T ∕ et døgn med
Jeg møder mennesket bag forbryderen Som fængselstandlæge i Nyborg Fængsel har Poul Erik Brøchner nogle af Danmarks mest hardcore kriminelle som patienter. FORTALT TIL KIM ANDREASEN
06.30 / I dag går turen via motorvej E20 til Nyborg, hvor jeg en gang om ugen er tilknyttet fængslets sygeafdeling som tandlæge for de 330 mandlige ind satte. 07.30 / Jeg ankommer til fængslet og møder min klinikassistent. Vi skal igen nem sikkerhedsslusen. Vi bliver scannet og får udleveret overfaldsalarmer. Vi har heldigvis aldrig haft brug for dem i mine fem år som fængselstandlæge. 07.45 / Der ligger 15 anmodninger fra indsatte, der ønsker tandbehand ling, som jeg gennemgår med klinik assistenten og sygeplejerskerne. Typisk er det akut – rodbetændelser, tandpine i forbindelse med knækkede tænder/ efterladte rodstumper eller følger efter traumer. Der kan fx være en fange, der er ”faldet” i køkkenet eller i cellen. Selv om det aldrig fremgår, er der ofte tale om slagsmål eller overfald. De fleste patienter kender jeg ikke. Derfor er det vigtigt at tjekke deres almene og medi cinske status. Får de fx blodfortyndende medicin af en bestemt type, kan jeg ikke umiddelbart foretage lidt større opera tive indgreb. Det er et alsidigt arbej de. Det eneste, jeg ikke laver, er større kronebrokonstruktioner, implantatbe handling og ortodontiske behandlinger.
200
08.30 / Dagens første patient har bøv let med en visdomstand og fået antibio tikum. Efter røntgen og gennemgang af anamnesen fjerner jeg visdomstanden og lægger et par suturer, så ham skal jeg se igen, når stingene skal fjernes. Jeg har én patient ad gangen. Der må ikke sid de flere og vente. Ofte er der fængsels betjente med til behandlingen – enten uden for døren eller inde på klinikken. Det har jeg det fint med og tænker ikke over det. 09.30 / Næste patient har været så uheldig at ”falde” i køkkenet. Han har blå mærker på kæberne, men der er ikke tegn på kæbefraktur. Overmundsprote sen er knækket i adskillige stykker. Jeg tager et aftryk af kæberne, så protesen kan blive repareret hos en tekniker. 11.00 / Patienten er en varetægts fængslet fange. Disse fanger er mere eller mindre isoleret. De oplever det at komme til tandlæge som en form for nor malitet. Patienten har en rodbetændelse og smerter i en kindtand. Tanden rod behandles og lukkes, og han er smertefri. Han vil efterfølgende gerne tale med mig om verden udenfor fængslet. Her møder jeg mennesket bag forbryderen. Det er givende at kunne gøre en forskel for de her mennesker på samfundets bund.
12.30 / Tid til frokost. Vi spiser sammen med sygeplejerskerne og flere af fæng selsbetjentene fra afdelingen. 13.00 / Mens jeg er i gang med en be handling, får jeg besked fra sygeafde lingen om straks at komme. En indsat har snittet i sig selv. Man kan ikke finde kniven, han har brugt, og er bange for, at han kan have slugt den. Jeg møder en nøgen mand indsmurt i blod, som er i panik og dybt ulykkelig. Jeg får dog lov at kigge ham i munden, men finder in genting. Han bliver sendt på hospitalet for at blive scannet. 14.00 / Jeg behandler flere patienter – bl.a. en med en tandbyld, som jeg in ciderer efter røntgenundersøgelse. Jeg når ikke alle patienter. Der er tre, som jeg vurderer kan vente til den kommen de uge. 16.15 / Journalisering af dagens pa tienter. Ordineret medicin skal bestilles, og tekniker skal have tilsendt den knæk kede protese for yderligere reparation. 17.30 / På vej hjem får jeg et opkald fra fængslet. Manden, der havde skåret sig selv, viste sig at være o.k., og i øvrigt fandt man kniven i mandens celle. Det var en dejlig afslutning på dagen. ♦
POUL ERIK BRØCHNER Klinikejer, Broby, og fængselstandlæge ved Nyborg Fængsel.
