Tandlægeskræk forringer livskvaliteten

TANDLÆGESKRÆK skyldes ofte tidligere ubehagelige oplevelser i tandlægestolen, men også andre forhold kan spille ind. Fx kan torturoverlevere og andre personer, der har været udsat for traumer eller misbrug, have større risiko for at udvikle tandlægeskræk. På den baggrund har norske forskere i en spørgeskemaundersøgelse studeret sammenhængen mellem tandlægeskræk og oralt relateret livskvalitet (OHRQoL) hos en gruppe patienter med udtalt tandlægeskræk.

De 107 voksne patienter (gennemsnitsalder 36 år) var alle i behandling på et center, der modtager patienter med tandlægeskræk i relation til tidligere misbrug, og patienter, der har fået stillet diagnosen odontofobi hos en psykolog.

Ikke overraskende var symptomerne på tandlægeskræk og generel angst udbredte og den oralt relaterede livskvalitet lav i denne patientgruppe. Analyserne viste endvidere, at livskvaliteten faldt, jo ældre patienterne var, og jo længere tid der var gået siden sidste tandlægebesøg. Overraskende nok havde livskvaliteten stærkere sammenhæng med generel angst end med specifik tandlægeskræk.

Den gængse behandling af tandlægeskræk og andre fobier er eksponeringsterapi; men da man ved fra andre undersøgelser, at generel angst hæmmer virkningen af eksponeringsterapi, anbefaler forfatterne, at man ved behandling af tandlægeskræk hos patienter med generel angst søger andre og mere holistiske behandlingsmuligheder end eksponeringsterapi.

Bedsteforældrene giver børnebørnene slik og sodavand – og det er mødrene trætte af

MANGE BØRNEFAMILIER kan sikkert genkende fænomenet: De prøver at følge tandlægernes råd og begrænse børnenes indtag af sukker, og så stopfodrer bedsteforældrene de små med slik og sodavand. Flere studier har dokumenteret, at det faktisk ofte forholder sig sådan, og amerikanske forskere har nu i et kvalitativt studie undersøgt, hvordan forældrene håndterer denne situation.

Forskerne gennemførte timelange båndede semistrukturerede interviews med 126 mødre til 3-5-årige børn. Halvdelen boede i storbyen Pittsburgh, de øvrige i mindre samfund i West Virginia. 72 % af mødrene angav, at bedsteforældrene gav børnene cariogene drikke- og fødevarer, og halvdelen af disse mødre havde konfronteret bedsteforældrene med problemet.

De mødre, der ikke påpegede problemet over for bedsteforældrene, angav forskellige årsager hertil. Typisk faldt det under bagatelgrænsen, hvis børnene kun sjældent var sammen med bedsteforældrene, eller hvis der kun blev uddelt beskedne mængder af de søde sager. I andre tilfælde turde forældrene ikke konfrontere de ældre, fordi de var afhængige af deres hjælp i forbindelse med børnepasning, eller fordi forholdet mellem forældre og bedsteforældre i forvejen var anstrengt. Omvendt var det ikke noget problem at tage en snak om sukkerforbruget, hvis forældrene havde et nært og tillidsfuldt forhold til bedsteforældrene.

Artiklens forfattere anbefaler, at børnetandlægerne er opmærksomme på problemet og italesætter det over for forældrene – og især over for bedsteforældrene, hvis det er dem, der ledsager børnene ved tandlægebesøgene.

Aardal V, Evensen KB, Willumsen T et al. The complexity of dental anxiety and it’s association with oral health-related quality of life: An exploratory study. Eur J Oral Sci 2023;131:e12907.

Burgette JM, Lu KC, Dahl ZT et al. Factors affecting maternal decision making about grandparents’ cariogenic dietary choices for children A qualitative study. J Am Dent Assoc 2023:154:122-9.