det sværere at være professionel,” siger de og fortsætter:

”Jeg oplever, at flere sygeplejersker ofte ubevidst kommer til at lade deres private overbevisninger overskygge den pleje

og behandling, de udfører. De kan blive unødigt nysgerrige og stille spørgsmål uden relevans for plejen,” fortæller San Sørensen og refererer til de såkaldte tre P’er (roller), sygeplejersker kan agere inden for: professionel, personlig og privat.

”Vi skal altid være professionelle, og vi må også godt være personlige, men aldrig private.”

Paradigmeskift kræver ny viden

San Sørensen underviser selv sygeplejersker i køn og kønsidentitet i sygeplejen på bl.a. specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje i Region Hovedstaden.

Langt de fleste sygeplejersker kommer med et åbent sind for at suge ny viden til sig. Men nogle gange møder de sygeplejersker, der synes, det er fjollet at tale om køn som identitet frem for biologi.

”Det er heldigvis en lille skare, der enten ikke vil eller kan forstå det paradigmeskift, der er sket i forståelsen af køn. Jeg tror, der er tale om en generationskløft, men uddannelse er nødvendig, hvis vi skal undgå, at patienter med kønsidentiteter, der falder uden for den ciskønnede norm, kan opleve sig dårligt behandlet.”

Foto Kasper Løftgaard

Det er heldigvis en lille skare, der enten ikke vil eller kan forstå paradigmeskiftet.

San Sørensen psykiatrisk sygeplejerske

Jannie Sternberg er en af de sygeplejersker, der har manglet viden om transkønnede patienter og andre LGBT+-minoriteter. Hun er ciskønnet og udviklingssygeplejerske på Jægersborghave Plejeboliger i Gentofte Kommune. Hun blev bevidst om problematikken, da en tidligere kollega gik i transition: ”Jeg oplevede, hvor hårdt mødet med sundhedsvæsenet kan være. Der blev

Køn og identitet Kønsidentitet

Hvordan man opfatter sig selv som køn.

Binær

Person, der opfatter sig som mand eller kvinde.

Nonbinær

Person, der hverken opfatter sig som mand eller kvinde.

Transkønnet

Person, hvis oplevede køn er anderledes end det fødselstildelte køn.

For 10 år siden talte ingen om kønsidentitet i børne- og ungepsykiatrien, fortæller psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen: ”I dag møder jeg transkønnede patienter flere gange om måneden.”

f.eks. sat spørgsmålstegn ved min kollegas mentale helbred flere gange.”

Jannie Sternberg er tovholder på et nyt landsdækkende netværk i Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker med interesse for LGBT+. Hun er ikke i tvivl om, at netværket har sin berettigelse:

”Jeg ønsker ikke at slå nogen i hovedet, men vi er mange, der mangler redskaber og et sprog, vi kan bruge, når vi skal

Transkvinde

Transkønnet, som er født med mandlige kønsorganer, men opfatter sig som kvinde.

Transmand

Transkønnet, som er født med kvindelige kønsorganer, men opfatter sig som mand.

Kønsdysfori

Følelsen af ubehag, hvis ens krop eller CPRnummer ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse.

Kilde: www.sundhed.dk

Sygeplejerske og

lektor Ben Farid

Røjgaard Nielsen efterlyser mere undervisning i køn, minoriteter og mangfoldighed på sygeplejerskeuddannelsen.

ter,” siger Henrik List og tilføjer, at transkønnede også selv har et ansvar for at italesætte deres ønsker og behov tydeligt.

Absurde spørgsmål

Ifølge sundhed.dk er ca. 0,5-2 pct. af befolkningen transkønnede. Årligt henvises ca. 1.000 danskere over 18 år til et af landets tre centre for kønsidentitet, mens ca. 80 danskere opsøgte kirurgisk eller hormonel behandling i 2008.

34-årige Norr Tofte Nielsen er tildelt kønnet kvinde ved fødslen, men identificerer sig i dag som mand. Den fysiske transition tog flere år og bød på gode, men også dårlige oplevelser.

I forbindelse med den indledende udredning blev han f.eks. spurgt, om han legede med Barbie eller Lego som barn.

”Og man spurgte også, om jeg ligger øverst eller nederst, når jeg har sex. Jeg havde heldigvis en alder, hvor jeg kunne

Selvvurderet helbred

Transkønnede har et markant dårligere selvvurderet helbred end de øvrige LGBT+-grupper og adskiller sig fra den øvrige befolkning ved:

oftere at være undervægtige at dyrke mindre motion og have mere stillesiddende fritidsaktiviteter

oftere at lide af smerter og ubehag

tænke køn som andet end en binær konstellation og en biologisk konstruktion. Og det skal vi – for patienternes skyld,” siger hun.

Transkønnede har selv et ansvar

Sygeplejerske Henrik List har over 25 års erfaring fra klinikken og arbejder i dag som produktspecialist og selvstændig psykoterapeut.

Han er enig i, at sygeplejersker skal møde transkønnede patienter på lige fod med alle andre – med respekt og

værdighed. Men han påpeger også, at transkønnethed kan skabe dilemmaer:

”Hvilken stue skal man f.eks. indlægge en transkvinde på? Skal patienten ligge sammen med andre kvinder, selvom kroppen siger, det er en mand?”

Han mener også, at sygeplejersker skal italesætte det, der kan være svært:

”Man skal f.eks. turde sige: ”Jeg ser en mand, der siger, han er kvinde. Det vil jeg gerne imødekomme, men jeg kan komme til at sige ”han” i stedet for ”hun”. Det mener jeg er mest værdigt for begge par-

oftere at tage receptmedicin

at lide under en negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og selvmordsforsøg

ikke at føle sig imødekommet i sundhedsvæsenet

Kilde: 'Sundhedsvæsenets møde med lgbt+-personer kræver nye initiativer', Fag&Forskning nr. 4/2022

grine lidt ad det. Men det var absurd og havde intet at gøre med, at jeg ikke følte mig tilpas i mit fødselstildelte køn,” fortæller han.

Norr Tofte Nielsen kom i hormonbehandling og har også fået en dobbelt mastektomi. Han ventede i flere år på operationen og oplevede, at planlagte operationstider blev aflyst pga. akutte operationer af bl.a. patienter med brystcancer:

”En gang spurgte jeg, hvornår jeg så kunne forvente at komme til. Svaret lød: ”Det kan jeg ikke sige, men du vil vel ikke have, at folk dør pga. dig?”. Jeg har altid været meget skamfuld omkring mit brystparti. Ventetiden slog mig næsten helt ud, og jeg drømte om selv at få brystkræft, så jeg kunne komme hurtigere til.”

Slemt at blive miskønnet

Norr Tofte Nielsen er ikke alene om sine stigmatiserende oplevelser, fortæller

Ben Farid Røjgaard Nielsen, lektor, sygeplejerske og cand.cur., Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Sundhedsfagligt Fakultet, Københavns Professionshøjskole.

Han har skrevet flere artikler om emnet og henviser til internationale og danske undersøgelser, der viser, at transkønnede patienter ofte udsættes for diskrimination og umyndiggørelse i sundhedsvæsenet. Også i mødet med sygeplejersker, hvor danske studier viser, at transkønnede patienter føler, at deres køn bliver usynliggjort, afvist eller ikke taget seriøst.

Særligt slemt er situationer, hvor de bliver miskønnet (f.eks. en transkvinde, der bliver tiltalt som ”han”). Og konsekvenserne kan være alvorlige, fortæller

Ben Farid Røjgaard Nielsen:

”Det kan skabe minoritetsstress, der opstår, når personer oplever, at samfundets normer afviser, mistænkeliggør eller udskammer dem, fordi deres seksualitet, køn eller kroppe bryder med normerne. Og fakta er, at transkønnede personer oftere bliver ramt af udfordringer som negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og -forsøg.”

Emotionel skade bør indberettes

Ben Farid Røjgaard Nielsen mener derfor, at begrebet ”emotionel skade” bør væg-

tes lige så højt i sundhedsvæsenets kvalitetsarbejde som utilsigtede hændelser med fysiske skader. Begrebet stammer fra USA, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed er så småt begyndt at se på, hvordan det kan bruges til at skabe læring i sundhedsvæsenet.

”Begrebet dækker over skader på patientens værdighed, som sker, hvis der ikke udvises passende respekt for patienten som person. Det vil ofte være utilsigtet, men kan have store konsekvenser. Mange mister tilliden til sundhedsvæsenet og opsøger det ikke igen eller undlader at dele vigtige oplysninger,” siger han.

Mere uddannelse, tak

Ifølge Ben Farid Røjgaard Nielsen har etableringen af de tre nationale centre for kønsidentitet i hhv. København, Odense og Aalborg skabt bedre vilkår for transkønnede de seneste år. Men han efterlyser mere undervisning på sygeplejerskeuddannelsen - ikke blot i transkønnethed, men i minoriteter og mangfoldighed generelt.

Her henviser han til regeringens LGBT+-handlingsplan 2022-25 ’Plads til forskellighed i fællesskabet’, hvis formål netop er at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+-personer i Danmark.

Ifølge et af handlingsplanens 39 initiativer skal Uddannelses- og Forskningsministeriet gå i dialog med lederne af bl.a. sygeplejerskeuddannelserne om, hvordan der kan arbejdes med at klæde de studerende på i forhold til køn, seksuel orientering og mangfoldighed.

Ministeriet oplyser i juni 2023 til Sygeplejersken, at dialogen ikke er påbegyndt, men vil ske inden 2025. Det imponerer ikke Ben Farid Røjgaard Nielsen:

”På pædagoguddannelsen har man siden 2014 haft et nationalt undervisningsmodul i køn, seksualitet og mangfoldighed. Det er lidt beskæmmende, at vi ikke har det på alle velfærdsuddannelserne endnu.”

Ved introduktion kan du f.eks. sige: ”Hej, jeg hedder Anne og vil gerne tiltales som kvinde – hvordan ønsker du at blive tiltalt?”

Vær ikke forudindtaget om patientens køn og seksualitet.

Brug kønsneutrale spørgsmål om patientens civilstatus, f.eks. livspartner eller kæreste i stedet for mand eller kone.

Vær opmærksom på, om patienten har brug for andre personlige plejeprodukter end det umiddelbart kønsbestemte, f.eks. bind og barbergrej.

Hvis det har relevans for plejen, så spørg patienten om, hvordan kønsorganet skal omtales, f.eks. vagina, penis, forneden eller noget helt fjerde.

Spørg kun ind til patientens transkønnethed, transition, partners køn og seksualitet, hvis det har relevans for plejen.

Giv patienten mulighed for selv at vælge stue, hvis afsnit er opdelt i mande- og kvindestuer.

Overvej hvordan stuer og toiletter omtales –kønsneutralt eller opdelt i mænd og kvinder – samt om afdelingen signalerer en binær forståelse i f.eks. pjecer eller farvevalg.

Læs også Sundhedsstyrelsens 'Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold' fra 2018.

Kilde: Faglig artikel: ’Upassende nysgerrighed i mødet med transpersoner’ i Forstyrrelsen nr. 2/2020

”Jeg har aldrig været kvinde”

Som femårig blev Norr Tofte Nielsen bevidst om, at han ikke var en pige. Hans transition til mand begyndte først som 27-årig og har budt på gode og dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet. Han har forsøgt selvmord, men er i dag lykkelig for altid kun at blive mødt som mand.

Norr Tofte Nielsen husker tydeligt den dag, det gik op for ham, at han ikke følte sig som en pige. Han var i børnehave og havde været ude at lege med sin bedste ven Mads. Det var varmt, de havde været nøgne, og nu skulle en af de søde pædagoger hjælpe dem med at blive vasket.

”Pludselig peger Mads på mine nedre regioner og spørger, hvorfor jeg ikke har en tissemand. Jeg grinede lidt, for i min verden var der ingen forskel på os. Men så svarer pædagogen, at det er fordi, jeg er en pige. Hun vidste ikke bedre, men fra den dag af gjorde jeg alt for ikke at blive set som pige,” husker han.

Skamfuld over brystparti

Norr Tofte Nielsen har med egne ord haft ”en god og kærlig opvækst” i Hedehusene, 30 km. fra København. Han var pige på

sin egen måde frem til 12-årsalderen, hvor han erklærede sig biseksuel for kort tid efter at ændre det til lesbisk.

”Det har nok aldrig været min ægte seksualitet, men det var den nemmeste måde at forklare omverdenen, hvorfor jeg faldt uden for kønsnormerne.”

Læs mere om sygepleje til transkønnede i tidsskriftet Klinisk Sygepleje

Tekst Christina Sommer Foto Kasper Løftgaard

Norr Tofte Nielsen har mistet flere transkønnede venner, fordi de ikke har følt sig mødt af omverdenen eller sundhedsvæsenet: ”Nogle er døde, andre har jeg mistet emotionelt. De er blevet syge af at blive sygeliggjort og har trukket sig fra deres omgangskreds eller ryger ind og ud af psykiatrien.”

”Jeg fik mange fordomsfulde spørgsmål. Jeg følte, at jeg skulle passe ind i nogle helt bestemte mandlige kasser. Det var meget forvirrende. Jeg blev meget usikker på mig selv og hvilken mand, jeg var.”

Heldigvis reagerede hans krop godt på hormonbehandlingen med testosteron.

”Jeg er vokset 10 cm over skuldrene uden at træne. Jeg har det bedre, når jeg ser mig i spejlet, jeg kan bedre kende mig selv. Jeg er ikke blevet miskønnet i seks år, og det er fantastisk.”

Skiftede gynækolog

Som 14-årig begyndte Norr Tofte Nielsen at komme i queer-miljøet i København, stadig som lesbisk. Trods støtte fra familie og et stort netværk havde han mange triste og depressive perioder med to selvmordsforsøg.

”Jeg ledte efter et eller andet, men vidste ikke hvad. Jeg ville ønske, der var mere undervisning i køn og kønsidentitet i folkeskolen. Jeg er tildelt kønnet kvinde ved fødslen, men jeg har aldrig været kvinde.”

Der skulle gå mange år, før Norr Tofte Nielsen som 26-årig blev klar over, at han nok ikke var lesbisk. Hans daværende kæreste havde bemærket, hvor ulykkelig han var over sin krop.

”Jeg har altid været meget skamfuld over mit brystparti, som jeg gjorde alt for at skjule. Efter nogle år sagde hun meget forsigtigt, at hun simpelthen troede, jeg var transkønnet.”

Det afviste Norr Tofte Nielsen, men da kæresten fik sat et møde i stand med en transmand, faldt alt på plads.

””Gud, det er mit liv, det der. Kan man ende med at have det så godt?” tænkte jeg.”

Ubehagelige oplevelser

Mødet med transmanden fandt sted for otte år siden. Transitionsforløbet med hormonbehandling gik i gang året efter. Norr Tofte Nielsen havde flere ubehagelige oplevelser med læger og sygeplejersker i udredningsfasen og under den to år lange ventetid til en dobbelt mastektomi.

Jeg fik mange fordomsfulde spørgsmål.

Norr Tofte Nielsen teaterinstruktør og bestyrelsesmedlem i UKØN, huskunster og underviser hos C:NTACT

Efter transitionen har Norr Tofte Nielsen flere gange oplevet, at hans transkønnethed kan blive et emne for behandlerne, selvom det intet har med sagen at gøre. Det skete f.eks. under indlæggelse på et psykiatrisk afsnit i forbindelse med et traumatisk tab af et nært familiemedlem for nogle år siden.

”Under hele forløbet spurgte psykiater og læger konstant ind til min transition, selvom min indlæggelse intet havde at gøre med min kønsidentitet. Tværtimod, det var på daværende tidspunkt det eneste i mit liv, der ikke var sorgfuldt eller svært.”

Derudover har Norr Tofte Nielsen stadig sin livmoder. Men da hans CPR-nummer nu er ulige, bliver han ikke automatisk indkaldt til f.eks. screening for livmoderhalskræft, som alle med lige CPR-numre bliver efter en vis alder. Det skal han selv sørge for, men også her var det første møde som mand en dårlig oplevelse, fortæller han.

”Ved den første undersøgelse brugte gynækologen ordet ”skede” uden at spørge, hvad jeg foretrak. Da jeg fortalte, at det kalder jeg den ikke, var svaret ”Nej, men det hedder den her”. Det var ubehageligt. Det føltes som om, jeg blev tvunget til at tage kjole på, når jeg hellere ville bære smoking.”

En sygeplejerske, der også deltog ved undersøgelsen, hev ham efterfølgende til side:

”Hun gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne skifte behandler, hvilket jeg gjorde. Og min nuværende gynækolog

startede første samtale med at spørge nysgerrigt ind til mig: Hvilke pronomener foretrækker du, hvordan omtaler du dine nedre regioner etc.,” fortæller Norr Tofte Nielsen og tilføjer:

”Jeg er overbevist om, at langt de fleste sygeplejersker og læger ikke har modstand mod transkønnede patienter eller andre LGBT+-personer. Jeg tror, de mangler viden og er bange for at træde forkert. Men de må hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.”

Sådan har vi gjort

Vi har valgt at anonymisere Norr Tofte Nielsens møder med sundhedsvæsenet og derved ikke konfrontere de pågældende sundhedsprofessionelle. Det sker ud fra et ønske om, at hans fortælling skal skabe læring og eftertanke – ikke kritik af konkrete behandlere. Vi har derfor kun Norr Tofte Nielsens version, som dog ligner oplevelser, andre transkønnede patienter har beskrevet, bl.a. i den faglige artikel ’Upassende nysgerrighed i mødet med transpersoner’ i Forstyrrelsen nr. 2/2020.

Vegetar, muslim eller transkønnet?

Det handler om respekt, når sygeplejerskerne på Psykiatrisk Akutafsnit B205, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, altid spørger ind til patienternes anvendte navn og pronomen. Det kan også skabe dilemmaer, fortæller sygeplejerskerne.

”Det sikrer, at vi alle anvender patientens foretrukne navn og de samme pronomener, også internt mellem os, når vi omtaler patienten. Der er faktisk ingen anmærkninger i dag, det er ret atypisk,” siger de.

Da San Sørensen havde deres første job i børne- og ungepsykiatrien for snart 10 år siden, var kønsidentitet ikke noget, man talte om:

”Patienterne var der, men ingen talte åbent om det. I dag møder jeg transkønnede patienter flere gange om måneden.”

Spørg respektfuldt til køn

San Sørensen har længe haft en personlig interesse for området, og i forbindelse med sin eksamensopgave på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje i 2021 satte de sig for at blive klogere på sygepleje til især unge transkønnede.

Navn, anvendt navn og pronomen.

De tre punkter står sammen med feltet CPR-nr. øverst på A4-arket, som sygeplejerskerne på Psykiatrisk Akutafsnit B205 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup bruger, når de laver indledende sygeplejefaglige vurderinger af nye patienter.

Punkterne skal sikre, at alle patienter føler sig set, hørt og respekteret, uanset hvilken kønsidentitet de har, fortæller San Sørensen, psykiatrisk sygeplejerske med specialfunktion.

”Det tager os to sekunder at stille spørgsmålene. Nogle patienter forstår ikke helt, hvorfor vi spørger, men vi har aldrig oplevet negative reaktioner –tværtimod. Det betyder alverden for de patienter, der har en anden kønsidentitet. Her giver det virkelig mening,” fortæller San Sørensen.

Noterer ønsker på tavle Akutafsnittet har plads til 10 patienter. Inden morgenkonferencen går San Sørensen, der er nonbinær og selv anvender

Selv i faser, skal vi møde patienterne der, hvor de er.

Sammen med en gruppe transkønnede udviklede de et spørgeskema, der kan hjælpe sygeplejersker med at spørge respektfuldt ind til patientens kønsidentitet – noget som Sundhedsplatformen faktisk giver mulighed for i dag, hvor patienterne også selv kan opdatere deres informationer via MinSP. Det er det spørgeskema, San Sørensen og kollegerne tager udgangspunkt i i deres sygeplejefaglige vurderinger.

Patienterne på akutafsnittet er ved at vågne, bl.a. 17-årige Amanda Noga Børsting Nicklin, der denne junidag har fundet en solplads i gårdhaven. Hun er ved af afslutte 9. klasse, men blev indlagt for et par dage siden pga. forværring af psykotiske symptomer. Hun sidder og tegner og glæder sig til sit højskoleophold efter sommerferien. Hun er ciskønnet, men har flere transkønnede venner, bl.a. en, hun boede sammen med på et bosted.

pronomenerne de/den, forbi kontoret og den elektroniske oversigtstavle. Her er dagens patienter listet med bl.a. stuenummer, navn og diagnose. Og skulle nogle have ønsker til pronomener, der ikke stemmer overens med patientens oprindelige køn, noteres det også her.

”Han var i transition og ønskede at blive kaldt et andet navn end det, der stod i journalen. Men det afviste personalet. De havde ikke tilladelse til det, sagde de, hvilket gjorde ham meget ked af det og frustreret,” fortæller hun.

”Bare en fase”

For sygeplejerske Isabel Coomer giver det god mening at respektere patienternes ønsker uanset hvad.

Isabel Coomer sygeplejerske

Tekst Christina Sommer Foto Kasper Løftgaard

”Mange af vores patienter har udfordringer i forhold til deres kønsidentitet, og jeg synes, det er rart at være på en arbejdsplads, hvor vi taler åbent om det. Det vigtigste er, at vi er professionelle og ikke, om vi forstår det eller ej,” siger hun og fortæller, at spørgsmålene om anvendt navn og pronomener kan være direkte forløsende:

”Det kan give nogle patienter mod til stå ved deres følelser – det, at de bliver mødt som den, de er. Men det kan også skabe gnidninger og dilemmaer, især med forældrene, der kan have svært ved at acceptere det og tænker, at det bare

er en fase. Men selv i faser skal vi være professionelle og møde patienterne der, hvor de er."

Patienter kopierer hinanden Psykiatrisk sygeplejerske Esengül Canbaz er også for den systematiske tilgang.

”Jeg har altid tilrettelagt min sygepleje individuelt og spurgt patienterne ind til hvem de er, hvor de kommer fra og hvad der fylder. Men det er en sårbar patientgruppe. Nogle gange kan en patient ønske at blive tiltalt ”hun” den ene dag og ”han” den anden,” fortæller hun og uddyber:

Det kan være grænseoverskridende at spørge ind til patienternes kønsidentitet, erkender psykiatrisk sygeplejerske San Sørensen (tv.), her i samtale med 17-årige Amanda Noga Børsting Nicklin.

”Nogle gange kopierer vores patienter hinandens adfærd, og det er jeg også opmærksom på her.”

San Sørensen værdsætter de mange synspunkter og snakke kollegerne imellem:

”Vi bliver nødt til at kommunikere åbent og ærligt om tingene. For nogle kan det være grænseoverskridende at spørge ind til patientens kønsidentitet. Men lighed i sundhed kræver, at vi tager højde for, at mennesker er forskellige. Vi spørger jo uden problemer ind til patienternes behov, når det f.eks. kommer til kost og religion.”

Læs mere om arbejdet med køn og kønsidentitet på afsnit B205 i artiklen ”Det koster dig ikke noget at respektere andre mennesker” i Psykiatrisk Sygepleje, december 2021.

Jeg har altid spurgt patienterne ind til, hvem de er, og hvad der fylder.

Esengül Canbaz psykiatrisk sygeplejerske

Vi skal tage patienternes ord seriøst

Travlhed og manglende viden kan spille ind, når transkønnede patienter ikke føler sig mødt med respekt. Det mener 1.-næstforperson i Dansk Sygeplejeråd Harun Demirtas, der ønsker mere undervisning.

Når transkønnede og andre LGBT+-patienter bliver miskønnet eller føler sig udsat for upassende nysgerrighed i mødet med bl.a. sygeplejersker, tror 1.-næstforperson i Dansk Sygeplejeråd Harun Demirtas, at det først og fremmest skyldes travlhed:

”Er man presset, kan man have tendens til at fokusere på den ene opgave, man skal løse. Og så kan man måske komme til at overse noget, der er vigtigt for patienterne, såsom deres køn eller seksualitet,” siger han.

På en barselsgang kan sygeplejersken f.eks. komme til at spørge den nybagte mor, hvor faren er, selvom der er tale om et lesbisk forældrepar.

”Det er jo ikke fordi, sygeplejersken er ondsindet, men det kan ske fordi, der ikke har været tid til at sætte sig ordentligt ind i patientens oplysninger.”

Behov for mere undervisning

Harun Demirtas mener dog også, at manglende viden om det paradigmeskift, der er sket i opfattelsen af køn, kan spille ind.

”I dag har især unge mennesker en forventning om at blive mødt med respekt og som dem, de er – alle steder i samfundet. Det støtter jeg,” siger han, men tilføjer:

”Her er vi nok mange, der har behov for at lære mere om det mangfoldige samfund, vi lever i i dag – både i forhold til etnicitet, køn og seksualitet.”

1.-næstforpersonen efterlyser derfor også mere undervisning på sygeplejerskeuddannelsen, men også på Dansk Sygeplejeråds egne uddannelser for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter:

”Vores kolleger kan jo også være LGBT+personer. Det skal vi som organisation være opmærksom på, så vi kan inklu -

Harun Demirtas er sikker på, at transkønnede og andre LGBT+patienter ikke ønsker særbehandling: ”De vil bare behandles på lige fod med alle andre.”

dere dem bedst muligt i fællesskabet og hjælpe, hvis nogle bliver udsat for diskrimination.”

Spørg professionelt ind Til sygeplejersker, der synes, det kan være svært at tænke køn som identitet, siger Harun Demirtas:

”Det kan give nogle sygeplejefaglige udfordringer, f.eks. når en transmand skal have foretaget en gynækologisk undersøgelse. Men det må man indstille sig på og spørge professionelt ind til, hvordan han f.eks. helst omtaler sine nedre regioner,” siger han og tilføjer:

”Vi skal altid tage det, patienterne siger, seriøst. Og det er jeg sikker på, at vores kolleger er rigtig gode til.”

Tekst Christina Sommer Foto Kasper Løftgaard

Jeg rejser min vej

Det er som at råbe ud i ingenting, når ledelsen ikke lytter, men i stedet giver mundkurv på. Så nu har Jeannette

Leth sagt sit job op på akutafdelingen i Gødstrup.

Flere gange har Jeannette Leth fra akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup været i medierne og har talt højt om kritisable arbejdsvilkår, der kan være til fare for patientsikkerheden. Men det er ikke faldet i god jord hos ledelsen. Nu har hun sagt sin stilling op. Hun har ikke længere tillid til ledelsen. Det har hun for nylig udtalt sig om i en artikel i Dagens Medicin:

”Meget sejler, vi løber rundt og slukker ildebrande, og vi får ofte kun slukket halvdelen. Men det bliver ikke lavet om, selvom vi gør opmærksom på problemerne og råber højt om det,” udtaler hun.

Afdelingen åbnede i februar 2022, og den har sidenhen fået påbud fra Arbejdstilsynet. Lægerne på afdelingen har sendt et brev til hospitalsledelsen, hvor de udtrykker bekymring for patientsikkerheden, og efterfølgende har en række sygeplejersker og andre faggrupper sendt et støttebrev. Der har også været flere artikler i medierne. Men ifølge Jeannette Leth prøver ledelsen mest af alt at lukke kritikken ned. Det hele er endt med, at en overlæge på afdelingen og en række kolleger og sygeplejersker har sagt op, ligesom en speciallæge i akutmedicin har taget orlov.

Rost for sit mod

Jeannette Leth har oplevet kaos, siden afdelingen åbnede. En dag sidste vinter op til jul var hun og en erfaren kollega de eneste sygeplejersker på vagt:

“Min kollega brød grædende sammen på gulvet. Presset blev for overvældende, og hun blev sygemeldt. Dagen efter gik jeg til ledelsen og forlangte, at der skulle ske noget med arbejdsvilkårene. Men igen er der ikke sket noget.“

I foråret var hun nomineret til Dansk Sygeplejeråds Kirsten Stallknecht Pris 2023 for sit mod til at debattere arbejdsvilkår på akutafdelingen i medierne. Men trods ros fra mange har Jeannette Leth følt det modsatte fra sin ledelse:

“Jeg blev gjort til det sorte får og blev truet med tjenstlige samtaler.”

Jeannette Leth understreger, at hun taler på egne vegne ud fra det, hun har oplevet. Hun har fået mange positive tilkendegivelser på artiklen i Dagens Medicin, men har endnu ikke hørt fra ledelsen.

Nyt job

Selvom det kan være hårdt at stille sig

frem, er hun ikke i tvivl om, at hun vil gøre det igen, hvis hun på et tidspunkt bliver ansat på et hospital med samme kritisable forhold:

“Jeg er blevet sygeplejerske for at passe på patienterne. De er for syge til selv at kunne gøre noget ved det her. Derfor står jeg frem og fortæller om arbejdsvilkårene.”

Hun glæder sig til snart at starte i sit nye job i en lægeklinik:

“Jeg vil ikke arbejde under en ledelse, hvor man ikke kan italesætte reelle bekymringer for patienternes sikkerhed, så der kan ske forbedringer. Derfor rejser jeg nu min vej.”

I Dagens Medicin beklager sygeplejefaglig direktør Rikke Degn, hvis medarbejdere har opfattet, at de ikke må gå til medierne. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak udtaler, at der er meget af kritikken, han ikke kan genkende.

Tekst Laura Elisabeth Lind Foto Jesper Balleby

Smittefrygt

I 1986 var patienter med AIDS ikke et særsyn i hjemmeplejen. Dengang var sygdommen ny, og da der ikke fandtes behandlingsmuligheder, var frygten for at blive smittet stor. Også blandt sygeplejersker.

Der opstod mange myter i forbindelse med sygdommen. En artikel i Sygeplejersken det år, viste dog, at man med simple forholdsregler, god hygiejne og omtanke ville se, at pleje af AIDSpatienter slet ikke var så farlig endda.

Det blev fremhævet, at brugte kanyler skulle kasseres med det samme i kanyleboksen – uden at sætte beskyttelseshætten på først.

Tekst

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Foto

Heine Pedersen

Højdepunkter fra

verdens største sygeplejekonference

Det er tid til forandringer og et opgør med forestillingen om sygeplejersker som de frelsende engle, rapporterer Sygeplejerskens fagredaktør efter fem intense dage i Canada.

6.500 fantastiske sygeplejersker fra 130 lande. De var samlet til verdens største sygeplejekonference arrangeret af International Council of Nurses (ICN) i Montreal fra d. 1.-5. juli. Heraf var 160 danske deltagere. Efter fem dage står det klart, at sygeplejersker i hele verden har enorm betydning for den globale folkesundhed, og at covid-19 havde store personlige konsekvenser for mange af dem.

Den danske delegation samlet ved ICN-konferencen i Montreal.

Der var førstehåndsberetninger fra konflikt- og katastrofeområder og samstemmende fortællinger om globale udfordringer. Men også masser af håb for fremtiden.

Der var en særlig oplevelse af fællesskab og stolthed over at være sygeplejerske, inspirerende oplæg og posters om excellent sygepleje. Det emmede af dedikation til at yde den bedste sygeplejefaglige kvalitet til gavn for patienter og sammenhængskraft i alle samfund. Både nu og i fremtiden.

Global udfordring

Indlæg fra alle dele af verden viste, at uanset land og sundhedssystem er der udfordringer med sygeplejerskemangel, arbejdsvilkår, udbrændthed og ulige kønsrelaterede lønvilkår, som får sygeplejersker til at forlade faget.

Leder af den canadiske sygeplejerskeorganisation Linda Silas påpegede f.eks., at global solidaritet er vejen frem. At sygeplejersker skal forlange lighed, fair behandling, respekt, work-life-balance, bedre arbejdsmiljø og højere lønninger.

Sygeplejerske-power

Et indlæg med en helt særlig power kom fra den 85-årige aktivistiske sygeplejerske Edna Adam Ismal, som var somalisk udenrigs-, social- og sundhedsminister i 2003-2006. Hun brændte igennem med stærke budskaber om ’Power of nursing’, og om den enkelte sygeplejerskes mulighed for selv at tage magten til at skabe forandringer:

”Intet er umuligt, hvis du er dedikeret til det, selv når omgivelserne er udfordrende. Grib chancen - det åbner døre. Hav fokus på dem, det drejer sig om, og udnyt sygeplejerskers fulde potentiale.”

I samme boldgade kom den canadiske sygeplejeprofessor Damien Contandriopoulos, som har forsket i sundhedspolitiske beslutningsprocesser, med budskabet om, at vi først og fremmest skal stoppe med at være navlebeskuende og holde op med at klynke. Der er ingen eksempler på, at det har ændret sociale normer, politik og lovgivning. Hvis vi vil forandringer, skal vi handle.

Chief Officer Nurse til alle

Den canadiske premierminister Justin Trudeau kom overraskende på besøg og holdt en karismatisk tale, hvor han udtalte:

”Jeg ser ingen bedre end sygeplejersker til at advokere for sygeplejen og hjælpe os med at forbedre vores sundhedssystem. Ingen andre har fingeren på pulsen, som I har. Sygeplejersker er helte. Alle lande skal have en Chief Officer Nurse (CNO). Vi skal have fokus på den primære sundhedssektor for ikke at overbelaste akutafdelingerne. Der er for mange hjerteskærende historier om sygeplejersker, der har forladt faget. Vi skal lære af alle de steder, som gør det godt.”

Manifestation af ledelse

Ledelse var temaet for mere end 200 præsentationer og blev en manifestation af, hvor afgørende ledelse er for håndtering af konflikter, pandemier, uddannelse og udvikling af sygeplejen. Uanset tid og sted, Den amerikanske forfatter til flere bøger om ledelse Simon Sinek sagde:

”Vi skal have en dybtfølt tro på, at fremtiden er lys, men det skal være en optimisme, som ikke er blind eller naiv. Vi skal ligesom under covid19 bekymre os om hinanden. Vi skal oprette ”Mental Care Units” for hospitalsansatte, som dem vi kender som en selvfølgelighed fra militærenheder, som har været i kampzoner. Ledelse, kultur og samarbejde er afgørende, uanset travlhed.

Masser af dansk forskning

24 mundtlige præsentationer og 120 posters. Det var det store danske bidrag på ICN-konferencen. Et af dem var studiet ’Bring back oral Care in Nursing’, som har til formål at forbedre mundplejen til indlagte patienter.

Forskning viser, at mundpleje til indlagte patienter kan redde liv, men det er et forsømt område i sygeplejen. Insufficient mundpleje giver øget mortalitet og morbiditet i form af systemiske infektioner, caries, gingivitis, paradentose, smerter, fejlernæring og insufficient væske- og fødeindtag.

Projektets tre delstudier har identificeret barrierer for mundpleje i klinisk praksis, designet og udviklet løsninger samt testet og evalueret løsningerne.

Løsningerne bliver videreudviklet og testet på fire forskellige sengeafsnit på OUH i efteråret/foråret 2023/24. Det drejer sig bl.a. om: Ansættelse af tandplejere, undervisning og bedside-vejledning.

Et andet dansk indslag kom fra sygeplejeprofessor Bibi Hølge-Hazelton, der lancerede e-bogen ’Forsknings- og udviklingskultur – når ledere har vilje og mod’, som hun har redigeret sammen med forskningsleder Mette Kjerholt. Bogen var til kongressen oversat til engelsk og fri download og var et stort tilløbsstykke.

Holdet bag ’Bring back oral Care of Nursing’ fra venstre: Line Louise Rasmussen, klinisk specialist, OUH. Marlene Lynggaard Olsen, sygeplejerske, adjunkt, M.Ed., UCL Odense. Charlotte Nielsen, Postdoc, cand.cur. SDU, Kæbekirurgisk og plastikkirurgisk afdeling, OUH. Karina Hesselvig Vaupell, ph.d. stud., SDU, lektor, cand. Scient San., UCL.

Brug AI som et redskab

Sygeplejersker skal ikke frygte kunstig intelligens (AI), siger innovationsprofessor. Sygeplejersker er tværtimod gode til at udvikle løsninger med kunstig intelligens til gavn for patienterne, mener han.

”Det største problem med mange nye teknologier er nemlig, at 80 pct. af patienterne holder op med at bruge dem, fordi teknologien ikke passer til behovet. Patienten skal f.eks. bruge en app, måle sine værdier og indrapportere data hver dag, men hvis teknologien ikke er udviklet sammen med patienter og personale, er der stor risiko for, at projektet falder på gulvet,” siger Kristian Kidholm.

Fordobler videosamtaler

Professoren har før været kritisk over for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, men han har ændret holdning:

Hver tredje dansker er bekymret for, at kunstig intelligens vil erstatte deres jobfunktion i fremtiden. Det viser en undersøgelse fra juni i år. Men sygeplejersker bør bestemt ikke bekymre sig, mener Kristian Kidholm. Han er innovationsprofessor ved Syddansk Universitet og forskningsleder for Center for Innovativ Medicinsk Teknologi.

”Sygeplejersker er veluddannede og virkelig gode til teknologi – de har ingen grund til at frygte, at de mister deres job pga. kunstig intelligens. Jeg har selv været indlagt på OUH og oplevede, hvordan sygeplejerskerne rendte rundt med digitalt udstyr og kom ind med slanger og ledninger, mens lægerne mest sad på sengekanten og snakkede,” siger professoren med et glimt i øjet.

Kristian Kidholm påpeger, at sygeplejersker har en stor rolle i udviklingen af de nye teknologiske løsninger inden for kunstig intelligens:

”På Center for Innovativ Medicinsk Teknologi har vi 30 tilknyttede ph.d.-studerende, og ca. halvdelen er sygeplejersker. De forsker i ny teknologi og anvendelse af kunstig intelligens og laver design- og

effektstudier. Sygeplejerskerne er særligt gode til ”participatory design”, hvor de inddrager patienter og pårørende i udviklingen af teknologierne.”

”Vi har store problemer med mangel på personale på danske sygehuse, og mange må lukke sengeafsnit pga. for få sygeplejersker. Problemet ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, måske tværtimod. Selvom vi håber på at få flere sygeplejeuddannede, sker det ikke lige med det samme. Så spørgsmålet er: Hvordan holder vi sundhedsvæsenet kørende i en tid, hvor den demografiske udvikling med flere og flere plejekrævende ældre for alvor slår igennem?” spørger Kristian Kidholm.

”Svaret er naturligvis nye digitale teknologier, som her og nu er vores bedste løsning på udfordringerne,” mener han.

På kort sigt forudser Kristian Kidholm ikke en revolution af sundhedsvæsenet pga. kunstig intelligens, men han anslår, at 10-20 pct. af hospitalspatienterne i højere grad vil kunne behandles i hjemmet:

”På OUH har vi de seneste år årligt fordoblet antallet af videosamtaler med patienter. Kognitivt friske patienter med pårørende tæt på kan i mange tilfælde monitoreres i eget hjem og f.eks. selv måle blodtryk, blodsukker, iltmætning mv. og sende data til hospitalet med deres smartphone.”

Tekst Ulla Abildtrup Illustration Midjourney/Mathias N Justesen

Forskning viser, at digitale behandlingsformer generelt giver samme eller bedre resultater.

Kristian Kidholm innovationsprofessor og forskningsleder for Center for Innovativ Medicinsk Teknologi

Langt flere ældre

Vi får mange flere ældre medborgere, og det er med til at presse sundhedsvæsenet. Ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er der fra 2010 til 2022 kommet næsten 40 pct. flere danskere over 67 år og 28 pct. flere på 80 år og derover.

Kilde: VIVE

”I Danmark bliver titusinder hvert år indlagt på grund af en infektion, som skal behandles med IV. I Region Syddanmark bliver en del af de patienter nu sendt hjem med en rygsæk med en digital pumpe med antibiotika, i stedet for at de skal ligge en eller flere uger på hospitalet,” tilføjer han.

Glade for hjemmebehandling

Kristian Kidholm understreger, at patienter i hjemmebehandling skal udvælges nøje, så behandlingen er sikker, og patienterne føler sig trygge.

”Forskningen viser kort sagt, at flertallet af patienter er godt tilfredse med

telemedicin og hjemmebehandling. Men vi skal være opmærksomme på, at ca. 10 pct. af danskerne ikke ønsker digital kontakt med det offentlige, og det skal vi respektere.”

Blandt fordelene ved de nye teknologier nævner patienter gerne, at de er glade for at slippe for transporten og besværet med at skulle på hospitalet. Ikke mindst, hvis det er forgæves:

”OUH har f.eks. et værktøj kaldet ’Klar til kemo’, hvor man ud fra patienternes svar på et digitalt spørgeskema kan vurdere, om patienten er frisk nok til at komme på hospitalet til en kemokur eller skal blive hjemme en uge mere.”

”Et andet værktøj overvåger patienter med prostatakræft, som tidligere skulle på hospitalet til kontrol tre gange det første

Illustrationerne er genereret med AIværktøjet Midjourney ud fra kommandoen ’/imagine: Nurse and AI working together, vector illustration, isometric, flat shading, simple, solid background, png, svg’ og er efterfølgende blevet farvejusteret.

år efter operationen. Nu slipper de mest raske for turen, mens andre kan nøjes med en telefonsamtale med sygehuset, og den sidste gruppe fortsat skal komme til kontrol,” forklarer Kristian Kidholm.

Frygter færre patienter

Holdningen til kunstig intelligens blandt sundhedsmedarbejdere er blandet, siger han.

”Det er ikke alle mine kolleger, der synes, at yderligere digitalisering og hjemmebehandling er den rigtige vej at gå. Nogle sundhedsprofessionelle frygter dårligere patientbehandling, men forskning viser, at digitale behandlingsformer generelt giver samme eller bedre resultater for udvalgte patientgrupper. Andre giver udtryk for, deres afdeling bliver straffet økonomisk, hvis den får færre patienter – og at der dermed er risiko for, at de mister kolleger.”

Bekymret for AI

Hver tredje dansker er i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad bekymret for, at kunstig intelligens (AI) vil erstatte deres jobfunktion i fremtiden. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for nyhedsbureauet Ritzau i juni.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens gør computere i stand til at lære uden menneskelig involvering ved at benytte data og algoritmer til at eftergøre menneskers måde at lære, træffe beslutninger og løse problemer på.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

”Men sygehusene skal ikke længere leve op til krav om øget aktivitet og produktivitet som tidligere. Nu har de fleste afdelinger rammebudgetter, som ligger fast fra januar måned. De fleste afdelinger må godt reducere f.eks. antallet af ambulante besøg, uden at det går ud over økonomien,” slår professoren fast.

Erstatter ikke klinisk blik

Kunstig intelligens bliver også i stigende grad anvendt på Rigshospitalet. Afdelingen for blodsygdomme har det seneste års tid testet den nye monitoreringsteknologi WARD og udvider nu brugen.

”På vores afdeling har vi ikke central overvågning som på intensiv, men vores patienter er komplekse og kan pludselig blive dårlige. Vi måler vores patienters værdier ud fra EWS-algoritmen, som kan være alt fra hver 12. time til hvert 30. minut, afhængig af hvad patienten scorer på algoritmen. Med WARD 24/7 kan vi overvåge patienten hele tiden vha. trådløse sensorer på patienten. Det giver både patienterne og os en større tryghed,” fortæller sygeplejerske Cecilie Outzen Ptak.

WARD 24/7 kan og skal dog ikke erstatte det sygeplejefaglige blik på patienten, understreger hun:

”Hvis patientens værdier pludselig ændrer sig, får jeg en alarm på en smart-phone med et program tilknyttet WARD 24/7. Alarmen kan dog også skyldes en fejlmåling, fordi udstyret ikke sidder rigtigt. Udstyret kan ikke erstatte vores kliniske blik, men WARD-målingerne er et redskab, vi benytter som baggrund for de interventioner, vi iværksætter.”

Kræver samtykke

Cecilie Outzen Ptak synes, det er et ”superfedt redskab” og har oplevet flere patienter, for hvem WARD 24/7 har haft en afgørende forskel for deres forløb.

”Når vi får en patient, og jeg vurderer, at patienten kan blive dårlig, tager jeg gerne initiativ til at spørge patienten, om vi må anvende WARD 24/7. Brugen af systemet kræver samtykke, og patienten kan altid trække sit samtykke tilbage. Fordelen for patienterne er også, at de slipper for, at jeg kommer rendende med EWS-udstyret og måler deres værdier hver time, når de får særlige antistofbehandlinger,” siger Cecilie Outzen Ptak.

Hun vurderer ikke, at der i øjeblikket er den store tidsbesparelse for sygeplejerskerne, men brugen af WARD 24/7 bliver i den kommende tid udvidet, så flere sygeplejersker end projektsygeplejerskerne lærer at opsætte systemet. Dermed kan WARD opsættes døgnet rundt – 24/7.

Jeg kunne ikke have klaret det alene

En dag får Tove Peacock brev fra Styrelsen for Patientklager. Familien til en afdød patient har indgivet en klage. Heldigvis får hun hjælp fra sin tillidsrepræsentant og fra jurister i Dansk Sygeplejeråd.

lig beskrivelse af forløbet og af min rolle – på en straight forward måde, uden at der gik følelser i det.”

En stor støtte

Hele sagsforløbet strakte sig over to år. Undervejs fik Tove Peacock støtte og sparring fra sin tillidsrepræsentant, som hun nødigt ville have undværet.

“Jeg kunne tale med hende om det hele på en måde, som jeg ikke kunne med kollegerne. Min ledelse kom ikke rigtig til mig. Hun var den eneste, jeg kunne snakke i dybden med, også om mine følelser. For jeg var jo nervøs. Hvad skulle det ikke ende med?”

“Jeg blev meget overrasket og kunne ikke forstå, hvordan det her kunne ske.”

Sådan lyder ordene fra 71-årige sygeplejerske Tove Peacock, der et par gange om ugen arbejder i lokalpsykiatrien på Psykiatrisk Afdeling Svendborg. Der arbejdede hun også for nogle år tilbage, og det var her, hun en dag modtog en klage fra Styrelsen for Patientklager.

“Med det samme jeg havde læst brevet, henvendte jeg mig til min tillidsrepræsentant Birgith Flyvbjerg. Hun var der for mig og satte mig i kontakt med juristerne i Dansk Sygeplejeråd. Så gik hele maskineriet i gang,” fortæller hun.

Det drejede sig om en patient, som var til behandling i lokalpsykiatrien. En dag fandt de pårørende ham død i sit eget hjem. Familien kunne ikke få det til at hænge sammen – hvordan kunne han bare sådan dø? De besluttede sig for at klage over forløbet. Klagen var både rettet mod Tove Peacock og et par kolleger fra det tværfaglige samarbejde.

“Juristerne hjalp mig med sagen, og vi fik skrevet en udfør-

Tove Peacock havde fra start svært ved at forstå, at klagen også var rettet mod hende. For hun havde kun en mindre andel i samarbejdet med patienten. Det hele endte da også med, at hun kun fik en næse. Hun havde ikke fået dokumenteret et telefonopkald til patientens søster, som Tove Peacock havde ringet til flere gange, uden at hun fik fat på hende.

“Det havde ingen betydning for, at han døde. Og der var ikke en finger at sætte på min faglighed. Det var jeg trods alt glad for,” siger hun og tilføjer:

“Jeg blev meget lettet. Jeg er så taknemmelig over den hjælp, jeg fik. Også fra min TR. Hun var min store støtte.”

Vil du som tillidsvalgt eller medlem fortælle om den forskel, tillidsvalgte gør, så skriv til redaktionen@dsr.dk

Hvad har du lært af forløbet?

Sygeplejerske Tove Peacock fik uvurderlig hjælp fra sin tillidsrepræsentant, da hun fik en klagesag mod sig.

“Det hele handler ikke kun om løn og arbejdsforhold. Når lokummet virkelig brænder, er der stor støtte at få fra TR og juristerne i DSR. Det er meget vigtigt, at man har støtte og opbakning i de her store sager. Jeg kunne ikke have klaret det alene.”

Tekst Laura Elisabeth Lind

Foto Michael Drost-Hansen

Samsøs livline

Der er et hav mellem Samsø og det nærmeste hospital på fastlandet, men sygeplejerskerne i øens Sundheds- og Akuthus er samsingernes sikkerhedsnet. De tager hånd om øboerne, når de er syge og allermest sårbare – og ingen opgave er for lille.

Solgule mure, sprossede vinduer i hvidt. Røde tagsten mod en blå junihimmel. At besøge Samsø Sundheds- og Akuthus er som at træde ind i en velbevaret tidslomme: Støvgrønne og hvide vægge. Brune trædøre ind til de små sengestuer.

De gamle hospitalsbygninger ser stort set ud, som de gjorde i 1919, da dørene for første gang blev slået op for øens beboere. Dengang hed det Tranebjerg Sygehus og havde 36 sengepladser. Senere blev det til Samsø Sygehus. I dag er huset skrumpet ind til en skadestue og lægevagt med fire kommunale sengepladser til rehabilitering og fire regionale akutpladser, hvor patienter kan være indlagt i op til to døgn.

Er de ikke raske nok til at blive udskrevet senest efter 48 timer, bliver de overført til fastlandet, fortæller sygeplejerske Kirsten Østergaard, imens hun viser Sygeplejersken rundt.

”Vi er hele tiden flere timer foran i vurderingen af patienterne. Det bliver vi nødt til, fordi vi er på en ø. Vi har f.eks. ikke operationsstue eller et intensivafsnit, så hvis tingene pludselig udvikler sig alvorligt, nytter det ikke noget, hvis den sidste færge er sejlet, eller helikopteren måske er forsinket,” siger hun.

Vejtrækningsproblemer

I en seng på én af stuerne sidder Malene Lilholm med sin lille søn i favnen. Han er

Kirsten Østergaard sygeplejerske, Samsø Sundheds- og Akuthus

astmatiker og er indlagt til observation på en akutplads, fordi han har vejrtrækningsproblemer.

Indtil videre er de ikke blevet overført til Aarhus Universitetshospital (AUH), da sygeplejerskerne i akuthuset i første omgang forsøger at stabilisere drengen på egen hånd. Det går bedre, efter han har fået medicin – men hvis hans vejrtrækning bliver dårligere igen, når effekten af medicinen aftager, er en overførsel næste skridt.

Malene Lilholm er både født og opvokset på Samsø, hvor hendes familie har boet i flere generationer. Hun kender derfor sygeplejerskerne og akuthuset så godt som enhver anden samsing.

For mange af øens beboer er det tidligere sygehus stadig et fast pejlemærke i deres liv: Det er her, deres børn og måske de selv er født. Det er her, de har holdt syge familiemedlemmer i hånden og søger hjælp, når de selv bliver syge eller kommer til skade.

”Det betyder meget for tryghedsfølelsen, at vi har akuthuset, selvom det ikke er et sygehus mere. Dét, at du kan få hjælp af erfarne sygeplejersker og læger, hvis der sker noget, er vigtigt for et lille samfund som vores,” forklarer Malene Lilholm.

Kejsersnit i linnedrummet

Flere af sygeplejerskerne i akuthuset har været der i en menneskealder.

Kirsten Østergaard har f.eks. været sygeplejerske på øen i mere end 30 år. De gule bygninger har dannet rammen om store begivenheder i hendes liv, både fagligt og privat.

”Jeg har fået kejsersnit herinde,” fortæller hun og åbner døren til linnedrummet. Dengang var det en operationsstue, som siden er blevet lukket ned og omdannet til depot. Sundheds- og akuthuset har dog fortsat en anæstesisygeplejerske, og der er også en fødestue på 1. sal, hvor nye samsinger indimellem stadig kommer til verden.

Hjælper med det hele

Der bor kun ca. 3.700 mennesker på Samsø. Alligevel er der altid ét eller andet

Tekst Helle Lindberg Emarati Foto Mikkel Berg Pedersen

Vi bliver nødt til at gøre det meste, for der er ikke andre til at gøre det.

Det tager cirka 15 minutter for helikopteren at flyve til Samsø fra Aarhus Universitetshospital. Er vejret f.eks. dårligt, eller er helikopteren allerede ude på en anden opgave, kan der dog gå længere tid.

at se til, især i sommermånederne, hvor der er mange turister, fortæller Kirsten Østergaard. I dag har der indtil videre været en ung mand forbi skadestuen, fordi han væltede på sin scooter, og i tre ud af de fire regionale akutsenge ligger der patienter til observation.

”Der er en udenlandsk mand, som er bosat her på øen, som stak hovedet ind, kort før I kom. Han ville gerne have hjælp til at forstå et brev, han havde fået fra kommunen. Det hjalp jeg ham selvfølgelig med. At være sygeplejerske på Samsø betyder, at man hjælper med det hele,” siger Kirsten Østergaard.

Samsø Sundheds- og Akuthus har akutberedskab 24 timer i døgnet. Den vagthavende læge har dog sin egen praksis på den anden side af gårdspladsen og har vagt hjemmefra efter kl. 15 og i weekenden, så han bliver kun tilkaldt, når det er nødvendigt.

Derfor er det langt hen ad vejen sygeplejerskerne, der evaluerer og behandler, når først patienterne er blevet indlagt. De koordinerer overflytning. De klargør stuer, når serviceassistenterne er optaget til anden side. De sætter vasken over og varmer måltider. De analyserer bedside-prøver og tager røntgenbilleder. De kan endda komme ud for at skulle flytte afdøde patienter over i kapellet, når husets eneste portør har fri.

”Vi er et lille hus, der er blevet udsat for besparelser og nedskæringer ligesom alle andre, så opgaverne er ikke så opdelte.

Det er et vilkår som øsygeplejersker – vi bliver nødt til at gøre det meste, for der er ikke andre til at gøre det,” siger Kirsten Østergaard.

Fra Horsens til Samsø

I kælderetagen i de gule bygninger ligger skadestuen, hvor behandlersygeplejerske Susanne Maaløe har dagvagten.

Hun har været sygeplejerske i mere end 23 år. Det meste af sin karriere på Regionshospitalet Horsens, men for nogle år siden tog hun spontant nogle udbudte vagter som sommerferievikar på Samsø. Det blev starten på et nyt kapitel i hendes arbejdsliv.

”Jeg var begyndt at føle, at det var for hårdt at arbejde som sygeplejerske. Jeg er 61 år gammel, så jeg er jo ikke helt ung længere. Her på Samsø er der også altid noget at se til, men tempoet er bare roligere her end på akutafdelingen i Horsens og jeg får stadig brugt min faglighed,” fortæller Susanne Maaløe.

Hun bor stadig i Horsens, hvor hun også fortsat arbejder på hospitalet i ca. otte timer om ugen, men resten af tiden er hun i Samsø Akut- og Sundhedshus. Hun er på øen i skiftevis tre eller fire døgn ad gangen, og så er hun hjemme i syv.

”Jeg har mand, børn og børnebørn, som holder mig på fastlandet, men jeg er alligevel faldet pladask for det: Charmen ved det her gamle hus, menneskene og ø-livet. Måden, man kommer hinanden ved på,” siger Susanne Maaløe.

Kirsten Østergaard har været sygeplejerske på Samsø i mere end 30 år. Hun var der også, da Sundheds- og Akuthuset stadig var et sygehus.

Om Samsø Sundheds- og Akuthus

Samsø Sundheds- og Akuthus ligger i Tranebjerg på Samsø, som er øens største by med ca. 835 indbyggere.

Samsø Sygehus blev i 2003 lagt ind under Aarhus Universitetshospital. Samtidig blev sygehuset omlagt til sundheds- og akuthus.

Der er cirka 20 fuldtidsansatte i Sundheds- og akuthuset, herunder sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, servicemedarbejdere, portører og lægesekretærer.

Det betyder meget for tryghedsfølelsen, at vi har akuthuset.

Malene Lilholm samsing

En sygeplejerske fra lægepraksissen ved siden af kigger pludselig forbi skadestuen. Med sig har hun sin søn, som er faldet uheldigt ude i sommerlandet. Han holder sin arm mod brystet og har stadig sine fugtige badebukser på. Han har været en tur forbi lægen og skal nu have taget røntgenbilleder hos Susanne Maaløe for at se, om han har brækket noget.

”Sådan kan man også hurtigt selv blive kunde i butikken,” siger praksissygeplejersken med et opgivende smil.

På arbejde i Brugsen

Ovenpå er det ikke lykkedes at stabilisere den lille drengs vejrtrækning, og mor og søn bliver nu overført til fastlandet. To reddere fra Samsø Rednings -

korps er dukket op for at klare transporten. De kører dem afsted på sengebåren for at møde helikopteren, som er på vej.

Denne gang går overførslen til fastlandet stille og roligt. Andre gange går det så stærkt, at der først er tid til at bearbejde oplevelsen for patienterne, når de er kommet hjem på øen igen.

”Der var på et tidspunkt en ældre herre, som vi måtte overføre til AUH i en fart. Han kunne ikke selv huske ret meget fra forløbet, andet end at jeg havde holdt ham i hånden. Et stykke tid efter mødte jeg ham nede i Brugsen, hvor han kom hen til mig og spurgte, hvad der egentlig var sket,” fortæller Kirsten Østergaard.

Selvom det ikke lige var en del af hendes indkøbsplaner, tog hun sig alligevel tid til at snakke med manden om oplevelsen.

”Det kan godt være grænseoverskridende første gang en tidligere patient pludselig kommer hen til dig, men den slags følger bare med jobbet herovre. På Samsø er du altid ”sygeplejersken fra sundhedshuset”, også når du ikke er på arbejde,” siger Kirsten Østergaard.

Malene Lilholm får en ekstra pude til sønnen, imens hun selv får lov til holde iltmasken mod hans ansigt. Får han det ikke bedre, skal han overføres til fastlandet.

Fællesskabet man ikke vil forlade

Selvom opgaverne kan være krævende og borgerne komplekse, elsker Juliane Sadjadi-Munk sit job som hjemmesygeplejerske på Samsø. Som tilflytter var starten dog svær.

”De siger herovre, at når først en samsing bliver indlagt på hospitalet på fastlandet, så kommer de ikke tilbage,” siger sygeplejerske Juliane Sadjadi-Munk, mens vi sidder i bilen.

Vi kører mod Samsøs nordspids i hjemmeplejens hvide Renault Zoe, med Kattegats skumtoppede bølger på den ene side og vindskæve træer på den anden. Vi har allerede været på besøg hos en håndfuld af de borgere, hun har på sin køreliste, men der er flere stop på aftenens rute.

Da Juliane Sadjadi-Munk flyttede til Samsø i 2021, var gennemsnitsalderen for en borger på øen ca. 52 år og stigende. Og mange af de ældste borgere er meget plejekrævende og multisyge.

”De vil ikke forlade øen. De vil blive her, til de dør. De fleste er meget dårlige eller komplekse i deres plejebehov. Derfor har vi mange opgaver i hjemmeplejen, der kun kan klares af sygeplejersker,” fortæller hun, da vi svinger ind til det næste hus på ruten.

På dybt vand

Erik Vilhelm Jensen bor i sit hus i Nordby. Han har haft strubekræft, så for at han kan trække vejret, har han fået en trakeostomi – en kunstig åbning på forsiden af halsen, hvor en kirurg har indsat en tube af plast kaldet en trakealkanyle, der leder luften direkte ind i luftrøret.

Tuben skal jævnligt renses for slim, så den ikke lukker til. Det er bl.a. dét, som Juliane Sadjadi-Munk er kommet for at hjælpe ham med.

”Hvordan går det, Erik? Jeg kan se, at din hud ser lidt rød ud på halsen omkring røret,” siger hun, da vi er kommet indenfor.

”Det går fint, men jeg tror, det er lidt tilstoppet,” svarer Erik Vilhelm Jensen, da de sammen går ud på hans lille badeværelse. Han bliver nødt til at holde en hånd mod åbningen i hans hals, når han skal sige noget. Så snart kanylen tages ud, kan han slet ikke tale – han kommunikerer via en tablet med talefunktion, imens Juliane Sadjadi-Munk rutineret skiller trakealkanylen ad og renser tuben.

”Jeg havde f.eks. aldrig før prøvet at rense sådan én, før jeg kom herover. Så i starten var det lidt ligesom at blive smidt ud på dybt vand, hvor jeg bare måtte

Tekst Helle Lindberg Emarati Foto Mikkel Berg Pedersen

Juliane Sadjadi-Munk småsludrer med Erik Vilhelm Jensen, imens hun renser hans trakealkanyle. Han kan dog ikke tale, så længe kanylen er ude, og svarer i stedet med korte sætninger på sin tablet.

finde ud af at svømme. Men nu synes jeg, at jeg har verdens bedste job,” siger hun.

Tilflytteren fra fastlandet

Før hun flyttede til Samsø med sin mand, arbejdede hun på et sengeafsnit på Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH). Selvom hun havde lidt erfaring med hjemmeplejen fra sin praktik, var det en stor omstilling, fortæller Juliane Sadjadi-Munk.

”Det var faktisk ret svært i starten. Ikke så meget pga. opgaverne, men fordi jeg jo var helt ny på øen. Borgerne, som jeg kom ud til, vidste bare, at jeg var fra fastlandet, så de skulle se mig an først. Jeg vil ikke sige, at jeg på noget tidspunkt har fortrudt, men det var nogle kedelige måneder,” siger hun.

Lige så stille åbenbarede glæderne ved jobbet som ø-hjemmesygeplejerske dog sig for Juliane Sadjadi-Munk. Med 19 gode sygeplejerskekolleger og et stærkt fællesskab i hjemmeplejen i ryggen, begyndte hun så småt at komme ind på livet af samsingerne. Nu ville hun ikke bytte for noget som helst andet.

”Jeg elsker at møde på arbejde hver dag. Jeg kender de mennesker, jeg kommer ud til og de kender også mig. En bagside ved det kan selvfølgelig være, hvis det nogle gange er ens nabo, man bliver nødt til at kigge op bagi, men sådan er det jo at være en del af et lille lokalsamfund,” siger hun.

Hvis man som sygeplejerske går og drømmer om at flytte til en ø som Samsø, skal man være forberedt på, at folk er nysgerrige.

”De er meget nysgerrige. Men de er det på en måde, hvor man også godt kan mærke, at de bare vil hinanden det bedste. Og så er der selvfølgelig også rigtig meget ”plejer” herovre, hvor man gør tingene på en bestemt måde. I hvert fald lige indtil nogen kommer og laver om på det,” smiler Juliane Sadjadi-Munk.

”Hun er så dygtig”

Erik Vilhelm Jensen har fået sin trakealkanyle på plads igen. De går ind i stuen, hvor han sætter sig i sin lænestol, så Juliane Sadjadi-Munik kan hjælpe ham med at få strømper på. Det er det sidste, der mangler, før sygeplejersken skal videre på sin rute.

Mens hun finder strømperne og trækker dem på hans fødder, snakker de sammen om løst og fast. Hvordan det går med familien. Om børnebørnene, som har været på besøg for nylig og hvor store de bliver. De griner sammen over indforståede vitser.

På vej ud til bilen sparker Juliane Sadjadi-Munk en smule bold med Erik Vilhelm Jensens lille hund, som forgæves har forsøgt at få hende til at lege, siden hun kom. Nu skal tålmodigheden belønnes i et lille minuts tid, inden hun kører.

”I kan roligt skrive om hende i jeres fagblad,” siger Erik Vilhelm Jensen til Sygeplejersken, da vi siger farvel. ”Hun er så dygtig. Det er de allesammen.”

En bagside ved det kan selvfølgelig være, hvis det nogle gange er ens nabo, man bliver nødt til at kigge op bagi.

Juliane Sadjadi-Munk hjemmesygeplejerske, Samsø Kommune

Camp for børn med diabetes

For 13. år i træk er Lene Kølle Jørgensen diabetessygeplejerske på sportscampen på Klintsøgaard Idrætsefterskole. Hvert år deltager op mod 15 børn med diabetes på campen, der rummer 90 børn i alt.Det er et 24 timers-job, der også betyder, at Lene Kølle Jørgensen hver nat går en runde og scanner børnenes blodsukker, mens de sover. Er det for lavt, skal barnet vækkes og have noget at drikke og spise. I år var det aktuelt hos et barn den første nat.

Ellers er Lene Kølle Jørgensen primært ”fluen på væggen” ved de forskellige aktiviteter og står klar til at hjælpe, hvis der opstår et problem.

Der er altid to sygeplejersker med på campen. De to indgår som en en fast del af campens instruktørgruppe.

Tekst og foto

Nikolai Linares

Vi bedøver børnene i kendte omgivelser

Forskningsprojekt flyttede bedøvelsen af børn fra operationsgangen tilbage til børnenes afdeling. Det skabte tryghed og sparede både personale og tid.

Laura på syv år fik diagnosen leukæmi i februar. I dag skal hun i narkose for at få intratekal kemoterapi. Det er niende gang, så Laura kender turen. Hun har medbragt to kælebamser – en isbjørn og en blæksprutte, der kan være både glad og ked af det.

Bedøvelsen skal foregå på stue seks lige ved siden af Lauras egen stue på Døgnafsnittet for børn og unge onkologisk/ hæmatologisk afsnit, Aalborg Universitetshospital. Laura går selv derind, og går sammen med sygeplejersken hen til en musikafspiller, hvor hun vælger, hvilken musik hun vil falde i søvn til i dag.

Laura holder hånd med sin mor og bamserne, mens hun får propofol i et centralt venekateter. 20 sekunder senere sover Laura dybt, og lidt efter rejser hendes mor Kristina Skærbæk Blaabjerg sig og går tilbage på Lauras stue. Netop nærheden til Laura er helt afgørende, forklarer hun.

”I starten var vi indlagt på et andet sygehus, hvor hun blev bedøvet på en stor operationsgang, og det var frygteligt at sige farvel til sit barn der. Her i Aalborg forlader vi hende ikke på samme måde, fordi hun er blandt de mennesker og i de omgivelser, hun kender. Hun kommer også tilbage til stuen og vågner på ’sit eget værelse’ fremfor en opvågningsstue på en helt anden afdeling,” fortæller Kristina Skærbæk Blaabjerg.

Fra ide til forskningsprojekt Sygeplejerske Stinne Just Bauditz har altid arbejdet med børn og kom til afsnittet for børn og unge med kræft og blodsygdomme i Aalborg i 2002.

”Vores største patientgruppe har akut lymfatisk leukæmi og skal igennem en to år lang behandling, hvor de som minimum er i narkose 20 gange. Vi oplevede, at familierne var meget påvirkede af, at bar-

net skulle i narkose oven i alle de andre udfordringer, som en kræftdiagnose giver en familie. Det var barskt, når deres barn blev hentet på afdelingen og kørt til operationsgangen, hvor der stod en masse mennesker, som hverken barnet eller forældrene kendte. Bagefter kom barnet så ofte til opvågning hos et nyt hold af fremmede, hvor man ikke altid kunne time det, så forældrene var der, når barnet vågnede,” husker hun.

Stinne Just Bauditz delte sine tanker med en anæstesilæge, som erklærede, at han allerhelst ville bedøve børnene hjemme i deres egen stue. Han mente slet ikke, at bedøvelsen behøvede at foregå i en så udstyrstung stue som en operationsstue.

Sammen undersøgte de, om det kunne organiseres, så børnene kunne bedøves på en almindelig stue på afdelingen omgivet af de mennesker, de kendte.

Tekst Ulla Abildtrup Foto Tor Birk Trads

Fakta om forskningsprojektet

’I det utrygge skaber det kendte tryghed’

Projektet tager udgangspunkt i børn med akut lymfatisk leukæmi, som gennem den to år lange behandling skal bedøves minimum 20 gange.

Tidligere foregik anæstesien på operationsgangen, nu foregår den på afdelingen i langt de fleste tilfælde.

Projektet inkluderede 11 familieinterviews med forældre og barnet sammen. Børnene var i alderen 3-21 år.

Desuden deltog 6-8 sygeplejersker i gruppeinterviews. I gruppen var sygeplejersker med erfaringer fra begge former for praksis.

Dertil kom gruppeinterview med fire børneonkologer og en anæstesilæge.

Projektet begyndte i juni 2016 og er i dag et permanent tilbud på Aalborg Universitetshospital.

På Aalborg Universitetshospital foregår bedøvelsen af børn med bl.a. leukæmi på afdelingen fremfor på operationsgangen. Det er mere trygt for børn som syvårige Laura, der her ses med sygeplejerske Stinne Skæbæk Blaaberg.

”Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, så vi skulle have det rette udstyr, og vi sygeplejersker skulle opkvalificeres, så vi kunne assistere anæstesilægen og den børneonkologiske læge samt varetage overvågningen i opvågningsfasen,” fortæller Stinne Just Bauditz, der står for uddannelse, udvikling og undervisning.

Inden en organisatorisk ændring var det dog vigtigt for Stinne Just Bauditz at få afklaret, om familierne delte hendes holdning, eller om de alligevel foretrak, at bedøvelsen foregik på en operationsstue.

”Derfor kontaktede jeg Helle Haslund, som er tilknyttet vores afdeling med ansvar for forsk-

Helle Haslund sygeplejerske, ph.d. ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Universitetshospital og lektor ved Klinisk Institut Aalborg Universitet

ning inden for klinisk sygepleje, for at få hjælp til at udvikle et forskningsprojekt,” siger Stinne Just Bauditz.

Samarbejde mellem forsker og kliniker

Helle Haslund blev nysgerrig, da hun hørte om tankerne på afdelingen for børn og unge med kræft og blodsygdomme.

”Som universitetshospital er vi forpligtet til at generere viden og dokumentation for betydning og effekt af nye tiltag. Derfor etablerede vi et samarbejde, hvor Stinne kom med ideen, altså problemstillingen, og jeg udarbejdede sammen med hende og en ekstern samarbejdspartner, Helle Nygaard Kristensen fra sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, studiedesignet med metoder osv., indhentede tilladelser, samtykke mm.,” fortæller Helle Haslund, sygeplejerske, ph.d. ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital og lektor ved Klinisk Institut Aalborg Universitet.

Ændringen i bedøvelsespraksis ville berøre både børn, forældre og arbejdsgange for læger og syge -

plejersker. Som led i projektet foretog Stinne Just Bauditz derfor interviews med forældre og børn, mens Helle Haslund interviewede medarbejdere på afdelingen i fokusgruppeinterviews.

”Det var vigtigt for os også at få børnenes perspektiv, så vi kunne få en samlet og dækkende beskrivelse af deres erfaringer, ønsker og behov angående den behandlingsrelaterede bedøvelse. Typisk interviewer man alene forældrene i forskning, men Stinne havde jo allerede en god kontakt med børnene, så i dette tilfælde kunne det lade sig gøre,” forklarer Helle Haslund.

Interviewene bekræftede Stinne Just Bauditzs erfaringer fra afdelingen på en lang række områder.

”Forældrene ser ikke bare uniformen, men mennesket bag, og relationen betyder rigtig meget. Når barnet blev kørt væk fra de kendte ansigter og hen på en anden afdeling, følte forældrene et meget større

Citater fra forskningsprojektet:

Man går den lange vej ved siden af sengen, og alle nikker alvorligt til en på vejen, og når han så sover, så skal man gudhjælpemig også gå derfra hele vejen tilbage. Det var frygteligt, for det var sådan en forladthedsfølelse, man fik indeni. Nu efterlader jeg ham, og jeg var meget påvirket af det.

Mor til dreng på 5 år

Da jeg skulle derover, der synes jeg, det var mere alvorligt, det så mere alvorligt ud, fordi det var inde på sådan en megastor stue, og der var mange mennesker, og apparater og så bliver man mere nervøs

Dreng på 11 år

12-årige Louie og hans far Morten Dragsbæk har oplevet forskellen på at blive bedøvet på operationsstuen og på afdelingen. Det sidste var langt mere trygt, fortæller de.

ansvar for at formidle de særlige forhold omkring deres barn til medarbejderne på operationsgangen. Det ansvar føltes som en ekstra byrde i en meget vanskelig tid,” fortæller Helle Haslund.

”Nogle af svarene overraskede os også. F.eks. lagde forældrene meget vægt på afstanden til operationsgangen. De brød sig ikke om at være langt væk fra deres barn,” tilføjer hun.

I interviewene kom det også frem, at børnene registrerede de mange apparater på operationsstuen og blev utrygge.

”Der foregik en metakommunikation af alvor, når de så operationsstuen. Nu hvor bedøvelsen foregår på børnenes kendte afdeling, oplever vi meget

bedre og mindre dramatiske forløb,” siger Helle Haslund.

Sparer ressourcer

Forskningsprojektet afdækkede også, at der kunne spares mange ressourcer ved at foretage anæstesien på børneafdelingen fremfor på operationsgangen.

En opgørelse viste et gennemsnitligt tidsforbrug for personalet ved den gamle metode på 47 minutter, mens tidsforbruget ved den nye metode lå på 26 minutter. Samtidig var der også en stor besparelse i personaleforbruget, fordi teamet omkring barnet blev reduceret.

Hvor der ved den tidligere metode var behov for en portør, to anæstesisygeplejersker, en anæstesilæge, en børnesygeplejerske, en børnelæge og i mange tilfælde opvågningspersonale, var behovet ved den nye metode reduceret til en anæstesilæge, en børnesygeplejerske og en børnelæge.

Samtidig sparer hospitalet et operationsleje, som kan anvendes til andre patienter. På Aalborg Universitetshospital har andre børneafdelinger nu også taget anæstesien hjem til afdelingen i de tilfælde, hvor det kunne lade sig gøre, fortæller Stinne Just Bauditz.

”Det er en win-win-løsning, som skaber resonans, når vi præsenterer den både i Danmark og udlandet. Den understreger betydningen for familier og personale af den personcentrerede og situationsbestemte måde at arbejde på, som Aalborg Universitetshospital har fokus på i strategien for sygeplejen,” siger Helle Haslund.

Stinne Just Bauditz peger også på den faglige gevinst:

”Vi har en bedre mulighed for at individualisere vores sygepleje i forhold til det enkelte barn, når vi har ansvaret både før, under og efter anæstesien. Jeg kender barnet, sætter kemoen op, giver kvalmestillende medicin og ved, hvis der er noget, som driller under bedøvelsen og kan orientere familien bagefter,” siger Stinne Just Bauditz.

Tryghed er afgørende

Pludselig kommer der besøg på afdelingen, det er 12-årige Louie, som var ind -

Læs mere

Artikel på engelsk offentliggjort i Journal of Pediatric Nursing med titlen ‘Familiar in the Unfamiliar – Children’s, Parents’, and Healthcare Professionals’ Experiences of ProcedureRelated Anesthesia in the Pediatric Oncological Ward’.

lagt i to og et halvt år. Han har været med sin far til ambulant kontrol og indvilliget i at fortælle om sine erfaringer med både den gamle og nye bedøvelsesmetode.

”Hvad søren, du er jo vokset mig over hovedet,” ler Stinne Just Bauditz.

I dag er Louie rask, men i efteråret 2017 oplevede hans far første gang, at Louie blev kørt væk fra afdelingen og hen til operationsgangen.

”Det var meget skræmmende,” understreger Morten Dragsbæk. ”Operationsstuen føltes meget stor og kold og alvorlig. Det var utrygt, og jeg havde en følelse af panik og et stort behov for at beskytte min dreng i de uvante omgivelser,” tilføjer han.

Louie kan huske, at han vågnede op midt i en bedøvelse, fordi noget gjorde ondt. Efter to bedøvelser på operationsstuen blev han en del af den nye metode på afdelingen.

”Her er man som en lille familie, hvor vi kender sygeplejerskerne og lægerne. Der er legetøj og balloner, og bedøvelsen foregår lige inde ved siden af. Tryghed er afgørende i en tid, der er meget uvis og skræmmende,” siger Morten Dragsbæk.

Louie og Stinne joker om tissekur (kemo) og tigermælk (sovemedicin), som Louie ret godt kunne lide.

”Ja, det var da godt, vi fik det stoppet,” smiler Morten Dragsbæk varmt til sin søn.

På stue seks er syvårige Laura færdig for denne gang. Forsigtigt bæres hun ind på sin egen stue, hvor hendes mor Kristina Skærbæk Blaabjerg venter.

”Det gik godt og hurtigt,” siger sygeplejersken til Kristina.

”Jeg er sulten,” mumler Laura og vender sig i sengen.

”Du skal sove lidt mere, så får du noget at spise,” siger Kristina og putter dynen om hende.

Sygeplejerske Stinne Just Bauditz oplevede, at familierne var meget påvirkede af, at deres barn blev kørt væk fra afdelingen og hen til operationsgangen, hvor der stod en masse mennesker, som hverken barnet eller forældrene kendte.

På gravearbejde i sanserne

Shiva Jamali, der opklarer det.

Det er lidt af et detektivarbejde at finde årsagerne til, at en patient falder. Derfor er mine antenner altid åbne, når jeg som sygeplejerske på Faldklinikken på Geriatrisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital har patienter, der har oplevet at falde.

Det kan være, at de er svimle eller har dårlig gangfunktion. Der er sjældent kun én årsag til, at de falder. Min primære opgave er at finde ud af hvorfor, så de kan få den rette behandling.

Jeg har en time til hver indledende konsultation. Det lyder måske af meget, men det er også et helt menneske, der skal gås igennem for at finde årsagen.

Konsultationen starter med, at jeg gennemgår en lang række spørgsmål. Hvor mange fald har der været? Hvad tænker de selv om faldet, hvordan oplevede de det? Hvordan er patientens hukommelse, vægt, medicincompliance, spisevaner? Det kan virkelig være et gravearbejde. Nogle patienter taler måske meget om, at de er meget svimle, men så viser det sig at handle om en dårlig balance i stedet. De to ting er nok det samme i folkemunde,

men ikke fagligt. Det handler om at finde den rigtige definition og årsag.

Udover samtalen laver jeg nogle fysiske undersøgelser. Undersøgelse af øjet og følesanserne og blodtryksmålinger. Det er et sammenspil af sanserne, der sørger for, at man kan holde balancen og ikke oplever fald.

En simpel manøvre

En typisk årsag til, at man oplever svimmelhed, er, at man har øresten. Oftest er det læger, der undersøger og behandler øresten, men jeg er blevet oplært af nogle rigtig dygtige læger, så jeg også kan gøre det. Jeg blev oplært i behandlingen for at forkorte behandlingstiden for patienterne, så de ikke skal vente på en lægetid. Og så af ren faglig interesse. Det er en ret spændende proces.

Man kan lave undersøgelsen både med maskine og manuelt. Det foregår ved, at patienten ligger på briksen med hovedet en smule nedad, hvor de bevæger hovedet til den ene side, og bagefter til den anden side. Begynder øjnene at vibrere eller rulle, er det et symptom på øresten. Det er en ret simpel manøvre, men det kan føles voldsomt for patienten, for vi fremprovokerer en kvalme.

Hvis det viser sig, at de har øresten, så sætter vi dem på plads. Det er også ret simpelt. Hovedet og

Øresten, forkerte briller eller fejlmedicinering. Der er mange årsager til, at en borger oplever fald. Og det er sygeplejerske

Patienterne siger, det er som et mirakel.

Shiva Jamali Sygeplejerske

Fortalt til Mai Rathje Skovgaard Foto Kasper Løftgaard

kroppen skal være i nogle bestemte stillinger i 30 sekunder ad gangen. Først til den ene side, så den anden. Det tager ikke særlig lang tid, og svimmelheden forsvinder ofte med det samme.

Patienterne siger, at det er som et mirakel. Det føles nok også sådan, når man har været så dårlig og svimmel, og det hele så bare går væk efter et par øvelser. Det er fantastisk at se.

Svær tidsramme

Selvom jeg har en hel time med hver patient i de indledende samtaler, har jeg travlt. Jeg skal igennem mange ting på den time, og der venter altid en ny patient, så jeg kan ikke bare tage fem minutter mere. Men jeg kan heller ikke altid lade være.

Nogle patienter er langsommere end andre. Langsommere til at tale, til at bevæge sig. Nogle gange starter konsultationen med, at patienten er meget ked af sin situation og skal trøstes. Andre patienter har svært ved at åbne op og fortælle. Når de så endelig gør det, gælder det om at gribe chancen.

Tidsrammen er altid svær, men man lærer at tackle det efterhånden. At skynde sig uden at udstråle ’jeg har ikke tid’, for det gør ikke noget godt for patienterne.

Jeg har nogle virkeligt dygtige kolleger, som knokler for at få tiden til at passe. Og vi er gode til at sparre med hinanden. Også personligt. Det gør også, at det er rart at være her.

Udgående team

Noget af det bedste ved jobbet er, at min faglighed bliver udfordret. Der kommer hele tiden ny viden, og så må jeg åbne bøgerne og læse lidt ekstra op. Det elsker jeg. Og så er afdelingen god til at implementere nye tiltag.

På et tidspunkt tænkte jeg en del over de patienter, som ikke har mulighed for at komme på klinikken. Vi kontakter dem, fordi vi har fået en henvisning fra deres privatpraktiserende læge, men de afviser at komme. Skal de så bare overlades til sig selv?

Derfor foreslog vi, at vi kunne have et udgående team. Så tager en læge og jeg ud og har en konsultation i patientens eget hjem. Det foregår ikke på præcis

samme måde som på afdelingen, for vi har ikke helt det samme udstyr med. Men det kan identificere problemet. Derefter har

de ofte større tillid til os, og så kan vi bedre motivere dem til at fortsætte undersøgelserne og behandlingen på hospitalet.

Det kan være svært at holde balancen - især for sygeplejerske Shive Jamalis’ patienter. Hendes opgave er at finde ud af, hvorfor.

Værn mod forråelse i demensomsorgen

Bogen er kendetegnet ved, at den er særlig og efterspurgt, og anviser, hvordan man arbejder med relationer på demensområdet, minimerer konfliktsituationer i praksis og skaber et værn mod forråelse.

Kapitlerne belyser det, bogen siger den vil: At koble redskaberne fra Marte Meo-metoden og Low Arousal-tilgangen til at forebygge og håndtere konflikter i plejen hos mennesker med moderat til svær demenssygdom.

Forfatterne indleder bogen med at præsentere tilgange og metoder. Menneskesynet er, at mennesker gør det godt, hvis de kan. Det er et fokus gennem hele bogen at tage vare på såvel beboer som medarbejder.

sine handlinger som medarbejder, sørge for at der er ”turtagning”, som handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspil og lave en positiv ledelse af det, der skal ske.

Hele vejen er bogen rigt illustreret med cases og med QR-koder, så man kan hoppe direkte med sin telefon til små illustrative klip. Bogen afsluttes med inspiration til implementering og guidelines til film-feedback i relation til egen praksis.

En ny vej til konflikthåndtering i demensomsorgen med Marte Meo og Low Arousal Gyldendal 2022

180 sider - 259,95 kr.

Når konflikter kan opstå i et samarbejde med demente, kan det skyldes, at medarbejderen rammer sit ’metodeloft’. Det er det loft, man rammer, når man løber tør for metoder, så faglige udfordringer tipper over i en situation, hvor man fejlagtigt synes, at beboeren er problemet. Bogen anviser, hvorledes omsorgsmedarbejderne kan påvirke samspillet ved at lave perspektivskifte. I et perspektivskifte får medarbejderen øje for, hvordan beboeren har det indeni, og mulighed for at iagttage, hvordan man selv virker udefra.

Konflikthåndteringen er delt op, så anvisningerne er forskellige, alt efter om der er tale om optrapningsfasen, kaosfasen, nedtrapningsfasen eller evalueringsfasen.

Den anden halvdel af bogen er en konkret anvisning med Marte Meo-metodens principper til at følge beboerens initiativer, positivt bekræfte beboeren, benævne

Gitte Mørch Henriksen, Anja

Kristine Hvidberg Olsen og Jakob

Kjærby Lentz

Når konflikter kan opstå i et samarbejde med demente, kan det skyldes, at medarbejderen rammer sit ”metodeloft”.

Hanne Jensen sygeplejerske, MSA, Marte Meo-supervisor, selvstændig i firmaet PraksisPerspektiv, ekstern konsulent i Videnscenter for Værdig Ældrepleje, SST

Læs flere anmeldelser på dsr.dk/ anmeldelser

Redigeret af Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d., fagredaktør, Sygeplejersken og Fag&Forskning

Fagredaktørens udvalgte

Bog. Novo Nordisk, Kurt Jacobsen, Gads Forlag 2023.

Sammen om Dobbeltdiagnose

– En tværfaglig grundbog om samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer

Samfundslitteratur 2022 224 sider – 279,95 kr.

Bog/lydbog. En nat i august, Jeanette Øbro, Politikens Forlag 2023.

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for, at der vil ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der. 22 år efter den obstetriske katastrofe vender forfatteren tilbage til faget. Fortællingen er delvist baseret på forfatterens egne oplevelser som jordemoder. Find bogen på gratislydbog.dk

Podcast. Sundhedskapital med professor Kristian Larsen.

Podcastserien ’Gentænk –Bourdieu i praksis’ handler i dette afsnit om ulighed inden for sundhed. Hvad er sundhedskapital, hvordan kan den ændre vores blik på ulighed i sundhed, og hvordan ser den legitime krop ud? Find podcasten på Spotify.

Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen er skrevet på fagvidenskabeligt grundlag og giver et enestående indblik i Danmarks største industriselskabs udvikling gennem 100 år.

Dejligt med en bog, som professionelle kan have glæde af i arbejdet med mennesker med psykiske lidelser og rusmiddelproblemer. Forskellige perspektiver udstyrer læseren med en solid viden. Bogens brede målgruppe er både studerende og uddannede. Nogle steder retter bogen sig mere mod professioner som socialrådgivere og socialarbejdere, men styrken er, at der inddrages viden og erfaringer, som kobles til konkrete praksisrelevante cases.

Der inddrages en del forfattere til bogen, men flere steder er det uklart, hvem der bidrager til kapitlerne. Som lærebog til de sundhedsfaglige professionsuddannelser savnes der generelt mange referencer. Derfor falder mange refleksioner i bogen tilbage på forfatternes egne tanker, uden at læseren kan følge hvilket teoretisk grundlag, det baseres på.

Bog. Spis dig i balanceMed fokus på PCOS, stofskifte og overgangsalder. Engell & Hartvig, Gads Forlag 2023.

Hver femte kvinde er i hormonel ubalance. Fedtet sætter sig på maven, humøret svinger, og der er uregelmæssige menstruationer, insulinresistens, inflammation og stress. Kost har stor indflydelse på balancen. Bogens forfattere er uddannet hhv. klinisk diætist og BA i ernæring og sundhed. Se mere på www.hartvig-engell.dk

Jeg savner begrundelser og et mere klart formål med kapitlernes indhold. I kapitel 2 kan det være svært at følge begrundelsen for forfatternes disponering af kapitlet. Som eksempel indledes der med et epidemiologisk perspektiv og senere et historisk perspektiv. For mange læsere ville det være ønskeligt at kende historien, før man forholder sig til nu og her og fremtiden. Kapitel 4 er opbygget forbilledligt. Det handler om brugernes fortælling om dobbeltdiagnose. Her præsenterer forfatterne på systematisk vis de udviklede tematiske områder om livet med dobbeltdiagnoser.

I bogens anden del præsenteres forskellige professionsfaglige perspektiver f.eks. det socialfaglige, sygeplejefaglige, lægefaglige og psykologfaglige arbejde med patienter med dobbeltdiagnoser. I ’En tværfaglig grundbog’ ville det være ønskeligt med en integreret tværfaglig præsentation med fokus på de udfordringer, professionerne i fællesskab løser, frem for at behandle professionerne og deres arbejdsområder i særskilte kapitler.

Bogen kan anbefales til dem, der ønsker indsigt i arbejdet med mennesker, som har udfordringer med psykiske lidelser, rusmidler og sociale forhold.

Katrine Schepelern Johansen, Sidsel Busch, Signe Wegmann Düring, Lei Blandin Jobe og Solvej Mårtensson og Jonathan Led Larsen

Kim Jørgensen, adjunkt, ph.d., Roskilde Universitet, Institut for mennesker og teknologi

Lektor ved Center for Forskning i Patientkommunikation, Klinisk Institut Odense Universitets Hospital, Syddansk Universitet.

Skrev i 2014 ph.d. om betydningen af sanseindtryk i hospitalsmiljøet, og hvad rummet kan gøre for gøre for patienters oplevelse af velbefindende, livsmod og tryghed.

Uddannet sygeplejerske i 1997.

Hjemlighed åbner for eksistentielle samtaler

Grønne planter, indrammede naturbilleder og egen hovedpude. Det er nogle af de elementer, afdelingen for Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt bruger som en del af et forskningsprojekt, for at skabe en positiv stemning og bedre rammer for dybe, trygge samtaler.

Tekst Nana Toft

Illustration Andreas Normann Foto Pressefoto/Syddansk Universitet

”Jeg er ved at gå i panik. Det er klaustrofobisk.”

Lektor, forsker og sygeplejerske Connie Timmerman husker tydeligt kvinden, der var en blandt flere alvorligt syge patienter, hun talte med undervejs i arbejdet med sin ph.d., som hun afleverede tilbage i 2014.

Før hun gik i gang med sin ph.d. i 2011, havde hun været uddannet sygeplejerske i 14 år, hvor hun fortrinsvis havde passet meget syge hjerte- og kræftpatienter. Det var her, hun fik de første tanker om, hvordan rummet, i dette tilfælde hospitalsstuen, påvirker relationen, tilliden og trygheden mellem sygeplejersker og patienter.

“Normale hospitalsstuer er jo domineret af hvide vægge og et gråt sengebord, hvor private billeder kæmper om pladsen med ting, som vi bruger som fagpersoner. Det hele var så klinisk og understøttede på ingen måde de eksistentielle samtaler, vi skulle have i de rum,” forklarer Connie Timmermann.

Hjemlighed fremmer åbenhed

I dag, godt 10 år senere, står hun i spidsen for et beslægtet forskningsprojekt i samarbejde med personalet på afdelingen Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt. Her bliver patienter, fortrinsvis meget syge og indimellem døende patienter samt pårørende indlagt på en nyudsmykket familiestue med grønne planter og indrammede naturbilleder, hvoaf de selv kan udvælge 2 blandt 12 mulige. Der

er blålige gardiner og vaskbare overflader, der ligner træ, og patienterne opfordres til at medbringe personlige ejendele som f.eks. tegninger, billeder af familiemedlemmer og egen hovedpude.

Projektet kort

I samarbejde med afdelingen Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt leder lektor Connie Timmerman et forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i en nyudsmykket familiestue.

Fokus er at undersøge, hvilken betydning naturelementer og en mere hjemlig og æstetisk udsmykning har for en tillidsfuld relationsdannelse og samtaler af mere eksistentiel karakter mellem patienter, pårørende og sygeplejersker.

Patienter, deres pårørende samt afdelingens sygeplejersker er inddraget i projektet.

Siden årsskiftet har klinisk sygeplejespecialist i afdelingen, Anni Jungdal, interviewet tre patienter, tre pårørende og fire sygeplejersker. Men målet er, at seks patienter, deres pårørende og de sygeplejersker der passer patienterne, bliver en del af forskningsprojektet før det afsluttes i sommeren 2024.

Kilde: Protokol, udarbejdet af lektor, forsker og tidligere sygeplejerske Connie Timmermann samt klinisk sygeplejespecialist Anni Jungdal

Connie Timmerman

“Målet er at skabe en familiestue med højere grad af hjemlighed, og at elementerne skaber en atmosfære og en positiv stemning, der gør, at vi føler os afslappede, trygge og hjemme. Tesen er, at denne hjemlige ramme skaber udgangspunktet for samtaler, hvor vi åbner mere op,” forklarer Connie Timmermann.

Hun giver et eksempel med en kvindelig patient, der var indlagt på familiestuen med sine børn.

“Hun var i palliativ pleje og skulle videre på hospice. I interviewet kom der eksempler på mange vigtige, følsomme tanker og spørgsmål. Fra både kvinden selv og fra hendes børn.”

Connie Timmermann underviser også i “Den Gode Samtale”, hvor der er fokus på kropssprog og samtaleteknik, og det er hendes håb, at det i fremtiden bliver åbenlyst for alle, hvor væsentligt rammen eller omgivelserne også er for de svære samtaler, der indimellem foregår på f.eks. en familiestue på afdelingen for hjertesygdomme.

“Mit fokus er det, vi kalder personcentreret kommunikation, og her kunne jeg godt drømme om, at vi i højere grad får talt rum og omgivelser med. At det blev en helt naturlig måde at indrette hospitaler på. En naturlig måde at møde mennesker på,” pointerer hun.

Mål: Dybe og rige interviews

Ind til videre er der tre patienter, tre pårørende og fire sygeplejersker, der har sagt ja til at være en del af forskningsprojek-

tet, og der eksisterer nu elleve dybdegående, kvalitative interviews, hvor en af patienterne er blevet interviewet to gange. Håbet er, at når forskningsprojektet afslutter i sommeren 2024, foreligger der interviews med i hvert fald seks patienter, deres pårørende og de sygeplejersker, som har passet disse patienter.

“Det er vigtigt at forstå, at det tager tid at inkludere patienter. Det er ikke en hurtig proces, for de er ofte meget syge og har ikke meget overskud. Derfor er der en del etik i det her. For hvornår kan vi f.eks. tillade os at spørge, om de har lyst til at være med?” spørger Connie Timmermann, der dog kan fortælle, at alle de patienter, der er blevet spurgt, har sagt ja.

“Men antallet er heller ikke afgørende. Ligesom det heller ikke er et succeskriterium, at forskningsprojektet kan køres hurtigt igennem. Mit fokus som forsker er, hvordan vi kan forbedre samtaler og

relationer i sundhedsvæsenet, og derfor er formålet at få så rige og detaljerede interviews som muligt. Det er altså kvaliteten og dybden, der tæller,” forklarer Connie Timmermann.

Nyt og anderledes møde

Hun er endnu ikke så langt i sit forskningsprojekt, at hun præcist kan løfte sløret for, hvad de foreløbigt tre kvalitative interviews med patienter og fire interviews med sygeplejersker peger i retning af. Men hun kan fortælle så meget, at de hjemlige omgivelser er med til at gøre mødet mellem sygeplejersker og patienter helt anderledes: Som om rummet har forvandlet sig, og sygeplejerskerne i højere grad har en oplevelse af at være på besøg hos familien.

“Mere kan jeg desværre ikke sige. Det kan I læse mere om, når vi publicerer vores artikler,” pointerer Connie Timmermann.

Hvem skal have den sidste pose blod?

I de små samfund i Grønland er mange ting ofte lidt anderledes. Det oplevede Rikke, da hun en dag skulle vælge mellem to patienter, der begge havde brug for sundhedscenterets eneste pose blod.

Del dit dilemma!

Skriv til redaktionen@ dsr.dk og skriv ’Dilemma’ i emnefeltet eller scan QR-koden. Det er muligt at være anonym.

Sneen ligger stadig i små hvide flager rundt om på bjergtoppene. Det er forår, og 29-årige Rikke arbejder i et sundhedscenter på en ø på vestkysten i Grønland. Her får områdets 3.000 mennesker hjælp til alt fra planlagte til akutte behandlinger. Hver femte uge kommer en læge. Resten af tiden har Rikke og sundhedscenterets 20 medarbejdere ansvar for behandlingen af de lokale grønlændere fra byen og de små bygder.

En dag bliver hendes kollegas 80-årige mor akut indlagt med blod i afføringen. Det kommer fra et blødende mavesår. Hun har brug for blod. Men sundhedscentret har kun én pose med blod, og de får først en pose mere om en uge, hvor der kommer et lille fly fra Nuuk.

Dagen efter kommer en kvinde på 40 år og skal have blod. Hun har cancer og kommer rutinemæssigt ambulant hver uge og har brug for posen med blod, fordi hendes blodprocent er meget lav. Hun kommer altid alene, og Rikke ved ikke, om hun har nogen familie. Men hun ved, at hun er terminal og kommer til dø af sin cancer. Hun ved også, at den 80-årige er syg og oppe i alderen, men hun kunne godt have flere gode stunder endnu. Så hvem skal have den ene livsvigtige pose blod? Den unge eller den gamle?

På den ene side er der sket noget meget akut. Og Rikke kender den 80-åriges datter.

“Hun plæderer for, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at redde hendes mor,” fortæller Rikke.

Hun kender kollegaen rimeligt godt. De er meget tætte i det lille sundhedscenter, hvor de spiser frokost sammen, og når kollegaen er ude at rejse eller er på bygdebesøg, passer Rikke hendes hund. Hun kigger på Rikke med bedende øjne. Men Rikke er i tvivl.

For på den anden side står hun også over for en 80-årig gammel dame, der

Tekst Laura Elisabeth Lind

Illustration Andrea Ucini

Det kan få fatale konsekvenser for den unge kvinde, hvis ikke hun får blod, som hun plejer.

har haft et langt og godt liv. Måske går der alligevel ikke længe, før hun dør? Og kvinden på 40 år kommer ind i morgen. Hun er terminal og skal også dø på et tidspunkt – men hvornår? Hendes sidste hæmoglobin var kun 3,1 mmol/l. “Det kan få fatale konsekvenser for den unge kvinde, hvis ikke hun får blod, som hun plejer,” siger Rikke.

Hun ved ikke så meget om den unge kvinde. Har hun mon børn? Og kan hun klare en uge uden at få blod?

Hvad stiller Rikke op? Har det unge menneske med uhelbredelig cancer eller den ældre med akut blødende mavesår størst behov for posen med blod? Hvem skal hun vælge?

Svar fra Sygeplejeetisk Råd

Her er der ikke kun ét svar

Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal sygeplejersken beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse. Samtidig skal hun bistå til en værdig død og medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes. Så Rikke er i konflikt, fordi menneskesynet fordrer, at det enkelte menneske betragtes som unikt og værdifuldt. I samme åndedrag må hun tænke på, hvem der vil blive bedst lindret af den eneste pose blod?

Ved nærmere eftertanke mener Rikke, at hun måske skulle have valgt anderledes. Men der var –og er – ikke blot ét svar i denne svære situation, som kræver mod, omtanke og handling. Måske var hun under pres fra en kollega, da hun skulle træffe i sit valg – eller også udviste hun respekt og omsorg for en pårørende, der var tæt på? Måske havde hun stadig handlet, som hun gjorde, hvis ikke kollegaen var pårørende – alene fordi situationen var så akutkritisk?

Sidst må man sige, at ansvar og omsorg rækker langt ud i det lille samfund – medmennesker satte ind for at lindre den unge kvinde. Det viser, at etik altid kalder på handling.

På vegne af Sygeplejeetisk Råd, Charlotte Hald og Dorte Sørensen Tungelund

Det endte hun med at gøre:

Rikke giver posen til kollegaens mor. Og så begynder folk fra byen at sætte ting i gang. En af de lokale sejler dagen efter fire timer i en lille åben jolle til Nuuk for at hente blod. Det blod får kvinden på 40. Hun lever stadig, da Rikke tager fra Grønland tre måneder senere. Kollegaens mor får det bedre i et par timer, men blødningen stopper ikke. I dag arbejder Rikke på en stor hjertekirurgisk afdeling, og i bagklogskabens lys synes hun, at den unge kvinde skulle have haft posen. For forløbet med den 80-årige blev trukket ud på en uværdig måde med pinefulde behandlinger. Hun blev svagere og døde efter to dage. I stedet kunne hun være kommet trygt af sted med sang fra de pårørende, som man ofte gør i Grønland.

Chefsygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Hanne Baden Nielsen er fra 1. juni ny chefsygeplejerske på Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Hun kommer fra en lignende stilling i Akutafdelingen på Holbæk Sygehus, hvor hun har været chefsygeplejerske siden 2019. Forinden har hun bl.a. været afdelingssygeplejerske i gynækologien og daglig leder af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Hun er uddannet sygeplejerske i 1991 og har været ansat på Intensiv Afdeling på Frederikssund Sygehus.

Hanne Baden Nielsen har en mastergrad i klinisk sygepleje og har gennemført det nationale ledelsesprogram i Sundhedsvæsnet.

Fag til ørerne

Lyt til podcasts med dine kolleger og få viden om dit fag eller inspiration til din karriere.

dsr.dk/podcasts

Chefsygeplejerske til Ortopædkirurgisk, Esbjerg Sygehus

Nina Andersen bliver den 1. august chefsygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling på Esbjerg Sygehus.

Hun er 43 år og har bl.a. flere års erfaring som chefsygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.

I en pressemeddelelse siger hun:

”Mit indtryk er, at Esbjerg og Grindsted sygehus er en ambitiøs organisation i fremdrift, som samtidig formår at bevare benene solidt på jorden. Jeg håber, at jeg kan medvirke til at få Esbjerg Sygehus og Grindsted sygehus godt fra havn fra akutsygehus til universitetshospital.”

Nina Andersen er uddannet sygeplejerske fra Svendborg Sygeplejeskole i 2008. I 2019 afsluttede hun en master i offentlig ledelse fra SDU.

Råd om det gode seniorliv

Pia Fabricius

Ph.d. og sygeplejerske til forsknings- og innovationsprojekt

Pia Fabricius, ph.d. og sygeplejerske på Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, er fra april ansat i forsknings- og innovationsprojektet Innosleep.

I projektet udvikles, afprøves og implementeres nye teknologier til mere individualiseret diagnosticering og behandling af søvnapnø. Innosleep er tildelt 22 mio. kr. fra EU’s strukturfond Interreg, for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS).

Pia Fabricius kommer fra Hvidovre Hospital, hvor hun har arbejdet med kompetenceudvikling som klinisk underviser og udviklingskonsulent i 22 år. Hun har i sin afhandling tidligere udviklet et beslutningsstøtteværktøj til ældre patienter med multisygdom og polyfarmaci.

PKA holder styr på alt det vigtige og kontakter dig, når det er relevant for dig. De rådgiver dig gennem hele livet, f.eks. om hvilke forsikringer du behøver og hvordan du sparer op til et godt seniorliv.

dsr.dk/medlemsfordele

Hanne Baden Nielsen

Nina Andersen

JOB

Se alle stillinger job.dsr.dk

Netannoncer job.dsr.dk samler jobopslag fra alle hjørner af sygeplejerskefaget fra alle landsdele og af alle typer: Fuldtid, deltid, lederstillinger, studiejob og fleksjob.

Seniorsammenslutningen

Medlemmer, der er fyldt 55 år, er velkomne til Seniorsammenslutningens arrangementer.

Hovedstaden

Fra landslagter til grøn slagter

Slagter Ole Bagger fortæller om at gå fra landslagter til grøn slagter.

Tid og sted: 6. september 2023

kl. 14:00 - 16:00. Rådhusstræde 29, 3400 Hillerød.

Arrangør: Seniorsammenslutningen i Kreds Hovedstaden, Nord

Tilmelding: Bente Pedersen tlf. 2345 8507, mail: bptvingsvej@ gmail.com

Pris: 30 kr. for kaffe.

Seniormøde i Kreds Hovedstaden Central/Vest

Praktiske oplysninger til annoncører

Deadline kl. 9:00 for indtastning af KURSER/MØDER/MEDDELELSER på www.dsr.dk under Information til annoncører.

Kom og hør intensivsygeplejerske og 1. kredsnæstformand i Kreds Hovedstaden, Christian Kummerfeldt, fortælle om sit arbejde i Afghanistan.

Tid og sted: 12. september 2023

og en fødestue. Anette vil fortælle om bl.a. praksis og traditioner ifm. f.eks. fødsler.

Tid og sted: 28. september 2023 kl. 14:00 - 16:00. DSR Kreds Hovedstaden, Storegade 38, 3700 Rønne.

Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Hovedstaden, Bornholm.

Tilmelding: Senest 27. september 2023 kl. 12:00 til Jytte Kure tlf. 3170 2938, mail: jyttekure@ gmail.com eller Ethly Bech tlf. 2026 1758, mail: ebech39@ gmail.com

Pris: 50 kr.

Seniormøde i Kreds Hovedstaden Central/Vest 10. oktober 2023

Besøg af projektleder/ konsulentsygeplejerske fra Lungeforeningen, der fortæller om Lungeforeningens arbejde, projekter og evt. forskning.

Tid og sted: 10. oktober 2023 kl. 13:30 - 15:30. DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4 sal, 1360 København K. Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Hovedstaden Central/ Vest.

Vejledning ved indtastning af kurser/møder/meddelelser, kontakt redaktionen enten Ditte Jørgensen, dtj@dsr.dk, tlf. 4695 4121 eller Henrik Boesen, hbo@dsr.dk, tlf. 4695 4189.

Rådgivning og vejledning vedr. opsætning af annoncer

Media-Partners ApS · Alhøjvej 2, Stilling · 8660 Skanderborg

Tlf. 2967 1446 · Mail: marianne@media-partners.dk

www.media-partners.dk · Her kan du også rekvirere medieinformation.

Indleveringsfrister for STILLINGSANNONCER til de kommende numre:

kl. 14:00 - 16:00. DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4 sal, 1360 København K. Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Hovedstaden Central/ Vest.

Tilmelding: Senest 8. september 2023 til Birthe Balkock på tlf. 2674 1105, mail: balcock@hotmail.com

Pris: 30 kr.

Seniormøde BornholmSundhedsprojekter i Vestafrika

Tilmelding: Senest 1. oktober 2023 til Birthe Kock tlf. 2674 1105 eller mail: balkock@hotmail.com

Pris: 30 kr.

Orientering fra DSR

Næstforperson Harun Demirtas orienterer fra DSR.

Tid og sted: 11. oktober 2023 kl. 14:00 - 16:00. Rådhusstræde 29, 3400 Hillerød.

Arrangør: Seniorsammenslutningen i Kreds Hovedstaden, Nord

Sidste frist for indlevering af materiale er kl. 10:00 hos Media-Partners ApS.

Som projektkoordinator, gennem en årrække for projekter i Vestafrika har Anette Sonne bl.a. været med til at oprette et sundhedshus med en skadestue

Tilmelding: Bente Pedersen tlf. 2345 8507, mail: bptvingsvej@ gmail.com

Pris: 30 kr. for kaffe.

Sjælland

Næstforkvinde

Dorthe Boe Danbjørg kommer til Roskilde

Dorthe vil bl.a. tale om, hvor er sygeplejen og det sygeplejefaglige lige nu. Hvordan kommer forskning og udvikling patienterne til gode? Er sygeplejerskerne blevet en flok halvstuderede røvere?

Tid og sted: 22. august 2023 kl. 13:30. Margrethegården, Dronning Sofies vej 68, 4000 Roskilde.

Tilmelding: Senest 18. august 2023 til Inger Skougaard tlf. 2851 5777.

Pris: 60 kr. for medlemmer og 85 kr. for gæster. Indbetales på reg. og kontonr. 1551 0010351170.

Arrangør: Roskilde Seniorsygeplejerskerne

Bustur til Sano og sejltur fra KarrebæksmindeStorstrømmen

Bussen afgår fra Krøyers Gaard Nakskov kl. 6:45, Maribo St. kl. 7:15, Sakskøbing v. boldbanerne kl. 7:30, Nyk. F. Cementen kl. 7:50, afkørsel 43 kl. 8:05, afkørsel 41 kl. 8:20. Næstved St. kl. 8:45. Besøg Sano, frokost på Kanal Kroen og sejltur.

Tid og sted: 6. september 2023 kl. 06:45 - 18:30. Gigthospitalet Sano, Karrebæksminde og sejltur til Næstved, afg. kl. 15:30. Arrangør: Seniorsammenslutningen Storstrømmen

Tilmelding: Senest 22. august til Susanne på tlf. 2232 4457, mail: nistruphansen@gmail.com eller Gurli på tlf. 2115 2954, mail: gurlise@hotmail.no

Pris: 450 kr. Kun for medlemmer. Indbetales på reg. og kontonr. 0400 4025735183.

Yderligere oplysninger: Max. 50 deltagere. Giv besked om hvor du står på bussen.

Seniorsygeplejerskerne i Vestsjælland

Besøg på Julemærkehjemmet

Liljeborg i Roskilde. Oplæg om julemærkehjemmets hjælpearbejde. Rundvisning - kaffe/te og kage.

Tid og sted: 19. september 2023

kl. 09:45 - 12:00. Julemærkehjemmet Liljeborg, Baldersvej 3, 4000 Roskilde.

Arrangør: Seniorsygeplejerskerne i Vestsjælland.

Tilmelding: Senest 11. september 2023 til Ilse Johansson tlf. 5554 8300 eller Birgit Jørgensen tlf. 2238 0249.

Pris: 50 kr. for sygeplejersker. 100 kr. for ledsager.

Midtjylland

Foredrag med Anne Bendix

Anne Bendix er formand for Sygeplejeetisk råd, og hun har været ansat på Regionshospitalet Viborg. Valgte emner: Abortgrænsen og organdonation.

Tid og sted: 19. september 2023 kl. 14:00 - 16:00. Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg.

Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland - NORD

Tilmelding: Senest den 18. september 2023 til Marie Søe Knudsen, mail: marie@soeknudsen.dk, tlf. 2945 0033 eller til Karen Højgaard Jakobsen, mail: kahojakobsen@gmail.com, tlf. 2170 1484.

Pris: 75 kr. som betales på reg. og kontonr. 7733 0001765960 senest

8. september 2023.

Syddanmark

Invitation til musikalsk rejse med Jacob Vestager Tybjerg

Efter opfordring gentager vi successen. Kom til et spændende musikalsk arrangement. Jacob Vestager Tybjerg spiller og fortæller fra musikkens verden. Jacob og søsteren, Margrethe Vestager, har bidraget til Højskolesangbogen. Glæd dig.

Tid og sted: 5. september 2023 kl. 13:00 - 15:00. DSR’s lokaler, Vejlevej 121, 7000 Fredericia, stueetagen.

Arrangør: Kontaktudvalget Seniorsammenslutningen Trekanten

Tilmelding: Senest 27. august 2023 til Birgit Jørgensen, tlf. 2967 0016 eller til Jenny Malberg, tlf. 3123 7433, mail:

jenny.e.malberg@gmail.com.

Få eller tilbyd samkørsel - vi koordinerer gerne.

Pris: 30 kr. for kaffe/te og brød. Yderligere oplysninger: dsr.dk/ arrangementer

Invitation til foredrag med Kurt Leth

Kurt er en legende fra både TV Syd og TV Østjylland med udsendelserne ”Kaffe med Kurt” og ”Kurt kommer forbi”. Den folkelige journalist Kurt Leth kommer og drikker kaffe med os. Hør et foredrag fyldt med latter, grin, varme og alvor.

Tid og sted: 6. september 2023 kl. 14:00 - 16:00. Hovedbiblioteket, Nørregade 19, lokale 2, 6700 Esbjerg.

Arrangør: Kontaktudvalget Seniorsammenslutningen Esbjerg

Tilmelding: Senest den 30. august 2023 til Tove Brinck, tlf. 2927 2374, mail: tovebrinck@hotmail.com eller Nina Jacobsen, tlf. 3032 4337. Pris: 50 kr. for arrangement, kaffe og kage. Indbetales på reg. og kontonr. 1551 4450481926 (husk navn i tekst til modtager). Betal evt. på MobilePay 568360 eller kontakt kasseren på dagen.

Yderligere oplysninger: dsr.dk/ arrangementer

Foredrag ved Vivi Ovesen

Vi får besøg af Vivi Ovesen, som er områdeleder for sundhed, træning og rehabilitering i Middelfart. Vivi fortæller om rehabilitering efter bl.a. hjerneskader og tager udgangspunkt i generelle anbefalinger med eksempler fra Middelfart Kommune.

Tid og sted: 7. september 2023 kl. 13:30 - 15:30. Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, 5000 Odense.

Arrangør: Kontaktudvalget Seniorsammenslutningen Fyn.

Tilmelding: Senest 1. september 2023 til Ingelise, tlf. 5184 2275, mail: ibruhn@hotmail.com eller Conny, tlf. 2176 8818, mail: coands@gmail.com

Pris: Arrangementet er gratis. Yderligere oplysninger: dsr.dk/ arrangementer

Faglige Selskaber

Generalforsamling i FSRS

I forbindelse med FSRS Landskonference d. 18. - 20. september 2023 afholdes der ordinær generalforsamling.

Tid og sted: 18. september 2023

kl. 17:05 - 18:00. Comwell H.C. Andersen Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.

Arrangør: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker –FSRS.

Yderligere oplysninger: Forslag til punkter til dagsorden samt indstilling af kandidater til bestyrelsen sendes til Camilla Schufri Klinkby senest 14 dage før generalforsamlingen på mail: camilla.klinkby@ rsyd.dk. Dagsorden kan ses på vores hjemmeside: dsr.dk/fs/fs14

Generalforsamling i FSP

Indkaldelse til Generalforsamling i Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker.

Tid og sted: 28. september 2023 kl. 17:00 - 18:15. Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Yderligere info: I forbindelse med 2. Nationale Palliative kongres d. 28.-29. september 2023 afholdes ordinær generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægter. Forslag til dagsorden samt indstilling af kandidater til bestyrelsen sendes til Brita Jørgensen senest d. 11. september 2023 på mail: brijoe@rm.dk

Arrangør: FSP

Yderligere oplysninger: Læs mere på dsr.dk/fs/fs34

FS Geriatriske Sygeplejersker

Temadag: ”Faglighed og trivsel i den kliniske hverdag” torsdag den 28. september på Hotel Milling Middelfart, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.

Pris: 750 kr. for medlemmer, 900 kr. for ikke-medlemmer.

Yderligere oplysninger: Program og tilmelding på hjemmesiden: dsr.dk/faglige-selskaber/geriatriske-sygeplejersker/arrangementer

Farvel til hjemmesygeplejen

Konferencen sætter fokus på selvstændigt virksomhedsområde og ændret lovgivning og nye kvalitetskrav til akutfunktionen. Betydningen af sygepleje og refleksion over kompleksiteten i at udøve grundlæggende sygepleje.

Tid og sted: 9. oktober 2023 kl.

09:00 - 16:00. Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Arrangør: Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne

Tilmelding og yderligere info: dsr. dk/kreds-syddanmark/nyhederfra-kreds-syddanmark/farvel-tilhjemmesygeplejen

Pris: Det er gratis for medlemmer af FSSK. Øvrige 995 kr.

FSNS holder Temadag

1. november 2023

Det Faglige Selskab af Neurosygeplejersker afholder Temadag 1. november 2023. ”Perspektiver på Neurospecialer nu og i fremtiden”. Vi har inviteret eksperter fra hele landet til oplæg.

Tid og sted: 1. november 2023 kl. 10:00 - 16:50. Comwell

Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.

Arrangør: FSNS - Det Faglige Selskab af Neurosygeplejersker

Tilmelding: Senest 15. september 2023 via vores hjemmeside: dsr. dk/faglige-selskaber/neurosygeplejersker

Pris: 350 kr. for medlemmer og 1000 kr. for ikke-medlemmer.

Generalforsamling FS

Diabetessygeplejersker

Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker afholder generalforsamling d. 3. november 2023 kl. 17:0017:45 i forbindelse med vores

landskursus på Hotel Koldingfjord. Dagsordenen findes på vores

hjemmeside: dsr.dk/fs/fs19

Ønsker du at stille op til bestyrelsen, eller har du forslag til dagsordenspunkter skal dette meddeles formanden senest to måneder før via mail: ninajoh19@gmail.com

Arrangør: Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge

Temadag: Forældreskabets udfordringer, når børn og unge er syge Tid og sted: 4. oktober 2023 kl. 08:00 – 16:00. Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.

Pris: 1.000 kr. for medlemmer af det faglige selskab. 1.500 kr. ikke-medlemmer. 1.000 kr. for studerende.

Tilmelding: på dsr.dk under Fagligt selskab for sygeplejersker,. der arbejder med børn og unge

Arrangør: Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge.

Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge

Generalforsamling

Tid og sted: 4. oktober 2023 kl. 16:10 – 17:00 (i forbindelse med temadagen.) Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tre bestyrelsesmedlemmer er på valg.

Tilmelding: Ikke nødvendigt.

Pris: Gratis.

Arrangør: Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge.

Kredsmøder Hovedstaden

Netværk for sygeplejersker med begrænsning i arbejdsevnen

Du er velkommen til at deltage i mødet for at se, om det er noget for dig.

Tid og sted: 12. oktober 2023 kl. 13:00 - 15:30. DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4. sal, 1360 København K.

Arrangør: DSR, Kreds Hovedstaden.

Tilmelding: dsr.dk/hovedstaden/ arrangementer

Syddanmark

Fagdag 2023 i Kolding

Du inviteres til fagdag, hvor emnet er fremtidens sundhedsvæsen. Dagen bliver et inspirationsrum, hvor vi sætter fokus på sygeplejersken som medskaber af morgendagens sundhedsvæsen. Oplæg, workshops, netværk og god mad. Tid og sted: 11. oktober 2023 kl. 08:45 - 18:00. Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding.

Yderligere info: Oplæg ved Jes Søgaard, Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen samt workshops ved blandt andet de faglige selskaber. Afsluttende underholdning ved Rune Green.

Arrangør: DSR, Kreds Syddanmark.

Tilmelding: Senest 11. september 2023. Ved tilmelding bedes du afkrydse, om du ønsker afsluttende tapas eller ej. Pris: Kredsen er vært for forplejning dagen igennem.

Yderligere oplysninger: dsr.dk/ kreds-syddanmark

Meddelelser

Efterårsprogram for seniorer i Kreds Hovedstaden, Nord 2023

6. september: Ole Bagger fortæller om at gå fra Landslagter til Grøn slagter.

2. oktober: FN´s internationale ældredag.

11. oktober: Næstforperson i DSR, Harun Demirtas fortæller om nyt fra DSR.

1. november: Sygeplejerske Bo Barfod kommer med oplæg om Sygehuslægemidler.

6. december: Julefrokost på Skævinge Kro.

Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Hovedstaden, Nord

Øjensygeplejersker kan søge uddannelsesstøtte

Medlemmer af Faglig Selskab for Øjensygeplejersker kan søge uddannelsesstøtte fra Øjensygeplejerskernes Fond for Uddannelsesstøtte.

Støtten uddeles af midler fra Topcon, BVI (tidligere DJ Instrumenter), MMC og foreningens egen fond. Ansøgningsskema og vejledning kan hentes på selskabets hjemmeside. Ansøgningsfrist den 1. oktober 2023.

Arrangør: Faglig Selskab for Øjensygeplejersker

Hent hjælp til karrieren

Savner du inspiration til karrieremuligheder, hjælp til jobsøgningen eller gode ideer til kompetenceudvikling?

Læs mere på dsr.dk/karriere

Nedsat kontingent

Sker der ændringer i dit arbejdsliv – nedsat tid, ledighed, sygdom, barsel, videreuddannelse, efterløn/pension, fleksjob, skift til andet erhverv, ansættelse i udlandet?

Så har du mulighed for at søge om nedsat kontingent.

Læs mere om dette på dsr.dk/ nedsat-kontingent

En

Jeg tænker, mange studerende kan relatere til tanken om 6. semester, med et enten: “Så er man endelig snart færdig” eller “Åh nej, er jeg nu god nok, har jeg nu nok erfaring?”

Jeg havde nok den sidste tanke selv, indtil jeg startede på mit kliniksted. Og siden jeg startede på uddannelsen og i min første klinik, hvor jeg mødte en 6.-semester-studerende, som primært var selvstændig, tænkte jeg: ”Tænk at være så langt henne i uddannelsen og være så dygtig.”

Nu er jeg selv på 6. semester på gynækologisk obstetrisk afdeling Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Allerede fra første uge på afdelingen havde jeg en god fornemmelse af personalet og specialet og gik hjem hver dag med et smil på læben. Jeg blev taget utrolig godt imod af alle, hvilket er en dejlig følelse, når man kommer udefra og er studerende.

Generelt lagde jeg hurtigt mærke til, hvor god kommunikation, der er på afdelingen. Jeg blev hurtig inkluderet og sat ind i de forskellige procedurer, der bliver fortaget på afdelingen.

Jeg fik også lov til at få mine egne patienter, selvfølgelig med en sygeplejerske i ryggen. Det var grænseoverskridende at skulle stå med det fulde ansvar ”alene” og alligevel en fantastisk følelse af at være selvstændig.

Jeg havde en patient med ovariecancer, som i starten ikke var særlig glad for, at det var mig, der skulle være hendes sygeplejerske, da jeg kun var studerende. Jeg kan huske, at mine håndflader blev svedige og en lille knude begyndte at

vokse sig større og større i min mave. Men i stedet for at blive nedtrykt, valgte jeg at tage en stol hen til hende og sætte mig ned og spørge ind til hvorfor. Her fik vi en god dialog, og jeg fik et indblik i, at hun ikke var glad for den medicin, hun fik, og ingen appetit havde.

Fra en tidligere klinik, hvor jeg var på onkologisk afdeling, havde jeg erfaring med, at patienters smagsløg kan ændre sig. Så jeg fik lavet en aftale med hende om, at næste gang hun skulle have medicin, ville jeg lave en speciel ”drink” til hende. Senere hen fik jeg også lov til at mobilisere hende og få hende i bad.

Den sidste dag jeg var inde hos hende, tog hun fat i min hånd og sagde, at jeg ville blive en fantastisk sygeplejerske. Det var nok det bedste kompliment at få. Det var rart at have en succesoplevelse med at være selvstændig og at kunne bruge den erfaring, jeg havde. Lige så rart var det, at jeg kunne sparre og reflektere sammen med min kliniske vejleder. Det gav mig utrolig meget at få snakket det hele igennem. Dels er det dejligt at tale om en god oplevelse og mærke følelsen igen, men også den feedback, som min vejleder gav, var brugbar og værdifuld. Den oplevelse gav mig blod på tanden.

”Er jeg nu god nok?”

6.-semesterstuderende får blod på tanden, da hun bliver rost af en ellers skeptisk patient.

Luna Laurine Bindslev Jensen

6. Semester, KP, Campus Hillerød

Illustration Thomas Thorhauge

Grete Christensen Formand

Harun Demirtas 1. næstforperson

Kristina Helen Robins

Kredsformand Kreds Hovedstaden

Dorthe Boe Danbjørg

2. næstforkvinde

Christian B. Kummerfeldt

1. kredsnæstformand Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Centralt

Sankt Annæ Plads 30 1250 København K

Telefon: 3315 1555 dsr.dk dsr@dsr.dk

Åbnings- og telefontider

Man - tors 9.00 - 16.00

Fre 9.00 - 15.00

Lederforeningen Dansk Sygeplejeråd

Telefon: 4695 3900 dsr.dk/lederforeningen lederforeningen@dsr.dk

Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning

Kreds Sjælland

Møllevej 15 4140 Borup Telefon: 7021 1664 dsr.dk/sjaelland sjaelland@dsr.dk

Telefontider Man, ons 9.00 - 14.00 Tirs, tors 13.00 - 16.00 Fre 9.00 - 13.00

Kreds Syddanmark

Vejlevej 121, 2. 7000 Fredericia Telefon: 7021 1668 dsr.dk/syddanmark syddanmark@dsr.dk

Anne Marie Holst Sommer Kredsforkvinde Kreds Sjælland

Michelle Gulbæk Servé

1. kredsnæstforkvinde Kreds Sjælland

John Christiansen

Kredsformand Kreds Syddanmark

Anja Laursen

Kredsformand Kreds Midtjylland

Christina Windau Hay Lund

Kredsforkvinde

Kreds Nordjylland

Camilla Duus Guldberg Smith

1. kredsnæstforperson Kreds Syddanmark

Jacob Gøtzsche

1. kredsnæstformand Kreds Midtjylland

Bodil Laustsen

1. kredsnæstforkvinde Kreds Nordjylland

Telefon: 4695 4234 dsr.dk/sls sls@dsr.dk

Sygeplejeetisk Råd sygeplejeetiskraad.dk

Kreds Hovedstaden

Frederiksborggade 15, 4.

1360 København K

Telefon: 7021 1662 dsr.dk/hovedstaden hovedstaden@dsr.dk

Åbnings- og telefontider

Man, tirs, tors, fre 9.00 - 14.00

Ons 13.00 - 16.00

Lokalkontor Storegade 38

3700 Rønne

Telefon: 7021 1662

Åbningstider Man 12.00 - 15.00

Tirs 9.00 - 12.00

Tors 12.00 - 16.00 Se også dsr.dk/bornholm

Telefontider Man, tirs, ons, fre 8.30 - 13.00 Tors 13.00 - 16.00

Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Telefon: 4695 4600 dsr.dk/midtjylland midtjylland@dsr.dk

Telefontider Man, tirs, tors 10.00 - 15.00 Ons 13.00-15.00 Fre 10.00 - 12.30

Lokale kontorer Stationsvej 8a 7500 Holstebro Åbent efter forudgående aftale.

EcoPark Bautavej 1A 8210 Aarhus V Åbent efter forudgående aftale.

Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV Telefon: 4695 4850 dsr.dk/nordjylland nordjylland@dsr.dk

Kontorets åbningstider Man - ons 9.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00 Tors 13.00 - 15.00 Fre 09.00 - 12.00

Irene Hesselberg Forkvinde for Lederforeningen

Trine Løvenskjold Forperson for SLS

Sygeplejerske

- vil du have et job i Norge?

Dedicare er førende inden for rekruttering af sygeplejersker og specialsygeplejersker, og har igen fået tillid til at levere kvalificeret personale til alle hospitaler i Norge.

Vi tilbyder trygge ansættelsesforhold, kombineret med mulighed for at opleve nye steder. Vi tager os af detaljerne, såsom rejser og bolig, så du kan fokusere på det, du er bedst til – at yde ekstraordinær pleje.

Du vil få en kontaktperson, som er sygeplejerske, og som tager sig af det praktiske. Dedicare er Norges største vikarbureau indenfor det sundhedsfaglige område.

Kontakt os i dag: www.dedicare.no/nurse +47 74 80 40 70 nurse@dedicare.no