Pernille Wærum
Petersen er i dag underviser på en social- og sundhedsskole. Hun er en af stadig flere sygeplejersker, som i disse år forlader sygehusene. De er udmattede, bange for at lave fejl og ramt af moralsk stress, viser undersøgelse. De vil fortsat gerne deres fag, men de vil have ordentlige arbejdsvilkår. Og højere løn.
"Jeg er bare sygeplejerske på en anden måde end før"
12
digitalt med patientapps og kliniksystemer. Det giver et mere nøjagtigt billede af, hvordan patienternes injektionsadfærd påvirker blodsukkeret. Og det baner vejen for en mere individuel behandling, hvor du kan træffe beslutninger på basis af præcise injektionsdata.
Bliv klogere på den forskel vores flergangspenne kan gøre for dine patienter og dig. Scan QR-koden med din mobil eller læs mere på pro.novonordisk.dk/smartpen
Novo Nordisk Denmark A/S Kay Fiskers Plads 10 2300 København S www.novonordisk.dk Kundeservice tlf.: 80 200 240
Mette Wagner er ph.d. og klinisk sygeplejespecialist på Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet. Hun er en de mange sygeplejersker med en videreuddannelse, der arbejder med borgere og patienter og udvikler sygeplejen til gavn for dem.
Side 36
Tillidsrepræsentanten ”Den var gal med tonen”
Side 27
Sundhedsvæsentligt Aktiv dødshjælp eller aktiv livshjælp?
Side 28
Ny forkvinde ”Vi har brug for fornyelse”
Side 32
Forskning får liv Jagten på Den Lille Havfrue
Side 44
Mit job ”Tvang skal udføres med omsorg”
Side 48
Simulationstræning Virtuel relationstræning
Side 54
Fra SPL til SPL
Investér tid og vind tid
Side 65
Studerende i praksis Jeg kunne spejle mig i patierne
Side 66
Jeg elsker at yde omsorg, men på sygehuset kunne jeg kun slukke ildebrande.Pernille Værum Petersen underviser Foto Marcus Emil Christensen
Sæt fokus på kalk, når du taler med dine patienter.
Vores skelet er levende, og det betyder, at det har brug for kalk hele livet igennem. Allerede fra 35-årsalderen begynder vi at miste mere knoglevæv, end vi opbygger, og det er derfor vigtigt at have fokus på kalkindtaget. Fra den alder mister mænd ca. 0,5 % knoglemasse om året og kvinder ca. 1,0 %. Kvinder taber endnu mere knoglemasse årligt, op til 2-4%, omkring overgangsalderen.
Bestil gratis vareprøver på følgende link: www.unikalk.dk/vareprover eller via QR koden.
Kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler
Ansvh. chefredaktør
Louise Balleby
Redaktionschef
Kristine Jul Andersen
Redaktionssekretærer
Henrik Boesen
Lotte Havemann
Bladsekretær
Ditte Jørgensen
Art Directors
Mathias N Justesen
Sasja C R Hermansen
Grafiker
Catherine T Jørgensen
Journalister
Caroline Schønberg
Christina Sommer
Helle Lindberg Emarati
Maria Klit
Mathilde Nyfos Ebbesen
Næste udgave udsendes: 14. - 17. november 2023
Distrubueret oplag: Perioden 2022-23: 72.704 ekspl. Medlem af Danske Medier.
Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.
Ansvar: Dansk Sygeplejeråd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer eller indstik. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.
Forsidefoto: Michael Drost-Hansen
Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350
Tryk: Stibo
Annoncer og abonnement: Media-Partners, Telefon: 2967 1436
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Jeg har i skrivende stund været valgt som forkvinde for sygeplejerskerne i en uge. Tak for tilliden. Jeg er ydmyg over for opgaven og glæder mig enormt til at kæmpe for jer alle.
Der er nok at tage fat på. Som I kan læse længere inde i bladet, vælger mange sygeplejersker de offentlige sygehuse fra. Sygeplejersker sætter ord på, hvad der for dem var dråben for at søge væk. Og det er ikke faget, den er gal med. Det viser en ny undersøgelse, vi har lavet sammen med regionerne. Løn og arbejdspres betyder, at mange ønsker noget andet i deres arbejdsliv. Det forstår jeg godt.
Konsekvenserne kender vi alt for godt. Ventelister. Travlhed. Uforsvarlige normeringer. Et sygehusvæsen i dyb krise. Men det gælder desværre for det samlede sundhedsvæsen. Alle sygeplejersker mærker dagligt, at ressourcerne er utilstrækkelige. Undersøgelsen viser også, at der er potentiale for at bryde den onde spiral. To ud af fem sygeplejersker uden for sundhedsvæsnet svarer, at de vil vende tilbage, hvis løn og arbejdsvilkår forbedres.
Jeg er kommet hurtigt i arbejdstøjet som forkvinde for DSR og har med regeringen og arbejdsgiverne indledt trepartsforhandlingerne om et lønløft. Ambitionen er entydigt at sikre en højere løn til sygeplejerskerne.
Samtidig er det for mig afgørende at holde fast i principperne om faglig kvalitet, patientsikkerhed og medarbejdertrivsel i diskussionerne om bl.a. arbejdstid og vagtdeling. Faglighed var sammen med bedre løn et af mine valgtemaer. Sygepleje og professionel omsorg er en grundsten i sundhedsvæsnet. Vi skal have som fortsat mål at udvikle faget. Ikke afvikle.
At få flere sygeplejersker kræver højere løn, og at vores fag sikres bedre rammer. Det budskab står jeg fast på ved forhandlingsbordet.
For at modtage en bonus skal medarbejderne på afsnittene være fastansat på månedsløn, tiltrådt senest pr. 1. juni 2023 og fortsat være ansat på samme afsnit pr. 1. december 2023.
Der er henholdsvis 8.000 og 10.000 kr. på vej til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på de medicinske sengeafsnit på Region Sjællands sygehuse.
Det ligger fast efter at Dansk Sygeplejeråd og FOA har indgået en aftale med Region Sjælland om fordelingen af i alt ni millioner kroner som fastholdelsesbonus.
Aftalen betyder, at der med decemberlønnen i år vil blive udbetalt en bonus på 10.000 kroner til bl.a. sygeplejersker på medicinske sengeafsnit på Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus. På Sjællands Universitetshospital og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse udbetales en bonus på 8.000 kroner.
Hensigten er ifølge regionen at holde på personalet på de afdelinger, hvor behovet er størst.
”Alle vores 20.000 medarbejder yder hver dag en stor indsats, men vi har her truffet et valg om at prioritere disse ekstra penge på de medicinske afsnit, der er særligt ramt af problemer. Der, hvor udfordringen er størst, gives størst bonus, og jeg er meget glad for, at vi nu har lavet en aftale med de
faglige organisationer,” udtaler regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse.
Forkert at gøre forskel
I Dansk Sygeplejeråd (DSR) er glæden over aftalen knap så stor. Ifølge kredsforkvinde i Kreds Sjælland Anne Marie Holst Sommer havde man nemlig hellere set, at langt flere sygeplejersker fik del i millionerne.
”Det er selvfølgelig godt for de sygeplejersker, der får noget, og vi er også lykkedes med at forhandle mere hjem, end der oprindeligt var lagt op til. Vi har dog i DSR hele tiden ment, at det er forkert, at regionen gør forskel på sygehusene og kun vil prioritere de medicinske sengeafsnit. Der er mange andre steder i regionen, hvor man er lige så hårdt pressede,” siger Anne Marie Holst Sommer.
Hun fortæller, at selvom Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA stod fast på, at det var nødvendigt at brede pengene ud til flere, så var regionen ikke villig til at ændre på grundlaget for forhandlingen.
”Jeg mener, regionen skyder sig selv i foden her. Det er dybt frustrerende for sygeplejerskerne på de afdelinger, der forbigås, når de kan se deres kollegaer ovre på den anden side ad gangen får en bonus,” siger Anne Marie Holst Sommer.
Det skønnes, at omkring 1.000 medarbejdere vil få del i bonussen, heraf ca. 800 sygeplejersker.
Så høj blev stemmeprocenten ved forpersonsvalget i Dansk Sygeplejeråds. Afstemningen lukkede den 29. september kl. 8 om morgenen, hvor 30.914 medlemmer havde stemt. Stemmeprocenten er den hidtil højeste for et valg i Dansk Sygeplejeråds historie. Til formandsvalget i 2009 var stemmeprocenten 42,7 pct. I år gik sejren til Dansk Sygeplejeråds næstforkvinde, Dorthe Boe Danbjørg. Hun fik 50,57 pct. af stemmerne og er nu forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.
/mne
Rettelse:
I artiklen ’Hvornår må du slå op i patientjournalen?’ bragt i Sygeplejersken nr. 11/2023 stod der, at sygeplejersker må slå op i en patientjournal for at evaluere på egen indsats i en behandling. Det er forkert og skyldes en fejlagtig oplysning fra Styrelsen for Patientklager.
”Sundhedspersoners adgang til at slå op i patientjournalen for at evaluere egen indsats gælder ikke for sygeplejersker. Den gælder kun for læger, tandlæger og jordemødre,” siger juridisk chef i Styrelsen for Patientklager, Søren Stidsen, der beklager fejlen.
Styrelsen for Patientklager oplyser, at bestemmelsen om, at læger, jordemødre og tandlæger må slå op i patientjournalen for at evaluere egen indsats blev indsat i sundhedsloven i 2014.
Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at læring og kompetenceudvikling er fundamental for alle grupper af sundhedspersoner. Det var imidlertid opfattelsen dengang, at hensynet til læring hos andre sundhedspersoner end læger, tandlæger og jordemødre ikke var
Det kan dog blive ændret ved årsskiftet, hvis et lovforslag vedtages.
tungtvejende nok til, at patientens selvbestemmelsesret over fortrolige oplysninger kunne tilsidesættes. Det gjaldt således også for sygeplejersker.
I bestemmelsen lagde ministeriet vægt på, at læger, tandlæger og jordemødre har et selvstændigt overordnet ansvar for et behandlingsforløb.
Ministerium foreslår ændring
Fra næste år kan sygeplejersker dog måske få lov til at evaluere deres egen behandlingsindsats på lige fod med disse faggrupper.
I et lovforslag om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker fremsat ved Folketingets åbning foreslår Indenrigs- og Sundhedsministeriet nemlig, at sygeplejersker fremover får mulighed for at slå op i journalen for at evaluere på egen indsats som led i en behandling. Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelsen vil træde i kraft den 1. januar 2024. Lovforslaget om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker er dog ikke vedtaget endnu.
/hli
Sygeplejersker må ikke slå op i en patientjournal for at evaluere egen indsats
Man bør droppe idéen om, at mænd kun vil vælge sygeplejefaget, hvis man viser blod og blå blink.
Lawand Hiwa Namo arbejdsmarkedskommentator i Politiken, 8. oktober.Illustration Sidsel
Dokumentar
Jan Hansen havde et godt job og en familie. Han var HIV-forsker - en succesrig én af slagsen - og han havde lige fået en søn. Men han forlod det hele for at blive buddhistisk YouTubeskovmunk i Sri Lanka.
I dokumentarfilmen ’Munken’ møder dokumentaristerne Jan Hansen, der nu hedder Bhante, i Sri Lanka iført en robe og med et kamera i hånden. Han er nemlig YouTube-munk, hvor han guider sine 100.000 abonnementer mod Nirvana.
Dokumentaren bærer præg af kreative uenigheder mellem Bhante og dokumentaristerne, som gør processen svær og svarene uklare.
Filmen ’Munken’ er en jagt på en grund til at efterlade sit liv for at blive skovmunk på den anden side af kloden.
’Munken’ er aktuel i udvalgte biografer landet over.
Den danske stat hamstrede vacciner, håndsprit og værnemidler i hobetal under covid-19. Så meget at mere end 10 millioner vaccinedoser skal kasseres, da sidste anvendelsesdato snart overskrides. Det oplyser Statens Serum Institut til DR.
DR anslår, at de 10 millioner doser har en værdi på omkring to milliarder kroner. Samme beløb blev afsat i alt for perioden 2022-2024, da regeringen og Danske Regioner indgik aftale om akutplan i starten af dette år.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, siger til DR, at der
En ny bæredygtighedsindsats, der opfordrer medarbejdere til at involvere sig i den grønne omstilling i landets regioner, er lanceret af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.
På hospitaler og afdelinger i flere regioner har medarbejderne allerede engageret sig med grønne grupper, ambassadører, vidensdeling og et grønt fokus på f.eks. mad og forbrug.
På Herlev-Gentofte Hospital har de internt valgt 58 grønne ambassadører, der skal være med til at udvikle og implementere grønnere løsninger på tværs af afdelingerne. Lillebælt Sygehus er gået en anden vej med et nyt klimaakademi, der fokuserer på bæredygtig mad. I alt er der lanceret fem medarbejder-initiativer på tværs af faggrupper og regioner.
Læs mere på regionaltarbejdsliv.dk – søg på ”grøn forandring” /mne
aldrig er set så stort et vaccinespild før:
”Den meget, meget voldsomme kriseindsats omkring indkøb har vist sig at være en overreaktion,” siger han.
Mens de milliarddyre vacciner bliver smidt i skraldespanden, står regionerne over for massive besparelser.
Fremover er det op til den enkelte medarbejder på sundheds- og socialområdet i regionerne at bestemme, om man vil bære navneskilt med sit fulde navn eller ej.
Det meldte Danske Regioner ud i en pressemeddelelse start oktober. Gennem initiativet vil man mindske risikoen for, at medarbejdere kan spores og opsøges udenfor arbejdstid.
I august i år opfordrede otte organisationer, heriblandt Dansk Sygeplejeråd, i et fælles brev sundhedsministeren til bedre navnebeskyttelse. Her stod pseudonymisering i journaler og øvrige systemer øverst på ønskelisten, så medarbejdere fremover kun fremgår med fornavn, tjenestenummer og tjenestested.
På det punkt er man dog ikke i mål endnu, men Danske Regioner forklarer, at de er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en løsning. /cas
De er ledige, nogle har erfaringer fra covid-19-vaccinationsklinikkerne, hjemmepleje og plejehjem, mens andre ikke er uddannet inden for sundhedsfeltet. Rigshospitalet har ansat 15 ledige, der skal afhjælpe manglen på sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere.
De 15 ansættes som fastvagtkadetter, hvor de skal sidde ved en patient, der har brug for opsyn hele døgnet.
Før man bliver ansat, kommer kadetterne i to ugers afklaringspraktik, hvorefter de gennemgår et otte ugers kompetenceudviklingskursus, som afsluttes med to ugers praktik på Rigshospitalet. Til sidst gennemgår de et to ugers fastvagtkursus, hvor de bliver certificeret, hvis de består prøven.
På Afdeling for Blodsygdomme bruger de faste fastvagtkadetter. Hanne M. Pedersen er chefsygeplejerske på afdelingen.
”Vi kan godt mærke, at det letter et pres, at vi har faste personer på skemaet. Det gør, at vi ikke skal ringe rundt til sygeplejersker eller vikarservice, eller at vi selv skal finde ud af, hvem der kan gå fra for at passe denne her patient,” siger hun.
De første kadetter blev færdige med deres kompetenceudvikling i midten af
september og har arbejdet på Rigshospitalet som faste vikarer siden. Selvom det letter et pres, at ekstra personer kan bistå manglende roller, lægges der også nogle ressourcer i at vejlede fastvagtkadetterne.
”Det er klart, at alle der går ind på en stue, og som enten ikke kender afdelingen eller patienten, vil skulle have en eller anden form for sparring eller oplæring,” forklarer Hanne M. Pedersen.
Hun mener dog stadig, at ressourcerne er godt givet ud, fordi det er en opgave, der ikke kan løses, hvis der ikke er personale nok:
”Vi ser det som en brugbar løsning, at kadetterne kan hjælpe til her, så det ikke er en sygeplejerske, der skal gå fra en opgave eller patient.”
Hanne M. Pedersen slår fast, at det er vigtigt, at kadetterne netop får undervisning i sundhedsfaglige kompetencer gennem deres uddannelse. Hun nævner bl.a., at de skal kende til hygiejniske principper og kunne passe på alvorligt syge mennesker i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne. /mne
Et nyt lovforslag i Sverige kan tvinge sygeplejersker til at anmelde illegale immigranter. Det skriver den svenske netavis FriFagbevegelse.
Lovforslaget kaldes en angiverlov, og den pålægger offentligt ansatte at anmelde folk, der ikke har opholdstilladelse i landet.
Forslaget er blevet stærkt kritiseret af bl.a. sygeplejersker og lærere. Sygeplejerskerne frygter, at de illegale beboere ikke vil opsøge sygepleje, når de har behov for behandling, og at loven generelt vil ødelægge tilliden mellem sundhedspersonalet og patienten.
Sineva Ribeiro, som er forperson for Vårförbundet, Sveriges sygeplejeforbund, siger til det svenske medie ’Klassekampen’, at loven strider mod både grundlæggende menneskerettigheder, svensk lov og sundhedsfaglig professionsetik.
Det er den svenske regering, der med støtte fra partiet Sverigedemokraterne har fremlagt lovforslaget, og det har generelt fået kras kritik fra svenske fagforeninger, organisationer og kommuner. Baggrunden for lovforslaget kommer af et ønske om at mindske antallet af illegale immigranter i Sverige.
/mne
Sygeplejersker skal anmelde illegaleFoto Istock/Mathias Justesen
Dorthe Boe
Danbjørg deltog som nyvalgt forkvinde for Dansk Sygeplejeråd i sit første møde om trepartsforhandlingerne tirsdag den 3. oktober.
”Jeg håber, jeg i forhandlingerne kan lande noget, der kan give nogle sygeplejersker lyst til at komme tilbage og andre til at blive.”
Sådan lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Danske Sygeplejeråd, om de trepartsforhandlinger, der lige nu er i gang. Og hvor tre milliarder ekstra lønkroner skal fordeles mellem de offentligt ansatte.
En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner viser, at to ud af fem sygeplejersker, der har forladt deres job på et sygehus, siger, at de ”måske” eller ”bestemt” kan forestille sig at vende tilbage. Det glæder formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Heino Knudsen (S).
”Rapporten giver os tydelige pejlemærker for, hvad vi skal gøre for at få flere sygeplejersker til at vende tilbage,” siger han og uddyber:
”Der skal være en mere rimelig arbejdsmængde ift. arbejdstiden. De skal have bedre mulighed for at kontrollere arbejdssituationen, altså f.eks. større indflydelse på vagtplanlægningen. Og her spiller højere løn også ind.”
Heino Knudsen vil have flere til at gå op i tid og skabe incitamenter med løn og planlægning til at få flere til at tage skæve vagter. Her kommer trepartsforhandlingerne ind.
”Vi står med en unik mulighed, fordi der faktisk nu er midler til at forbedre løn- og arbejdsvilkårene for sygeplejerskerne,” siger Heino Knudsen.
Indhug i efterslæb
Sidstnævnte er Dorthe Boe Danbjørg enig i, men:
”Jeg havde håbet, at trepartsforhandlingerne skulle handle om at gøre et indhug i vores uretfærdige lønefterslæb. Men regeringen stiller modkrav. Her peger pilen kun på de sygeplejersker, der vil tage flere vagter og arbejde i skæve vagter,” siger hun og fortsætter:
”Jeg mener, at regeringen prøver at gøre noget komplekst til noget alt for simpelt. Hvis fem sygeplejersker på en afdeling f.eks. går op i tid og får et tillæg for det, har de på den afdeling så råd til at have fem sygeplejersker ansat på fuldtid frem for flere på deltid? Hvor skal de penge komme fra?”
”Regeringen har sine krav, og vi har vores. Men for mig handler det først og fremmest om at se, om vi kan lande noget, der giver flere sygeplejersker lyst til at blive i faget eller vende tilbage,” understreger hun.
Læs tema side 14 og tiltrædelsesinterview side 32. /kja/hle/uaLejring af patienter til operationer, der varer længere end fire timer, kræver præ- og postoperativ opmærksomhed. Smerte- og føleforstyrrelser hos patienterne som følge af operationen forekommer nemlig, viser en undersøgelse foretaget på ’Bedøvelse og Operation Syd’ (Nedre Abdominalkirurgi) på Aarhus Universitetshospital.
Ud af 146 patienter havde fem patienter smerter på hospitalet, og to havde føleforstyrrelser. I alt 17 patienter havde smerter hjemme, og 24 patienter oplevede føleforstyrrelser.
Undersøgelsen viser en tendens til, at alder og BMI øger risikoen for lejringsrelaterede smerter og føleforstyrrelser efter en samlet anæstesitid på mere end fire timer. Mere end to timer i Trendelenburg-leje (patienten lejres fladt, og herefter tiltes lejet, så patienten ligger med hovedet nedad – typisk 15-30 grader) øger risikoen for smerter.
Af undersøgelsen fremgår det, at det hovedsageligt er patienter over 50 år og patienter med et BMI på mere end 25, som har smerter og føleforstyrrelser. Desuden ses en større andel af kvinder, som har smerter efter en robotassisteret operation.
Undersøgelsen råder i konklusionen til fokuseret opmærksomhed på at forebygge, at patienter får lejringsskader efter robotassisteret operation, da lejringsrelaterede skader kan få stor betydning for daglig livsførelse for patienten postoperativt. /hbo
I 2024 træder en ny lov i kraft, der giver canadiere med psykiske lidelser ret til aktiv dødshjælp. Det placerer Canada blandt de mest liberale nationer på området.
Den kommende lovændring er den seneste i en række udvidelser af den canadiske ret til aktiv dødshjælp, der blev indført i 2016. Frem til 2021 var det et kriterium, at man var terminalt syg, og at døden var nært forestående. Siden blev loven ændret til også at omfatte mennesker, der ikke nødvendigvis er terminalt syge, men lider af kroniske og uhelbredelige sygdomme.
3,3 pct. af alle dødsfald
I den canadiske befolkning er der stor opbakning til lovgivningen, der længe har vakt international debat om, hvor grænserne for aktiv dødshjælp bør gå. Flere organisationer og menneskeretseksperter i både Canada og internationalt har kritiseret, at lovgivningen efter deres mening mangler nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Siden Canada i 2016 indførte Medical Assistance in Dying (MAiD), er antallet af assisterede dødsfald steget hvert år. Tal fra Canadas statistikbank viser, at der alene fra 2020-2021 skete en stigning på næsten 35 pct.
I 2021 alene var antallet af dødsfald på baggrund af MAiD 10.064, svarende til 3,3 pct. af alle dødsfald i Canada. I den canadiske provins Quebec gjaldt det hele 7 pct., hvilket er næsten tre gange så højt som i Belgien, hvor aktiv dødshjælp har været lovligt i 21 år (2,5 pct. i 2022).
Folketinget skal tage stilling Canada er langt fra det eneste land, der i nyere tid har indført aktiv dødshjælp. Holland lovliggjorde som det første land aktiv dødshjælp i 2002, og i løbet af 00’erne fulgte Belgien og Luxembourg trop. Inden for de senere år har også Østrig, New Zealand og Spanien legaliseret dødshjælp. Lovgivningen varierer fra land til land.
Herhjemme skal Folketinget snart tage stilling til, om aktiv dødshjælp også skal gøres lovligt i Danmark, da et borgerforslag om aktiv dødshjælp har opnået 50.000 støtter.
Etisk Råd har netop udtalt sig imod en legalisering. Det risikerer at ændre det grundlæggende menneskesyn, vi har i samfundet, lyder det fra rådet.
Læs også artiklen ’Aktiv dødshjælp eller aktiv livshjælp?’ på side 28.
/mat
Er du sygeplejerske, kan du købe forsikringer hos os. Under et Forsikringstjek taler vi om dine forsikringsbehov, og du vil finde ud af, om vi kan gøre det bedre for dig.
Og så hjælper vi dig selvfølgelig med at flytte dine forsikringer, for du kan regne med os. Vi er gode til at skabe tilfredse medlemmer - faktisk vil hele 94,5 % af vores medlemmer vælge os igen, hvis de stod med valget!
Bestil gerne et Forsikringstjek via denne QR-kode, så ringer vi til dig:
Lige nu søger Bauta Forsikring energibundter, teamplayers, ildsjæle og alle mulige andre, som har lyst til at være med til bl.a. at uddele midler til berigende fællesskaber i dit lokalområde. Som medlem af Bauta Forsikring kan du nemlig stille op som delegeret og gøre en forskel sammen
med 70 andre ambassadører. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Bauta Forsikring og passer på næsten 430.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Læs alt om hvordan du stiller op på lbforeningen.dk
Det offentlige sundhedsvæsen er ved at blive lagt i graven, mener intensivsyge plejerske Louise Riisager. Hun kalder regeringens lønløft på 2.500 kr. for “peanuts”.
“Det er alt for lidt, og det kommer for sent. Det er en joke.”
Sådan lyder meldingen fra intensivsygeplejerske på Bornholms Hospital, Louise Riisager. Den 17. september udtalte hun sig i en artikel på dr.dk om regeringens planlagte lønløft. Hun er glad for, at sygeplejerskerne er en af de fire udvalgte grupper. Men hun mener ikke, at regeringen med et lønløft på 2.500 kr. brutto, og først i 2030, viser forståelse for, hvor slemt det står til.
Efter regeringens efterfølgende udmelding om en række modkrav til lønløftet, skruer hun nu op for kritikken. Hun var med egne ord målløs, da hun den 25. september så regeringens pressemøde om modkravene: Flere skal arbejde på fuld tid, og flere skal have vagter på skæve tidspunkter.
“Det er himmelråbende vanvittigt. Det kan betyde, at vi mister endnu flere sygeplejersker. Vi får hverken flere til at uddanne sig til sygeplejerske eller blive på hospitalerne ved at presse os til at arbejde mere og tage flere skæve vagter.”
Hun peger på, at mange sygeplejersker arbejder på nedsat tid – f.eks. 32 eller 34 timer – for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Men i virkeligheden arbejder mange af dem på fuld tid eller mere pga. de mange ekstravagter.
“Selv er jeg ansat på 33 timer, men jeg arbejder mere end fuld tid. Ellers kører afdelingen ikke.”
Politikerne anerkender os ikke Hun mener, man fortsat skal kunne arbejde i ambulatorier og andre områder, uden at man har aften- og nattevagter.
“Det er ikke alle, der kan og skal arbejde på skæve tidspunkter. Som eksempel skal dygtige ambulatoriesygeplejersker ikke placeres som en anden ludobrik på en sengeafdeling i nattevagt hver tredje weekend. Det her er provokerende og et tegn på, at politikerne ikke anerkender os som dygtige fagspecialister.”
Står det til hende, skal grundlønnen være markant bedre og f.eks. matche folkeskolelærernes løn, ligesom uddannelsesmulighederne skal honoreres ordentligt. Det er vejen frem til at fastholde og uddanne flere sygeplejersker:
“De 2.500 kr. er kun peanuts. Der skal en stor pengeindsprøjt ning til – nu og her. Og der skal ikke være en masse urimelige modkrav.”
Vigtigt samfundsanliggende
Da DR ringede i sidste måned for at høre, om Louise Riisager ville være med i artiklen, var hun ikke i tvivl.
“Det her er en meget vigtig sag.”
Hun har kun haft gode oplevelser med at være med i medierne og gør det gerne igen:
“Hvis ikke nogen tør sige noget, bliver det hele meget tavst. Det her stikker dybere end bare at give sygeplejersker mere i løn. Det er et samfundsanliggende, som vedkommer os allesammen,” siger hun og tilføjer:
“Regeringen er i gang med at begrave vores offentlige sundhedsvæsen.”
Jobskifte er ofte begrundet i et ønske om at få et andet job. Men mange sygeplejersker som Pernille Værum Petersen forlader
for tiden de offentlige sygehuse for at komme væk. Fra dårlig løn og samvittighed og fra skam overfor patienter og dem derhjemme.
De ærgrer sig over, at det er nødvendigt, og savner det meningsfulde i at yde omsorg og redde liv. Men uden for hospitalsmurene venter helt andre arbejdsvilkår.
Tekst Ulla Abildtrup
Heriblandt Isabella Julie Boline Christensen. Vilkårene er simpelthen for dårlige, siger en af forfatterne bag en undersøgelse af flugten fra hospitalerne.
Hospitalsafdelingen var konstant overbelagt, og aftenvagten havde ofte eneansvar for 10-14 patienter.
”Vi havde operationspatienter og kritisk syge, og hvis en af dem fik det dårligt, var resten overladt til sig selv. Vi havde svært ved at få lægehjælp, fordi lægerne havde travlt med akutte patienter, så vi stod meget alene med et kæmpeansvar og skulle til tider redde liv.
Jeg vågnede midt om natten og tænkte: ’Nej, jeg har glemt at give en patient medicin!’ Ingen kan holde til det arbejdspres i længden. Jeg var dødtræt og led konstant under en følelse af utilstrækkelighed. Jeg ville jo gerne gøre mit bedste.
Familien kunne slet ikke kende mig til sidst. De sagde, at jeg lignede et lig.”
Sådan husker Isabella Julie Boline Christensen sit job som sygeplejerske på en urologisk afdeling på et offentligt hospital. Hun var der i seks år, efter at hun blev uddannet i 2016. Men til sidst blev det for meget.
Derfor er hun nu en af de 4.600 sygeplejersker, der sidste år forlod deres job i det offentlige sygehusvæsen. Det svarer til 13,3 pct. af alle ansatte sygeplejersker. Til
Isabella Julie Boline Christensen tidl. sygeplejerske, nu ufaglært ved Novo Nordisk
sammenligning forlod 10,8 pct. sygehuse årene før, viser en undersøgelse fra juni fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har undersøgt regionernes og sygehusenes evne til at fastholde sygeplejersker.
Den peger på flere mulige årsager: Covid-19-pandemien, manglen på sundhedsfagligt personale og utilfredsheden, som mundede ud i sygeplejestrejken i 2021.
På Københavns Professionshøjskole har docent Nana Katrine Vaaben, som også er ekstern lektor i økonomisk antropologi på Københavns Universitet, sammen med andre forskere undersøgt årsagerne nærmere. De står bag rapporten ’Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?’, der også
udkom i juni. Her fortæller 435 sygeplejersker om baggrunden for, at de har forladt det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår af svarene, at sygeplejerskerne egentlig ikke søgte til et andet job, men bare ville væk fra sygehusene.
”Man taler om en pull-faktor, når et job er så lækkert, at man simpelthen bare må søge det. Men pull-faktoren ser vi slet ikke hos sygeplejersker. Her er der derimod tale om en push-faktor. Sygeplejerskerne bliver nærmest skubbet ud af jobbet, fordi de ikke kan eksistere i det mere. Vilkårene er simpelthen for dårlige,” forklarer Nana Katrine Vaaben og fortsætter:
”Mange har fortalt, at de følte sig utilstrækkelige både på jobbet og derhjemme, da de var i det offentlige sygehusvæsen.”
Behov for bedre vilkår I rapporten fortæller sygeplejerskerne, at de var udmattede, bange for at lave fejl og ramt af moralsk stress. Flere havde tankemylder, højt blodtryk og problemer med at sove.
”Der er ingen tvivl om, at der er behov for et lønløft, men det er ikke nok. Sygeplejerskerne skal også kunne stå inde for deres arbejde, hvis de skal blive på
Tekst Ulla Abildtrup Foto Nikolai Linaressygehusene, og det kræver ændringer af flere vilkår end lønnen,” understreger Nana Katrine Vaaben.
Sygeplejerskerne fortæller i rapporten, at de bl.a. ønsker fleksible vagtplaner og mindre uforudsigelighed som
18 pct.
er blevet konsultationssygeplejersker.
17 pct.
arbejder ’i det private’ som f.eks. privathospital.
11 pct.
er begyndt på ny uddannelse eller videreuddannelse.
11 pct.
har skiftet branche.
10 pct.
arbejder fortsat i det offentlige i stillinger som f.eks. underviser.
8 pct.
er gået på pension.
6 pct.
arbejder i et vikarbureau bl.a. i Norge.
6 pct.
arbejder i medicinalindustrien.
tvungne ekstravagter, der får dem til at føle sig som brikker, ledelsen bare kan flytte rundt på.
”Der er en usund topstyring på sygehusene, hvor de, som har størst indflydelse på sygeplejerskernes arbejdsliv, sidder
4 pct. er sygemeldt.
Kilde: ’Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?’, Københavns Professionshøjskole, juni 2023
længst væk fra praksis. Mens de nærmeste ledere, som ofte også er sygeplejersker, næsten ikke har nogen indflydelse på det, der betyder noget for sygeplejerskerne, altså vagtplaner, løn m.m.,” siger forskeren.
Arbejder i privat sektor
I en ny undersøgelse fra september fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner er mange tusinde sygeplejersker blevet spurgt – og 3.834 har svaret – hvad der har fået dem til at forlade sundhedsvæsenet. Den afspejler de to øvrige undersøgelser. To tredjedele sva-
rer, at arbejdsmiljøet herunder stress og arbejdsbelastning var en af årsagerne. Den næstvigtigste grund var arbejdsforhold som løn og arbejdstider. Den tredjevigtigste grund var problemer med at kombinere arbejde og familieliv.
Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af dem, der har forladt sundhedsvæsenet, nu arbejder i den del af den private sektor, som ligger uden for sundhedsvæsenet. Isabella Julie Boline Christensen er en af dem.
For hende blev konsekvensen af de dårlige arbejdsvilkår, at hun sidste år sagde farvel til jobbet som hospitalssygeple -
jerske. Og det har hun ikke fortrudt. For uden for hospitalernes mure venter der sygeplejerskerne en anden virkelighed, og den er ofte forbavsende meget bedre end den, de har været vant til.
Ifølge undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner siger flere end syv ud af 10 sygeplejersker, at deres løn steg meget (42 pct.) eller noget (30 pct.), da de forlod sundhedsvæsenet.
Det kan Isabella Julie Boline Christensen nikke genkendende til. Da hun sagde op på sygehuset, anbefalede et familie -
medlem, der arbejdede på Novo Nordisk, at hun søgte job der. Så i dag producerer Isabella Julie Boline Christensen diabetesmedicin sammen med andre sygeplejersker og ambulancereddere, der også har fravalgt deres oprindelige fag og taget job som ufaglært.
”Det er helt andre arbejdsvilkår,” fortæller Isabella Julie Boline Christensen og fortsætter:
”Jeg får meget, meget bedre løn som ufaglært, end jeg gjorde som sygeplejerske. Jeg har bedre pensionsvilkår og har fået en sundhedsforsikring, hvilket jeg ironisk nok ikke havde i det offentlige sundhedsvæsen.”
Sygeplejerskerne i rapporten fra Københavns Professionshøjskole begrunder også deres fravalg af sygehusene med færre vagter og mindre ansvar. Det betyder, at sygeplejerskerne ikke på samme måde som på sygehuset skal frygte at lave fejl eller overse vigtige symptomer i farten.
Isabella Julie Boline Christensen har stadig skiftende vagter og arbejder hver tredje weekend, men føler sig slet ikke presset som før.
”I det private holder man 11-timers reglen, så hvis jeg får fri kl. 23, skal jeg i hvert fald ikke møde kl. 7. Sådan var det ikke på hospitalet. Desuden har jeg meget mindre ansvar nu, og jeg føler
mig værdsat på en helt anden måde,” fortæller hun.
Stærk faglig identitet
Selvom der er stor tilfredshed med arbejdsvilkårene udenfor hospitalsmurene, er der også nogle, der kan se sig selv vende tilbage til det offentlige sundhedsvæsen. Ifølge undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner svarer syv pct. ’bestemt’, 30 pct. ’måske’, og 48 pct. ’nej, slet ikke’. Forsker Nana Katrine Vaaben mener, det handler om en stærk faglig identitet og en stor kærlighed til faget:
”Mange fortæller, at de ærgrede sig over, at de havde været nødt til at stoppe. De havde forsøgt flere forskellige job i det offentlige, før de kastede håndklædet i ringen. Og de savnede stadig det meningsfulde i at redde liv og være en del af vores fælles offentlige sundhedsvæsen,” fortæller hun.
Isabella Julie Boline Christensen har heller ikke helt sluppet sygeplejen. Hun har f.eks. altid en hovedpinepille i sit skab på Novo Nordisk, i tilfælde af at en kollega får brug for smertelindring.
”Jeg holder også øje med de interne jobopslag, for Novo Nordisk bruger sygeplejersker til forskning, og jeg vil gerne bruge min sygeplejefaglige baggrund, men det skal ikke være i hospitalsvæsenet igen,” understreger hun.
Ingen markedslogik
Ca. 55 pct. af sygeplejerskerne svarer i undersøgelsen fra DSR og Danske Regioner, at lønnen i forhold til arbejdsmængden var helt afgørende eller af stor betydning for deres beslutning om at forlade sundhedsvæsenet.
Nana Katrine Vaaben mener, at ’markedslogikken er sat ud af spil, når det kommer til sygeplejersker’.
”Sygeplejersker er en utrolig attraktiv og efterspurgt arbejdskraft i rigtig mange brancher. Normalt, når der er stor efterspørgsel på en faggruppe, kappes arbejdsgiverne om at tilbyde højere løn og bedre arbejdsvilkår. Se bare, når der skal ansættes en ny bankdirektør eller it-specialist. Men nej, sådan er det ikke for sygeplejersker i det offentlige sygehusvæsen,” påpeger hun.
Isabella Julie Boline Christensen vil gerne bruge sin sygeplejefaglige baggrund. Derfor holder hun øje med interne jobopslag på Novo Nordisk, hvor de har brug for sygeplejersker til forskning.Familien frygtede for hendes sikkerhed, og selv var hun utilfreds med løn og arbejdsvilkår. Nu har Pernille Værum Petersen skiftet job fra hospitalssygeplejerske til sosu-underviser.
”Det er helt fantastisk!”
29-årige Pernille Værum Petersen har kun arbejdet som underviser på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa i få uger, men hun er allerede begejstret:
”Lønnen og pensionsindbetalingen er væsentlig højere, og så er tempoet langt mere roligt end på sygehuset,” forklarer hun.
Pernille Værum Petersen blev uddannet i 2017, hvor hun fik job på et voksenpsykiatrisk akutafsnit. Efter et par år gik hun på barsel.
”Da jeg vendte tilbage i 2019, var forholdene betydeligt forværret. Psykiatrien var generelt underfinansieret, og vi var med i et forsøg, der skulle mindske brugen af tvang med bælte og medicin. Jeg begyndte at føle, at min sikkerhed var truet.”
Pernille Værum Petersens mand og øvrige familie var også bekymrede.
”Mindst én af patienterne vidste, hvor jeg boede, så jeg måtte få hemmelig
adresse. Min mand syntes ikke, at det var trygt nok, og ønskede, at jeg kom helt væk fra akutpsykiatrien,” fortæller hun.
Pernille Værum Petersen søgte væk fra akutpsykiatrien og fik i 2022 arbejde på en ældrepsykiatrisk afdeling, hvor hun arbejdede 21 timer i sengeafsnittet og 16 timer i ambulatoriet for demensudredning om ugen.
”I ambulatoriet løb vi ikke rundt som på akutpsykiatrisk, men jeg havde behandleransvaret for 130 patienter, så vi havde stadig vanvittig travlt. Nogle af mine kolleger havde 180 patienter! Vi burde ’kun’ have haft 40-60 hver. Når man er under så massivt pres, kan man ikke yde sit bedste,” siger hun.
Men forventningerne til sygeplejerskerne var skyhøje.
”Vi havde samme opgaver og ansvar som reservelæger. Vi skrev primærjournaler, henvisninger til scanninger m.m., men vi fik ikke ekstra tillæg, selvom vi søgte både lokalt og regionalt. Når pårørende ringede om akutte problemer, måtte vi presse det ind i en fuld kalender uden at få overtidsbetaling. Det var kun muligt at få afspadsering, selvom jeg havde mere brug for pengene,” fortæller hun.
Med tiden led hun desuden i stigende grad under et mentalt pres.
”Jeg er en arbejdshest, men nogle gange følte jeg mig udbrændt, selvom jeg kun er 29 år. Jeg elsker at yde omsorg, men på sygehuset kunne jeg kun slukke ildebrande,” konstaterer Pernille Værum Petersen.
Hun fortæller bl.a. om patienter, der kom alt for sent til demensudredning:
”Der var var tre til fire måneders ventetid på udredning, og vi var endda nogle af dem med kortest ventetid. Vi fik visiteret patienter fra andre dele af landet, som havde ventetider på 7-12 måneder. Jeg forstår de pårørendes frustration, for mange af vores patienter var dødhamrende syge, når de endelig kom til, og da var toget kørt – vi kunne ikke hjælpe dem,” siger hun.
Pernille Værum Petersen var også frustreret over uligheden i sundheden:
”Patienter, som havde mulighed for at få en udredning på privatklinik, var meget bedre stillet. Jeg synes, det er så trist en udvikling.”
Da ledelsen meddelte, at en omstrukturering var på vej, tog Pernille Værum Petersen sin beslutning:
”Jeg frygtede, at jeg blev sendt tilbage på akutafdelingen. Psykiatrien er så underbemandet, og vilkårene er blevet endnu værre, så det ville jeg ikke,” slår hun fast.
God forberedelsestid
En kollega havde undervist på social- og sundhedsuddannelsen og inspirerede Pernille Værum Petersen til at gå den vej.
”Her på skolen har vi god tid til at forberede os til undervisningen, hvilket vi næsten aldrig havde før mødet med patienterne. Desuden har vi flekstid, så jeg kan arbejde hjemme om aftenen, hvis mine børn f.eks. skal til læge en dag.”
Og så er der lønnen:
”Jeg synes, det er vigtigt at få højere løn. Det gør bare arbejdsdagen lidt sjovere,” siger Pernille Værum Petersen, der stadig har kontakt til kollegerne på sygehuset.
”Tidligere var vi 10 sygeplejersker i ambulatoriet og knoklede under fuldstændig urimelige vilkår. Nu er der syv tilbage om samme opgave,” siger Pernille Værum Petersen, der ikke kan se sig selv vende tilbage til det offentlige sygehusvæsen.
”Der mangler sygeplejersker overalt, hvilket betyder, at social- og sundhedsassistenterne får flere opgaver. Selv om assistenterne kan en masse, kan de ikke det samme som sygeplejersker og har brug for at blive opkvalificeret. Det bliver min opgave som underviser, og derfor synes jeg stadig, at jeg forfølger min drøm om at hjælpe andre. Jeg er bare sygeplejerske på en anden måde end før.”
Jeg synes, det er vigtigt at få højere løn. Det gør bare arbejdsdagen lidt sjovere.
Pernille VærumPetersen Tidl. sygeplejerske, nu underviser på Social- og sundhedsskole Pernille Værum Petersen har sagt farvel til urimelige arbejdsvilkår i et presset psykiatrisk hospitalssystem. Nu har hun åbnet døren til en ny verden –som underviser på Social- og Sundhedsskolen Syd.
Diana Egholm er en af de hospitalssygeplejersker, der fik nok. Nu er hun konsultationssygeplejerske med samme løn, men arbejdsglæden er større, og det samme er overskuddet i fritiden.
Ien lav etageejendom ved en af de mest trafikerede veje i Horsens midtby har lidt over 7.000 indbyggere deres egen læge. ’Familielægerne Horsens’ er et interessentskab og en moderne virksomhed, hvor nye medarbejdere præsenteres på praksissens Facebook-side.
Sidste efterår kunne klinikkens følgere se et billede af Diana Egholm. I varmgul sweater og med høj hestehale og et bredt smil mødte hun Familielægerne Horsens’ patienter for første gang.
Et år efter har mange patienter lært Diana Egholms navn at kende og spørger efter hende, når de kontakter i klinikken:
”Kan jeg få tid hos Diana?” lyder det.
Det var ikke Diana Egholms plan at blive konsultationssygeplejerske, da hun uddannede sig til sygeplejerske, men i dag passer jobbet perfekt til hendes profil.
”Jeg vil kunne se mig selv i spejlet med god samvittighed, når jeg går på arbejde. Det kunne jeg ikke altid, da jeg arbejdede på et sygehus på grund af travlhed. I årene frem kommer der flere patienter, fordi vi bliver ældre og derfor hyppigere
Jeg gav så meget af mig selv, at jeg ikke orkede at give mere, når jeg kom hjem.
Diana Egholm konsultationssygeplejerskeramt af sygdom, så det bliver ikke bedre. Jeg savner ikke noget fra hospitalsvæsenet,” slår hun fast.
Fik de hårdeste tilfælde
Diana Egholm arbejdede i seks år på traumecentret på et sygehus og var dermed en af de erfarne på afdelingen.
”På en skadestue er der enormt meget pres på. Jeg var hele tiden bagud og vidste, at der var nogen, som sad og ventede på mig. Og så fik jeg altid de hårdeste tilfælde, fordi jeg var den med mest erfaring på den pågældende vagt. Det giver jo rigtig god mening, men nogle gange håbede jeg næsten, at jeg kunne gå i ét med væggen, når der blev meldt en hårdt tilskadekommen patient til traumecentret,” fortæller hun.
60-70 pct. af vagterne i et traumecenter ligger om aftenen og natten, hvilket er en af grundene til, at en stor del af medarbejderne ofte er forholdsvis unge og nyuddannede.
”Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg tog jobbet, men da jeg blev gift og fik børn, blev det enormt svært at få familielivet til at hænge sammen med vagterne,” siger Diana Egholm og fortsætter:
”Her i klinikken er arbejdstiden meget fleksibel. Holdningen er sådan, ’det finder vi ud af’, hvis jeg for eksempel skal ændre min mødetid på grund af noget med familien. På min tidligere arbejdsplads var det langt mere besværligt,” siger Diana Egholm.
Ramt af omsorgstræthed
I årene på skadestuen søgte Diana Egholm viden og ansvar for at gøre en forskel. Hun blev specialeansvarlig og arbejdede med at nedbringe antallet af UTH’er i traumecentret.
”Jeg savnede at kunne gøre mit arbejde ordentligt i stedet for at styrte rundt og gøre tingene halvt. Der blev lyttet meget til mig fra ledelsens side, jeg var jo en af de gamle rotter, som de gerne ville holde på. Men det blev bare for hårdt i længden,” siger Diana Egholm.
Hun er trist over, at det gik, som det gjorde, men til sidst orkede hun næsten ikke at gå på arbejde, og derhjemme havde hun kort lunte:
”Jeg var ramt af omsorgstræthed. Jeg gav så meget af mig selv på arbejde, at jeg ikke orkede at give mere, når jeg kom hjem,” husker hun.
”I dag har jeg mere overskud, og det er min ægtefælle og børnene rigtig glade for,” fortæller Diana Egholm og tilføjer, at hendes børn da heller ikke savner,
Tekst Ulla Abildtrup Foto Michael Drost-HansenDiana Egholm er en af de mange sygeplejersker, der har forladt sit job på hospitalet. Arbejdsforholdene var så hårde, at hun ikke orkede mere. Nu er hun konsultationssygeplejerske.
dengang deres mor var på sygehuset og arbejdede hver anden weekend.
Faste patienter
Familielægerne Horsens er organiseret i behandlerteams, og Diana Egholm er i dag kontaktperson for 6-700 patienter. Trods det høje antal føler hun sig langt tættere på patienterne end i sit tidligere arbejde på et traumecentret.
”I skadestuen var jeg bare en sygeplejerske, ingen kendte mit navn. Og jeg kendte næsten heller aldrig patienterne. Der var kun nogle få gengangere, og det var ofte misbrugere. Arbejdet bestod mest i at slukke ildebrande og sende patienterne videre i systemet,” husker hun.
I dag spørger patienter efter Diana Egholm.
”Her har jeg mine egne faste patienter, som jeg kan følge og planlægge forløb med. Jeg føler, at jeg kan se mine patienter i øjnene og går på arbejde med god samvittighed. I almen praksis er der langt flere succeshistorier,” mener Diana Egholm.
Hun kan også godt lide den flade ledelsesstruktur, hvor der aldrig er langt til chefen, hvis der er noget, som frustrerer, og økonomisk har hun ikke tabt på jobskiftet:
”Jeg havde en relativ god løn før på grund af de mange vagter og min erfaring. Den har Familielægerne Horsens valgt at matche, fordi de har brug for mine kvalifikationer, så jeg forventer at blive her,” siger hun med et smil.
Da Maria Madsen gik af efter 28 år som formand for Dansk Sygeplejeråd, var der i første omgang to kandidater til posten: Kirsten Stallknecht (tv) og Maren Beck Jørgensen (mf). Lige før opstillingsfristen udløb, meldte sig en tredje kandidat, nemlig søster Elna Krogh Nielsen (th). Maren Beck Jørgensens tilhængere frygtede, at de stemmer, der ellers ville være gået til hende, ville blive spredt mellem hende og søster Elna, da de appellerede til samme vælgergruppe. Kirsten Stallknecht fik 42 pct. af de afgivne stemmer, Maren Beck Jørgensen 30 pct. og søster Elna 28 pct. Det er ikke til at vide, hvordan valgresultatet havde set ud, hvis der kun havde været to kandidater.
Tekst og foto
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
– FØRSTEHJÆLPEN TIL TØR HUD OG
– FØRSTEHJÆLPEN TIL TØR HUD OG AFSPRITTEDE HÆNDER
Dr. Warming Basiscreme er en blødgørende og fugtbevarende 92% fedtcreme. Velegnet som hudpleje ved børneeksem, psoriasis, meget tørre hænder og sprækkede hæle. Virker kløestillende.
Dr. Warming Basiscreme er dansk produceret, indeholder kun 4 ingredienser og er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
Der findes også Dr. Warming Critical Care der er udviklet til intimgener og har vist sig at være yderst velegnet til strålebehandlet hud.
Følg os på drwarming.dk
Find produktinformation og forhandlerliste på drwarming.dk
Med New Balance jobsko får du:
- Godkendt skridhæmmende og antistatisk sål (EN ISO 20347 OB E HRO SRC)
- Vandafvisende og åndbar overdel i ruskind og tekstil
- Stødabsorberende EVA mellemsål
- Damestørrelser 36-42 / Herrestørrelser 40-49
Alt sammen pakket ind i det velkendte New Balance design, så du kan få stilsikkert look og høj komfort både før, efter og på arbejdet.
New Balance jobsko distribueres af Bjerregaard Sikkerhed. Find nærmeste forhandler her: www.bjerregaard.dk
Tillidsrepræsentant Nikolaj Kaanbjerg Jensen træder til, da en sygeplejerske skal til tjenstlig samtale. Hun tror, hun står overfor en fyring.
“Hun har i en vagt sagt, at hun må melde sig syg, hvis hun skal løbe til alarmerne. Det bliver opfattet som en trussel og dårlig attitude. Det uheldige er så, at hun rent faktisk er syg med snot og hoste dagen efter.”
Kommunikation i hårdknude
Inde til samtalen kan Nikolaj Kaanbjerg Jensen hurtigt fornemme, at det hele er spidset til. Kommunikationen er på forhånd gået i hårdknude.
“Der er klager fra kollegaer. Den er gal med tonen. Og med arbejdsindstillingen. Men for mig at se er det hele noget, vi kan løse.”
“Hvis en kollega bliver overfaldet eller føler sig truet, så udløser hun sin alarm. Det sker et par gange om dagen. Når alarmen går, skal vi alle med det samme løbe afsted for at hjælpe.”
Sådan fortæller sygeplejerske og tillidsrepræsentant Nikolaj Kaanbjerg Jensen fra Afdeling for Angst og Depression på Aarhus Universitetshospital. Her arbejder han selv på et lukket sengeafsnit for mennesker med affektive sindslidelser som depression og PTSD.
En dag spørger en af hans kollegaer, om han vil være med under en tjenstlig samtale med ledelsen. Hun tror, hun står overfor en fyring, men det er lidt uklart, hvad samtalen skal handle om. Det drejer sig i hvert fald om de her overfaldsalarmer.
“Hun har problemer med sit knæ, og hun har under en vagt sagt, at hun ikke kan løbe til alarmsituationer, som vi ellers alle skal kunne løbe til,” fortæller Nikolaj Kaanbjerg Jensen.
Sygeplejersken har på det tidspunkt ikke fået talt med ledelsen om sit knæ. Derfor opstår der rygter om, at hun sniger sig uden om løb til alarmer.
Han er med til at bevare overblikket og finde frem til, hvad det hele egentlig drejer sig om. Efter lidt tid ændrer tonen sig. Fra spids og anklagende til konstruktiv og anerkendende.
“Vi får snakket om, at man skal ringe ind, hvis man ikke kan løbe til alarmer. Hun får også fortalt, at det presser hende med de mange nattevagter. Det bliver lavet om. Så hun er virkelig glad. Hun troede, hun skulle fyres. Men det hele ender godt, og hun får endda flere dagvagter. Nu går det også bedre med knæet.”
Han er glad for, at han kunne hjælpe: “Det viste sig, at det meste var en række af misforståelser.”
Vil du som tillidsvalgt eller medlem fortælle om den forskel, tillidsvalgte gør, så skriv til redaktionen@dsr.dk
“Til en tjenstlig samtale er det rart at have en bisidder, der kan bevare overblikket. Tit er det hele gået i hårdknude. Men der er altid er to sider af samme sag. Hvis man tager det stille og roligt, kan man typisk tale sig frem til en løsning.”
Nikolaj Kaanbjerg Jensen var med til at redde trådene ud under en tjenstlig samtale.
Debatten om aktiv dødshjælp er blusset op igen. Vi har ikke brug for aktiv dødshjælp, men for et kompetenceløft af den palliative sygepleje, mener både Sygeplejeetisk Råd og Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker.
Udtalelsen skulle præsenteres den 4. oktober, men den 15. september nedsatte regeringen et udvalg, der skal ’facilitere debatten om en værdig død i Danmark’. I spidsen for udvalget står præst Kathrine Lilleør, der tidligere i år bekendtgjorde, at hun er tilhænger af aktiv dødshjælp.
I deres udtalelse skriver Etisk Råd, at 16 af rådets 17 medlemmer ikke anbefaler at legalisere aktiv dødshjælp. De vurderer, at en legalisering risikerer at ændre det grundlæggende menneskesyn, vi har i samfundet. Særligt på den udsatte gruppe af borgere, der kæmper med handicap eller andre funktionsnedsættelser.
”Hvem skal bestemme, hvad et værdigt liv er? Selvom du ikke kan producere eller bidrage, er du stadig noget værd, alene fordi du er et menneske.”
Sådan lyder det fra Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. Formand og næstformand Brita Jørgensen og Mie Grube Skårhøj er blandt de sygeplejersker, der er bekymrede, efter at debatten om aktiv dødshjælp igen er kommet på dagsordenen.
I maj opnåede borgerforslaget ’Legalisering af aktiv dødshjælp’ 50.000 støtter. Det var sygeplejerske Lars Lior Ramsgaard, der sammen med to kolleger stillede forslaget efter at have set DR-dokumentaren ’På tirsdag skal jeg dø’. Her følger seerne smeden Preben, der efter at være blevet invalideret i en arbejdsulykke mange år tidligere, må rejse til Belgien for at få adgang aktiv dødshjælp.
”Vi følte, at sådan bør det ikke være. Det var uværdigt for Preben, og det er forkert, at det kun er folk med ressourcer og overskud, der har den mulighed. Det burde være et tilgængeligt tilbud for alle,” siger han til Sygeplejersken i dag.
På baggrund af borgerforslaget bad Folketingets Sundhedsudvalg i juni Etisk Råd om en udtalelse, der skulle være del af grundlaget for Folketingets stillingtagen.
Hensynet til dem vejer tungere end hensynet til den gruppe, der af forståelige årsager måtte ønske at fremskynde døden, lyder det.
”Vi risikerer, at legalisering af aktiv dødshjælp rammer os som en boomerang nogle steder, hvor det ikke lever op til vores forventning og forestilling om, hvad det skal kunne,” siger formand for Sygeplejeetisk Råd, Anne Bendix Andersen.
Heller ikke Dansk Sygeplejeråd går ind for aktiv dødshjælp. Men Lars Lior Ramsgaard oplever, at mange basissygeplejersker har det anderledes. Ligesom den brede befolkning. En ny måling, Epinion har foretaget for DR, viser, at 72 pct. af danskerne går ind for en legalisering af aktiv dødshjælp.
Flere aktører, herunder Lægeforeningen, flere præster og medlemmer af Folketinget, har kritiseret regeringens timing med nedsættelsen af udvalget og påpeget, at det ligner en underminering af Etisk Råds arbejde.
Tekst Maria Klit Illustration iStock/Mathias N JustesenSelvom du ikke kan producere og bidrage, er du stadig noget værd, alene fordi du er et menneske.
”Vi bliver aldrig enige om de store, etiske spørgsmål i vores samfund, hverken som sygeplejersker eller borgere. Derfor har vi en instans som Etisk Råd, for ellers kan vi da lige så godt nedlægge det. Som borger har jeg en forventning om, at rådets udtalelse bliver taget meget alvorligt – også i regeringens nye udvalg,” siger Anne Bendix Andersen.
Det har påvirket Lars Lior Ramsgaard, at hans egen mor også efterspurgte aktiv dødshjælp, da hun blev terminalt syg for nogle år siden. Hun kunne ikke få plads på et hospice, og derfor passede han hende selv i den sidste tid.
”Men det er ikke et godt eksempel i den forbindelse. For hun fik en fin død med en meget fin, palliativ behandling,” fortæller han.
Og det er en væsentlig pointe, mener Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker, der længe har kæmpet for et kompetenceløft af palliationsområdet. Det er ikke unormalt, at de møder patienter, der i starten af et terminalt forløb udtrykker ønske om at kunne afslutte livet hurtigere.
”Men når de så oplever en ordentlig lindring på alle fronter, både smertelindring og essentiel lindring af angst og af frygten for tab af funktion, så er det altså ikke dét, de efterspørger længere,” siger Brita Jørgensen og tilføjer:
Sygeplejerskerne vil formentlig blive centrale nøglepersoner i samarbejdet om at yde aktiv dødshjælp.
Palliationsområdet mangler både ressourcer og et kompetenceløft, og mange patienters ønske om aktiv dødshjælp kan ændre sig, når de får den rette, specialiserede palliation.
”Der er en gængs opfattelse af, at hvis man har funktionstab eller er afhængig af andres hjælp, så er livet ikke værdigt. Det kan det sagtens være, men det kræver, at du får den rette specialiserede palliation. Og dér oplever vi et problem.”
I dag findes der ikke en national uddannelse i palliativ sygepleje, hvilket giver stor geografisk variation i de sundhedsfaglige kompetencer og den behandling, borgere og patienter modtager.
Rigsrevisionen kritiserede i 2020 regionernes indsats på det palliative område. I juli i år fulgte Rigsrevisionen op i et notat og konstaterede, at målsætningen om rettidig og lige adgang til specialiseret palliation stadig ikke er indfriet.
Aktiv livshjælp
De to palliationssygeplejersker finder det problematisk, at argumenter som ’værdighed’ og ’selvbestemmelse’ bruges så massivt i debatten, for selvbestemmelse behøver ikke være lig med retten til at dø. Vi bør i stedet tale om aktiv livshjælp, mener de.
16 ud af 17 medlemmer anser det for principielt umuligt, at man kan etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp og anbefaler derfor, at man ikke legaliserer dødshjælp i Danmark.
Medlemmerne anser dødshjælp for at stå i modsætning til den palliative indsats og er derfor imod lovliggørelse, så længe vi som samfund ikke har udtømt mulighederne for at lindre.
”Vi kunne f.eks. tage snakken om den udsigtsløse behandling i tide, som også Robusthedskommissionen for nylig har anbefalet. Man kan lade patienten vælge ikke at opstarte ernæring eller respiratorbehandling eller få antibiotika, så patienten kan dø af sin lungebetændelse, hvis det er ønsket,” siger Mie Grube Skårhøj.
Hun henviser til et spansk litteraturstudie fra 2017, der viser, hvad patienter, som vil fremskynde døden, kæmper med. Det er bl.a. depression, dårlig smertebehandling, forringet livskvalitet og dét at føle sig som en byrde:
”Er det de mennesker, vi skal tage livet af? Det er jo netop de tilstande og symptomer, vi som palliationssygeplejersker er sat i verden for at afhjælpe og lindre.”
Ressourcesparende dødshjælp
Brita Jørgensen fremhæver, at finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af finansloven i september udtalte, at kommunernes økonomi bl.a. var presset af stigende udgifter på det specialiserede socialområde, der omfatter personer med handicap og andre udfordringer, og at man ville forsøge at nedbringe dem.
”Så bliver jeg bekymret for, om vi er på vej et sted hen, hvor man vil anse det for mere ressourcebesparende at tilbyde folk aktiv dødshjælp end at sende dem på plejehjem eller i specialiseret behandling,” siger hun.
Forbud beskytter de ansatte
Mie Grube Skårhøj påpeger, at det nuværende forbud mod aktiv dødshjælp beskytter sundhedspersonalet.
”Der kan være pårørende til en døende, der er utålmodige, når deres mor ligger ukontaktbar på tredje uge. ’Kan I ikke bare give hende noget?’. Dér er det en tryghed for mig at vide, at nej, det kan vi ikke. At det må vi ikke,” siger hun.
Men sygeplejersker vil formentlig blive nøglepersoner i samarbejdet omkring aktiv dødshjælp, hvis det legaliseres. Brita Jørgensen understreger, at hun er uddannet til at udøve omsorg, lindre, trøste og i visse henseender medvirke ved behandling. Ikke til at slå mennesker ihjel:
”For os er det den vigtigste og mest meningsfulde opgave at være med til at hjælpe de patienter, vi møder, til at få livskvalitet i hele det liv, der nu er tilbage at leve - ikke at være med til at afkorte det.”
Med Easypump® II, får du en fleksibel IV behandlingsløsning, der giver mere frihed til dig og patienten.
Opnå afkortet indlæggelsestid, mere mobilitet og hurtigere hjemsendelse til vante omgivelser.
Til behandling med antibiotika, cytostatika eller smertebehandling - på sygehuset og i hjemmet.
Ønsker du mere information - kontakt: easypump.dk@bbraun.com
www.bbraun.dk
Seniorsammenslutningen SESAM indbyder igen medlemmerne til at deltage i det årligt tilbagevendende højskoleophold, landsmødet, generalforsamlingen og den sygeplejefaglige dag.
Det sker på Brandbjerg Højskole ved Jelling fra søndag den 11. – lørdag den 17. august, uge 33, 2024.
”Tankevækkende Højskole” er emnet for højskoleopholdet.
Program
Under opholdet vil deltagerne bl.a. møde Steffen Gram og Jacob Birkler, og der vil også blive besøg på det nye museum FLUGT (Refugee Museum of Denmark) i Oksbøl.
Fagdagen holdes den 14. august, hvor kredsformand John Christiansen, Kreds Syd, vil komme med et oplæg. Desuden er der generalforsamling.
Det fulde kursusprogram kan fås ved henvendelse til højskolen.
Tilmelding
Skal ske direkte til Højskolen i perioden 1. november – 1. december 2023, og først-til-mølle-princippet gælder.
Adresse
Brandbjergvej 12, 7300 Jelling, Tlf. 7587 1500, Mail bh@brandbjerg.dk Du kan tage en ven/ledsager med.
Pris
Dobbeltværelse: 6.300 kr. pr. deltager Ønskes enkeltværelse, er prisen 7.300 kr. Oplys om evt. speciel diæt ved tilmeldingen.
Boe Danbjørg er trådt frem som den nye politiske leder af Dansk Sygeplejeråd. Hun vil være skarp, tydelig og have kant – og hun går benhårdt efter at sikre sygeplejerskerne flere lønkroner og højere anerkendelse.
Da Dorthe Boe Danbjørg fredag aften træder ind ad hoveddøren til sit hjem, er hun parat til at smide sig på sofaen. Hun er glad, ydmyg og taknemmelig over, at hun netop er blevet valgt som forkvinde i Dansk Sygeplejeråd – men også træt oven på en flere uger lang valgkamp med valgmøder og oplæg.
Pludselig er hun omgivet af familie, venner og naboer. De har ventet på, at hun kom hjem – inviteret til surprise party af Dorthe Boe Danbjørgs kæreste, som har arrangeret det hele i hemmelighed. Overvældet af overraskelse og glæde deler hun knus ud til ham, til børnene og gæsterne. Glæden ved at se så mange velkendte ansigter får trætheden til at fordampe. Sofaen må vente, i stedet skal der skåles. Lyden af klirrende glas bliver startskuddet på nogle hektiske dage. De har ikke udsigt til at stoppe lige foreløbig.
En rigtig harmonikafamilie
Det er mandag den 2. oktober, da Sygeplejersken møder Dorthe Boe Danbjørg, blot tre dage efter hun kunne fejre, at 50,73 pct. af de afgivne stemmer gik til hende, og at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd dermed havde valgt hende som deres nye politiske leder. Kun to dage siden hun officielt trak i arbejdstøjet. Én dag før hun skal direkte i ilden som forhandler over for finansministeren og arbejdsgiverne. 24 timer forude ligger de trepartsforhandlinger, som allerede er
Dorthe Boe Danbjørg
gået i gang, imens OK24 langsomt bliver større i horisonten. Ind i mellem det hele er der interviews i pressen, dagsordener, møder, strategi, planlægning.
Alligevel er det en veloplagt forkvinde, der kommer susende ind i lokalet. Hun fortæller om overraskelsesfesten og om sin familie, imens hun sætter sig til rette.
”Vi er vist det, man kalder en rigtig harmonikafamilie. Nogle gange er der mange børn, og andre gange er det kun mig og Thomas derhjemme,” siger hun.
’Derhjemme’ er i Nyborg på Fyn, hvor den 47-årige forkvinde er født og opvokset. Her bor hun med sin kæreste Thomas og deres seks sammenbragte børn i alderen 11 til 20 – tre fra hans tidligere forhold, tre fra hendes. Det er dem, der udfylder det meste af Dorthe Boe Danbjørgs sparsomme fritid.
”Hobbyer har jeg vist lige så stille udfaset. Jeg elsker at læse og rejse og får ind i mellem også løbet en tur. Men jeg har altid været politisk engageret, og det var det, jeg plejede at bruge min tid på, inden jeg blev fuldtidspolitiker,” siger hun.
Dorthe Boe Danbjørgs mærkesager har i mange år været sygeplejerskers faglighed, løn og fællesskab.
Inden hun første gang blev valgt til næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd i 2018, sad Dorthe Boe Danbjørg i kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark ved siden af sit arbejde som sygeplejeforsker på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Sine sygeplejefaglige barnesko trådte hun på Børneonkologisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor hun startede som nyuddannet i 2000 og var ansat frem til 2007. Hun har bl.a. også arbejdet som hjemmesygeplejerske i Nyborg Kommune. Hun blev efter sit første år som sygeplejerske valgt som tillidsrepræsentant.
Især er hun optaget af manglen på ligeløn og anerkendelse i sygeplejen.
”Det går helt tilbage til Florence Nightingale,” siger hun.
Den engelske sygeplejerske var en reformator, der bl.a. reddede menneskeliv, da hun begyndte at se sammenhænge mellem f.eks. hygiejniske tiltag, udluftning på sygestuerne og overlevelsesraten hos patienterne.
Tekst Helle Lindberg Emarati Foto Jonas Pryner AndersenJeg går benhårdt efter alle de lønkroner til sygeplejerskerne, jeg kan skaffe.
At Dorthe Boe Danbjørg kalder sig forkvinde i stedet for formand, er et bevidst valg. ”Det handler om, at jeg gerne vil nikke anerkendende til den meget lange række af stærke kvinder, der er gået foran mig,” siger hun.
”Hun tegnede den moderne sygepleje, og hun var også en benhård statistiker. Men hvis du stiller hende op ved siden af en oberstløjtnant, så vil han blive portrætteret som en strateg og en krigshelt, imens hun mest bare bliver husket som kvinden, der under Krimkrigen gik rundt med en olielampe og vågede over de sårede om natten,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.
Ikke formand, men … Hun bruger et par sekunder på at tygge på sine ord, inden hun fortsætter.
”Det trækker desværre spor helt frem til i dag. Omsorgen er en vigtig del af sygeplejen, men vi mangler anerkendelse af omsorgens betydning, den stærke faglighed, vi har, og al den forskning, viden og udvikling, vi bidrager med inden for patientplejen. Sygeplejen opfattes som feminin og mindre værd, men når jeg taler med sygeplejerskerne, er der ingen af dem, der synes, det er specielt feminint f.eks. at stå og genoplive en patient, der har fået hjertestop.”
Hænger noget af det sammen med din beslutning om at kalde dig for forkvinde i stedet for formand?
”For mig er det først og fremmest et signal, jeg gerne vil sende. Det handler ikke så meget om, at jeg identificerer mig som kvinde. Det handler mere om, at jeg gerne vil nikke anerkendende til den meget lange række af stærke kvinder, der er gået foran mig. Jeg er så benovet over de her kvinder, der for snart 125 år siden stiftede Sygeplejerådet og kæmpede for fagligheden og anerkendelsen af vores uddannelse,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.
Kompetencer vs. varme hænder
Når hun om lidt går ind i trepartsforhandlingerne, er det også den faglighed, hun vil slå et slag for. For ligeløn som et stort skridt på vejen til, at sygeplejersker kan blive anerkendt som andet og mere end varme hænder.
”I IT-branchen taler man f.eks. om, at der mangler kompetencer, men når det kommer til sundhedsvæsnet og sygeplejersker, så taler man kun om, at der mangler hænder. Det er en devaluering af sygeplejefaget, og det smitter af på
”Nogle gange er der en hel masse børn, andre gange er det bare Thomas og mig,” siger Dorthe Boe Danbjørg om sin harmonikafamilie. Her er det kæresten Thomas samt børnene Johannes på 19 år og Else på 13.
lønnen, som halter bagefter i de kvindedominerede fag. Det kunne vi jo se i Lønstrukturkomiteens rapport,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Da hun bliver spurgt, hvordan hun vil gribe trepartsforhandlinger an, er hun klar i mælet.
”Jeg kommer til at gå konstruktivt ind i de her forhandlinger. Regeringen har deres krav, og vi har vores, men for mig handler det først og fremmest om at se, om vi ikke kan lande noget, der giver flere sygeplejersker lyst til at blive i faget eller vende tilbage,” svarer hun.
Så læner hun sig tilbage i stolen og krydser armene.
”Med det sagt, så er det jo ingen hemmelighed, at regeringens udspil ikke ligefrem er det, vi drømte om. Jeg forventede, at de her tre ekstra milliarder skulle bruges til at rette op på uligelønnen. I stedet er det blevet til en masse
modkrav og ’noget for noget,’ hvor pengene er til dem, der vil arbejde mere og på skævere tidspunkter. Det forstår jeg godt, at en masse sygeplejersker er frustrerede over. Det er jeg også selv. Men jeg går benhårdt efter alle de lønkroner til sygeplejerskerne, jeg kan skaffe,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
I trepartsforhandlingerne afløser hun Grete Christensen, hvis stol hun nu har overtaget. Men selvom de to i flere år har arbejdet tæt sammen i den politiske ledelse, slår Dorthe Boe Danbjørg fast over for sygeplejerskerne og medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, at hun ikke er en Grete 2.0.
”Det er ikke sådan, det bliver. Det er i øvrigt slet ikke et forsøg på at sige, at Grete på nogen måde har været blød eller en dårlig formand, for det var hun absolut ikke. Men vi har brug for fornyelse i Dansk Sygeplejeråd. Der er nogle steder, hvor jeg gerne vil være skarpere, tydeligere og måske lidt mere kantet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hun vil samtidig gøre alt, hvad hun kan, for at favne de sygeplejersker, der har stemt på andre kandidater.
”Jeg ved godt, at der er rigtig mange de senere år, der ikke har følt sig repræsenterede af Dansk Sygeplejeråd. Det, synes jeg, har været svært, når jeg jo har siddet som en del af den politiske ledelse, men jeg har virkelig lyst til at være med til at forandre. De kandidater, der ikke blev valgt, sidder jo f.eks. også stadig i hovedbestyrelsen eller kredsene. Dem vil jeg rigtig gerne lytte til og være i dialog med,” understreger hun.
Og medlemmerne?
”Det gælder i allerhøjeste grad også medlemmerne – og også de sygeplejersker, der har meldt sig ud. Jeg mener, det er vigtigere end nogensinde, at vi får så mange som muligt til at engagere sig i fællesskabet. Men hvis vi skal have folk til at engagere sig, er det afgørende, at de føler sig repræsenterede af deres fagforening, også når de er vrede og frustrerede. Det vil jeg arbejde for, at de kan. Alle sygeplejersker skal mærke, at Dansk Sygeplejeråd har deres ryg,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Sygeplejeforsker, Hæmatologisk Afdeling, OUH, 2016-2018
Uddannelsesleder og lektor, SDU, 2016-2018
Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Obstetriskgynækologisk og Øre-NæseHalsafdelingen, Svendborg Sygehus, 2010-2012
Sygeplejerske, Nyborg Kommune, 2007-2009
Sygeplejerske, Børneonkologisk Afdeling, Rigshospitalet, 2000–2007
Ph.d. i sundhedsvidenskab
2015
Cand.cur. 2007
Sygeplejerske 2000
Næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd, 2018-2023
Kredsbestyrelsesmedlem, Kreds Syddanmark, 2017-2018
Formand for forældreforeningen FOLA, 2012-2016
Stifter af og formand for forældreforening i Nyborg
Børneparkering Nej Tak, 2010-2013
Kredsbestyrelsesmedlem, Hovedstadens Amtskreds, 2003-2007
Tillidsrepræsentant, 2001-2004
I akutplanen opfordrer regeringen sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning, til at sætte de opgaver i bero og tage sig af patienterne. Mange færdes dog allerede blandt patienter og borgere –til gavn for både sygepleje og samfundsøkonomi, påpeger de.
ISyddjurs Rusmiddelcenter har borgere med risikoadfærd mulighed for at blive screenet for HIV og hepatitis A og B og gratis vaccineret mod hepatitis-sygdommene.
På Afdeling for Hjertesygdomme i Hjertecentret på Rigshospitalet bliver patienter, der har overlevet hjertestop, tilknyttet en fast arytmisygeplejerske og screenet for kognitive udfordringer før udskrivelse for at vurdere, om der er behov for yderligere udredning og evt. en tværfaglig og kvalificeret genoptræningsplan.
Ovenstående er bare to eksempler på, hvordan sygeplejersker med en master, kandidat, ph.d. og andre videreuddannelser formår at afdække relevante problemstillinger og skabe ny viden og klinisk praksis, så patienter og borgere sikres den bedst mulige behandling.
Men ifølge regeringen og Danske Regioners akutplan fra februar i år bør ”udvikling, forskning og ph.d.-arbejde i en periode vige for det kliniske arbejde,
Selina Kikkenborg Berg forskningsleder, Rigshospitalets Hjertecenterhvor muligt”. Det skal være med til at sikre ”mere patientnært arbejde og bedre brug af personalegrupper,” lyder det i planen. Mange sygeplejersker, der arbejder med forskning og udvikling, udgør dog allerede en del af det patient- og borgernære arbejde, også i Syddjurs Kommune, hvor sygeplejerske og kandidat i sygeplejevidenskab, Tine Louise Dideriksen,
står bag det vaccinationsprogram, som rusmiddelcentret har tilbudt siden 2022.
Trives bedst i klinikken
Tine Louise Dideriksen blev sygeplejerske i 2009 og begyndte karrieren på en akutmodtagelse. Allerede her fattede hun faglig interesse for især de lidt mere ’skæve’ patienter.
”Jeg syntes, de interessante patienter var dem, der var indlagt til afrusning eller på anden måde ikke lige passede ind i de gængse kasser,” fortæller hun.
Hun uddannede sig først til klinisk vejleder og tog derefter en kandidat i sygeplejevidenskab, som hun blev færdig med i 2018.
Efter kandidaten søgte hun et barselsvikariat i netop Syddjurs Rusmiddelcenter. Da vikariatet udløb, blev hun engageret i et projekt på Aarhus Universitetshospital, der skulle undersøge, hvordan patienter, der er indlagt med et skadeligt forbrug af alkohol, kunne få bedre behandling. Hun fortsatte i en ph.d.-stilling om samme emne.
Af Christina Sommer Foto Marcus Emil Christensen og Tor Birk TradsMan kan ikke pausere forskning og udvikling uden at tabe projekter og mange års arbejde på gulvet.
Klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner i samtale med en af afsnittets tidligere patienter, der har overlevet hjertestop. Opkaldet er en del af et systematisk opfølgningsforløb for denne patientgruppe.
”Lige efter kandidaten havde jeg faktisk lidt svært ved at se mig tilbage i klinikken, men forskerverdenen var slet ikke mig. Jeg sagde op, og da jeg så, de søgte en ny sundhedsfaglig medarbejder i rusmiddelcentret, søgte jeg tilbage.”
Nye sundhedssamtaler og instrukser
I rusmiddelcentret erfarede Tine Louise Dideriksen hurtigt, at det sundhedsfaglige ikke var så højt prioriteret. Hun skulle primært administrere medicin til borgere i afrusnings-, antabus- eller substitutionsbehandling, mens den sundhedsfaglige dialog med borgerne blev varetaget af lægen.
Sådan er det ikke længere takket være centrets visionære leder og læge, der kommer fast en gang om ugen, fortæller hun her to år efter, hun startede. ”Jeg er den eneste sygeplejerske, men jeg får lov til at bruge mine kompetencer og udvikle vores tilbud, så der er kommet meget mere fokus på det sundhedsfaglige i mødet med borgerne,” siger hun og henviser bl.a. til de sundhedssamtaler, hun har videreudviklet med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder rettet mod borgere indskrevet i behandling.
”For mange handler det om, at de ikke føler sig mødt og forstået i almen praksis. Her kan samtalen skabe et overblik over aktuelle problematikker, hvorefter jeg kan etablere kontakt og formidle det til almen praksis. Jeg oplever stor samarbejdsvilje hele vejen rundt.”
Tine Louise Dideriksen har udarbejdet flere sundhedsfaglige vejledninger og instrukser, f.eks. om medicinhåndtering og relevant abstinensbehandling, så de lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I dag står hun også for den indledende vurdering af borgere, der henvender sig med ønske om at komme i substitutionsbehandling.
”Vurderer jeg, at behandling er relevant, sender jeg borgeren videre til lægen. På den måde sparer vi et møde med lægen. Tidligere skulle de først vurderes af lægen og så komme igen ugen efter for at blive startet op i behandling,” fortæller Tine
Louise Dideriksen, der også er i gang med at undersøge muligheden for at tilføje specialuddannelsen i psykiatri på sit CV.
Evidensen manglede
Hjertecentret på Rigshospitalet har i godt 20 år ansat kandidater og andre sygeplejersker med videreuddannelse ud fra devisen om, at højtuddannede sygeplejersker skal være tæt på patienterne, så deres viden og kompetencer kan komme i spil.
I dag arbejder der knapt 400 sygeplejersker i Hjertecentrets i fem afdelinger. Blandt dem har 25 en kandidatuddannelse eller andre specialuddannelser, og de arbejder derfor ofte også som kliniske sygeplejespecialister med fokus på én patientgruppe. Blandt de kliniske sygeplejespecialister har 12 enten afsluttet eller er i gang med en ph.d.
Da intensivsygeplejerske Mette Wagner i 2015 kom til Afdeling for Hjertesygdomme i Hjertecentret på Rigshospitalet, havde hun også den sundhedsfaglige kandidatuddannelse med i rygsækken. Som klinisk sygeplejespecialist er hun tilknyttet patienter, der har overlevet hjertestop, og hun måtte hurtigt sande, at Rigshospitalets tilbud til denne patientgruppe ikke byggede på særlig meget evidens.
Det stod ikke skrevet i kortene, at hun skulle forske, men efter et par opfordrin-
Jeg får lov til at bruge mine kompetencer og udvikle vores tilbud, så der er kommet mere fokus på det sundhedsfaglige i mødet med borgerne.Tine Louise Dideriksen sygeplejerske og kandidat i sygeplejevidenskab, Syddjurs Rusmiddelcenter
ger fra Hjertecentrets forskningsleder, Selina Kikkenborg Berg, og chefsygeplejerske Pernille Preisler gik hun kort tid efter i gang med sin ph.d.
”Mange hjertestopoverlevere har det svært mentalt, og studier viser, at op mod 50 pct. får kognitive problemer. Men systemet, der redder livet efter overlevelse, fandtes ikke – patienterne faldt ned mellem to specialer – kardiologien og neurologien,” fortæller hun.
Mette Wagners ph.d.-studie har som omtalt i begyndelsen af denne artikel bl.a. resulteret i den såkaldte arytmi -
funktion, som er beskrevet detaljeret i Fag&Forskning nr. 4/2022 (se boks).
Løfter kvaliteten
I Syddjurs Rusmiddelcenter har man endnu ikke målt på effekten af de nye tiltag. Men afdelingsleder Birthe Stensig Ipsen er ikke i tvivl om, at borgerne får bedre sundhedsfaglige tilbud i dag.
”Tine har generelt løftet den sundhedsfaglige kvalitet i vores tilbud og sikrer bl.a., at nyeste lovgivning og retningslinjer bliver implementeret i alt, hvad vi gør i praksis,” fortæller hun og tilføjer:
Foto Tor Birk TradsKlinisk sygeplejespecialist
Birgitte Lykkeberg følger systematisk op på behandlinger telefonisk – her med en patient, der er blevet opereret for en alvorlig lymfesygdom, som er en sjælden komplikation hos mennesker med medfødt hjertesygdom.
”Hun er også fantastisk god til at holde sig på den sundhedsfaglige bane og samarbejde med de socialfaglige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Det er meget vigtigt at adskille den sundhedsfaglige og den socialfaglige behandling. Borgerne har ofte mange og komplekse problemstillinger, og her er det sundhedsfaglige blik ekstra vigtigt, især med tanke på ulighed i sundhed.”
Gavner samfundsøkonomien
I Hjertecentret på Rigshospitalet kan chefsygeplejerske Pernille Preisler og forskningsleder Selina Kikkenborg Berg heller ikke forestille sig en hverdag uden kliniske sygeplejespecialister, ph.d.-studerende og andre sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning.
Ingen sygeplejersker har sat deres projekter på pause, som akutplanen foreslår. De er allerede dybt involveret i den kliniske hverdag med både patienter og kolleger, og det skal de blive ved med, fastslår Selina Kikkenborg Berg.
”Vores kandidat- og ph.d.-uddannede sygeplejersker arbejder allerede i klinisk praksis. Man kan ikke pausere forskning og udvikling uden at tabe projekter og mange års arbejde på gulvet. Vores forskning øger kapacitet og kvalitet, og det er der brug for,” siger hun og fortsætter:
”Det er med til at sikre patienterne den bedste sygepleje og behandling, hvilket i sidste ende også gavner samfundsøkonomien. Vi er nødt til at have højtuddannet personale, forskning og udvikling, hvis vi vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse.”
Sammen med andre kliniske sygeplejespecialister står
Birgitte Lykkeberg (tv.) for faste læringsdage med sygeplejerskerne i de forskellige afsnit, her i Kardiologisk Laboratorium, som har et forløb om, hvordan de bedst tager imod nye kolleger.
Foto Marcus Emil ChristensenPatienterne fortjener, at ny forskning bliver integreret i klinisk praksis. Mangler der viden, må vi selv i gang, siger to kliniske sygeplejespecialister fra Rigshospitalets Hjertecenter.
PåAfdeling for Hjertesygdomme deler klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Mette Wagner kontor med klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende, Birgitte Lykkeberg, der er tilknyttet patienter med medfødt hjertefejl. Kontoret ligger i afsnit 3143, tæt på kolleger og patienter, og begge sygeplejersker ser patienter hver uge.
Birgitte Lykkeberg har arbejdet i kardiologien i 25 år. Hun har en master i klinisk sygepleje og har suppleret med uddannelse svarende til en kandidat i klinisk sygepleje.
”Vi har landsdelsfunktion og tilbyder højt specialiseret behandling. Der findes rigtig meget forskning, og det er vigtigt, det bliver integreret i klinisk praksis. Men nogle gange mangler der viden, og derfor igangsætter vi forskningsprojekter,” fortæller hun.
I sin egen ph.d. undersøger Birgitte Lykkeberg nogle af de udfordringer, patienter møder i deres liv med medfødt hjertesygdom, f.eks. transitionen fra ung til voksen og graviditetskomplikationer hos kvinder med medfødt hjertesygdom.
”Overlevelsen blandt patienterne er øget betydeligt. Mens forskning hidtil har haft fokus på overlevelse, er der en stigende interesse for, hvordan patienterne lever med deres medfødte hjerte -
Eksempel på et lille device (i udfoldet tilstand), som PFOpatienter får indsat i lokalbedøvelse ved et mindre indgreb gennem lysken.
sygdom,” forklarer Birgitte Lykkeberg, der samarbejder med forskere fra Belgien.
Ny funktion skaber tryghed
Mette Wagner og Birgitte Lykkeberg har også etableret et nyt tilbud til en mindre patientgruppe, de såkaldte PFO- (Persisterende Foramen Ovale)-patienter, der har et medfødt hul mellem hjertes to forkamre. Det kan behandles ved indsættelse af et lille net, et såkaldt device, hvilket sker i lokalbedøvelse ved et mindre indgreb gennem lysken.
Selvom indgrebet er lille, oplevede sygeplejerskerne gang på gang, at både patienter og pårørende mødte op meget nervøse. De har derfor etableret en ny funktion,
hvor to erfarne kardiologiske sygeplejersker systematisk tilbyder henviste patienter og pårørende information både før og efter indgrebet, enten over telefonen eller ved fysisk fremmøde. De har også en informations-app på vej, hvor indgrebet også bliver gennemgået i en animationsfilm, fortæller Birgitte Lykkeberg:
”PFO-patienter er ofte unge, og der findes ikke meget evidens på området. Sygdommen opdages tit kun fordi, patienten får en blodprop i hjernen. Med funktionen ønsker vi også at følge op på patientforløbene og evt. følgevirkninger. Patienterne kan godt få kognitive udfordringer, selvom de bliver udskrevet uden fysiske mén.”
Af Christina Sommer
Foto Marcus Emil Christensen
Tekst og foto
Michael Drost-Hansen50 stod på venteliste, da Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland havde inviteret seniorsygeplejersker til FN’s Internationale Ældredag. Ældredagen blev markeret med brunch, hygge og forskellige oplæg afsluttet med alvor nænsomt pakket ind i humor af Søs Egelind. Søs Egelind, der med sine 65 år selv er senior, leverede et humoristisk, men også tankevækkende foredrag med fortællinger fra sit eget liv. Når man er over halvvejs i livet, har været ramt af kræft to gange og er blevet forladt af sin mand gennem 25 år, er det nemt at blive lidt bitter. Men Søs Egelind opfordrede til at tage ansvar for egen lykke, uanset livssituation.
136 pensionerede og storgrinende sygeplejersker lyttede med. En af dem var Sonja Taylor, som bifaldt komikerens budskab:
“Gennem et travlt arbejdsliv med fokus på opgaver kan man godt glemme at have fokus på sig selv. Det bliver man nødt til som pensionist, for der er ikke så meget andet. Søs Egelind kom med en kærkommen reminder om, at man selv må tage ansvar for, at man får et godt liv.”
Forskningsprojekt flytter Escape Rooms ind i en klinisk sammenhæng og træner erfarne sygeplejersker i sociale og kognitive kompetencer.
“Så skal vi escape. Er I klar?”
Kursusleder og sygeplejerske Sofia Vestergaard vender sig mod gruppen af otte sygeplejersker foran sig. Klokken er 12.30, det er en onsdag i begyndelsen af oktober, og om et par minutter bliver sygeplejerskerne lukket ind i lokale B4 på 25. etage på Herlev Hospital.
“I er nu en gruppe dygtige detektiver fra Københavns Politi, der siden 18. januar 2021 har været på jagt efter Den Lille Havfrue, der er blevet stjålet fra sin sten. Intenst efterforskningsarbejde gør, at I er endt foran døren til B4, hvor hun måske,
måske ikke befinder sig. Opgaven om lidt vil være at løse opgaverne foran jer, endeligt finde hende og bringe hende sikkert tilbage til sin sten.”
Spontane grin opstår i gruppen af sygeplejersker.
“Grineren!”
Forskning får liv på Herlev
De fleste af os kender Escape Rooms i forbindelse med polterabend eller teambuilding, men konceptet er også brugbart i kliniske sammenhænge. Det viser et nyt forskningsprojekt: “Escape-
Simone Scott Niebuhr sygeplejerske, Afdeling for
Tekst Nana Toft Foto Jonas Pryner
Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor væsentligt det er at stoppe op og revurdere en situation:
Hvor er vi nu? Hvad har vi gang i?”
room 3, The Robbery of The Little Mermaid”, udviklet af psykolog og forsker Peter Dieckmann samt læge og forsker Lucy Bray. De er begge ansat på CAMES, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, der ligger på Herlev Hospital og på Rigshospitalet.
I samarbejde med tre andre forskningsenheder fra Finland, Grækenland og Spanien, der også har kørt Escape Rooms, har alle netop færdiggjort hver deres forskningsprojekt. For den danske del af projektet har der været omkring 20 grupper, svarende til godt 100 personer – alle sundhedsmedarbejdere, typisk læger og erfarne sygeplejersker – gennem projektet, og de foreløbige resultater viser stor begejstring fra
’The Robbery of The Little Mermaid’ er en del af et større EU-projekt, der hedder Escape4Health, hvor fire lande alle har afsluttet hver deres forskningsprojekt.
På nuværende tidspunkt sidder samtlige forskningsteams og bearbejder hver deres data, og inden længe er det intentionen at lave en samlet analyse på tværs og publicere erfaringerne i internationale tidsskrifter. Målet er dels at publicere væsentlige, samlede erfaringer og dels udarbejde en decideret guide, så andre uddannelsesenheder på hospitaler i andre dele af verden kan kopiere metoden og implementere egne Escape Rooms tilpasset egen kontekst.
Forskningsenhederne i de fire EU-lande har lavet hver deres Escape Room, som nu alle er flyttet fra forskningsprojekterne og ud i den virkelige verden.
Sammen med de tidligere forskningspartnere er psykolog Peter Dieckmann en del af en opfølgende ansøgning til EU Erasmus+ programmet for at kunne fortsætte arbejdet. Denne gang med særlig fokus på at gøre Escape Rooms mere tilgængelige for underviserne i forskellige sammenhænge.
Kilde: Forsker og psykolog Peter Dieckmann
Der var højt tempo og dyb koncentration i den time, det tog gruppen af sygeplejersker at løse mysteriet i Escape Room. Her er det forrest Simone Scott Niebuhr fra Afdeling for Nyresygdomme på Rigshospitalet.
deltagernes side i forhold til Escape Rooms som læringsform. Forskerne kan dog på nuværende tidspunkt ikke afsløre mere om, hvad deltagerne præcist har fået ud af forløbet, da de fortsat er ved at bearbejde data.
Men lige nu får forskningen faktisk liv på Herlev Hospital, der med Sofia Vestergaard som en af kursuslederne, allerede er i gang med anden runde af kurset “Kritisk og komplekse patientforløb”, hvor Escape Room fylder en dag ud af kursets i alt 10 dage.
Hun tøver ikke med at kalde Escape Rooms for en succes. For selvom de forskellige hold reagerer meget
Otte sygeplejersker var med i jagten på Den Lille Havfrue. Det krævede samarbejde og individuelle aktioner at løse mysteriet. Men det lykkedes. Her er det bl.a. Simone Scott Niebuhr (tv.) og Lisa Radivoj (sort t-shirt) og Julie Lønsmand Baltersen th.
forskelligt – nogle holder for eksempel et meget højt energiniveau under hele øvelsen, hvor andre udviser større frustrationer – så er der ingen tvivl om, at Escape Rooms er et ganske særligt læringsrum.
“Det er mere harmløst, fordi fagligheden ikke er i centrum. Når vi er på arbejde, kan det for eksempel være følsomt at tale om, at en kollega har begået en fejl. Men i et Escape Room kan vi mere frit undersøge sociale og kognitive fænomener som situationsfornemmelse, emotionelle reaktioner, ledelse og evnen til at give og modtage informationer,” forklarer Sofia Vestergaard.
Modsat f.eks. simulationsøvelser er Escape Room blottet for den mere klassiske faglighed. Her er udelukkende fokus på, at en gruppe løser en række forskellige gåder og ordmysterier. Ifølge psykolog og forsker Peter Dieckmann er det et helt bevidst valg.
“Vi flytter folk fra en arbejdskontekst ind i en slags detektivkontekst. En ramme, der således bliver mere ufarlig. Det gør, at folk er mere villige til at mærke efter: “Hvad gør det her ved mig?” lyder det fra Peter Dieckmann.
Energisk og tænksom
“Prøv at se dér. Hende i den hvide t-shirt er totalt i gang. Sikke en energi, hun har,” siger Sofia Vestergaard til sin kollega, læge og kursusleder Jannie Lysgaard Poulsen. De har observeret detektiverne i små ti minutter gennem den glasvæg, hvor hun kan se ind i rummet, men hvor deltagerne ikke kan se hende.
“Hun taler højt. Hun deler information. Og i starten tog hun en del lederskab.
Lige nu er hun afventende men i gang med at rydde op i de gåder, de sammen har løst, så de ikke forvirrer. Så er der hende i den stribede bluse, der mere står og observerer. Hun virker mere stille,” konstaterer Sofia Vestergaard, der understreger, at det ikke er mere ‘rigtigt’ at være energisk end mere tænksom.
“Slet ikke. Stille kan også sagtens afspejle høj koncentration. Både hos den enkelte og i gruppen. Så kan der igen
Deltagerne skal have indsigt i: Egne kriterier for, hvordan eller hvad de prioriterer
Hvordan emotionelle reaktioner påvirker tanker og handlinger
Hvordan de både giver og modtager informationer fra forskellige kilder
Kilde: Sofia Vestergaard, Sygeplejerske og uddannelsesleder i CAMES
komme en boblende periode fuld af kreativitet, når de har fundet en løsning,” forklarer Sofia Vestergaard, der efter en times tid kun kan konstatere, at det nuværende hold er højenergisk.
“Vi har haft hold, der totalt mistede gejsten, og som i den efterfølgende debriefing faktisk havde virkelig svært ved at finde meningen med det hele,” fortæller Sofia Vestergaard, der vender hovedet mod glasvæggen, da hun hører højlydt jubel.
“De løste den sidste opgave,” konstaterer hun. “De fandt Den Lille Havfrue.”
“Tillykke detektiver. Der er kaffe og kage som belønning, og så mødes vi til debriefing om et kvarter,” skratter Jannie Lysgaard Poulsen ind i mikrofonen.
Gensidig tillid er afgørende
Debriefing er det element, der afslutter læringsforløbet. Her kan deltagerne dele deres oplevelser fra Escape Room, ligesom de får mulighed for at reflektere over forløbet, og hvordan de kan overføre det til deres hverdag som sygeplejersker. Det er her, deltagerne høster læringsgevinsten.
“Den største del af læringen kommer faktisk ved, at vi taler om vores oplevelser: Hvordan så jeg situationen? Hvordan reagerede jeg? Hvordan så jeg andre reagerede? Var jeg irriteret på et tidspunkt og hvor-
for? De her læringsindsigter er utrolig interessante,” forklarer Peter Dieckmann.
På 25. etage er de otte sygeplejersker kommet tilbage fra deres pause og har sat sig ned omkring et bord i et andet lokale. Små 30 minutter senere har folk udtrykt alt fra, hvor kaotisk det indledningsvist var til, hvor euforiske de indimellem var, når de løste gåderne sammen. Nogle oplevelser er samstemmende og fælles. Andre er modstridende.
Sofia Vestergaard bed mærke i flere interessante refleksioner blandt deltagerne.
“En af dem sagde, at det med at holde et højt energiniveau kunne hun se en parallel til i sin kliniske hverdag, fordi man også dér fortsætter med at forfølge et problem, til det er løst. To fortalte, at de fuldstændigt glemte læringsmålene og bare gik i gang med at finde løsninger. Ligesom når man er på arbejde,” konstaterer Sofia Vestergaard, der, trods mange forskelligartede reaktioner, godt kan se en rød tråd i de otte hold, hun har haft igennem forløbet.
“Fælles for alle er, at de undervejs føler sig mere og mere trygge, fordi de ser hinandens måder at agere og løse opgaver på. Vi taler også ofte om, hvor væsentligt det er, at et teamwork fungerer. Vi kender jo alle til at stå i en meget svær patientsituation, og her er gensidig tillid afgørende,” siger Sofia Vestergaard.
Oplevelsen i Escape Room rundes af med en debriefing, hvor uddannelsesleder og sygeplejerske Sofia Vestergaard fortæller, hvad hun har observeret undervejs, og taler med sygeplejerskerne om, hvilke erfaringer de kan tage med tilbage til den kliniske hverdag.
Nogle tog styringen. Andre trak sig. Sådan er det jo også i virkeligheden.”
Julie Lønsmand Baltersen sygeplejerske, Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet
Jeg mødte engang en sygeplejerske, der havde arbejdet på et døgnafsnit for spiseforstyrrelser. Hun havde været i specialet i mange år. En dag havde hun været inde hos en patient for at lægge en ernæringssonde. Det er aldrig behageligt for hverken patienten eller sygeplejersken, men den dag havde hun ingenting kunnet mærke, imens hun gjorde det. Hun følte intet.
”Dér vidste jeg, at nu skulle jeg videre til noget andet,” sagde hun til mig. Spiseforstyrrelsen hiver og flår Jeg forstod, hvad hun mente. Jeg er selv sygeplejerske på Døgnafsnit 5 for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup.
Vi er et lukket specialiseret afsnit. De patienter, der kommer her, er ofte i den allersværeste fase af deres sygdom med øget behov for skærmet omsorg og pleje. Min primære arbejdsopgave er at sidde som rådgivende sygeplejerske i vores nye rådgivningsfunktion rettet mod almenpsykiatrien i Region Hovedstaden, men jeg har også vagter i plejen på afsnittet.
Jeg bruger ofte et citat af den norske psykiater Finn Skårderud, når jeg taler med personale i almenpsykiatrien: ”En
spiseforstyrrelse er en sygdom, der udfordrer og forvirrer os.” Det vækker genklang. Som sygeplejersker er jo vi vant til, at vores patienter virkelig gerne vil have hjælp, når de kommer til os.
Det vil patienter med spiseforstyrrelser også –men samtidig kæmper de med en ambivalens. Spiseforstyrrelsen hiver og flår i dem. Sygdommen er måden, de håndterer livet på, når det gør ondt, og den kan være svær at give slip på.
Vi bruger dialektisk adfærdsterapi som en del af vores behandling. Sammen med patienten arbejder vi med at finde nye og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier end spiseforstyrrelsen. Vi må huske på, at for rigtig mange har spiseforstyrrelsen været en redningskrans hele livet. Vi er forpligtet til at hjælpe med at finde andre redningskranse.
Men en del af jobbet er også, at vi nogle gange bliver nødt til at bruge tvang – ellers dør de simpelthen.
Det kan godt blive meget voldsomt og involvere mange mennesker. Selvom jeg aldrig er direkte nervøs inden, så føler jeg stadig noget. Det, tror jeg, er vigtigt. At jeg bliver ved med at kunne mærke indeni, at det er mennesker, jeg har med at gøre, og ikke kun en sygdom.
Jeg har også mit eget lille ritual, som jeg altid tyr til, når jeg f.eks. skal lægge en sonde. Så står jeg ude i vores sonderum inden og gennemgår hver enkelt
Den mellemmenneskelige relation driver Claus Pedersen. Fra Døgnafsnit 5 for spiseforstyrrelser rådgiver han andre sygeplejersker i den almene psykiatri, når de omsorgsfuldt skal møde patienter med spiseforstyrrelser.
Selvom jeg aldrig er direkte nervøs, så føler jeg stadig noget.
Claus Pedersen sygeplejerskeFortalt til Helle Lindberg Emarati Foto Jonas Pryner Andersen
procedure og handling. Forbereder mig. Sætter et mærkat på dér, hvor jeg ved, sonden skal stoppe. Så er alt det praktiske løbet igennem, og jeg kan koncentrere mig om at være der for patienten. Tvang skal udføres med omsorg.
Jeg er 48 år og blev færdiguddannet som sygeplejerske for seks år siden. Inden da arbejdede jeg som privat handicaphjælper. Det var dér, jeg første gang fandt ud af, at jeg rigtigt godt kunne lide plejeog omsorgsarbejde – og at jeg faktisk også var god til det.
Efter nogle år besluttede jeg mig for, at hvis det var den her vej, jeg skulle, så skulle det være kvalificeret. Så jeg uddannede mig til sygeplejerske.
Betydningen af en buffet
Jeg føler mig virkelig hjemme i mit speciale. Jeg kom allerede i praktikken på et afsnit med børn og spiseforstyrrelser. Fagligt ramte det bare noget i mig. Én fod i psykiatrien og én i somatikken.
Rådgivningsfunktionen for Spiseforstyrrelser er et satspuljeprojekt, jeg sammen med vores diætist i afsnittet har været med til at starte op fra bunden. Sammen rådgiver vi personale i almenpsykiatrien om patienter med spiseforstyrrelser. Vi har kun været i gang i lidt over et år, men lige fra starten har det været et drømmeprojekt for mig.
På vores afsnit arbejder vi specialiseret med spiseforstyrrelser, men det gør en sygeplejerske på et alment afsnit ikke – og så kan det f.eks. være svært at gennemskue, hvad der kan være på spil af følelser, når en patient med anoreksi bliver præsenteret for en morgenmadseller frokostbuffet, imens de er indlagt for svær selvskade eller med en psykose i almenpsykiatrien.
Det er bl.a. sådan noget, rådgivningsfunktionen er sat i verden for at hjælpe med. Vi klæder sundhedspersonalet på andre psykiatriske afsnit på til at kunne støtte og yde den rette omsorg til patienter med spiseforstyrrelser, imens de er hos dem. De kan ringe til os med spørgsmål om stort og småt. Nogle gange om konkrete patienter, andre gange fordi de
bare har brug for at blive opdateret på deres viden om spiseforstyrrelser. Vi tager også ud og underviser på afdelingerne, og det er skønt at se, hvordan rådgivningsfunktionen nu er begyndt at bære frugt. Procedurer bliver ændret, og måderne, man går til spiseforstyrrelser på, bliver ændret.
Der har været rigtig meget benarbejde i at få rådgivningsfunktionen op at køre, men det har været utroligt givende og spændende at være med til. I mit arbejde elsker jeg virkelig vidensdelingen og
dimitterede fra universitet med en kandidatgrad i filosofi i 2008, hvor finanskrisen ramte, og der ingen jobs var at få. Så blev han sygeplejerske.
Claus
dét, jeg kalder den ’mellemmenneskelige relation’.
Jeg får meget af min viden fra mit møde og arbejde med patienterne. Den viden giver jeg videre til andre sygeplejersker og kolleger, som igen planter det i mødet med deres patienter. Sammen gør vi sygeplejen bedre. Dét er meningsfuldt for mig.
Rådgivningsfunktionen for Spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri kan kontaktes på tlf. 2384 6207 alle hverdage kl. 9-15.
Pedersen
Magtesløsheden som pårørende til en person med alkohol- eller stofmisbrug er ofte stor. Her er endelig en bog, der har fokus på en overset gruppe i behandlingen af mennesker med alkohol- eller stofproblemer, nemlig de 5-7 pårørende bag ethvert alkohol-eller stofproblem.
Rusmiddelbehandlingen har især fokus på individet med et alkohol- eller stofproblem. Det skyldes især, at lovgivninger har fokus på den drikkende eller stofbrugende. Alkohol- og stofbehandlingen og forskning heri har derfor ofte samme fokus, nemlig individet og de metoder der er bundet op herpå.
Metoden CRAFT er udsprunget af et amerikansk koncept (Community Reinforcement Approach and Family Training), som ikke har et oversat dansk begreb.
Pårørende er meget vigtige, men relationen har måske lidt skade, og pårørende kan med denne metode se deres rolle på ny og i rollen som forandringsagent i en løsning af problemet. CRAFT-metoden er afprøvet i forskningsmæssig sammenhæng i Danmark og giver dokumenteret øget livskvalitet samt har virkelig stærke resultater i at få flere stof- og alkoholafhængige til at opsøge hjælp.
Håndbogen består af tre dele samt bilag.
Del 1 beskriver teorien bag, hvordan det opleves at være pårørende og familie, når afhængigheden dominerer parforholdet, og hvordan livskvaliteten og sundheden forringes. Det er godt beskrevet og har nogle enkle og let forståelige modeller. Derudover er der en beskrivelse af effektstudier af metoden
og de behandlingstraditioner, metoden trækker på.
Del 2 beskriver de enkelte elementer i CRAFT-interventionerne, hvor håb, funktionsanalysen, forebyggelse af vold og overgreb, livskvalitet og især kommunikation gennemgås i praksis.
Del 3 er en fin gennemgang af interventionsfasen i detaljer både individuelt og i grupper.
Endelig er der uundværlige hjælpeskemaer og andet hjælpemateriale som bilag. Med sit metodiske fokus på pårørende som målgruppe er det en meget vigtig og anbefalelsesværdig bog.
Podcast. Ugeskrift for Læger følger trop med Sygeplejersken, som tidligere har udgivet podcast om delirium. Så du kan nu blive klogere på delirium ved at streame Ugeskriftets videnskabspodcast 2023, episode 125: ”Delirium hos ældre”, SoundCloud.
Lyt også til Sygeplejerskens podcast № 6: ’Frys, flygt eller angrib: Forstå delir’ på Spotify eller Podbean, 2020.
E-kursus. Hvordan kommer smerter til udtryk hos mennesker med demens? I et nyt, gratis e-kursus på 1 time er der fokus på at arbejde systematisk med at identificere, vurdere og håndtere smerter hos demente. Kurset er målrettet primærsektoren.
Find det på Viden på tværs, vpt.dk – søg på ”Smerter hos mennesker med demens”.
Podcast. Du kan lære om f.eks. Restless Legs Syndrome, som 600.000 danskere lider af, i podcasten
’SYGT NOK’. Mange ved ikke at de lider af sygdommen, som ødelægger nattesøvnen, og som beskrives ”som at have cola i kroppen”.
Hør ’SYGT NOK’-podcastafsnittet ’Uro i benene bliver endelig taget alvorligt’ på DR Lyd.
Tove Agner
Stop kløen – en bog om ATOPISK EKSEM hos børn og voksne
FADL’s Forlag 2023. 189 sider - 299,95 kr.
Atopisk eksem ses i næsten alle aldre og etniske grupper. Det giver anledning til kløe og udslæt ledsaget af manglende nattesøvn og nedsat livskvalitet. Eksem kan have store konsekvenser både for det enkelte individ og for hele familien. For den, der leder efter information og hjælp, kan det været vanskeligt at navigere i de utallige råd og myter, der findes på området. Intentionen med denne bog er derfor et forsøg på at rydde op i disse og forenkle livet med atopisk eksem.
Bogen henvender sig til familier, der er ramt af atopisk eksem, sundhedspersonale og andre interesserede. De vigtigste budskaber er, at atopisk eksem (i folkemunde børneeksem) kan bringes under kontrol, at de negative konsekvenser kan minimeres, og at der findes effektiv behandling med få bivirkninger til både let eksem og til de hårdest ramte. Med afsæt i eget arbejde med patientbehandling og forskning redegør forfatteren, som er professor og overlæge i dermatologi, for livet med sygdommen samt for begrundelserne for de råd, der optræder i bogen. Sideløbende med den grundige gennemgang præsenteres en række spørgsmål og svar, som eksemplificerer pointer præsenteret i teksten. Det afsluttende kapitel fremstår som en brevkasse baseret på forfatterens eget arbejde med mennesker med atopisk eksem. Bogen bærer præg af ønsket om at favne en meget bred målgruppe. Nogle afsnit taler nok mest til fagpersoner, mens brevkasseformen formentlig vil tiltale den læser, der leder efter konkrete gode råd i forhold til børn, teenagere og voksne. Ikke desto mindre sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at projektet egentlig lykkes meget godt. Ud fra et sygeplejefagligt perspektiv er bogen relevant for de sygeplejersker, der møder borgere og patienter, som har et hverdagsliv med atopisk eksem. Det kunne f.eks. være sundhedsplejersker og konsultationssygeplejersker, som både kan henvise til bogen og selv blive klogere af den viden, som den præsenterer.
Gitte K. Jørgensen sundhedsplejerske, ph.d., cand.comm., Københavns KommuneKickan Roed
Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje og ph.d.-studerende i Center for Anvendt Forskning i Mental Sundhed (CARMEN) på Psykiatrisk Center Glostrup.
Offentliggjorde i september sit første studie i ph.d.-afhandlingen om perspektiverne på nedtrapning af antipsykotisk medicin til mennesker med skizofreni hos de ansatte i hospitals- og socialpsykiatrien.
Nyt studie sætter spørgsmålstegn ved, hvor reel den fælles beslutningstagen er, når det gælder antipsykotisk medicin til mennesker med skizofreni. Selv om medicinen har kraftige bivirkninger, kan patienter have svært ved at få opbakning til nedtrapning fra sundhedsprofessionelle.
Tekst Ulla Abildtrup
Illustration Andreas Normann
Mere og mere tyder på ubalance mellem virkning og bivirkninger af antipsykotisk medicin på mennesker med skizofreni. Alligevel er sundhedsprofessionelle tilbageholdende med at henvise patienter til nedtrapning.
Det viser et af de første resultater af det ph.d.-studie, som sygeplejerske og forsker Kickan Roed fra Psykiatrisk Center Glostrup står bag. Og som er blevet til på baggrund af et andet projekt.
”Enhed for Kompliceret Skizofreni i Glostrup har gennemført et projekt med guidet nedtrapning af antipsykotisk medicin for voksne med skizofreni, som viste, at halvdelen af patienterne kunne halvere deres medicinforbrug uden konsekvenser for sygdommen,” siger Kickan Roed.
Antipsykotisk medicin kan have alvorlige bivirkninger, som kan have indvirkning på, at mennesker med skizofreni lever kortere end baggrundsbefolkningen. I sin forskning ser sygeplejerske Kickan Roed på guidet nedtrapning fra både klinikeres og patienters perspektiver. I første del af studiet deltog bl.a. sygeplejersker i fokusgruppe-diskussioner.
Resultaterne betød, at indsatsen blev gjort permanent, men enheden oplever modstand blandt sundhedsfaglige, og det er de barrierer mod nedtrapning, som Kickan Roed bl.a. har sat sig for at undersøge med sin ph.d.
Hun har netop afsluttet sit første studie, hvor hun ved hjælp af fokusgrupper studerede holdningerne hos bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer. I alt 39 medarbejdere fra hospitals- og socialpsykiatrien deltog, og meningerne delte sig i tre:
”Nogle var imod nedtrapning, fordi de mente, at risikoen for en forværring var for stor. Andre var positive overfor nedtrapning på grund af de mange bivirkninger ved medicinen, men havde alligevel så mange forbehold, at de endte med at blive imod. Den tredje gruppe var tilhængere af guidet nedtrapning og argumenterede med bedre recovery i form af bedre fysisk helbred, sociale relationer og funktionsevne for patienterne,” siger Kickan Roed.
Faggrupperne havde indbyrdes forskellige holdninger. Sygeplejerskerne var ikke nødvendigvis enige med de andre sygeplejersker i fokusgruppen.
Klassisk sygeplejerske-udfordring
Nedtrapning af medicin for mennesker med skizofreni er omdiskuteret, fordi der mangler sikker evidens for konsekvenserne. Nogle studier tyder på bedre funktionsevne, andre peger på, at patienterne får flere tilbagefald.
Kickan Roed peger på, at klinikere først og fremmest ser på risikoen for tilbagefald, hvorimod mennesker med skizofreni ofte lægger større vægt på en forbedret funktionsevne ved nedtrapning.
I fokusgrupperne fandt hun helt overvejende en tilbageholdenhed blandt de sundhedsfaglige medarbejdere.
”Hvis man skal generalisere, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor reel den fælles beslutningstagen
er, når vi finder denne tilbageholdenhed i at lade mennesker med skizofreni træffe beslutninger om egen medicinsk behandling,” siger Kickan Roed og fortsætter: ”Her støder vi også på en klassisk sygeplejerske-udfordring. Sygeplejersker mener nogle gange, at de kender patienten bedre, end patienten selv gør. Men sygeplejersker har jo et sundhedsfagligt blik, når de indsamler sundhedsdata m.m. Derfor skal vi holde fast i, at kun patienten selv kan tale for patienten. Ellers overskrider vi patientens grænser og begrænser muligheden for at indgå i aktiv fælles beslutningstagning.”
En grad af paternalisme Hun mener, at studiet kan give grobund for videre refleksion over anvendelsen af paternalisme i tilgangen til og behandlingen af mennesker med skizofreni og en diskussion af vilkårene for aktiv deltagelse i fælles beslutningstagning. Paternalisme er i studiet defineret som handlinger, der begrænser patientens frie valg gennem undladelse af at inkludere kendte patientpræferencer i beslutningstagning, manipulation eller tilbageholdelse af information og afspejler en ’vi ved bedre end patienten-holdning’.
”Diskussionerne i fokusgrupperne viste en grad af paternalisme, uanset om de sundhedsfaglige som udgangspunkt var for eller imod guidet nedtrapning eller indtog en lidt mere både-og-position,” fortæller Kickan Roed og uddyber:
”Hvis fælles beslutningstagen skal kunne udfordre den paternalistiske tilgang som
den mest dominerende, handler det ikke alene om, at patienten skal være informeret om behandlingen, eller at eksempelvis sygeplejersker skal være patientens talerør. Fælles beslutningstagen kræver, at patienten er aktivt involveret i behandlingsprocessen, og at beslutninger bliver truffet i fællesskab og med hensyntagen til patientens præferencer.”
Mere støtte til yngre
Kickan Roed er i gang med næste studie i sin ph.d.-afhandling, hvor hun følger mennesker med skizofreni før og under guidet nedtrapning.
”Jeg taler med dem om oplevelsen af at have været medicineret med antipsykotisk medicin og baggrunden for ønsket om nedtrapning. Desuden spørger jeg, hvordan de har oplevet inddragelsen i beslutningsprocessen inden nedtrapningen,” fortæller Kickan Roed og fortsætter:
”Ud fra fokusgrupperne ses en tendens til, at de sundhedsfaglige er mere tilbøjelige til at støtte yngre patienter i gui -
det nedtrapning. Hvorimod der er langt mere tilbageholdenhed i at støtte ældre patienter med mange psykotiske tilfælde.”
Hun mener, der kan være behov for debat om, hvad der er det ønskede resultat af behandlingen.
”De sundhedsprofessionelle vægter naturligt risikoen for tilbagefald højt, men for nogle patienter kan der være andre argumenter, som vejer tungere. Det kan for eksempel være beskyttelse af deres fysiske helbred eller funktionsevne, hvor de hellere oplever lidt flere symptomer på sygdommen ved at være i lidt mindre medicin end at risikere deres øvrige helbred,” siger Kickan Roed.
hule, men uden reelt at gøre det. Arme flyver frem og tilbage i tilsyneladende tilfældige bevægelser, der i virkeligheden er helt guidede. Har man brillerne på, er man i en anden verden. Andet sanses ikke.
Skaber selvsikkerhed
I den virkelige verden befinder vi os på Mavetarmmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Her bruger klinisk sygeplejespecialist Trine Ladingkær og Pernille Krongaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske samt klinisk vejleder, VRbriller til at udvikle og træne sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker.
Mavetarmmedicinsk Afdeling på OUH bruger virtual reality til at gøre sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker trygge, før de skal kaste sig ud i nye procedurer. For første gang er medicinstuderende også inviteret ind i VR-universet for at skabe forståelse for hinandens roller.
De hvide apparater skjuler deres øjne og ører. En sygeplejerske og en medicinstuderende står med, hvad der ligner Wiicontrollere i hænderne. Stolene i opholdsstuen på Odense Universitetshospital er skubbet helt ind til væggen, og de to bevæger sig rundt på omkring en meter i radius og henter urinposer og huloverdækning, som ikke fysisk er til stede.
De befinder sig i en virtuel virkelighed, en VR-simulation, hvor de øver sig i at dræne ascitesvæske fra en patients bug-
Medicinstuderende
Personalet på afdelingen har været med til at udvikle VR-brillerne og har implementeret dem som et fast værktøj til nyansatte og studerende i praktik.
”Vi oplever, at brillerne er rigtig gode til at skabe tryghed og selvsikkerhed hos de nyansatte. Det mindsker stress og uro i starten og giver en bedre overgang fra teori til praksis,” siger Trine Ladingkær.
Målet med dagens træning er, at de medicinstuderende kan prøve proceduren med en assisterende funktion, der oftest vil være en sygeplejerskes eller SOSU-assistents rolle. På sigt skal VRbrillerne udvikles, så den opererende og assisterende rolle kan prøve proceduren af på samme tid.
”Det skal oprette en relation til lægerne tidligt i deres arbejdsliv, så de får skabt indsigt i hinandens roller så hurtigt som muligt,” fortæller Trine Ladingkær.
Træner dialog med patienten
Christina Laundrup Andersen er nyuddannet sygeplejerske og var for nylig i
praktik på afdelingen. Efterfølgende er hun blevet ansat. Hun tager VR-brillerne på og kan se en animeret mand med en opspilet mave, der skal have drænet ascitesvæske. Han ligger i en hospitalsseng, og scenariet vises fra en sygeplejerskes perspektiv, som har den assisterende rolle. Med controllerne i hånden kan hun styre, hvad hun gør i den virtuelle verden. Ved siden af står en virtuel læge, der har den opererende rolle. En stemme guider Christina Laundrup Andersen til at stille sig rigtigt i forhold til lægen, der indleder en dialog med patienten.
”Hvad er dit navn og CPR-nummer?” spørger den virtuelle læge i scenariet, og Christina Laundrup Andersen gentager ud i rummet:
”Navn og CPR-nummer?”
Stemmen husker behandleren på, at dialog med patienten er vigtig – og det er et trin, der ikke må glemmes, hverken som assistent eller operatør.
Christina Laundrup Andersen rækker armen ud fra kroppen, så hun kan gribe den virtuelle fjernbetjening til patientens seng. Med et tryk på en knap på venstre controller kører den virtuelle sengs ryglæn op i en siddende position.
”Ha, fedt!” lyder det fra en af de tre af medicinstuderende, der følger med på en tablet ved siden af. Det gør Jacob Eriksen, der er nyuddannet sygeplejerske, og Trine Ladingkær også. De kan alle se, hvad der sker bag VR-brilleglassene og får dermed mulighed for at have en samtale om det efterfølgende med to forskellige faglige perspektiver.
”Det åbner for en dialog om proceduren og hinandens roller, men også om forskellen mellem VR og den virkelige procedure,” siger Trine Ladingkær.
Får hænderne i dejen
Efter at have prøvet VR-brillerne går Christina Laundrup Andersen hen til et bord, hvor der ligger en blå urinpose, et forlængerstykke, steril afdækning, plastre og blodprøveglas. Det er nogle af de remedier, man skal bruge til proceduren. Hun folder det sterile afdækning ud og samler kateteret med forlængerstykket.
”Man husker det virkelig godt. VR-brillerne giver et godt grundlag for proceduren, og hvilken rækkefølge det skal gøres i. Men det er rart, at man bagefter kan få remedierne i hænderne, så man kan sammensætte en slags helhed af proceduren,” siger hun og gennemgår den sammen med Jacob Eriksen.
Kagedræning
Ladingkær klinisk sygeplejespecialist
”Er I klar til at dræne en kage?” spørger Trine Ladingkær ud i rummet, efter alle har været inde i VR-universet. De kigger lettere forvirret på hende, men stimler så sammen ved rullebordet. Her ligger en kage bestående af tre kilo romkuglemasse og 300 gram indfarvet marcipan, og så forestiller den en mave. I midten ligger en pose stærkt koncentreret saftevand svøbt i sølvpapir. Mavekagen skal drænes for ophobet væske – før den må spises.
Der er helt stille i rummet. Trine Ladingkær presser langsomt nålen mod kagehuden. Saftevandet pibler gennem slangen. De griner, klapper og filmer seancen, mens de hver især får langet et stykke mavekage over på en paptallerken og fejrer afprøvningen af VR-procedure nr. 50.
Sygeplejerske
Christina Laundrup Andersen har prøvet VR-brillerne flere gange, men det er første gang, hun prøver dagens procedure.
Det giver en bedre overgang fra teori til praksis.
Trine
Få vejledning og inspiration til udvikling af dit arbejdsliv, og læs mere om karrieremuligheder og om efter- og videreuddannelse.
dsr.dk/job-og-karriere
Overvejer du at tage en efter- eller videreuddannelse, og vil du høre mere om, hvordan nye kompetencer vil påvirke dine arbejdsopgaver? Så kan du få inspiration på
dsr.dk/webinarer
Få historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv.
Bogen udkommer: 23. oktober 2023
Læs om bogen:
Indikation: Rybelsus® er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2-diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol.
Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer.
I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé.1
GLP-1: Glukagonlignende peptid 1; ETD: Estimeret behandlingsforskel; CI: konfidensinterval.
* Rybelsus® 14 mg viste i PIONEER 2 - 4 studierne signifikant større HbA1c-reduktion end Jardiance® (empagliflozin), Januvia® (sitagliptin) og Victoza® (liraglutid) ved studiernes afslutning uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret.1
I PIONEER 2 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg superior HbA1c-reduktion sammenlignet med Jardiance® 25 mg, både efter 26 uger (primært endepunkt) (ETD -4 mmol/mol§ (95% CI -7 ; -3, p <0,001)) og ved studiets afslutning (52 uger) (ETD -4 mmol/mol§ (95% CI -6 ; -3, p <0,001)) uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret.1
I PIONEER 3 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg superior HbA1c-reduktion sammenlignet med Januvia® 100 mg, både efter 26 uger (primært endepunkt) (ETD -6 mmol/mol§ (95% CI [-7 til -4], p <0,001)) og ved studiets afslutning (78 uger) (ETD -4 mmol/mol§ (95% CI [-7 til -3], p <0,001)) uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret.1
# I PIONEER 4 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg et gennemsnitligt vægttab på 4,4 kg efter 26 uger (sekundært konfirmatoriske endepunkt) og 4,3 kg efter 52 uger sammenlignet med baseline uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret. På tværs af PIONEER 1 - 5 og 7 - 8 studierne var de opnåede estimerede gennemsnitlige vægttab ved behandling med Rybelsus® 14 mg 3,1 - 4,4 kg efter 26 uger og 3,2 - 4,3 kg ved studiernes afslutning sammenlignet med baseline (alle p <0,05)1 Rybelsus® er ikke indiceret til vægttab. § Værdierne er omregnet fra % til mmol/mol. ◊ Semaglutid har en gavnlig virkning på plasmalipider, sænker det systoliske blodtryk og reducerer inflammation i kliniske studier. I dyreforsøg svækkede semaglutid udviklingen af aterosklerose ved at forhindre progression af aortisk plaque og reducere inflammation i plaquen.
Sammenlignet med placebo sænkede Rybelsus® koncentrationen af fastetriglycerid og koncentrationen af VLDL-kolesterol (very low density lipoproteins) med henholdsvis 19% [8; 28] og 20% [5; 33]. Det postprandiale triglycerid- og VLDL-kolesterolrespons på et måltid med højt fedtindhold blev reduceret med henholdsvis 24% [9; 36] og 21% [7; 32].
I PIONEER 6 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg (oven på standardbehandling) en gennemsnitligt blodtryksreduktion på 5,37 mmHg efter en medianopfølgningstid på 16 måneder sammenlignet med baseline uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret.
I PIONEER 2 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg en gennemsnitligt CRP (c-reactive protein) reduktion på hhv. 30% (HR 0,70 CI 0,62-0,79) og 26% (HR 0,74 CI 0,65-0,84) efter 26 uger og 52 uger sammenlignet med Jardiance (empagliflozin) (P<0,0001) uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret. Estimeret effekt af Rybelsus® 14 mg på CRP efter 52 ugers behandling var 33% sammenlignet med baseline.
Sofie og Lone arbejder på et plejecenter, hvor en døende kvinde har brug for smertestillende medicin. Men det tillader hendes datter ikke. Skal Sofie og Lone rette sig efter datteren, eller få hende fjernet af politiet?
Se et udpluk af andre etiske dilemmaer og problemstillinger, som Sygeplejeetisk Råd har taget stilling til ved at scanne koden:
Det er søndag aften. En af de ældre beboere er sengeliggende. Hun spiser og drikker ikke længere, og hun skriger og jamrer mere og mere i smerte. Men datteren vil ikke have, at hendes døende mor får smertestillende medicin. Hun er bange for, at morfinen vil slå moderen ihjel, og hun mener også, at skrigene i højere grad er udtryk for en psykisk uro. Moderen har boet på plejecenteret i et halvt år, og i den tid har personalet ikke fået lov til at smertestille hende. Men nu, hvor livets afslutning nærmer sig, tager sygeplejerske Lone igen en snak med datteren, og hun går til sidst med til, at Lone, der har den primære kommunikation med familien, kan tage kontakt til lægen for at få ordineret morfin og midazolam.
Det bliver ordineret om mandagen, hvor kollegaen Sofie tager over. Men der er kun ordineret 2,5 mg morfin og ikke 10 mg, som hun kan se, moderen har brug for. Sofie kontakter derfor lægen, og han retter fejlen til 10 mg. Det får moderen så mandag aften. Tirsdag morgen ringer Sofies telefon. Det er datteren: “Hun siger, at jeg yder aktiv dødshjælp og spørger, om jeg er ude på at slå hendes mor ihjel. Hun kalder mig en psykopat og er enormt truende. Hun vil gå til politiet og medierne, og hun skriger ad mig i 10 minutter. Jeg kan ikke få et ord indført og er derfor nødt til at lægge røret på,” siger Sofie.
Hun går til sin ledelse, og der kommer en jurist og faglige konsulenter ind over forløbet, ligesom de har kontakt til palliativ afdeling. I mellemtiden har datteren kontaktet sin og moderens læge, som for nemheds og fredens skyld ændrer dosis tilbage til 2,5 mg. Det gør, at datteren nu er sikker på, at Sofie har forsøgt at slå moderen ihjel. Hver gang Sofie nærmer sig, dækker
datteren fysisk over moderens krop, mens hun råber: “Du må ikke komme i nærheden af hende.”
“Det var dybt ubehageligt. Jeg følte, at jeg gik på kompromis med min sygeplejefaglighed og svigtede borgeren og de pårørende.”
Om torsdagen er Lone tilbage, og datteren fortæller hende, at hun nu vil have sin mor flyttet til et andet plejecenter. Men Lone kan ikke stå fagligt
Tekst Laura Elisabeth Lind Illustration Andrea UciniHun spørger, om jeg er ude på at slå hendes mor ihjel.
inde for endnu en pinsel i moderens sidste tid, og det får den konsekvens, at også hun de næste dage bliver nægtet adgang til moderen. Familien forsøger at tale datteren til fornuft, men det lykkedes ikke, og hun vil ikke tale med ledelsen.
“Vores vigtigste opgave er at sørge for, at borgeren kommer herfra værdigt. Det blev vi forhindret i. Det var forfærdeligt,” siger Lone.
Sofie og Lone bliver i tvivl, om de skal få politiet til at fjerne datteren. Skaber det for meget uro og postyr for moderen, og kan det tilmed kan få den konsekvens, at de begge politianmeldes og ender i medierne? Omvendt overvejer de også, om de hellere skal forsøge at samarbejde med den kriseramte datter og lade hende være der til den sidste afsked? Hvad gør de?
Sygeplejersken står med sit faglige skøn, hvor palliativ sygepleje og smertelindring er essentiel for en værdig sidste tid med respekt for den døendes integritet. Samtidig har hun et ønske om at inddrage familien. Der er dog uenighed blandt de pårørende ift. moderens situation og datterens adfærd. Sygeplejersken har over tid etableret en skrøbelig, men spirende relation til datteren, som skades ved, at ordinationen ændres, uden at det sker i et samarbejde. Det resulterer også i en forringet smertedækning for den døende.
Her tænker vi umiddelbart, at et tæt samarbejde med løbende forventningsafstemning mellem de involverede parter tidligt i forløbet evt. kan hjælpe til at drage omsorg for den døende og sikre en tidlig palliativ indsats. I det her tilfælde er flere end 10 parter involveret i dilemmaet. Vi tænker derfor, at en løbende etisk refleksion på arbejdspladsen kan hjælpe til at håndtere svære dilemmaer som dette. At reflektere er typisk tidskrævende, men tid til refleksion kan kvalificere sygepleje, og det kan formentlig gavne samarbejdet med familien, ligesom det højner den tværprofessionelle indsats. I den her situation kan det betyde, at enkeltpersoner som Lone og Sofie ikke bærer for stor en del af ansvaret alene. Når det er sagt, kan man stå i situationer, hvor det er nødvendigt at inddrage politiet.
På vegne af Sygeplejeetisk Råd, Dorte Sørensen Tungelund og Birgitte Ehlers
Datteren blev ikke fjernet. Moderen døde i lidelse mandag aften. I bagklogskabens lys synes både Sofie og Lone, at politiet skulle have været tilkaldt. Datteren endte med at klage til Styrelsen for Patientklager. Sofie og Lone har efterfølgende gået til psykolog. I dag har plejecenteret fået nye retningslinjer med mere ledelsesinvolvering i palliative forløb.
Kommentar fra Sygeplejeetisk RådRybelsus® (semaglutid)
Forkortet Produktresumé
Lægemiddelform: Tablet. Indikation: Rybelsus er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2 diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé. Dosering og indgivelsesmåde: Startdosis er 3 mg semaglutid én gang dagligt i en måned. Efter en måned skal dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 7 mg én gang dagligt. Efter mindst en måned med en dosis på 7 mg én gang dagligt kan dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 14 mg én gang dagligt for yderligere at forbedre den glykæmiske kontrol. Den maksimalt anbefalede daglige enkeltdosis semaglutid er 14 mg. Indtag af to 7 mg tabletter for at opnå virkningen af en 14 mg dosis er ikke blevet undersøgt, og kan derfor ikke anbefales. Anvendelse i kombination med metformin og/eller en natrium-glucose-cotransportør-2-inhibitor (SGLT2i) eller thiazolidindion, kan den aktuelle dosis metformin og/eller SGLT2i eller thiazolidindion fortsætte. Anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller med insulin, kan det overvejes at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Selvmonitorering af blodglucose er ikke nødvendig for at justere dosis af semaglutid. Selvmonitorering af blodglucose er nødvendig ved justering af dosis af sulfonylurinstof og insulin, særligt når semaglutid initieres og insulin reduceres. Glemt dosis: Hvis en dosis er glemt, skal den glemte dosis springes over, og den næste dosis skal tages den følgende dag. Ældre: Dosisjustering, baseret på alder, er ikke nødvendig. Erfaring med behandling af patienter ≥75 år er begrænset. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svær nedsat nyrefunktion. Erfaring ved svært nedsat nyrefunktion er begrænset. Semaglutid anbefales ikke til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion. Erfaring ved svært nedsat leverfunktion er begrænset. Pædiatrisk population: Sikkerheden og virkningen af Rybelsus hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Ingen data. Administration: Rybelsus er en tablet til oral anvendelse én gang dagligt. Tages på tom mave når som helst på dagen. Tabletten skal synkes hel med lidt vand. Tabletterne må ikke deles, knuses eller tygges. Patienter skal vente mindst 30 minutter før de spiser eller drikker, eller før der tages andre oralt indgivne lægemidler. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Semaglutid må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk ketoacidose. Der er ingen erfaring med behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA klasse IV (New York Heart Association), og semaglutid anbefales derfor ikke til disse patienter. Ingen erfaring med behandling med semaglutid hos patienter, der har fået foretaget fedmekirurgi. Gastrointestinale virkninger og dehydrering: Brug af GLP-1 receptoragonister kan være forbundet med gastrointestinale bivirkninger, der kan medføre dehydrering, som i sjældne tilfælde kan medføre en forringelse af nyrefunktionen. Akut pankreatitis: Der er observeret akut pankreatitis i forbindelse med brugen af GLP-1 receptoragonister. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om pankreatitis, skal semaglutid seponeres; og hvis akut pankreatitis bekræftes, må behandling med semaglutid ikke påbegyndes igen. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med tidligere pankreatitis. Hypoglykæmi: Patienter, der behandles med semaglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan have øget risiko for hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi kan nedsættes ved at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin, når behandlingen med semaglutid påbegyndes. Diabetisk retinopati: Hos patienter med diabetisk retinopati, der er i behandling med insulin og subkutant semaglutid, er der observeret en øget risiko for udvikling af komplikationer ved diabetisk retinopati, en risiko, der ikke kan udelukkes ved oralt administreret semaglutid. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af semaglutid til patienter med diabetisk retinopati. Hurtig forbedret kontrol af glucose i blodet har været forbundet med en forbigående forværring af diabetisk retinopati, men andre mekanismer kan ikke udelukkes. Interaktioner: Semaglutid forsinker ventrikeltømningen, hvilket kan påvirke absorptionen af andre oralt indgivne lægemidler. Semaglutids indvirkning på andre lægemidler: Thyroxin: Den totale eksponering (AUC) for thyroxin (justeret for endogene niveauer) steg med 33% efter administration af en enkelt dosis levothyroxin. Den maksimale eksponering (Cmax) forblev uændret. Warfarin: Semaglutid ændrede ikke AUC eller Cmax for R- og S-warfarin efter en enkelt dosis warfarin, og warfarins farmakodynamiske virkning målt efter INR (international normalised ratio) blev ikke påvirket på en klinisk relevant måde. Rosuvastatin: AUC for rosuvastatin steg med 41% [90% CI: 24; 60] ved samtidig administration med semaglutid. På baggrund af rosuvastatins brede terapeutiske indeks anses omfanget af ændringerne i eksponering ikke for klinisk relevant. Digoxin, orale kontraceptiva, metformin, furosemid: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller Cmax for digoxin, orale kontraceptiva (der indeholder ethinylestradiol og levonorgestrel), metformin eller furosemid ved samtidig administration af semaglutid. Andre lægemidlers indvirkning på semaglutid: Omeprazol: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller C max for semaglutid ved samtidig indtagelse af omeprazol. Fertilitet, graviditet og amning: Det anbefales, at kvinder i den fertile alder anvender kontraception under behandling med semaglutid. Graviditet: Utilstrækkelige data. Semaglutid må ikke anvendes under graviditet. Amning: Må ikke anvendes under amning. Fertilitet: Ukendt hos mennesker. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Semaglutid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Bivirkninger: Immunsystemet: Overfølsomhed, Anafylaktisk reaktion. Metabolisme og ernæring: Hypoglykæmi ved brug sammen med insulin eller sulfonylurinstof, Hypoglykæmi ved brug sammen med andre orale antidiabetika, Nedsat appetit. Øjne: Komplikationer ved diabetisk retinopati. Hjerte: Øget hjertefrekvens. Mave-tarm-kanalen: Kvalme, Diarré, Opkastning, Abdominalsmerter, Abdominal distension, Forstoppelse, Dyspepsi, Gastritis, Gastroøsofageal reflukssygdom, Flatulens, Eruktation, Akut pankreatitis. Lever og galdeveje: Cholelithiasis. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Træthed. Undersøgelser: Forhøjet lipase/amylase, Vægttab. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger: Hypoglykæmi: Alvorlig hypoglykæmi blev primært observeret, når semaglutid blev anvendt sammen med sulfonylurinstof eller insulin. Der blev kun observeret få episoder med semaglutid i kombination med andre orale antidiabetika end sulfonylurinstof. Gastrointestinale bivirkninger: Kvalme forekom hos 15%, diarré hos 10% og opkastning hos 7% af de patienter, der blev behandlet med semaglutid. De fleste hændelser var milde til moderate i sværhedsgrad og af kort varighed. Hændelserne førte til seponering af behandlingen hos 4% af forsøgspersonerne. Hændelserne blev rapporteret hyppigst i de første måneder af behandlingen. Komplikationer ved diabetisk retinopati: Et 2-årigt klinisk studie med subkutant semaglutid undersøgte 3.297 patienter med type 2 diabetes med høj kardiovaskulær risiko, langvarig diabetes og dårligt reguleret blodglucose. I dette studie forekom hændelser, der blev bedømt som komplikationer ved diabetisk retinopati, hos flere patienter, som blev behandlet med subkutant semaglutid (3,0%), sammenlignet med placebo (1,8%). Dette blev observeret hos insulinbehandlede patienter med kendt diabetisk retinopati. Immunogenicitet: Patienter kan udvikle antistoffer efter behandling med semaglutid, hvilket er i overensstemmelse med de potentielle immunogene egenskaber ved lægemidler, som indeholder proteiner eller peptider. Andelen af forsøgspersoner, der blev testet positive for anti-semaglutid-antistoffer på et hvilket som helst tidspunkt efter baseline, var lav (0,5%), og ingen forsøgspersoner havde anti-semaglutid-neutraliserende antistoffer eller anti-semaglutid-antistoffer med endogen GLP-1-neutraliserende virkning ved studiets afslutning. Forhøjet puls: Der er observeret forhøjet puls i forbindelse med GLP-1-receptoragonister. I fase 3a-studierne blev der observeret gennemsnitlige ændringer på 0 til 4 slag i minuttet (bpm) fra en baseline på 69 til 76 hos patienter, som blev behandlet med Rybelsus. Overdosering: I kliniske studier kan følgerne af overdosering med semaglutid være forbundet med gastrointestinale bivirkninger. En længerevarende observationsperiode og behandling af symptomerne kan være nødvendig i betragtning af semaglutids lange halveringstid på ca. 1 uge. Der er ingen specifik antidot ved overdosering med semaglutid. Opbevaring og holdbarhed: 3 mg: 24 måneder. 7 mg og 14 mg: 30 måneder. Opbevares i den originale blisterpakning for at beskytte mod lys og fugt. Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. Udlevering: Receptpligtigt lægemiddel. Rybelsus® har generelt klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser: Rybelsus® 3 mg 30 tabletter, Rybelsus® 7 mg 30 tabletter, Rybelsus® 14 mg 30 tabletter. Dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk. (DK22RYB00019) Læs altid indlægssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstændige produktinformation kan vederlagsfrit fås ved henvendelse til Novo Nordisk Denmark A/S, Ørestads Boulevard 108, 6., 2300 Kbh. S, telefon +45 80 200 240. Besøg også www.novonordisk.dk. (Ver. 06/2022).
Novo Nordisk Denmark A/S
Kay Fiskers Plads 10 2300 København S
www.novonordisk.dk
Kundeservice: 80 200 240
Bo Meier
Undervisningspris
Bo Meier, som er adjunkt på sygeplejeuddannelsen på UC SYD Aabenraa, har modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets
Undervisningspris 2023. Det er andet år i træk, at Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution løber med hæderen.
Bo Meier fik prisen efter at være indstillet af sine studerende, der bl.a. fremhæver ham som en underviser med en ”fed energi” og en faglig begejstring, der smitter.
Bo Meier har kun været underviser på fuldtid i et par år efter 14 år som intensivsygeplejerske.
Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler Undervisningsprisen til dygtige undervisere eller underviserteams på de videregående uddannelser, som på ekstraordinær vis bidrager til god undervisning og et stærkt undervisningsmiljø.
Prisen består af 500.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hædersgave, mens 300.000 kr. er til udviklingsaktiviteter i undervisningsmiljøet på uddannelsesinstitutionerne.
Dorthe Boe Danbjørg, daværende 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, har – sammen med fem andre – vundet Gyldendals Læremiddelpris 2023 for grundbogsserien ’Fag, Patient og Klinik’. De øvrige fem er Kirsten Frederiksen, Michala Eckhardt, Nina Tvistholm, Susanne Jastrup og Dorte Helving Rasmussen.
Prisen tildeles for en enestående indsats med at skabe danske læremidler på et højt niveau til glæde og gavn for lærere, undervisere, elever og studerende på landets uddannelser, og for at understøtte læring og lysten til læring. Prisen uddeles i 2023 på de tre områder: Grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Udover æren medfølger en pengepræmie.
Juryernes valg af modtagerne af ’Gyldendals Læremiddelpris – videregående uddannelse’ motiveres bl.a. således:
Kirstine Leth Hjort
Chefsygeplejerske, Hud- og Kønssygdomme, AUH
Pr. 1. november er chefsygeplejerske Kirstine Leth Hjort, som kommer fra Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, ansat som ny chefsygeplejerske i Hudog Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH).
Kirstine Leth Hjort er uddannet sygeplejerske i 1987 og har forud for sin ansættelse som chefsygeplejerske i Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens arbejdet 33 år på AUH. Sit første lederjob fik hun som afdelingssygeplejerske på daværende Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Sygehus, Tage-Hansens Gade i 2004, inden hun i 2008 blev oversygeplejerske (nu chefsygeplejerske) i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi. I 2013 og frem til januar i år var hun chefsygeplejerske i Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på AUH.
Kirstine Leth Hjort har bl.a. en Master i Offentlig Ledelse i 2014 fra Syddansk Universitet og har deltaget på Region Midtjyllands forbedringsuddannelse, ENDEAVOUR, i 2020. Pt. er hun ved at tage regionens lederuddannelse ’Globetrotter for erfarne ledere.
”Fag, Patient og Klinik er en langtidsholdbar grundbogsserie til sygeplejestudiet og de netop udkomne 3. udgaver er et lyspunkt til et fag, som er omgærdet af kritisk debat af både arbejdsvilkår, arbejdsglæde og de mange ældre, som har brug for mere omsorg og pleje. Vi mangler sygeplejersker, både studerende og færdiguddannede, så kort sagt er der langt mellem lyspunkterne for faget, men her byder Fag, Patient og Klinik sig til.”
Mindeord
Mette Bille
Mette blev uddannet sygeplejerske i 1973 i Ringsted, hvorefter hun tog til Holstebro. Hendes arbejdsliv har bl.a. været som underviser på sygeplejeskolen i Holstebro og oversygeplejerske på Holstebro sygehus. De sidste år af sit arbejdsliv var hun ansat som chefkonsulent hos Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
Da hun valgte at gå på pension, fortsatte hun arbejdet for sygeplejerskerne som formand for bestyrelsen for Seniorsammenslutningen i DSR og formand for Kontaktudvalget i Seniorsammenslutningen, Kreds Midtjylland, Vest.
Mettes slogan var ’sygeplejerske hele livet’.
Hun var for os alle et forbillede. Et ordentligt menneske, der altid talte positivt om faget og talte det frem.
Æret være Mettes minde.
På vegne af Seniorsammenslutningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
NavneSe alle stillinger job.dsr.dk
job.dsr.dk samler jobopslag fra alle hjørner af sygeplejerskefaget fra alle landsdele og af alle typer: Fuldtid, deltid, lederstillinger, studiejob og fleksjob.
Timelønnede visitationssygeplejersker Region Sjællands lægevagt Ansøgningsfrist 26. oktober 2023
Sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist 29. oktober 2023
Social- og sundhedsassistenter eller sygeplejerske
Gentofte Kommune
Ansøgningsfrist 29. oktober 2023
Dansk Sygeplejeråd har fået ny hjemmeside. Det betyder bl.a., at meddelelserne til Sygeplejersken skal indtastes på en ny måde. Nu skal du gøre sådan, når du vil have en meddelelse i bladet:
1. Gå til dsr.dk
2. Log ind med dit medlemsnummer
3. Skriv Kurser møder meddelelser i søgefeltet
4. Vælg søgeresultatet dateret den 12. juli 2023 og tryk
Du skal nu i øverste dropdown-menu vælge, hvilken type meddelelse du vil indrykke – udfyld derefter felterne. Felter med * skal udfyldes!
Deadline kl. 9:00 for indtastning af KURSER/MØDER/MEDDELELSER. Se hvordan i den røde boks.
Vejledning ved indtastning af kurser/møder/meddelelser, kontakt redaktionen, enten Ditte Jørgensen, dtj@dsr.dk, tlf. 4695 4121 eller Henrik Boesen, hbo@dsr.dk, tlf. 4695 4189.
Rådgivning og vejledning vedr. opsætning af annoncer
Media-Partners ApS · Alhøjvej 2, Stilling · 8660 Skanderborg
Tlf. 2967 1446 · Mail: marianne@media-partners.dk
www.media-partners.dk · Her kan du også rekvirere medieinformation.
Indleveringsfrister for STILLINGSANNONCER til de kommende numre:
Du vil modtage kvittering for indrykningen pr. email. (Med forbehold for, at der kan ske ændringer i måden, du får adgang til indtastningen på, og i indholdet af felterne!)
Evt. spørgsmål til Ditte Jørgensen dtj@dsr.dk eller Henrik Boesen, hbo@dsr.dk
Medlemmer, der er fyldt 55 år, er velkomne til Seniorsammenslutningens arrangementer.
Seniorsammenslutningen i Kreds Hovedstaden Nord
Vi afholder møde om sygehuslægemidler - underviseren er sygeplejerske Bo Barfod.
2023 til Bente Pedersen tlf. 2345 8507 eller mail: bptvingsvej@ gmail.com
Pris: 30 kr. for kaffe.
Seniormøde den 14. november 2023
Speciallæge i samfundsmedicin Hans Trier fortæller om den spanske syge. Har skrevet bogen Angst og Engle.
Tid og sted: 14. november 2023 kl. 14:00 - 16:00. DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4 sal, 1360 København K.
Sidste frist for indlevering af materiale er kl. 10:00 hos Media-Partners ApS.
Udgivelsesdatoer:
Tid og sted: 1. november 2023 kl. 14:00 - 16:00. Rådhusstræde 29, 3400 Hillerød.
Arrangør: Seniorsammenslutningen i Kreds Hovedstaden Nord.
Tilmelding: Senest 30. oktober
Arrangør: Seniorer Kreds Hovedstaden Central/Vest.
Tilmelding: Senest 10. november 2023 til Birthe Kock tlf. 2674 1105 eller mail: balkock@hotmail.com
Pris: 30 kr.
I år spiser vi julefrokost hos Brdr. Price.
Tid og sted: 30. november 2023 kl. 12:30 - 15:30. Brdr. Price, Rosenborggade 15, 1130 København K. Arrangør: Seniorer Kreds Hovedstaden Central/Vest.
Tilmelding: Senest 24. november 2023 til Birthe Kock på tlf. 2674 1105 eller mail: balkock@hotmail. com
Pris: 250 kr. der betales kontant på dagen.
Vi mødes i Godsted Kirke kl. 10:30, hvor præst Stine Sylvest fortæller om kirken. Efterfølgende julefrokost på Godstedlund.
Tid og sted: 23. november 2023 kl. 10:30 - 15:00. Godsted Kirke, Godstedvej 26B, 4894 Øster Ulslev. Arrangør: Seniorsammenslutningen Storstrømmen.
Tilmelding: Senest den 13. november 2023 til Karen tlf. 2041 0150, mail: karenlyndgaardhansen @gmail.com eller Gurli på tlf. 2115 2954, mail: gurlise@hotmail.no
Pris: 200 kr. for medlemmer. 300 kr. for gæster. Indbetales på reg. og kontonr. 0400 4025735183.
Årets sidste arrangement er et besøg på Vestermølle i Skanderborg. Vi starter med rundvisning på Møllemuseet, hvor vi ser hovedbygningen, Okkerhytten og vandturbinen. Efter museumsbesøget spiser vi en god frokost sammen i Restaurant Vestermølle.
Tid og sted: 6. december 2023 kl. 12:00 - 16:00. Vestermølle Museum, Oddervej 80 D, 8660 Skanderborg.
Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland – SYD.
Tilmelding: Senest den 27. november 2023. Du er tilmeldt, når du har betalt til Mobilepay 7169VN. Du får ingen bekræftelse
på tilmelding – ved overbooking får du pengene retur.
Pris: 175 kr. som dækker rundvisning på museet samt frokost. Drikkevarer for egen regning på dagen.
Yderligere oplysninger: Max. antal er 60 personer – først til mølle. Kontaktperson: Kamma Kloppenborg, mail: kammakloppenborg@gmail.com
Julearrangement med lækker mad, sang og historielæsning.
Tid og sted: 6. december 2023 kl. 12:00 - 16:00. Hotel Eyde, Torvet 1, 7400 Herning.
Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland – VEST.
Tilmelding: Senest 22. november 2023 til Karen Margrethe Kølbæk, mail: kmk_285@hotmail.com eller tlf. 2241 7491.
Pris: 300 kr. pr. person. Drikkevarer for egen regning.
Vi har valgt at lave en alternativ julefrokost i år. Se menu i seneste nyhedsbrev.
Tid og sted: 7. december 2023 kl. 12:00 - 16:00. Golfhotel, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg. Arrangør: Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland – NORD.
Tilmelding: Senest d. 21. november 2023 til Marie Søe Knudsen, mail: marie@soe-knudsen.dk eller på tlf. 2945 0033 eller til Karen Højgaard Jakobsen, e-mail: kahojakobsen@gmail.com eller tlf.
2170 1484.
Pris: 300 kr. som betales på reg. og kontonr. 7730 0001765960 senest 21. november 2023. Drikkevarer er for egen regning.
Kom med i Astrid Lindgrens verden
Anna Maria Andersson, tidligere viceskoleleder på Kratholmskolen og opvokset i Småland, fortæller om den berømte svenske forfatters verden og forfatterskab.
Tid og sted: 2. november 2023
kl. 13:30 - 15:30. Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 17F, 5000 Odense.
Arrangør: Kontaktudvalget Seniorsygeplejersker ØST.
Tilmelding: Senest 27. oktober 2023 til Ingelise, tlf. 5184 2275, mail: ibruhn@hotmail.com eller Conny, tlf. 2166 8818, mail: coands@gmail.com
Pris: Deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger: Mødecenter Fabrikken: Indgang tæt ved P3, bygningsnummer 4, lokale 9. se på vores hjemmeside: dsr.dk/kreds-syddanmark/seniori-syddanmark
Stedet har i århundreder været et yndet udflugtsmål, og man fornemmer stadig historiens vingesus. Vi skal spise, synge, høre historie og hygge os. Medbring gave til ca. 30 kr. til pakkespil. Menu: juletapas, ris á la mande, 2 genstande, kaffe/te m. sødt. Tid og sted: 29. november 2023 kl.
12:00 - 16:00. Restaurant Knapp, Stennevej 79, 6200 Aabenraa. Arrangør: Kontaktudvalget Senior i SYD.
Tilmelding: Senest: 8. november 2023 til Lillian Kolmos, mail: lilliankolmos@yahoo.dk eller sms: 2295 9838.
Pris: 200 kr. for medlemmer. 350 kr. for ikke-medlemmer. Indbetales på reg. og kontonr. 2720 9024722330. Husk navn ved betaling!
Vi samles over god mad og hygge, lidt spil med gaver. Medbring venligst selv drikkevarer. Vi glæder os til at se jer!
Tid og sted: 6. december 2023 kl. 12:00 - 16:00. DSR’s lokaler, Vejlevej 121, stuen, 7000 Fredericia. Arrangør: Kontaktudvalget senior i Nord.
Tilmelding: Senest fredag den 1. december 2023.
Pris: 150 kr. indbetales på reg. og kontonr. 0759 3233003971. Husk navn ved betaling! Der kan også betales på MobilePay 3123 7433, eller kontant på dagen.
Alle medlemmer af FSK er inviteret med til generalforsamling i Billund på Hotel Legoland.
Tid og sted: 3. november 2023 kl. 16:30 - 17:30. Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund.
Arrangør: Bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.
Tilmelding: Man møder bare op, indtjekning fra kl. 16:25.
Pris: Gratis og kun for medlemmer.
Yderligere oplysninger: Håber at se mange af jer. Ved spørgsmål kan formanden kontaktes på mail helle.mathiasson@regionh.d
Alle annoncer skal indtastes via DSRs hjemmeside: www.dsr.dk/annoncering Vælg ”Ferieannoncer” under ”Annoncer i fagbladet Sygeplejersken”.
Annoncerne må maksimalt indeholde 40 ord. Priserne for medlemmer er kr. 700,- ekskl. moms, ikke-medlemmer kr. 995,ekskl. moms.
Charmerende familiehotel med hyggelige ferielejligheder eller værelser med køleskab, mikro-ovn, kaffe/ thé hjørne, i RIMINI ved Adriaterhavets skønne sandstrand.
Eller nær TOSCANA i et naturskønt landhus med pejsestue, køkken, 3 soveværelser, 2 badeværelser og have med BBQ. Udlejes året rundt på ugebasis.
www.hotel-dalia.it
Hanne Astrup +39 335 8239863 hanne@hotel-dalia.it
Sengeafsnit er gået fra lav til høj pårørendeinddragelse. Opskriften var målsætningssamtaler, hvor patienter og pårørende bliver inddraget tidligt til gavn for bedre forløb.
Hvad gør man, hvis det står skidt til med patient- og pårørendeinddragelsen?
På sengeafsnit for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital var patienterne utilfredse med inddragelsen af pårørende under indlæggelse. Det kunne aflæses i afsnittets Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
Noget skulle ændres for at vende de negative målinger. Løsningen blev tværfaglige målsætningsmøder for alle patienter.
Kvalitetskoordinerende sygeplejerske Marie Sørensen har stået for at indføre de tværfaglige målsætningsmøder. Møder, der i dag er en fast del af arbejdsgangen på sengeafsnittet.
”Vi har altid talt med patienterne, men nu er det et ensartet tilbud for alle med en tydelig ramme, hvor pårørende kan deltage,” fortæller Marie Sørensen.
Målsætningsmøderne skal bidrage til sammenhængende patientforløb, så patienter og pårørende føler sig hørt og inddraget. Under mødet, der afholdes kort efter indlæggelse, afdækkes patientens og pårørendes ønsker og behov. I et tværfagligt samarbejde dokumenteres mål og planer for udredning, pleje, behandling og udskrivelse.
”Det er vigtigt, at der bliver afsat tid til møderne, så det ikke er noget, man skal gøre samtidig med alt muligt andet,” forklarer Marie Sørensen.
Den øgede opmærksomhed på inddragelse afspejles i dag i afsnittets LUP-måling, som er steget fra 3,06 til 4,5 ud af 5 på spørgsmålet: ”Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling”.
Og ifølge Marie Sørensen er målsætningsmøderne en væsentlig investering i den enkelte patient, da de bl.a. er med til at komme problematikker i forkøbet: ”Når man læser op på en patient nu, får man et rigtig godt billede af, hvilket menneske det er, og hvad der vigtigt for netop dem. Tiden kan være en udfordring, men der må man huske: Nogle gange koster det lidt, til gengæld vinder man tiden mange gange igen senere.”
1. Drøft tværfagligt hvad I vil have ud af målsætningsmøderne. 2. Lav en fast ramme for mødets indhold og for, hvem der skal deltage. 3. Gør det til en fast del af jeres arbejdsgang. 4. Afsæt tid. På sengeafsnittet holdes møderne på faste tidspunkter alle hverdage. 5. Genbesøg modellen jævnligt og revidér efter behov.Min praktikperiode i psykiatrien på 4. semester var en oplevelse, jeg havde set frem til med stor spænding. Jeg har altid været dybt interesseret i dannelsen af relationer og kommunikation, og praktikperioden på psykiatrisk børne- og ungeambulatorium gav mig chancen for at udforske aspekterne i praksis.
En af de mest givende aspekter i min praktik var, at min vejleder tildelte mig egne patienter. Et ansvar, som gav mig en følelse af kompetence og tillid, og det var utroligt givende at kunne følge mine patienters udvikling og hjælpe dem på deres vej mod bedre mental sundhed.
Samtidig blev jeg også udfordret personligt under praktikperioden. Det var en øjenåbner at opleve, hvordan nogle af patienterne kun var få år yngre end mig selv. Det gjorde det muligt for mig at spejle mig i deres oplevelser og udfordringer og tænke tilbage på, hvordan jeg selv havde haft det i den alder.
En af mine patienter, som kun var få år yngre end mig selv, delte sin historie, som berørte mig dybt. Patienten var i begyndelsen af tyverne og havde haft en udfordrende tid i gymnasiet. Patienten beskrev, hvordan mobning og mindreværdsfølelse i forhold til klassekammeraterne havde medført udvikling af en intens angst, der gjorde hverdagssituationer til en kamp. Det svære i dagligdagen var især deltagelse i samtaler eller fremlæggelser i skolen, hvor alle andre kiggede og ventede på forkerte eller dumme svar.
Sygeplejen i relation til patienten var en øjenåbner for mig, fordi jeg pludselig kunne relatere til de følelser og oplevel-
ser, som patienten fortalte om. Jeg kunne huske tilbage på min egen tid i gymnasiet og de usikkerheder, jeg havde følt dengang. Selvom vores erfaringer ikke var identiske, kunne jeg forstå, hvorfor patienten havde udviklet sin angst.
Min tid på det psykiatriske børne- og ungeambulatorium blev både en berigende og lærerig oplevelse. Jeg udviklede mine sygeplejefaglige færdigheder og indsigt i relationer og kommunikation, samtidig med at jeg fik en dybere forståelse for mig selv og mine egne livserfaringer. Det var en praktikperiode, der satte dybe spor i mig og endnu engang bekræftede min interesse i at arbejde med mennesker. Men det var også en periode, hvor jeg lærte utroligt meget om mig selv, og hvordan jeg som person har gemt oplevelser væk, som er sket i mit liv. Oplevelser, der bliver bragt op i mødet med andre, som har haft lignende oplevelser.
Derfor fandt jeg ud af, at for at jeg kan yde den bedst tænkelige omsorg for andre, er det væsentligt, at jeg kigger på mine egne problematikker først og får styr på dem, inden jeg kan hjælpe andre.
Det var en øjenåbner for en studerende, at patienterne kun var få år yngre end hende selv.Illustration Thomas Thorhauge
Dorthe Boe Danbjørg Forkvinde
Harun Demirtas
1. næstforperson
Kristina Helen Robins
Kredsformand Kreds Hovedstaden
Christian B. Kummerfeldt
1. kredsnæstformand Kreds Hovedstaden
Dansk Sygeplejeråd Centralt
Sankt Annæ Plads 30 1250 København K
Telefon: 3315 1555 dsr.dk dsr@dsr.dk
Åbnings- og telefontider
Man - tors 9.00 - 16.00 Fre 9.00 - 15.00
Lederforeningen Dansk Sygeplejeråd
Telefon: 4695 3900 dsr.dk/lederforeningen lederforeningen@dsr.dk
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Kreds Sjælland Møllevej 15 4140 Borup Telefon: 7021 1664 dsr.dk/sjaelland sjaelland@dsr.dk
Telefontider Man, ons 9.00 - 14.00 Tirs, tors 13.00 - 16.00 Fre 9.00 - 13.00
Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. 7000 Fredericia Telefon: 7021 1668 dsr.dk/syddanmark syddanmark@dsr.dk
Anne Marie Holst Sommer Kredsforkvinde Kreds Sjælland
Michelle Gulbæk Servé
1. kredsnæstforkvinde Kreds Sjælland
John Christiansen
Kredsformand Kreds Syddanmark
Anja Laursen
Kredsformand Kreds Midtjylland
Christina Windau Hay Lund
Kredsforkvinde
Kreds Nordjylland
Camilla Duus Guldberg Smith
1. kredsnæstforperson Kreds Syddanmark
Jacob Gøtzsche
1. kredsnæstformand Kreds Midtjylland
Bodil Laustsen
1. kredsnæstforkvinde Kreds Nordjylland
Telefon: 4695 4234 dsr.dk/sls sls@dsr.dk
Sygeplejeetisk Råd sygeplejeetiskraad.dk
Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, 4. 1360 København K
Telefon: 7021 1662 dsr.dk/hovedstaden hovedstaden@dsr.dk
Åbnings- og telefontider
Man, tirs, tors, fre 9.00 - 14.00 Ons 13.00 - 16.00
Lokalkontor Storegade 38 3700 Rønne
Telefon: 7021 1662
Åbningstider Man 12.00 - 15.00
Tirs 9.00 - 12.00 Tors 12.00 - 16.00 Se også dsr.dk/bornholm
Telefontider Man, tirs, ons, fre 8.30 - 13.00 Tors 13.00 - 16.00
Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Telefon: 4695 4600 dsr.dk/midtjylland midtjylland@dsr.dk
Telefontider Man, tirs, tors 10.00 - 15.00 Ons 13.00-15.00 Fre 10.00 - 12.30
Lokale kontorer Stationsvej 8a 7500 Holstebro Åbent efter forudgående aftale.
EcoPark Bautavej 1A 8210 Aarhus V Åbent efter forudgående aftale.
Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV Telefon: 4695 4850 dsr.dk/nordjylland nordjylland@dsr.dk
Kontorets åbningstider Man - ons 9.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00 Tors 13.00 - 15.00 Fre 09.00 - 12.00
Irene Hesselberg
Forkvinde for Lederforeningen
Trine Løvenskjold Forperson for SLS
