Ikke evidens for eller imod anvendelse af antibiotika ved replantation af eksartikulerede tænder

DEN STIGENDE FOREKOMST AF antibiotikaresistente bakteriestammer har medført, at man i dag ser langt mere kritisk på anvendelse af antibiotika, end man tidligere gjorde. En belgisk forskergruppe har i en systematisk oversigt undersøgt, om prognosen for replantation af eksartikulerede tænder forbedres ved administration af antibiotika.

Forfatterne fandt ingen randomiserede kontrollerede studier over emnet, så oversigten er baseret på fem retrospektive og to prospektive kohortestudier med i alt 752 patienter, hovedsagelig børn og unge.

To af de syv studier er fra Danmark.

Alle studierne var behæftet med stor risiko for bias, og ingen af dem havde som hovedformål at undersøge effekten af antibiotika.

Metaanalyserne viste ikke signifikante sammenhænge mellem ordination af antibiotika og tandoverlevelse (1 studie; RR = 3,70; 95 % CI: 0,63- 21,69), parodontal heling (6 studier; RR: 1,07; 95 % CI: 0,801,45) eller revaskularisering af pulpa (2 studier; RR: 0,36; 95 % CI: 0,05-2,41).

Forfatterne konkluderer, at der er behov for velgennemførte randomiserede studier på området. Aktuelt er der ikke evidens for anvendelse af antibiotika i forbindelse med replantation af eksartikulerede tænder, og rutinemæssig anvendelse hos i øvrigt raske personer kan derfor ikke anbefales.

Kommentar

Dette litteraturstudie prøver ved hjælp af metaanalyse sympatisk nok i lyset af den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakteriestammer, der har medført generel tilbageholdenhed med dosering af antibiotika, at undersøge, om vi nu også behøver at administrere antibiotika i forbindelse med replantation af eksartikulerede tænder. Desværre må man konkludere, at forfatterne uheldigvis ikke på baggrund af deres fund har anledning til at drage en sådan konklusion, selvom de gør det. Ingen af de i metaanalysen inddragne studiers design er egnet til at kunne bruges i denne sammenhæng - dvs. reglerne for at kunne lave en sådan analyse er ikke overholdt. De sammenlignede studier er på alle måder inhomogene (populations-, metode-, behandlings-, og opfølgningsmæssigt) og derfor burde de rent faktisk ikke samles i en sådan analyse. Forfatterne bekender alt dette selv, samtidig med at de tillader sig at drage en for den enkelte patient så vidtrækkende konklusion. Man kan kun undres. Det anbefales kraftigt at følge de af Dental Trauma Guide og International Association of Dental Traumatology (IADT) udstukne og anerkendte guidelines omkring replantation. Disse omfatter fortsat, indtil der er evidens for andet, antibiotisk behandling i forbindelse med replantation efter eksartikulation. Eksartikulation er for den enkelte patient en heldigvis uhyre sjælden indtræffende hændelse, hvor man bør lade tvivlen komme patienten til gode og fortsat administrere antibiotikum, indtil der reelt er evidens for andet.

Mange blokeringer for tandsundheden på Balkan

TANDSUNDHEDEN BLANDT BØRN I Serbien, Kroatien, Albanien og Bosnien-Hercegovina er betydeligt dårligere end det europæiske niveau. Indtaget af sukker er højt, og under halvdelen af de 5-6-årige er cariesfrie. Dertil kommer, at ingen af landene har udviklet landsdækkende forebyggelsesprogrammer. En international forskergruppe har derfor i et kvalitativt studie søgt at afklare, hvilke blokeringer der eksisterer for en forbedring af børnenes tandsundhed.

I studiet blev der gennemført dybdegående interviews med i alt ni nøglepersoner. Personerne havde enten specialistuddannelse i pædodonti eller forebyggende tandpleje, erfaringer med sundhedsfremme og odontologisk profylakse eller tilknytning til et universitet eller en offentlig sundhedsadministration. Personerne hæftede sig især ved fire hovedproblemer: Manglende viden. Befolkningerne har meget lidt forståelse af vigtigheden af daglig tandbørstning eller regelmæssige tandeftersyn. Det samme gælder de besluttende myndigheder og sågar også børnelægerne.

Oral sundhed opfattes som adskilt fra den generelle sundhedstilstand.

Tandplejens organisering. I de senere år er der sket en omfattende privatisering af tandplejen. Dette kan i nogle tilfælde være til gavn for den enkelte patient, der får adgang til de nyeste materialer og teknologier; men ifølge nøglepersonerne er denne tandplejemodel utilstrækkelig på befolkningsniveau, da der typisk fokuseres på reparativ terapi i stedet for forebyggelse.

Fluoridskepsis. Befolkningen som helhed er stærkt skeptisk over for fluorid, og denne skepsis rækker også ind i tandlægernes rækker. Mange forældre fravælger derfor fluoridtandpasta, der desuden er væsentligt dyrere end de fluoridfrie produkter.